livs histo rien Dorthe KirKegaarD thomsen tæn ke pau se r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "livs histo rien Dorthe KirKegaarD thomsen tæn ke pau se r"

Transkript

1 livs histo rien Dorthe KirKegaarD thomsen tæn ke pau se r

2

3 LIVSHISTORIEN

4 Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup Se mere på Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger T K P S R

5 DORTHE KIRKEGAARD THOMSEN LIVS HISTO RIEN ÆN E AU E

6 LIVSHISTORIEN Tænkepauser 5 Dorthe Kirkegaard Thomsen 2013 Omslag og tilrettelægning: Trefold Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET Diskuter bogen på litteratursiden.dk, og find mere materiale på dr.dk/taenkepauser

7 1. HVEM ER JEG? 6 2. DIG OG VERDEN DEN GODE LIVSHISTORIE HOLDER DET? LIVS- HISTORIENS LYKKE 56

8 1. HVEM ER JEG? DET STORE SPØRGSMÅL Hvem er jeg egentlig? Det har du nok spurgt dig selv om indimellem måske særligt i perioder af dit liv, hvor der har været mange forandringer, eller hvor vigtige valg har presset sig på. Vi har brug for gode svar på det spørgsmål, når vi skal navigere rundt i livet. Men faktisk ikke kun i krisetider, for identitet er et pejlemærke hver eneste dag, både indadtil og i vores omgang med resten af verden. Når du møder andre mennesker, sker det næsten helt automatisk, at du danner dig et indtryk af, hvem de er. Er han en charmør eller en nørd? Er hun én, man kan betro sig til, eller skal man være lidt på vagt? De fleste mennesker føler, at de er ganske unikke. Og med en vis ret: Ingen andre har oplevet, tænkt og følt lige nøjagtig det samme, som du har. Så hvordan kan man sige noget generelt om, hvad menneskelig identitet er for noget? Det er en af psykologiens store udfordringer, men den er ikke uoverkommelig, selvom der er meget at undersøge: Hvordan har identiteten fællestræk på tværs af forskellige mennesker, og hvordan er den specifik for hvert menneske? Hvor kommer vores identitet fra? Er den tidlige barndom og samspillet med vores forældre 6

9 afgørende? Eller udvikler identiteten sig løbende hvor stor en rolle spiller bredere sociale rammer som skolen, arbejdspladsen og tennisklubben? Og hvilken betydning har vores beretninger om livets forløb? I denne lille bog vil jeg give et indtryk af, hvordan livshistorien fortællingen om dit livsforløb hænger sammen med identitet, hukommelse og de sociale og kulturelle kredse, du færdes i. HISTORIER OVERALT Det lyder måske mærkeligt, at fortællinger om livets begivenheder skulle have en særlig stor betydning for os. Men hvis du tænker nærmere efter, vil du sikkert opdage, at en stor del af din hverdag består af historier. Fra du vågner om morgenen, til du går i seng om aftenen, er du omgivet af dem. Dagen begynder måske med den sidste rest af en drøm om en køretur med nogle venner. Mens du spiser dagens ration af havregryn, underholder radioen med de seneste politiske skandaler har Birthe Rønn Hornbæk forsømt sine pligter som minister, og skal det føre til, at hun går af? Cykelturen på vej til arbejde ledsages af musikken i din ipod, hvor Steffen Brandt synger om drengen, der troede, at han og hans elskede skulle være de første kærester på månen. Kollegerne fortæller i kaffepausen om børnenes seneste bedrifter. Vel hjemme igen beretter dine egne unger hen over madpakkeproduktionen om klassens nye matematiklærer, og når de er kommet i seng, sukker ægtefællen over chefens seneste påfund. Du falder i søvn med Helle Helles Ned 7

10 til hundene på brystet og læsebrillerne nede på næsetippen. Historier er alle vegne, og det er hverken tilfældigt eller ligegyldigt: Inden for de sidste årtier er det blevet foreslået, at historier nogle gange kaldet narrativer er en central del af den menneskelige psyke. Særligt er livshistorien blevet udpeget som et psykisk fænomen, der indfanger vores identitet. Lad os se lidt nærmere på, hvad den egentlig er for noget. ALLE HAR LIVSHISTORIER De fleste boghandlere i dag har metervis af biografier og selvbiografier om kendte mennesker fra Stig Tøfting og Lisbet Dahl til Barack Obama. Historierne om, hvordan livet har udviklet sig for den enkelte, er godt læsestof. Men hvorfor er de egentlig det? Fascinationen skyldes måske, at den slags bøger trækker os langt ind i andre menneskers historie og fortæller om de konsekvenser, helt konkrete valg kan have for livets udvikling. Det sætter vores eget liv i perspektiv; vi har brug for at spejle os i andres fortællinger, for det er ikke bare de kendte, der har en livshistorie, som trænger sig på det har vi alle. Livshistorien dannes på baggrund af erindringer om vores liv valg vi har truffet, og mål vi har forfulgt. Den er en måde at forstå os selv på: Livshistorien fortæller, hvem vi er, hvordan vi er blevet sådan, og hvad der er vigtigt for os. Måske tænker du i din egen livshistorie på, hvor du blev født, og hvordan dine forældre var. Du ser dem for dit indre blik og genoplever dele af din barn- 8

11 dom. Du tænker måske på dine skoleår, hvem der var din lærer, hvem din bedste ven/veninde var, og hvad I plejede at foretage jer sammen. Så tænker du måske på de unge år, din første kæreste, og hvordan I mødte hinanden, måske kan du huske, hvordan hans eller hendes stemme lød. Og dette medfører måske tanker om, hvem du siden blev gift og fik børn med. Måske husker du fornemmelsen af at holde jeres nyfødte barn i armene? Det kan også være arbejdsårene, der fylder meget i dine tanker, når du tænker tilbage på din livshistorie: Hvor du har været ansat, dine nære kolleger og de vigtige ting, du opnåede. I praksis har de færreste af os en fiks og færdig livshistorie, vi tænker på som et hele og kan fortælle på en bestemt måde. Det er sjældent, at man reflekterer over eller giver en fuld udlægning af sin livshistorie fra ende til anden. Oftest uddrager vi kun de dele af vores livshistorie, der passer til den aktuelle anledning. Du møder måske en ny samarbejdspartner, som hurtigt serverer sit karriereforløb for dig, eller du spekulerer over, hvorfor du igen har valgt en forkert type kæreste, da hun ikke møder op som aftalt. Livshistorien er på den måde noget dynamisk og mangfoldigt, som skrues sammen ud fra en større mængde af viden, erindringer og refleksioner, der kan udvælges, kombineres og fortolkes på mange forskellige måder, afhængig af hvilken social sammenhæng eller livsfase vi er i. Man kan måske derfor fristes til at tale om livshistorier i flertal, men det skal ikke forstås på den måde, at vi har en lang række livshistorier, som siger 9

12 helt forskellige ting. Snarere hænger det sådan sammen, at livshistorien kan variere efter sammenhængen, men at variationerne trods alt er begrænsede af den viden, vi har til rådighed, og har en fælles kilde. Men lad os for nemheds skyld holde fast i entalsformen altså livshistorien. FORTÆLLINGENS TONE Den måde, du fortæller din livshistorie på, siger noget om din identitet. Måske er det også derfor, at vi gerne vil høre andres historier: for at lære dem at kende. Nogle historier bliver fortalt med en positiv og optimistisk tone, på trods af at begivenhederne lige så godt kunne have medført det modsatte. Basketballstjernen Michael Jordan fortæller f.eks. om sit første år på college: Det var flovt ikke at komme på holdet. Listen med de udvalgte spillere hang der i lang, lang tid uden mit navn på. Jeg kan huske, at jeg også var virkelig vred, fordi der var en fyr på holdet, som i hvert fald ikke var bedre end mig. Når jeg i tiden efter trænede og blev træt og tænkte, at nu ville jeg stoppe, så lukkede jeg øjnene og så listen uden mit navn på for mig. Og det fik mig som regel i gang igen. Jordan mødte modgang, men bevarede håbet, og der viste sig en løsning; Nogle gange fører den negative begivenhed en livslærdom eller ændringer i adfærd med sig. Andre fortæller historier, der er præget af negative følelser og pessimisme. Hvor det, der kunne have været godt, på en eller anden måde blev ødelagt eller fik negative konsekvenser. Personlighedspsykologen Dan P. 10

13 McAdams har undersøgt mange livshistorier, og i én af dem fortæller en ung kvinde om den dag, hun sammen med sine medstuderende skulle modtage sit eksamensbevis. Hun var så stolt, da hun gik hen over scenen med sit eksamensbevis i hånden. I salen nede foran sad hendes egne og kammeraternes venner og forældre. Da hun satte sig på sin plads igen, lænede hendes far sig hen mod hende og bemærkede, at hun godt nok så tyk ud, da hun gik hen over scenen. En oplevelse, der kunne have været et højdepunkt for hende, fik på den måde en negativ betydning. Den følelsesmæssige tone i livshistorier har en parallel i almindelige genrer inden for litteraturen, for eksempel tragedien hvor ting går fra slemt til værre på dramatisk vis. I livshistorier er genrerne sjældent så tydeligt repræsenterede, men vores fortællinger om livets forløb har altid et følelsesmæssigt indhold, som kan sige noget om identiteten. Personer, der har haft en god relation til deres forældre eller andre omsorgsgivere, udvikler f.eks. en større tiltro til egne evner, de baserer deres liv på en antagelse om, at andre mennesker generelt er gode, og at verden er et retfærdigt sted. Det menes at slå igennem i livshistorier som en optimistisk tone også når livets omstændigheder umiddelbart er negative. MED BLIXEN I AFRIKA En af de fortællinger, som har gjort mest indtryk på mig, er Karens Blixens selvbiografiske roman Den afrikanske farm fra Bogen illustrerer tydeligt den rolle, mål har 11

14 for os i fortællingen af livshistorier. Baronessens livsmål skinner tydeligt igennem i fortællingen om rejsen til Afrika, ægteskabet med Bror Blixen og forholdet til Denys Finch Hatton, men det er samtidig sådan, at personerne omkring hende til tider har helt andre mål. Blixen må kæmpe hårdt for sin farm verden omkring hende, klimaet og politikken udvikler sig på en måde, som gør nogle af hendes mål uopnåelige. Kampen for at nå sine mål skaber dramaet i forfatterens liv, og på den måde formes hun som menneske. Blixens historie er ikke enestående. En af de allermest fremtrædende psykologer, som har beskæftiget sig med betydningen af historier, er Jerome Bruner, og han peger netop på, at alle historier også livshistorier har mål som et centralt omdrejningspunkt. I historier er der altid mål, bevæggrunde for mål og konsekvenser af at forfølge mål. Nogle gange har personerne i historien modstridende mål, og dramaet i historien udspiller sig over, hvordan disse mål enten opfyldes eller ikke opfyldes, og hvordan det sker. HØNEMORENS FORTÆLLING Vi kunne også tage et tænkt eksempel fra hverdagen, langt fra Blixens farm ved Ngong Hills, hvor der skal graves lidt mere, før målet står klart frem i historien. En kvinde fortæller som en del af sin livshistorie, at hun er lidt af en hønemor. Hun forklarer så, at hendes barn som spæd ofte led af astma og var indlagt på hospitalet flere gange. Selvom han nu er ældre og sjældent syg, 12

15 har hun stadig et stærkt behov for at beskytte ham. Det betyder, at hun, måske oftere end hun burde, nægter ham oplevelser, som hans kammerater deltager i, og på det seneste har de haft skænderier om problemet. Når hun fortæller hønemorhistorien, prøver hun at forklare sine handlinger og opfattelser for sig selv og måske for andre. Valg, hun træffer i dag, spores tilbage til fortidens hændelser. Kvindens mål handler om at passe på sin søn, mens det for sønnen kan være at finde sig selv og kræve retten til selvbestemmelse. Disse mål er umiddelbart i konflikt, og sammenstødet mellem moren og sønnen skaber en form for drama i deres livshistorier. Mål er altså et omdrejningspunkt for livshistorier. Det er de, fordi mål er centrale for at forstå handlinger og reaktioner. Prøv bare at forestille dig, hvad der ville ske, hvis du ikke kunne afkode, hvorfor dit toårige barn græd, da hun tabte sin is. Eller hvis du ikke forstod, hvorfor din veninde blev vred, da hun opdagede, at hendes kæreste havde glemt deres etårsdag. Begge tilfælde handler om mål: Dit toårige barn har et mål (godt nok ikke et særligt avanceret mål, men dog et mål) om at spise sin is, og når dette mål ikke kan opfyldes, oplever hun frustration. Din veninde har et mål om at føle sig værdsat og elsket, og når hendes kærestes hukommelse svigter, oplever hun det som tegn på manglende kærlighed. Når vi fortæller livshistorier organiseret omkring mål, har vi altså fat i noget, som er grundlæggende for at forstå os selv og andre mennesker. 13

16 KRIGER ELLER VEN? Hvem du er, hænger til dels sammen med, hvilke roller du udfylder i livet. Er du murer og håndboldspiller, eller er du bedstemor og medlem af en strikkeklub? Ingen af os følger en på forhånd fastlagt dramaturgi til punkt og prikke, roller er nærmere nogle generelt accepterede forventninger og retningslinjer. I vores kultur har vi f.eks. nogle bestemte ideer om, hvad der kendetegner en murer, og dem kan en person med dét erhverv så i større eller mindre grad tage på sig som en del af sin identitet. De roller, du har, kan være inspiration til, hvilke figurer og selvbilleder der er mest dominerende i din livshistorie, og de kan udfyldes og varieres på forskellige måder. I nogle livshistorier er hovedpersonen udfarende, ambitiøs og magtfuld. Der fortælles om præstationer i skolen, forfremmelser på jobbet, resultater der blev opnået, og hvordan ting ændrede sig som en følge af fortællerens handlinger. De selvbilleder, der er knyttet til sådanne temaer, kan være lederen, katalysatoren, krigeren og skaberen. I andre livshistorier kan temaer omkring omsorg, samhørighed og kærlighed være mere dominerende. Der fortælles om det nære forhold til forældre og søskende, aktiviteter med venner, et job, hvor omdrejningspunktet er at hjælpe andre, og om hvordan man forelskede sig og fik børn. Selvbilleder knyttet til sådanne temaer kan være læreren, moren, den elskende og vennen. Temaer kan udtrykkes enten direkte af fortælleren, som f.eks. kan sige mit liv har altid handlet om at klatre 14

17 højest muligt op i samfundets hierarki, eller de kan fremgå mellem linjerne i den måde, personen sammensætter sin livshistorie på, f.eks. kan arbejdslivet beskrives detaljeret med fokus på fremdriften, mens familielivet kun inddrages i parentes. I begge tilfælde siger temaer noget om en persons identitet, og hvad der driver ham eller hende i livet er de væsentligste mål at have indflydelse eller at hjælpe andre, at søge viden eller at opleve nærhed? Temaerne siger også noget om, hvilke værdier der tillægges vægt handler det om uafhængighed eller solidaritet, om stabilitet eller udvikling? HVAD ER DINE KERNEEPISODER? Nogle begivenheder har en særlig position i vores livshistorier. Det er dem, hvor mål og temaer går op i en højere enhed, når vi fortæller. McAdams kalder sådanne tilfælde for kerneepisoder. Dette er konkrete begivenheder, som fremdrages i livshistorien, fordi de på en eller anden måde indfanger centrale temaer, mål og selvbilleder på en livagtig og følelsesmæssigt involverende måde. De er en slags symboler i vores livshistorie. Kan man undersøge, hvordan de opstår? Ja, det lader sig faktisk gøre. I en dagbogsundersøgelse fulgte jeg sammen med mine kolleger en gruppe førsteårsstuderende ved Aarhus Universitet og spurgte dem sidenhen om, hvilke situationer fra deres første semester på universitetet der var særligt centrale for deres livshistorie. Det viste sig som ventet at være situationer, som var særligt relevante for deltagernes mål, og som var udpræget følelsesmæssigt 15

18 intense. Vel at mærke både positive og negative situationer. Det vil sige både situationer, hvor de ikke opnåede de ønskede mål og følte tristhed, angst eller vrede og situationer, hvor det ønskede mål blev nået, med glæde, stolthed og kærlighed til følge. VÆRDIERNE STYRER Hvad står du for, og hvad stræber du imod? Er tolerance en kerneværdi, eller er det måske nøjsomhed, du sætter højest? Det har meget at sige i forhold til din identitet. Værdier er relativt stabile ideer om, hvad der er godt og skidt, og de kan påvirke vores handlinger bredt set. Er du præget af en værdi som nøjsomhed, vil du f.eks. nok handle mere i Netto end i Magasin, det vil have betydning for, hvilket parti du stemmer på, og det kan afgøre, om du er til motionsløb i skoven eller golf i klubben. Værdier påvirker de mål, vi sætter os, f.eks. kan en værdi om succes bestemme, hvilke mål man sætter sig for sin karriere. Livshistorier er også knyttet til værdier og indeholder både direkte og indirekte ideer om, hvad der vægtes. Vores fortællinger om, hvorfor vi valgte at handle på en bestemt måde, er båret af de bagvedliggende værdier, ligesom de mål, livshistorien bygges op omkring, har rod i, hvad vi står for værdimæssigt. LODTRÆKNING? Nogle mennesker har bedre livsbetingelser end andre. Måske er det afgørende for, hvordan livshistorier fortælles? Måske siger livshistorier ikke så meget om folks 16

19 identitet, men snarere noget om, hvordan livet nu engang har formet sig? Måske afspejler livshistoriens tone, mål, temaer, selvbilleder, kerneepisoder og værdier blot, hvordan omstændighederne har været? Det er en oplagt tanke, men der er flere ting at indvende. For det første er livshistorien ikke bare en kopi af livet. Livshistorien er noget, vi skaber ved at vælge bestemte begivenheder til eller fra, ligesom vi tillægger dem bestemte fortolkninger. Livshistorien påvirker vores fortolkning af begivenhederne, både mens de sker, og sidenhen når de ses i bakspejlet. Dannelsen af livshistorien gennem fortolkning og selektion viser ikke livet, som det nu var, men lader vores identitet træde frem, idet vi fortæller. Og for det andet former livet sig ikke bare af sig selv; vores nuværende livshistorie spiller en rolle for, hvad vi foretager os i livet. Den påvirker vores valg og handlinger, og dermed også det råmateriale, som vi efterfølgende kan bygge ind i vores livshistorie. De to ting er værd at kigge lidt nærmere på: fortolkninger og valg. FORTOLKNINGENS FARVE En fortolkning er en betydning, man tillægger en begivenhed, og som ikke umiddelbart er givet af selve begivenheden. Fortolkninger kan præges af mange forskellige ting, f.eks. den sociale sammenhæng og personligt temperament. Men fortolkninger præges også af tidligere oplevelser, hvis disse opfattes som relevante for at forstå situationen her og nu. Det kan f.eks. være, at Lises kæreste, Mads, i en periode har været meget distræt. 17

20 Han har glemt at ordne vasketøjet. Han kom sent hjem, den dag vennerne var på besøg. Han glemmer, hvad de har talt om, selvom det bare var dagen før. Hvis Lise tidligere har oplevet, at en kærestes distræte adfærd var begyndelsen til enden på forholdet, så kan hun let tolke Mads roderi som tegn på et truende brud. Også selvom der i dette tilfælde kan være andre lige så realistiske fortolkninger; måske har han bare travlt på arbejdet. Lises livshistorie har altså indflydelse på hendes fortolkninger i nutiden. VALG OG HANDLINGER Kan Lises livshistorie også påvirke hendes handlinger, f.eks. afgøre om hun ender med at konfrontere sin kæreste eller endda selv slå op? Når vi skal træffe valg, tænker vi ofte tilbage på lignende situationer og overvejer, hvilke positive og negative konsekvenser vores valg fik. Det kan være små valg sidst vi tog på storbyferie, fordi vi trængte til, at der skulle ske noget nyt, blev det ikke en god ferie for børnene og store valg sidste gang jeg kedede mig på mit arbejde, skiftede jeg arbejdsplads og endte med at miste mange gode kolleger, som det ikke er lykkedes mig at holde kontakt med. Disse livshistorisk funderede overvejelser kan få betydning for, hvilke valg vi ender med at træffe, og for de handlinger, vi efterfølgende udfører. Livshistorien fortæller, hvordan handlinger forløb, og hvilke konsekvenser de efter vores opfattelse endte med at få. Disse dele i livshistorien kan 18

21 påvirke, hvilke handlinger man betragter som mulige, og hvilke resultater man forventer af dem. FORTÆLLINGEN OG FREMTIDEN Livshistorier har altså at gøre med selvforståelse og identitet i et tidsperspektiv. De kommunikerer, hvad og hvem man er lige nu, de indeholder mere eller mindre logiske forklaringer på, hvordan fortiden har sat sit præg på nutiden og de påvirker vores forestillinger om fremtiden. Forskningen peger på, at fremtidsforestillinger i høj grad er baseret på vores erindringer om fortidige hændelser. Vi danner altså vores forestillinger om fremtiden ved at sammensætte elementer fra vores fortid, sådan som Lise gør, mens hun bider negle. Det kan både være abstrakte ønsker om, hvilken karriere man gerne vil have, hvordan ens pensionisttilværelse skal forme sig og indre forestillinger om konkrete situationer i fremtiden, f.eks. billedet af hvordan ens barns første skoledag kommer til at blive. Og disse fremtidsforestillinger, som simulerer konkrete situationer, kan påvirke vores handlinger i nutiden. Forestil dig f.eks. et jobinterview til en stilling, du stærkt ønsker. Måske kommer du i forestillingen om denne fremtidige situation til at tænke på tidligere jobinterviews, du har været til, hvordan du har tacklet dem, og hvad du har haft svært ved. Måske kommer du til at danne en fremtidsforestilling, hvor jobinterviewet ikke går så godt, fordi du ikke har sat dig ind i virksomhedens profil. Dette kan måske påvirke dig til i nutiden at tjekke internettet og ringe til folk i dit netværk, som 19

22 kender virksomheden. Sådan kan en forestilling om, hvordan en fremtidig situation går galt, betyde, at man i nutiden handler på en måde, der skal forebygge, at den fremtidige situation udvikler sig så uheldigt, som man forestillede sig. Man kan måske også tænke sig, at disse spekulationer kan blive selvopfyldende profetier og skabe problemer, hvor der ikke behøvede at være nogen. DU ER DIN LIVSHISTORIE McAdams mener, at livshistorien simpelthen er vores identitet. Livshistoriens følelsesmæssige tone, temaer, værdier, selvbilleder og kerneepisoder indfanger med andre ord det centrale i, hvem vi er. Det er nu en ganske radikal påstand, og mange andre forskere forstår identiteten som en mere bredspektret størrelse. De fremhæver blandt andet mål, værdier, roller og dybereliggende aspekter af personligheden som centrale for identiteten. Men livshistorien hænger netop tæt sammen med mange af de aspekter, som ellers menes at udgøre identiteten. Livshistorien fortælles med mål som omdrejningspunkter. Livshistoriens temaer og selvbilleder opstår på baggrund af værdier. Livshistoriens selvbilleder finder inspiration i de roller, vi udfylder. Livshistoriens følelsesmæssige tone afspejler den basale tillid eller mangel på samme, som er en del af vores dybereliggende personlighed. Derfor er det måske en mere rimelig påstand, at livshistorien udgør en del af vores identitet, og at den samtidig står i forbindelse med andre psykiske fænomener, som er en del af identiteten. 20

23 2. DIG OG VERDEN SE MIG Lyt til samtalen ved frokostbordet. Din kollega fortæller en historie om en handel, han lige har gjort. Hvad vil han med historien? Vil han underholde jer og dermed vise, at han er et humoristisk menneske? Vil han signalere succes og dermed vise, at han er et kompetent menneske? Fortæller han historien til en ny kollega som et forsøg på at instruere og lære fra sig og dermed vise sig som en omsorgsfuld kollega? Vi bruger livshistorier til at påvirke andre mennesker, og andre mennesker har betydning for, hvordan vi fortæller vores historie. Livshistorier kan bruges til at kommunikere bestemte budskaber til andre om, hvilke værdier man står for, og de kan fungere som retfærdiggørelse af bestemte handlinger. Selvom livshistorien er personlig, er livshistorier altså i høj grad også sociale i deres natur. PENKOWAS PRINCIP Livshistorier kan nogle gange ligefrem bruges på en måde, der ligner manipulation af andre. Tænk bare på Milena Penkowa-sagen, der ryddede avisernes forsider i 2010, og hvor vi kunne svælge i historierne om viden- 21

24 skabeligt fusk, økonomisk svindel og fabrikerede beviser tænk tilbage på tiden, før det blev en sag. Milena Penkowa fortalte i flere avisportrætter og tv-programmer en historie om sig selv som den stærkt ambitiøse hjerneforsker, der bevidst havde fravalgt børn for at kunne hellige sig sin forskerkarriere. Vi hørte om konkurrencen og de kollegiale konflikter, der gjorde det nødvendigt for hende at have sin egen advokat det var prisen for at være med i toppen af forskningen, mente hun. Hun lod sig fotografere iført markant makeup og sexet tøj foran sin røde sportvogn med nummerpladen MILENA og lignede med sine bunkevis af publikationer et tjekket geni, der virkelig skilte sig ud i forskningsverdenen: Den slags, man fremhæver som forbillede for ungdommen. Gennem medierne skabte Penkowa et bestemt billede af sit liv, som i et eller andet omfang har påvirket, hvordan andre mennesker har opfattet hende, talt med hende og handlet i forhold til hende. Som affæren tydeligt viser, er livshistorier og deres indlejrede selvbilleder ikke blot noget, der angår den enkelte, men også et redskab til at påvirke andre mennesker. Hvis den livshistorie, man fortæller, kan overbevise andre mennesker om, at man er et ambitiøst, selvdisciplineret og ekstremt dygtigt menneske, så vil deres handlinger måske bære præg af det. Man kommer som Penkowa højest på listen, når det gælder tildeling af prestigefyldte priser og hurtig avancering i karrieren. 22

25 DET VAR, FORDI Livshistorier handler ikke kun om, hvad der skete de handler lige så meget om hvorfor, altså om forklaringer. Det, der skete, kan måske ikke forhandles, men måske kan man diskutere grundene til begivenhedernes gang, og det kan ske indirekte i en livshistorie. Nogle gange har vi mennesker en interesse i at fortælle om, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde måske særligt i de tilfælde hvor vi har gjort noget, som er usædvanligt eller ligefrem kan opfattes som forkert. Livshistorien kan forklare grundene til ens handlinger, og ad den vej bliver det muligt at påvirke andres opfattelse af én. Lad os tage et eksempel. En mand, der har været sin kone utro, fortæller om sin ensomhed i ægteskabet, om sin kone som ofte var bortrejst, og om et øjebliks tab af kontrol, der siden udviklede sig til en affære. Sammenlign ham med en anden mand, som fortæller, at han var utro, fordi han savnede spænding, og fordi hans kone var utiltrækkende, hvorfor han bevidst opsøgte en kvindelig kollega og forførte hende. Handlingen er den samme grundene er ikke og historierne giver højst forskellige billeder af personerne bag utroskaben. Gennem livshistorien kan man altså indvirke bestemte fortolkninger, der måske til en vis grad kan retfærdiggøre eller i hvert fald forklare handlingen på en måde, så andre mennesker drager den mest muligt positive konklusion om, hvad man er for et menneske. Med sin livshistorie giver man andre mennesker en mulighed for 23

26 at forstå, hvem man er, og hvad der ligger bag ens handlinger. TAVSHED ER GLEMSEL Prøv at tænke tilbage på sidste gang, du fortalte en historie. Måske fortalte du din ven om en oplevelse fra dit arbejde. Lyttede han interesseret til, hvad du fortalte? Bad han dig uddybe, og spurgte han, hvordan du reagerede? Foreslog han måske endda andre måder at forstå det skete på? Næsten per definition har historier et publikum. Det kan godt være, at vi ikke fortæller alle dele af vores livshistorie til et publikum. Men mange af de vigtige begivenheder i vores livshistorier den brændende forelskelse, fyringen fra arbejdet, fødslen af det første barn fortæller vi til andre, måske endda flere gange, og den måde, vi fortæller om begivenhederne på, kan påvirke vores livshistorie. For eksempel kan det være, at vi udelader visse detaljer, når vi fortæller om en begivenhed, enten for ikke at kede tilhørerne, eller fordi detaljen ikke passer i historien. Måske ville detaljen endda stille os i et dårligt lys. Så fortællingen kan ende med at være forskellig fra, hvordan vi faktisk oplevede begivenheden. Hukommelsespsykologer har i lang tid været enige om, at vores erindringer kan påvirkes af den måde, vi taler om dem på, og af den måde, vores tilhørere lytter og spørger på. Det har vist sig, at personer, som fortæller om en oplevelse til en interesseret lytter, fortæller mere end personer, der står over for en uinteresseret lytter. 24

27 Det er måske ikke så overraskende, men det interessante er, at de heldige fortællere med de gode lyttere efterfølgende husker mere end de uheldige. På samme måde kan to personer, der har oplevet noget sammen, påvirke hinandens erindringer ved at lade visse elementer stå i skyggen, når de taler om forløbet. De udeladte dele huskes simpelthen sidenhen dårligere af begge personer. Derfor er det ikke bare det, man taler om, der huskes bedre. Det er også det, man ikke taler om, der huskes dårligere. Nogle vil måske opfatte det på den måde, at samtaler helt og aldeles bestemmer, hvad vi husker og hvordan. Det er dog for drastisk en konklusion. Langt de fleste af vores erindringer er udtryk for virkelige hændelser. Men samtale kan påvirke, hvilke aspekter der får en mere fremtrædende rolle. De begivenheder, man har mulighed for at fortælle til andre, vil derfor oftere kunne blive en del af livshistorien. Og den måde, lytteren reagerer på, kan påvirke, hvordan begivenheden bliver en del af livshistorien. Desuden kan man forestille sig, at lyttere kan bidrage med fortolkninger af begivenheden, altså hvilken betydning den tillægges. FUGLENS TRISTE DØD? Samtaler og erindring hænger sammen. Særligt hos yngre børn er samtalens betydning markant. Prøv at følge, hvordan en mor hjælper sit barn til at tale om en nylig begivenhed: 25

28 Mor: Kan du huske, hvad der skete for et par dage siden, da du legede i sandkassen? Barn: Nej. Mor: Kan du huske, hvad der skete med fuglen? Barn: Hvad? Ja, den døde. Mor: Den døde. Hvordan døde den? Barn: Fordi den kom til skade. Mor: Hvordan kom den til skade? Barn: Den fløj forbi den. Mor: Den fløj forbi den. Og hvordan kom den til skade? Barn: Fordi den slog sig selv på næsen. Mor: Ja, den fløj ind i vinduet, ikke? Og kom til skade. Og hvad gjorde vi så? Barn: Hvad? Vi begravede den. Mor: Vi begravede den. Barn: Jeg kan ikke lide at begrave ting. Mor: Nej, det var lidt trist, ikke? Barn: Jeg er ligeglad med, at det var trist, for jeg hader fugle. Mor: Du var lidt ude af dig selv, var du ikke? Barn: Nej, jeg var ikke. Mor: Men så besluttede du, at du ikke var ude af dig selv. Fordi det var lidt for meget. Barn: Nej, jeg var kun ked af det og ude af mig selv, fordi jeg ikke ville sætte min røde blomst på det lille sted. Mor: Ja, men det var pænt af dig, at du gav ham en blomst. I eksemplet er det tydeligt, at moren hjælper barnet 26

1. HVEM ER JEG? når de er kommet i seng, sukker ægtefællen over chefens seneste påfund. Du falder i søvn med Helle Helles Ned DET STORE SPØRGSMÅL

1. HVEM ER JEG? når de er kommet i seng, sukker ægtefællen over chefens seneste påfund. Du falder i søvn med Helle Helles Ned DET STORE SPØRGSMÅL 1. HVEM ER JEG? DET STORE SPØRGSMÅL Hvem er jeg egentlig? Det har du nok spurgt dig selv om indimellem måske særligt i perioder af dit liv, hvor der har været mange forandringer, eller hvor vigtige valg

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

SUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper

SUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper SUFO ÅRSKURSUS 2017 Andreas Nikolajsen, psykolog i fonden Ensomme Gamles Værn Lone Rømer, sundhedskonsulent i Roskilde Kommune. Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om. Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING 11 Hvis du oplever, at du ikke er motiveret til at løse en opgave, du står overfor, så er det sikkert fordi du ikke har truffet en ægte beslutning. Hvad kendetegner en ægte

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

SELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER

SELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER SELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER Minderne har jeg da lov at ha, lyder refrænet i en gammel dansk slager. I denne lille bog håber jeg imidlertid at overbevise læseren om, at erindringer ikke kun er til for nostalgiens

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda n I må aldrig forelske jer, sagde vores mor til os, da vi blev 13 år. Men jeg lyttede ikke. Jeg forelskede mig i Noah. Jeg troede ikke, det ville være farligt. Jeg ville bare være som

Læs mere

Struktur. Den korte fortælling

Struktur. Den korte fortælling Struktur Som mennesker er vi vant til struktur. De fleste af os har udviklet en form for struktur, som vi bruger dagligt for at kunne få vores hverdag til at hænge sammen. Afvigelser kan således fx skabe

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus

1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus profil for ægtemænd 1. Min kones små sedler med kærlighedsytringer giver mig en rar fornemmelse Jeg elsker, når min kone giver mig et knus 2. Jeg kan godt lide at være alene med min kone Jeg føler mig

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE

PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE EFFEKTIV KOMMUNIKATION TIL AT OPNÅ DINE MÅL For at opnå de resultater du drømmer om, kræver det at du har et stærkt mindset, og

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere