Skattetrykket er faldet

Transkript

1 LO s nyhedsbrev nr. 21/2001 Indhold Skatten falder Den nuværende regering har modsat de borgerlige forgængere sænket skattetrykket Beskæftigelsesrekord Antallet af beskæftigede personer er i dag højere, end da den nuværende regering trådte til i Fuldt udbytte af opsvinget Vi har selv skabt den længste højvækstperiode i dansk økonomi siden 60 erne. Fremgang i reallønnen ernes økonomiske fremgang er blandt andet blevet omsat til solide og stabile stigninger i reallønnen. Holdningen Den borgerlige oppositions tilbud til almindelige lønmodtagere kan bedst sammenfattes under overskriften "Øget utryghed", skriver LO's formand Hans Jensen. Skattepolitik Skattetrykket er faldet Skattetrykket i Danmark har på intet tidspunkt været højere end i 1988, hvor skatteministeren hed Anders Fogh Rasmussen. Den nuværende regering har omvendt sænket skattetrykket, samtidig med at beskæftigelsen er øget dramatisk. Den forel bige Danmarksrekord i skattetryk indehaves af den borgerlige regering, som var ved magten fra 1982 til Rekorden blev sat i 1988, hvor den ansvarlige skatteminister hed Anders Fogh Rasmussen. Tal fra Skatteministeriet og Danmarks Statistik viser, at SchlŸter-regeringen alene fra 1982 til 1988 h¾vede det samlede provenu af skatter og afgifter med t¾t ved en femtedel, fra 43 til n¾sten 51 procent af bruttonationalproduktet. F rst da det konomiske opsving var blevet slœet i stykker pœ grund af den overophedede konomi og den efterf lgende kartoffelkur, lykkedes det den borgerlige regering at stoppe skatternes himmelflugt, hvilket dog f rst og fremmest mœ tilskrives den svage udvikling i den konomiske aktivitet. Facit for den borgerlige regering var en samlet stigning i skattetrykket fra 1982 til 1992 pœ godt seks procentpoint. Modsat er det gœet under den nuv¾rende socialdemokratisk ledede regering. I indev¾rende Œr vil skattetrykket sœledes v¾re 1,25 procentpoint lavere, end da Poul Nyrup Rasmussen overtog regeringsmagten i Korrigerer man samtidig for, at sociale pensioner og kontanthj¾lp i 1994 blev omlagt til at v¾re fuldt skattepligtige ydelser, nœr man frem til, at skattetrykket under Nyrup-regeringen er sat ned med hele tre procentpoint. I det ovenn¾vnte regnestykke er der taget udgangspunkt i den definition af skattetrykket, som bliver benyttet af internationale organisationer som Udviklingen i skattetrykket, , pct Udspil 9. november 2001 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12, 1634 København V Tlf , fax: , udspil@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen. I redaktionen: Henrik Rasch, Susse Maria Holst, Dorte Monggaard, Erik Harr og Michael Bræmer. Layout: LO. Illustration: Knud Andersen, Skønvirke. Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO. ISSN-nr.: Skattetryk, konsistent opgjort Teknisk forhøjet skattetryk pga. bruttoficering af overførsler siden 1994 Kilde: Skatteministeriet, Økonomiministeriet og egne beregninger.

2 LO s nyhedsbrev side 2 OECD, IMF og EU. Denne definition sammenholder som n¾vnt de samlede skatter og afgifter med bruttonationalproduktet. Men uanset hvilket mœl, der anvendes til beregning af skattetrykket, ¾ndrer det ikke synderligt ved billedet. Tager man eksempelvis udgangspunkt i den definition af skattetrykket, som partiet Venstre benytter sig af i den igangv¾rende valgkamp, nœr man frem til et nogenlunde tilsvarende resultat Ð nemlig: At skattetrykket, efter en voldsom stigning i de f rste seks Œr af SchlŸters regeringsperiode, toppede i At skattetrykket i dag er lavere, end da SchlŸter opgav regeringsmagten i Desuden ¾ndrer metoden til beregning af skattetrykket ikke ved en anden v¾sentlig indikation for den samfunds konomiske sundhedstilstand Ð besk¾ftigelsen. I l bet af mere end 10 Œrs borgerligt styre voksede besk¾ftigelsen beskedent med omkring personer, mens den socialdemokratisk ledede regering efter godt otte Œr ved magten har formœet at ge besk¾ftigelsen med personer (se selvst¾ndig artikel). Yderligere oplysninger: Afdelingsleder Jan Kæraa Rasmussen på telefon

3 LO s nyhedsbrev side 3 Beskæftigelse Beskæftigelsesrekord Antallet af beskæftigede personer er i løbet af den SR-ledede regerings levetid vokset med personer. Ændring i antal beskæftigede fordelt på regioner, Antal Pct. ændring Storkøbenhavn ,7 Københavns Amt ,9 Frederiksborg Amt ,5 Roskilde Amt ,1 Vestsjællands Amt ,4 Storstrøms Amt ,9 Bornholms Amt ,8 Fyns Amt ,1 Sønderjyllands Amt ,7 Ribe Amt ,8 Vejle Amt ,7 Ringkøbing Amt ,4 Århus Amt ,7 Viborg Amt ,7 Nordjyllands Amt ,1 Hele landet ,7 Note: De regionale beskæftigelsestal halter noget efter opgørelsen på landsplan. Den samlede fremgang er derfor omkring 20 procent højere end angivet. Kilde: Danmarks Statistik (RAS). Besk¾ftigelsen i Danmark har aldrig v¾ret h jere end nu, og 2001 kan blive det Œr, hvor besk¾ftigelsen for f rste gang kommer op over 2,7 millioner personer. Dermed er besk¾ftigelsen herhjemme steget med cirka personer, siden den nuv¾rende regering trœdte til. Stigningen fordeler sig med knap en tredjedel til den offentlige sektor, mens besk¾ftigelsen i de private erhverv er steget med hele personer. I den private sektor er det is¾r inden for servicefagene og i bygge- og anl¾gsbranchen, at der er skabt mange ekstra job. Der er altsœ ikke tale om, at besk¾ftigelsesfremgangen skyldes en voldsom udbygning af den offentlige sektor. OgsŒ rent geografisk er den stigende besk¾ftigelse slœet bredt igennem over hele landet. PŒ landsplan er det kun Bornholm, som pt. har en nogenlunde u¾ndret besk¾ftigelse sammenlignet med I de vrige amter er besk¾ftigelsen uden undtagelse steget. Stork benhavn er den absolutte topscorer med godt 20 procent flere i arbejde end for otte Œr siden. Men ogsœ Nordjylland, rhus og Vejle amter har oplevet fremgang i besk¾ftigelsen, som ligger markant over landsgennemsnittet. Besk¾ftigelsesrekorden er ikke kommet af sig selv. Den er et resultat af mange Œrs sund konomisk politik og afbalancerede reformer pœ arbejdsmarkedet. Disse gode konomisk-politiske resultater skal ses i forhold til den tidligere borgerlige regering, som lod det konomiske opsving k re af sporet og endte med at aflevere en besk¾ftigelse, som ikke var meget h jere, end da den kom til magten i Yderligere oplysninger: LO-økonom Jens-Christian Stougaard på telefon Den samlede beskæftigelse i Danmark, , mio. personer 2,70 2,65 2,60 2,55 2, Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og Økonomiministeriet.

4 LO s nyhedsbrev side 4 Økonomi Vi har selv skabt 90 er-opsvinget Afbalanceret og offensiv økonomisk politik samt reformer på arbejdsmarkedet har givet fuldt udbytte af 90 ernes opsving. Gennemsnitlig årlig realvækst i de to regeringsperioder, pct Privat forbrug 1,1 2,3 Offentligt forbrug 0,9 2,0 Erhvervsinvesteringer 2,4 7,4 Boligbyggeri 1,2 3,8 Eksport 3,7 5,8 Import 3,0 7,0 BNP 1,4 2,9 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomiministeriet og egne beregninger. De seneste otte Œr har dansk konomi i gennemsnit opnœet en v¾kst pœ knap tre procent Œrligt, og dermed har perioden fra 1993 og frem til i dag v¾ret den l¾ngste h jv¾kstperiode i dansk konomi siden 1960Õerne. Afg rende for denne udvikling har v¾ret, at regeringen har f rt en afbalanceret og offensiv konomisk politik, kombineret med rigtige og n dvendige reformer af arbejdsmarkedspolitikken. Resultatet har v¾ret et v¾kstbillede, som er kommet l nmodtagerne til gode i form af get v¾kst i det private forbrug, samtidig med at erhvervslivets investeringer og boligbyggeriet har fœet et kraftigt l ft. Alt i alt har den konomiske v¾kst siden 1993 gennemsnitligt v¾ret mere end dobbelt sœ kraftig som under de forudgœende SchlŸter-regeringer, hvor den Œrlige v¾kst fra 1982 til 1993 var pœ gennemsnitligt 1,4 procent. Den markante forskel i konomiske resultater under henholdsvis SchlŸter og Nyrup Rasmussen skyldes ikke afg rende forskelle i de internationale konjunkturer. Ser man pœ de to regeringsperioder over for hinanden, viser det sig, at v¾ksten hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere faktisk var en smule h jere under SchlŸter-regeringerne. Den nuv¾rende regering har med andre ord f rt sin politik i et mere ugunstigt internationalt klima end forg¾ngerne. Alligevel var den gennemsnitlige fremgang i privatforbrug og erhvervsinvesteringer i SchlŸters regeringsperiode betydeligt lavere end i Nyrups regeringstid. Indenlandske faktorer Forklaringen pœ forskellene i de to regeringslederes konomiske resultater skal derfor f rst og fremmest s ges i de politiske forskelle mellem de Vækst i bruttonationalproduktet, , pct Kilde: Danmarks Statistik, Økonomiministeriet og egne beregninger.

5 LO s nyhedsbrev side 5 Eksportvægtet gennemsnit af væksten på Danmarks 11 vigtigste eksportmarkeder, årlig realvækst, pct. 3,0 2,5 2,0 1,5 1, Kilde: OECD, Det Økonomiske Råd og egne beregninger. to regeringer. Den h je v¾kst og den solide besk¾ftigelsesfremgang siden 1993 h¾nger n je sammen med den offensive konomiske politik, begyndende med den sœkaldte kickstart af konomien. Dette kombineret med den aktive linie i arbejdsmarkedspolitikken, med mœlrettet satsning pœ aktivering af ledige og opkvalificering af arbejdsstyrken, har v¾ret en afg rende foruds¾tning for at d¾kke virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og dermed modvirke flaskehalse og pres pœ l nninger og konkurrenceevne. Som en f lge heraf er ledigheden i dag nede det laveste niveau i 25 Œr, samtidig med at der er styr pœ prisstigningerne, faldende g¾ldsbyrde og massive overskud pœ de offentlige finanser. Omvendt blev det kraftige opsving i f rste halvdel af 80Õerne delagt blandt andet pœ grund af manglende forstœelse for betydningen af et velfungerende arbejdsmarked og et for stort lœnefinansieret forbrug. Det f rte til mangel pœ arbejdskraft med overophedning af konomien og deraf f lgende ukontrollable l nstigninger til f lge. Konsekvensen var, at Danmark i en syv-œrig periode blev et lavv¾kstsamfund med voldsomt stigende ledighed, beskedne reall nsstigninger, get g¾lds¾tning og ubalance i de offentlige finanser. Yderligere oplysninger: LO-økonom Jens-Christian Stougaard på telefon Løn Stabil fremgang i reallønnen Lønmodtagerne har op gennem 90 erne kunnet glæde sig over, at den økonomiske fremgang i samfundet blandt andet er blevet omsat til solide og stabile stigninger i reallønnen. De seneste Œr har v¾ret gode for l nmodtagerne. Udover stigende besk¾ftigelse har den konomiske politik ogsœ medvirket til stabile og lave prisstigninger med det resultat, at der er kommet mere fart over reall nsudviklingen sammenlignet med tidligere. Udviklingen i reallønnen, , pct Kilde: Danmarks Statistik, Økonomiministeriet og egne beregninger.

6 LO s nyhedsbrev side 6 En st rre del af v¾rdien af de tilk¾mpede l nstigninger er altsœ blevet bevaret, og oveni skal sœ l¾gges et svagt faldende skattetryk, som yderligere har gavnet l nmodtagerens reale indkomster. Fra 1993 og til i dag er de reale l nstigninger f r skat nœet op pœ gennemsnitligt 1,6 procent Œrligt, selv om de nominelle l nstigninger i samme periode faktisk har v¾ret n¾sten to procent lavere end i Œrene forud. Det afspejler som n¾vnt, at de Œrlige prisstigninger (inflationen) siden 1993 i gennemsnit har v¾ret 2,1 procent mod 4,4 procent i perioden Den h je inflation fra 1982 til 1993 bet d sœ ogsœ, at de l nmodtagere, som forblev i arbejde, mœtte n jes med en reall nsfremgang, som kun lige akkurat kr b op over 1 procent. Alt i alt har kombinationen af konomisk holdbare overenskomstaftaler pœ arbejdsmarkedet og den mœlrettede konomiske politik siden 1993 dannet grundlag for en jobfest, som oven i k bet ogsœ er endt med en reall nsfest. Yderligere oplysninger: LO-økonom Jens-Christian Stougaard på telefon Holdningen Resultater fremfor usikkerhed Af Hans Jensen, LOÕs formand Gennem de seneste otte Œr har regeringen skabt imponerende resultater i dansk konomi. Og efter LOÕs mening er der ingen som grund til at tro, at et borgerligt regeringsalternativ vil v¾re i stand til at videref re den linie. Udover den voldsomme stigning i besk¾ftigelsen har regeringen ogsœ skabt en balance i dansk konomi, som kun meget fœ havde turdet hœbe eller tro pœ, da Poul Nyrup Rasmussen trœdte til i begyndelsen af Politisk mod og vilje har fœet ledigheden til at falde til et niveau, som er det laveste i 25 Œr. Reall nnen er vokset st t og roligt. G¾ldsbyrden er for st¾rkt nedadgœende, og der har i snart lang tid v¾ret solide overskud pœ de offentlige finanser og betalingsbalancen. SŒdan ser den scene ud, hvor de kommende Œrs politiske kamp skal udspilles. Og ligesom regeringen mener vi i LO, at der fortsat ligger store opgaver og venter pœ at blive l st. Ledigheden kan efter vores mening sagtens komme endnu l¾ngere ned, hvis vi vel at m¾rke vil og t r tage de rigtige beslutninger. Den offentlige sektor har brug for et alvorligt l ft. Og vejen frem er at satse pœ at fœ de offentligt ansattes arbejdsgl¾de og muligheder for selv at pr¾ge arbejdsdagen til at gœ op i en h jere enhed med borgernes nske om service, der kvalitetsm¾ssigt er i orden. OgsŒ nœr det g¾lder arbejdsmilj et, er der brug for at holde fast pœ den linie, som regeringen har lagt. Alt for mange fœr et delagt helbred eller forringet livskvalitet til geng¾ld for det engagement, som de l¾gger i deres arbejdsliv.

7 LO s nyhedsbrev side 7 Ser vi sœ et jeblik pœ de bud, som den borgerlige opposition har til de almindelige l nmodtagere, kan det efter min mening bedst sammenfattes under overskriften: get utryghed. Den borgerlige statsministerkandidat Rasmussen har lanceret et skattestop, som kun kan realiseres gennem massive offentlige besparelser. Det vil bœde f re til indskr¾nkninger i velf¾rden og omfattende fyringer af offentligt ansatte. Og hvis de borgerlige l fter om snuptagsforbedringer i eksempelvis ¾ldreplejen samtidig skal indfries, er der kun Žn vej: At de tilbagev¾rende skal l be hurtigere! Ser vi pœ arbejdsmarkedet, er det tydeligt, at de borgerlige over Žn kam satser pœ at forringe vilkœrene netop for de grupper, som har st rst behov for hj¾lp. Bliver man ledig, er det ikke fra de borgerlige, man skal forvente en indsats for at komme i job. I hvert fald skal bevillingerne til aktivering og uddannelse halveres. Og pœ arbejdsmilj omrœdet har vi gennem de seneste par Œr set, at de borgerlige med usvigelig sikkerhed har stemt imod de forbedringer af sikkerhed og forebyggelse, som regeringen har fœet gennem Folketinget. Det er grunden til, at vi i LO st tter den nuv¾rende regering. Ikke af vane, men fordi det er, hvad der tjener l nmodtagernes interesser.