RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
|
|
- Dagmar Therkildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende afhandling undersøges anvendeligheden af translation memory-systemer (TM) til oversættelse af juridisk dokumentation, herunder belyses TM-systemers muligheder og begrænsninger. Afhandlingens primære formål er at give svar på, om en TM i dens nuværende form er i stand til at kompensere for det forhold, at juridiske sprogs realiseringsformer er kulturbundne størrelser og derfor ikke kan opfattes som hverken en begrebsmæssig eller tekstkonventionel fællesmængde. Metodisk bliver spørgsmålet besvaret med udgangspunkt i en undersøgelse af, om og i givet fald i hvilket omfang et TM-system kan bidrage konstruktivt til løsningen af de problemtyper, som typisk opstår i forbindelse med oversættelse af juridiske tekster. Med udgangspunkt i den teoretiske oversættelsesteori, der beskæftiger sig med juridisk oversættelse, kan det fastslås, at de problemer, som den juridiske oversætter typisk konfronteres med, kan sammenfattes i tre hovedproblemtyper: (1) interpretation af kildeteksten, (2) gengivelse af kildesprogligt realiserede begreber på en faglig adækvat måde på målsproget, og (3) fagsproglig tilpasning af oversættelsen til målretssystemets tekstkonventioner. Det interpretative problem (1) er begrundet i juraens institutionalitet, herunder retssystemspecifikke fortolkningsprocedurer og arbejdsmåder, mens det terminologiske problem (2) opstår, fordi juridiske begreber på den ene side er dynamiske erkendelsesenheder, og på den anden side kulturbundne realiseringsformer, hvorfor der sjældent er fuldstændig ækvivalens mellem begreber fra forskel-
2 lige retssystemer. Det tekstkonventionelle problem (3) eksisterer som følge af, at de enkelte retssystemer som en deskriptiv norm gør brug af indbyrdes forskellige måder at udtrykke bestemte tilbagevendende juridiske handlinger på. Juridisk oversættelse forudsætter således, at oversætteren har kendskab til den relation mellem sprogligt mønster og juridisk handling, der kendetegner de forskellige juridiske tekstsorter. På baggrund af en sammenholdelse af problemtypernes karakter med et TM-systems konception og arbejdsmåde kan jeg konstatere, at en TM ikke er et anvendeligt sprogteknologisk værktøj til juridiske oversættelsesformål, hvis anvendeligheden alene vurderes ud fra systemets evne til at håndtere forekomsten af de juridiske oversættelsesproblemer. I kraft af et TM-systems tekstgrundlag vil oversætteren nemlig som udgangspunkt ikke kunne hente hverken den faglige eller fagsproglige viden i en TM-database, som er forudsætningen for at kunne løse de oversættelsesproblemer, som han typisk konfronteres med, når han oversætter en juridisk tekst. Tekstgrundlaget består nemlig udelukkende af parallelle tekster, der foreligger i en kildesproglig udgave, der er oversat til et målsprog. Da en måltekst altid er underlagt de begrænsninger, der følger af dens tilblivelse i kraft af en kildetekst, vil målteksten ikke kunne fungere som et tekstmateriale, der på fyldestgørende vis kan dokumentere den målsproglige formuleringspraksis, herunder f.eks. tekstkonventioner og begrebers betydningsindhold. Derudover er kvaliteten af det målsproglige indhold i en TM-database i stort omfang afhængig af validiteten af de oversættelsesforslag, der lagres i TM-databasen, og dermed i sidste instans af oversætterens faglige og fagsproglige kompetence. Muligheden for at kunne genbruge tidligere oversættelser er ganske vist at betragte som et uvurderligt aktiv for oversætteren, da han får adgang til en enorm mængde oversættelsesækvivalenter i form af oversættelsesforslag, der optræder i en kontekst på både kildeog målsproget. Jeg mener dog, at der ikke kan herske tvivl om, at et TM-systems parallelle tekstgrundlag bør udvides med et tekstmateriale, der består af autentiske tekster på målsproget. Disse kan fungere som referencekorpus for oversætteren, der på et sådant grundlag sættes i stand til at gøre de faglige og fagsproglige iagttagelser, som er forudsætningen for at kunne oversætte en juridisk tekst både fagligt og fagsprogligt adækvat. Til påvisning af, om inddragelsen af et målsprogligt referencemateriale, der består af autentiske tekster på målsproget, har en nytteværdi for den juridiske oversætter, undersøger jeg i afhandlingen
3 på grundlag af et parallelt korpus bestående af danske A/S-vedtægter, der er oversat til tysk, henholdsvis den faglige og fagsproglige adækvans af de sætninger, som er udtryk for såkaldte juridiske rutineformler i det parallelle korpus. Jeg kan konstatere, at det målsproglige materiale i korpusset indeholder mange eksempler på, at kildetekstens faglige indhold, som oftest er aktualiseret i teksterne i form af fagudtryk, ikke er gengivet fagligt adækvat i målteksterne. Endvidere kan jeg fastslå, at de oversættere, som har oversat de danske kildetekster i det parallelle korpus til tysk, ikke har været bevidste om eller ikke har været bekendte med, at bestemte fagsproglige strukturer på målsproget afføder bestemte signalværdier hos den professionelle bruger i målretssystemet, hvorfor de skal være realiseret i den målsproglige tekst, der har en professionel bruger som adressat. Begrundelsen herfor er, at der i et hvert retssystem findes bestemte tilbagevendende juridiske handlinger, som realiseres i form af bestemte, deskriptivt normerede sproglige mønstre. I det konkrete tilfælde undersøger jeg nytteværdien af at integrere en målsproglig formulartekst for et tysk aktieselskab i oversættelsesfasen. Der er tale om en tekstsort, der er funktionelt sammenlignelig med danske aktieselskabsvedtægter. Sammenholdelsen på tekstsortniveau viste sig at være yderst frugtbar, da formularteksten i kraft af en kommunikationssituation, der svarer til den kommunikationssituation, der gælder for danske aktieselskabsvedtægter, realiserer nogle af de samme juridiske handlinger som danske aktieselskabsvedtægter. Oversætteren kan dermed gøre både faglige og fagsproglige iagttagelser af relevans for oversættelsen. Jeg mener således at have påvist, at det til juridiske oversættelsesformål er nødvendigt at kombinere TM-systemets parallelle tekstkorpus med et referencekorpus på målsproget, således at de to former for korporas respektive fordele kan inkorporeres i en TM. I afhandlingen præsenterer jeg en mulig metode til linkning af de to korporatyper. I afhandlingen påviser jeg ligeledes, at en struktureret anvendelse af TM-systemer i form af bl.a. anførelse af situationsadækvate project settings, som angiver de træk, der karakteriserer en oversættelsesenhed i en TM-hukommelse, vil give oversætteren adgang til enhedens pragmatiske kontekst i form af f.eks. gældende ret, tekstsort og oversættelsesstrategi, hvorved den juridiske oversættelses interpretative og terminologiske problem kan afhjælpes et godt stykke hen ad vejen. Min samlede konklusion er derfor, at det er forsvarligt at anvende en TM til juridisk oversættelse, hvis man er opmærksom på systemets svagheder og strukturerer sine hukommelser, så de i størst muligt omfang tilgodeser den juridiske oversættelsesdisciplin.
4 Da anvendeligheden af en TM til alle former for oversættelse normalt bestemmes ud fra systemets evne til på baggrund af matchværdier at kombinere sætninger i hukommelsen, analyserer jeg i afhandlingens empiriske del, repetitionsgraden i de tekster, der er indeholdt i to parallelle korpora, der består af henholdsvis A/S- og ApS-vedtægter. Det kan konstateres, at juristerne ikke udtrykker sig videre standardiseret i tekstsorten selskabsretlige vedtægter, hvilken tekstsort ellers er kendetegnet ved, at juristerne med den type tekster foretager de samme juridiske handlinger igen og igen. Repetitionsgraden i A/S- og ApS-vedtægter er henholdsvis 7 % og 8 %, hvilket som udgangspunkt ikke synes at kunne begrunde anvendelsen af TM-systemer til juridisk oversættelse. Da de nævnte tekstsorter netop er karakteriserede ved tilbagevendende juridiske handlinger i form af bl.a. juridiske rutineformler, der er karakteriserede ved et sprogligt handlingsmønster på sætningsniveau, undersøgte jeg desuden, i hvilket omfang TM-systemer er i stand til at lokalisere rutineformler i teksterne. Af de præskriptivt normerede indholdssegmenter i A/S-vedtægter fandt systemet et match i 66% af tilfældene, hvilket ikke er videre imponerende, hvis man tager i betragtning, at disse indholdssegmenter pr. lovkrav skal være regulerede af vedtægterne. Begrundelsen er, at TM-systemer alene affotografer og sammenligner sætningers syntaktiske overfladestruktur, når den skal forsøge at kæde sætninger sammen, hvorfor systemet ofte ikke vil finde et match i hukommelsen, selv om hukommelsen indeholder segmenter, som i den semantiske struktur realiserer den samme juridiske basishandling som søgesegmentet. Ved at integrere CL (kontrolleret sprog) i oversættelsesprocessen i form af sproglig revision af kildesprogssætningerne på overfladeniveau dokumenter jeg dernæst, at man i stort omfang kan kompensere for, at juristerne ikke formulerer sig fuldstændig ens, hver gang de skal formulere en bestemt, tilbagevendende juridisk handling. Ved at anvende TM som authoring memory (AM) påviste jeg således, at matchværdierne kan hæves betydeligt, hvorved anvendeligheden af TMsystemer til juridisk oversættelse generelt højnes. Afhandlingens ovenfor beskrevne problemstilling sættes i afhandlingen i perspektiv i følgende kapitler: Kap. 1 Indledning og problemformulering Kap. 2 Den juridiske oversætters univers Kap. 3 Juridisk sprog
5 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Juridisk oversættelse Juridiske oversættelsesproblemer Translation-memory-systemer Empiriske undersøgelser Konklusion og perspektivering I kapitel 1 introduceres afhandlingens emne og centrale problemstilling. I kapitel 2 beskrives rettens og retssprogenes systembundethed med udgangspunkt i de enkelte retssystemer, som udgør oversættelsens ekstralingvistiske ramme. Efterfølgende diskuteres i kapitel 3, hvad man skal forstå ved retssprog og fagsproglighed. Der fokuseres i den sammenhæng på tekstsortbegrebet, og det tekstmateriale (A/S- og ApS-vedtægter), som udgør afhandlingens empiriske grundlag, præsenteres ud fra dette tekstperspektiv. I kapitel 4 beskrives forskellige oversættelsesstrategier og oversættelsesteorier, som relaterer til juridisk oversættelse med det formål at formulere en oversættelsesstrategi med specifik gyldighed inden for den juridiske oversættelsesdisciplin. I kapitlet gives et overblik over den fortsatte diskussion af ækvivalensbegrebet og et ækvivalenskriterium, der kan finde anvendelse i forbindelse med juridisk oversættelse, præsenteres. På baggrund af den litteratur, der beskæftiger sig med juridisk oversættelse, dokumenteres i kapitel 5 de problemtyper, der typisk opstår, når man oversætter en juridisk tekst. I kapitel 6 beskrives TM-systemers konception og funktionsmåde. I forlængelse heraf sættes TMsystemers faciliteter i relation til den juridiske oversættelsesproblematik med det formål at redegøre for systemernes muligheder og begrænsninger som sprogteknologisk værktøj til juridiske oversættelsesformål. I kapitel 7 belyses afhandlingens tilgrundliggende problemstilling i form af empiriske undersøgelser. Indledningsvist påvises juridiske teksters repetitionsgrad, som kan belyse, om jurister ved formuleringen af selskabsretlige vedtægter aktualiserer tilbagevendende sproglige handlingsmønstre. I
6 den anden delundersøgelse undersøges det, om TM-systemer kan lokalisere juridiske rutineformler, som er udtryk for en fagsproglig formuleringsrutine. Det viste sig, at jurister, når de formulerer en tilbagevendende juridisk handling i form af rutineformler, kun udtrykker sig næsten ens, selv om det semantiske indhold er identisk. Det forhold, at jurister ikke formulerer sig helt identisk i den syntaktiske overfladestruktur resulterer i, at et TM-system, der baserer på segmentering af tekster på sætningsniveau og disses reproduktion, kun har begrænset nytteværdi for den juridiske oversætter. I den tredje delundersøgelse undersøges det som følge af TM-systemers begrænsede anvendelighed som konsekvens af de lave matchværdier, hvordan anvendeligheden kan højnes ved at inddrage kontrolleret sprog. I den fjerde delundersøgelse vurderes de målsproglige oversættelser i det parallelle korpus med udgangspunkt i funktionelt lingvistiske kriterier for på den baggrund at kunne bedømme oversættelsernes henholdsvis faglige og fagsproglige adækvans. I kapitel 8 sammenfattes undersøgelsernes resultater og rækken af nye spørgsmål, som afhandlingen rejser, præsenteres og perspektiveres.
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereTRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE
Ph.D.-afhandling TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE Kritisk vurdering af anvendeligheden af translation memorysystemer til oversættelse af selskabsretlig dokumentation Tina
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består
Læs mereSammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde
Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereOm den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereTeknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)
Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mereProjektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)
Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere
Læs mereE B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab
Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereEt velovervejet projekt
Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereHvordan laver jeg en poster/plakat og handout
Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015
Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Kommuner: Vurderingsprincipper kortfattet
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereKommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov
Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens
Læs mereUdbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter
Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af
Læs mereBestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen
Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereKapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten
Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter
Læs mereEkstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder
Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en
Læs mereMINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse
MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA
Læs mereVedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven
Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september
Læs mereLæseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV
STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG FORVALTNINGSRET I DANMARK Anders Valentiner-Branth 26. november 2015 KOMPLEKSITETEN ER FOR OVERVÆLDENDE side 2 Vores fornemmelse
Læs mere6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato
6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereFaglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015
Faglig læsning Konference om skriftlighed den 16.april 2015 Kom godt i gang! Undren, det er det vi vil! Curriculum Siw Krasnik Niels Brock Kommissionen i afsætning Lærebogsforfatter om faglig læsning 3
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereBilag D: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 1
: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 1 Kategori 1 At være i stand til at finde og bruge informationer handler for mig om at: Figur D1a: Kunne bruge IT Helt enig 7 30% Enig 14 61% Ved ikke 0 0%
Læs mereGULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK
GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereModellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereOPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder
OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsgymnasium HHX Erhvervsret C Anne
Læs mereMin vurdering nedenfor knytter sig udelukkende til spørgsmålet om ekspropriationsmuligheden og ikke andre temaer.
Faaborg-Midtfyn Kommune Nørregade 4 5600 Faaborg 16. maj 2013 Journalnr.: 17-200354 att.: Birgitte Lind-Thomsen Hjerrild Sekretær: Lene Fjord Hocksdahl lfh@codexlaw.dk Ekspropriation 1. Indledning Faaborg-Midtfyn
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereStore skriftlige opgaver på HF
Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereSkabelon til praktikopgave
Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereNB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester
Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte
Læs mereReklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af
Læs mereHELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen
1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereBilag E: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 2
: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 2 Kategori 1 At være i stand til at finde og bruge informationer handler for mig om at: Figur E1a: Kunne bruge IT Helt enig 13 57% Enig 8 35% Ved ikke 1 4%
Læs mereLEMNISKATEN - et udviklingsværktøj
LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereOpgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereMIT bilag 30. Sagen handler om at Slagelse kommune den, 19. januar 2012 fortog et kommunal tilsyn i haveforeningen Strandparken.
1 PFH sagen tilsynssag af 16. juli 2012 Det juridiske fundament Til Fra Statsforvaltningen Palle Flebo-Hansen Dato 17. juli 2012 MIT bilag 30 Jeg har fremsendt en klage over Slagelse kommune med bilag
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mere