Motorvejen Høgild - Brande 8. oktober 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motorvejen Høgild - Brande 8. oktober 2007"

Transkript

1 Motorvejen Høgild - Brande 8. oktober 2007

2 2 Motorvejen Høgild-Brande Den 14 km lange motorvej fra Herning til Brande tager sin begyndelse umiddelbart øst for Høgild. Den midlertidige etapeafslutning fjernes, og motorvejen føres herfra parallelt med den nuværende rute 18 mod syd, hvor et mindre søområde ved Høgild Overgaard Plantage passeres på en 70 m lang dalbro. Landskabet syd for Herning er domineret af store vidder og er sine steder kun let kuperet. Det er formet af istidens smeltevand, der strømmede ud over det isfrie Vestjylland og fyldte dalene i istidslandskabet op med sand og grus - ideelt til vejbyggeri. Motorvejen er, bortset fra ved dalbroerne, lagt tæt på det nuværende terræn. Det er således kun ganske få steder, at dæmnings- eller afgravningshøjden overstiger et par meter. Lidt længere mod syd er der etableret et rasteanlæg, som har fået navn efter lokaliteten Søby. Rasteanlægget er i første omgang forsynet med toiletbygninger og diverse informationsstandere og vil på sigt kunne udvides med tank- og andre servicefaciliteter. Rasteanlægget har fået en særlig cirkulær form, som omkranser et fredet hedeareal, hvor der er udsat får (mere herom på side 14-15). Motorvejen passerer Søby Å på en 105 m lang dalbro og kort derefter Mindelundvej, som er ført over motorvejen. Herfra drejer motorvejen i to store modsatrettede buer væk fra den nuværende hovedlandevej og passerer Arnborg i en afstand af godt en km. Ved Fasterholtvej er der etableret et tilslutningsanlæg (nr. 13 Arnborg ), som giver forbindelse til landevej 439 og foruden Arnborg også til bl.a. Skjern videre mod vest og Ejstrupholm mod øst. Fra Arnborg føres motorvejen uden om Arnborg Svæveflyvecenter og videre mod syd langs den nuværende hovedlandevej. Holtum Å, som også udgør kommunegrænsen mellem Herning og Ikast-Brande Kommune passeres på endnu en dalbro broen er 180 m lang. 3 km længere mod syd er der etableret et tilslutningsanlæg (nr. 12, Brande N), ved Fasterholtvej i Ikast-Brande Kommune og lidt længere mod syd passeres Skjern Å på en 200 m lang dalbro, inden motorvejen kobles på den nuværende motortrafikvej, Brande Omfartsvej. Længdeprofil Motorvejen set fra Mindelundvej

3 3 Motorvej bygger bro til Europa 180 meter motorvej over Holtum Å slår bro over kommunegrænsen mellem Ikast-Brande og Herning Kommuner, når motorvejsstrækningen mellem Høgild og Brande åbner. Men symbolikken er ikke det vigtigste for de to kommuner. Det væsentlige er, at motorvejen fører midtjyderne endnu tættere på en hurtig forbindelse til Europa. Borgmestrene Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune, og Lars Krarup, Herning Kommune, mødtes på dalbroen over Holtum Å i begyndelsen af september til en snak om motorvejen og dens muligheder. Hvad betyder den nye motorvejsstrækning for Ikast-Brande Kommune? Carsten Kissmeyer: Specielt for den sydlige del af kommunen betyder den lettere adgang til trekantsområdet og til Europa. Motorvejen bliver en kanal til at skaffe arbejdskraft og til at komme ud i verden med varer. Så virksomheder især i Brande får unikke muligheder med motorvejen. Samtidig ligger vi i et område, hvor priserne på huse og industrijord stadig er attraktive, godt nok har vi ikke alt for meget arbejdskraft, men den vi har er varieret. Man kan også sige, at motorvejen forbinder Ikast og Brande byer. Jeg har ikke selv besluttet endnu, hvilken vej jeg vil køre. Den hurtigste ad motorvejen eller den korteste ad landevejen. Lars Krarup: For Ikast-Brande Kommune? Den vil betyde det samme som for hele egnen. Hvad betyder den nye motorvejsstrækning for Herning Kommune? Lars Krarup: Hele motorvejen fra Herning til Vejle får en enorm betydning for befolkningen og for erhvervslivet. Jeg lovede sidste år, at jeg leverer det helt store tandpastasmil, når motorvejen åbner helt til Vejle. Så smilet bliver stadig større. Motorvejen knytter Midtjylland til resten af Europa, det bliver nemmere at komme til og fra vores del af landet. Meget af den tungere produktion ligger jo vest for den jyske højderyg, så infrastruktur er et konkurrenceparameter for vores virksomheder. Carsten Kissmeyer: Motorvejen betyder, at Herning bliver et trafikknudepunkt. Det bliver lettere at komme til og kommer fra. I fremtiden bliver Herning jo beriget med motorvejsforbindelse til Århus og til Vejle, så det er en super investering, den danske stat laver i området. Motorvejen fører også til Ikast-Brande og Herning Kommuner, hvad har I hver især at byde på? Carsten Kissmeyer: Vi begynder at se en ny type naturturister, som er anderledes end turisterne ved kysten. Allerede nu har Ikast- Brande Kommune mange naturturister som kommer på grund af vores vandløb og den uberørte natur. Hvis vi produktudvikler på det tilbud, har vi meget at byde på også i fremtiden. Med de nye motorveje og gode jernbaneforbindelser ligger vi særdeles godt for bosætning med hurtig adgang til en stor del af den jyske Østkyst. Ikast-Brande Kommune har gode byer, en smuk natur, en særdeles velfungerende offentlig service og ikke mindst mange arbejdspladser, så samlet set ser vi særdeles positivt på fremtidens bosætning. På erhvervssiden har vi en særlig iværksætterånd og et specielt erhvervsdrive at byde på - det er nærmest blevet vores varemærke. Lars Krarup: Herning Kommune har en bred kulturvifte at byde på allerede i dag. Alle fremtidsforskere siger, at i dag er det vigtigt at skabe boliger ved vandet. Om år vil vi bo op ad naturen. Hvis det passer, så har vi virkelig noget at byde på. Med både kultur og natur står vi med en stærk palette i vores del af landet, og derfor kigger jeg lyst på fremtiden, selv om alle siger, at tilflytningen sker til København og Århus. Hvis I kunne bestemme, hvordan skulle motorvejsstrukturen så være i området? Hvad er det næste vejprojekt, der skulle laves? Carsten Kissmeyer: Jeg tager det som en forudsætning at motorvejene til Århus og Vejle bliver færdige i en fart. Jeg har da også med stor interesse læst Vejdirektoratets indspark om hovedlandevejen den gamle hovedvej fra Kolding op over Viborg og til Aalborg og at man i det tracé tænker at lave en ny motorvej. Det synes jeg er meget, meget spændende, for så vil Nr. Snede og den del af vores kommune danne en trekant som lynhurtigt vil forbinde os med hinanden og med omverdenen. Så den investering ser jeg da frem til selv om det er nok først er engang i år stykker den kommer Lars Krarup: Næste stykke er givet at få de sidste kilometer motorvej til Vejle færdig, så Herning og Ikast-Brande bliver forbundet med resten af Europa. Det har topprioritet. Det næste er så at løse trafikproblemerne i Silkeborg, noget jeg forstår, at også regeringen er interesseret i. Derefter kan vi så begynde at se nordpå i forhold til Herning, og så synes jeg, der er noget, trafikforskerne overser. Der er en ret betydelig trafik af både turister og erhverv til og fra Ringkøbing, som skal prioriteres bedre. De to borgmestre Lars Krarup (t.v.) og Carsten Kissmeyer ser over landskabet fra dalbroen over Holtum Å. Foto: Nils Lund Endnu 14 km motorvej færdig Den 8. oktober 2007 åbner Vejdirektoratet 14 km motorvej fra Høgild syd for Herning til Brande, næsten præcist et år efter vi åbnede de 25 km motor- og motortrafikveje nord herfor, som fører videre til og omkring Herning. Projektet omkring Herning afsluttes i Motorvejen Høgild - Brande 2008 med åbningen af den sidste etape motortrafikvejen fra Vardevej til Snejbjerg. De nye veje er led i en politisk aftale, om at rute 18 mellem Herning og Vejle gradvist skal udbygges til motorvej. Med den nye motorvej er et stort og vigtigt skridt taget med Tekst: Malene B. Sørensen, Tony K. Andersen, Jochim Kempe Foto: Barker & Barker, Frode Mogensen, Herning Museum, Herning Folkeblad Oplag: ca Distribution: Tillæg til Herning Folkeblad den 3. oktober 2007 Produktion og tryk: Mediehuset Herning Folkeblad Udgiver: Vejdirektoratet i samarbejde med Mediehuset Herning Folkeblad Vejdirektoratet vil gerne takke alle medvirkende for deres bidrag henblik på at realisere planen om at forbinde Herning og Vejle med motorvej og at skabe forbindelse til motorvejsnettet i Europa. Beslutningen om at anlægge nye højklassede veje omkring Herning blev første gang taget med vedtagelse af projekteringsloven i I 1999 blev det fulgt op med vedtagelse af anlægsloven. På daværende tidspunkt var der tale om motortrafikveje, men i 2002 besluttede folketinget, at strækningen fra Sundsvej til Brande fra start skulle anlægges som motorvej. Anlægsarbejdet mellem Høgild og Brande begyndte i 2004 med byggeriet af broerne på strækningen. Sommeren 2005 begyndte jordarbejderne og fra efteråret 2006 har belægningsentreprenørerne været i fuld gang med at lægge asfalt. I år er diverse færdiggørelsesarbejder fulgt efter, og her oktober 2007 står vejanlægget så færdig. Den nye motorvej har som alle store vejbyggerier budt på udfordringer, men det er - ikke mindst takket være et forbilledligt samarbejde med de involverede myndigheder og med entreprenørerne - lykkedes at få vejene færdige til tiden, og med et resultat, der lever op til intentionerne om at skabe en moderne, smuk og sikker motorvej i harmoni med omgivelserne. Henning Christiansen Vejdirektør

4 Viden der bringer mennesker videre Vi ønsker tillykke med den nye motorvej--- Rambøll har projekteret den 180 m lange dalbro over Holtum Å. Broens slanke og økonomiske design er opnået ved brug af avancerede 3-dimensionelle geometri- og beregningsmodeller.

5 5 Brandevirksomheden BioMar A/S er verdens tredjestørste producent af fiskefoder. På billedet ses Lars Rahbæk (t.v.), der er administrerende direktør i BioMar A/S, og logistikchef Berthel Vestergaard. Foto: Flemming Hansen Europa rykker tættere på Brande Når motorvejen kommer, får den stor betydning for transport til og fra Biomar A/S i Brande Af Thomas Vang Nielsen tons råvarer ind - og tons fiskefoder ud. Det er ikke småting, der hvert år kører til og fra verdens tredjestørste producent af fiskefoder, virksomheden BioMar A/S i Brande. - Vi er jo en industrivirksomhed, der ligger tæt på bymæssig bebyggelse, så bedre muligheder for at flytte tung trafik hurtigt væk fra byen gavner både os og vores naboer. Derfor er det klart i vores interesse at få trafikken ud på motorvejen, siger Lars Rahbæk, der er administrerende direktør i BioMar A/S. Tid er penge I alt tons skal transporteres på lastbiler. Heraf skal cirka tons køres via den nye motorvej. Divideret med den mængde lastbilerne kan have på ladet, betyder det, at omkring 5000 lastbiltransporter skal køre via motorvejen hvert år. Og motorvejen vil øge BioMar A/S konkurrencedygtighed, vurderer logistikchef, Berthel Vestergaard. Logistikchef Berthel Vestergaard, til venstre, og administrerende direktør i BioMar A/S Lars Rahbæk ser fordele i den nye motorvej. Foto: Flemming Hansen - I bund og grund er det et spørgsmål om, at kortere transporttid giver færre transportomkostninger. Kortere leveringstid giver også en bedre leveringssikkerhed og større kundetilfredshed. Mit job er at fokusere på, hvad transporttiden koster i kroner og ører. Bare en lille besparelse på få procenter bliver til rigtig mange penge, når man har så mange lastbillæs, som vi har. Reglerne for køre-hviletider hos lastbilchaufførerne er også blevet skrappere, så jo mere effektiv deres kørsel på vejene er, jo billigere er vores udgifter til transporten, forklarer Berthel Vestergaard. Nemmere rekruttering Men motorvejen har ikke kun betydning for de mange tunge transporter. Administrerende direktør, Lars Rahbæk, tænker også på virksomhedens muligheder for at tiltrække medarbejdere. - Jo lettere det er at komme til Brande, jo nemmere er det at skaffe medarbejdere. Vi er en relativt videnstung virksomhed, der bruger mange ressourcer på forskning og udvikling. Vi er nødt til at have rigtig dygtige og kvalificerede medarbejdere. Ofte kommer de langvejs fra, så hurtig transporttid er meget vigtig. Hovedparten af vores ansatte i produktionen kommer fra lokalområdet, men de fleste fra administrationen bor i byer meget længere væk, så det er vigtigt, at de har gode og hurtige transportveje, mener Lars Rahbæk, der også ser muligheder for udviklingen af Brande by med den nye motorvej. Motorvej skaber vækst - Vi kan jo kun være interesseret i, at der er et godt erhvervsliv her i Brande-området. Det er med til at sikre vækst og udvikling i byen, og det tiltrækker folk, og får dem måske til at bosætte sig på egnen, eller i hvert fald at synes bedre om at arbejde her. Nye typer virksomheder i Brande er også lig med vækst, for når der er mange forskellige jobmuligheder, kan en person flytte hertil og få job hos os, samtidig med at ægtefællen også har mulighed for at finde arbejde i byen, mener Lars Rahbæk. Hurtigere i luften På BioMar A/S ser man frem til, at hele motorvejsprojektet er færdigt, da det afkorter køretiden til Billund Lufthavn. - Dels har vi kunder og leverandører, der kommer på besøg, og de kommer for det meste ind i landet via Billund Lufthavn. Dels har vi mange medarbejdere, som rejser ud i verden, og vi har mange ansatte fra vores udenlandske fabrikker, der kommer hertil, siger Lars Rahbæk. BioMar A/S Stiftet i 1962 af en gruppe danske opdræt tere under navnet»dansk Ørred foder A/S«. I dag verdens tredjestørste producent af fiskefoder. Ejet af: Schouw & Co. Produktion: tons fiskefoder, heraf tons i Brande. Ansatte: 500, heraf 85 i Brande. Omsætning: 3,3 milliarder kroner. To tredjedele af produktionen fra fabrikken i Brande går til eksport. Eksporterer til over 20 lande, primært i Europa.

6 6 Status på motorvejsbyggeriet fra Herning til Vejle Folketinget har besluttet, at rute 18 fra Herning til Vejle skal ombygges til motorvej. Planen er fortsat, at motorvejen står helt færdig i Det vil gøre det hurtigere og sikrere at komme frem Den godt 70 km lange strækning mellem Herning og Vejle udbygges etapevis til motorvej. Med åbningen af motorvejen Høgild Brande samt åbningen af 1. etape af Brande Riis den 19. november 2007 resterer ca. 43 km for at nå dette mål. Brande-Riis (14 km, herunder de 2½ km som åbner 19. november 2007) 1. etape af motorvejen Brande Riis, de 2½ km fra Vibjerg til Riis åbner for trafik 19. november Samtidig åbner Diagonalvejen syd om Give, som Vejdirektoratet har overtaget og færdiggjort efter kommunalreformen, hvorved der er skabt en ny forbindelse mod Billund fra det østjyske område. Motorvejen videre fra Vibjerg til Hjortsballe (Givevej), som er ca. 3,5 km lang, forventes åbnet i 2008, og i 2012 forventes de sidste godt 8 km videreført mod nord til Brande. Ved passagen af Brande Å og Vejlevej er etableret en 180 m lang dalbro. 40 minutter fra Herning til Vejle Når motorvejen er færdigbygget vil de godt 70 km mellem Herning og Vejle tage ca. 40 minutter i personbil. I dag tager turen ca. 1 time. Trafiksikkerheden væsentligt forbedret Trafiksikkerheden på den nye rute 18 bliver også væsentlig forbedret med åbningen af motorvejen - Vejdirektoratet forventer en halvering i antal uheld. De sidste 5 år er der sket i alt 28 uheld, heraf 17 personskadeuheld på den gamle rute 18 mellem Høgild og Brande - det svarer til knap 6 uheld pr. år. Uheldsberegningsmodeller viser, at dette tal vil falde til ca. 3 uheld pr. år, når den nye motorvej er taget i brug.

7 7 Bording - Funder Folketingen vedtog i maj 2004 en anlægslov for motorvejen mellem Bording og Funder. Motorvejsstrækningen er ca. 12 km lang og er en del af den fremtidige motorvej mellem Herning og Århus. Motorvejen forventes åbnet i Brande Omfartsvej (8 km) Folketinget har principgodkendt, at den 8 km lange to-sporede motortrafikvej skal udvides til motorvej. Vejdirektoratet har netop afsluttet VVM-høringen, og forslag til anlægslov forventes fremsat i folketinget omkring årsskiftet 2008/2009. Projektet indebærer, at der etableres to nye kørespor samt nødspor i sydvest-siden af den eksisterende motortrafikvej (dvs. ind mod Brande). Udbygningen af Brande Omfartsvej til motorvej forventes at stå færdig i Riis - Ølholm Vejle (24 km) Folketinget vedtog maj 2006 anlægslov for motorvej mellem Ølholm og Vejle og for udbygning af motortrafikvejen mellem Riis og Ølholm til motorvej. Strækningen er i alt ca. 24 km lang. Den 30. maj 2007 blev linjeføringen for strækningen Ølholm Vejle godkendt af Ekspropriationskommissionen ved linjebesigtigelse. Motorvejen tager udgangspunkt i Riis - Ølholm strækningen (den eksisterende 13 km lange motortrafikvej) umiddelbart vest for overføringen af Tørringvej/Ildvedvej og løber herefter i østlig retning, nord om Hvolgård og Hvol gård Skov. Herfra fortsætter den mod sydøst, hvor den krydser eksisterende Rute 13/18, Viborg Hovedvej sydvest for Ølholm. Herfra forløber den mod syd parallelt med og øst for Viborg Hovedvej frem til skæring først med Skanderborgvej og lidt sydligere skæres rute 13 igen umiddelbart vest for Lindved. Motorvejen fortsætter mod syd, parallelt med og i en afstand af m på vestsiden af Viborg Hovedvej, indtil den drejer mod øst nord om Hornstrup Mølleby og videre mod tilslutningen til E45. Motorvejen mellem Riis - Ølholm - Vejle forventes at åbne for trafik i Rute 18 ved Lindved

8 Alle veje fører til HERNING - her er alle muligheder åbne... - for en aktiv fritid - for kultur i alle afskygninger - for at nyde naturen og den rene luft - for en boligløsning der passer dig og din familie Få nærmere informationer om Herning Kommunes attraktive BOLIG- eller ERHVERVSGRUNDE - kontakt Juridisk Afdeling - tlf

9 9 Søen ved Arnborg Nærmeste naboer til motorvej Landskabet er blevet kønnere, nu motorvejen er færdig, synes Birgit og Vagn Olsen, der bor som nærmeste naboer til motorvejen ved Arnborg Birgit Olsen var fortvivlet, da Vejdirektoratet første gang præsenterede planerne om en motorvej mellem Høgild og Brande. Vejen skar halvdelen af Birgit og Vagn Olsens jorder væk og løber i dag 200 meter fra deres ejendom. Men man vænner sig til det, synes ægteparret. - Landskabet er blevet helt anderledes. Det er blevet kønnere når man står deroppe på broen og ser ud over det hele, siger Birgit Olsen og forsøger at forberede sig på bilernes kommen på vejen. - Jeg er meget spændt på støjen. Jeg tror, vi skal belave os på, at der kommer en vis støj, siger hun, mens Vagn Olsen er mere kontant. - Selvfølgelig skal vi det. Men vi har vænnet os til alt det andet. Om et halvt år, så hører du ikke bilerne mere, siger han og ser fordele ved at bo så tæt på tilkørslen ved Arnborg. - Jeg arbejder i Herning. Med motorvejen kommer jeg hurtigere derind end med landevejen, siger han. Nye naturoplevelser Og så er der omgivelserne. En frodig have omgiver ejendommen og viser tydeligt, at ægteparret Olsen nyder havearbejdet. Bede og græs snor sig i lommer og aflukker og kranses af en bæk og høje træer. Først her på den anden side opdager man vejen, og et nyanlagt regnvandsbassin. - Vi har fået lov at klippe græsset rundt om regnvandsbassinet, forklarer Vagn Olsen, der med enkle midler har gjort også bassinet til en naturoplevelse. Et par bænke indbyder til et ophold i den ny natur omkring ejendommen. - På sigt tror jeg ikke, ejendommen bliver mindre værd end nu, vurderer Vagn Olsen. Parrets grund er ellers næsten halveret med motorvejen. Da de købte ejendommen i 1985 hørte 15,5 ha jord til. I dag har de godt 8 ha tilbage. - Vi valgte ikke at købe ny jord, for hvad skulle vi bruge suppleringsjord til? 15 ha er hverken til at leve eller dø af, og jeg arbejder fuld tid ved siden af. Og her er stadig areal nok til et par heste, siger Vagn Olsen. Håber på vildthegn Hans eneste udestående med Vejdirektoratet var, hvorvidt der kommer vildthegn op på strækningen ved Arnborg eller ikke. Som jæger ligger det ham på sinde, og de har både råvildt og kronvildt i området. - Jeg kunne godt ønske mig, at Vejdirektoratet havde informeret om ændringerne, så jeg skrev til dem og til Skov- og Naturstyrelsen om vildthegnet. - Men rent jagtmæssigt kan jeg kun være tilfreds. For vi har fået erstatning for forringet jagtmuligheder. Tillykke med de nye broer Carl Bro Gruppen har projekteret adskillige kendte bro- og tunnel projekter i Danmark og i udlandet. Senest har vi haft fornøjelsen af at projektere fire broer på strækningen det har været spændende. Grontmij Carl Bro ønsker tillykke med den nye motorvej og tak for et godt samarbejde. Vil du vide mere om Grontmij Carl Bro, så læs mere på Grontmij Carl Bro er en del af hollandske Grontmij, der er Europas femtestørste rådgivende ingeniørvirksomhed. Grontmij rådgiver inden for anlæg, byggeri, miljø, vand, industri og energi og er bl.a. repræsenteret i Holland, Danmark, England, Tyskland, Belgien, Polen, Irland, Sverige og Vietnam.

10 10 Arkæologiske undersøgelser Herning Museums undersøgelser resulterede i spor efter bebyggelser gennem mere end år Af Tinna Møbjerg og Hans Rostholm, Herning Museum Strækningen fra Høgild i nord til Brande Omfartsvej i syd er på godt 14 km. Typisk for denne strækning er, at den passerer en række større og mindre vandløb. Det skulle vise sig, at netop plateauerne ved en del af disse vandløb var oplagt til bebyggelse. Ellers er området meget sandet og indbyder ikke umiddelbart til bosættelser. Nogle steder var det nødvendigt at afgrave et tykt lag af flyvesand for at nå ned til den gamle overflade, hvor bopladssporene fandtes. Herning Museum foretog de indledende undersøgelser i 2004 i form af rekognosceringer og forundersøgelser (prøvegravninger) på broområder ved fire af de største vandløb Høgild Bæk, Søby Å, Holtum Å og Skjern Å. I løbet af foretoges der forundersøgelser på hele strækningen. Der blev gravet søgegrøfter, som normalt er 4 m brede, jævnt fordelt over vejtraceet og de tilstødende arbejds- og råstofområder. Ved forundersøgelserne blev der gravet søgegrøfter med en samlet længde på godt 32 km. Forundersøgelserne medførte, at der efterfølgende skulle foretages egentlige udgravninger på 7 lokaliteter. Et par af de større udgravninger fortjener nærmere omtale. En år gammel boplads For mere end år siden slog en jægerfamilie sig ned ved en lille sø ved Enggård nær Skjern Å, hvor jagtmulighederne var gode. Opholdet var kortvarigt og kun ganske få pilespidser de såkaldte mikrolitter blev efterladt på stedet. I modsætning til de senere perioder af vores forhistorie, hvor der findes spor af nedgravede stolper, affaldsgruber og grave, er flinten normalt det eneste, der er bevaret fra jægerstenalderen. Kulturlag med flint er desuden ofte svære at erkende og fremkommer som regel i forbindelse med udgravning af fund fra senere perioder. Men for hver gang der bliver undersøgt en lille koncentration af flintredskaber, får vi endnu en brik til forståelsen af vores ældste forhistorie. Ved Enggård blev der lige under pløjelaget fundet en del flintredskaber, som ud fra formen på pilespidserne kan dateres til Maglemosekulturen ( f.kr.). Sporene fra den tidligste brug af området var dog ret spredte. Men placeringen i det kuperede terræn ned mod et vådområde, som oprindeligt har været en lille sø med forbindelse til Skjern Å, har været attraktivt. Der Udgravning af boplads fra Ertebøllekultur ved Enggård i marts findes nemlig spor af flere bosættelser op gennem tiden. Fund fra Ertebøllekulturen Selv om en del af de gamle kulturlag er forstyrret af dyrkning, har flyvesand dækket de lave sænkninger i terrænet og herved bevaret sporene til i dag. Det drejer sig blandt andet om et lille område på 4,5 x 4,5 m, hvor der blev registreret næsten 200 flintredskaber, blandt andet flækker, afslag, stikler, skiveøkser og tværpile. Disse fund dateres til Ertebøllekulturen ( f.kr.), som er den yngste fase af jægerstenalderen. Spor af de første bønder Lidt vest for foregående fund blev der udgravet en 5 x 6 m stor grube, som næsten var 1 m dyb. Heri blev der fundet mere end 500 stykker flint. Det interessante er, at alle disse afslag antagelig stammer fra produktion af økser. Økserne er ikke efterladt på bopladsen, men er bragt med til næste boplads, og afslagene er det affald, man ikke har kunnet bruge igen. Ud fra redskabsteknologien kan vi datere dette fund til den tidligste del af bondestenalderen ( f.kr.). I den nordøstlige del af udgravningsområdet blev der fundet et regulært udsmidslag under et tykt lag flyvesand. I dette affaldslag fremkom der flere lerkarskår og en del flintredskaber, som ud fra formen dateres til bondestenalderen, antagelig Enkelt gravskulturen ( f.kr.) Bopladsfund ved Høgild Bæk Udgravningerne ved den nordligste del af vejtraceet ved Overgård i Høgild viste også spor fra forskellige kulturhistoriske perioder. Bopladsen var placeret på en svag forhøjning med udsigt ud over et vådområde ned mod Høgild Bæk. Lige under pløjelaget blev der registreret ardspor (spor efter pløjning) og enkelte lerkarskår, som dateres til bronzealder. Disse fund hører utvivlsomt sammen med en større bornzealderboplads, som museet udgravede i forbindelse med motorvejsbyggeriet lidt længere nordpå. Her fandtes blandt andet otte huse, 70 kogestensgruber og gruber med fund fra yngre bronzealder ( f.kr.). Under laget fra bronzealderen fremkom flintgenstande, flintafslag og enkelte lerkarskår. Alle disse genstande kan dateres til Erte bølle- Affaldslag dækket af flyvesand udgraves ved Enggård. Foto: Herning Museum Foto: Herning Museum kulturen. Der blev fundet cirka 600 flintredskaber, blandt andet flækker, flækkeblokke, flækkeskrabere, stikler, økser og mere end 50 tværpile. Hertil kommer en del lerkarskår, som kan stamme fra samme lerkar. Desuden er der et meget stort antal flint afslag, hvoraf mange er ganske små (2-3 mm). Sammen med de mange flækkeblokke og blokafslag viser det, at både produktionen af redskaber og opskærpningen er foregået på stedet. Det forholdsvis store antal tværpile fortæller om jagten. De mange flæk ker og flækkeskrabere viser desuden, at kød og skind også blev tilberedt på bopladsen. Derimod tyder de få stikler og økser på, at arbejde i ben og træ måske er sket et andet sted. Det er sjældent, at vi finder andet end flintredskaberne fra Ertebøllekulturen, men på den østlige del af bopladsen blev der udgravet et lille ildsted. Det var ikke muligt at afgøre, om ildstedet har været del af en bolig, eller om maden er blevet tilberedt i det fri. Middelalderbebyggelse ved Fløvej I forbindelse med vejomlægning af Fløvej ved østsiden af motorvejen undersøgte vi en bebyggelse, som er fra tidlig middelalder ( ) og måske rækker tilbage i vikingetid. Bebyggelsen bestod af flere gårdsanlæg, som hver havde flere huse afgrænset af hegn. Der kunne udskilles ni langhuse af forskellig størrelse og orientering. Det mest interessante af husene havde bevaret rester af et lergulv, som dækkede et område på ca. 10x4 m. Under lergulvet var der rester af fire ildsteder bestående af rødbrændt sand og ler. Et af disse ildsteder havde en kompakt stenlægning på 1x2 m. Dette hus har været ca. 22 m lang og op til 9,5 m bredt. Udover langhusene fandtes flere økonomihuse, blandt andet et grubehus, hvori der lå en kværn og en vævevægt.

11 11 Der graves på stenalderbopladsen ved Overgård nord for Høgild Bæk. Foto: Herning Museum Ildsted med stenlægning og rødbrændt ler i middelalderhus ved Fløvej. Foto: Herning Museum Infrastruktur styrker vækst og udvikling i Region Midtjylland Region Midtjyllands vision er en region og et Danmark med sammenhæng, høj fremkommelighed, balanceret udvikling og vækst, godt afsæt for global udvikling. Region Midtjylland arbejder for: Fast forbindelse over Kattegat. Udbygning af veje og baner. Letbane i Østjylland. Regionens 19 kommuner og Region Midtjylland udsendte i juni 2007 et indspil til statens infrastruktur kommission. Omdrejningspunktet er 3 overordnede hensyn: Forbindelser med omverdenen Den midtjyske region vil fortsat være en international vækstregion. Det kræver adgang til, fra og gennem regionen for varer og personer. Fremkommelighed Store dele af vejnettet er i dag belastet og vil i de kommende år blive udsat for et voksende trafikalt pres. Der er behov for løsninger for den midtjyske region, som sikrer frem kommelighed og mobilitet. En region i balance Den midtjyske region omfatter både en storby, større og mindre byer og yderområder med forskellige vilkår for udvikling. Der er behov for løsninger, som understøtter udviklingen i hele regionen og skaber en region i balance. Se mere på

12 12 Motorvejens overgang til Brande omfartsvej Tilslutningsanlægget ved Brande nord

13 13 Skaber plads til ny industri Arealet i Brande, hvor et nyt erhvervsområde vil skyde op. Kommunen er i gang med at lave nyt erhvervsområde i Brande Af Thomas Vang Nielsen En køretur langs en hvilken som helst dansk motorvejsstrækning viser, at vejene har en magnetisk tiltrækningskraft på erhvervsvirksomheder. Det er man fuldt klar over i Ikast-Brande Kommune, og man vil selvfølgelig gerne have en bid af den effekt, når motorvejen kommer. Men for at kunne se firmaer skyde op som paddehatte, må der ledig jord til. Derfor har kommunen inddraget et større landbrugsareal. Her skal ligge et erhvervsområde på 70 hektar nord for omfartsvejen i Brande. Imødekommer behov Den tidligere Brande Kommune begyndte allerede planlægningsprocessen i 2005, efter at nogle af byens store virksomheder pegede på behovet for at udvide erhvervsområdet mod nord. Kommunen havde ellers rettet blikket i en anden retning. Det førte til at Ring kjøbing Amt sidst i 2006 lavede et regionplantillæg, der flyttede den langsigtede byvækstgrænse mod nord, og det giver nu mulighed for, at Ikast-Brande Kommune kan lægge planer for området. I 2006 solgte kommunen 27 hektar erhvervsjord og har nu kun otte hektar tilbage. Men de resterende arealer ligger i Brandes sydøstlige del, og er dermed langt væk fra de virksomheder, som har brug for udvidelsesmuligheder. Muligheder og begrænsninger Strukturplanen for det nye erhvervsområde beskriver, hvordan stedet skal udvikles. Der skal selvfølgelig tages hensyn til de fi re ejendomme, der ligger omkring arealet, ligesom de naturmæssige og rekreative værdier i området skal beskyttes. Det sker blandt andet ved, at der bliver plantet skov på en bred stribe langs sydsiden af MES Sø, og stierne rundt om søen skal naturligvis bevares. Planen indeholder også overordnede retningslinier for, hvordan der kan bygges langs vejene, og hvordan der må skiltes, udstilles og flages. Der bliver blandt andet regler for, hvordan byg ningernes mest visuel dominerende facade skal og må placeres, og hvor og hvordan der må skiltes, så området kan forblive pænt. Planen er en skitsering af muligheder og begrænsninger i området, og den skal følges op af en egentlig detailplanlægning, med tillæg til kommuneplanen og lokalplanen inden området, der i etaper ændrer status fra landzone til erhvervsområde. NCC ROADS A/S ØNSKER TILLYKKE MED DEN NYE MOTORVEJ Motorvejsetapen Høgild-Brande Nord er på ca. 14 km. NCC Roads, Vejservice har udført skilteentreprisen, som består af i alt 176 skilte på hhv. motorvej og almindelig vej. Det drejer sig om 90 færdselstavler, 32 pilevejvisere, 4 frakørselsvisere, 13 bassintavler, 15 orienteringstavler og 22 vejvisningstavler. Det nye erhvervsområde nord for Brande er markeret med rødt.

14 14 Søby rasteanlæg Af Vibeke Rønnow, Landskabsarkitekt MLD Ideen til det runde rasteanlæg opstod den 20. marts 2002, hvor vi første gang gik hen over den lille hede. Når en kommende vejstrækning skal projekteres, opstartes processen ved at Vejdirektoratet arrangerer en markvandring for de involverede teknikere og rådgivere, som sammen går strækningen igennem og diskuterer vejforløbet og landskabet. Da vi i den forbindelse travede tværs over den smukke hede, mente alle spontant, at det var synd, at den skulle ødelægges, og at området på ca. 4 ha måtte kunne udnyttes kreativt i forbindelse med et kommende rasteanlæg på stedet. Da vi senere modtog typetegningen til rasteanlægget fra Vejdirektoratet, indså vi, at det nok var en umulig opgave, idet en rasteplads, med alt hvad der hører til et sådant anlæg, fylder så meget, at der ikke ville være noget tilbage af heden. Området var samtidig beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven, så nu var gode råd dyre. Mens vi brød vores hoveder med opgaven, kom en af tegnestuens arkitekter i tanker om Trelleborg, hvor han havde været for nyligt, og vi fandt derfor på at placere rastepladsen rundt om heden, som dermed kunne bevares. Da forslaget blev præsenteret, spekulerede vi på, hvordan det ville blive modtaget - f.eks. hvad Skov- og Naturstyrelsen vil sige til, at man på denne måde indkapslede naturen. Men ideen om at bevare den efterhånden sjældne hedebiotop og rasteanlæggets let genkendelige og særprægede form vandt efterhånden gehør og blev godkendt ved alle instanser. Hedearealet omgives af en 2,50 meter høj Trelleborgvold, som skjuler p-pladser og opholdsarealerne fra motorvejen. Volden virker desuden som fårehegn, idet lyngen jo ideelt set skal afgræsses af får, så heden kan forynges løbende, og ukrudt og uønsket trævækst kan holdes væk. Herning Kommune var med på ideen, og tilbød deres hjælp med at finde en fåreholder, og nu er denne del også blevet en realitet. Mod det åbne land omgives rastepladsen af et cirkulær bælte af hvidgran, en type af læhegn som næsten ikke bruges mere - men som tidligere var et meget karakteristisk element i de midtjyske landskaber. Der er også gjort en indsats for at belysningen skulle passe til rasteanlæggets atypiske form. Belysningen består derfor af armaturet Icon fra Louis Poulsen, monteret på 9 m høje koniske Kanya specialmaster fra Escofet (fra Spanien), som hælder 5 grader mod centrum og som kaster en diffus nimbus over heden, når trafikanterne passerer ved nattetid. Masterne er i cortenstål, en rusten, rustik overflade, som passer ind i det åbne landskab og desuden refererer til de rustne redskaber i de nærliggende Søby Brunkulslejer. En stor graveskovl, som er udlånt fra Søby Museum, er placeret som skulptur i anlægget med en lille informationstavle om brunkulslejerne og det tilhørende museum. Toiletbygninger, papirkurve og legeredskaber er tillige udformet så de passer ind. Endelig er der arbejdet med en 0-løsning for vedligeholdelse. Således er der sået naturgræs, som kun skal slås én gang årligt, ligesom belægninger er udført uden fuger men med forskellige farver asfalt. Rastepladsen er blevet et moderne landskabselement i et historisk inspireret landskab - en enkel geometrisk form med hede, får og nåletræer - en lille tidslomme i motorvejens infrastruktur. Søby rasteanlæg slår ring om heden

15 15 Rastepladsen i skitseform Rastepladsen ved nat Får på rasteanlægget Af Journalist Jan Svendsen og Landskabsarkitekt Vibeke Rønnow Naturoplevelsen bliver komplet, når bilisterne holder ind på Søby Rasteanlæg, hvor man parkerer under birkelunde, og lyngheden bliver afgræsset af en fåreflok. Herning Kommunes kontor for Natur og Grønne områder har påtaget sig den del af opgaven, og skov- og landskabsingeniør Kent Byrialsen har beregnet, at hedeområdet har plads til får. Vejdirektoratet har indrettet folden med læskur og vandingssted til fårene, der skal afgræsse arealet, så lyngen ikke bliver kvalt af anden vækst. I dag er der ved at udvikle sig en del græs og små selvsåede birketræer. Umiddelbart er der ikke grund til at fælde træerne, som fårene på sigt kan holde nede. Som afgrænsning mellem rasteanlæg og heden er der anlagt en græssået vold som ligeledes afgræsses af fårene. På den måde slår man to fluer med et smæk, Vejdirektotatet slipper for at slå græs, og fårene får mere plads og foder, forklarer Kent Byrialsen. Fårene er udsat af Sven Joensen, som også har får i fire fenner ved Præstbjerg Naturcenter. Fåreavlerens samarbejde med Herning Kommune er nyt fra i sommer, men på sigt håber han at kunne leve af fåreavl i dag arbejder han på en ejendom med får. Ved rasteanlægget er der lavet en færist som er en slags tremmebro, som fårene ikke kan gå hen over, og en trappe fører op på toppen af volden, så bilisterne kan gå sig en tur heroppe og nyde udsigten med fårene og heden. Om fårene Fårene er krydsninger af racerne Texel og Gotlandsk Pelsfår. Oprindelig stammer det Gotlandske Pelsfår, som navnet siger, fra Gotland, hvor dyrene primært lever af at græsse på store udyrkede hedelignende arealer. Gotlænderne udmærker sig, ligesom Texel, ved at være meget nøjsomme og have en god foderudnyttelse, hvilket gør dem i stand til at overleve på arealer med sparsomt fødeudbud, som f.eks. hede og lyngarealer. Gotlænderne er spinkelt byggede med lange ben og er derfor naturligt tilpasset til at græsse arealer, hvor de skal gå langt efter føden. Derudover har gotlænderne gode moderegenskaber, som betyder, at de i praksis kan føde deres lam uden menneskelig indblanden. Efter læmning er fåret meget stærkt bundet til sine lam og vil forsvare dem med alle midler. Dette er også en væsentlig fordel, når fårene bruges til naturpleje, da de derved selv kan forsvare sig overfor f.eks. ræve. Gotlænderne har en særlig fin lang, lokket uld, og i Sverige bruges de i stor udstrækning til produktion af lammeskind. Texel stammer fra den hollandske ø af samme navn og er et udpræget kødfår. Disse får er fremavlet til at have en høj tilvækst og en god slagtekrop. Texel er berømt for at have en lav grad af fedme, hvilket er med til at højne kvaliteten af lammekødet. Ved at krydse de to racer opnås en krydsningsfrodighed, som giver stærke og livskraftige lam. Fårene læmmer i starten af maj måned og får som regel to lam hver. Når læmningen er veloverstået og får og lam kan kende og finde hinanden i flokken, køres de ud på naturarealer, hvor de græsser sommeren over. I august fravænnes lammene og samles på regulære græsmarker, ofte hos andre landmænd, der dyrker græs til frø-produktion. Fårene samles ligeledes på frøgræsmarker og flyttes i efteråret til kløvergræsmarker, hvor de kan genvinde det huld, de har tabt, i den tid de har produceret mælk til lammene. Til vinter tages lammene hjem og fodres færdige, inden de slagtes i perioden januar marts. Fårene tages hjem og sættes til vædder i slutningen af november og går hjemme, indtil de læmmer igen i maj måned. Heden ved markvandring i 2002

16 16

17 17

18 18 Dalbroerne og landskabstilpasningen Af Vibeke Rønnow, Landskabsarkitekt MLD Den nye motorvejsstrækning skiller sig ud, fordi den passerer 4 markante dalstrøg med åer og vandløb, og der er derfor bygget fire dalbroer over: Høgild Overgaard Å med en længde på 70 m, Søby Å med en længde på 105 m, Holtum Å med en længde på 180 m og Skjern Å med en længde på 200 m. Til sammenligning er Danmarks længste dalbro som ligger i Skive, 440 m lang. Forud for dalbroernes opførelse er der foretaget en omhyggelig tilpasning af broerne til landskabet. For at bevare ådalenes naturlige topografi og beplantning, og også for at broerne skal fremtræde harmoniske og smukke set nede fra dalbunden, er bropillernes placering i forhold til åernes løb nøje planlagt, ligesom der for hver enkelt ådal er bestemt i detaljer, både hvor mange, og hvordan bropillerne skulle se ud. For at slippe så meget lys ned til åerne som muligt, er vejbanerne desuden adskilt fra hinanden med en lyssprække på ca. 1 m. bredde, hvilket også er med til at give dem et let udseende. Broerne blev herefter udbudt i totalentreprise, hvor det økonomisk mest fordelagtige tilbud blev valgt. For uden at bevare åerne og deres naturomgivelser intakte, er dalbroerne også faunapassager for områdets vildt herunder en stor bestand af kronvildt, som bevæger sig langs med åerne. De store dyr kan hermed uhindret passere under motorvejen uden at være til fare for trafikanterne. I beplantningsprojektet var det hensigten at efterplante under dalbroerne med lokale planter som pil og tjørn osv. for at fremskynde retableringen af flora og fauna. Imidlertid indfandt den naturlige vegetation sig ekstremt hurtigt, og det var således et halvt år efter broernes opførelse svært at se, at de store anlægsarbejder netop var blevet afsluttet.

19 19 Dalbro over Holtum Å Dalbroen over Skjern Å Af Vibeke Rønnow, Landskabsarkitekt MLD På grund af de store naturgenopretningsarbejder, der er foretaget i de senere år, er Skjern Å blevet kendt af mange mennesker og der foregår mange friluftsaktiviteter som kanosejlads og fiskeri, hvilket betyder at broen også vil blive set fra landskabet omkring åen. Dalbroen over Skjern Å er den sidste bro inden Brande og er som sådan et landmark - broen ses f.eks. tydeligt fra den gamle Brandevej, som løber parallelt med motorvejen. Derfor besluttede Vej direktoratet at dalbroen over Skjern å skulle ofres særlig opmærksomhed. Broen er 200 m lang, og Vej direktoratet ejer arealerne under broen og 20 meter ud på hver side. Broen skulle orientere sig i forhold til ådalen, i hvis bund åen mæandrerer i store sløjfer. Ådalens sider veksler mellem stejle skråninger og flade brinker. Langs den ene side er der fremført en landskabssti til glæde for fiskere og andre friluftsmennesker. En bro med udsyn skærper opmærksomheden, og her får man glimt af Skjern Å og den frodige dal, når man passerer forbi. Desuden er broen en slags byport til Brande. Derfor ønskede man en smuk bro, som også gerne måtte være synlig i højden. Broen frem står let, slank og er smuk set både fra motorvejen, den gamle rute 18 og nede fra ådalen. Bropillerne skulle bearbejdes så de blev æstetisk vellykkede og de skul le orientere sig efter ådalens retning ligesom broen, der skulle have en vinkel på 70 grader i forhold til ådalen. Man ønskede forslag til farvet beton for at opnå en god indpasning i landskabet. Dette er til fulde opnået med den slanke dalbro som i en spændstig kurve forbinder begge sider af vejen over Skjern Å. Dalbro over Skjern Å Broen er opført af Norwin & Larsen og detailformet af Møller & Grønborg. Entreprenøren valgte blandt andet at hente en færdig støbeform fra Tyskland, som er anvendt for at give broens underside sin særlige form.

20 20 Udsigt over slettelandskabet mod nord Hvidgranhegn Vejen og landskabet - en køretur på den nye motorvej Af Vibeke Rønnow, Landskabsarkitekt MLD Ved første øjekast virker landskabet, hvor den nye motorvej løber, uden den store dramatik, med flade sandede marker og spredt bevoksning. Men ved et nærmere eftersyn er naturen både varieret og oplevelsesrig, og man kan inddele landskabet i en buket af forskellige typer som bliver understreget med de nye vejbeplantninger. Karakteristiske træer i området er lærk, birk og hvidgran, og disse arter går igen langs den nye vej. Dels for at understrege landskabstyperne, men også fordi det giver større chance for at beplantningen kan lykkes. Dalen På den første del af strækningen er der mange levende hegn af hvidgran, som går parallelt med vejen. Ved Høgild Overgård plantage kører man via en dalbro over en lille bæk, hvor bredderne har en moseagtig karakter med pilekrat og siv. Udsigten mod den slyngede Rind Å vest for vejen vil være lukket af bevoksning. Den grønne sluse Vejen gennemskærer nu Høgild Overgård Plantage, der er en tæt og skarpt afgrænset nåletræsplantage. Vejen ligger på dæmning med autoværn, og plantagen er mod vejsiderne forstærket visuelt med nye skovbryn bestående af værnskov af lærk og birk, der vil danne en grøn sluse i kontrast til det omgivende åbne land. Heden Fra skoven kører vi i et landskab af sandede marker med lange nord-sydgående nåle træshegn, der lukker for udsyn til siderne. Omkring en lille hede indpasses Søby rasteanlæg, der som en cirkel omgiver heden. Omkring cirkelen er plantet et to-rækket hvidgranhegn. På rastepladsen er plantet birk i et fast mønster. Motorvejen passerer dalen med Søby Å på endnu en dalbro. Vandløbet under dæmningen snor sig gennem et fugtigt engområde med tæt buskads af pil. Vejdæmningen på Mindelundvej er tilplantet med lærk og fyr, mens regnvandsbassinerne langs vejen har beplantning af birk og pil, så de falder naturligt ind i landskabet. Det kulturprægede landskab er understreget med parallelle hegn af hvidgran, og hvor vejen går tværs over Søby Å, er der i terrænudformningen af vejdæmningen taget hensyn til terrænets topografiske nuancer, så den flade og brede smeltevandskorridor bevarer sin karakter. Sletten På den åbne slette, som motorvejen nu passerer, er vejen formet som to store modsatte kurver, der mødes ved tilslutningsanlægget til Fasterholtvej. Vejen følger den svagt bølgede hedeslette, hvor de nord sydgående granhegn lukker for udsyn til siderne på dele af strækningen. Fasterholtvej strækker sig i en lige linje på tværs af landskabet. Herfra er der udsigt til Svæveflyvecenter Arnborg mod sydvest. Landskabet er præget af en tidligere meget stor hjortefarm med kronvildt. Den blev nedlagt, da motorvejen kom, men man kan stadig se den karakteristiske, savanneagtige græsslette med fritstående, opstammede nåle- Tilslutningsanlægget ved Arnborg by night

Motorvejen. mellem Herning (Høgild) og Brande

Motorvejen. mellem Herning (Høgild) og Brande K Motorvejen MOTORVEJSÅBNING mellem Herning (Høgild) og Brande Den 8. oktober 2007 åbner Vejdirektoratet 14 km motorvej fra Høgild syd for Herning til Brande, næsten præcist et år efter vi åbnede de 25

Læs mere

Motortrafikvejen. mellem Snejbjerg og Vardevej åbnede 15. september 2008 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 OKTOBER

Motortrafikvejen. mellem Snejbjerg og Vardevej åbnede 15. september 2008 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 OKTOBER Motortrafikvejen mellem Snejbjerg og Vardevej åbnede 15. september 2008 Mandag den 15. september 2008 åbnede transportminister Lars Barfoed en ny motortrafikvej mellem Snejbjerg og Vardevej ved Herning.

Læs mere

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE 1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og

Læs mere

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet. Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 Etape 5110, motorvejen Kliplev

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0

Læs mere

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider. FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten Morud Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten August 2004 Morud Side 2 af 10 Indledning Vi er en gruppe borgere i Morud, som gennem et par år har arbejdet på, at få gjort midtbyen kønnere

Læs mere

Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok.

Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok. Torsten Wagner Sand Christensen (16055) Emne: VS: Gødvad Bygade 24 B, Lokalplan 13-008 Hej Torsten. Ang. Lokalplan 13-008 Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint

Læs mere

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: SUNDS OMFARTSVEJ UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen Maj 2011 REDAKTION Bjørn Kock Sørensen LAYOUT Flemming Byg

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a

Læs mere

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup

Designmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011 Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen

Læs mere

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA 17 del-etaper skal imødekomme behovet for en bedre trafikafvikling på A26 og rute 34. RUTE 34 Del-etape 1: Fordelerring ved Midtjyske Motorvej Del-etape 2: Midtjyske Motorvej

Læs mere

VEJPROJEKTET. Fordel. Fordel

VEJPROJEKTET. Fordel. Fordel 1 VEJPROJEKTET - F Fordel Fordel * * * * - 2 VEJPROJEKTET Vejen bliver til 1979 1995 2010-12 2000 2001-03 2003 Støbning af dalbro over Vejle Å 2004 2005 2006 Rundk ørsle len syd for Breds ten tager form

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Motorvejen Vodskov Jyske Ås. Oktober 1999

Motorvejen Vodskov Jyske Ås. Oktober 1999 Motorvejen Vodskov Jyske Ås Oktober 1999 Motorvejen Vodskov - Jyske Ås Forord Motorvejen fra Vodskov til Jyske Ås åbnes for trafik den 17. oktober 1999. Motorvejen er et led i forbindelsen fra Vodskov

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Silkeborg- motorvejen Juni 2015

Silkeborg- motorvejen Juni 2015 Silkeborgmotorvejen Juni 2015 Motorvejen mellem Funder og Låsby Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog

Læs mere

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet. Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 5110, motorvejen Kliplev Sønderborg

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Holstebromotorvejen. Marts 2015

Holstebromotorvejen. Marts 2015 Holstebromotorvejen Marts 2015 Vi bygger for fremkommelighed Visualiseringen viser motorvejen, set øst for Holstebro. Her ses dalbroerne ved Savstrup Å og Storå samt Hodsagervej, som føres under motorvejen.

Læs mere

MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET

MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET MOTORVEJEN RIIS - ØLHOLM ANL ÆGSARBEJDET Har du spørgsmål, som du ikke finder svar på i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: PROJEKTBESKRIVELSE UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen August

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Vasevej cykelsti og vejregulering

Vasevej cykelsti og vejregulering Vasevej cykelsti og vejregulering Tegningen viser, hvordan Vasevej ændres - med dobbeltrettet cykel- og gangsti. De røde linjer viser henholdsvis ny kørebane og cykelsti, den hvide det eksisterende vejforløb.

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

En svanefamilie hygger sig på afstand.

En svanefamilie hygger sig på afstand. Ned ad Åen i kano 1974 Jeg var 1974 på kanotur alene. Jeg tog den store tur fra Vester Mølle til Dommergården ved Skjern så godt som Ringkjøbing fjord. Turen Startede den 8. Juli 1974 ved at sætte kanoen

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 7. etape Sted: Motorvejen Funder-Hårup Deletape: Sejling Hedevej SB Stednummer: 13.03.07-12

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Klage over forslag til ny råstofplan 2015 16.03.2015

Klage over forslag til ny råstofplan 2015 16.03.2015 Klage over forslag til ny råstofplan 2015 16.03.2015 Til - Regionspolitikerne i Region Midt, og embedsværket - Kommunalpolitikerne i Syddjurs Kommune, - Kulturstyrelsen, - Ministeriet for by, bolig og

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Bygherrerapport. Moesgård Museum

Bygherrerapport. Moesgård Museum FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr. 15.03.04 Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr. 008-7.4.0/FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt,

Læs mere

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN LØRDAG DEN 31. MARTS 2012 ÅBNER VEJDIREKTORATET. KORT OM MOTORVEJEN 26 kilometer firesporet motorvej mellem Kliplev og Sønderborg 7 tilslutningsanlæg 10 kommuneveje føres over eller under motorvejen 2

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Ringsted, Til: Ringsted Kommune, Teknik og Miljøcenter. Bilag: 1. Billede af parkering 2. Velkomst til Haraldsted Sø

Ringsted, Til: Ringsted Kommune, Teknik og Miljøcenter. Bilag: 1. Billede af parkering 2. Velkomst til Haraldsted Sø Ringsted, 17-07-2014 Til: Ringsted Kommune, Teknik og Miljøcenter Bilag: 1. Billede af parkering 2. Velkomst til Haraldsted Sø Emne: Indsigelse i forbindelse med nabo-orientering omkring RIKA s ønske om

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Deltagere 2 Projektleder John Kjærsgaard Landinspektør Karin Møller- Clausen Ingeniør (projekt)

Læs mere

Lolland bliver større

Lolland bliver større Nyhedsbrev nr. 14 21. september 2011 Indhold Lolland bliver større 1 Fehmarn får ny strand 2 Ændret linjeføring ved Rødbyhavn 3 Store forventninger til arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn 4 Et projekt

Læs mere

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Blev Østjylland taget på sengen?

Blev Østjylland taget på sengen? LÆSERBREVE 07.02.2014 kl. 03:00 Jernbaneskinnerne på vej ind mod Aarhus H kan passende genbruges som S-togsspor. Arkivfoto: Carsten Ingemann Blev Østjylland taget på sengen? AF JØRGEN CHRISTENSEN, TISETVEJ

Læs mere