At undersøge virkningen af idræt

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "At undersøge virkningen af idræt"

Torben Torp
8 år siden
Visninger:

1 Idrætspsykologisk forskningsprojekt Retspsykiatrisk Afdeling Nyk. Sj. Mål: At undersøge virkningen af idræt v. Jim Toft, Ph.D. studerende i Idræt t og psykologi

2 Projekt design 2 års forberedelse til design 3 årigt PhD. projekt Heraf 2 år r til dataindsamling og 1 år r til undervisning og skriftlig fremstilling af afhandling Indskrevet ved Psykologisk institut KU

3 Hypotese: At fysisk aktivitet i form af idræt, leg og sport har en samlende virkning påp identitet og psyke hos mennesker ramt af skizofreni. Det vil sige, at det antages, at der eksisterer et tæt t samspil mellem krop og psyke, og at dette samspil påvirkes p ved fysisk bevægelse / idræt t / motorisk aktivitet

Det vil sige, at det antages, at der eksisterer et tæt t samspil mellem krop

4 Det mentale / Det psykiske Følelse / Det affektive Tanke / Det kognitive Handling / Det viljesmæssige

5 Kendetegn ved skizofreni Disorganiseret tankegang / følelser f Psykotiske symptomer Fordrejet oplevelse af virkeligheden Angst / Verden er fremmed Perceptionsforstyrrelse Social dysfunktion

6 Den skizofrene oplevelsesmåde Fragmentation / Dissociation / Agoni Af Jegt et et Jeg og krop skilles ad. Tanker følelse f og sansning samles ikke. Resultat kaos, ulyst og viljesløshed shed

7 De mange oplevelsesmåder Angst Skizofren Depressiv Stress Normal Alle modi / måder m kan være v i spil samtidig

8 Bevidsthed Repræsentation Forestillingsverden Automatiseret Modeller Tankegang/Tankeskema Billeder / Fantasi Præsentation Lige nu og her Realitet hvor jeg mærker realiteten lige nu på min krop Uden tolkninger Det der sanses Nærværende kontakt Engagement SAMMEN med andre

nu og her Realitet hvor jeg mærker realiteten lige nu på min krop

9 Idræt 8 patienter: Interview og observation Både boldspil og spinning i gruppe Individuel dans og fitness

10 Milan om idræt Idræt t har betydet meget for mig. Jeg føler f mig frisk og afslappet efter idræt. t. Jeg kan godt li idræt, fordi det er godt at være v i en gruppe. Det har betydet meget for mig, at I roser mig Godt Milan, siger I. I Jeg ville ikke være v sås frisk hvis jeg ikke havde haft aktiviteter som idræt. t.

Jeg kan godt li idræt, fordi det er godt at være v i en gruppe.

11 Observationer af Milan Ved spinning er Milan mere spontan og tager initiativ til små samtaler. Man kan se han stråler efter idræt, når n r han kommer ind på afdelingen. Sociale relationer er blevet bedre. Dette er nok sket i idrætten. Er i en gruppe, hvor han har en rolle kompetence, som er svært at vise i afdelingen. Hoved mindre foroverbøjet mere fri kropsholdning hans gang er blevet mere fri og raskere. Det er en kropsmæssig ssig ændring til det bedre ja væsentlig v bedre Milan omtaler altid idræt t og hvor godt det er for ham. Idrætten har givet ham sejre. Det er som om han vågner v op, når n r han laver spinning. Den mur der normalt omgiver ham er væk, v når n r han kommer ind fra idræt. t.

Hoved mindre foroverbøjet mere fri kropsholdning hans gang er blevet mere fri og raskere.

12 Morten om idræt Jeg bliver i bedre humør mine tanker bliver bedre. Alle burde træne. Fordi når n r man har tvangstanker, sås er det godt, fordi man afleder tankerne. Mine tvangstanker bliver mindre så tænker jeg kun påp at træne og blive øm. m. Det er godt at træne det afleder tankerne. Det er sjovt at træne. Det er fedt at løfte l vægte v, godt for musklerne. Jeg er i hvert fald glad for at træne. ne. Jeg kan godt li ømhed i kroppen. Det hjælper påp mig at træne. Jeg får f r det godt af det.

Mine tvangstanker bliver mindre så tænker jeg kun påp at træne og blive øm. m. Det er godt at træne det afleder tankerne.

13 Observationer af Morten Morten udtrykker glæde ved at deltage i idræt. Det er dejligt og det er sundt,, siger Morten, og han mener det. Er bedre i kontakten og har øjenkontakt efter, at han har dyrket idræt. t... han trak vejret påp en anden måde, m da han kom ind fra idræt, det var ligesom om han havde rettet sig op, at han trak vejret mere frit og også så gladere ud. Han bliver mere almindelig i sin forholdemåde de (mindre utålmodig og mere lyttende). Jeg synes, jeg ser Morten mere rettet op efter, at han er kommet i gang. Han har en anden holdning. Hovedet plejer at hænge h han er mere rank.

.. han trak vejret påp en anden måde, m da han kom ind fra idræt, det var ligesom om han havde rettet sig op, at han trak vejret mere frit og også så

14 Peter om idræt/cykling Jeg vil gerne køre k sås stærkt, at jeg ikke kan mærke m bevidstheden. Jeg bliver i godt humør r af at cykle sammen med dig og ikke alene, og jeg bliver motiveret til resten af dagen ved cykling. Det er et skulderklap til resten af dagen. Særpræg: Puls meget høj h langsom vejrtrækning

Jeg bliver i godt humør r af at cykle sammen med dig og ikke alene, og jeg

15 Observationer af Peter Hans tanker er mere strukturerede efter idræt. t. Peters verbalisering er bedre efter idræt Peter virker mere glad og samlet, når n r han har lavet idræt Peter var meget positiv og meget relevant i tale i forbindelse med idræt

16 Hvordan kan det forklares?

17 Bevidsthed og Motorik Repræsentation Præsentation Forestilling Kropsbillede Kropslige stimuli Sansninger

18 Kropsbillede og kropsskema Kropsbillede/Body image Forestillingen om sig selv Kropsoplevelse og kropsligt selvbillede Tankemæssige oplevelsescentrum Kropsskema Tidligere motorisk Indlæring / Handling / Erfaring Jim Toft

selvbillede Tankemæssige oplevelsescentrum Kropsskema

19 Lyst og Fryd Sansning => Oplevelse => Vitalitetsaffekt Motorik samler sanserne / modaliteterne og kropsskema og kropsbillede Sanser og Modaliteter (lugte, føle, f smage, se, høre) h

20 Motivation Gamle skemaer (oplevelse af og erfaringer med idræt) ligger gemt som ressource Bevægelse er forbundet til vitalitet / fryd Mit gamle jeg kan mærkesm (kropslige erfaringer ligger dybere end skizofrene symptomer) Vilje Handling Mening = Agency

vitalitet / fryd Mit gamle jeg kan mærkesm (kropslige

21 Agency Bevægelse er sansesamling. Sansesamling øger oplevelsen af at være v aktør, at sætte s styring og handling i gang. Oplevelse af at være v herre i eget hus / liv. Først her opstår r mening Den fysiske aktivitet => at gåg fra 3. person til 1. person Dvs. Jeg-følelse / Jeg-oplevelse / NærvN rvær

22 Idrætten som rum Idræt t er kulturelt funderet Kropsskema ambivalens og motivation Aktive, selvvalgte, frivillige, viljebetonede bevægelser Leg og idræt t som veldefineret rum Samhørighed / Intersubjektivitet og Kropsterritorium

23 Realitetsbevidsthed Uvirkeligt tankeunivers Fuldt engagement Motorik korrigerer oplevelsen af virkeligheden

24 Forudsætning for Realitetsbevidsthed Et eget skabt frirum Bro mellem mig og ikke-mig

25 Idræt t som behandling Idræt t er ikke et instrument Patienten er ikke et instrument Behandling er altid instrumentel

26 God behandling Bygger påp motivation Lyst Mening Aktiv indstilling Dygtige humant orienterede medarbejdere

27 Søren Kierkegaard holdt af at gå. g. Det kommer til udtryk i et brev fra 1847 til hans svigerinde Henriette, som har været v syg: Tab for alt ikke lysten til at gå. g. Jeg går g r mig hver dag det daglige velbefindende til og går g r fra enhver sygdom; jeg har gået g mig mine bedste tanker til og jeg kender ingen tanke sås tung, at man jo ikke kan gå fra den.

28 Kroppens betydning Barnets jeg er kun et kropsjeg Al tænkning t er baseret påp kroppen det sansemotoriske Barnets udvikling fra spæd d til pubertet er baseret påp kroppen Eksistens vi lever med et billede af os selv som til stede i verdenen som krop

29 Det mentale / Det psykiske Det affektive Det kognitive Det viljemæssige

Relaterede dokumenter

Hvorfor idræt? 1 - generelt

Hvorfor idræt? 1 - generelt Fysiologisk sindslidende har lavere gennemsnitlig levealder mange livsstilssygdomme Socialt afstigmatiserende og inkluderende nye selvbilleder Psykologisk mening, nærvær, samlethed,