Forsøg vil slække på lediges re t t i g h e d e r

Transkript

1 LO S NYHEDSBREV Frie regioner I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Forsøg vil slække de lediges rettigheder Et forsøg med Fri-regioner vil indebære en alvorlig risiko for at svække de lediges ret til aktivering, mener LO og efter - lyser i stedet visioner for en fremtidig styring af den generelle arbejdsmarkedsindsats. Holdningen: Rigtigt sigte med uddannelsesreform Af LO s formand Hans Jensen LO:Behov for ny arbejdsmiljølov for elever og studerende En ny særlov bør sikre arbejdsmiljøet for elever og studerende. Loven skal blandt andet sikre,. at der gennemføres en vurdering af arbejdspladsens miljø, og at der oprettes en sikkerhedsorganisation på skolerne. Fire ud af ti Udspil-abonnenter vil have elektroniske nyheder. 7 En bruger-undersøgelse blandt Udspil knap abonnenter viser, at ca. 93. pct. har en adresse - og at de hovedsageligt ønsker faglige nyheder via internettet, når de klikker ind på Udspils og LO s hjemmeside. Forsøg vil slække på lediges re t t i g h e d e r LO advarer mod, at et foreslået friregionsforsøg blandt to af De regionale Arbejdsmarkedsråd ender som et frontal angreb på de lediges rettigheder. Derimod har LO intet imod, at forsøget bliver brugt til at finde bedre styreformer, og til at øge kvaliteten i tilbuddene til ledige Fjern opdelingen mellem dagpenge- og aktivperioden - og se hvad der sker. Det ser ud til at være hovedopskriften i et såkaldt friregions-forsøg, som regeringen vil gennemføre blandt De regionale Arbejdsmarkedsråd. Forsøget er resultatet af et forlig mellem regeringen og den borgerlige opposition i Folketinget. Som udgangspunkt er forsøget tænkt som et middel til at finde nye veje til en mere smidig udmøntning af de lediges rettigheder. Men LO frygter, at forsøgets reelle hensigter går ud på at undersøge mulighederne for at slække på de lediges rettigheder - og dermed sikrer staten lavere udgifter i fremtiden til aktivering af de ledige. Et af forsøgets konkrete forslag går ud på at fjerne opdelingen mellem dagpenge- og aktivperioden. I dag kan ny-ledige højst være ledige på dagpenge i fire år. I det første år - dagpengeperioden - har den ledige ikke krav på et aktiveringstilbud. Det kommer til gengæld i aktivperioden, hvor den ledige har ret til fuldtids-aktivering i mindst 75 pct. af tiden - eller i alt 27 måneders aktivering i den tre-årige aktivperiode. Der er i økonomistyringen indbygget stramme adminstrative regler, der virker hæmmende på den tidlige, forebyggende indsats og De regionale Arbejdsmarkedsråds prioriteringer i arbejdsmarkedsindsatsen. LO har tidligere kaldt denne økonomiopdeling uhensigtsmæssig, fordi den betyder, at mange ledige kommer for sent i gang med aktiveringstilbud, der ellers kunne bringe dem tilbage til et ordinært, ustøttet job. Men i de beskrivelser af forsøgene, som Arbejdsministeriet for tiden arbejder med, fremgår det, at de ledige i de to regioner, der kan blive udlagt som fri-regioner, fremover kun vil have ret til 27 måneders aktivering i løbet af hele den fire-årige ydelsesperiode. Det er et forkert signal i en situation, hvor vi i forvejen er langt fra at opfylde målsætningen om aktivering i 75 pct. af tiden i aktivperioden, fastslår LO-sekretær Harald Børsting. 2. december 1999 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: udspil@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen (DJ), Dorte Monggaard (DJ), Peter Lav Hansen, Peder Munch (DJ),Erik Harr (DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 Ledige med aktiveringsomfang på 75 pct og derover i aktivperioden. Første halvår af pct. Ledige indberettet til aktivperioden pr pct. Ledige med mere end 3 års ledighed Ledige med 2-3 års ledighed Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen 45 pct. Lang vej endnu indtil de ledige har fået opfyldt deres ret til 75 pct. s aktivering LO er bekymret over udsigten til, at forsøget med fri-regioner i arbejdsmarkedsindsatsen svækker de ledige ret til aktivering i mindst 27 måneder i aktiv - periodens tre år. De ledige, der tilfæl - digvis bor i de regioner, der bliver udpe - get til at deltage i forsøget vil fremover fortsat få aktiveringstilbud. Men så læn - ge forsøget varer skal de 27 måneders aktivering strækkes ud over fire år. Som tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen klart illustrerer er der lang vej endnu inden Arbejdsmarkedsrådene er i stand til at sikre de ledige den aktiveringsgrad, de har har krav på. F rygt for færre rettigheder til ledige - LO vil altid være med til forsøg, der har til hensigt at give De regionale Arbejdsmarkedsråd større frihed til at tilrettelægge indsatsen uden at blive overvældet af administrativt pindehuggeri. Derfor tager vi positivt imod arbejdsministerens invitation til at diskutere den fremtidige generelle styring af arbejdsmarkedspolitikken. Men vi ønsker ikke at deltage i forsøg, der har som mål at slække på de lediges rettigheder for at finde besparelser i aktiveringsindsatsen. Målet må være at finde nye og bedre styringsmuligheder og afprøve mere fremadrettede visioner for den fremtidige tilrettelæggelse af arbejdsmarkedspolitikken, siger Harald Børsting. - Som udgangspunkt har vi i LO ikke problemer med at fjerne så meget som overhovedet muligt af bureaukratiet, hvis det har til formål at fremrykke aktiveringen og styrke kvaliteten i tilbuddene til de ledige. Men som forsøget er skruet sammen, risikerer de ledige i de to fri-regioner at blive dårligere stillet end ledige andre steder i landet, siger LO-sekretær Harald Børsting og for tsætter: - Man kunne få den mistanke, at regeringens overordnede mål er at vise veje til at skaffe nogle af de milliarder, der aktuelt mangler til aktiveringsindsatsen næste år. Man kunne også mistænke regeringen for at ville bruge forsøgene som brækjern for permanent at slippe af med de lediges ret til aktivering. Ledige må ikke tabes på gulvet Harald Børsting frygter imidlertid, at den mere fleksible fortolkning af kravet om 75 pct. s aktivering vil være til fordel for de stærkeste ledige. Han mener derfor, at det er bydende nødvendigt, at fri-regionerne er i stand til at udpege og afgrænse målgrupperne for aktiveringsindsatsen, så de svagst stillede ledige ikke kommer i klemme. Harald Børsting efterlyser derfor en afklaring af, hvordan regeringen vil sikre, at ingen ledige som følge af forsøget kommer i klemme. - Fører forsøgene til, at nogle ledige ikke får de samme rettigheder som ledige i andre regioner - og som de har krav på ifølge lovgivningen - må forsøget sikre, at disse lediges ydelsesperiode bliver forlænget, så ingen kommer i klemme, siger Harald Børsting. Visioner frem for bespare l s e r Han foreslår derfor, at forsøget bliver brugt til at afprøve en række nye modeller for den regionale arbejdsmarkedsindsats. Eksempelvis forestiller han sig, at der også gives frihed til, at fri-regionerne kan afprøve andre organiseringsformer. Det kunne eksempelvis være en egentlig bestyrelsesmodel, der kunne føre til en mere effektiv ledelse af De regionale Arbejdsmarkedsråd end tilfældet er i dag. Der kunne også skabes mulighed for at udlicitere nogle af arbejdsformidlingernes opgaver - også de driftsmæssige - til andre aktører, der kan løse en opgave på en bedre måde, Side 2

3 sådan som det også er intentionerne i den tredje fase af arbejdsmarkedsreformen. Forsøg i Storstrøms og Ringkøbing amter har afsløret gode resultater, hvis AF i højere grad samarbejder med andre aktører. Harald Børsting forestiller sig også, at forsøgene kunne bruges til at give De regionale Arbejdsmarkedsråd frihed til at kunne tilbyde mere individuelle aktiveringstilbud af varierende længde og indhold end tilfældet er i dag, samt give rådene mulighed for at lave aftaler med uddannelsesinstitutionerne om konkrete aktiviteter uden at sende dem i udbud. - Alt i alt vil LO signalere, at vi er åbne og positive for alle de forsøg, der kan forbedre styringen af den arbejdsmarkedspolitiske indsats og give De regionale Arbejdsmarkedsråd større frihedsgrader. Det vil i sidste ende føre til en bedre regional tilrettelæggelse og sikre rådene bedre mulighed for at gøre det, der er arbejdsmarkedspolitisk korrekt i stedet for det, som er administrativt rigtigt. Men vi er betænkelige ved forsøget, hvis det blot viser sig at være et forstudium i fremtidige besparelsesmuligheder, slutter Harald Børsting. Yderligere information: LO-konsulent Kim Knudsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 3

4 Holdningen Rigtigt sigte med u d d a n n e l s e s re f o rm Af LO s formand Hans Jensen Finansministeren har gjort det igen: Strikket et finanslovforlig sammen i de tidlige morgentimer tirsdag. Et forlig, der med Mogens Lykketofts egne ord er hamrende godt. Og der er tale om en solid finanslov, der indeholder en række initiativer, som LO kun kan være tilfreds med. Hovedsigtet holdes, og statens husførelse vil også næste år være med til at sikre en fortsat positiv udvikling på beskæftigelsen og en sund samfundsøkonomi. Finanslov 2000 indeholder også en delaftale, der betyder en fornyelse af hele voksen- og efteruddannelsessystemet. Det vil føre til et kursskifte, der kommer tusindvis af kortuddannede til gode. Det er nemlig et erklæret mål, at især de kortuddannede skal have mulighed for at gennemføre uddannelser på faglært niveau. Samtidig slår aftalen mellem regeringen, CD og SF fast, at det offentlige stadig har et overordnet ansvar for at sikre relevante videre- og efteruddannelsestilbud til alle. Og det er vel at mærke uddannelser med anerkendte kompetencer, der skal ses i relation til den enkeltes jobfunktion. VEU-området går også en fremtid i møde, hvor uddannelsesindsatsen i højere grad målrettes erhvervslivets og lønmodtagernes behov. Det sker gennem en bedre styring og en udvikling af de enkelte uddannelsestilbud, som brancherne får ansvaret for. Desuden bliver VEU-uddannelserne mere rummelige. Lønmodtagerne kan nemlig se frem til i højere grad at få merit for tidligere kursus- eller uddannelsesforløb. I praksis betyder det, at lønmodtagere - der ikke i de unge år fik en kompetencegivende erhvervsuddannelse - ikke længere skal gennemføre et fuldt uddannelsesforløb for at opnå status som faglært. Nok så vigtigt er det, at der lægges op til, at arbejdsmarkedets parter får en afgørende rolle at spille i forhold til at udvikle og målrette uddannelserne til den enkelte lønmodtager. Det er også særdeles glædeligt, at der i aftalen lægges op til en mere systematisk brug af uddannelsesplanlægning på såvel offentlige som private arbejdspladser. Det er derimod næppe nogen hemmelighed, at LO ikke har været begejstret for de besparelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, som aftalen også indebærer. Men udgangspunktet var noget værre end det niveau, som forhandlingerne sluttede med. Næste år skal der findes besparelser for 175 mio. kr. på AMU-området. Besparelser der stiger til 240 mio. kr. i år 2001 hertil kommer årlige effektiviseringsgevinster på 25 mio. kr. Men en del af besparelserne vil blive dækket ind via indtægtsdækket virksomhed. Selv om der med finanslovsforhandlingerne er indgået en fireårig aftale om voksen- og Side 4

5 Side 5 efteruddannelsesreformen, har det ikke samtidigt været muligt at blive enige om finansieringen af reformen. Det ligger dog fast, at arbejdsmarkedets parter fremover skal stå for en større del af finansieringen selv - og at statens udgifter fastfryses på 3,5 mia. kr. årligt. Det havde været ønskværdigt om forligspartierne også var nået til enighed om finansieringen med et fireårigt perspektiv. Men det ligger fast, at arbejdsgiverne kommer til at finansiere eventuelle udvidelser af aktiviteterne i de kommende år gennem Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (A UF). Det er imidlertid vigtigere, at der nu er skabt et fundament for uddannelsesreformen på voksen- og efteruddannelsesområdet. Og dét er et fundament, som arbejdsmarkedets parter får afgørende indflydelse på. Derfor er det også vigtigt, at der ved de kommende overenskomstforhandlinger fortsat satses på at få udbygget uddannelsesrettighederne på arbejdspladserne. Det er i såvel arbejdsgivernes som lønmodtagernes interesse. Vi står over for en udvikling på arbejdsmarkedet, hvor det bliver sværere og sværere for ikke-faglærte og kortuddannede at finde jobåbninger. Derfor skal der satses målrettet og visionært på at sikre kompetencegivende uddannelser til så mange som overhovedet muligt.

6 Studentermiljø LO: Behov for ny arbejdsmiljølov for studerende og elever Arbejdsmiljølovgivningen omfatter i dag ikke skoleelever og studerende. Det bør der laves om på, mener LO, der foreslår en helt ny arbejdsmiljølovgivning. En særlov, der skal placeres i Undervisningsministeriets regi Når en folkeskolelærer går ind gennem skolens port, er han på arbejde. Og så gælder arbejdsmiljøloven. Den sikrer læreren et trygt og godt arbejdsmiljø. Men når eleverne træder ind gennem den samme port, ja, så er de fortsat elever og må i mange tilfælde tilbringe skoledagen under forhold, som aldrig ville blive accepteret på en arbejdsplads. Dette paradoks foreslår LO nu løst ved at Folketinget vedtager en særlov, der sikrer et trygt og sundt arbejdsmiljø for elever og studerende. I dag er elever og lærere kun omfattet af den eksisterende arbejdsmiljølovgivning, når de træder ind i skolernes fysiklokaler. Når LO foreslår elevernes arbejdsmiljøproblemer løst gennem en særlov skyldes det, at der ikke er tale om et arbejdsgiver og lønmodtagerforhold i traditionel forstand. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at få elever og studerende omfattet af Arbejdsmiljøloven, fordi der kan skabes tvivl om arbejdsgiverens pligter og ansvar. Efter fagbevægelsens opfattelse er det klart skolelederens ansvar, at der er et ordentligt psykisk arbejdsmiljø på skolen, at eleverne ikke mobbes, mens det er kommunalbestyrelsens ansvar, at skolemøblerne er tidssvarende og at indeklimaet er i orden. Særlov kan forbedre arbejdsmiljøet I praksis forestiller LO sig, at der kan gennemføres en særlov, der administreres af Undervisningsministeriet, hvor nogle af reglerne fra Arbejdsmiljøloven kan overføres og tilpasses forholdene på uddannelsesinstitutionerne. Regler, der kan være relevante for skolearbejdet kan eksempelvis være udarbejdelse af en Arbejdspladsvurdering (A PV) og deltagelse i Sikkerhedsorganisationen (SIO). Det er på ingen måde ekseptionelt, at der gennemføres særlovgivninger på arbejdsmiljøområdet. Eksempelvis har skibsfarten deres egen særlige lovgivning, der administreres af Søfartsstyrelsen, mens Energiministeriet administrerer en særlov for offshore-området. På skole- og uddannelsesområdet foreslår LO, at der etableres et tilsyn efter aftale med Arbejdstilsynet, så de tilsynsførende fremover både skal føre tilsyn med lærernes og elevernes arbejdsmiljø. - Den senere tids debat har vist, at der er et klart behov for nye initiativer, der kan bringe situationen ud af dødvandet. Undervisningsministeren har tidligere foreslået, at Arbejdsmiljøloven skulle gælde for området. Men det bliver ikke med LO s accept. Derimod Side 6

7 kan situationen løses gennem en særlovgivning. Alt andet lige er der behov for en opstramning af hele området, så også elever og studerende får et sundt og trygt arbejdsmiljø. Det vil måske også virke forebyggende og øge forståelsen for vigtigheden af et godt arbejdsmiljø, når de som færdiguddannede strømmer ud på arbejdspladserne. I hvert fald er det sundt, at eleverne også på dette område og på god demokratisk manér får indflydelse på deres eget arbejdsmiljø via sikkerhedsorganisationen på skolen, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert. Yd e r l i g e re information: LO - g r u p p e k o o rdinator Lone Jacobsen på telefon Yd e r l i g e re kommentarer: LO - s e k retær Marie-Louise Knuppert på telefon Fra Udspils helt egen verden F i re ud af ti Udspils-abonnenter vil have elektroniske nyheder Stort set alle Udspils abonnenter er internetbrugere: Ni ud af ti er i besiddelse af en -adresse. Og mere end 40 pct. vil modtage gerne modtage LO s nyhedsbrev Udspil via internettet. Det er resultatet en spørgeskemaundersøgelse, som Udspils abonnenter har svaret på Selv om flertallet af Udspils abonnenter fortsat helst vil have papir i hånden, når de læser nyheder og analyser, får den elektroniske kommunikation via internettet stadig større betydning. Og danske beslutningstagere i organisationsverdenen og i stat, amter og kommuner er klar til den elektroniske nyhedsbreve. I hvert fald har ni ud af ti Udspils-abonnenter en adresse, hvor fler tallet mindst en gang om dagen henter elektronisk post. Det viser en brugerundersøgelse, som LO s nyhedsbrev Udspil har gennemført. Kun otte pct. af abonnenterne har ikke en adresse. Internettets ressourcer og den elektroniske postkasse er med andre ord virkelighed for omkring 92 pct. abonnenterne. Undersøgelsen er blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt LO s nyhedsbrevs godt 1600 abonnenter. Side 7

8 Både trykt og elektronisk nyhedsbre v Men selv om stort set alle abonnenter har internetadgang og en elektronisk postkasse er det ikke alle, der endnu er parat til at afskrive sig muligheden for at få nyhedsbrevet tilsendt med posten i trykt form - heller ikke selv om der i dette efterår blev indført betaling for abonnementerne på 550 kr. årligt. Godt 41 pct. siger imidlertid ja tak til den elektroniske udgave af Udspil - eller daglige nyhedsartikler på LO s hjemmeside på internettet. Mens knap 60 pct. primært vil have Udspil leveret med posten hver 14. dag. Men de elektroniske nyheder betyder en stadig større del for Udspils læsere. I hvertfald afslører undersøgelsen, at godt hver fjerde Udspils-læser hovedsageligt bruger LO s hjemmeside på internettet til at søge efter nyheder, mens knap hver femte læser LO s politiske udmeldinger. I en prioriteret rækkefølge kommer ønsket om at finde faglige informationer og behovet for baggrundsmateriale om faglige og politiske spørgsmål. - Undersøgelsen viser tydeligt, at internettet og den elektroniske kommunikation vinder stadig større indpas i nyhedsformidlingen. Det gælder også for LO, der gennem de sidste par år har satset målrettet på at skabe en vedkommende og aktuel hjemmeside på internettet, hvor det er muligt både at finde faglige nyheder og fagligt-politisk baggrundsmateriale, siger LO s formand Hans Jensen og fortsætter: - Om kort tid relanceres LO s hjemmeside i et nyt og endnu mere brugervenligt design. På indholdssiden satser vi på at skabe en mere dynamisk og hurtig nyhedsformidling. I løbet af de kommende år kunne jeg sagtens forestille mig, at en del af LO s udgivelser udelukkende sker i en elektronisk form på internettet. Først og fremmest kommunikerer vi i dag langt mere målrettet til bestemte målgrupper i samfundet - grupper, der i meget stor udstrækning er aktive brugere af internettet og de mange informationer, der er tilgængelige der. Men brugerundersøgelsen viser også, at der endnu vil gå nogle år inden den elektroniske nyhedsformidling er slået igennem for alvor. Derfor vil Udspil også fremover udkomme i en trykt version. Men der vil løbende blive satset på at yde en endnu bedre service og gøre flere baggrundsinformationer tilgængelige for abonnenterne via internetudgaven understreger Hans Jensen. Yderligere information: LO-konsulent Claus M. Mikkelsen på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 8