RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL"

Transkript

1 RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende afhandling undersøges anvendeligheden af translation memory-systemer (TM) til oversættelse af juridisk dokumentation, herunder belyses TM-systemers muligheder og begrænsninger. Afhandlingens primære formål er at give svar på, om en TM i dens nuværende form er i stand til at kompensere for det forhold, at juridiske sprogs realiseringsformer er kulturbundne størrelser og derfor ikke kan opfattes som hverken en begrebsmæssig eller tekstkonventionel fællesmængde. Metodisk bliver spørgsmålet besvaret med udgangspunkt i en undersøgelse af, om og i givet fald i hvilket omfang et TM-system kan bidrage konstruktivt til løsningen af de problemtyper, som typisk opstår i forbindelse med oversættelse af juridiske tekster. Med udgangspunkt i den teoretiske oversættelsesteori, der beskæftiger sig med juridisk oversættelse, kan det fastslås, at de problemer, som den juridiske oversætter typisk konfronteres med, kan sammenfattes i tre hovedproblemtyper: (1) interpretation af kildeteksten, (2) gengivelse af kildesprogligt realiserede begreber på en faglig adækvat måde på målsproget, og (3) fagsproglig tilpasning af oversættelsen til målretssystemets tekstkonventioner. Det interpretative problem (1) er begrundet i juraens institutionalitet, herunder retssystemspecifikke fortolkningsprocedurer og arbejdsmåder, mens det terminologiske problem (2) opstår, fordi juridiske begreber på den ene side er dynamiske erkendelsesenheder, og på den anden side kulturbundne realiseringsformer, hvorfor der sjældent er fuldstændig ækvivalens mellem begreber fra forskel-

2 lige retssystemer. Det tekstkonventionelle problem (3) eksisterer som følge af, at de enkelte retssystemer som en deskriptiv norm gør brug af indbyrdes forskellige måder at udtrykke bestemte tilbagevendende juridiske handlinger på. Juridisk oversættelse forudsætter således, at oversætteren har kendskab til den relation mellem sprogligt mønster og juridisk handling, der kendetegner de forskellige juridiske tekstsorter. På baggrund af en sammenholdelse af problemtypernes karakter med et TM-systems konception og arbejdsmåde kan jeg konstatere, at en TM ikke er et anvendeligt sprogteknologisk værktøj til juridiske oversættelsesformål, hvis anvendeligheden alene vurderes ud fra systemets evne til at håndtere forekomsten af de juridiske oversættelsesproblemer. I kraft af et TM-systems tekstgrundlag vil oversætteren nemlig som udgangspunkt ikke kunne hente hverken den faglige eller fagsproglige viden i en TM-database, som er forudsætningen for at kunne løse de oversættelsesproblemer, som han typisk konfronteres med, når han oversætter en juridisk tekst. Tekstgrundlaget består nemlig udelukkende af parallelle tekster, der foreligger i en kildesproglig udgave, der er oversat til et målsprog. Da en måltekst altid er underlagt de begrænsninger, der følger af dens tilblivelse i kraft af en kildetekst, vil målteksten ikke kunne fungere som et tekstmateriale, der på fyldestgørende vis kan dokumentere den målsproglige formuleringspraksis, herunder f.eks. tekstkonventioner og begrebers betydningsindhold. Derudover er kvaliteten af det målsproglige indhold i en TM-database i stort omfang afhængig af validiteten af de oversættelsesforslag, der lagres i TM-databasen, og dermed i sidste instans af oversætterens faglige og fagsproglige kompetence. Muligheden for at kunne genbruge tidligere oversættelser er ganske vist at betragte som et uvurderligt aktiv for oversætteren, da han får adgang til en enorm mængde oversættelsesækvivalenter i form af oversættelsesforslag, der optræder i en kontekst på både kildeog målsproget. Jeg mener dog, at der ikke kan herske tvivl om, at et TM-systems parallelle tekstgrundlag bør udvides med et tekstmateriale, der består af autentiske tekster på målsproget. Disse kan fungere som referencekorpus for oversætteren, der på et sådant grundlag sættes i stand til at gøre de faglige og fagsproglige iagttagelser, som er forudsætningen for at kunne oversætte en juridisk tekst både fagligt og fagsprogligt adækvat. Til påvisning af, om inddragelsen af et målsprogligt referencemateriale, der består af autentiske tekster på målsproget, har en nytteværdi for den juridiske oversætter, undersøger jeg i afhandlingen

3 på grundlag af et parallelt korpus bestående af danske A/S-vedtægter, der er oversat til tysk, henholdsvis den faglige og fagsproglige adækvans af de sætninger, som er udtryk for såkaldte juridiske rutineformler i det parallelle korpus. Jeg kan konstatere, at det målsproglige materiale i korpusset indeholder mange eksempler på, at kildetekstens faglige indhold, som oftest er aktualiseret i teksterne i form af fagudtryk, ikke er gengivet fagligt adækvat i målteksterne. Endvidere kan jeg fastslå, at de oversættere, som har oversat de danske kildetekster i det parallelle korpus til tysk, ikke har været bevidste om eller ikke har været bekendte med, at bestemte fagsproglige strukturer på målsproget afføder bestemte signalværdier hos den professionelle bruger i målretssystemet, hvorfor de skal være realiseret i den målsproglige tekst, der har en professionel bruger som adressat. Begrundelsen herfor er, at der i et hvert retssystem findes bestemte tilbagevendende juridiske handlinger, som realiseres i form af bestemte, deskriptivt normerede sproglige mønstre. I det konkrete tilfælde undersøger jeg nytteværdien af at integrere en målsproglig formulartekst for et tysk aktieselskab i oversættelsesfasen. Der er tale om en tekstsort, der er funktionelt sammenlignelig med danske aktieselskabsvedtægter. Sammenholdelsen på tekstsortniveau viste sig at være yderst frugtbar, da formularteksten i kraft af en kommunikationssituation, der svarer til den kommunikationssituation, der gælder for danske aktieselskabsvedtægter, realiserer nogle af de samme juridiske handlinger som danske aktieselskabsvedtægter. Oversætteren kan dermed gøre både faglige og fagsproglige iagttagelser af relevans for oversættelsen. Jeg mener således at have påvist, at det til juridiske oversættelsesformål er nødvendigt at kombinere TM-systemets parallelle tekstkorpus med et referencekorpus på målsproget, således at de to former for korporas respektive fordele kan inkorporeres i en TM. I afhandlingen præsenterer jeg en mulig metode til linkning af de to korporatyper. I afhandlingen påviser jeg ligeledes, at en struktureret anvendelse af TM-systemer i form af bl.a. anførelse af situationsadækvate project settings, som angiver de træk, der karakteriserer en oversættelsesenhed i en TM-hukommelse, vil give oversætteren adgang til enhedens pragmatiske kontekst i form af f.eks. gældende ret, tekstsort og oversættelsesstrategi, hvorved den juridiske oversættelses interpretative og terminologiske problem kan afhjælpes et godt stykke hen ad vejen. Min samlede konklusion er derfor, at det er forsvarligt at anvende en TM til juridisk oversættelse, hvis man er opmærksom på systemets svagheder og strukturerer sine hukommelser, så de i størst muligt omfang tilgodeser den juridiske oversættelsesdisciplin.

4 Da anvendeligheden af en TM til alle former for oversættelse normalt bestemmes ud fra systemets evne til på baggrund af matchværdier at kombinere sætninger i hukommelsen, analyserer jeg i afhandlingens empiriske del, repetitionsgraden i de tekster, der er indeholdt i to parallelle korpora, der består af henholdsvis A/S- og ApS-vedtægter. Det kan konstateres, at juristerne ikke udtrykker sig videre standardiseret i tekstsorten selskabsretlige vedtægter, hvilken tekstsort ellers er kendetegnet ved, at juristerne med den type tekster foretager de samme juridiske handlinger igen og igen. Repetitionsgraden i A/S- og ApS-vedtægter er henholdsvis 7 % og 8 %, hvilket som udgangspunkt ikke synes at kunne begrunde anvendelsen af TM-systemer til juridisk oversættelse. Da de nævnte tekstsorter netop er karakteriserede ved tilbagevendende juridiske handlinger i form af bl.a. juridiske rutineformler, der er karakteriserede ved et sprogligt handlingsmønster på sætningsniveau, undersøgte jeg desuden, i hvilket omfang TM-systemer er i stand til at lokalisere rutineformler i teksterne. Af de præskriptivt normerede indholdssegmenter i A/S-vedtægter fandt systemet et match i 66% af tilfældene, hvilket ikke er videre imponerende, hvis man tager i betragtning, at disse indholdssegmenter pr. lovkrav skal være regulerede af vedtægterne. Begrundelsen er, at TM-systemer alene affotografer og sammenligner sætningers syntaktiske overfladestruktur, når den skal forsøge at kæde sætninger sammen, hvorfor systemet ofte ikke vil finde et match i hukommelsen, selv om hukommelsen indeholder segmenter, som i den semantiske struktur realiserer den samme juridiske basishandling som søgesegmentet. Ved at integrere CL (kontrolleret sprog) i oversættelsesprocessen i form af sproglig revision af kildesprogssætningerne på overfladeniveau dokumenter jeg dernæst, at man i stort omfang kan kompensere for, at juristerne ikke formulerer sig fuldstændig ens, hver gang de skal formulere en bestemt, tilbagevendende juridisk handling. Ved at anvende TM som authoring memory (AM) påviste jeg således, at matchværdierne kan hæves betydeligt, hvorved anvendeligheden af TMsystemer til juridisk oversættelse generelt højnes. Afhandlingens ovenfor beskrevne problemstilling sættes i afhandlingen i perspektiv i følgende kapitler: Kap. 1 Indledning og problemformulering Kap. 2 Den juridiske oversætters univers Kap. 3 Juridisk sprog

5 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Juridisk oversættelse Juridiske oversættelsesproblemer Translation-memory-systemer Empiriske undersøgelser Konklusion og perspektivering I kapitel 1 introduceres afhandlingens emne og centrale problemstilling. I kapitel 2 beskrives rettens og retssprogenes systembundethed med udgangspunkt i de enkelte retssystemer, som udgør oversættelsens ekstralingvistiske ramme. Efterfølgende diskuteres i kapitel 3, hvad man skal forstå ved retssprog og fagsproglighed. Der fokuseres i den sammenhæng på tekstsortbegrebet, og det tekstmateriale (A/S- og ApS-vedtægter), som udgør afhandlingens empiriske grundlag, præsenteres ud fra dette tekstperspektiv. I kapitel 4 beskrives forskellige oversættelsesstrategier og oversættelsesteorier, som relaterer til juridisk oversættelse med det formål at formulere en oversættelsesstrategi med specifik gyldighed inden for den juridiske oversættelsesdisciplin. I kapitlet gives et overblik over den fortsatte diskussion af ækvivalensbegrebet og et ækvivalenskriterium, der kan finde anvendelse i forbindelse med juridisk oversættelse, præsenteres. På baggrund af den litteratur, der beskæftiger sig med juridisk oversættelse, dokumenteres i kapitel 5 de problemtyper, der typisk opstår, når man oversætter en juridisk tekst. I kapitel 6 beskrives TM-systemers konception og funktionsmåde. I forlængelse heraf sættes TMsystemers faciliteter i relation til den juridiske oversættelsesproblematik med det formål at redegøre for systemernes muligheder og begrænsninger som sprogteknologisk værktøj til juridiske oversættelsesformål. I kapitel 7 belyses afhandlingens tilgrundliggende problemstilling i form af empiriske undersøgelser. Indledningsvist påvises juridiske teksters repetitionsgrad, som kan belyse, om jurister ved formuleringen af selskabsretlige vedtægter aktualiserer tilbagevendende sproglige handlingsmønstre. I

6 den anden delundersøgelse undersøges det, om TM-systemer kan lokalisere juridiske rutineformler, som er udtryk for en fagsproglig formuleringsrutine. Det viste sig, at jurister, når de formulerer en tilbagevendende juridisk handling i form af rutineformler, kun udtrykker sig næsten ens, selv om det semantiske indhold er identisk. Det forhold, at jurister ikke formulerer sig helt identisk i den syntaktiske overfladestruktur resulterer i, at et TM-system, der baserer på segmentering af tekster på sætningsniveau og disses reproduktion, kun har begrænset nytteværdi for den juridiske oversætter. I den tredje delundersøgelse undersøges det som følge af TM-systemers begrænsede anvendelighed som konsekvens af de lave matchværdier, hvordan anvendeligheden kan højnes ved at inddrage kontrolleret sprog. I den fjerde delundersøgelse vurderes de målsproglige oversættelser i det parallelle korpus med udgangspunkt i funktionelt lingvistiske kriterier for på den baggrund at kunne bedømme oversættelsernes henholdsvis faglige og fagsproglige adækvans. I kapitel 8 sammenfattes undersøgelsernes resultater og rækken af nye spørgsmål, som afhandlingen rejser, præsenteres og perspektiveres.

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE

TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE Ph.D.-afhandling TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE Kritisk vurdering af anvendeligheden af translation memorysystemer til oversættelse af selskabsretlig dokumentation Tina

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3) Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere

Læs mere

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Et velovervejet projekt

Et velovervejet projekt Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015 Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Kommuner: Vurderingsprincipper kortfattet

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten

Kapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA

Læs mere

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV

STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG FORVALTNINGSRET I DANMARK Anders Valentiner-Branth 26. november 2015 KOMPLEKSITETEN ER FOR OVERVÆLDENDE side 2 Vores fornemmelse

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Faglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015

Faglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015 Faglig læsning Konference om skriftlighed den 16.april 2015 Kom godt i gang! Undren, det er det vi vil! Curriculum Siw Krasnik Niels Brock Kommissionen i afsætning Lærebogsforfatter om faglig læsning 3

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Bilag D: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 1

Bilag D: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 1 : Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 1 Kategori 1 At være i stand til at finde og bruge informationer handler for mig om at: Figur D1a: Kunne bruge IT Helt enig 7 30% Enig 14 61% Ved ikke 0 0%

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsgymnasium HHX Erhvervsret C Anne

Læs mere

Min vurdering nedenfor knytter sig udelukkende til spørgsmålet om ekspropriationsmuligheden og ikke andre temaer.

Min vurdering nedenfor knytter sig udelukkende til spørgsmålet om ekspropriationsmuligheden og ikke andre temaer. Faaborg-Midtfyn Kommune Nørregade 4 5600 Faaborg 16. maj 2013 Journalnr.: 17-200354 att.: Birgitte Lind-Thomsen Hjerrild Sekretær: Lene Fjord Hocksdahl lfh@codexlaw.dk Ekspropriation 1. Indledning Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen 1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Bilag E: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 2

Bilag E: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 2 : Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 2 Kategori 1 At være i stand til at finde og bruge informationer handler for mig om at: Figur E1a: Kunne bruge IT Helt enig 13 57% Enig 8 35% Ved ikke 1 4%

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

MIT bilag 30. Sagen handler om at Slagelse kommune den, 19. januar 2012 fortog et kommunal tilsyn i haveforeningen Strandparken.

MIT bilag 30. Sagen handler om at Slagelse kommune den, 19. januar 2012 fortog et kommunal tilsyn i haveforeningen Strandparken. 1 PFH sagen tilsynssag af 16. juli 2012 Det juridiske fundament Til Fra Statsforvaltningen Palle Flebo-Hansen Dato 17. juli 2012 MIT bilag 30 Jeg har fremsendt en klage over Slagelse kommune med bilag

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere