Specialeresumeer 1994

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialeresumeer 1994"

Transkript

1 Specialeresumeer 1994 Det følgende er resumeer af specialer som er afleveret Teksterne er skrevet af specialeforfatterene selv og ordnet alfabetisk efter forfatternavn(e). Hvor specialeforfattere ikke har ønsket at bidrage findes ikke noget resume i nærværende årbog. Troels Bjerrum: Med udgangspunkt i en redegørelse for orglets tekniske opbygning gives der en indføring i det danske kirkeorgels historie i det 20. århundrede. Specialet er tænkt som en lærebog for præliminære organiststuderende i faget orgelkendskab. Der indledes med en nøje beskrivelse af orglets tekniske opbygning. Dette afsnit er bygget ud fra forskellige bøger om emnet samt interviews med orgelbyggere. Der findes adskillige bøger, som omhandler orglets opbygning, men da alle generelt er skrevet for orgelbyggere i et fagteknisk sprog, har jeg som musikstuderende forsøgt at skrive i et sprog forståeligt for den udøvende organist. Det orgeltekniske afsnit har stor betydning for forståelsen af anden del af opgaven. Her gives der en indføring i dansk kirkeorgels historie i det 20. århundrede. Dette gøres med baggrund i det klassiske danske "overgangsorgel" samt med baggrund i udlandets påvirkninger især fra Frankrig og Tyskland. Den tyske orgelbevægelses opståen i starten af århundredet med frontfigurer som bl.a. Albert Schweitzer, Karl Straube, Hans Henny Jahn, Emile Rupp, Wilibald Giirlitt m.fl. opsummeres med henblik på forståelse for danske forhold. Derefter redegøres for den danske orgelbevægelses indtræden i 1920'erne med fokus på profiler som: Sybrand Zachariassen, Th. Frobenius, P. G. Andersen, P. S. Rung-Keller, Sv. O. Møller, Mogens Wi:ildike, m.fl. Under dette afsnit belyses endvidere udviklingen hos de vigtigste danske orgelfirmaer. Orgelbevægelsen herhjemme var en modreaktion på en romantisering, som fandt sted i kirken omkring århundredeskiftet. Synspunkter omkring den liturgiske og musikalske praksis i gudstjenesten havde så- 223

2 ledes stor betydning for kirke orglets tekniske udformning. Orgelbevægelsen forståes derfor i specialet som en idelogisk bevægelse på linje med den laubianske kirkesangsreform. En orgelbevægelse der i stigende grad fra 1946 op til 1965 tog en endnu mere ideologisk og nærmest doktrinær retning. Forståelsen for samhørigheden mellem tidens kirkemusikalske praksis og den orgeltekniske udformning er således et vigtigt sigte i specialet. En uddybning af dette gør sig derfor gældende i sidste del af specialet, hvor Laubs kirkesangsreform og tidens "ideelle" kirkemusik beskrives. De store ideologiers fald i 80' erne resulterede i en større mangfoldighed af synspunkter omkring orgelbygning. Udviklingen fra 1965 op til i dag er således karakteriseret som en tid, hvor forskellige kirkemusikalske udtryk mixes, og hvor endog nytænkning i tonesprog gør sig gældende. En udvikling som også påvirker orgelbygningen. I relation hertil afsluttes der med en kort vurdering af den nye elektroniske orgelbygning. To ve Skovbo Hansen: Sonateformens skæbne i Carl Nielsens symfonier, med særligt henblik på symfoni. Specialet er inspireret af såvel spændvidden som splittelsen i Carl Nielsens musikalske udtryk, samt af den konstante bevægelse både i hans liv og i hans symfoniske formudvikling. Specialets undersøgelse af et internt-musikalsk "hvordan" er derfor suppleret med undersøgelsen af et eksternt-musikalsk "hvorfor". Hvad Carl Nielsens liv og livsbetingelser angår måtte han bevæge sig ind i en anden form for liv end den, han kom fra. Midtvejs i tilværelsen måtte han - p.gr.a. kærlighedskrisen i forholdet til Anne Marie Carl-Nielsen - finde frem til en anden form for liv via en ændret livspraksis og bevidsthed. Som komponist bevægede han sig frem mod det liv, som musik iflg. ham var identisk med (jvf. hans centrale udsagn: "Musik er Liv"). Carl Nielsens liv kan beskrives som en aktiv, dynamisk proces, og det samme gælder hans formudvikling: hans udpræget dynamiske formsyn førte ham ind i en omdannelse af den symfoniske formtradition. Formudviklingsprocessen fra 1. til 6. symfoni kan bl.a. beskrives 224

3 som en bevægelse væk fra sonateformen, der stort set er forladt i 5. og 6. symfoni. Specialet behandler især de første 4 symfonier, men inddrager 5. og 6. symfoni. Dispositionen er flg.: under en gennemgang af symfoni indkredses hvert enkelt værks "hvorfor" gennem en historisk og biografisk redegørelse for værkets tilblivelse, en forberedende udpegning af værkets kendetegn og en receptionshistorisk skildring af dets uropførelse og modtagelse. Værkets "hvordan" tages derefter op via en gennemgang sats for sats, ledsaget af nodeeksempler og skematiske formoversigter. Denne gennemgang afrundes med en samlet oversigt over symfoniernes formale forløb og karakteristika, ind. inddragelse af 5. og 6. symfoni. Derefter samles trådene i en sammenfattende redegørelse for specialets hovedemne: sonateformens skæbne i Carl Nielsens symfonier. Et afsluttende kapitel behandler særskilt den eksternt-musikalske (d.v.s. den psykologiske, biografiske og historiske) baggrund for den beskrevne internt-musikalske udviklingsproces i Carl Nielsens symfoniske produktion. Omfanget er 126 s. ind. illustrationer, formskemaer og nodeeksempler samt sidehenvisninger til disse. Endelig findes en udførlig, genreopdelt og kronologisk opstillet litteraturliste. Kirstin Sander Jacobsen: Musik i tid og rum. Olivier Messiaens tidsbegreb som det kommer til udtryk i hans rytmiske teknikker og i satser fra Tristantrilogien , på baggrund af tidsbegrebets historiske udvikling inden for fysik, samfundsliv og filosofi. Når Olivier Messiaen i et interview med musikkritikeren Claude Samuel udtaler, at den musikalske modernisme har udkastet et nyt begreb om tiden, hvad mener han da? Denne opgave tager sit afsæt i ovenstående sentens, der søges relateret til Messiaens egen musik. Hvad er med andre ord det karakteristiske for Messiaens begreb om tid? Under inddragelse af Nietszche og Bergson, der hver på deres vis giver en beskrivelse af tid som simultanitet, vil det overordnede spørgsmål for opgaven være følgende: Kan man i Messiaens tilfælde tale om et kunstnerisk udtryk, der er en beskrivelse af tid såvel som af rum? Besvarelsen af dette spørgsmål falder i en række større sammen- 225

4 hængende afsnit. Først vil jeg forsøge at vise hvordan tiden i takt med etableringen af det moderne samfund er ophørt med at være konkret og i stedet er blevet abstrakt. I denne forbindelse gennemgås opfattelsen af tid inden for fysikken og inden for samfundslivet i almindelighed (hvad man kunne kalde et alment og samfundsbestemt tidsbegreb ) med det formål at give en fremstilling af det lineære tidsbegreb, der fra at være begreb inden for den mekaniske fysik, udvikler sig til at blive den mest normale måde at tænke tiden på. Herefter drejer scenen og lader Messiaen, en på mange måder noget særegen kunsternisk personlighed, komme til orde: Dette afsnit tager udgangspunkt i to metaforer, der er centrale for Messiaens symbolske og æstetiske tænkning. Det drejer sig om udtrykkene "Tiden" og "umulighedernes trolddom". Mellem disse består der et komplementært forhold på den måde, at Messiaen som kunstner giver udtryk for, at han ønsker i sin musik at ville ophæve et bestemt tidsbegreb kaldet Tiden. En meget væsentlig måde hvorpå dette kan ske er ved hjælp af en række musikalske fænomener, der alle er udtryk for "umulighedens trolddom". Med disse billedlige udtryk vil Messiaen give navn til to forskellige aspekter i tids begrebet, et foranderligt og endeligt (Tiden) og et uforanderligt og uendeligt (umulighedernes trolddom). Efterfølgende fokuseres der på Messians behandling af rytme, idet jeg argumenterer for, at en række af hans rytmiske teknikker sætter ham i stand til at skabe en musik, der ikke blot er tidsligt men også rumligt bestemt. Som en demonstration af hvorledes disse teknikker udmønter sig i en praksis, har jeg udvalgt to satser fra den såkaldte Tristantrilogi ( ). Afslutningsvis vil jeg perspektivere dette ved at drage en parallel til den kunstneriske retning, der inden for malerkunsten går under navnet kubisme, idet man her for første gang i europæisk malerkunst sprænger rummets enhed og som en konsekvens heraf kan siges at bevæge sig mod en dynamisk rumopfattelse, der opererer med tid som en ekstra dimension i billedets rum. Disse fænomener; komponisten, der orienterer sig mod at fremstille rumlige størrelser i sin musik og billedkunstneren, der bestræber sig på at fastholde tid i sine billeder, kan ses som fænomener, der modsvarer hinanden, idet de er et udtryk for, at man i modernismen lader tid og rumplaner glide ind over hinanden, på jagt eftert et udtryk, der ikke er bundet til tid og sted. Omfang: 70 sider plus bilag. 226

5 Niels Kvium og Ole Jensen: Menuet- og scherzo-satserne i Beethovens klaversonater. Udgangspunktet for denne opgave var en umiddelbar interesse for Beethovens musik - samt et naturligt ønske om, at springe over musikstudiets - for de flestes vedkommende - sidste store hæk, hvilket opgaven uvægerligt bærer præg af. Vi har således gjort os umage for ikke at forfølge "spor", hvis ende blot ville berige specialet kvantitativt, ligeledes er vi gået forbi mange "sideveje", som kunne have sat opgavens resultater i et større relief. Ovennævnte resulterede bl.a. i, at vejleder (Jens Peter Jacobsen) og censor (Bjarne Mørup) i deres udtalelse betegner specialet som "meget smalt". I samråd med vores, gennem hele forløbet utroligt hjælpsomme sparringspartner - vejleder Jesper Jacobsen - besluttede vi at reducere vores oprindelige oplæg "Beethovens klaversonater" til menuet- og scherzosatserne i ovennævnte. Opgaven er formale, tematiske og harmoniske analyser af disse - og ikke et forsøg på at finde kulturelle og psykologiske baggrundes "fodspor" i musikken. Af overskuelighedshensyn fremstår specialet i tre dele: 1) et teksthæfte med verbale analyser af de enkelte satser, 2) et hæfte med kasseskemaer, som er grafiske fremstillinger af de enkelte satsers formale opbygning samt endelig 3) et hæfte med noder til de behandlede satser - noderne er "kommenteret" med harmonigange, modulationer, motivbearbejdelser m.m. Specialet, der blev bedømt med karakteren 8, er således et stykke analytisk arbejde, der så vidt vi kan bedømme, udelukkende vil kunne finde anvendelse i sådanne sammenhænge. Lone Wolsing Mølle: Musikpædagogikken i den danske folkeskole med særlig henblik på perioden Specialet er udarbejdet dels som en analyse af nuværende musikpædagogiske forhold i folkeskolen med historisk perspektivering tilbage til skolereformen i 1814 dels som et pædagogisk skrift. "Analysen" af de faktiske musikpædagogiske forhold i folkeskolen er foretaget på baggrund af lovgivningen for folkeskolen, ministerielle 227

6 undersøgelser, en spørgeskemaundersøgelse, som jeg foretog blandt musiklærere i folkeskolen i februar 1992, samt en analyse af fire forfatteres undervisningsmaterialer. De fire er udvalgt blandt de mest anvendte lærebogsforfattere indenfor den obligatoriske musikundervisning samt "frivillig musik" ( 33): Poul Milberg (1.-3. klasse), Finn Jørgensen og Johs. Berggreen (sammenspil 3.-6./7. klasse), Hans Holm (musicalgenren) og John Høybye (kor). Desuden er inddraget referencer til Kjeld Fredens' musikalitetsbegreb samt til Jon-Roar Bjorkvolds tanker i bogen "Det musiske menneske". Sidst indeholder specialet en perspektivering til udviklingsarbejdet i folkeskolen, til den etiske pædagogiske debat samt overvejelser vedr. musikpædagogik som et konstruktivt alternativ i arbejdet med den "nye børnekarakter" (den asociale medie-zapper). Her stadfæstes fællessangen samt " den danske sangskat" som uundværlige elementer i en fremtidig værdiorienteret, målrettet og etisk musikpædagogik. Mia Lopdrup: Requiem. Den romersk-katolske dødsmesses opståen og udvikling med hovedvægt på dommedagsskildringen i det 19. århundredes requiemkompositioner. Requiemmessen, den romersk-katolske kirkes dødsmesse er emnet for dette speciale. Opgaven tager sit udgangspunkt i den latinske dødsmesses oprindelse og udvikling frem til den gregorianske dødsmesse, der blev fastlagt i det 14. århundrede. Den kronologiske gennemgang munder ud i det 19. århundredes requiemkompositioner, hvor specialets hovedvægt ligger. Her fokuseres på "Dies irae" -Sekvensen, der er den del af liturgien, der handler om døden og dommedag. Dies irae betyder vredens dag, og teksten har inspireret mange komponister til at skabe nogle spændende og dramatiske klangvisioner om dommedag. De anvendte musikeksempler er requiemkompositioner af W. A. Mozart, H. Berlioz, A. Bruckner, G. Verdi, A. Dvorak og J. Brahms. Sidstnævnte værk er et protestantisk requiem og indeholder ingen "Dies irae" -Sekvens. Det er derfor taget med som modsætning til de øvrige fem katolske requier. Gennemgangen af de seks værker er overordnet inddelt i et afsnit om det pågældende værks historie, dvs. anledningen til dets opståen og de særlige forhold, der gør sig gældende ved netop dette værk, og 228

7 et afsnit om musikken, der udover analyse af musikken til Sekvensen også omhandler komponistens forhold til og behandling af den liturgiske tekst. Der foretages sammenligninger af værkerne, og til sidst perspektiveres der videre til requiemessens udvikling i det 20. århundrede. Lotte Stenlev: Musikanalysens aktuelle situation i Danmark. En diskussion af udviklingstendenser og -muligheder med særlig henblik på oplevelsesdimensionen. Specialet tager udgangspunkt i en problematisering af den traditionelle analyse af klassisk musik (fra ca ). Især nedprioriteringen af musiklytningen og opleve Ises dimensionen ses som problematisk. I det danske analysemiljø er der indenfor de seneste år tendenser til at drage oplevelsen ind i analysearbejdet. Specialet indeholder en kort beskrivelse og kritik af tre danske teoretikeres meget forskellige bidrag til denne udvikling. Disse bidrag består af analyser og analyseteorier fremsat af Frede V. Nielsen, Peter Bastian og Orla Vinther. Desuden inddrages hjerneforskeren Kjeld Fredens' teori om de fem kompetencer (den krops-kinæstetiske, den spatielle, den musiske, den sproglige og den logisk-matematiske). Ved inddragelsen af denne teori henledes opmærksomheden på, at den umiddelbare eller intuitive oplevelse af musik omfatter alle fem kompetencer, mens den traditionelle analyse stort set kun arbejder indenfor to eller tre af kompetencerne. Sigter analysen derfor mod et helhedsbilled af musikken er det hensigtsmæssigt at udvide analysens arbejdsfelt til at omfatte alle fem kompetenceområder. Dette får konsekvenser for såvel selve analysearbejdet som for formidlingen af analysen. Ideer til en metodisk og sproglig fornyelse er opridset. Specialet indeholder foruden det her nævnte bl.a. en grundig gennemgang af analysens faser og musikkens "rejse" fra komponist til lytter, samt en kort behandling af forskellige typer betydningsindhold i musikken. Censor skrev:".. hendes engagerede og som hovedregel yderst læseværdige kritik af de overleverede positioner og hendes krav om indsættelse af ny normer for en analytisk beskæftigelse (er) tankevækkende... ". Det lyder måske lidt kedeligt, men det er faktisk ret spændende! 229

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK

MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK MEDLEMSBLADET DISFONFINS.DK to Efter en velbesøgt generalforsamling føler jeg bestyrelsen har fået fuldmagt til at fortsætte i det spor vi gennem tid har fulgt: At formidle kunst og nedbryde afstanden

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Alt hvad som fuglevinger fik

Alt hvad som fuglevinger fik Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 09 Htx

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik C Lærer Lars Petersen Gede Hold 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk. D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget

Læs mere

Grundfag - Fremmedsprog

Grundfag - Fremmedsprog Grundfag - Fremmedsprog Formål Formålet med faget er at styrke elevens internationale og kommunikative kompetence, så eleven kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Hvordan kan vindene mødes?

Hvordan kan vindene mødes? Hvordan kan vindene mødes? Rapport forud for spiritualitetsdagen den 9. oktober 2006 Af Elizabeth Knox-Seith Danske Kirkers Råd og Areopagos har indbudt til en netværksdag om kristen spiritualitet, som

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

250 års. Katolsk Kirke. i Bredgade

250 års. Katolsk Kirke. i Bredgade 250 års Katolsk Kirke i Bredgade Kontakt Sankt Ansgars Kirke Bredgade 64, 1260 København K www.sanktansgar.dk Tlf. 3313 3762 sogn@sanktansgar.dk Layout Zofia Zelazny Den katolske Kirke er ikke så kendt

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Vejledning til arbejde bogen Monster.

Vejledning til arbejde bogen Monster. Vejledning til arbejde bogen Monster. Monster, Patrick Ness, Gyldendal, 2015 Dansk 7. 10. klasse Kompetence og læringsmål Der arbejdes med Kompetenceområdet Fortolkning og derunder færdigheds- og vidensmålene

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Dansk historieopgaven

Dansk historieopgaven Dansk historieopgaven FORMÅL: At kunne skrive en stor opgave er en vigtig del af din uddannelse, både på gymnasiet og i de uddannelser, der kommer bagefter. Derfor skal du kende de regler, der er for at

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret jan. 2016) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3 Almen studieforberedelse (At) - uddrag fra

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste

Folkekirkens Skoletjeneste Folkekirkens Skoletjeneste Dragør - Tårnby Skoleåret 2015 2016 KÆRE LÆRER Kunne du tænke dig: At give dine elever en undervisning lidt ud over det sædvanlige? At have let ved at forberede din undervisning,

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43 Indhold Forord 9 1 De æstetiske ideers lange historie kort fortalt... 11 Det skønne, æstetikken og kunsten 12 Oldtiden (650 f.kr.-300 e.kr.) 13 Middelalderen (300-1300) 15 Renæssancen (1300-1600) 17 Moderniteten

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 16 Februar 2016.

Nyhedsbrev Nr. 16 Februar 2016. Nyhedsbrev Nr. 16 Februar 2016. Kære alle elever og forældre. Så nærmer foråret sig lige så stille, og det er igen tid til at tage stilling til, om I vil fortsætte med at gå til musik. Der er tilmelding

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016 Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42 SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Vi har hermed fornøjelsen at vedlægge Dacapos nye 2010 katalog - i tidens ånd trykt på miljørigtigt genbrugspapir.

Vi har hermed fornøjelsen at vedlægge Dacapos nye 2010 katalog - i tidens ånd trykt på miljørigtigt genbrugspapir. Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 72 Offentligt DACAPO 15. december 2009 Vi har hermed fornøjelsen at vedlægge Dacapos nye 2010 katalog - i tidens ånd trykt på miljørigtigt genbrugspapir. Vi skal

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Mozart - en frontløber

Mozart - en frontløber 1 Mozart - en frontløber Viveca Servatius www.visdomsnettet.dk 2 Mozart - en frontløber Af Viveca Servatius (Oversættelse: Ebba Larsen) Ny musikstil En stor komponist er normalt et menneske, der samtidig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2012/2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole stx Musik C Lars Petersen Gede 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere