livs histo rien Dorthe KirKegaarD thomsen tæn ke pau se r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "livs histo rien Dorthe KirKegaarD thomsen tæn ke pau se r"

Transkript

1 livs histo rien Dorthe KirKegaarD thomsen tæn ke pau se r

2

3 LIVSHISTORIEN

4 Tænkepauser 1 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz Tænkepauser 2 NETVÆRK af Jens Mogens Olesen Tænkepauser 3 MONSTRE af Mathias Clasen Tænkepauser 4 TILLID af Gert Tinggaard Svendsen Tænkepauser 5 LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen Tænkepauser 6 FJENDSKAB af Mikkel Thorup Se mere på Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger T K P S R

5 DORTHE KIRKEGAARD THOMSEN LIVS HISTO RIEN ÆN E AU E

6 LIVSHISTORIEN Tænkepauser 5 Dorthe Kirkegaard Thomsen 2013 Omslag og tilrettelægning: Trefold Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET Diskuter bogen på litteratursiden.dk, og find mere materiale på dr.dk/taenkepauser

7 1. HVEM ER JEG? 6 2. DIG OG VERDEN DEN GODE LIVSHISTORIE HOLDER DET? LIVS- HISTORIENS LYKKE 56

8 1. HVEM ER JEG? DET STORE SPØRGSMÅL Hvem er jeg egentlig? Det har du nok spurgt dig selv om indimellem måske særligt i perioder af dit liv, hvor der har været mange forandringer, eller hvor vigtige valg har presset sig på. Vi har brug for gode svar på det spørgsmål, når vi skal navigere rundt i livet. Men faktisk ikke kun i krisetider, for identitet er et pejlemærke hver eneste dag, både indadtil og i vores omgang med resten af verden. Når du møder andre mennesker, sker det næsten helt automatisk, at du danner dig et indtryk af, hvem de er. Er han en charmør eller en nørd? Er hun én, man kan betro sig til, eller skal man være lidt på vagt? De fleste mennesker føler, at de er ganske unikke. Og med en vis ret: Ingen andre har oplevet, tænkt og følt lige nøjagtig det samme, som du har. Så hvordan kan man sige noget generelt om, hvad menneskelig identitet er for noget? Det er en af psykologiens store udfordringer, men den er ikke uoverkommelig, selvom der er meget at undersøge: Hvordan har identiteten fællestræk på tværs af forskellige mennesker, og hvordan er den specifik for hvert menneske? Hvor kommer vores identitet fra? Er den tidlige barndom og samspillet med vores forældre 6

9 afgørende? Eller udvikler identiteten sig løbende hvor stor en rolle spiller bredere sociale rammer som skolen, arbejdspladsen og tennisklubben? Og hvilken betydning har vores beretninger om livets forløb? I denne lille bog vil jeg give et indtryk af, hvordan livshistorien fortællingen om dit livsforløb hænger sammen med identitet, hukommelse og de sociale og kulturelle kredse, du færdes i. HISTORIER OVERALT Det lyder måske mærkeligt, at fortællinger om livets begivenheder skulle have en særlig stor betydning for os. Men hvis du tænker nærmere efter, vil du sikkert opdage, at en stor del af din hverdag består af historier. Fra du vågner om morgenen, til du går i seng om aftenen, er du omgivet af dem. Dagen begynder måske med den sidste rest af en drøm om en køretur med nogle venner. Mens du spiser dagens ration af havregryn, underholder radioen med de seneste politiske skandaler har Birthe Rønn Hornbæk forsømt sine pligter som minister, og skal det føre til, at hun går af? Cykelturen på vej til arbejde ledsages af musikken i din ipod, hvor Steffen Brandt synger om drengen, der troede, at han og hans elskede skulle være de første kærester på månen. Kollegerne fortæller i kaffepausen om børnenes seneste bedrifter. Vel hjemme igen beretter dine egne unger hen over madpakkeproduktionen om klassens nye matematiklærer, og når de er kommet i seng, sukker ægtefællen over chefens seneste påfund. Du falder i søvn med Helle Helles Ned 7

10 til hundene på brystet og læsebrillerne nede på næsetippen. Historier er alle vegne, og det er hverken tilfældigt eller ligegyldigt: Inden for de sidste årtier er det blevet foreslået, at historier nogle gange kaldet narrativer er en central del af den menneskelige psyke. Særligt er livshistorien blevet udpeget som et psykisk fænomen, der indfanger vores identitet. Lad os se lidt nærmere på, hvad den egentlig er for noget. ALLE HAR LIVSHISTORIER De fleste boghandlere i dag har metervis af biografier og selvbiografier om kendte mennesker fra Stig Tøfting og Lisbet Dahl til Barack Obama. Historierne om, hvordan livet har udviklet sig for den enkelte, er godt læsestof. Men hvorfor er de egentlig det? Fascinationen skyldes måske, at den slags bøger trækker os langt ind i andre menneskers historie og fortæller om de konsekvenser, helt konkrete valg kan have for livets udvikling. Det sætter vores eget liv i perspektiv; vi har brug for at spejle os i andres fortællinger, for det er ikke bare de kendte, der har en livshistorie, som trænger sig på det har vi alle. Livshistorien dannes på baggrund af erindringer om vores liv valg vi har truffet, og mål vi har forfulgt. Den er en måde at forstå os selv på: Livshistorien fortæller, hvem vi er, hvordan vi er blevet sådan, og hvad der er vigtigt for os. Måske tænker du i din egen livshistorie på, hvor du blev født, og hvordan dine forældre var. Du ser dem for dit indre blik og genoplever dele af din barn- 8

11 dom. Du tænker måske på dine skoleår, hvem der var din lærer, hvem din bedste ven/veninde var, og hvad I plejede at foretage jer sammen. Så tænker du måske på de unge år, din første kæreste, og hvordan I mødte hinanden, måske kan du huske, hvordan hans eller hendes stemme lød. Og dette medfører måske tanker om, hvem du siden blev gift og fik børn med. Måske husker du fornemmelsen af at holde jeres nyfødte barn i armene? Det kan også være arbejdsårene, der fylder meget i dine tanker, når du tænker tilbage på din livshistorie: Hvor du har været ansat, dine nære kolleger og de vigtige ting, du opnåede. I praksis har de færreste af os en fiks og færdig livshistorie, vi tænker på som et hele og kan fortælle på en bestemt måde. Det er sjældent, at man reflekterer over eller giver en fuld udlægning af sin livshistorie fra ende til anden. Oftest uddrager vi kun de dele af vores livshistorie, der passer til den aktuelle anledning. Du møder måske en ny samarbejdspartner, som hurtigt serverer sit karriereforløb for dig, eller du spekulerer over, hvorfor du igen har valgt en forkert type kæreste, da hun ikke møder op som aftalt. Livshistorien er på den måde noget dynamisk og mangfoldigt, som skrues sammen ud fra en større mængde af viden, erindringer og refleksioner, der kan udvælges, kombineres og fortolkes på mange forskellige måder, afhængig af hvilken social sammenhæng eller livsfase vi er i. Man kan måske derfor fristes til at tale om livshistorier i flertal, men det skal ikke forstås på den måde, at vi har en lang række livshistorier, som siger 9

12 helt forskellige ting. Snarere hænger det sådan sammen, at livshistorien kan variere efter sammenhængen, men at variationerne trods alt er begrænsede af den viden, vi har til rådighed, og har en fælles kilde. Men lad os for nemheds skyld holde fast i entalsformen altså livshistorien. FORTÆLLINGENS TONE Den måde, du fortæller din livshistorie på, siger noget om din identitet. Måske er det også derfor, at vi gerne vil høre andres historier: for at lære dem at kende. Nogle historier bliver fortalt med en positiv og optimistisk tone, på trods af at begivenhederne lige så godt kunne have medført det modsatte. Basketballstjernen Michael Jordan fortæller f.eks. om sit første år på college: Det var flovt ikke at komme på holdet. Listen med de udvalgte spillere hang der i lang, lang tid uden mit navn på. Jeg kan huske, at jeg også var virkelig vred, fordi der var en fyr på holdet, som i hvert fald ikke var bedre end mig. Når jeg i tiden efter trænede og blev træt og tænkte, at nu ville jeg stoppe, så lukkede jeg øjnene og så listen uden mit navn på for mig. Og det fik mig som regel i gang igen. Jordan mødte modgang, men bevarede håbet, og der viste sig en løsning; Nogle gange fører den negative begivenhed en livslærdom eller ændringer i adfærd med sig. Andre fortæller historier, der er præget af negative følelser og pessimisme. Hvor det, der kunne have været godt, på en eller anden måde blev ødelagt eller fik negative konsekvenser. Personlighedspsykologen Dan P. 10

13 McAdams har undersøgt mange livshistorier, og i én af dem fortæller en ung kvinde om den dag, hun sammen med sine medstuderende skulle modtage sit eksamensbevis. Hun var så stolt, da hun gik hen over scenen med sit eksamensbevis i hånden. I salen nede foran sad hendes egne og kammeraternes venner og forældre. Da hun satte sig på sin plads igen, lænede hendes far sig hen mod hende og bemærkede, at hun godt nok så tyk ud, da hun gik hen over scenen. En oplevelse, der kunne have været et højdepunkt for hende, fik på den måde en negativ betydning. Den følelsesmæssige tone i livshistorier har en parallel i almindelige genrer inden for litteraturen, for eksempel tragedien hvor ting går fra slemt til værre på dramatisk vis. I livshistorier er genrerne sjældent så tydeligt repræsenterede, men vores fortællinger om livets forløb har altid et følelsesmæssigt indhold, som kan sige noget om identiteten. Personer, der har haft en god relation til deres forældre eller andre omsorgsgivere, udvikler f.eks. en større tiltro til egne evner, de baserer deres liv på en antagelse om, at andre mennesker generelt er gode, og at verden er et retfærdigt sted. Det menes at slå igennem i livshistorier som en optimistisk tone også når livets omstændigheder umiddelbart er negative. MED BLIXEN I AFRIKA En af de fortællinger, som har gjort mest indtryk på mig, er Karens Blixens selvbiografiske roman Den afrikanske farm fra Bogen illustrerer tydeligt den rolle, mål har 11

14 for os i fortællingen af livshistorier. Baronessens livsmål skinner tydeligt igennem i fortællingen om rejsen til Afrika, ægteskabet med Bror Blixen og forholdet til Denys Finch Hatton, men det er samtidig sådan, at personerne omkring hende til tider har helt andre mål. Blixen må kæmpe hårdt for sin farm verden omkring hende, klimaet og politikken udvikler sig på en måde, som gør nogle af hendes mål uopnåelige. Kampen for at nå sine mål skaber dramaet i forfatterens liv, og på den måde formes hun som menneske. Blixens historie er ikke enestående. En af de allermest fremtrædende psykologer, som har beskæftiget sig med betydningen af historier, er Jerome Bruner, og han peger netop på, at alle historier også livshistorier har mål som et centralt omdrejningspunkt. I historier er der altid mål, bevæggrunde for mål og konsekvenser af at forfølge mål. Nogle gange har personerne i historien modstridende mål, og dramaet i historien udspiller sig over, hvordan disse mål enten opfyldes eller ikke opfyldes, og hvordan det sker. HØNEMORENS FORTÆLLING Vi kunne også tage et tænkt eksempel fra hverdagen, langt fra Blixens farm ved Ngong Hills, hvor der skal graves lidt mere, før målet står klart frem i historien. En kvinde fortæller som en del af sin livshistorie, at hun er lidt af en hønemor. Hun forklarer så, at hendes barn som spæd ofte led af astma og var indlagt på hospitalet flere gange. Selvom han nu er ældre og sjældent syg, 12

15 har hun stadig et stærkt behov for at beskytte ham. Det betyder, at hun, måske oftere end hun burde, nægter ham oplevelser, som hans kammerater deltager i, og på det seneste har de haft skænderier om problemet. Når hun fortæller hønemorhistorien, prøver hun at forklare sine handlinger og opfattelser for sig selv og måske for andre. Valg, hun træffer i dag, spores tilbage til fortidens hændelser. Kvindens mål handler om at passe på sin søn, mens det for sønnen kan være at finde sig selv og kræve retten til selvbestemmelse. Disse mål er umiddelbart i konflikt, og sammenstødet mellem moren og sønnen skaber en form for drama i deres livshistorier. Mål er altså et omdrejningspunkt for livshistorier. Det er de, fordi mål er centrale for at forstå handlinger og reaktioner. Prøv bare at forestille dig, hvad der ville ske, hvis du ikke kunne afkode, hvorfor dit toårige barn græd, da hun tabte sin is. Eller hvis du ikke forstod, hvorfor din veninde blev vred, da hun opdagede, at hendes kæreste havde glemt deres etårsdag. Begge tilfælde handler om mål: Dit toårige barn har et mål (godt nok ikke et særligt avanceret mål, men dog et mål) om at spise sin is, og når dette mål ikke kan opfyldes, oplever hun frustration. Din veninde har et mål om at føle sig værdsat og elsket, og når hendes kærestes hukommelse svigter, oplever hun det som tegn på manglende kærlighed. Når vi fortæller livshistorier organiseret omkring mål, har vi altså fat i noget, som er grundlæggende for at forstå os selv og andre mennesker. 13

16 KRIGER ELLER VEN? Hvem du er, hænger til dels sammen med, hvilke roller du udfylder i livet. Er du murer og håndboldspiller, eller er du bedstemor og medlem af en strikkeklub? Ingen af os følger en på forhånd fastlagt dramaturgi til punkt og prikke, roller er nærmere nogle generelt accepterede forventninger og retningslinjer. I vores kultur har vi f.eks. nogle bestemte ideer om, hvad der kendetegner en murer, og dem kan en person med dét erhverv så i større eller mindre grad tage på sig som en del af sin identitet. De roller, du har, kan være inspiration til, hvilke figurer og selvbilleder der er mest dominerende i din livshistorie, og de kan udfyldes og varieres på forskellige måder. I nogle livshistorier er hovedpersonen udfarende, ambitiøs og magtfuld. Der fortælles om præstationer i skolen, forfremmelser på jobbet, resultater der blev opnået, og hvordan ting ændrede sig som en følge af fortællerens handlinger. De selvbilleder, der er knyttet til sådanne temaer, kan være lederen, katalysatoren, krigeren og skaberen. I andre livshistorier kan temaer omkring omsorg, samhørighed og kærlighed være mere dominerende. Der fortælles om det nære forhold til forældre og søskende, aktiviteter med venner, et job, hvor omdrejningspunktet er at hjælpe andre, og om hvordan man forelskede sig og fik børn. Selvbilleder knyttet til sådanne temaer kan være læreren, moren, den elskende og vennen. Temaer kan udtrykkes enten direkte af fortælleren, som f.eks. kan sige mit liv har altid handlet om at klatre 14

17 højest muligt op i samfundets hierarki, eller de kan fremgå mellem linjerne i den måde, personen sammensætter sin livshistorie på, f.eks. kan arbejdslivet beskrives detaljeret med fokus på fremdriften, mens familielivet kun inddrages i parentes. I begge tilfælde siger temaer noget om en persons identitet, og hvad der driver ham eller hende i livet er de væsentligste mål at have indflydelse eller at hjælpe andre, at søge viden eller at opleve nærhed? Temaerne siger også noget om, hvilke værdier der tillægges vægt handler det om uafhængighed eller solidaritet, om stabilitet eller udvikling? HVAD ER DINE KERNEEPISODER? Nogle begivenheder har en særlig position i vores livshistorier. Det er dem, hvor mål og temaer går op i en højere enhed, når vi fortæller. McAdams kalder sådanne tilfælde for kerneepisoder. Dette er konkrete begivenheder, som fremdrages i livshistorien, fordi de på en eller anden måde indfanger centrale temaer, mål og selvbilleder på en livagtig og følelsesmæssigt involverende måde. De er en slags symboler i vores livshistorie. Kan man undersøge, hvordan de opstår? Ja, det lader sig faktisk gøre. I en dagbogsundersøgelse fulgte jeg sammen med mine kolleger en gruppe førsteårsstuderende ved Aarhus Universitet og spurgte dem sidenhen om, hvilke situationer fra deres første semester på universitetet der var særligt centrale for deres livshistorie. Det viste sig som ventet at være situationer, som var særligt relevante for deltagernes mål, og som var udpræget følelsesmæssigt 15

18 intense. Vel at mærke både positive og negative situationer. Det vil sige både situationer, hvor de ikke opnåede de ønskede mål og følte tristhed, angst eller vrede og situationer, hvor det ønskede mål blev nået, med glæde, stolthed og kærlighed til følge. VÆRDIERNE STYRER Hvad står du for, og hvad stræber du imod? Er tolerance en kerneværdi, eller er det måske nøjsomhed, du sætter højest? Det har meget at sige i forhold til din identitet. Værdier er relativt stabile ideer om, hvad der er godt og skidt, og de kan påvirke vores handlinger bredt set. Er du præget af en værdi som nøjsomhed, vil du f.eks. nok handle mere i Netto end i Magasin, det vil have betydning for, hvilket parti du stemmer på, og det kan afgøre, om du er til motionsløb i skoven eller golf i klubben. Værdier påvirker de mål, vi sætter os, f.eks. kan en værdi om succes bestemme, hvilke mål man sætter sig for sin karriere. Livshistorier er også knyttet til værdier og indeholder både direkte og indirekte ideer om, hvad der vægtes. Vores fortællinger om, hvorfor vi valgte at handle på en bestemt måde, er båret af de bagvedliggende værdier, ligesom de mål, livshistorien bygges op omkring, har rod i, hvad vi står for værdimæssigt. LODTRÆKNING? Nogle mennesker har bedre livsbetingelser end andre. Måske er det afgørende for, hvordan livshistorier fortælles? Måske siger livshistorier ikke så meget om folks 16

19 identitet, men snarere noget om, hvordan livet nu engang har formet sig? Måske afspejler livshistoriens tone, mål, temaer, selvbilleder, kerneepisoder og værdier blot, hvordan omstændighederne har været? Det er en oplagt tanke, men der er flere ting at indvende. For det første er livshistorien ikke bare en kopi af livet. Livshistorien er noget, vi skaber ved at vælge bestemte begivenheder til eller fra, ligesom vi tillægger dem bestemte fortolkninger. Livshistorien påvirker vores fortolkning af begivenhederne, både mens de sker, og sidenhen når de ses i bakspejlet. Dannelsen af livshistorien gennem fortolkning og selektion viser ikke livet, som det nu var, men lader vores identitet træde frem, idet vi fortæller. Og for det andet former livet sig ikke bare af sig selv; vores nuværende livshistorie spiller en rolle for, hvad vi foretager os i livet. Den påvirker vores valg og handlinger, og dermed også det råmateriale, som vi efterfølgende kan bygge ind i vores livshistorie. De to ting er værd at kigge lidt nærmere på: fortolkninger og valg. FORTOLKNINGENS FARVE En fortolkning er en betydning, man tillægger en begivenhed, og som ikke umiddelbart er givet af selve begivenheden. Fortolkninger kan præges af mange forskellige ting, f.eks. den sociale sammenhæng og personligt temperament. Men fortolkninger præges også af tidligere oplevelser, hvis disse opfattes som relevante for at forstå situationen her og nu. Det kan f.eks. være, at Lises kæreste, Mads, i en periode har været meget distræt. 17

20 Han har glemt at ordne vasketøjet. Han kom sent hjem, den dag vennerne var på besøg. Han glemmer, hvad de har talt om, selvom det bare var dagen før. Hvis Lise tidligere har oplevet, at en kærestes distræte adfærd var begyndelsen til enden på forholdet, så kan hun let tolke Mads roderi som tegn på et truende brud. Også selvom der i dette tilfælde kan være andre lige så realistiske fortolkninger; måske har han bare travlt på arbejdet. Lises livshistorie har altså indflydelse på hendes fortolkninger i nutiden. VALG OG HANDLINGER Kan Lises livshistorie også påvirke hendes handlinger, f.eks. afgøre om hun ender med at konfrontere sin kæreste eller endda selv slå op? Når vi skal træffe valg, tænker vi ofte tilbage på lignende situationer og overvejer, hvilke positive og negative konsekvenser vores valg fik. Det kan være små valg sidst vi tog på storbyferie, fordi vi trængte til, at der skulle ske noget nyt, blev det ikke en god ferie for børnene og store valg sidste gang jeg kedede mig på mit arbejde, skiftede jeg arbejdsplads og endte med at miste mange gode kolleger, som det ikke er lykkedes mig at holde kontakt med. Disse livshistorisk funderede overvejelser kan få betydning for, hvilke valg vi ender med at træffe, og for de handlinger, vi efterfølgende udfører. Livshistorien fortæller, hvordan handlinger forløb, og hvilke konsekvenser de efter vores opfattelse endte med at få. Disse dele i livshistorien kan 18

21 påvirke, hvilke handlinger man betragter som mulige, og hvilke resultater man forventer af dem. FORTÆLLINGEN OG FREMTIDEN Livshistorier har altså at gøre med selvforståelse og identitet i et tidsperspektiv. De kommunikerer, hvad og hvem man er lige nu, de indeholder mere eller mindre logiske forklaringer på, hvordan fortiden har sat sit præg på nutiden og de påvirker vores forestillinger om fremtiden. Forskningen peger på, at fremtidsforestillinger i høj grad er baseret på vores erindringer om fortidige hændelser. Vi danner altså vores forestillinger om fremtiden ved at sammensætte elementer fra vores fortid, sådan som Lise gør, mens hun bider negle. Det kan både være abstrakte ønsker om, hvilken karriere man gerne vil have, hvordan ens pensionisttilværelse skal forme sig og indre forestillinger om konkrete situationer i fremtiden, f.eks. billedet af hvordan ens barns første skoledag kommer til at blive. Og disse fremtidsforestillinger, som simulerer konkrete situationer, kan påvirke vores handlinger i nutiden. Forestil dig f.eks. et jobinterview til en stilling, du stærkt ønsker. Måske kommer du i forestillingen om denne fremtidige situation til at tænke på tidligere jobinterviews, du har været til, hvordan du har tacklet dem, og hvad du har haft svært ved. Måske kommer du til at danne en fremtidsforestilling, hvor jobinterviewet ikke går så godt, fordi du ikke har sat dig ind i virksomhedens profil. Dette kan måske påvirke dig til i nutiden at tjekke internettet og ringe til folk i dit netværk, som 19

22 kender virksomheden. Sådan kan en forestilling om, hvordan en fremtidig situation går galt, betyde, at man i nutiden handler på en måde, der skal forebygge, at den fremtidige situation udvikler sig så uheldigt, som man forestillede sig. Man kan måske også tænke sig, at disse spekulationer kan blive selvopfyldende profetier og skabe problemer, hvor der ikke behøvede at være nogen. DU ER DIN LIVSHISTORIE McAdams mener, at livshistorien simpelthen er vores identitet. Livshistoriens følelsesmæssige tone, temaer, værdier, selvbilleder og kerneepisoder indfanger med andre ord det centrale i, hvem vi er. Det er nu en ganske radikal påstand, og mange andre forskere forstår identiteten som en mere bredspektret størrelse. De fremhæver blandt andet mål, værdier, roller og dybereliggende aspekter af personligheden som centrale for identiteten. Men livshistorien hænger netop tæt sammen med mange af de aspekter, som ellers menes at udgøre identiteten. Livshistorien fortælles med mål som omdrejningspunkter. Livshistoriens temaer og selvbilleder opstår på baggrund af værdier. Livshistoriens selvbilleder finder inspiration i de roller, vi udfylder. Livshistoriens følelsesmæssige tone afspejler den basale tillid eller mangel på samme, som er en del af vores dybereliggende personlighed. Derfor er det måske en mere rimelig påstand, at livshistorien udgør en del af vores identitet, og at den samtidig står i forbindelse med andre psykiske fænomener, som er en del af identiteten. 20

23 2. DIG OG VERDEN SE MIG Lyt til samtalen ved frokostbordet. Din kollega fortæller en historie om en handel, han lige har gjort. Hvad vil han med historien? Vil han underholde jer og dermed vise, at han er et humoristisk menneske? Vil han signalere succes og dermed vise, at han er et kompetent menneske? Fortæller han historien til en ny kollega som et forsøg på at instruere og lære fra sig og dermed vise sig som en omsorgsfuld kollega? Vi bruger livshistorier til at påvirke andre mennesker, og andre mennesker har betydning for, hvordan vi fortæller vores historie. Livshistorier kan bruges til at kommunikere bestemte budskaber til andre om, hvilke værdier man står for, og de kan fungere som retfærdiggørelse af bestemte handlinger. Selvom livshistorien er personlig, er livshistorier altså i høj grad også sociale i deres natur. PENKOWAS PRINCIP Livshistorier kan nogle gange ligefrem bruges på en måde, der ligner manipulation af andre. Tænk bare på Milena Penkowa-sagen, der ryddede avisernes forsider i 2010, og hvor vi kunne svælge i historierne om viden- 21

24 skabeligt fusk, økonomisk svindel og fabrikerede beviser tænk tilbage på tiden, før det blev en sag. Milena Penkowa fortalte i flere avisportrætter og tv-programmer en historie om sig selv som den stærkt ambitiøse hjerneforsker, der bevidst havde fravalgt børn for at kunne hellige sig sin forskerkarriere. Vi hørte om konkurrencen og de kollegiale konflikter, der gjorde det nødvendigt for hende at have sin egen advokat det var prisen for at være med i toppen af forskningen, mente hun. Hun lod sig fotografere iført markant makeup og sexet tøj foran sin røde sportvogn med nummerpladen MILENA og lignede med sine bunkevis af publikationer et tjekket geni, der virkelig skilte sig ud i forskningsverdenen: Den slags, man fremhæver som forbillede for ungdommen. Gennem medierne skabte Penkowa et bestemt billede af sit liv, som i et eller andet omfang har påvirket, hvordan andre mennesker har opfattet hende, talt med hende og handlet i forhold til hende. Som affæren tydeligt viser, er livshistorier og deres indlejrede selvbilleder ikke blot noget, der angår den enkelte, men også et redskab til at påvirke andre mennesker. Hvis den livshistorie, man fortæller, kan overbevise andre mennesker om, at man er et ambitiøst, selvdisciplineret og ekstremt dygtigt menneske, så vil deres handlinger måske bære præg af det. Man kommer som Penkowa højest på listen, når det gælder tildeling af prestigefyldte priser og hurtig avancering i karrieren. 22

25 DET VAR, FORDI Livshistorier handler ikke kun om, hvad der skete de handler lige så meget om hvorfor, altså om forklaringer. Det, der skete, kan måske ikke forhandles, men måske kan man diskutere grundene til begivenhedernes gang, og det kan ske indirekte i en livshistorie. Nogle gange har vi mennesker en interesse i at fortælle om, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde måske særligt i de tilfælde hvor vi har gjort noget, som er usædvanligt eller ligefrem kan opfattes som forkert. Livshistorien kan forklare grundene til ens handlinger, og ad den vej bliver det muligt at påvirke andres opfattelse af én. Lad os tage et eksempel. En mand, der har været sin kone utro, fortæller om sin ensomhed i ægteskabet, om sin kone som ofte var bortrejst, og om et øjebliks tab af kontrol, der siden udviklede sig til en affære. Sammenlign ham med en anden mand, som fortæller, at han var utro, fordi han savnede spænding, og fordi hans kone var utiltrækkende, hvorfor han bevidst opsøgte en kvindelig kollega og forførte hende. Handlingen er den samme grundene er ikke og historierne giver højst forskellige billeder af personerne bag utroskaben. Gennem livshistorien kan man altså indvirke bestemte fortolkninger, der måske til en vis grad kan retfærdiggøre eller i hvert fald forklare handlingen på en måde, så andre mennesker drager den mest muligt positive konklusion om, hvad man er for et menneske. Med sin livshistorie giver man andre mennesker en mulighed for 23

26 at forstå, hvem man er, og hvad der ligger bag ens handlinger. TAVSHED ER GLEMSEL Prøv at tænke tilbage på sidste gang, du fortalte en historie. Måske fortalte du din ven om en oplevelse fra dit arbejde. Lyttede han interesseret til, hvad du fortalte? Bad han dig uddybe, og spurgte han, hvordan du reagerede? Foreslog han måske endda andre måder at forstå det skete på? Næsten per definition har historier et publikum. Det kan godt være, at vi ikke fortæller alle dele af vores livshistorie til et publikum. Men mange af de vigtige begivenheder i vores livshistorier den brændende forelskelse, fyringen fra arbejdet, fødslen af det første barn fortæller vi til andre, måske endda flere gange, og den måde, vi fortæller om begivenhederne på, kan påvirke vores livshistorie. For eksempel kan det være, at vi udelader visse detaljer, når vi fortæller om en begivenhed, enten for ikke at kede tilhørerne, eller fordi detaljen ikke passer i historien. Måske ville detaljen endda stille os i et dårligt lys. Så fortællingen kan ende med at være forskellig fra, hvordan vi faktisk oplevede begivenheden. Hukommelsespsykologer har i lang tid været enige om, at vores erindringer kan påvirkes af den måde, vi taler om dem på, og af den måde, vores tilhørere lytter og spørger på. Det har vist sig, at personer, som fortæller om en oplevelse til en interesseret lytter, fortæller mere end personer, der står over for en uinteresseret lytter. 24

27 Det er måske ikke så overraskende, men det interessante er, at de heldige fortællere med de gode lyttere efterfølgende husker mere end de uheldige. På samme måde kan to personer, der har oplevet noget sammen, påvirke hinandens erindringer ved at lade visse elementer stå i skyggen, når de taler om forløbet. De udeladte dele huskes simpelthen sidenhen dårligere af begge personer. Derfor er det ikke bare det, man taler om, der huskes bedre. Det er også det, man ikke taler om, der huskes dårligere. Nogle vil måske opfatte det på den måde, at samtaler helt og aldeles bestemmer, hvad vi husker og hvordan. Det er dog for drastisk en konklusion. Langt de fleste af vores erindringer er udtryk for virkelige hændelser. Men samtale kan påvirke, hvilke aspekter der får en mere fremtrædende rolle. De begivenheder, man har mulighed for at fortælle til andre, vil derfor oftere kunne blive en del af livshistorien. Og den måde, lytteren reagerer på, kan påvirke, hvordan begivenheden bliver en del af livshistorien. Desuden kan man forestille sig, at lyttere kan bidrage med fortolkninger af begivenheden, altså hvilken betydning den tillægges. FUGLENS TRISTE DØD? Samtaler og erindring hænger sammen. Særligt hos yngre børn er samtalens betydning markant. Prøv at følge, hvordan en mor hjælper sit barn til at tale om en nylig begivenhed: 25

28 Mor: Kan du huske, hvad der skete for et par dage siden, da du legede i sandkassen? Barn: Nej. Mor: Kan du huske, hvad der skete med fuglen? Barn: Hvad? Ja, den døde. Mor: Den døde. Hvordan døde den? Barn: Fordi den kom til skade. Mor: Hvordan kom den til skade? Barn: Den fløj forbi den. Mor: Den fløj forbi den. Og hvordan kom den til skade? Barn: Fordi den slog sig selv på næsen. Mor: Ja, den fløj ind i vinduet, ikke? Og kom til skade. Og hvad gjorde vi så? Barn: Hvad? Vi begravede den. Mor: Vi begravede den. Barn: Jeg kan ikke lide at begrave ting. Mor: Nej, det var lidt trist, ikke? Barn: Jeg er ligeglad med, at det var trist, for jeg hader fugle. Mor: Du var lidt ude af dig selv, var du ikke? Barn: Nej, jeg var ikke. Mor: Men så besluttede du, at du ikke var ude af dig selv. Fordi det var lidt for meget. Barn: Nej, jeg var kun ked af det og ude af mig selv, fordi jeg ikke ville sætte min røde blomst på det lille sted. Mor: Ja, men det var pænt af dig, at du gav ham en blomst. I eksemplet er det tydeligt, at moren hjælper barnet 26

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING 11 Hvis du oplever, at du ikke er motiveret til at løse en opgave, du står overfor, så er det sikkert fordi du ikke har truffet en ægte beslutning. Hvad kendetegner en ægte

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far?

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? Opgaver til Far Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? OPGAVE 2 Instruktion: Kig på billedet på forsiden

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere