Studieprogram for sygeplejestuderende på modul 11 og 12 Kæbekirurgisk Afdeling

Transkript

1 Studieprogram for sygeplejestuderende på modul 11 og 12 Kæbekirurgisk Afdeling Udarbejdet af: Lise Nepper og Ghita Back Anvendt referencesystem: Vancouver

2 Indholdsfortegnelse Kære Velkommen til dig som studerende Målsætningen for sygeplejen Kæbekirurgisk Afdeling Organisation Beskrivelse af det kliniske forløb Modul Modul Sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer Kvalitetssikring og udvikling Sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold Patientsituationer og patientfænomener Patientforløb Sygeplejefaglige opgaver, metoder og redskaber Ajourføring med sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen Litteratur i afdelingen Afdeling O1, Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling og FBE Øjenområdet Afdeling O Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling FBE Øjenområdet Læringsmiljø Studiemuligheder på tværs af de tre afdelinger Det eksemplariske princip Problembaseret læring Læring I praksisfællesskaber og mesterlære Refleksion Studiedage Forudsætnings- og forventningssamtalen

3 Kære Velkommen på Kæbekirurgisk Afdeling. Vi glæder os til at arbejde sammen med dig. Den første dag på afdelingen får du tilknyttet en klinisk vejleder, som tager imod dig og introducerer dig til specialet. Din kliniske vejleder hedder Karina Vinter Olesen Sygeplejelæreren, der er tilknyttet afdelingen hedder Anne Hyttel Agerholm De første 3 uger møder du: Mandag Kl Tirsdag Kl Onsdag Studiedag Torsdag Kl Fredag Kl Mandag Kl Tirsdag Kl Onsdag Studiedag Torsdag Kl Fredag Kl Mandag Kl Tirsdag Kl Onsdag Studiedag Torsdag Kl Fredag Kl Venlig hilsen Kæbekirurgisk Afdeling 3

4 1. Velkommen til dig som studerende Vi glæder os til at følge dig i dit kliniske undervisningsforløb. I det følgende bliver du præsenteret for Kæbekirurgisk afdeling, således du får indblik i afdelingen og de læringsmuligheder, der foreligger. Derefter er der en kort introduktion til Afdeling O1, som varetager plejen af de kæbekirurgiske patienter. Desuden er der en kort introduktion til Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling og den funktionsbærende enhed Øjenafdelingen, som er tætte samarbejdspartnere. De nævnte afdelinger er sammen med andre afdelinger en del af Klinik Hoved-Orto. Dernæst kan du læse om læringsmiljøet. Det tværfaglige samarbejde afdelingerne i mellem giver dig ligeledes mulighed for studiebesøg i de øvrige afdelinger. Studieprogrammet udspringer af et tæt samarbejde mellem de undervisningsansvarlige sygeplejersker, de kliniske vejledere, praktikvejledere og udviklingssygeplejersken. 2. Målsætningen for sygeplejen Målsætningen for sygeplejen i afdelingerne tager afsæt i Værdier i Sygeplejen på Aalborg Sygehus (1) og Strategi for den sygeplejefaglige udvikling på Aalborg Sygehus (2). I dagligdagen arbejder vi efter devisen: Sygepleje at hjælpe uden at krænke. Kunsten i relationen er central i varetagelsen af sygepleje. Kunsten indeholder sygeplejens kompetence, hvor det faglige skøn eller den gode dømmekraft er afgørende for at se det væsentlige i situationen (3, s ). Du får i løbet af dit kliniske undervisningsforløb sat praktiske erfaringer på din teoretiske viden og gennem faglige diskussioner med andre sygeplejersker samt sansning i situationen udvikler du din evne til et fagligt skøn (4, s ). De specifikke mål for sygeplejen i Kæbekirurgisk afdeling, kan du hente på Aalborg Sygehus internet adresse (5). 3. Kæbekirurgisk Afdeling Kæbekirurgisk Afdeling har en landsdelsfunktion for tand-, mund- og kæbekirurgi og varetager denne opgave for patienter fra Region Nordjylland og dele af region Midtjylland. Afdelingen varetager diagnostik og behandling af sygdomme, læsioner og anomalier i tænder, mund og kæber. Afdelingen har på årsbasis ca ambulante besøg, ca. 350 operationer i generel anæstesi og ca. 500 operationer i lokalanæstesi. Desuden varetager afdelingen via 4

5 skadestuen behandling af akutte traumeskader på tænder, mund og kæber. Afdelingen modtager både akutte og elektive patienter, og patient kategorien strækker sig over alle aldersgrupper. Afdelingen er et korttidsafsnit med korte patientforløb, og der tilstræbes tildelt patientpleje. Regionstandplejen i Region Nordjylland er en integreret del af Kæbekirurgisk Afdeling, og behandler patienter med tandaplasi, tandforstyrrelser og odontologiske lidelser med risiko for funktionsnedsættelse. Kæbekirurgisk afdeling er beliggende i stueetagen i den gamle røde hovedbygning ud mod Hobrovej på Sygehus Syd. Adressen er: Kæbekirurgisk Afdeling Aalborg Sygehus Syd Hobrovej Postboks Aalborg Tlf: / kaebekir@rn.dk 3.1 Organisation Kæbekirurgisk Afdeling består af: 1 ledende overtandlæge 2 overtandlæger 4 uddannelsestandlæger 2 specialtandlæger 1 tandlæge 1 forskningsassistent 1 ledende oversygeplejerske 1 undervisnings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske 1 kliniske vejleder 7 sygeplejersker 5

6 1 sygeplejestuderende 1 ledende lægesekretær 7 sekretærer 2 sekretærelever 1 piccoline Kæbekirurgisk Afdeling varetager det kliniske uddannelsesforløb i modul 11 og 12 for sygeplejestuderende. Desuden fungerer afdelingen som uddannelsessted for kæbekirurger og lægesekretærer. Som uddannelse har din kliniske vejleder vejlederuddannelsen. Din kliniske vejleder er ansvarlig for at skabe rum og vilkår med henblik på at koordinere, tilrettelægge og sikre gennemførelse og udvikling af dit kliniske undervisningsforløb. Den undervisnings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske er uddannet klinisk vejleder og har en diplomuddannelse. Der henvises til Klinisk undervisning generelle forhold August 2011(6). Afdelingen har et meget tæt samarbejde tandlæger, sygeplejersker og sekretærer imellem, og erfaringen indenfor alle faggrupper er bred. I ambulatoriet arbejder vi i team tandlæge/sygeplejerske på hver klinik, og på operationsstuerne indgår 2 sygeplejersker i samarbejde med 1 eller 2 tandlæger. Til daglig fungerer enkelte sygeplejersker på afdelingen som koordinator, og uddelegerer arbejdet og planlægger akutte operationer og patientforløb. Desuden indgår sekretærer, anæstesi- sygeplejersker og læger, portører og rengøringsassistenter i samarbejdet (7). 4. Beskrivelse af det kliniske forløb 4.1 Modul 11 I løbet af den første uge på Kæbekirurgisk Afdeling bliver du introduceret til afdelingen, og mål- og forventningssamtalen afholdes. Du bliver præsenteret for personalet og vist rundt på afdelingen og de forskellige afdelinger vi samarbejder med. Desuden bliver du sammen med en sygeplejerske præsenteret for ambulatoriet og de forskellige patientkategorier. I den forbindelse har du mulighed for at observere en indlæggelsessamtale, forundersøgelse og operationer i lokal og generel anæstesi, således du får indblik i sygeplejen indenfor det kæbekirurgiske speciale. I den efterfølgende periode bliver du yderligere introduceret til ambulatoriet. Her tilegner du dig viden om de forskellige patientkategorier, og under vejledning varetager du sygeplejen 6

7 omkring disse. Desuden bliver du introduceret til gulvfunktionen i lokal anæstesi, som bl.a. indebærer at præmedicinere patienten, vejlede og informere patienten om det præ-, per- og postoperative forløb og drage omsorg for patienten gennem operationen. I slutningen af denne periode er målet, at du indenfor udvalgte handlinger selvstændigt varetager sygeplejen omkring den kæbekirurgiske patient. Dine arbejdsområder er udarbejdet med henblik på, at du har mulighed for at tilegne dig læringsudbyttet for modul 11 (8). Gennem dit praktikforløb er det vigtigt, at du arbejder på at øge din kompetence indenfor specialet, fra at være observerende til selvstændigt udøvende, samtidig med at du løbende modtager vejledning indenfor de gældende funktioner. Med henblik på at opfylde læringsudbyttet beherskning af medicinadministration er målet, at du teoretisk kan redegøre for de forskellige medicinpræparater på afdelingen, og at du derefter gennemgår dem med din kliniske vejleder. Målet er, at du selvstændigt kan administrere medicin til den kæbekirurgiske patient i ambulatoriet og i lokal anæstesi. På modul 11 er der formelle og uformelle refleksionsøvelser, samt en refleksionsøvelse i form af et seminar (8). Med henblik på opnåelse af læringsudbyttet i modul 12, er det hensigtsmæssigt, at vælge et problem/tema i dit seminar, som du kan arbejde videre med i modul 12 og inddrage i sygeplejen. I denne periode indgår tværfagligt studiepraktik og forskellige undervisningstilbud, som du vil høre nærmere om. I slutningen afholdes intern prøve, som tager udgangspunkt i sygeplejen i ambulatoriet og/eller sygepleje til patienter, som får lavet operationer i lokal anæstesi (8). 4.2 Modul 12 Såfremt du ikke har afholdt modul 11 på Kæbekirurgisk Afdeling, vil du i den første uge blive introduceret til specialet. Se introduktion i modul 11. I modul 12 varetager du sygeplejen til den kæbekirurgiske patient i ambulatoriet, for efter 1-2 uger at blive introduceret til at afholde indlæggelsessamtaler. Dvs. en samtale om præ-, perog postoperative forholdsregler til patienter, som fx skal gennemgå kæbeoperationer. Målet er, at du selvstændigt kan afholde indlæggelsessamtaler, hvor du informerer og vejleder patienten. Med hensyn til at have fokus på sammenhængende patientforløb, har du mulighed for at følge en operationspatient fra indlæggelse til udskrivelse. Se afsnittet patientforløb. Desuden har du mulighed for at blive introduceret til gulvfunktionen i generel anæstesi, som indebærer at være usteril hjælper for den assisterende sygeplejerske. Herunder stille frem til operationen, modtage patienten, drage omsorg for og lejre patienten. Målet med denne 7

8 funktion er, at du får en forståelse for sygeplejen og under vejledning kan varetage denne. Du har også mulighed for under vejledning at varetage sygeplejen til den akutte kæbekirurgiske patient. Du bliver ligeledes introduceret til den administrative del af sygeplejen, som indebærer at varetage gangkoordinatorfunktionen. Du skal således planlægge og uddelegere dagens arbejde, herunder akutte og uforudsete situationer, og have fokus på at dagens program på de forskellige ambulante stuer forløber bedst muligt. Målet er at du selvstændigt varetager gangkoordinatorfunktionen omkring disse funktioner. Med henblik på at deltage i udviklings- og forskningsbaseret sygepleje har du mulighed herfor ved at orientere dig i PRI-systemet, og deltage i udarbejdelsen af sygeplejestandarder og procedurer sammen med en sygeplejerske. Der forventes, at du forholder dig kritisk og reflekterende i forhold hertil og kan inddrage gældende standarder og procedurer i afdelingen. Du har ligeledes mulighed for at fordybe dig i et sygeplejefagligt emne i afdelingen, og ud fra en udvalgt analysemetode udarbejde et projekt, som du præsenterer for dine sygeplejefaglige kollegaer og derved implementerer i afdelingen. En anden mulighed for at tilegne dig gældende læringsudbytter er at udarbejde en undervisningsseance for sygeplejerskerne på afdelingen, hvor du har mulighed for at undervise i et emne ud fra en videnskabelig og evidensbaseret artikel, du har søgt og fundet relevant. Eller du kan arbejde videre med et tema/problem fra dit seminar. Yderligere forventes at du i de formelle/uformelle refleksionsøvelser inddrager ny evidensbaseret viden indenfor området. Gennem forløbet arbejder du fortsat med at øge din kompetence indenfor de udvalgte områder og påtage dig mere krævende opgaver i forhold til dine ressourcer. De nævnte funktoner er udarbejdet med henblik på, at du har mulighed for at tilegne dig læringsudbyttet for modul 12 (9). Gennem dit praktikforløb er det vigtigt, at du arbejder på at øge din kompetence indenfor specialet, fra at være observerende til selvstændig udøvende, hvor du løbende vil modtage vejledning indenfor de gældende funktioner. I slutningen afholdes intern prøve, som tager udgangspunkt i sygeplejen i ambulatoriet, indlæggelsessamtaler og gangkoordinator funktionen. 5. Sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer Som sygeplejestuderende i et ambulatorium vil du opleve ca patienter i løbet af dagen, som kommer med kort tids mellemrum. Den hurtige patientkontakt stiller krav til dig om hurtigt at kunne afdække patientens problemer og behov. Dette fordrer, at du er 8

9 omstillingsparat og fleksibel, samt er bevidst om patientens baggrund og sygehistorie. At du har en viden om patientens sundhedsproblem og kan vejlede patienten. Ligeledes at du har planlagt din sygepleje og forberedt mødet. Tilmed er det vigtigt, at være bevidst om, at der kan komme akutte patienter, som skal have førsteprioritet, hvormed dagens planlagte programmer skal koordineres hermed. På afdelingen har vi patienter i alle aldersgrupper, hvilket du som sygeplejestuderende skal medtænke i samspillet med patienten. Flere patienter er ligeledes nervøse for behandling og evt. operation, hvilket kan resultere i, at de har svært ved at samarbejde. Her er det vigtigt, at du medtænker de pædagogiske principper og yder omsorg for patienten, således at denne er i stand til at gennemgå operationen og mestre egen situation. I forbindelse med de hurtige patientforløb og akutte patienter kan det være en stor udfordring, at varetage koordinatorfunktionen. Evnen til at kunne prioritere de forskellige opgaver, er derfor en vigtig egenskab. Væsentlige forudsætninger er desuden at udvise ro og overblik i handlingssituationen. 6. Kvalitetssikring og udvikling Som en af landets førende kæbekirurgiske afdelinger bestræber vi os på en høj faglig kvalitet i vores arbejde. Desuden bestræber vi os på at udvikle vores pleje og behandling indenfor kæbekirurgi, så vi kontinuerligt får implementeret ny viden i vores praksis. Dette udmøntes ved, at personalet er kritisk og forholder sig reflekterende og undrende. Flere tandlæger og kirurger på afdelingen er beskæftiget med at lave projekter og afhandlinger, bl.a. forskes i implantatbehandlinger og desuden opereres på grise for at opnå forbedret resultat om knoglegenopbygning samt nyt apparatur til patienter som skal have foretaget SARME (kirurgisk udvidelse af overkæben). Indenfor sygeplejen arbejdes med akkreditering og dermed er der igangsat at udarbejde sygepleje- standarder og instrukser. Dette med henblik på at ensarte og kvalitetsvurdere sygeplejen, og dermed sikre et minimum af kvalitet af den pleje og behandling patienten modtager. Desuden arbejdes med implementering af screening indenfor rygning, kost, alkohol og motion og der er igangsat et sygeplejefagligt projekt Sygeplejefaglige informationer i et netværkssamfund. 9

10 7. Sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold I sygeplejegruppen uddelegeres det daglige arbejde om morgenen, hvor hver sygeplejerske tildeles sit område sammen med en tandlæge/kirurg. Sygeplejersken arbejder således tæt sammen med den pågældende tandlæge, og sammen planlægger de plejen og behandlingen af patienterne. Desuden vil en sygeplejerske varetage gangkoordinatorfunktionen og andre gældende funktioner. Derudover har hver sygeplejerske på afdelingen sine ansvarsområder, som hun varetager. Ligeledes samarbejdes tæt med sekretærerne på afdelingen, som bl.a. booker nye tider til patienterne. Af andre samarbejdspartnere kan nævnes anæstesi- sygeplejersker og læger, som varetager narkosen hos patienter, som skal i generel anæstesi. Der ud over kan nævnes Øre-næse-hals ambulatorium og operationsgang, S1 og S2 (Kardiologisk), Onkologisk afdeling, Hæmatologisk afdeling, Reumatologisk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling og Neurokirurgisk afdeling. Det fler- og tværfaglige samarbejde har høj kvalitet når: personalet udviser fleksibilitet personalet udviser respekt og forståelse for den enkelte persons arbejdsområde personalet er positivt og imødekommende personalet er parat til at modtage og give konstruktiv kritik personalet kan løse opgaver sammen og tage vare på hinanden personalet lytter og forstår, samt viser omsorg og accept overfor sin samarbejdspartner. 8. Patientsituationer og patientfænomener En patientsituation kan være en kardiologisk patient, som første gang kommer i ambulatoriet til undersøgelse for infektion i kæber og tænder forud for at skal gennemgå en hjerteklapoperation. Hvis patienten har infektion ved tænder eller kæber saneres patienten herfor, hvilket kan indebære at patienten skal have fjernet en til flere tænder i lokal anæstesi. Ofte kan det resultere i, at patienten mister flere tænder og derfor senere skal have fremstillet proteser. Patienter indenfor denne kategori er ofte indlagt på kardiologisk afdeling og kan være præget af deres hjertesygdom. Ofte bliver patienten monitoreret og følges af en 10

11 sygeplejerske. Hvis patienten skal have fjernet tænder er det sygeplejerskens opgave at informere og støtte patienten og desuden planlægge operationen. Under operationen vil der være tilknyttet 2 sygeplejersker, hvor en sygeplejerske assisterer tandlægen under operationen og varetager den sterile funktion. Den anden sygeplejerske varetager gulvfunktionen, som indebærer, at medicinere patienten inden operationen, informere og vejlede om indgrebet samt det postoperative forløb. Hun hjælper så den assisterende sygeplejerske med at finde frem og dække op til operationen i henhold til afdelingens hygiejniske forholdsregler. Denne sygeplejerske vil sammen med den assisterende sygeplejerske drage omsorg for patienten under forløbet og fungere som usteril hjælper for den assisterende sygeplejerske. Centrale patientfænomener kan være angst, krise, mestring, stress, vrede, sorg. En anden patientsituation kan være en patient med cancer i øre-næse-hals regionen, som skal have foretaget stråleterapi. Hvis patienten har parodontose eller betændelse i kæber og tænder, når denne bestråles, kan betændelsen sprede sig og blive til en voldsom infektion, som kan være meget behandlingskrævende, ved ikke at kunne bekæmpes med antibiotika, og operation er nødvendig. Desuden rammes spytsekretion og raske celler, hvilket svækker kroppens immunforsvar overfor infektion. Derfor tilses disse patienter forebyggende, således komplikationerne forebygges. For patienten kan det indebære at flere tænder skal fjernes, hvilket foregår i lokalanæstesi. Disse patienter befinder sig ofte i en periode præget af krise og stress i forbindelse med at have en diagnosticeret cancer, og for nogle patienter vil det at miste en eller flere tænder have både kosmetisk og funktionel betydning samt kunne fremkalde yderligere krisetilstand. Når patienten er blevet bestrålet, kan der opstå osteoradionekrose, hvor knoglen/kæben nedbrydes som følge af bestrålingen. Dette kan få katastrofale følger for patienten i form af, at den nedbrudte knogle skal fjernes og kæben rekonstrueres. Derfor følges patienten tæt og er ofte i lange perioder i penicillinbehandling og modtager iltbehandling i tryktank. Centrale patientfænomener kan ligeledes være angst, krise og mestring samt tillid, håb og smerter. 9. Patientforløb Et eksempel på et patientforløb kan være en patient med kæbeanomali, dvs. patienter med over- eller underbid, som i flere omgange kommer på afdelingen. Disse patienter får foretaget maksil- og/eller mandibelosteotomi. I forbindelse med disse patientforløb samarbejder 11

12 afdelingen med den kommunale tandpleje og reguleringstandlæger i amtet. Reguleringstandlægen står for tandreguleringen og deltager tidligt i patientforløbet til en ortodontisk konference. Til denne konference deltager tilmed kirurgen fra kæbekirurgisk afdeling og sammen med patienten planlægges behandlingsforløbet. Inden patienten deltager i denne konference, er patienten blevet røntgenfotograferet og tilset af en tandlæge på afdelingen. Vælger patienten at indgå i et ortodontisk/kirurgisk forløb indledes dette ved, at patienten får fjernet eventuelle visdomstænder og/eller andre tænder på afdelingen. Herefter påbegyndes tandreguleringen, som varer fra 1 til 2 år ca. Når tænderne er rettet tilstrækkeligt møder patienten på afdelingen til en forundersøgelse. Forundersøgelsen er karakteriseret ved, at kirurgen udarbejder et operations set-up i gips. Desuden fotograferer sygeplejersken patienten og tager CT-skanning og røntgenbilleder. 2 uger efter forundersøgelsen møder patienten til indlæggelsessamtale dagen før operationen. Her informerer og vejleder sygeplejersken patienten om det præ, per og postoperative indlæggelsesforløb. Heri indgår vejledning om bl.a. mundhygiejne, kost og mobilisering. Som sygeplejestuderende på Kæbekirurgisk Afdeling har du mulighed for at følge en patient med kæbeanomali, som skal gennemgå et ortodontisk forløb med efterfølgende operation på kæbe/kæber. I den forbindelse har du mulighed for at opnå større kendskab til, hvad denne patient gennemgår, og opnå større viden herom. Du har mulighed for at observere og udføre sygepleje til denne patient både under vejledning og selvstændigt. Beskrivelse af forløbet: Den sygeplejestuderende afholder selvstændigt indlæggelsessamtale på Kæbekirurgisk Afdeling Dagen efter møder den sygeplejestuderende kl på sengeafdeling O1 og tager imod patienten under vejledning. Den studerende observerer/deltager i at gøre patienten klar til operation. Den studerende følger med patienten ned til Kæbekirurgisk Afdeling og ser operationen. Derefter observerer den studerende sygeplejen på opvågningen. Den efterfølgende dag, hvor den sygeplejestuderende har studiedag, møder den sygeplejestuderende på afdeling O1 kl Under vejledning passer og plejer den sygeplejestuderende den nyopererede kæbekirurgiske patient. Den sygeplejestuderende deltager i stuegang og følger patienten til Kæbekirurgisk afdeling, hvor den studerende tager røntgenbilleder. 12

13 10. Sygeplejefaglige opgaver, metoder og redskaber Det daglige arbejde er baseret på tildelt patientpleje, således at patienten opnår tryghed, tillid og kontinuitet i plejen. Bl.a. tilstræbes, at indlagte patienter møder den samme sygeplejerske både i forbindelse med indlæggelsessamtale, operation og postoperativ pleje og behandling. I ambulatoriet har sygeplejersken flere funktioner såsom at klarlægge patientens problemområder ud fra den enkeltes behov, sikre et godt plejeforløb med høj faglig informationsniveau og fungere som katalysator mellem patient og tandlæge. Desuden tager vi digitale røntgenbilleder, CT-skanninger og kliniske fotos. Eksempler på sygeplejefaglige opgaver og funktioner: Præsentation, velkomst og identifikation Røntgenoptagelser CT-skanninger Podninger Biopsier Sårpleje Udregning af BMI Screening for kost, alkohol, rygning og motion Suturfjernelse Rengøring af instrumenter og apparatur Sialometrimåling Medicinadministration Hjemsendelse (kontroltid, transport m.m.) Vejledning og information Indlæggelsessamtaler Forundersøgelser VIPS-dokumentation Benytte skriftlige patientinformationer, evaluere given vejledning Sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme Vejledning og samtale om det præ-, per- og postoperativ forløb Gulvfunktion i generel og lokal anæstesi 13

14 Assistere til operationer i lokal og generel anæstesi Informere patient og pårørende om forestående undersøgelse, behandling og bivirkninger Et eksempel på en sygeplejefaglig opgave kan være en patient som kommer til forundersøgelse for Morbus Sjögren syndrom. Sygeplejersken tager imod patienten og informerer om hvad der skal foregå samt baggrund herfor. Den første undersøgelse er sialometrimåling, hvor sygeplejersken først måler spytproduktionen i hvile og derefter stimuleret. Derefter skal der tages en biopsi af vævet i kinden. Sygeplejersken forbereder dette og dækker sterilt op på stuen og kalder så tandlægen. Tandlægen lokalbedøver patienten hvorefter sygeplejersken gør patienten klar og assisterer tandlægen. Derefter informerer sygeplejersken om det postoperative forløb og medgiver tid til svar på biopsi samt varetager prøveforsendelse. Et andet eksempel kan være en patient som har været ude for et traume og har fået slag i ansigtet, hvor der mistænkes frakturer. Sygeplejersken aftaler med tandlægen om der skal tages røntgen eller skanning af patienten, og foretager så disse. Sygeplejersken gør klar til undersøgelse på en klinik, hvorefter tandlægen undersøger patienten. Hvis patienten har frakturer i ansigtet, som tandlægen vurderer skal reponeres, planlægger og koordinerer sygeplejersken dette forløb. Hun meddeler sekretæren om operationen hvorefter sekretæren klargør journal. Desuden udfylder sygeplejersken VIPS og informerer om det præ-, per- og postoperative forløb samt koder en narkoselæge. Desuden kontaktes Afdeling O1 og informeres om den akutte patient. Dernæst planlægges i samarbejde med narkosesygeplejersker og læger tid for operationen i forhold til de planlagte programmer. Dernæst stiller sygeplejersken frem til operationen og videregiver information til gangkoordinatoren om den akutte operation. Hvis det er muligt stiller sygeplejersken frem inde på operationsstuen og assisterer tandlægen under operationen. I ambulatoriet møder du flere patienter med hver sin konkrete lidelse, og for hvert menneske er denne situation speciel og unik. Situationerne er ofte foranderlige og uforudsigelige hvorfor du hele tiden må forholde dig til de situationer, som du oplever. Dvs. at du skal kunne observere, handle og vurdere konsekvensen heraf. Ligeledes vil du opleve at skulle ændre din planlægning i løbet af dagen. Du vil opleve, at praksis er præget af værdikonflikter, så det ikke er givet, at der er en` rigtig måde at løse problemerne på. Dette stiller krav til dig om at 14

15 kunne argumentere for din måde at løse problemerne på, og den sygepleje du udfører. Du vil i klinikken arbejde med at identificere og løse sygeplejefaglige problemer ud fra modellen problembaseret læring. 11. Ajourføring med sygeplejefaget og sygeplejerskeuddannelsen Sygeplejersker på Kæbekirurgisk Afdeling deltager i forskellige former for foredragskursusvirksomhed indenfor specialet. Bl.a. har sygeplejerskerne holdt ekstern undervisning for klinikassistenter og plejepersonale, har stået for afvikling af landskurser indenfor sygepleje til kæbekirurgiske patienter og har deltaget i planlægningen af videreuddannelsen af kæbekirurgiske sygeplejersker. Afdelingen bestræber sig på at være den bedste kæbekirurgiske afdeling på landsbasis, hvad angår pleje og behandling. På baggrund heraf prioriterer sygeplejeledelsen derfor uddannelse og udvikling af sygeplejerskerne. Desuden har sygeplejeledelsen til ansvar at videreudvikle sygeplejen og implementere den i afdelingen. Dette imødekommes ved at: alle nyansatte indgår i et struktureret oplæringsprogram alle har udviklingssamtaler en gang årligt refleksion, dialog og supervision er et dagligt arbejdsredskab, med henblik på at fastholde og udvikle sygeplejen i afdelingen relevante kurser for kæbekirurgiske sygeplejersker tildeles så vidt muligt personalet er fagligt engageret og ansvarlig for egen faglig udvikling personalet forestår intern og ekstern undervisning med henblik på at udbrede specialekundskabet der foreligger dokumentation af sygeplejeydelserne der er nedskrevne mål for sygeplejen i afdelingen, som personalet handler ud fra Desuden er der hver tirsdag morgen undervisning af 45 min. varighed i sygeplejegruppen, og enkelte dage deltager tandlæger og kæbekirurger også. Undervisningen varierer mellem oplæg og diskussioner om sygeplejefaglige/tandlægefaglige emner, hvor sygeplejersker/tandlæger i afdelingen eller eksterne samarbejdspartnere underviser. Som sygeplejestuderende er der planlagt en dag, hvor du som sygeplejestuderende skal undervise sygeplejegruppen i et valgfrit emne, med henblik på at udvikle evnen til at undervise og holde oplæg samt fremme udviklingen af faget. 15

16 Med henblik på ajourføring med sygeplejerskeuddannelsen deltager den kliniske vejleder og undervisnings- og uddannelsesansvarlige sygeplejerske i temadage og kurser/foredrag omhandlende sygeplejestuderende og sygeplejerskeuddannelsen. Der er et tæt samarbejde, hvor den studerendes læring og kliniske studieplan diskuteres og revideres løbende. Ligeledes bliver der fulgt op på den studerendes evaluering af den kliniske undervisning på afdelingen, hvor vi tilpasser og justerer den kliniske undervisning herefter med henblik på fortsat kvalitetsudvikling. 12. Litteratur i afdelingen Anatomi og fysiologi. Cd-rom. AV Forlag Den grimme ælling Bjørk I.T., Helseth S. Nortved F. Møte mellom pasient og sykepleier. 1. udgave. 1. oplag. Gyldendal Norsk Forlag; 2002 Bretlau P, Pedersen CB, Ovesen T. Øre- næse- halssygdomme. Hoved- og halskirurgi. 11. udgave. 1. oplag. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2006 Dabelsteen E. Buschard K. Pindborg J.J. Editor. Almen odontologi. 1. udgave. Kbh.: Odontologisk Boghandelse Forlag; Munk Plum L. Kirurgi, sygdomslære og sygepleje. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch; 2005 E. Christophersen, H. Løvshall. Anatomi Grundbog udgave. 2. oplag 2005 Ramhøj P, Egerod I, Taleman J. Klinisk Sygepleje. Praksis og udvikling. 1, 2, 3. Akademisk Forlag; 2000 Uhrenfeldt L, Noer VR, Lausten S. Fokus på sygepleje videnskab og samfund. Munksgaard Danmark Kristoffersen NJ, Nordtvedt F, Skaug E. Grundlæggende sygepleje 1, 2, 3, 4. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2006 Kirkevold M. Sygeplejeteorier. Analyse og evaluering. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard; 2000 Larsen CF, Roed J, Larsen JF. Traumatologi. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2008 Michaelsen J, Graubæk A.M. Patientologi. Kbh: Gads Forlag; 2010 Rørvik AK, Sebens S. Operationssygepleje. Kbh.: Nyt Nordisk Folag Arnold Busck;

17 Sheel, M. Interaktionel sygeplejepraksis. Vidensgrundlag etik og sygepleje. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard; 1994 Benner P. Fra Novice til ekspert. Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. Kbh.: Munksgaard; 1995 Benner P, Wrubel J. Omsorgens betydning i sygepleje. Stress og mestring ved sundhed og sygdom. Munksgaard Bogklubber; 2001 Klinisk sygepleje. Munksgaard Danmark Andersson, S. Sundhedspsykologi en introduktion. Akademisk Forlag; 2006 Delmar C. Tillid og magt. En moralsk udfordring. Kbh.: Munksgaard; 1999 Yates, C. A Manual of Oral and Maxillofacial Surgery for Nurses. Blackwell Science Ltd; 2000 Lyngaa J. Sygeplejefag refleksion og handling. Bind 1. Kbh:. Munksgaard; 1998 Christensen SL, Jensen BH. Didaktik og patientuddannelse. Sygeplejens pædagogiske felt. Kbh.: Gads Forlag. Aktieselskabet af 1994 Aktuel Nordisk Odontologi Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007 Hessov I. Klinisk ernæring. 3. udgave. Kbh.: Munksgaard; 1998 Wenzel A, Sewerin I. Stråledoser, stråleskader, strålehygiejne. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005 Scully C. Cawson RA. Oral Medicine. Churchill Livingstone; 1988 Oral and Maxillofacial Surgery Clinics of North America. Bretlau P, Pedersen CB, Ovesen T. Øre- næse- halssygdomme. Hoved- og halskirurgi. 11. udgave. 1. oplag. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2006 Lykkesfeldt G, Christensen I. Afdelingsledelse På kliniske og tværgående kliniske sygehusafdelinger. Dansk Sygehus Institut; Afdeling O1, Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling og FBE Øjenområdet I det følgende præsenteres kort Afdeling O1, Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling og Øjenafdelingen, idet der som tidligere beskrevet er et tæt samarbejde afdelingerne imellem. Du vil desuden møde de andre studerende fra disse afdelinger til seminar og eventuelle undervisningstilbud i løbet af dit kliniske undervisningsforløb. 17

18 13.1 Afdeling O1 Sengeafdeling O1 hører under det ortopædkirurgiske speciale, og behandler blandt andet brud på lårbenshalsen og sportsskader i knæet. Patienter med skader i hånden, forbrændinger eller ætsninger bliver også indlagt i Afsnit O1. Fra 1. september 2012 overgår de Kæbekirurgiske patienter hertil, således at afdelingen varetager plejen og behandlingen under deres indlæggelse. Afdelingen er beliggende på 5. etage i højhuset (10) 13.2 Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling er en funktionsbærende enhed (FBE), som består af et ambulatorium og operationsafsnit samt Audiologisk Afsnit i Aalborg og Hjørring. Afdelingen modtager lands- og landsdels patienter fra hele Region Nordjylland og dele af Region Midtjylland, og den varetager diagnostik og behandling af næsten alle tilstande inden for øre-, næse- og halsområdet. Afdelingsledelsen for Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Øre-Næse-Hals ambulatorium og operationsafsnittet er beliggende i den gamle røde hovedbygning ud mod Hobrovej på Sygehus Syd. Afsnittets telefonnummer er: I det daglige ledes afsnittet af en afdelingssygeplejerske. Afsnittet har på årsbasis ambulante besøg og operationer. Dette indbefatter både elektive og akutte patienter. 40 % af afsnittets aktiviteter er akutte undersøgelser, operationer og indlæggelser. I forbindelse med operation af ansigtsfrakturer er der etableret samarbejde med kæbekirurgisk afdeling. Aldersmæssigt spænder patientkategorierne sig over alle aldersgrupper. Patientforløbene dækker over forundersøgelser, diagnostiske undersøgelser, kirurgi, efterambulante svar, behandlinger og kontrolbesøg. Desuden har afsnittet en akutstue, som fungerer som modtagerstue for akutte patienter. I øjeblikket er der ingen undervisningsansvarlig sygeplejerske i afdelingen. Der er tilknyttet 2 uddannede klinisk vejledere, som varetager den kliniske undervisning. Afsnittet modtager en 11 og 12 modul studerende og en 4. modulstuderende hvert ½ år (11) FBE Øjenområdet FBE Øjenafdelingen består af et ambulatorium og et operationsafsnit. Desuden et ambulatorie- og operationsafsnit i Hjørring, der for nuværende ikke modtager studerende. 18

19 Afdelingen ledes af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Til dagligt ledes ambulatoriet og operationsafsnittet af en afdelingssygeplejerske. Afdelingens telefonnummer er: Øjenafdelingen samarbejder med Institut for Syn og Teknologi. Afdelingen undersøger og behandler de fleste øjenlidelser og modtager akutte og planlagte patienter i alle aldre, såvel kirurgiske som medicinske patienter. Operationsafsnittet er beliggende på 1. sal i højhuset på Sygehus Syd. Her foretages bl.a. kataraktoperationer, operationer i øjets glaslegeme, nethindeoperationer, tårevejskirurgi, skeleoperationer o. a. Patienterne opereres i lokal såvel som i generel anæstesi. Ambulatoriet er beliggende i hhv. stueetagen og på 8. sal i højhuset. Her foretages ambulante undersøgelser og behandlinger, enkelte forløb kræver indlæggelse. I ambulatoriet er der ca. 120 besøg pr. dag og ca årlige kontakter. Når patienten har behov for indlæggelse foregår det på 7.sal i højhuset på Øre- Øjen- Kæbekirurgisk Sengeafsnit, som organisatorisk hører under Øre- Næse- Halskirurgisk afdeling. Der er ansat en klinisk vejleder og en klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske (12). 14. Læringsmiljø i afdelingerne I afdelingerne vægtes læringsmiljøet højt, idet det er udviklende for såvel den enkelte medarbejder og for dig som studerende. Forskellige forhold er med til at fremme et godt læringsmiljø for dig: Vi vægter at læring imødekommer den enkelte, og dermed tager udgangspunkt i din læringsmåde, erfaringer og interesseområder. Vi tager ligeledes de mundtlige og skriftlige evalueringer med i overvejelserne, når vi tilrettelægger kommende uddannelsesforløb i afdelingerne. At der er mulighed for at følge erfarne kolleger for at blive introduceret til de mange læringspotentialer, som findes i praksisfællesskabet. At der er plads til refleksion, både den formelle og uformelle. At du som studerende er bekendt med og efterlever organisationens mål, værdier og strategier samt afsnittets mål og værdier (1,2). 19

20 15. Studiemuligheder på tværs af afdelingerne For at skabe et fællesskab med mulighed for læring og erfaringsudveksling opfordrer vi dig til at mødes med de andre studerende og elever på tværs af de fire afdelinger. En mulighed kunne være at mødes over madpakken i middagspausen, at mødes på en studiedag eller en dag efter kl. 15 eller kommunikere via mail. Du vil møde dine medstuderende til seminar på modul 11, og i den forbindelse har i mulighed for at udveksle mailadresser. I samarbejdet mellem afdelingerne tilbyder vi endvidere muligheden for at komme i eksternt læringsmiljø. Det vil sige, at du kan følge en patient fra forundersøgelse i ambulatoriet til indlæggelse på O1, videre til operation i operationsafsnittet og endelig til opfølgende ambulant kontrol. Du er ansvarlig for selv at arrangere et sådan forløb i samarbejde med den kliniske vejleder. 16. Det eksemplariske princip På det individuelle plan er vores udgangspunkt at tilrettelægge læring ud fra det eksemplariske princip. Vejlederen udvælger i samarbejde med dig centrale områder, som er vigtige at gå i dybden med, da de er generelt forekomne fænomener i sygeplejen. Du får mulighed for at deltage i forskellige patientforløb, hvor du arbejder med samme problemstilling eksempelvis kvalme, smerter eller angst. Dette giver mulighed for erfaringsdannelse, som du kan anvende i mødet med fremtidige patienter både inden for specialet og i andre sammenhænge. Vejlederens opgave er at udarbejde planer for hvilke områder, der skal arbejdes med, så der sikres bredde og alsidighed i forhold til sygeplejens virksomhedsområder. 17. Problembaseret læring Ved problembaseret læring (PBL) lægges der vægt på, at du som studerende lærer at håndtere og løse virkelighedsnære, faglige problemer frem for at tilegne dig teoretisk viden uden at kunne sætte denne ind i en praktisk anvendelsesramme. PBL er også en metode til at lære at lære samt ruste dig til livslang læring og kompetenceudvikling. PBL tager derfor udgangspunkt i dine erfaringer, udfordrer dig personligt og fagligt samt udvikler selvstyret læring. Lærings- og undervisningsformen beror på at anvende dine egne erfaringer og omsætte den teoretiske viden i forhold til kliniske problemstillinger (13). 20

21 Læreprocesserne i PBL bygger på tre grundprincipper: Problembearbejdning, gruppeprocesser og selvstyret læring. Problembearbejdning: Du udarbejder en praksisbeskrivelse som bearbejdes ved hjælp af Kolbs læringsmodel (Bilag 1) Refleksionen foregår i samarbejde med den kliniske vejleder og kan være formel eller uformel. Gruppeproces: De studerende hjælper og lærer af hinanden i en gruppe. Der tages udgangspunkt i en praksisbeskrivelse fra klinikken, som bliver bearbejdet i gruppen ud fra relevant teori og erfaringer fra praksis. Gruppen skal være selvstyrende og har en klinisk vejleder som supervisor. Der afvikles seminar på tværs af afdelingerne. Selvstyret læring: Ud fra dine forudsætninger og behov kan du i samarbejde med din kliniske vejleder tilrettelægge din egen læring ud fra de tilgængelige rammer. Du er selv ansvarlig for din egen indsats og læring og dermed for opnåelse af målene i det kliniske forløb. Som redskab hertil foreligger studieprogrammet for det kliniske forløb, tilgængelig litteratur og litteratursøgning (14). 18. Læring i praksisfællesskaber og mesterlære I praksisfællesskabet finder en del læring sted i form af mesterlære. Du følger den erfarne sygeplejerske for derigennem over tid at tilegne dig en faglig identitet. Du har mulighed for at iagttage, imitere og deltage og sluttelig selvstændig udføre sygeplejen. Igennem mesterlæren opdager du, hvad der er essentielt og kendetegnende for sygeplejen. Mesterlæren foregår som oftest uden formel undervisning og evalueres i form af feedback fra kolleger og patienter. Rendyrket mesterlære som at iagttage, imitere og følges med en mere erfaren kollega, giver ikke det mest optimale læringsforløb, set i forhold til det samfund vi lever i, hvor der konstant skal genereres ny viden. Der skal være plads til refleksion, så situationen kan foldes ud uafhængig af den aktuelle kontekst, hvormed situationen får mulighed for at blive set i et bredere perspektiv. (15, s ). 19. Refleksion Refleksion betragtes som en væsentlig faktor i læringsmiljøet, hvor der skelnes mellem det formelle og det uformelle. Formelle refleksionsprocesser er som udgangspunkt planlagte seancer, hvor du har forberedt dig på et område i forhold til noget specifikt. Du har haft mulighed for på afstand at fordybe 21

22 dig i situationen og via et teoretisk fundament få andre vinkler på situationen. De planlagte formelle refleksioner i afdelingen er pædagogiske dage, seminar, refleksionsøvelser og øvrige mindre skriftlige refleksioner (Se bilag 1). De uformelle refleksioner knytter sig til dagligdagens gøremål, hvor du i samarbejde med den kliniske vejleder eller den sygeplejerske du følges med gør dig nogle overvejelser før, under og efter en sygeplejehandling. Du er i løbet af klinikken tilknyttet din kliniske vejleder, som du følger i hendes virke som sygeplejerske, og når du på selvstændig vis udfører sygeplejen vil din kliniske vejleder træde i baggrunden og vejlede dig ved hjælp af refleksive spørgsmål. 20. Studiedage Som studerende har du en ugentlig studiedag, som du kan anvende i forhold til at udvikle din læring. Studiedagen kan være en praktisk eller teoretisk studiedag. Du tilrettelægger selv indholdet af studiedagene. På Kæbekirurgisk Afdeling tilbydes eksterne læringsrum. Eksempler på eksterne læringsrum kan være besøg i sterilcentralen, at følge patienter på andre afdelinger, at følge en tandlæge under forundersøgelse eller følge en narkosesygeplejerske under operationer i generel anæstesi. Det eksterne læringsrum planlægges som en studiedag og er et tilbud. Studiedagen kan endvidere afvikles i egen afdeling ud fra dit behov. 21. Forudsætnings- og forventningssamtalen Under din samtale er det vigtigt at få klarlagt dine læringsbehov, og hvordan du lærer bedst. Herudfra vil vi udarbejde en individuel klinisk studieplan med henblik på at du tilegner dig læringsudbyttet for det gældende modul. Da vejledning og undervisning tilrettelægges ud fra din læringsstil, vil det være en hjælp hvis du udfører en læringsstiltest, fx testen Learning styles and strategies (16). Du bedes medbringe kopi af testen sammen med din målsamtale. Når du udarbejder det skriftlige materiale til din forudsætnings- og forventningssamtale vil det være en hjælp for dig, hvis du tager udgangspunkt i sygeplejen i et korttidsafsnit og dermed patienter som kommer i et ambulatorium og skal opereres i lokal eller fuld anæstesi. Sygeplejen indenfor dette afsnit indeholder andre elementer i forhold til sygeplejen på et sengeafsnit. Prøv at skrive lidt om, hvad du synes er god sygepleje i et ambulatorium? For yderligere information om Forudsætnings- og forventningssamtale, midtvejssamtalen og evaluering af det kliniske forløb afdelingen henvises til UCN s hjemmeside. Samme sted kan 22

23 du orientere dig om ansvarsfordeling mellem dig, den kliniske vejleder og den undervisningsansvarlige (17). Vi håber du vil få et spændende klinisk undervisningsforløb, der vil øge din faglige kompetence. 23

24 Bilag 1. Refleksionsark EMNE: Konkret oplevelse Reflekterende observation Abstrakt begrebsliggørelse Aktiv eksperimenteren Beskriv kort og med dine egne ord en oplevelse/handling som har gjort indtryk på dig Hvilke tanker/følelser havde du i situationen og hvordan reagerede du/patienten? Hvilke begreber/teorier kan belyse din oplevelse/handling? Hvad har du lært og hvordan vil du anvende din ny viden/erfaring fremover? Inspiration fra Experiential learning. David A. Kolb s.42 24