Indledning. Formålet med Skoleafdelingens virksomhedsplan er:
|
|
- Philip Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Indledning I foråret 2006 blev den første virksomhedsplan for Skoleafdelingen udarbejdet. Som led i skolevæsenets kvalitetssikring arbejdes der løbende på virksomhedsplanen. Virksomhedsplanen for Skoleafdelingen giver ikke et fuldt billede af, hvad der foregår i Skoleafdelingen, men den beskriver, hvilke særlige indsatsområder og fokusområder Skoleafdelingen vil koncentrere sig om i den kommende periode. Virksomhedsplanen for Skoleafdelingen dækker med udgangspunkt i Fælles Skolebeskrivelse hele Skoleafdelingens virksomhed. Virksomhedsplanen skal bl.a. sikre implementeringen af nationale tiltag og Aalborg Kommunes overordnede politikker, hvoraf Børne- og Ungepolitikken er primær for Skoleafdelingen. Formålet med Skoleafdelingens virksomhedsplan er: at sikre, at visionen for Skole- og Kulturforvaltningen fungerer som ramme for Skoleafdelingens arbejde at sikre sammenhæng mellem indsatser på tværs i Skole- og Kulturforvaltningen at sikre sammenhæng mellem indsatser på tværs i Skoleafdelingen at være et styringsredskab for Skoleafdelingen at være et udviklingsværktøj for Skoleafdelingen at synliggøre Skoleafdelingens indsatsområder Indhold i virksomhedsplan for Skoleafdelingen Virksomhedsplanen er opbygget således, at rammerne for Skoleafdelingens indsatser indledende er beskrevet. Rammerne er sammenhængen i skolevæsenet, Strategiplan for Skole- og Kulturforvaltningen, formålet for Skoleafdelingen, organiseringen af skolevæsenet samt de 4 indsatsområder fra Fælles Skolebeskrivelse. Herefter beskrives for hver enhed i Skoleafdelingen: Enhedens arbejdsområde Enhedens formål Enhedens særlige indsatser 2
3 Sammenhæng i Aalborg Kommunale Skolevæsen Nedenstående model (den fælles mentale model) har Fælles Skolebeskrivelse som centralt skolepolitisk omdrejningspunkt og illustrerer de elementer og faktorer, der i indbyrdes samspil og påvirkning er retningsgivende i Aalborg Kommunale Skolevæsen. Modellen illustrerer bl.a., hvordan virksomhedsplanens indhold afspejler indholdet i Fælles Skolebeskrivelse, der er omdrejningspunktet i skolevæsenet. Fælles Skolebeskrivelse samler gennem sine temaer de elementer, der har betydning for Skoleafdelingens ydelser: Udefrakommende tiltag som f.eks. ny lovgivning og andre tiltag fra Undervisningsministeriet Overordnede politikker i Aalborg Kommune som f.eks. Børne- og Ungepolitikken Skoleafdelingens driftsopgaver Kvalitetsrapporterne Erfaringerne fra Fælles Skoleudvikling Skolernes skoleplaner Virksomhedsplanen skal bl.a. sikre sammenhæng mellem de krav, der stilles til skolerne gennem de i modellen illustrerede elementer, og de ydelser, Skoleafdelingen tilbyder skolerne. Skole/virksomhedsplaner Skolebeskrivelse les 3
4 Strategiplan for Skole- og Kulturforvaltningen For at skabe helhed og sammenhæng mellem de overordnede rammer for den samlede Skole- og Kulturforvaltning og indholdet i skoleafdelingens virksomhedsplan tages der udgangspunkt i visionen, visionspejlemærkerne og de strategiske mål, der er beskrevet i strategiplanen for Skole- og Kulturforvaltningen i årene Visionen for Skole- og Kulturforvaltningen er følgende: Skole- og Kulturforvaltningen arbejder for det lærende, det levende og det nydende menneske i nutidens og fremtidens samfund. De fire visionspejlemærker: Politikerne skaber billeder på fremtiden og beslutter kursen Samspillet med borgerne er vores udgangspunkt og vejen til succes Lederne viser vej og skaber helhed og synergi i Skole- og Kulturforvaltningen Medarbejderne er drivkraften, der skaber forvaltningens resultater Strategiske mål for skoleområdet i årene Vi sikrer børn og unges trivsel i en helhedsorienteret, tværfaglig, koordineret og sammenhængende indsats Det opnår vi ved at: Udvikle det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde herunder sammenhængen mellem trivselsdelen og Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP) Udvikle metoder og praksis, der forebygger elevfravær, drop-out og brugen af nødundervisning Udvikle trivselspersonfunktionen ift. uddannelse, metodeudvikling og afgrænsning af opgaven Sikre tidlig opsporing af børn med specifikke eller særlige behov 2. Vi øger inklusionen af elever med særlige behov i normalskolen Det opnår vi ved at: Afklare en fælles, konkret forståelse af inklusionsbegrebet Opstille tydelige mål og handlinger for inklusionsindsatsen Iværksætte målrettede og inddragende processer, der sikrer ejerskab blandt medarbejdere og ledelser Tilrettelægge såvel kommunale som lokale kompetenceudviklingsinitiativer Understøtte videndeling mellem specialskoler og folkeskoler 3. Vi øger anvendelse af it i undervisningen Det opnår vi ved at: Udvikle it-kompetencerne hos skolens elever og personale Skabe nye muligheder for online-tilgang af læremidler m.m. Udvikle den digitale kommunikation og videndeling (intern som ekstern) Udvikle og styrke skolebiblioteket som pædagogisk læringscenter 4
5 Øge fokus på tilstedeværelse af tidssvarende teknologisk infrastruktur 4. Vi giver eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse Det opnår vi ved at: Opprioritere uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen på klassetrin for at styrke de unges parathed til uddannelse Sammenkøre elev- og uddannelsesplaner, så kvaliteten i vejledningen kan højnes og overgangen til ungdomsuddannelserne styrkes Formål for Skoleafdelingen På baggrund af Skole- og Kulturforvaltningens vision og visionspejlemærker er der udarbejdet et formål for Skoleafdelingen. Formålet for Skoleafdelingen er pædagogisk-udviklingsmæssigt og økonomiskadministrativt at inspirere og styrke Skoleafdelingens decentrale enheder at føre tilsyn med driften i Skoleafdelingens decentrale enheder at servicere brugere og borgere at sikre det politiske niveau rådgivning, sparring og udmøntning af politiske beslutninger for herigennem at opnå en kvalitet i Skoleafdelingens ydelser, som giver børnene og de unge mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. 5
6 Organisering af Skolevæsenet Aalborg Kommunale Skolevæsen er organisatorisk opbygget på følgende måde: Skoleafdelingen er opbygget af 5 afsnit: Administration og Økonomi, Pædagogik og Udvikling, PPR, Aalborg Kulturskole og Ungdomsskolen. Cheferne i de 5 afsnit refererer til skolechefen. 3 af cheferne i Pædagogik og Udvikling er områdechefer for de 4 skoleområder, skolerne er organiseret i. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er en kontraktstyret enhed, der ligeledes er tilknyttet Skoleafdelingen. Fælles indsatsområder i Skoleafdelingen Fælles Skolebeskrivelse beskriver 4 indsatsområder: Trivselsindsatsen, Inklusion, Pædagogisk it og Ungeindsatsen. Disse indsatsområder gælder på tværs af Skoleafdelingen med indsatser i de enkelte afsnit. Afsnittenes bidrag inden for de fælles indsatsområder vil blive koordineret, så der er fokus på, at der specielt på disse områder samarbejdes på tværs i Skoleafdelingen, i Skoleog Kulturforvaltningen og på tværs af forvaltninger i Aalborg Kommune. De fælles indsatsområder er de samme som i Fælles Skolebeskrivelse. De fælles indsatsområder er beskrevet herunder: Skole- og Kulturudvalget har besluttet, at Trivselsindsatsen, Inklusion, Pædagogisk it og Ungeindsatsen er fælles indsatsområder i den kommende periode. Det betyder, at der vil være særlig fokus på videreudvikling inden for disse områder, og at de vil få stor opmærksomhed på skolerne og i Skoleafdelingen i forhold til prioritering af ressourcer, udviklingsarbejder, konsulentbistand med videre. 6
7 Trivselsindsatsen Der er i sommeren 2010 gennemført en evaluering af trivsels/ssp-indsatsen. Som opfølgning på denne evaluering skal der arbejdes med: Udvikling af metoder og praksisformer, der forebygger elevfravær, dropout og brug af nødundervisning. Yderligere udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, herunder sammenhængen mellem trivselsdelen og SSP-delen og implementeringen af håndbogen På tværs. Fortsat fokus på trivselspersonens funktion i forhold til definition af opgaven, metodeudvikling og uddannelse. Derudover skal der fortsat arbejdes med at etablere gode relationer, der bidrager til optimale lærings-, undervisnings- og arbejdsmiljøer for både børn, unge og voksne på den enkelte skole. Inklusion På baggrund af både en national og kommunal prioritering (serviceeftersyn, rummelighedsprojekt m.v.) står inklusion den inkluderende skole højt på dagsordenen. Der arbejdes med: Afdækning af en fælles, konkret forståelse af inklusionsbegrebet. Opstilling af tydelige mål og handlinger for inklusionsindsatsen. Iværksættelse af målrettede og inddragende processer, der udvikler ejerskabet blandt medarbejdere, ledelser og forældre. Tilrettelæggelse af såvel kommunale som lokale kompetenceudviklingsinitiativer, der tager udgangspunkt i den fælles forståelse og de afledte behov for handlinger. Øget fokusering på videndeling og samarbejde om inkluderende praksisformer for eksempel mellem specialskoler og folkeskoler. Pædagogisk it Den stadig hurtigere udbredelse af it-teknologien og væksten i digitale tjenester og ressourcer på nettet giver skolen store muligheder og store udfordringer. I Fælles Mål 2009 er kravet om integration af it i alle fag betydeligt styrket. Skolen skal tage højde for den teknologiske udvikling, så dens muligheder udnyttes i undervisningen, og eleverne får optimal baggrund for at begå sig i et samfund, hvor it-kompetencer i stigende grad er en nødvendighed. Der arbejdes med: Udvikling af en bredere didaktik i fagene og i undervisningspraksis på baggrund af Fælles Mål 2009 og Faghæfte 48 om elevernes it- og mediekompetencer. Fortsat udvikling af it- og mediekompetencerne hos skolens elever og personale. Nye muligheder for online-tilgang til læremidler m.m. og opfølgning på de konsekvenser, det har for didaktikken, pædagogikken og praksis. Styrkelse og videreudvikling af intern og ekstern kommunikation og videndeling. Videreudvikling og styrkelse af pædagogisk læringscenter. Øget fokusering på de fysiske rammer og infrastrukturen. Ungeindsatsen En af skolens vigtigste opgaver er i samarbejde med forældrene at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. I 2010 gennemfører ca. 82 procent af de unge en ungdomsuddannelse. Folketinget har en målsætning om, at mindst 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Derfor skal der gøres en indsats. Der arbejdes med: 7
8 Opprioritering af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen (UEA-undervisningen) på klassetrin for at styrke de unges parathed til uddannelse. Samkøring af elev- og uddannelsesplaner, så kvaliteten i vejledningen kan højnes yderligere, og overgangen til ungdomsuddannelserne styrkes. Omsætning af kommunens Ungestrategi. Yderligere målretning af 10. klasse som et tilbud til unge, der har brug for et ekstra skoleår for at blive faglig styrket og/eller personlig modnet. Administration og Økonomi Administration og Økonomi varetager den overordnede økonomi for skolesektoren. Der udarbejdes budgetter og regnskaber såvel for den samlede Skoleafdeling som for de decentrale enheder. Der gennemføres løbende opfølgning, ligesom der udarbejdes analyser, nøgletal, statistikker m.v. Administration og Økonomi varetager den overordnede administration af skolevæsenet, herunder opgaver som elevadministration, elevtransport, administration af DUS, normeringsstyring, mellemkommunale aftaler m.v. Formål for Administration og Økonomi Skoleafdelingens decentrale enheder skal opleve en kompetent rådgiver og sparringspartner, der kan støtte enhederne i deres opgaveløsning. Afdelingen arbejder for at sikre og føre tilsyn med, at de decentrale enheder kender og følger administrative regler. Borgerne skal opleve, at de får en kompetent og uvildig rådgivning og vejledning, der gør dem i stand til at benytte de tilbud og valgmuligheder, kommunen stiller til rådighed. Kommunens leverandører skal opleve en kompetent, uvildig og smidig samarbejdspartner. Afdelingen vil sikre, at myndighedsopgaver løses i henhold til lovgivning og byrådsbeslutninger. Interne samarbejdspartnere - såvel i egen forvaltning som i andre forvaltninger - skal opleve en kompetent og samarbejdsvillig partner, der vil arbejde for den bedst mulige løsning for den samlede kommune. Afdelingen vil arbejde for at leve op til intentionerne i Helhed i forvaltningen. Det er målet, at udmeldte frister for sagsbehandling på de forskellige serviceområder overholdes. Alle i afdelingen vil arbejde for et godt socialt og fagligt miljø. Det skal være attraktivt at arbejde i afdelingen, så der altid kan tiltrækkes kvalificerede medarbejdere. Vi vil arbejde med at sikre kvaliteten i vores opgaveløsning. Vi vil give kompetent vejledning fastholde vores faglige stolthed sikre bedre og nemmere administration sikre korrekt politisk beslutningsgrundlag have ansvarsfølelse i udførelsen af vore opgaver sikre grundlag for overholdelse af love og regler 8
9 Vi vil arbejde for tilfredse brugere gennem målrettet kommunikation afholde nødvendige kurser og uddannelser at vi udadtil opleves som én enhed Vores specielle fokusområder inden for de næste to år er: videreudvikle ledelsesinformation videreudvikle de digitale informationssystemer, således der altid findes relevant digital vejledning til borgere og til decentrale enheder ligesom der arbejdes med at sikre flest mulige selvbetjeningsløsninger gennem rekruttering og uddannelse at medvirke til, at der i skolernes administration er kompetencer til at sikre udførelsen af de mangeartede administrative og økonomiske arbejdsopgaver. Pædagogik og Udvikling Overordnet beskæftiger Pædagogik og Udvikling sig med: Borger-/ brugerkontakt Politisk servicering Understøtning af udvikling og drift Tilsyn HR ift. ledere Pædagogik og Udvikling har under disse overskrifter bl.a. til opgave at være et serviceorgan for skolernes ledelse og pædagogiske personale. Pædagogik og Udvikling inspirerer og vejleder i relation til den daglige undervisning, fritidstilbud og folkeskolens krav og intentioner. En væsentlig opgave er at understøtte den pædagogiske udvikling på folkeskolerne i Aalborg Kommune. Det pædagogiske udviklingsarbejde er organiseret under betegnelsen Fælles Skoleudvikling. Skolevæsenets overordnede politikker udarbejdes og implementeres af Pædagogik og Udvikling. Desuden arbejdes der med kvalitetssikring af folkeskolerne samt udarbejdelse af prognoser, ledelsesinformation, analyser og indberetninger i afdelingen. SSP- og trivselsarbejdet er ligeledes placeret her. Pædagogik og Udvikling står for introduktion af nye lærere og skoleledere samt planlægning og koordinering af dele af efter- og videreuddannelsen for ledere, lærere og pædagoger. Afdelingen bistår skolerne med organisationsudvikling og arbejder med skolernes arbejdsmiljø og undervisningsmiljø. Derudover er der til afdelingen knyttet en række tjenester, der står til rådighed for skolerne: Pædagogisk MedieCenter - Pædagogisk MedieCenter varetager bl.a. administration, planlægning og ledelse af alle opgaver, der vedrører kommunens fælles, sammenhængende skolebibliotekssystem. Skoletjenesten - tilbyder inden for de obligatoriske fag aktiviteter, der understøtter anden undervisning. Aktiviteterne omfatter bl.a. emnerne miljø, biologi, geografi, historie og færdsel. 9
10 Skolernes Dramacenter - har til formål at støtte og fremme dramaaktiviteter i tværfaglige sammenhænge og dermed fremme den praktisk/musiske dimension. Pædagogisk it-team(pitt) har til formål til at inspirere, udvikle og støtte brugen af it til pædagogiske formål på skolerne i Aalborg. Formål for Pædagogik og Udvikling Formålet for Pædagogik og Udvikling er med udgangspunkt i Skoleafdelingens formål at fremme kvalitet og udvikling i undervisnings- og skolefritidstilbud til støtte for elevernes læring og udvikling. Indsatsområder Pædagogik og Udvikling arbejder løbende med indsatser på de områder, der er beskrevet ovenfor. Nedenfor er de aktuelle indsatser, der arbejdes med inden for de 4 indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse beskrevet: Ungeindsatsen Omlægning af 10.KlasseCentre Undervisningens organisering i overbygningen Sammenkøring af Elev- og Uddannelsesplaner Inklusion Etablering af inklusionsteam Inklusionsvejledere Tilrettelæggelse af evaluering Det innovative forældresamarbejde Pædagogisk it Trivsel Selvevaluering af it i undervisningen IT strategiplan Opkvalificering af trivselspersoner Alternativer til nødundervisning Ændring af områdestruktur Læseplan for trivsels- og SSP indsatsen Projektansøgning til uvm om elevfravær i skolens ældste klasser (projekt på 4 skoler) 10
11 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) PPR s vision er stedse at være en væsentlig aktør for udviklingen af det samlede skolevæsen som et vækstforum for børn og unge uanset behov, således skolen realiseres for alle. PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR etablerer den nødvendige specialundervisning, støtte til tosprogede børn og støtte i skolefritidsordninger (DUS). Det er PPR s opgave: at nå til en forståelse af pædagogiske og psykologiske problemstillinger omkring børn/unge i eller med forskellige former for vanskeligheder bl.a. set i relation til den sociale kontekst på skoler og i institutioner rådgive og vejlede børn, forældre, skoler/dus og evt. andre institutioner, herunder eventuelt formidle kontakt til andre instanser, der kan være til hjælp. PPR arbejder ud fra en erkendelse af barnets/den unges problemstilling og potentialer og kompetencer ligger altid til grund for den indsats, som PPR anbefaler. PPR tager i sin rådgivning og indsats afsæt i og har respekt for barnets/den unges og familiens livssituation og -opfattelse og for, hvor stærkt et indgreb, det er, når PPR foretager en intervention. PPR s udredning har altid udgangspunkt i barnets/den unges relationer på skolen, i institutionen og i hjemmet. Hovedkontoret for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Aalborg Kommune ligger i Godthåbsgade i Nørresundby. Til betjening af kommunens skoler og institutioner har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning to afdelinger Hasserisgaard og Tranumparken. Formål for PPR at PPR er den organisation i Aalborg Kommune, hvor børn, forældre og fagfolk naturligt søger råd om almen- og specialpædagogiske og psykologiske problemstillinger. at PPR stedse er en væsentlig aktør for udviklingen af det samlede skolevæsen som et vækstforum for alle børn uanset behov. at PPR sammen med skolerne udvikler pædagogiske metoder og indsatser, der bevirker, at langt flere børn vil kunne tilbydes et optimalt og målrettet undervisningstilbud på egen distriktsskole. at PPR aktivt via en række forskellige eksisterende indsatser og nye projekter medvirker til at realisere skolen for alle. at PPR tager initiativer, agerer og rådgiver ud fra, at alle børn med særlige behov bør tilbydes relevante og optimale udviklingsmuligheder. at PPR tager initiativer, agerer og rådgiver ud fra, at alle tosprogede børn, der endnu ikke mestrer det danske sprog, bør tilbydes relevante og optimale udviklingsmuligheder. at PPR er en synlig aktør på småbørnsområdet. PPR s indsatsområder PPR vil arbejde med ABC-modellen for at sikre en hurtig foregribende indsats, således børn med særlige behov i højere grad vedbliver inkluderet i almenskolen. 11
12 PPR vil i forbindelse med inklusionsindsatsen bringe praksisnær specialpædagogisk viden til almenskolerne i form af bl.a. Inklusionsteam, SpecialPædagogisk Team og kurser for almenskolernes personale. På baggrund af reduktionen i antallet af pladser i specialundervisningstilbuddene vil en øget anvendelsen af kompenserende it være nødvendig, da en del af de elever, der nu i stedet skal inkluderes i almenskolen, har vanskeligheder inden for sprog-læseområdet. I samarbejde med de eksisterende specialundervisningstilbud vil PPR arbejde på at tilrettelægge den specialpædagogiske indsats i tilbuddene, således denne matcher de kommende målgrupper. Aalborg Ungdomsskole Aalborg Ungdomsskole, også kaldet UngAalborg, er stedet, hvor unge i alderen år mødes i fritiden. Ungdomsskolen har et væld af hold og projekter, som unge kan tilmelde sig. Ungdomsskolen tilbyder også ungdomsklubaktiviteter i 32 ungdomsklubber og 8 juniorklubber. Desuden kan unge besøge de fem ungdomshuse. Ungdomsskolen er også UngAalborg Uddannelsescenter. UngAalborg Uddannelsescenter udbyder skole- og undervisningstilbud samt kortere kurser, projekter og fleksible forløb for unge i alderen år. Skoledagen veksler mellem undervisning i værksteder og i almindelige skolefag. På den måde får eleverne mulighed for at lære gennem sammenhæng mellem de praktiske aktiviteter og det teoretiske. Virksomhedsplan for UngAalborg : Center for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) UU-Aalborg er organisatorisk en kontraktstyret enhed under Skole- og Kulturforvaltningen. Kontraktstyringen betyder i praksis, at ansvaret for Ungdommens Uddannelsesvejledning er placeret hos centerlederen i UU- Aalborg. Centerlederen refererer til skolechefen. I loven omhandlende vejledning om valg af uddannelse og erhverv er det centralt, at vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. UU-Aalborg er et vejledningscenter for alle unge mellem 12 og 25 år i Aalborg kommune. Der er ansat vejledere, som tilbyder vejledning om uddannelse og erhverv. Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte unges egne ønsker, behov og kompetencer. UU-Aalborgs arbejde er underlagt alle sædvanlige regelsæt, kontroller og tilsyn, som i øvrigt gælder i Skole- og Kulturforvaltningen, herunder ledelsestilsyn, tilsyn fra Intern Revision og tilsyn fra kommunens eksterne revision. UU-Aalborg kan indgå samarbejdsaftaler med såvel kommunale som eksterne samarbejdsparter om vejledningsrelateret samarbejde. Virksomhedsplan for Ungdommens Uddannelsesvejledning: 12
Organisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen
Skoleforvaltningen Oktober 2006 Organisationsstruktur i Aalborg Skolevæsen Aalborg Skolevæsen bliver efter kommunesammenlægningen landets 3. største. Det er stadig intentionen, at skolevæsenet skal være
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereFamilie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver
Familie- og velfærdsafdelingen Organisering, samspil og opgaver 1 Familie- og velfærdsafdelingen Organisation, samspil og opgaver Én samlet forvaltning Fra den 1. april 2014 begiver vi os ud i en transformation
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereTilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.
Til Kopi til Fra Sagsnr. Forvaltningsledelsen Indtast Kopi til Sekretariat, HR og Udvikling Indtast sagsnr. Sekretariat, HR og Udvikling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS/KD
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereVirksomhedsplan. UU-Aalborg 2012/13
Virksomhedsplan UU-Aalborg 2012/13 01-02-2012 Vision: Værdier Visionen er organisationens ledestjerne. Visionen består af 2-5 statements, som beskriver vores forståelse af formålet med organisationen samt
Læs mereStrategiplan 2011-2014
Strategiplan 2011-2014 Skole- og Kulturforvaltningen 1 Indhold Forvaltningens strategiske mål 4 Strategiske mål for skoleområdet....8 Strategiske mål for kultur- og fritidsområdet..12 Strategiske mål for
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereBeslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov
Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Udmøntning af Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov - et samarbejde mellem Frederikshavn og Hjørring
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereSkole- og Kulturforvaltningens dagsordenspunkter:
Forum Fælles Rådgivende Organ Tid Tirsdag den 27.03. 2012, kl. 17-19 Sted Skole- og Kulturforvaltningen, Mødelokale 2 Deltagere Afbud Thomas Krarup, SKU Rasmus Brask, SKU Hans Henrik Henriksen, SKU Daniel
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereBilag til styrelsesvedtægten
Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereJobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune
Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune 10. juli 2014 Indledning Billund Kommune søger en kultur- og fritidschef. Der er tale om en nyoprettet stilling, som følge af en organisationsændring.
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereUdviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013
Udkast til: Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Den aktive ungdomsskole billede fra fremtidsdag med unge, marts 2010. Dagtilbud og Skole Assens Kommune 1 Indledning Sværme, netværk eller
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereUngestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune
Ungestrategi 2015-17 Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Strategiens opbygning vejen i arbejdet 6 3 Fælles værdigrundlag for og i arbejdet med
Læs mereSkoleleder til Glostrup Skole
Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereKommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud
Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten
Lokal samarbejdsaftale Rådmandsgades Skoles distrikt Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten Børnehuset Balder Røde Rose 3 Røde Rose 2 Samuelsgården Bifrost Børneraketten
Læs mereSamarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning
Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner 23. april 2010 Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereSkoleforvaltningsplan 2 (Gældende for årene 2008-2010)
Skoleforvaltningsplan 2 (Gældende for årene 2008-2010) 2 Indledning I foråret 2006 blev den første skoleforvaltningsplan udarbejdet. Som led i skolevæsenets kvalitetssikring udarbejdes der hvert andet
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereJob- og personprofil for stillingen som centerchef for Dagtilbud og Skole i Furesø Kommune
Job- og personprofil for stillingen som centerchef for Dagtilbud og Skole i Furesø Kommune 1 Indledning Stillingen som Centerchef for det nyoprettede Center for Dagtilbud og Skole er ledig til besættelse
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereFormål med ressourceteam
Hver dag møder over 30.000 børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige
Læs mereSammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Høringen er udsendt til: KLF, BUPL, FOA, Socialrådgiverforeningen, Psykolog Foreningen, institutioner, skoler,
Læs mereNiels Schmidt Skolekonsulent 89593029 nis@norddjurs.dk
Lillian Byrialsen Læsekonsulent Lissy Nørgård Konsulent for skolebiblioteksområdet og den pædagogiske it 89593176 lilb@norddjurs.dk 89592655 ln@norddjurs.dk Niels Schmidt Skolekonsulent 89593029 nis@norddjurs.dk
Læs mereAftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereSkolechef. Frederikssund Kommune
Skolechef Frederikssund Kommune 1. Indledning Frederikssund Kommune ønsker at ansætte en ny skolechef. Stillingen er vakant og ønskes besat snarest muligt, gerne pr. 1. august 2016 eller snarest derefter.
Læs mereKvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere
+ 0 IP. nr.: Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Til ledere Skema 1 + 0 + 0 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole... 1 Heldagsskole... 2 Intern skole på døgninstitution... 3 Andet...
Læs mereFælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed.
Punkt 6. Fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed. 2011-40355. Skole- og Kulturforvaltningen fremsender til Skole- og Kulturudvalgets drøftelse sagsfremstilling vedr. fælles budget for
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereMål og Midler Ungdomsskoler
Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs merePPR Aalborgs organisering og opgaver
Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereBeskæftigelsesplan 2015
Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske
Læs merePolitik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereSkolepolitik 2012-2015
Skolepolitik 2012-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 3 2.1 SKOLEPOLITIKKENS RAMMER 3 2.2 SKOLEPOLITIKKENS OPBYGNING 4 3. SKOLEPOLITIKKENS LÆRINGSSYN OG VÆRDIGRUNDLAG 5 4. SKOLEPOLITISKE
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mere2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3
Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereKONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles
Læs mereSSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune
SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune Indhold Forord 1 Generel forebyggelse på skolen/trivselsforum 2 Undervisningens placering 3 Undervisningen sigter på 4 Fase 1 5 Fase 2 6 Fase 3 7 Oversigt over
Læs merex Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel
Læs mereStrategi for inklusion i Brøndby Kommune
Strategi for inklusion i Brøndby Kommune 2015-2020 Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune, vedtaget af Børneudvalget oktober 2015 Styregruppe: Mette
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE STILLINGSPROFILBESKRIVELSE FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER () Byrådet har den 27. august 2014 vedtaget en ny organisering af fritids- og ungdomsskoleområdet
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mere