MØDET ONSDAG DEN 2. JULI 2003

Transkript

1 3-001 MØDET ONSDAG DEN 2. JULI (Mødet åbnet kl. 9.05) FORSÆDE: Patrick COX Formand Det italienske formandskabs arbejdsprogram Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra rådsformanden om det italienske formandskabs arbejdsprogram. 1 Jeg anmoder nu Italiens ministerpræsident og rådsformanden, hr. Berlusconi, om at præsentere det italienske formandskabs arbejdsprogram for Parlamentet. (Da rådsformanden rejste sig for at tale, viftede medlemmer af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance med skilte, hvorpå der på flere sprog stod, at alle er lige for loven; protest fra hr. Pannella) Vi har én formand i Parlamentet, hr. Pannella. Som formand vil jeg tage mig af denne sag. Kære kolleger, De har gjort det klart, hvad De mener. Jeg anmoder Dem nu om at respektere forhandlingernes værdighed, lægge de skilte til side og give os mulighed for med værdighed at lytte til det italienske formandskabs budskab. (Bifald fra højre) Berlusconi, formand for Rådet. - (IT) Hr. formand, som en af Fællesskabets stiftere har Italien lang erfaring med at følge ordene og ånden i de traktater, som på nogle få årtier har ført til, at vi i fredens tegn har kunnet gennemføre et af de mest fantastiske politiske og institutionelle eksperimenter i menneskehedens historie. Derfor føler vi en stærk moralsk og intellektuel bevidsthed om det ansvar og den ære, det er at have EUformandskabet i en stiftende fase, hvor vi i høj grad skal tage ved lære af fortiden for at kunne skabe fremtiden og imødegå nyskabelser og muligheder, som var utænkelige indtil for kort tiden siden, så vi kan overvinde og løse uoverensstemmelserne og dermed skabe en ny rigdom, der kan investeres i det fælles projekt. Optagelsen af nye, fuldgyldige medlemsstater og den heraf følgende omdefinering af vores identitet gør det i dag nødvendigt at genoptage mæglingens kunst. Det moderne Europa, som de europæiske ledere har skabt, er opstået som følge af en stærk vilje og en stor intuitiv dygtighed, der har givet de fælles værdier og følelser en sjæl og en udtryksform, idet man har integreret og 1 Meddelelse om Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser og beslutninger: se protokollen. fremmet de forskellige retninger, som nationalstaternes historie, tradition og kultur er opdelt i. I dag er Europa stort. Det er stort på grund af den strækning, det har tilbagelagt, på grund af dets muligheder og på grund af dets imponerende bidrag til freden og den internationale ret. Men det er endnu større, når man tænker på, at det på en konkret og teknisk dygtig måde er lykkedes Europa at overvinde enhver form for krise, enhver interesseforskel og enhver holdningsuoverensstemmelse ved hjælp af en fælles metode, fælles regler og en fælles stil, når det gælder tilpasningen af denne metode og disse regler til realiteterne i en verden i forandring. Nogle gange har mæglingens kunst som bekendt sin pris, og denne pris kan undertiden være høj. Uden den vigtige inspiration og den drivkraft, som de fælles målsætninger udgør, risikerer mæglingen at blive til noget, der minder meget om en bureaukratisk lammelse og en lang og udmattende undvigelse af problemerne og udskydelse af løsningerne. Det italienske parlament, som aldrig har været bange for at sige sandheden, har i høj grad været klar over - og har med en ærlig EU-følelse ofte klaget over - de faser med træthed og spekulation i baissen, der har kendetegnet visse perioder af vores liv i europæernes fælles hus. Derfor vil Italien med den sikkerhed, som fortidens erfaringer har givet landet, og med den nødvendige ydmyghed i behandlingen af de store og afgørende spørgsmål, gøre alt, hvad der står i dets magt - og hvad det betragter som sin pligt - for at sikre Europa- Parlamentet, Kommissionen og Det Europæiske Råd det bedst mulige grundlag for en bevidst, klar og ansvarlig politisk beslutning om vores fremtid. Mæglingen skal nemlig give os mulighed for at træffe beslutning om de essentielle spørgsmål, og løsningen af vores uoverensstemmelser bliver kun en succes, hvis vi dermed kan tage et stort skridt fremad og give vores økonomier, som gradvist bliver integreret, vores kulturer, vores udenrigspolitik og vores forsvarspolitik en ny og effektiv institutionel tilrettelæggelse. Et stort Europa har brug for store institutioner. Og når verden ønsker et Europa, der er kompetent til at tage de store udfordringer op, som bekæmpelsen af international terrorisme, mindskelsen af uligheder og skævheder samt et genopsving i den globale økonomi udgør, er det vores pligt at give dem et EU, som har indflydelse, fordi det træffer beslutninger, og som er i stand til at træffe stærke og klare beslutninger ud fra en tydelig forståelse for de fælles interesser og holdninger, der går forud for enhver form for særinteresser. Det EU, som vi har besluttet at opbygge i fællesskab, og hvis rammer vi også har drøftet i forbindelse med det glimrende arbejde i konventet, som Valéry Giscard d Estaing er formand for, og hvor det græske formandskab samt repræsentanterne for Kommissionen, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter har ydet et aktivt bidrag, kan kun bygge på det grundlag af værdier og historiske erfaringer, som i mere end et halvt århundrede har knyttet os til den anden

2 6 02/07/2003 store enhed med et liberalt og moderne demokrati, nemlig USA, som sammen med os har stiftet Den Atlantiske Alliance. Og hvis dette netværk af forskellige partnerskaber med et andet politisk integrationsniveau igen skal begynde at leve op til sine ambitioner og sine civilisationsresultater for at fremme freden og sikkerheden på verdensplan, er det nødvendigt, at vi hindrer enhver form for monolog og fremmer en mere åben, ærlig og korrekt dialog i forbindelserne mellem landene. Europa kan blive helbredt for Hamlet-syndromet og beslutte uforbeholdent at spille en aktiv hovedrolle på den internationale scene. Europa kan skaffe sig de diplomatiske, økonomiske og militære instrumenter, der er nødvendige for at kunne gøre dette på en overbevisende måde, uden at der sættes spørgsmålstegn ved hverken dets selvstændighed, dets rødder eller det omfattende frihedssystem, som det i mange årtier har forsvaret inden for rammerne af de vestlige alliancer. Sådan som vi konstaterede på topmødet i Thessaloniki for nylig, er der desuden en stærk fælles bevidsthed, som er nedfældet i et meget interessant dokument, der er koordineret af den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana, og som med en ny, strategisk indfaldsvinkel allerede nu er på vej til at overvinde de uoverensstemmelser, der har været i de forløbne måneder med hensyn til den dramatiske Irak-krise og udviklingen i det yderst vigtige Mellemøsten-spørgsmål. Italien ved, at det ikke står alene, når det endnu en gang ønsker at forsøge at foretage en succesrig og positiv mægling, der bringer os videre. Vi føler, at Parlamentet, dets formand Pat Cox og dets politiske grupper, som vi havde stor fornøjelse og gavn af at mødes med i Rom, er en opmærksom og tålmodig dialogpartner, der dog ikke vil se igennem fingre med vores fejltagelser. Vi anser Kommissionen, som Romano Prodi er formand for, for at være et uundværligt element af kontinuitet i forvaltningen og den daglige koordination af EU's institutionssystem. Og Det Europæiske Råd bliver - både når det gælder om at puste nyt liv i vækstplanen, som er baseret på betydelige investeringer i civile infrastrukturer, og når det gælder den vigtige forfatningsbegivenhed på den nært forestående regeringskonference - det forum, hvor det italienske EUformandskab i det næste halve år vil forsøge at skabe en modig, men ikke dumdristig enighed om de vigtige spørgsmål om institutionernes tilrettelæggelse, den mere omfattende brug af flertalsafgørelser, grænserne for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og det europæiske retssamarbejde. Vi må ikke lukke øjnene for, at medlemsstaterne stadig har forskellige holdninger til nogle af disse spørgsmål. Det italienske formandskab vil gøre sit yderste for at få disse holdninger til at konvergere, men er helt klar over, at det ikke bliver muligt at foretage en fuldstændig genforhandling af konventets udkast til forfatningstraktat. Derfor skal regeringskonferencen koncentrere sin indsats om de punkter, som der reelt stadig er uenighed om. Denne indfaldsvinkel er også afgørende for formandskabets målsætning om at overholde den tidsplan, der blev foreslået af Det Europæiske Råd i Thessaloniki. Derfor vil vi indlede regeringskonferencen i løbet af oktober måned og gennemføre den i et hurtigt tempo i håbet om, at vi senest når frem til en aftale i december. (Bifald fra højre) Europa-Parlamentet vil blive tilknyttet konferencens arbejde på den mest hensigtsmæssige måde. Jeg vil anmode Det Europæiske Råd om permanent at tilknytte Europa-Parlamentets formand til stats- og regeringschefernes arbejde. (Bifald fra højre) Jeg vil anmode udenrigsministrenes Råd om permanent at tilknytte Europa-Parlamentets repræsentanter til deres arbejde. Arbejdet vil finde sted på et højt politisk niveau, så vi undgår, at konventets indsats strander på en teknisk og diplomatisk forhandling, sådan som det har været tilfældet på tidligere regeringskonferencer. Ud fra dette perspektiv lover jeg Dem, at jeg vender tilbage for at tale her i Parlamentet efter regeringskonferencens indledning og dagen efter Det Europæiske Råd i december, så vi sammen kan vurdere de opnåede resultater. Målet er at gøre det muligt at underskrive den kommende forfatningstraktat i perioden mellem 1. maj 2004, som er de 10 nye medlemsstaters formelle tiltrædelsesdato, og valget til det nye Europa-Parlament i juni Hvis forhandlingerne fortsætter efter disse datoer, vil det dels medføre, at konventets værdifulde forfatningsbidrag går tabt, og dels kræve af de europæiske borgere, at de stemmer ved valget til deres Parlament uden at vide noget om det kommende EU's institutionelle tilrettelæggelse. Endelig kan jeg kun glæde mig over, at man på grund af det prisværdige ønske om at skabe en historisk og symbolsk sammenhæng med de oprindelige traktater fra 1957 har besluttet, at den endelige underskrivelse af forfatningstraktaten skal finde sted i Rom. Det er vi beærede over, og vi vil gøre alt for at give medlemsstaternes repræsentanter en modtagelse, som er denne begivenhed værdig, og som naturligvis lever op til vores traditioner. Hr. formand, mine damer og herrer, hr. formand for Kommissionen, der er ingen tvivl om, at forfatningsreformen er af afgørende betydning for den europæiske integration, men EU skal også være i stand til at opfylde de europæiske borgeres legitime forvetninger i det daglige. Europa skal i stadig større grad være en faktor, der skaber økonomisk vækst og fremgang. På dette område bevæger vi os på solid grund. Euroen er nemlig en stabilitetsfaktor for økonomierne i de lande, der har valgt at dele den monetære suverænitet, og med Lissabon-strategien har vi fundet en fælles måde at styrke den europæiske konkurrenceevne på. Vi kan

3 02/07/ dog ikke se bort fra, at der er nogle vedvarende svagheder i vores økonomiske strukturer, og dette bekræftes af, at vækstraterne er lavere end forventet. Det italienske formandskab har foreslået nogle konkrete initiativer på baggrund af det årlige arbejdsprogram, som vi præsenterede sammen med Grækenland ved årets begyndelse. Modernisering af landbruget, miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed er ligeledes ufravigelige krav for de europæiske borgere, og her vil Italien arbejde i retning af de målsætninger, som de tidligere formandskaber har opstillet. Derfor vil jeg på nuværende tidspunkt nøjes med at nævne tre punkter, som efter vores mening er yderst vigtige for Europas konkurrenceevne. Det første punkt er behovet for en mere effektiv støtte til økonomien via en forøgelse af de offentlige og private investeringer, hvilket skal ske i samarbejde med de europæiske finansielle institutioner og ikke mindst EIB. Denne strategi skal efter vores opfattelse navnlig være baseret på en udvikling af politikken for de store, transeuropæiske infrastrukturnetværk. Hvis det indre marked skal fungere effektivt i det udvidede EU, er det nødvendigt med en større bevægelighed for varer og tjenesteydelser og således med et mere effektivt transportnet. Det gælder om at forene de legitime krav om monetær stabilitet og økonomisk stringens - som der under ingen omstændigheder må sættes spørgsmålstegn ved - med behovet for at fremme den økonomiske vækst via større investeringer, ikke bare i infrastruktur, men også i forskning og teknologisk innovation, eftersom vi er af den faste overbevisning, at den menneskelige kapital er den europæiske økonomis største ressource. (Bifald fra højre) Det andet punkt er de overvejelser, som vi skal gøre os omkring de europæiske pensions- og velfærdssystemer. Solidariteten mellem generationerne og de eksisterende systemers tilpasning til den gradvise aldring af vores samfund er en udfordring, som vi ikke kan undlade at tage op. Vi skal tage højde for de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater og finde ud af, hvilke politikker der kan øge beskæftigelsesprocenten blandt de ældste arbejdstagere og gøre dem mindre tilbøjelige til at gå på førtidspension. Vores tredje og sidste punkt er at modernisere arbejdsmarkedet og fremme iværksætterånden, navnlig når det gælder de små og mellemstore virksomheder. Også på dette område er det kun ved hjælp af en indfaldsvinkel, der er koordineret mellem EU's forskellige medlemsstater, at vi kan udnytte de muligheder, som vi får fra det store fællesmarked, der nu kommer til at omfatte 10 nye medlemmer. Disse strategier kan gennemføres ved hjælp af en dialog mellem arbejdsmarkedets parter. Den europæiske model bygger nemlig på en markedsøkonomi, der tager sigte på at skabe balance mellem den frie virksomhedsånd og kravene om samhørighed og solidaritet. I den forbindelse må vi ikke negligere den mere sårbare og tavse del af Europas befolkning, som alt for ofte kommer i anden række, fordi der ikke gøres en aktiv indsats i lovgivningen, men som ikke har en ringere samfundsværdi og moralsk betydning af den grund. Her tænker jeg på de 38 millioner europæiske borgere, der er handicappede. EU har udråbt 2003 til europæisk handicapår. Foruden de allerede tilrettelagte informationskampagner og kampagner, der skal gøre befolkningen lydhør over for problemet, vil det italienske formandskab arbejde på at skabe grundlaget for en lovgivningsindsats mod forskelsbehandling, nemlig et instrument, som beskytter handicappede i alle aspekter af deres dagligdag og sikrer dem en lys fremtid. (Bifald fra højre) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. formand for Kommissionen, EU er også en faktor, der skaber international stabilitet. EU's ansvar i den forbindelse starter ved dets umiddelbare grænser og afhænger af dets evne til at engagere sig i nogle stadig mere avancerede former for samarbejde med nabolandene. Også i dette tilfælde agter det italienske formandskab at fortsætte de aktiviteter, som de, der har haft formandskabet før os, har påbegyndt. I den nuværende fase mellem underskrivelsen og ikrafttrædelsen af tiltrædelsestraktaterne vil vi forsøge at sikre de 10 nye medlemsstaters fulde deltagelse i Rådets arbejde og dermed gøre det lettere for dem at blive fuldstændigt integreret i EU's institutionsmekanismer. Vi vil samtidig tilstræbe, at der senest i december bliver fastlagt en køreplan for Bulgarien og Rumænien, som baner vejen for disse to landes tiltrædelse i Vi vil fortsætte førtiltrædelsesstrategien over for Tyrkiet ud fra de betingelser, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i København i december sidste år. Vi er klar over, at beslutningen om datoen for forhandlingernes indledning først bliver truffet ved udgangen af næste år, men ud fra dette synspunkt forekommer det os yderst hensigtsmæssigt, at EU aktivt støtter den reformproces, som den tyrkiske regering allerede har indledt. Vi vil blive ved med at understrege de vestlige Balkanlandes europæiske perspektiv, hvilket er i tråd med Zagrebprocessen. Den dagsorden, som vi vedtog i Thessaloniki på dette område, er endnu et skridt i den rigtige retning. Hvis vi ser tilbage på EU's rolle i Balkanlandene, har vi grund til at være stolte. Når vi sammenligner den nuværende situation med situationen for 10 år siden, kan vi konstatere, at Europas og USA's indgreb gjorde det muligt at gøre en ende på de blodige konflikter i det tidligere Jugoslavien, som var den sidste store borgerkrig i Europa, og som forhåbentlig også var sidste gang, at der blev udgydt europæisk blod på europæisk jord. Efter vores mening bør vi nu gå fra den aktuelle fase med associerings- og stabiliseringsaftaler til en mere integreret strategi med det formål at styrke vores forbindelser til regionens lande. Vi er bevidste om, at der

4 8 02/07/2003 er tale om en kompleks indfaldsvinkel, men vi ved også, at det europæiske perspektiv er det eneste, der kan give regeringerne i disse lande et effektivt incitament til uden tøven at fortsætte ad den vej, der hedder reformer, modernisering, det frie marked og retsstaten. Det italienske formandskab ser med yderst positive øjne på Kommissionens opfordring - som medlemsstaterne støtter - til at fremme nogle stadig tættere forbindelser med de områder, der er tættest på os, nemlig det såkaldte Wider Europe, det bredere europæiske naboskab. Derfor skal vi forsøge at styrke vores forbindelser med Ukraine, Hviderusland og Moldova. Vi skal ligeledes forsøge i særlig grad at styrke forholdet til Den Russiske Føderation ved hjælp af en stadig tættere dialog og konkrete foranstaltninger, som sender et stærkt signal om Ruslands ønske om at høre med til Europas og Vestens økonomiske, politiske, sociale og kulturelle struktur. Vi mener, at den opmærksomhed, som man rettede mod Østeuropa efter kommunismens fald, nu bør afbalanceres af en tilsvarende interesse for Euro- Middelhavs-dialogen. En sådan dialog er afgørende for Vestens forbindelser med den islamiske verden, og det er et spørgsmål, der i dag er lige så vigtigt, som Østeuropa-spørgsmålet var tidligere. Vores perspektiv er indførelsen af et Euro-Middelhavs-frihandelsområde, hvilket Barcelona-konferencen var startskuddet til. Den økonomiske og sociale udvikling i det sydlige Middelhavsområde er væsentlig for verdensordenen i betragtning af dets kulturelle, politiske og demografiske betydning. Integrationen af den europæiske økonomi og de arabiske landes økonomi er en af vor tids store udfordringer og er nøglen til fred og sikkerhed i dette område og i hele Europa. Derfor skal vi dyrke Euro-Middelhavs-dialogen, som vi vil tilegne en lang række initiativer på det økonomiske, kulturelle og sociale område, bl.a. en fond til fremme af dialogen mellem kulturer og samfund, og gennemføre det projekt, der består i at gøre den finansielle facilitet, der i øjeblikket eksisterer inden for rammerne af EIB, til et selvstændigt organ, nemlig til en egentlig Middelhavsbank. Ud fra de beslutninger, der blev truffet på Euro- Middelhavs-ministerkonferencerne i Valencia og på Kreta og godkendt af Det Europæiske Råd i Thessaloniki tilslutter det italienske formandskab sig det ønske, som Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter har givet udtryk for, nemlig at der under det italienske formandskab skal oprettes et Euro- Middelhavs-parlament, som er et tegn på et permanent ønske om dialog mellem Europa og de lande, der ligger ud til Middelhavets bredder. Hr. formand, mine damer og herrer, hr. formand for Kommissionen, at skabe betingelserne for international sikkerhed er i dag en vigtig opgave for de lande, som er fælles om et system af universelle værdier, der er baseret på frihed, demokrati og fred. Det er på dette hovedområde, at vi i dag skal fremme de grundlæggende transatlantiske forbindelser og partnerskabet mellem Europa og USA. Vi bekræfter vores opfattelse af, at der ikke er noget modsætningsforhold mellem en stærk europæisk indsats og en lige så stærk transatlantisk solidaritet. Ud fra denne tankegang har vi til hensigt at forsøge at genskabe dybden og dynamikken i forholdet mellem EU og USA, hvilket også er en nødvendig betingelse for, at Europa kan få større indflydelse på den internationale scene. Fastlæggelsen af et solidt og harmonisk transatlantisk forhold er også afhængig af en betydelig europæisk forsvarsindsats, som er i tråd med NATO-rammerne. Bekæmpelsen af terrorisme og af spredning af masseødelæggelsesvåben samt støtten til demokratiets fremme og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er konkrete områder, hvor vi skal teste vores evne til at skabe solide samarbejdsforbindelser mellem Atlanterhavets to bredder. Her tænker vi på genopbygningen af en demokratisk og civil struktur i Irak og på støtten til fredsprocessen i Mellemøsten. Hvad Mellemøsten angår, er vi dog udmærket klar over, at der er tale om en yderst kompleks situation. Sammen med USA, Den Russiske Føderation og FN vil det italienske formandskab støtte køreplanen, så der opstilles tidsfrister og betingelser for gennemførelsen af en international fredskonference. Italien har tilbudt, at Sicilien kan danne ramme for denne konference. Der er mindst to punkter, hvor vi agter gøre en indsats. Det første punkt er, at vi skal skabe et større tillidsforhold til Israel med henblik på et bredere og mere struktureret samarbejde, og det andet punkt er, at vi skal iværksætte den plan, som Italien allerede har foreslået på De Europæiske Råd og i forbindelse med G8-topmøderne, og som tager sigte på genopbygningen af den palæstinensiske økonomi. Det er en plan, der kunne være et konkret og effektivt incitament i forhandlingerne mellem parterne. Hr. formand, mine damer og herrer, hr. formand for Kommissionen, af tidsmæssige grunde kan jeg ikke nævne alle de opgaver, som EU skal udføre på internationalt plan. Men jeg kan ikke lade være med at komme ind på de økonomiske, kulturelle, samfundsmæssige og endda sjælelige bånd, som knytter Europa til Latinamerika, der i øjeblikket oplever en forandring, som Europa håber vil skabe frihed og retfærdighed. De latinamerikanske lande har bedt os om at lukke vores handelsgrænser op. Latinamerikas succes er det andet Amerikas succes, nemlig det Amerika, som er knyttet til Europa på en anden, men ikke mindre betydningsfuld måde end Nordamerika. Jeg kan også forsikre Dem for, at vi vil arbejde på at styrke de allerede eksisterende forbindelser med Afrika, som vi er knyttet til via dets smertelige historie, med Asien, med de regionale organisationer og med FNsystemet, så vi i fællesskab kan tage de store udfordringer op, som bekæmpelsen af fattigdom og

5 02/07/ sygdomme, miljøbeskyttelsen og konfliktforebyggelsen er. Vi vil ligeledes være opmærksomme på, at en harmonisk udvikling i den internationale handel er en kilde til større velfærd og mindre ulighed, og dette emne vil blive taget op på Verdenshandelsorganisationens ministerkonference i Cancún til september. Hr. formand, mine damer og herrer, hr. formand for Kommissionen, de europæiske borgere ønsker demokratiske og gennemsigtige institutioner, en blomstrende økonomi og et frit samfund, men også et område med frihed og sikkerhed. I Tampere, i Sevilla og i Thessaloniki for nylig anerkendte Det Europæiske Råd behovet for at forbedre Europas evne til at bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet, illegal indvandring og ulovlige aktiviteter i den forbindelse ved at gennemføre en mere effektiv kontrol ved EU's ydre grænser. I vores arbejde med disse spørgsmål vil vi satse på en mobilisering af tilstrækkelige finansielle ressourcer, en gradvis iværksættelse af en fælles hjemsendelsespolitik og en integreret forvaltning af de ydre grænser. Vi vil dog navnlig gerne slå fast, at det er nødvendigt at medtage spørgsmålene om den illegale indvandring i forbindelserne mellem EU og de lande, som indvandringsstrømmene kommer fra eller rejser igennem. Vi skal indføre effektive former for samarbejde med nogle af vores nabolande - ikke mindst Middelhavslandene og Balkanlandene - når det gælder kontrollen og administrationen af indvandringsstrømmene. Det legitime krav, som vi stiller til disse lande om et mere effektivt samarbejde om at hindre illegal indvandring, ledsages af et ønske om at integrere de tredjelandsborgere, der lovligt har taget ophold på EU's område. Foruden fortsættelsen af lovgivningsaktiviteterne på asyl- og visumområdet er det efter vores mening vigtigt at forbedre den måde, som alle EU's kriminalitetsbekæmpelsesmekanismer fungerer på, og her skal vi først og fremmest styrke Europol. Hr. formand, mine damer og herrer, hr. formand for Kommissionen, de betragtninger, som jeg har fremsat, viser tydeligt, hvor vanskelige og komplekse de udfordringer er, som EU skal tage op, og hvis løsning det italienske formandskab vil forsøge at bidrage til på den begrænsede tid, vi har til rådighed. Det vil vi gøre med ydmyghed, men ønsket om at stå til tjeneste og med den faste og fulde overbevisning, at vores fremtids sikkerhed og fremgang i stadig større grad vil afhænge af den europæiske integrationsproces, som i det sidste halve århundrede har givet os fred, frihed, sikkerhed og velfærd. I dag er Europa ikke længere den lette drage, som fløj med historiens vind, sådan som det var tilfældet på Rom-traktatens tid. EU er blevet meget mere robust, og det tynges af ansvar og pligter over for sine partnere og over for resten af verden. Det er mit ønske, at det under det italienske formandskab og med udsigt til det irske formandskab lykkes os - med alle de involverede parters medvirken og med særlig støtte fra de nye medlemsstater - at give vores institutionelle kæmpe noget af sin lethed og oprindelige energi tilbage. (Bifald fra højre) Prodi, formand for Kommissionen. - (IT) Hr. formand for Parlamentet, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer, det italienske formandskab starter i en periode af afgørende betydning for EU's fremtid. Det får først og fremmest den krævende, men spændende opgave at afslutte processen med at revidere de traktater, der ligger til grund for EU, og udarbejde den første europæiske forfatning. I det halvår, hvor Italien har formandskabet, indledes regeringskonferencen, som skal arbejde på grundlag af konventets udkast til forfatningstraktat - det "gode grundlag", som det hedder i konklusionerne fra Thessaloniki. Takket være konventet har Europa faktisk for første gang gennemgået en forfatningsproces. Vi må således ikke undervurdere betydningen af, at udtrykket "forfatning" har gjort sin entré i EU's dagligdag. Denne entré har gjort det muligt at nå resultater, som forekom os helt urealistiske for kort tid siden, nemlig at chartret om grundlæggende rettigheder bliver medtaget i forfatningstraktaten, og at EU bliver en enkelt juridisk person, hvilket styrker Unionens internationale position. Fastlæggelsen af magtfordelingen i EU vil give borgerne mulighed for bedre at skelne mellem EU's og medlemsstaternes kompetenceområder. Jeg har dog aldrig lagt skjul på min utilfredshed med, at nogle nødvendige reformer, som mange peger på, enten ikke er påbegyndt eller er blevet iværksat med alt for stor tilbageholdenhed. Derfor vil Kommissionen i sin udtalelse i forbindelse med åbningen af regeringskonferencen i september lægge de endnu uafklarede nøglespørgsmål på forhandlingsbordet igen. Afstemninger med kvalificeret flertal er kommet til at omfatte mange områder, men ikke i tilstrækkelig grad til at dække behovene i et udvidet EU. Der er andre områder, hvor man også bør gå bort fra enstemmighed. Det er nemlig vanskeligt at forestille sig et effektivt EU, hvis alle beslutninger skal træffes med enstemmigt samtykke fra 25 stater. Det er faktisk en umulighed. Den løsning, som man har fundet frem til med hensyn til Kommissionens sammensætning, opfylder ikke kravene om repræsentativitet og effektivitet. Et fast formandskab for Det Europæiske Råd risikerer nemlig at føre til overlapninger og konflikter med Kommissionen. Euroen, som er et af EU's vigtigste politiske resultater - om ikke det vigtigste - er stadig ikke repræsenteret effektivt og sammenhængende på den internationale scene. Desuden er det nødvendigt at tilføje klausuler om en revision af forfatningen, hvor der stilles krav om et udvidet kvalificeret flertal. Jeg kan nemlig ikke forestille mig, hvordan forfatningen kan tilpasses til EU's nye behov uden en revisionsprocedure, som er baseret på flertalsreglerne. Der kan ikke foretages nogen reformer med enstemmighed. Endelig er de mere demokratiske og effektive institutionelle rammer, som regeringskonferencen skal skabe, også af fundamental betydning for at kunne føre en mere overbevisende økonomisk politik, socialpolitik og udenrigspolitik. Kommissionen har den politiske

6 10 02/07/2003 vilje, argumenterne og - tillad mig at sige det - den nødvendige entusiasme til at stå urokkeligt fast på disse punkter. Hr. formand for Parlamentet, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer, den anden store udfordring i de kommende seks måneder er at fortsætte opbygningen af "det store Europa" og iværksætte en ny strategi over for vores nabolande. Vi er i færd med at foretage udvidelsen og skal nu til fulde føre førtiltrædelsesstrategien over for kandidatlandene ud i livet. Kommissionen er aktivt engageret i dette arbejde. Målsætningen er, at denne proces skal fungere godt til glæde for borgerne og for medlemsstaterne, både de gamle og de nye. På topmødet i Thessaloniki fik vi desuden grønt lys til at fortsætte med at udvikle et stadig tættere partnerskab med Balkanlandene. Uden dem vil denne fase af udvidelsesprocessen aldrig kunne kaldes fuldendt. I Thessaloniki vedtog vi en dagsorden, som bør føre til, at Balkanlandene bliver fuldgyldige medlemmer af EU. Jeg er overbevist om, at det italienske formandskab vil gøre sit yderste for at bevare denne region som en af EU's prioriteter. Jeg er glad for, at den strategi, som jeg har foreslået, nemlig at skabe en ring af venligtsindede lande, begynder at vise de ventede resultater, og at statsog regeringscheferne enstemmigt har bakket op om denne langfristede politik for EU. I den forbindelse er det afgørende, at vi straks går videre til den operative fase af den nye nabostrategi ved hjælp af specifikke handlingsplaner og nye støtteinstrumenter. Vi er derfor i færd med at udarbejde forslag, som Parlamentet og Rådet under Deres formandskab vil få lejlighed til at undersøge nøje. Med hensyn til Middelhavsområdet håber jeg navnlig, at vi inden årets udgang vil kunne oprette Euro-Middelhavs-banken og fonden for dialog mellem kulturerne. Det bliver desuden vigtigt, at vi - sådan som De sagde, hr. formand - spiller en afgørende rolle ved gennemførelsen af den køreplan, som EU har ydet et væsentligt bidrag til sammen med USA, Rusland og FN. De transatlantiske forbindelser er et emne, som vi fortsat vil lægge meget stor vægt på. Det netop afholdte topmøde mellem EU og USA i Washington var et positivt vendepunkt for vores forhold til USA. Bortset fra selve dagsordenen for topmødet - som blev et af de mest intense i de senere år - var det mest betydningsfulde element den stærke vilje, som begge parter udtrykkeligt viste til at genskabe et klima, der er præget af samarbejde og solidaritet. Dermed vil jeg ikke påstå, at der ikke længere er forskelle mellem vores opfattelser af og tilgange til specifikke spørgsmål. Men selv når det er tilfældet, sætter vi ikke spørgsmålstegn ved solidariteten i vores relationer. Som jeg understregede på topmødet, har vi de samme målsætninger, selv om vi undertiden ønsker at nå disse målsætninger på en meget forskellig måde. Det måske mest tydelige eksempel herpå er forholdet mellem USA og EU, når det gælder den internationale samhandel. Vi ønsker begge færre hindringer og bedre adgang til markederne, en mere afbalanceret samhandel og nogle klarere regler, som dog samtidig åbner mulighed for at favorisere de fattigste lande. Med hensyn til nogle af disse spørgsmål har vi dog stadig forskellige forslag til, hvordan der skal gribes ind. Men dette forhindrer os ikke i at have et nært og bestandigt forhold, som betyder, at vi kan håndtere vores forskelligheder, og det forhindrer os heller ikke i at samarbejde om at sikre et positivt udfald af de multilaterale forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen. Det er noget, som jeg gerne vil understrege kraftigt. Alt dette er nemlig muligt, fordi EU på handelsområdet taler og forhandler med én stemme. EU er således en respekteret og indflydelsesrig partner, mens det bestemt ikke er tilfældet på de områder, hvor kompetencerne er delte og splittede. Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer, den største udfordring, som vi står over for, er at genskabe de rette betingelser for en kraftig, harmonisk og varig økonomisk vækst i EU. Situationen er vanskelig. Den økonomiske vækst er meget afdæmpet, selv om jeg mener, at det er forkert at tale om deflation. Desuden skal vi samtidig iværksætte en reform af Europas sociale sikringssystem. Konkurrencen fra vores handelspartnere og den aldrende befolkning gør det tvingende nødvendigt at gennemføre en sådan reform. På samme tid råder vi dog over nogle meget store og enestående muligheder i kraft af et integreret indre marked med næsten en halv milliard mennesker. Jeg tror ikke, at vi er klar over dette store instruments betydning for vores fremtid. Derfor er vi nødt til at udtænke praktiske instrumenter til en strammere koordinering af EU's økonomi- og finanspolitik for sammen at tage problemerne op og sammen nyde godt af de enorme fordele, EU giver os. Kommissionen er klar over, hvor alvorlige disse udfordringer er, og har i de seneste måneder iværksat to initiativer, som har fået Det Europæiske Råds fulde støtte. For det første har vi foreslået og opnået, at man udnytter hele fleksibiliteten i stabilitets- og vækstpagten til at afpasse de enkelte landes finanspolitik efter de specifikke konjunkturer uden at miste målsætningerne om stabilitet af syne og uden at overskride grænsen på 3 %. Som jeg allerede har nævnt flere gange, var alt dette nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Vi er således nødt til at gå ind i en fase med strammere koordinering, og medlemsstaternes finanspolitikker skal gøres mere bæredygtige på længere sigt. Det gælder især de medlemsstater, som har den største statsgæld. For det andet rejste Det Europæiske Råd i Bruxelles i marts på Kommissionens vegne spørgsmålet om nødvendigheden af hurtigt at sætte gang i etableringen af den nødvendige infrastruktur for at sikre den europæiske udvikling og styrke forskningen med henblik på at nå op på 3 % af Europas BNP i overensstemmelse med de mål, som vi selv satte os i Lissabon. På samme Europæiske Råd måtte jeg også med bekymring konstatere, at forskningsinvesteringerne i medlemsstaterne tværtimod er faldet i forhold til sidste år, mens de store europæiske virksomheder flytter en stadig større del af deres

7 02/07/ forskning til lande uden for Europa. Hundredtusindvis af vore største talenter rejser til USA for at arbejde, og ofte bliver de der hele livet i modsætning til asiaterne, som rejser hjem igen. Kommissionen har derfor besluttet at handle. I samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank er vi ved at lægge sidste hånd på et initiativ, der skal bidrage til at øge de samlede investeringer og inddragelsen af den private sektor på de to områder, som er afgørende betydning for at opfylde målsætningerne fra Lissabon, nemlig de transeuropæiske net og forsknings- og udviklingsprojekterne. Vi vil mobilisere og samle alle eksisterende finansieringskilder i EU og udnytte andre mulige alternativer uden at sætte medlemsstaternes budgetstabilitet over styr. Kommissionen har med glæde konstateret, at den italienske regering for nylig har givet udtryk for sin fulde støtte til denne strategi. Endelig er der behov for at fremskynde vedtagelsen af de forslag, som det græske formandskab har stillet, men som endnu ikke er blevet vedtaget. Vedtagelsen af disse foranstaltninger under det italienske formandskab vil være med til at forbedre EU's økonomiske og sociale fremtidsudsigter. Der er især tale om lovgivningsmæssige forslag inden for følgende områder: vikararbejde, overtagelsestilbud, foranstaltninger som følge af Prestige-katastrofen, gas- og elforsyningssikkerhed, den anden pakke om liberalisering af jernbanerne, bestemmelserne om miljøansvar, iværksættelsen af en 10-årig handlingsplan for handicappede, som Kommissionen vil fremlægge under det italienske formandskab, bestemmelserne om offentlige indkøb, oprettelsen af et fælles europæisk luftrum, det vigtige og længe ventede direktiv om sporing af GMO'er, afslutning af direktivet om det europæiske patent, harmonisering af asylprocedurerne, flygtningestatus og aftalen med ESA om udvikling af en europæisk rumfartspolitik. Hr. formand, jeg har fuld tillid til, at vi med det italienske formandskabs og Deres personlige hjælp hurtigt kan træffe de operative beslutninger, som er nødvendige for at nå disse mål. Et økonomisk opsving afhænger ikke kun af reformer, men også af tillid til, at forslagene hurtigt kan gennemføres. Hr. formand for Parlamentet, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer, dette er de største udfordringer, som vi skal tage op i de kommende måneder. Vi står foran en sand europæisk forandringsproces, der ikke blot er af forfatningsmæssig karakter, men også af politisk og økonomisk karakter. Kommissionen arbejder for at bevare og konsolidere et stærkt og fremgangsrigt Europa, som er retfærdigt og solidarisk. Det europæiske projekts vigtighed ligger netop i dets evne til at styrke og udbrede fred, demokrati, retfærdighed, fremgang og solidaritet. I Kommissionen foregår der i øvrigt - hvilket er Kommissionens pligt - omfattende interne overvejelser om de finansielle overslag for perioden efter Til efteråret fremlægger vi vores politiske udkast til et udvidet og reformeret EU, som skal drøftes under det italienske formandskab på Det Europæiske Råds møde i december. De kommende finansielle overslag markerer en afgørende ændring for det europæiske projekt. Inden 2007 får EU nemlig en ny forfatning, antagelig 27 medlemmer og næsten 500 millioner borgere. Mine damer og herrer, der er tale om et historisk øjeblik, som er af afgørende betydning for EU. Et øjeblik, der kræver stor enighed og samarbejdsvilje i alle EUinstitutionerne og mellem institutionerne og medlemsstaternes regeringer. Jeg er overbevist om, at vi er i stand til at give de rette svar på de store spørgsmål, der rejses i Europa i dag. Derfor har vi brug for visioner og en fast tro på Europa. Visioner, fordi vi i sandhed er ved at lægge grunden til en ny orden i Europa for de kommende årtier, og vi kan ikke tillade os at vælge kortsynede midlertidige løsninger, som blot er konjunkturbestemte. En fast tro, fordi Europa ikke blot er en valgmulighed. Europa er ikke én af de veje, vi kan slå ind på, men den eneste vej fremad. Uden Europa bliver vores lande og vores samfund uigenkaldeligt marginaliseret. Italien har været med lige fra Fællesskabets start og har spillet en meget vigtig rolle. Tænk blot på Romtraktaten, udarbejdelsen af den europæiske fællesakt eller mere generelt den entusiasme og overbevisning, som Italien har lagt for dagen for at yde sit bidrag til opfyldelsen af de store europæiske målsætninger, hvilket også netop skete her i Europa-Parlamentet via store parlamentarikere som Altiero Spinelli eller Emilio Colombo. Vi har alle tillid til, at Italien uden tøven vil fortsætte ad denne vej. (Bifald) Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, De modtog et stort bifald for Deres tale her i Europa-Parlamentet, hr. Berlusconi. Lad os se dette som et eksempel på det italienske formandskabs succes, som vi alle forventer og håber på. Jeg beder alle, uanset hvilken fløj man tilhører, om ikke at lade visse diskussioner, som foregår i alle lande i EU, optage plads på europæisk plan og på den måde være skyld i, at vi ikke når vores mål på dette plan. Vi må og skal nå de forestående store og ambitiøse mål. (Bifald fra højre) Vores gruppe - det vil jeg gerne kraftigt understrege - vil følge dette italienske formandskab på samme måde som alle andre formandskaber, nemlig objektivt, fair og positivt, men kritisk. Det er jo ikke altid, man har flair for symbolik. Men jeg kan jo se, hvilke kompetente italienere der er repræsenteret ikke alene her i Parlamentet, men også i Rådet og i Kommissionen, nemlig Dem, hr. rådsformand, hr. Fini, som har spillet en afgørende rolle som Deres repræsentant i Det Europæiske Konvent, udenrigsminister Frattini, europaminister Buttiglione, formanden for Europa-

8 12 02/07/2003 Kommissionen Romano Prodi, og sidst, men ikke mindst den italienske kommissær Mario Monti. Det glæder mig meget, at Deres og kommissionsformandens udtalelser stemmer overens. Netop i disse dage går vores tanker tilbage til den 25. marts 1957, hvor man underskrev Rom-traktaten på Capitol i Rom. Det er nu Deres store opgave - man kunne betegne det som en byrde, men det er i virkeligheden en kæmpe chance - at yde Deres bidrag ved at gøre en helt konkret indsats, sådan at vi i slutningen af dette år kan sige, at vi nu har en forfatning for Europa, der bliver underskrevet i Rom, måske endda på Capitol, når de 10 nye lande fra Central- og Østeuropa, nemlig Estland, Letland, Litauen, Polen, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Malta og Cypern og deres borgere bliver en del af EU. Det er et stort historisk perspektiv. Jeg ved ikke, om man skal føle medlidenhed eller lykønske udenrigsminister Frattini med, at han i de næste uger og måneder under Deres ansvar, hr. rådsformand, skal forestå det store praktiske arbejde med at nå dette mål. Jeg vil gerne over for Deres formandskab og over for alle venner i Italien forsikre om, at vores gruppe vil gøre alt for, at dette bliver en stor succes, og at vi opnår at få en forfatning for Europa. (Bifald fra højre) Hr. formand, jeg vil gerne takke Dem for, at De i dag - måske endda uden for Deres manuskript - gentagne gange har forsikret os om det, De sagde i sidste uge før Det Europæiske Råds møde i Rom, nemlig at Parlamentets formand naturligvis vil være til stede, når der afholdes møder med stats- og regeringscheferne, og at Parlamentets repræsentanter naturligvis vil være til stede, når udenrigsministrene afholder møder. Det takker jeg Dem for, men vi vil naturligvis også nøje følge, om dette bliver omsat til praksis. Jeg vil gerne ligesom i går varmt takke vores repræsentanter i Det Europæiske Konvents præsidium, Iñigio Méndez de Vigo og Klaus Hänsch, for den flotte indsats. Jeg takker dem på vegne af alle parlamentsmedlemmer i Det Europæiske Konvent, også på vegne af vores gruppeformand i Det Europæiske Konvent, Elmar Brok. Vi har tillid til, at det nu med Parlamentets støtte vil være muligt at nå frem til et resultat inden udgangen af året. Hr. rådsformand, De talte om de stærke europæiske institutioner. Vi fejrede i går under tilstedeværelse af formanden for det italienske parlament Pier Ferdinando Casini, under tilstedeværelse af æresborgeren i EU Helmut Kohl og den franske ministerpræsident Jean- Pierre Raffarin samt mange andre vores gruppes 50-års jubilæum, og i den forbindelse blev det understreget, at vi i De Kristelige Demokrater repræsenterer det samlede Europa, fordi vi ved, at en tilbagevenden til et rent samarbejde mellem regeringerne ville være et tilbageskridt. Derfor skal de europæiske institutioner være stærke, og det skal i sidste ende være det, debatten om en forfatning munder ud i. Samtidig ved vi også, at vi europæere har vores rødder i hjemlandene, i vores regioner, og at vores status som europæiske borgere bliver formidlet ved hjælp af vores nationaliteter og de lande, vi kommer fra. Derfor er et stærkt EU ikke en modsætning til vores fædrelande, men derimod et supplement. Desværre har jeg ikke så meget tid som rådsformanden og kommissionsformanden. (Latter og tilråb) Derfor vil jeg begrænse mig til at kommentere et enkelt punkt mere. De, hr. rådsformand, talte om infrastrukturforanstaltninger. Det vil vi nøje overveje. Men vi vil også sætte spørgsmålstegn ved, om euroens stabilitet, hvilket bør støttes udenrigspolitisk - hr. Prodi, det er jeg helt enig i - bliver undergravet i denne forbindelse. Det ønsker vi ikke. Vi ønsker en stærk euro, og vi vil forsvare vores nye europæiske valutas stabilitet. Til sidst vil jeg gerne ønske både Dem personligt, hr. rådsformand, og Deres skønne land Italien held og lykke. Især håber vi for EU's skyld, at De må få succes. Det glæder mig, at vores socialdemokratiske kolleger er enige med os, og hvis det fortsætter på denne måde, vil vi også kunne tale om en fælles succes. Så vil der for altid i vores historiebøger stå, at 10 lande fra Central- og Sydeuropa som andre før dem satte deres underskrift på tiltrædelsesakten den 16. april 2003, og så vil vi efter den 1. maj 2004 stå med en forfatning for Europa, der er underskrevet i Rom. Jeg ønsker Dem held og lykke med dette, og vores gruppe vil støtte Dem positivt, men kritisk hele vejen. (Bifald fra højre) Formanden. - I betragtning af at Deres taletid var begrænset, gjorde De det godt! (Latter) Barón Crespo (PSE). - (ES) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, rådsformanden indledte med at tale om Italiens historiske rolle i opbygningen af Europa. Jeg vil tale til ham helt ærligt på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe: Vi ønsker, at Italien og dets formandskab gør en bella figura, at de får succes og ikke ender med at gøre en brutta figura og får fiasko. Det, der bekymrer os, er, at når vi hører hr. Ciampi tale om Europa, er vi mere rolige, hvorimod når vi hører hr. Berlusconi tale om Europa, er vi mere bekymrede. I dag har De fulgt hr. Ciampis linje. Problemet opstår, når De siger, at Kommissionen skal afskaffes, og at Rusland og Israel i morgen tidlig skal indtræde i EU.

9 02/07/ Vi er enige i, at konventet har frembragt et historisk resultat. Jeg vil tillade mig, hr. formand, at minde Dem om den første sætning i præamblet til den forfatning, der er udarbejdet af konventet. Denne sætning blev skrevet for år siden og er stadig relevant - det er vores grundlæggende trosbekendelse - nemlig et citat fra Thukydid: "Den statsform, vi har,... kaldes demokrati, fordi styret ikke er samlet hos nogle få, men hos flertallet." (Bifald fra venstre) Det betyder, at vi er forpligtet til at lave love for det almene vel og ikke til at løse specifikke sager, der vedrører et mindretal. Dette er grundstenen i opbygningen af Europa. (Bifald fra venstre) I forbindelse med konventet og forfatningen har jeg bemærket, at De har udtrykt vilje til forhandling. Jeg vil gerne sige, at vi, som ønsker at forbedre konventets tekst, mener, at der kun bør være formuleringer af teknisk karakter, altså forhandling om udestående problemer, og at forfatningen ikke bør omskrives og især ikke gøres ringere. De stillede forslag om Parlamentets deltagelse. Det er jeg Dem taknemmelig for, men jeg må sige Dem én ting: Det er det, der har været gældende siden Amsterdamtraktaten og endda siden Maastricht-traktaten, nemlig at formanden kan overvære De Europæiske Råd og forsamlinger, at vi har repræsentanter i regeringskonferencen - vi kalder dem observatører, men vi ønsker repræsentanter. Men der er dog en ting mere. Konventet har allerede fundet sted. Dørene kan ikke lukkes. Det, vi også beder Dem om - og jeg håber, at Parlamentet vil vedtage det i sin beslutning - er, at formandskabet bør have pligt til at informere regelmæssigt, her og i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som ledes af Giorgio Napolitano, og at vi, som vi gør, bør kunne invitere repræsentanter fra de nationale parlamenter. I går talte vi om dette med hr. Casini, og vi er enige, for det, vi ikke må, er at vende tilbage til et diplomati bag lukkede døre. De talte også om den europæiske økonomi. Jeg er overrasket over, at De ikke nævnte Lissabon-strategien, for det, De talte om, var i høj grad en gennemførelse af Lissabon-strategien. Men i forbindelse med det såkaldte "Tremonti-forslag", som er en genopstandelse af Delorsplanen og van Miert-forslaget, er det en fornøjelse fra konservative politikere og fra konservative regeringer at høre, at en vis grad af keynesiansk tænkning er acceptabel, for vi har i 10 år bedt om denne plan. Fint, vi får se, hvordan vi gør det, hvordan De gennemfører den gyldne regel... (Bifald fra venstre)... hvordan De fastsætter garantier... De, som selv er en succesfuld erhvervsmand, kunne begynde med at give det første bidrag til Messina-broen, som ville sammenføje kløften mellem Skylla og Karybdis, der har været grundlæggende i europæisk historie i de sidste år. Hvad angår solidariteten mellem generationerne og velfærdsstatens fremtid, er det sandt, at vi må tale om pensionerne. Jeg tror ikke, at De mener, at den sociale sikkerhed og pensionerne skal være europæisk kompetenceområde - så ville De gå videre end det, vi siger - men det er vigtigt, at dette sammenkædes med vores befolkningssituation og med vores fremtid, især i forbindelse med indvandringen. Der var for nylig en drøftelse om dette i Deres regering mellem dem, der går ind for en hård linje, og dem, der taler for en mere intelligent og human politik. Vi mener, at Thessaloniki var et meget vigtigt skridt. I forbindelse med et andet forfatningsmæssigt spørgsmål, som bekymrer os, fordi det var en beslutning, der blev vedtaget af hele Parlamentet, inklusive stemmerne fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, gjorde vi i slutningen af sidste år opmærksom på nødvendigheden af at gennemføre chartret om grundlæggende rettigheder med hensyn til ytringsfrihed og rent konkret med hensyn til medierne på europæisk plan for at modvirke den voksende forskel mellem de nationale antifusionsregler og for at sikre borgernes rettigheder. Dette er en grønbog, som Kommissionen udarbejdede for 10 år siden, og som endnu ikke har båret frugt. Vi mener, at det er vigtigt - med tanke på det udvidede Europa og med henblik på sikring af disse grundlæggende rettigheder - at vi arbejder på dette. Jeg vil også gerne gøre Dem opmærksom på, hr. rådsformand, at dette ikke har forbindelse med et spørgsmål, som De stillede os over for, da De var parlamentsmedlem, nemlig ophævelsen af immuniteten i forbindelse med en sag i mit land. Det, vi taler om, er udviklingen af en forfatningsmæssig rettighed for alle europæere. Til sidst, hr. formand, vil jeg tale om udenrigspolitikken. Hvis De fortsætter arbejdet med de transatlantiske forbindelser på samme måde som det græske formandskab, vil vi finde det positivt, og vi mener også, at der kan spilles en vigtig rolle via kvartetten i Mellemøsten. Jeg beder Dem optræde som fru Rice, altså at De, når De tager til Mellemøsten, ikke kun taler med israelerne. Hun har ikke haft problemer med at tale med alle. Hvorfor skulle en betydningsfuld europæer så have det? Jeg værdsætter meget det, De sagde om Latinamerika, som også er et transatlantisk emne, og især om Mercosur. Jeg vil slutte med at takke Dem for Deres generøsitet, og når talen er om italienere: Når den anden Rom-traktat bliver underskrevet i Campidoglio, er jeg sikker på, at min gruppekollega, Roms borgmester hr. Veltroni, med stor fornøjelse vil tage imod den italienske rådsformand. (Latter)

10 14 02/07/2003 Jeg kan forsikre Dem om, hr. Berlusconi, at vi fordomsfrit vil dømme Deres formandskab ud fra kendsgerningerne, ud fra det, De gør, og ikke kun ud fra løfterne. (Bifald) Watson (ELDR). - (EN) Hr. formand for Rådet, indtil i aftes var Deres arbejdsprogram kun tilgængeligt på Deres websted og kun på italiensk, og det er stadig kun tilgængeligt på italiensk og engelsk. Jeg er selv så heldig, at jeg kan bruge en computer og læse begge sprog, men det er ikke alle kolleger, der kan det. Jeg håber ikke, at dette er et varsel. Deres primære opgave bliver at indkalde til regeringskonferencen som skal drøfte udkastet til forfatning. Min gruppe deler Deres ønske om at afslutte dette arbejde hurtigst muligt og i god tid inden næste års valg. Vi har tiltro til, at De vil sikre en rimelig repræsentation af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, hvis engagement i konventet bidrog til, at det blev sådan en succes. Men Europas fremtid afhænger af medlemsstaterne. Hvis de fortsætter med at skændes om den, bliver det ikke en Rom-traktat - ikke engang en Dublin-traktat - men måske en Utrecht-traktat, som repræsenterer fred på grund af udmattelse. De Liberale er enige i Deres prioriteter for den europæiske økonomi. Vores økonomi har det dårligt, den tyske drivkraft bag den europæiske vækst er gået i stå. Derfor er initiativer til at genoprette væksten velkomne. Men fuldførelsen af de transeuropæiske transportnet skal ses som et middel til at opnå et økonomisk mål - at få det indre marked til at fungere mere gnidningsløst - og ikke som et mål i sig selv. Som britisk medlem af De Liberale glæder det mig at se, at De i Deres arbejdsprogram er så loyal over for John Maynard Keynes, og min glæde modsvares kun af min overraskelse. Jeg håber, at De er enig i, at de udgifter, som De foreslår til transeuropæiske transportnet og forsvar, skal være forenelige med medlemsstaternes forpligtelser i henhold til stabilitetspagten, som altid er under stort pres. For liberale ligger Keynes' fortsatte værdi i hans fastholdelse af solidaritet. I Deres arbejdsprogram tales der meget om forbrugere, men vi er først og fremmest borgere. Markedsideologi får folk til at sidestille købekraft med stemmekraft, og den berøver os den borgerlige frihed, hvormed vi kontrollerer de samfundsmæssige følger af vores private valg. Der er brug for regulering, når fordelene ved at afhjælpe markedets negative indvirkning på borgerne eller miljøet opvejer omkostningerne ved statslig indblanding. I den italienske politiske debat er dette forskellen mellem liberalismo, som vi tror på, og liberismo, som vi afviser på det skarpeste. Min gruppe støtter det tættere samarbejde, som De foreslår, med landene omkring EU's nye grænser, men vi må ikke give vores naboer et falsk håb om medlemskab. Tættere forbindelser med Unionen skal være knyttet sammen med demokrati, respekt for menneskerettighederne og udvikling af en markedsøkonomi. Vi bifalder især Deres vægt på Euro- Middelhavs-partnerskabet, som længe har været en liberal prioritet, og Deres planer med Albanien, hvor Italien givetvis kan føre an. Forslagene i Deres arbejdsprogram til de transatlantiske forbindelser, som er i bedring efter sammenbruddet forårsaget af Irak-krisen, og Deres mål om at genetablere forbindelserne med USA er velkomne. Men samtidig med at vi forsøger at finde et fælles ståsted med USA, må vi ikke være bange for at forsvare Europas interesser, når vi er uenige, og vi bifalder Deres stærke erklæring om Den Internationale Straffedomstol. I spørgsmålet om Mellemøsten skal Unionen også give sin mening klart og tydeligt til kende i kvartetten. Bistand til genopbygning af den palæstinensiske økonomi skal være betinget af en indsats mod terrorisme, ligesom forbedret samarbejde med Israel skal være betinget af, at der bliver gjort fremskridt med gennemførelsen af køreplanen, navnlig hvad angår afvikling af bosættelserne. De Liberale er langt mindre enige i Deres prioriteter for landbrug og indvandring. Disse to politikområder hænger sammen. I Deres arbejdsprogram står der meget lidt om reformen af den fælles landbrugspolitik, selv om enhver ko i EU for øjeblikket får et tilskud på 2 euro om dagen, mens en milliard af vores medborgere på verdensplan må overleve på mindre end 1 euro om dagen. Hvis ikke vi åbner vores markeder for landbrugsprodukter fra udviklingslandene, vil deres befolkninger stemme med fødderne. De politikker, som De foreslår for retlige og indre anliggender, har hovedsageligt til formål at forhindre indvandring. De vil ikke kunne fungere, for man kan ikke overvinde loven om udbud og efterspørgsel, der gælder på arbejdsmarkeder på lige fod med andre steder. Når De siger til os, at De er bekymret over Europas omdømme "Cercheremo di fare bella figura per l'europa', lei ha detto", så vær opmærksom på, at hvide kaukasiere er i mindretal på jorden. Vi håber, at De, hvad angår retlige og indre anliggender, i højere grad vil lade Dem inspirere af det græske formandskabs afbalancerede tilgang end af ånden fra Sevilla. Hr. rådsformand, Deres land overtager formandskabet efter et yderst succesfuldt græsk formandskab, der var præget af stræben efter kompromis og enighed. De Liberale i Parlamentet håber, at De i Deres formandsperiode i ord og handling vil respektere embedets værdighed og ære Italiens traditionelle europæiske kald.

11 02/07/ (Bifald) Wurtz (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, mange af os føler en særlig kærlighed for Italien, for den særlige livskraft, der kendetegner det italienske samfund, den kreativitet, der kendetegner det italienske folk, landets enestående kulturarv og den rigdom, der ligger i det lokale og borgernære demokrati. Vi elsker Italien, hvor store folkeskarer kan mobiliseres i indsatsen for beskæftigelsen, for social retfærdighed og lighed. Italien er også den stærke bevægelse imod krigen; det er borgernes demonstrationer i Genova mod social vold, mod politivold; det er det europæiske sociale forum i Firenze; det er det unge, krævende, entusiastiske Italien, som er kamplystent, fordi det er overbevist om, som parolen lyder, at det er muligt at skabe et andet Europa, og det er besluttet på at lade det blive til virkelighed. Det andet Europa er et Europa, som finder styrke til at løsne den liberale globaliserings jerngreb for at sikre beskæftigelse, uddannelse, pension og social beskyttelse af borgerne, sikre egentlige offentlige tjenester og forbedre livsvilkårene, kort sagt sætte menneskers liv højere end markedets krav. Det andet Europa er et Europa, som beror på etik og lighed for loven, som afviser elitisme og udstødelse, som bandlyser privilegier og undertvingelse, som fjerner intolerancens, racismens og fremmedhadets gift både i vores samfund og i relationerne til resten af verden. Det andet Europa er et Europa, som er gjort fri af USA's formynderskab, som vover at lade en anden røst høre i de store internationale institutioner for sammen med dets allierede i Syd at sætte ind over for de blødende sår, som gør verden mere og mere uudholdelig at leve i og mere og mere farlig, nemlig fattigdom, underudvikling, økologiske katastrofer og krig. Dette rørende og oprørske Italien kan som vi ikke finde sig til rette med de nuværende strømninger i EU, Og det er ikke mindst oprørt over den politik, den siddende regering i Rom fører. De europæiske strømninger bliver her en ren karikatur. Liberalismen er uhæmmet, støtten til USA ubetinget, men begejstringen for demokratiet må betegnes som moderat. Formandskabet har som et af sine prioriterede områder valgt et gigantisk infrastrukturprojekt. Det ville nok være hensigtsmæssigt at undersøge projektet sag for sag, for der er afgjort udtalte behov, eksempelvis når det gælder et kombineret bane-vejtransportprogram på Unionsplan. Men satser man på privat kapital til at gennemføre sådanne arbejder, som ført vil være rentable på meget lang sigt, kan man være sikker på fiasko, når det gælder beskæftigelse, vækst og kvalitetsydelser. Et andet prioriteret område for det italienske formandskab er at fremskynde afviklingen af erhvervede rettigheder, når det gælder pension og social sikring. Det er de mest konservative kræfters varemærke. Hvad angår asyl- og indvandringspolitikken, skal disse anliggender færdigbehandles inden årets udgang, og man bliver uvægerligt utilpas ved tanken om, at denne yderst følsomme debat skulle blive skæmmet af de skingre toner, der sædvanligvis lyder fra et af medlemmerne af den siddende koalition. Endelig fik vi i går at vide, at den nye strategiske doktrin for Unionen, som allerede forelå i skitseform, før det italienske formandskab tiltrådte, og allerede da gav anledning til betydelig bekymring, skal udmøntes i formelle afgørelser inden december Der er således i enhver henseende grund til den største årvågenhed i det kommende halvår. Hvis vi mener det alvorligt med den igangværende forfatningsproces, så lad os sikre, at artikel 2 i konventets forslag efterleves. Det drejer sig om Unionens værdier, og artiklen er affattet som følger: "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ikke-forskelsbehandling." (Bifald fra venstre) Frassoni (Verts/ALE). - (IT) Hr. formand, Europa er som bekendt et kontinent, der består af meget forskellige kulturer og folkeslag, men én ting er sikker: Der er ikke noget overraskende i bekymringen over Deres overtagelse af EU-formandskabet. Den unormale italienske situation risikerer at brede sig i det nye EU, nemlig en utrolig magtkoncentration, først og fremmest økonomisk magt og mediemagt, men også politisk magt, og denne magtkoncentration gør det bl.a. muligt for Dem at være hævet over loven i dag. Vi er dog klar over, at det ikke er nok at være forarget hele tiden, og derfor foretrækker vi at handle. Også i løbet af dette halvår vil vi fortsat opfordre Kommissionen til at holde sit løfte om at udarbejde en meddelelse om pluralisme i EU's medier og spille sin rolle som traktaternes vogter. Det forekommer os nemlig, at Kommissionen er lidt tøvende, når det gælder om at få Italien til at overholde direktivet om fjernsyn uden grænser. Vi har kæmpet for at gøre pluralismen til en af de grundlæggende værdier i den nye EU-forfatning, så vi undgår, at man i Europa under påskud af, at der ikke er noget retsgrundlag, bliver ved med at forholde sig passivt til koncentration og pluralisme i medierne. I en tid med økonomisk krise er det klart, at man forsøger at finde nogle måder at sætte gang i økonomien på. Italien har som bekendt nogle meget kreative ministre, der er utålmodige efter at føre deres ambitiøse planer om broer, tunneller og motorveje op på europæisk niveau. Vi er villige til at indlede en konstruktiv dialog om TEN og om IEB's rolle, men vi må ikke narre os selv. Det er ikke rigtigt, at der kun er blevet gennemført tre ud af de 14 projekter, der blev vedtaget i Essen, fordi der mangler penge. Når der er mangel på investorer, er det også, fordi der ikke var nogen garanti for mange af disse projekters nytte, socioøkonomiske gennemførlighed og - hvilket vi gerne vil tilføje -

12 16 02/07/2003 miljømæssige bæredygtighed. Vi skal gå tilbage til tankegangen i Delors-planen og til de to gode forslag i Kommissionens hvidbog om transport, som vi undertiden desværre alle lader til at glemme, nemlig at investeringerne ikke kun skal have til formål at fylde området med infrastruktur, men også at fremme den økonomiske og sociale samhørighed. Vi skal gå bort fra idéen om, at økonomisk vækst nødvendigvis skal være ledsaget af en vækst i transporten, for ellers står vi i løbet af kort tid med en permanent trafikprop. Hvad nytter det at bruge 6 milliarder euro på Messina-broen for at spare en halv times rejsetid, når tusindvis af sicilianere ikke har noget drikkevand, og når det tager dem tre timer at tilbagelægge 100 km med toget? Hvad nytter det at bruge 15 års arbejde på at forbinde Torino og Lyon med en tunnel på 54 km ved at sprænge hul i et bjerg fuldt af asbest, når en modernisering og forbedring af den nuværende linje ville gøre det muligt at fordoble godstransporten på fem år? Det, som vi ønsker, er ikke at drøfte storslåede og måske uigennemførlige projekter, men investeringer, der fremmer innovation, alternativ energi og områdefornyelse, hvor inddragelsen og accepten fra de borgere, der bor i dette område, bliver betragtet som noget værdifuldt og ikke som en besværlig hindring. Hr. formand, i Deres arbejdsprogram står der sort på hvidt, at vi skal indlede et nyt kapitel og bekæmpe miljøbureaukratiet. Det er en interessant omskrivning, der efter vores mening henviser til nødvendigheden af at udbrede en idé på europæisk plan, som er højeste mode i Italien, nemlig en fuldstændig deregulering. Vi vil modsætte os dette eksportforsøg, der er særlig farligt i udvidelsestider, eftersom det udelukkende fremmer en ren infrastrukturpolitik og har rod i en forældet opfattelse af miljøet som en vare, man kan bruge og sælge ud af. Når det gælder om at overtræde miljølovgivningen, er det kun Spanien, der overgår Italien. Deres regering, hr. formand, har ændret lovene om affald på en sådan måde, at kontrollen er blevet vanskeligere, selv om der i Italien hvert år er 11 millioner tons affald, som forsvinder sporløst, og affaldsmafiaernes omsætning anslås til at være omkring 2,5 milliarder euro. Deres regering har forenklet bestemmelserne om vurderingen af miljøindvirkningen så meget, at det er blevet til en procedure, der udelukkende har formel værdi; den har givet sit samtykke til regionernes vilkårlige jagtkultur i parkerne; den har bevilget 56 millioner euro til de beskyttede områder i år, hvilket er mindre, end det koster at opføre 1 km motorvejstunnel; og den er ved at forberede en vilkårlig straffrihed for miljøforbrydelser. Alt dette sker uden hensyntagen til EU-lovgivningen. Også på dette område mener vi, at man kan tale om "tilfældet Italien" ligesom for mediernes vedkommende. Hr. kommissionsformand Prodi, vi er bange for, at den omstændelige overtrædelsesprocedure ikke længere er tilstrækkelig på et område, hvor EU har reelle beføjelser og et internationalt ansvar, og vi er bange for, at vi ved at være alt for tolerante og mere opmærksomme på formaliteterne end på indholdet løber en alvorlig risiko for, at vi er med til at tømme EU's miljølovgivning for indhold. Hr. rådsformand Berlusconi, hvad udenrigspolitikken angår, ville vi gerne have, at De lod os alle sammen få gavn af Deres glimrende forhold til præsident Bush, men det skal så afgjort ikke være for at indlede en umulig konkurrence på militærudgifter og måske reducere tilskuddene til organisationerne for udviklingssamarbejde for at kunne finansiere Italiens tilstedeværelse i Irak. Der er opstået en grundlæggende konflikt med Bush-regeringen, når det gælder Den Internationale Straffedomstol. Hr. formand, vi kunne godt tænke os at vide, om De agter at arbejde videre med og ajourføre den handlingsplan for domstolen, der blev vedtaget i maj De har ligeledes et glimrende forhold til præsident Putin. Vi ville virkelig gerne have, at De også lod dette venskab komme os alle til gode. De har lavet en liste over alle verdens lande - hvordan kunne De glemme Tjetjenien? Der skal gøres en kraftig indsats, hvis denne konflikt skal løses. Vi skal tage et initiativ, og vi vil støtte Dem, hvis De tager initiativ til at afholde en regional konference om Kaukasus, hvor alle de eksisterende konflikter bliver taget op. Desuden mener vi, hr. formand, at både De og vi kunne være stolte, hvis De gjorde en indsats for at få præsident Putin til at ratificere Kyoto-protokollen. Til sidst vil jeg sige et par ord om EU-forfatningen. Vi er enige med italienske formandskab i, at regeringskonferencen bør være kort, så det ikke går ud over de - i øvrigt ikke særlig mange - positive resultater fra konventet, men hold atomkraft uden for forfatningen, hr. formand, og hjælp os med at holde atomkraft uden for forfatningen, hr. næstformand Fini. Præcis ligesom det var tilfældet med GMO'erne, ville det nemlig ikke være fornuftigt at undervurdere den negative reaktion hos befolkningen i mange lande, herunder Italien, på den kendsgerning, at man i forfatningen i dag udtrykkeligt gør sig til fortaler for en så dyr og farlig energikilde. (Bifald fra venstre) Muscardini (UEN). - (IT) Hr. formand, et samfund i konstant forandring kræver nye politiske overvejelser, en evne til at træffe hurtige beslutninger og ikke mindst en vilje til at gøre sig nogle indgående og fuldt bevidste tanker om den geopolitiske situation og de forskellige økonomiske og kulturelle forhold, som på visse punkter skaber en stadig større kløft mellem borgerne og mellem Nord og Syd. Som medlem af konventet vil jeg også på vegne af den gruppe, som jeg havde den ære at repræsentere i dette forum, nemlig Gruppen Union for Nationernes Europa, give udtryk for min tilfredshed med en tekst, der anerkender nationalstaternes betydning i det nye EU. Det bliver et EU, som efter regeringskonferencen forhåbentlig får nogle stærkere og mere gennemsigtige institutioner, så den europæiske samfunds- og udviklingsmodel bliver stadfæstet på verdensplan. Det er

13 02/07/ modellen for et samfund, som ønsker, at dets værdier anerkendes, og som ikke ønsker at dominere de andre kulturers værdier, og for en udvikling, der skal være forenelig med menneskets tilpasningstid. Hvad præambelen angår, håber vi, at man på regeringskonferencen når til enighed om anerkendelsen af EU's rødder. Den græsk-romerske historie, den jødisk-kristne tradition og de verdslige og liberale værdier, som efterhånden er opstået, må ikke ignoreres, eftersom det er dem, der giver Europas fremtid sin kulturelle og åndelige styrke. Vi vil ligeledes påpege, at det for at skabe større samhørighed mellem alle institutionerne ville være hensigtsmæssigt igen at drøfte nødvendigheden af en kommissær for hver medlemsstat. Forfatningstraktaten vil langt om længe skabe et politisk samhørigt, frit og uafhængigt Europa, der respekterer de enkelte nationers sprog og traditioner. Det italienske formandskab har nogle meget krævende opgaver foran sig, og vi er sikre på, at formandskabet med det samarbejde, som det forstår at skabe med de andre EUinstitutioner og med Europa-Parlamentets folkevalgte medlemmer, vil puste nyt liv i Europas foreningsproces og Europas rolle i verden. Det presserende indvandringsspørgsmål kræver en global indfaldsvinkel. Sådan som jeg skrev dagen før topmødet i Thessaloniki, er det kun Europa, der - også via en ny Middelhavspolitik og endelig med et nyt koncept for samarbejdet med de fattigste lande - kan forhindre, at den illegale indvandring går fra at være en bibelsk udvandring til en kollektiv tragedie. De europæiske grænsepolitikorps og de nye aftaler med tredjelandene er en god ting, og det samme gælder det forstærkede samarbejde om bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, terrorisme og fundamentalisme, men vi skal også tage spørgsmålet op om en europæisk måde at globalisere markederne på, så vi undgår, at kulturer og traditioner bukker under og går tabt. En sund social markedsøkonomi kan ikke blive ved med at give plads til uhæmmet finansiel spekulation ligesom den, vi har set i de senere år, og som er brudt ud hist og her, uden at rødderne og årsagerne til den dog er blevet fjernet. En sund økonomi afhænger også af de regler, som den skal bevæge sig inden for, og det er en god regel, at finansøkonomien skal bevæge sig i samme takt som realøkonomien. Europa skal være klar over, at den mobilitet, som er nødvendig for at skabe en større udvikling i økonomien, også tager udgangspunkt i to påstande, nemlig en kulturel uddannelse, som giver de unge i alle nationer mulighed for at få et grundlæggende kendskab til hinanden - og derfor skal medlemsstaternes regeringer tage spørgsmålet op om en større og bedre information om EU-institutionernes aktiviteter - samt boligspørgsmålet, som ikke kun kan være enkeltpersoners og privatpersoners ansvar, men som institutionerne ligeledes skal være med til at løse. På samme måde har infrastruktur- og transportspørgsmålene brug for såvel nationale som europæiske løsninger, og derfor minder vi også her om, at det er nødvendigt med en hurtig gennemførelse af korridor 5 og korridor 8. I kampen mod de nye former for fattigdom, der i stadig større grad dukker op i EU, er det efter vores mening af afgørende betydning, at Europa får en mere effektiv energipolitik, som er baseret på forskningen i nye energikilder og den bedst mulige udnyttelse af de kendte energikilder, og som går hånd i hånd med beskyttelsen af de miljøværdier, uden hvilke selve livet på kloden ville være i fare. Samtidig skal vi se på spørgsmålet om forskningens finansiering. Uden en væsentlig stigning kan Europa ikke udmærke sig med sit niveau på dette felt, hvilket naturligvis har nogle konsekvenser. I den forbindelse er det særlig vigtigt med en mere effektiv europæisk fødevaresikkerhedspolitik for at beskytte produkternes kvalitet og oprindelse og dermed forbrugernes sundhed, der er et EU's vigtigste goder. I dag skal Europa ikke alene forsvare de europæiske borgeres og ethvert menneskes ret til livet, men også sende et budskab om, at alle har ret til et værdigt liv. Her i det tredje årtusinde skal de befolkninger, der er længst fremme, under alle omstændigheder både i og uden for deres lande gøre den politiske, kulturelle og økonomiske indsats, der er nødvendig for at bringe de tragedier til ophør, vi oplever i øjeblikket. Som det er nu, har børn i Afghanistan verdens laveste forventede levetid, og millioner af børn i Afrika, Sydamerika og Østen må undvære retten til livet og til et værdigt liv. En skånselsløs bekæmpelse af terrorisme og en styrkelse af freden afhænger også af Europas evne til at gennemføre det, som man har bebudet i disse år, nemlig retten til et værdigt liv, hr. formand, og det skal også ske for at bringe den fysiske lemlæstelse til ophør, som mange kvinder udsættes for i deres hjemlande, og som de ligeledes udsættes for på europæisk jord. Gruppen Union for Nationernes Europa anmoder desuden det italienske formandskab om politikker, der tager sigte på at bekæmpe forskelsbehandling, få ram på våben- og menneskehandlerne og ødelægge de skjulte, men stærke pædofiliringe. Disse kriminelle aktiviteter har frit spil på internettet, hvor der ikke er nogen regler, og herved udbredes deres skadelige kultur i hele verden. Derfor beder vi om, at der fastlægges regler, som forhindrer, at et instrument, der er til gavn for kommunikationen mellem borgerne, bliver til et instrument, som er til gavn for dem, der overtræder lovene i EU's nationalstater. For at forhindre dette i at ske skal Europa for hver teknologisk opdagelse have en videnskabelig og forskningsmæssig kontrol, som garanterer en risikofri anvendelse heraf. Hr. formand, hvis der skal være tale om reel frihed, er det nødvendigt med nogle få, klare og gennemførte regler. Vi appellerer til, at der indføres sådanne regler, så det italienske formandskab i dag kan regne med, at Europa-Parlamentet, Gruppen Union for Nationernes Europa og således alle de 25 lande, som det store Europa består af, vil lykønske formandskabet og samarbejde med det.

14 18 02/07/2003 (Bifald fra højre) Bonde (EDD). - Hr. formand, Italien insisterer på, at regeringskonferencen skal være færdig til december, således at Berlusconi kan invitere til topmøde i Rom og højtideligt begrave Rom-traktaten og give fødsel til Rom-forfatningen. Så hurtigt kan man ikke skrive en seriøs forfatning. Når EU får fælles statsborgerskab og grundrettigheder og et helt charter med rettigheder, som kan påberåbes direkte for domstolene, ændres hele samarbejdets karakter, og hver enkelt bestemmelse i afsnit III skal læses i et nyt lys og kan få ny betydning. Et eksempel: da Maastricht-traktaten indførte det fælles statsborgerskab, blev det udtrykkeligt skrevet, at statsborgerskabet ikke havde direkte virkning. Alligevel gav Domstolens domme statsborgerskabet direkte virkning, og borgerne kan nu slå sig frit ned overalt i Unionen og få deres rettigheder yderligere udbygget gennem de mange fundamentale principper i forfatningens afsnit I og chartrets afsnit II. Alle forfatningens virkninger bør være kendte af de folkevalgte og borgerne før vedtagelsen. Det kræver et stort antal arbejdsgrupper, mulighed for ændringsforslag, et gennemskueligt demokrati. Hvad betyder forfatningen f.eks. for den danske sommerhusprotokol. Danmark forbyder tyskere at købe sommerhuse - som danskere. Det er helt åbenlyst i strid med artikel 4-forbuddet mod national diskrimination og lighedsprincippet i artikel 44. Kan to så fundamentale forfatningsprincipper tilsidesættes af en protokolundtagelse for reglerne om kapitalens fri bevægelighed? Er der et hierarki mellem de fundamentale principper og de øvrige bestemmelser i forfatning og protokoller? Eller tag artikel 51, som beskytter kirkernes struktur. Danmark kan altså bevare en protestantisk folkekirke, men kan artikel 51 også ophæve forbuddet mod religiøs diskrimination i artikel 2, stk. 21 i afsnit II? Er den danske grundlov lovlig eller ulovlig? Det er da rart at vide inden underskrivelsen. Artikel 12, stk. 2, gør hovedparten af alle internationale aftaler ulovlige, for EU får ikke bare delt kompetence men enekompetence til at indgå alle aftaler, hvis bare en intern retsakt berøres. Skulle man ikke i det mindste skrive, at alle bestående aftaler fortsætter, indtil de ændres? (Bifald) Pannella (NI). - (IT) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, vi kan se, hvad der konkret er ved at ske allerede nu. På denne måde kan vi med intellektuel ærlighed og - tror jeg - med denne form for samarbejde vurdere den afstand, der er mellem ord og handling. Den 7. juni, hr. Berlusconi, sagde De ordret i Jerusalem: "Jeg har altid betragtet Israel som et kommende medlem af EU på grund af dets store religiøse, kulturelle og politiske slægtskab med Europa, og fordi det er det eneste, sande demokrati i hele Mellemøsten." Jeg gentager: "Jeg har altid betragtet Israel som et kommende medlem af EU." Det er den officielle udtalelse i det skrevne dokument, vi er i besiddelse af. "I forbindelse med Euro-Middelhavspartnerskabet" - og jeg citerer - "vil vi udnytte muligheden for at styrke forbindelserne til Israel med henblik på et bredere og mere struktureret samarbejde." Denne linje står i modsætning til den linje, hvor man går ind for Israels optagelse i EU, for modstanderne siger selvfølgelig ikke, at de ikke vil have de beskidte jøder med, men at samarbejdet skal stoppe. Og vi støtter hr. Berlusconi, som på daværende tidspunkt ikke var blevet rådsformand endnu. Desuden er der Tyrkiet. Vi har altid hørt tale om Rusland, Tyrkiet og Israel. Også her nægter man i Deres tekst udtrykkeligt målsætningen om Tyrkiets optagelse. De skriver følgende: "Det italienske formandskab anser det desuden for væsentligt at give forbindelserne med Den Russiske Føderation [...] mere konkret indhold" osv. Og det er præcist. Hvad Tyrkiet angår, står der, at vi har "forpligtet os til sammen at overvåge landets vej i retning af integrationen, idet vi tilskynder regeringen i Ankara til at fortsætte bestræbelserne som led i den afgørende interne reformproces." Hvis man kan kalde det et budskab om integration...! Det er rigtigt, at ministeren, hr. Buttiglione, for et par dage siden udtalte, at det er et militærstyre, som aldrig kan komme med i EU, men hvis man afskaffer militæret, bliver det teokratisk. Men det er en anden snak. Dette er det kristne Europa! Her er der blot en enkelt ting, som jeg vil skynde mig at sige, og som vi ikke må fortie, nemlig at det ikke er rigtigt, at Europa kun har én historie. Europa har mange historier. Der er reformens og modreformens historie, der er historien om et Europa, hvor kommunisme, fascisme og nazisme har haft succes, og som har skabt og skaber antidemokrati. Desuden er der den anden historie, som den polske pave desværre kritiserer, når han kritiserer liberalismen - liberalisme, hr. Watson, ikke økonomisk liberalisme, for vi har også haft liberalisme i 100 år - og der er zuavernes Europa - de europæiske og franske zuaver, som kæmpede mod den italienske enhedsbevægelse. Der er et Europa, som går imod vores, Altiero Spinellis og Ernesto Rossis Europa; et Europa, hr. Berlusconi, som De på G8-mødet bebudede på en måde, som jeg og De Radikale bifaldt. Det er vores ønske, at Europa deltager i en verdensomspændende tilrettelæggelse af demokratiet og beskæftiger sig med Community of Democracies på en positiv måde. Det bifaldt vi på G8-mødet! I dag skynder hr. Watson sig naturligvis at understrege sin tales keynesianske indfaldsvinkel, men jeg har altid sagt, at der kulturelt set er en dyb, grundlæggende harmoni mellem kommissionsformand Prodi og Dem i de politiske valg, De træffer. Hr. Tremonti kalder det "colbertisme" i stedet for keynesianisme, men det kan være det samme... Derfor ønsker vi ganske enkelt at bede Dem om to ting. For det første skal EU på FN's Generalforsamling - sådan som næstformanden, hr. Fini, har bebudet - tage spørgsmålet op om et moratorium for dødsstraf, og for

15 02/07/ det andet skal det italienske formandskab på baggrund af FN-forpligtelserne indkalde til demokratiske konferencer på højt plan. Det er to ting, som ville være tilstrækkelige for os i dag. Hvad resten angår, vil jeg ønske både Dem og os held og lykke! Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand for Parlamentet, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, da konventets arbejde blev indledt for halvandet år siden, var det de færreste, som troede, at vi kunne gøre drømmen til virkelighed, og at Europa - sådan som det er tilfældet nu - kunne indføre et institutionssystem, som gav det et stadig større ansvar på den internationale scene. De færreste er nu blevet til det altovervejende flertal. Med dette positive resultat - som Deres regering også i høj grad ønskede, hr. formand - begynder det mest krævende halvår og det halvår, der er mest fyldt med forhåbninger i de senere år. Italien, som er et af Fællesskabets stiftere, fik i Thessaloniki EU-landenes mandat til at afslutte konventets arbejde. Det er ikke alt. EU har valgt Rom som det sted, hvor den første forfatning skal underskrives. Det er et meget vigtigt politisk resultat, og det er en historisk anerkendelse for Italien og for landets regering, som vælgerne frit har valgt. Det er en anerkendelse, der vil virke som opmuntring og støtte for Deres arbejde i de kommende måneder, hr. formand. Jeg er sikker på, at Deres arbejde vil gøre det muligt for os at nå de målsætninger, som De beskrev her i Parlamentet. Den tekst, vi vedtog som afslutning på konventets arbejde, kan så afgjort forbedres, men sådan som De sagde, udgør den et vigtigt arbejdsgrundlag, der ikke må vendes op og ned på. Deres program - som PPE-DE- Gruppen bifalder - beskriver en fremtid med et genforenet Europa, som er USA's allierede, men som er i stand til at påtage sig det ansvar, som det hidtil ikke har kunnet påtage sig. Med indførelsen af en harmonisk balance mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet - vi noterer os med tilfredshed, hr. formand, at De understregede vigtigheden af den rolle, som Europa- Parlamentet spiller og også skal spille i forbindelse med regeringskonferencen - og med indførelsen af en rådsformand og en udenrigsminister giver den nye traktat et svar på det spørgsmål, som de, der ønsker klare dialogpartnere på vores kontinent, stiller, nemlig "hvor er Mr. Europe"? Enstemmighedsprincippets afskaffelse er en anden beslutning, som vil gøre det muligt for os at overvinde de forhindringer, der alt for ofte har blokeret det europæiske initiativ. Regeringskonferencen bør sørge for, at der bliver flere områder, hvor der kan træffes flertalsafgørelser. Men forfatningen er kun et instrument, for bestemmelserne har ikke nogen effekt, hvis der mangler politisk vilje. Hr. formand, Italiens beslutning om at lægge stor vægt på EU's indsats udadtil fremgik klart af Deres tale. Hvis vi ønsker det, kan Europa - med blikket rettet mod øst, men også mod syd - spille en hovedrolle for fred, fremgang, sikkerhed, udvikling og social retfærdighed, også når det gælder de svageste grupper, nemlig de handicappede, sådan som De var inde på. Forfatningen og den politiske vilje er dog ikke i sig selv nok til, at vi kan gennemføre Adenauers, Schumans, De Gasperis, Monnets, Martinos og Spinellis projekt. Europa bliver ikke til noget, hvis ikke det kan tale til borgernes hjerte. Europa skal være værdiernes Europa, nemlig de værdier, som vores oprindelse bygger på. Jeg håber, at regeringskonferencen medtager en udtrykkelig henvisning til vores jødisk-kristne rødder i præambelen til EU's verdslige forfatning. Hvis vi mister kendskabet til vores rødder, er vi nemlig ikke i stand til at gå nye veje og se i retning af de nye horisonter, som fremtidens Europa skal nå. (Bifald fra højre) Napoletano (PSE). - (IT) Hr. formand, de spørgsmål, der skal tages op i denne tid, er vigtige for EU's fremtid, og dem har vi til hensigt at give absolut førsteprioritet. Det er disse spørgsmål, som vi vil vurdere det italienske formandskabs arbejde ud fra. De bekymringer, der er forbundet med Deres overtagelse af formandskabet, er dog ikke alle baseret på fordomme. Den uløste interessekonflikt er en legitim kilde til bekymring, og det gælder ikke kun i vores eget land. På den anden side havde udenrigsministerens, hr. Ruggieros, afsked en betydelig indflydelse på opfattelsen af Italiens rolle i Europa, nemlig det Europa, som hr. Bossi kaldte for "Galgenland", det vil sige et straffende Europa, og som han i dag stadig stempler som et nyjacobinsk projekt, der i sig selv er autoritært og globaliserende. Det forklarer måske Deres kølige indstilling til, at der skal gøres en alvorlig indsats for at skabe et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som starter med den europæiske arrestordre, der senest burde blive gennemført i december Der er som sagt tale om nogle vigtige spørgsmål, og det gælder først og fremmest forfatningen. Vi beder om, at man på den næste regeringskonference ikke sætter spørgsmålstegn ved de resultater, som konventet er nået frem til, og at Italien gør en indsats for at forbedre teksten på nogle væsentlige punkter, f.eks. den mere omfattende brug af flertalsafgørelser. Hvad de økonomiske spørgsmål angår, kan vi se, at det italienske formandskab har til hensigt at genoptage idéen med offentlige investeringer i infrastruktur. Vi vil tilføje, at det også bør gælde for uddannelse, forskning og miljø. Dette forslag kan kun blive til noget, hvis det virkelig får en europæisk betydning, hvis det bliver fast forankret til fællesskabsmetoden, og hvis der bevilges tilstrækkelige finansielle midler. Når det gælder pensionerne, hr. formand, er De godt klar over, at sikringsordningerne ikke hører under EU's kompetenceområde. Disse ordninger er yderst forskellige fra hinanden og hænger sammen med velfærdspolitikkerne. Ønsker formandskabet reelt at

16 20 02/07/2003 fremme et europæisk initiativ på det økonomiske og sociale område? Så skal det også gøre en indsats for, at skatte- og socialpolitikkerne kommer til at høre under EU's kompetenceområde i den nye traktat, og så skal det også sørge for, at disse politikker underbygges af retningslinjer for en egentlig europæisk forvaltning af økonomien, sådan som Europa-Parlamentet har bedt om længe. Der er i øvrigt tale om spørgsmål, som kræver et samråd mellem arbejdsmarkedets parter, sådan som der er taget højde for i Lissabon-strategien. Hvad indvandringen angår, kan man ikke nøjes med at påberåbe sig et enkelt aspekt af EU-politikken, nemlig den grænsekontrol, der tager sigte på at bekæmpe den illegale indvandring, og ignorere alle de andre aspekter såsom forvaltningen af indvandringsstrømmene, indvandrernes modtagelse og de rettigheder, som de mennesker har, der rejser hertil for at søge arbejde, og som derved bidrager til vores landes økonomiske vækst, nemlig de mennesker, som Deres reformminister bruger den samlede betegnelse "bingo bongo'erne" om. Endelig kan vi på det udenrigspolitiske område godt være både europæere og venner med USA. Den venskabelige forbindelse må dog ikke blive til underdanighed. Derfor er det efter den vanskelige Irakkrise blevet endnu mere tvingende nødvendigt at fastlægge en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor man også afskaffer vetoretten. I Thessaloniki blev der opstillet klare rammer for EU's forbindelser udadtil, hvor man skelner mellem yderligere udvidelsesudsigter og tættere forbindelser med vores nabolande. For Tyrkiets vedkommende håber vi i den henseende - efter de modstridende udtalelser, som De og Deres minister for Europa-politik kom med - at det, som De sagde her til morgen, er gældende. Vi håber således, at det italienske formandskab støtter fredsprocessen i Mellemøsten. For at nå denne målsætning er det dog nødvendigt at tale med og tage hensyn til alle sagens parter. God arbejdslyst, hr. formand! (Bifald) Rutelli (ELDR). - (IT) Hr. formand for Parlamentet, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, i dag taler vi som europæere og ønsker ikke at lade vores holdninger til medlemsstaternes interne politikker komme til udtryk her i salen. I de kommende seks måneder skal Europa sætte tempoet op. Forfatningstraktaten for et EU med 25 medlemmer vil vise verden, om vores kontinent fortsat bliver en drivkraft for økonomisk og social fremgang, og om EU efter den alvorlige Irak-krise vil indføre nogle effektive instrumenter for at kunne spille en hovedrolle på sikkerheds- og frihedsområdet i sit partnerskab med USA og inden for rammerne af et nyt, multilateralt samarbejde. Derfor er det som europæer, at jeg håber på det italienske formandskabs succes i nært samarbejde med Kommissionen, som Romano Prodi er formand for, og med Europa-Parlamentet. Hr. formand, De har i dag udvist forsigtighed og gjort en indsats for at præsentere et program, hvor man samarbejder med de andre lande, og som ikke går ud over kontinuiteten i de historiske retningslinjer for Italiens EU-politik. Det kræver trods alt et større mod, hvis ikke vi ønsker kompromiser, hvor man hele tiden går efter den laveste fællesnævner, ikke mindst når det gælder økonomiens forvaltning, udenrigspolitikken og den nødvendige nye forsvarspolitik, og så vi reducerer den risiko for lammelse, der er forbundet med enstemmige afgørelser. I disse seks måneder forventer vi en radikal ændring, der kan fjerne årsagerne til den kritik, den skepsis og de bekymringer, som ledsager de første dage i det halvår, hvor De har formandskabet. Det er nemlig ikke et lands interne politik, men Europa, som gør det nødvendigt at udelukke interessekonflikter og mediekoncentrationer. Det er det liberale grundlag for magtdelingen og balancen mellem beføjelserne, der afspejler sig i de fællesskabstraktater, som vi frit har underskrevet, og som vi er bundet af. Tankegangen i Rom-traktaten fra 1957 var baseret på modige visioner, som var forud for deres tid, og har givet os 50 år med demokrati, fremgang og fred. Hvis vi lader disse visioner lede os, vil også alternative politiske holdninger give os et fælles resultat, der er til gavn for Europa og dets fremtid. (Bifald) Bertinotti (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand for Rådet, vores modvilje mod Deres politik og Deres regering er som bekendt radikal, og det ville ikke give mening, hvis vores holdning skulle ændre fortegn, fordi denne politik gælder for Europa og ikke kun for Italien. Når det gælder et lands formandskab, er der efter min mening tale om retorik, hvor de politiske realiteter ikke kan skjules, nemlig at hvert formandskab er en regerings og ikke et lands formandskab. Det betyder, at man ikke nødvendigvis er antiamerikansk, selv om man er modstander af Bush-regeringen, og at man ikke nødvendigvis er mod Italien, selv om man i Italien og Europa er modstander af Deres regering. Der er ingen tvivl om, at Europa er et vigtigt skridt og en udfordring, som med rette blev kaldt historisk. Vi frygter, at Deres regering gør det vanskeligere og ikke lettere at træffe de nødvendige beslutninger. De har allerede et handicap fra starten, nemlig at De i Italien har slået skår i landets konsensus, at en stor del af den europæiske befolkning er imod Dem - og jeg tror, at det netop skyldes Deres politik - at forudsætningerne for landets økonomiske krise er forkerte, og at der er stærke spændinger på grund af interessekonflikten og magtdelingskonflikten. Personligt føler jeg mig endnu mere krænket over at høre en af ministrene fra Deres regering sige, at det er nødvendigt at beskyde skibene med indvandrere på havet. Alligevel vil vi ikke kalde Deres regerings formandskab en skandale. Vi vil i stedet nøjes med at kritisere Deres politik, der hovedsagelig bygger på USA's og markedets

17 02/07/ dominans. I begge tilfælde er der tale om kriseskabende faktorer for det Europa, som vi skal opbygge. Den ene faktor er USA, der i dag er styret af doktrinen om forebyggende krig, og den anden faktor er markedet, hvor vi står over for en tydelig krise i den sociale samhørighed. Hr. rådsformand, De stillede forslag om et transatlantisk, nyliberalistiske og postdemokratisk Europa. Dette forslag er efter vores opfattelse i modstrid med det kald og den historiske opgave, som Europa har i dag. Europa har nemlig brug for andre perspektiver. De talte om en keynesiansk politik, hvilket jeg tillader mig at tvivle på. De store infrastrukturer er ikke et udtryk for en keynesiansk politik, men kan til gengæld være en trussel for miljøet på grund af dereguleringen og risikerer i øvrigt ikke at kunne gennemføres fuldstændigt på grund af finansieringsvanskeligheder. Der er en anden side af Deres politik, som til gengæld er systematisk nyberalistisk, nemlig det, som vi kalder usikkerhedsskabelse i arbejdet, og som De kalder fleksibilitet, og det, der viser sig som et angreb på den sociale sikring, hvilket i øvrigt også er tilfældet i andre europæiske lande. Sådan er Europa ikke, hr. formand. Europa kræver uafhængighed af USA's politik, fordi det har en anden politisk kultur, og Europa kræver en anden socialmodel. Deres styrke i dag er Europas politiske svaghed, eftersom det er rigtigt, at det politiske Europa er baseret på et demokratisk underskud, og eftersom også konventet efter min mening er tvetydigt, svagt og langt fra de store, fremskridtsvenlige forfatninger. Derfor vil vi ikke være i opposition til Dem på det nuværende Europas vegne, hr. rådsformand, men på vegne af et andet Europa, nemlig et socialt og demokratisk Europa. Og derfor er det vores ønske - hvilket ikke skal forstås som en fjendtlig indstilling - at vi under det italienske formandskab ser en større deltagelse fra folkebevægelserne i Europa, og at disse bevægelser spiller en hovedrolle. Der er kun én ting, som vi er enige med Dem i, nemlig at vi skal understrege kravet om et moratorium for dødsstraf. Det ville i det mindste være et positivt tegn på civiliseret optræden Maes (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, hr. formand for Rådet, det italienske formandskab modtages med blandede følelser. De talte om Italiens stolte bidrag til fred og den internationale ret, og vi vil spørge Dem, om Deres formandskab vil optræde som en milepæl i denne henseende. Hvordan vil De f.eks. håndtere det faktum, at USA i øjeblikket forsøger at presse Serbien til ikke at underskrive traktaten om Den Internationale Straffedomstol, samtidig med at Europa ønsker at give Balkanlandene udsigt til medlemskab af EU? De flygtninge, der skyller op på Middelhavets kyster, er en anklage mod umenneskeligheden i vores system. Det kommer aldrig til at fungere uden lovfæstede immigrationsvalg. De talte primært om kontrolprocedurer og om at sende folk tilbage, men bæredygtig udvikling og fred i de lande, som folk kommer fra, skal være en prioritet i den nærmeste fremtid. Denne udvikling kræver ikke blot handelsforanstaltninger, men også respekt for miljøet og udviklingsmuligheder for disse lande. I øjeblikket berøves de alt, og befolkningen får våben i stedet. Det er også vigtigt med fred i Europas regioner. Der er regioner i alle tiltrædelseslande, som venter på muligheder og bæredygtig udvikling, fordi de rammes af forarmelse og affolkning. Det er også tilfældet i nogle af vores egne regioner. Vi så gerne, at regionerne bliver mere synlige i forfatningen. I særdeleshed de vigtigste regioner ønsker respekt i stedet for en hoven behandling fra medlemsstaterne, der har det sidste ord i alle tilfælde. Det øger kun frustrationen i de væsentligste regioner. Jeg håber, at Deres formandskab vil vise sig forstående herfor Speroni (NI). - (IT) Hr. rådsformand Berlusconi, det italienske formandskabs vigtigste opgave er efter min mening den, som er forbundet med den nye forfatningstraktat, og som - hvilket vi ikke må glemme - ikke kun drejer sig om forslag og koncepter, men også er rettet mod et område og mod de mennesker, der bor i dette område. Konventet har udført et fint stykke arbejde, vi har et godt udgangspunkt, og der er kun brug for nogle få ændringer. Her tænker jeg på en bedre definition af lovgivningsbeføjelsernes fordeling i Europa, det vil sige fordelingen mellem EU og de enkelte medlemsstater. Når det gælder spørgsmålet om flertalsafgørelser eller enstemmig vedtagelse, skal vi forene to krav, nemlig kravet om effektivitet og kravet om respekt for EU-landenes suverænitet og interesser. I Deres tale gentog De ordet "mægling". Efter min opfattelse er det også på dette område nødvendigt at tilpasse de forskellige krav til hinanden. Til sidst vil jeg nævne en ting, som jeg ikke tror, at det bliver muligt at opnå, men som jeg gerne vil understrege, nemlig at Kommissionens monopol på lovgivningsinitiativet bør gøres mindre omfattende, hvilket også skal ske til gavn for Europa-Parlamentet. Parlamentet har ikke ret til at stille forslag til retsakter, og det er noget, som jeg ikke tror, at man ser andre steder i verden. Selv en simpel kommunalrådgiver kan stille forslag, men et medlem af Europa-Parlamentet har ikke denne ret. Jeg mener, at dette spørgsmål i høj grad fortjener Deres opmærksomhed. Også jeg vil gerne ønske Dem held og lykke med det halvår, hvor De har formandskabet Galeote Quecedo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, visse personer burde huske på, at vi i dag drøfter det italienske formandskabs program, som - og det vil jeg gerne understrege - jeg grundlæggende er enig i. Jeg håber, at vi i hele dette halvår - ja faktisk altid - vil forstå at skelne mellem de nationale ideologiske forskelle og det institutionelle ansvar som det, der nu overtages af det store land Italien. Det er i denne

18 22 02/07/2003 forbindelse værd at bemærke Den Socialdemokratiske Gruppes engagement. Den italienske regerings hovedopgave er at lede regeringskonferencen med godt resultat og udnytte alle sine evner for dialog med henblik på at tilnærme medlemsstaternes holdninger til hinanden. Vi er glade for formandskabets engagement på dette område. Formålet er, at regeringskonferencen under alle omstændigheder begynder og slutter i Rom. Her er tidsfristerne meget vigtige, hr. formand, idet de lande, som beslutter at afholde folkeafstemning om ratificeringen af Rom-forfatningen, bør kunne gøre det, således at det falder sammen med valget til Europa- Parlamentet den 13. juni gid det bliver sådan i alle lande. Tillad mig i denne forbindelse, hr. formand, at benytte denne lejlighed til at opfordre den politiske opposition i mit land til at gå ind for en reform ved konsensus af reglerne for folkeafstemninger, således at det bliver muligt at afholde en folkeafstemning, som vi alle ønsker det. Vi så også gerne, at der i dette halvår kommer skub i forhandlingerne om Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse, og vi opfordrer formandskabet til at gøre alt, hvad der er muligt, for at disse forhandlinger kan afsluttes inden for den nuværende valgperiode i Europa- Parlamentet. Hvad angår den interne politik i EU, støtter vi fuldt ud en uddybning af Lissabon-strategien og den videre fremgang mod et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, især med hensyn til bekæmpelsen af den illegale indvandring, og hvad angår udenrigspolitikken, håber vi, at det italienske formandskab vil genoplive Euro-Middelhavs-dialogen i Napoli. Vi glæder os i denne forbindelse over løftet om at skabe en Euro- Middelhavs-parlamentarisk forsamling og især over genoplivningen af idéen om Euro-Middelhavs-banken. Vi opfordrer også formandskabet til at fortsætte med forhandlingerne med Mercosur, som vil blive støttet af WTO og uden tvivl modtaget med taknemmelighed af formandens italiensk-argentinske landsmænd. Hr. rådsformand, vi ønsker Dem rigtigt held og lykke, for Deres succes i dette halvår vil også være Europas succes. (Bifald) Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, kære kolleger, aldrig tidligere har man i offentligheden været så skeptisk og kritisk over for et formandskab som over for det italienske. Den voldsomme kritik er ikke alene kommet fra venstrepressen, men derimod også fra hele den konservative presse. Det er dog ikke for os socialdemokrater nogen glæde, for vi kan og vil ikke erstatte den interne italienske opposition. I Europas interesse ønsker vi, at den italienske regering må få succes med sit formandskab, for der er alt for meget på spil til andet. Problemet er blot, hr. Berlusconi, de selvmodsigelser, vi har hørt fra italiensk side de sidste par måneder. Lad mig nævne udenrigspolitikken som et eksempel. Hr. ministerpræsident, De sagde i dag, at Europa skal indtage rollen som en aktiv protagonist på verdensscenen, og at vi har brug for diplomatiske og militære instrumenter. De nævnte endvidere, at vi skal have et stærkt partnerskab med USA. De har fuldstændig ret i alle tre synspunkter. Men problemet er, at vi, hr. Berlusconi, i de seneste måneder har oplevet en ministerpræsident, som ikke har plejet forbindelserne til USA, men som derimod har indtaget rollen som den underdanige og blinde nikkedukke. Vi har, hr. Berlusconi, oplevet en ministerpræsident, som var meget forbeholden, da det drejede sig om at skabe en militær del. Jeg håber således, hr. ministerpræsident, at De i spørgsmålet om Mellemøsten er nået frem til en mere afbalanceret holdning og således eftertrykkeligt kan opfordre begge sider til at afstå fra at anvende vold. Vi skal bekæmpe terrorismen i Mellemøsten på akkurat samme måde, som vi skal kræve, at det israelske militær trækker sig tilbage, og at den umenneskelige mur tværs gennem Palæstina bliver fjernet. Også med hensyn til de vigtige politiske opgaver på det økonomiske og finansielle område har det italienske formandskabs udtalelser hidtil været selvmodsigende. Det af Dem og hr. Tremonti foreslåede investeringsprogram for infrastrukturen, forskningen og udviklingen er som sådant et godt forslag. Men det står endnu ikke klart, om dette blot er et træk, der skal svække budgetdisciplinen, eller om Italien vil bruge Europa til at finansiere projekter, landet selv har svært ved at finansiere. Også i denne forbindelse vil jeg bede Dem om at lægge en mere klar og åben holdning for dagen, hvis vi i fællesskab skal gennemføre forslagene i Delors' hvidbog og Kommissionens forslag. Jeg tænker især på de forslag, Kommissionen senest har stillet under Karel van Mierts forsæde. Hvis De kan klare, hr. ministerpræsident, at komme med et kohærent og præcist forslag, vil de også opnå støtte fra Socialdemokraterne. Hr. rådsformand, under ethvert formandskab er der risiko for en sammenblanding af nationale og europæiske interesser. Desværre har offentligheden i de seneste par måneder fået det indtryk, at det i Deres tilfælde også drejer sig om personlige og politiske interesser. Det er farligt for formandskabet i EU at sammenblande personlige, nationale og europæiske interesser,... (Bifald)... og jeg håber, at De under Deres formandskab vil gøre alt for at gøre det klart, at De ikke taler som en partisk

19 02/07/ italiensk ministerpræsident, men derimod som formand for Rådet i EU. Hvis De gør det, vil vi godt nok stadig betragte Dem med kritiske øjne, men vi vil også støtte Dem i forbindelse med Deres opgaver. (Bifald) Di Pietro (ELDR). - (IT) Hr. formand, som italiener og medlem af Europa-Parlamentet er jeg både forlegen og bekymret, men også stolt over, at mit land, Italien, i dag har overtaget EU-formandskabet. Jeg er forlegen over den omfattende bebrejdelse, kritik, sarkasme og latterliggørelse af mit land på grund af det, der desværre med rette er blevet kaldt den italienske uregelmæssighed, nemlig den alvorlige interessekonflikt, som Italiens rådsformand er involveret i. Jeg føler mig også ydmyget, for jeg må indrømme, at hver gang den italienske rådsformand giver udtryk for en idé, beskriver et forslag eller gennemfører en foranstaltning på det økonomiske, finansielle og informationsmæssige område og ikke mindst på retsområdet, ved vi faktisk aldrig, om han gør det for at tage hensyn til vores interesser eller til sine venners interesser. Eller rettere sagt ved vi det desværre godt i Italien, når vi tænker på det, han har gjort hidtil. Jeg er bekymret, for jeg håber ikke, at den interessekonfliktvirus, som ydmyger Italiens demokrati, også breder sig til Europa. Den sande kræftknude for demokratiet er nemlig dette, hr. rådsformand Berlusconi, og ikke dommernes arbejde, som De så tåbeligt sagde den anden dag. Jeg er dog også stolt - ja, stolt - for de italienske institutioner består gudskelov ikke kun af rådsformanden og de venner, som han har medbragt, navnlig i det italienske parlament. Derfor er jeg sikker på, at Italiens ledelse af EU i sin helhed - med alle institutionernes bidrag, også bidraget fra oppositionen - vil give et godt resultat på trods af den italienske uregelmæssighed, som heldigvis er forbigående Cossutta (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, Italien, som for længe siden var en af Det Europæiske Fællesskabs stiftere, har i dag den vigtige opgave at gennemføre EU's historiske udvidelse på kontinentet og vedtage dets første forfatningscharter. Dette er vores ønske, og det er også vores pligt, men det er ærligt talt en ulempe for Italien og Europa, at den person, der skal repræsentere os i dette halvår, er Silvio Berlusconi. Hele Europa ved, at hans person er et udtryk for en uregelmæssighed, som ikke eksisterer magen til i hele verden. Han og hans arbejde er i høj grad tynget af den permanente konflikt mellem hans personlige interesser og det italienske og europæiske samfunds interesser. Han er Italiens rigeste mand, og hans enorme økonomiske magt og private anliggender, der gør sig gældende på alle områder, er i konflikt med lovene, reglerne og selve statens grundprincipper. Sandheden er, at de er i konflikt med retsvæsenet. Det er meget trist for Italien og Europa at skulle læse de hårde domme over ham i de enkelte landes mest kendte dagblade. Dem har De alle læst, kære kolleger, så jeg vil ikke gentage dem. Det er strenge, men retfærdige domme. Det bekymrer os alle sammen meget stærkt, at Rådets formand er en person, som under Irak-krigen ikke arbejdede for at samle Europa, men for at splitte Europa, hvorved han gik imod ønsket hos den altovervejende del af den europæiske befolkning, og idet han - sådan som han har gjort før - indtog en underdanig holdning over for USA; en person, som i internationale spørgsmål handler uden hensyntagen til den dominerende linje i Europa, f.eks. når det gælder forbindelserne med Israel og Palæstina eller den dramatiske indvandringssituation; og en person, som i økonomiske og sociale spørgsmål - først og fremmest indgrebet i pensionerne - har valgt en yderst liberalistisk og dybt upopulær linje. Berlusconi repræsenterer højrefløjen, og det er Europas værste og farligste højrefløj. Derfor gør jeg mig ingen illusioner. Jeg forudser ærligt talt, at Berlusconis ledelse bliver en total fiasko. Jeg håber, at det i det mindste lykkes at begrænse skaderne mest muligt - både i Europas og i mit italienske fædrelands interesse - og jeg vil gerne gøre det klart, at det er noget, som vi så afgjort vil arbejde for med en klar national ansvarsfølelse og en europæisk overbevisning, hvilket netop er det modsatte af det, som Berlusconi og hans politik står for Nogueira Román (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, her i Parlamentet og i det europæiske samfund hersker der dyb mistillid til det italienske formandskab. Naturligvis ikke på grund af Italien, som er vores kulturs, mange af vores sprogs og selve den europæiske idés vugge, men på grund af hr. Berlusconis politiske personlighed. De, hr. Berlusconi, er en af hovedrepræsentanterne for vores tids autoritære højrefløj, hovedperson i den hjemlige og internationale klassekamp, de riges kamp mod de fattige og arbejderne. De går endda så vidt som til at kalde personer som kommissionsformand Prodi, kritiske journalister og dommere, der dømmer Dem, for "kommunister". De anvender gammeldags sprogbrug, en huleboers sprog, og glemmer, hvilket århundrede De befinder Dem i. De er ven med Sharon og imod Arafat. Denne mistillid er blevet slået fast af hovedelementerne i Deres tale i dag. De sætter EU's forfatning lavere end forholdet til USA. De ignorerer den kaotiske og tragiske situation i Irak, som er frembragt af regeringer, der er venligtsindede over for Dem. De glemmer katastrofen med Prestige, som hovedsagelig gik ud over min region, Galicien. De nedvurderer betydningen af de konstante dødsfald blandt indvandrere, både ud for vores kyster og på den italienske ø Sicilien. De nævnte ikke et ord om det sociale Europa, den sociale og territoriale samhørighed, ikke engang i lyset af udvidelsen. De forsvarede ikke udtrykkeligt forfatningsudkastet.

20 24 02/07/2003 I Italien, hr. formand, fik De immunitet. Her som rådsformand får De den ikke Abitbol (EDD). - (FR) Hr. formand for Rådet, jeg vil, som sig hør og bør, gerne byde formandskabet velkommen, men jeg må også straks påpege, at jeg er grundlæggende uenig med Dem, når De lægger vægt på at bruge formandskabet til at placere EU i kølvandet på USA. Det ønsker de europæiske folk ikke, hvilket de viste under Irak-krigen. Det er heller ikke i overensstemmelse med EU-institutionernes ønsker. Således har Kommissionen repræsenteret ved kommissær Patten - som ikke kan beskyldes for at være voldsomt venstreorienteret - og kommissionsformand Prodi - som man måske i lidt højere grad kunne mistænke for noget sådant - og endog Rådet, i alt fald tilsyneladende, i lighed med Parlamentet givet udtryk for, at de ønsker en multilateral verden under FN's og ikke USA's beskyttelse. Europæerne forventer, at en sådan selvstændig europæisk identitet manifesterer sig. Der eksisterer en offentlig mening, hr. Berlusconi. Gør den ikke til skamme. Hvad nytter vel den såkaldte forfatning, som - uanset om man glæder sig over den eller finder den foruroligende - betegner et væsentligt skridt i retning af europæisk suverænitet, hvis vores kontinent blot ender som appendiks til det amerikanske imperium? Hr. formand, traktaten skal undertegnes i Rom i begyndelsen af maj 2004, og det er således mit håb, at De af Deres fulde hjerte vil opfordre kollegerne i regeringskonferencen til at sende denne forfatning til folkeafstemning. De europæiske folk besidder alene suverænitet og er dermed alene beføjet til at afstå denne. Endelig, hr. formand, afholdes under Deres formandskab Verdenshandelsorganisationens ministerkonference i Cancún - ja, det forekommer mig egentlig mere korrekt at anvendelse betegnelsen den globale handelsorganisation. Jeg håber i forlængelse af det anførte, at det gamle Europa, som vi trods alt er knyttet til, ikke ved den lejlighed ofrer sine kulturer, sine livsformer og Fællesskabet på den hæmningsløse frihandels alter. Landbruget er allerede mere eller mindre blevet omstruktureret i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens forskrifter. Jeg frygter, at vores kulturer, vores identitet og egenart, som trods alt har dannet udgangspunkt for civilisationer verden over, lider samme skæbne Dillen (NI). - (NL) Hr. formand, hr. ministerpræsident, først vil jeg gerne undskylde for de mange fornærmelser, som de belgiske ministre og partiformænd har rettet imod den italienske regering og dens ministerpræsident. Jeg tænker i særdeleshed på udenrigsministeren, hr. Louis Michel, og formanden for det vallonske socialistparti, hr. Elio di Rupo. Italienerne skal vide, at langt de fleste flamlændere er forlegne over disse herrer, der ønskede at optræde som enerådende moralske riddere, mens de i virkeligheden var bedre tjent med at skabe orden i eget hus. Trods dette er vi ikke enige i den italienske regerings politik på alle punkter. Der er f.eks. Deres holdning til Tyrkiets tiltrædelse af EU. Mit parti, Den Flamske Blok, håber ikke desto mindre, at det italienske formandskab vil arbejde for en stram indvandringspolitik og en kraftig indsats imod den stadigt voksende ulovlige indvandring og alle de problemer med kriminalitet og social korruption, som den fører med sig. Europa fortjener proaktive politikere, der nægter at give efter over for den politiske korrektheds terror. Hvis det lykkes det italienske formandskab at udarbejde en konkret europæisk politik på alle disse områder, vil det kunne regne med vores støtte Evans, Jonathan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet, jeg vil indlede med at give udtryk for vores uforbeholdne ønske om, at De må få et succesfuldt formandskab. På det seneste har debatten om EU's struktur, beføjelser og institutioner domineret næsten enhver europæisk diskussion. Derfor er det et frisk pust, at De har gjort forfølgelsen af Lissabon-strategien til Deres vigtigste politiske mål. Vi må være parate til udfordringerne ved økonomiske ændringer og reformer. På et tidspunkt, hvor Europa har deflation og stagnation, er det opmuntrende at se, at De erkender nødvendigheden af at puste nyt liv i processen med større liberalisering af de europæiske økonomier. I forbindelse med Lissabon-strategien har vi brug for reel handling i stedet for tom retorik. De millioner af arbejdsløse i hele Europa ønsker varige job snarere end vores tilsyneladende besættelse af institutionel design og arkitektur. Job og velstand vil få mere direkte og reel indflydelse på hverdagen for de borgere, som vi er her for at repræsentere, end vores roden rundt med EU's institutioner. Med hensyn til regeringskonferencen og den fremtidige nye forfatningstraktat vil jeg opfordre Dem og de øvrige statschefer indtrængende til at vende tilbage til de mål, der blev fastsat i Laeken. De var blandt de europæiske ledere, der mente, at konventet skulle bringe EU nærmere på borgerne. Nogle af os tvivler alvorligt på, at det bliver resultatet. De europæiske regeringer bør være meget bevidste om den erklæring fra Laeken, når de indleder forhandlingerne under regeringskonferencen. Vores politiske eliter har altid antaget, at Europa kun kan blive en succes i kraft af regelmæssige institutionelle forandringer. Men vores udvidede Europa med 25 stater bør være et sted, hvor behørig respekt for nationalstaternes mangfoldighed støttes og forsvares. At påtvinge en spændetrøje af ensartethed kan kun skade enhedens sande interesser i EU. Jeg bifalder også Deres erklæring i forbindelse med Deres vigtigste mål, hvor De siger, at det er vigtigt, at afslutte regeringskonferencens arbejde af hensyn til