Motorvejen. mellem Herning (Høgild) og Brande

Transkript

1 K Motorvejen MOTORVEJSÅBNING mellem Herning (Høgild) og Brande Den 8. oktober 2007 åbner Vejdirektoratet 14 km motorvej fra Høgild syd for Herning til Brande, næsten præcist et år efter vi åbnede de 25 km motor- og motortrafikveje nord herfor, som fører videre til og omkring Herning. Projektet omkring Herning afsluttes i 2008 med åbningen af den sidste etape motortrafikvejen fra Vardevej til Snejbjerg. 4 Oversigtskort over strækningen. Af projektleder Jochim Kempe, Vejdirektoratet jke@vd.dk Baggrund De nye veje er led i en politisk aftale om, at rute 18 mellem Herning og Vejle gradvist skal udbygges til motorvej. Med den nye motorvej er et stort og vigtigt skridt taget Brande - Riis (14 km, herunder de 2½ km som åbner 19. november 2007) 1. etape af motorvejen Brande - Riis, de 2½ km fra Vibjerg til Riis åbner for trafik 19. november Samtidig åbner Diagonalvejen syd om Give, som Vejdirektoratet har overtaget og færdiggjort efter kommunalremed henblik på at realisere planen om at forbinde Herning og Vejle med motorvej og at skabe forbindelse til motorvejsnettet i Europa. Den godt 70 km lange strækning mellem Herning og Vejle udbygges etapevis til motorvej. Med åbningen af motorvejen Høgild - Brande samt åbningen af 1. etape af Brande - Riis den 19. november 2007 resterer ca. 43 km for at nå dette mål. Det drejer sig om: Brande Omfartsvej (8 km) Folketinget har principgodkendt, at den 8 km lange to-sporede motortrafikvej skal udvides til motorvej. Vejdirektoratet har netop afsluttet VVM-høringen og forslag til anlægslov forventes fremsat i folketinget omkring årsskiftet 2008/2009. Projektet indebærer, at der etableres to nye kørespor samt nødspor i sydvest-siden af den eksisterende motortrafikvej (dvs. ind mod Brande). Udbygningen af Brande Omfartsvej til motorvej forventes at stå færdig i DANSK VEJTIDSSKRIFT 2007 OKTOBER

2 4 Luftfoto af hele motorvejsstrækningen. formen, hvorved der er skabt en ny forbindelse mod Billund fra det østjyske område. Motorvejen videre fra Vibjerg til Hjortsballe (Givevej), som er ca. 3,5 km lang forventes åbnet i 2008, og i 2012 forventes de sidste godt 8 km videreført mod nord til Brande. Ved passagen af Brande Å og Vejlevej er der etableret en 180 m lang dalbro. Riis - Ølholm - Vejle (24 km) Folketinget vedtog maj 2006 anlægslov for motorvej mellem Ølholm og Vejle og for udbygning af motortrafikvejen mellem Riis og Ølholm til motorvej. Strækningen er i alt ca. 24 km lang. Den 30. maj 2007 blev linjeføringen for strækningen Ølholm - Vejle godkendt af Ekspropriationskommissionen ved linjebesigtigelse. Motorvejen tager udgangspunkt i Riis - Ølholm strækningen umiddelbart vest for overføringen af Tørringvej/Ildvedvej og forløber herefter i østlig retning, nord om Hvolgård og Hvolgård Skov. Herfra fortsætter den mod sydøst, hvor den krydser eksisterende Rute 13/18, Viborg Hovedvej sydvest for Ølholm. Herefter forløber den mod syd parallelt med og øst for Viborg Hovedvej frem til skæring først med Skanderborgvej, og lidt sydligere skæres rute 13 igen umiddelbart vest for Lindved. Motorvejen fortsætter mod syd, parallelt med og i en afstand af m på vestsiden af Viborg Hovedvej, indtil den drejer mod øst nord om Hornstrup Mølleby og videre mod tilslutningen til E45. Motorvejen mellem Riis - Ølholm - Vejle forventes at åbne for trafik i Længdeprofil DANSK VEJTIDSSKRIFT 2007 OKTOBER

3 FAKTA 40 min fra Herning til Vejle Når motorvejen er færdigbygget vil den godt 70 km lange tur mellem Herning og Vejle tage ca. 40 min i personbil. I dag tager den ca. 1 time. 4 Dalbro ved Høgild Overgaard Plantage. Vejprojektet mellem Høgild og Brande Den 14 km lange motorvej fra Herning til Brande tager sin begyndelse umiddelbart øst for Høgild. Den midlertidige etapeafslutning fjernes, og motorvejen føres herfra parallelt med den nuværende rute 18 mod syd, hvor et mindre søområde ved Høgild Overgaard Plantage passeres på en 70 m lang dalbro. Landskabet syd for Herning er domineret af store vidder og er sine steder kun let kuperet. Det er formet af istidens smeltevand, der strømmede ud over det isfrie Vestjylland og fyldte dalene i istidslandskabet op med sand og grus ideelt til vejbygningsformål. Motorvejen er bortset fra ved dalbroerne lagt på tæt på det nuværende terræn. Det er således kun ganske få steder, at dæmnings- eller afgravningshøjden overstiger et par meter. Lidt længere mod syd er der etableret et rasteanlæg, som har fået navn efter lokaliteten Søby. Rasteanlægget er i første omgang forsynet med toiletbygninger og diverse informationsstandere, men vil på sigt kunne udvides med tank- og andre servicefaciliteter. Rasteanlægget har fået en særlig cirkulær form, som omkranser et fredet hedeareal, hvor der nu er udsat får. Motorvejen passerer Søby Å på en 105 m lang dalbro og kort derefter Mindelundvej, som er ført over motorvejen. Herfra drejer motorvejen i to store modsatrettede buer væk fra den nuværende OKTOBER 2007 DANSK VEJTIDSSKRIFT

4 hovedlandevej og passerer Arnborg i en afstand af godt en km. Ved Fasterholtvej er der etableret et tilslutningsanlæg (nr. 13 Arnborg ), som giver forbindelse til ldv. 439 og foruden Arnborg også til bl.a. Skjern videre mod vest og Ejstrupholm mod øst. Fra Arnborg føres motorvejen uden om Arnborg Svæveflyvecenter og videre mod syd langs den nuværende hovedlandevej. Holtum Å, som også udgør kommunegrænsen mellem Herning og Ikast-Brande Kommune, passeres på endnu en dalbro broen er 180 m lang. 3 km længere mod syd er der etableret et tilslutningsanlæg (nr. 12, Brande N), ved Fasterholtvej i Ikast-Brande kommune og lidt længere mod syd passeres Skjern Å på en 200 m lang dalbro inden motorvejen kobles på den nuværende motortrafikvej, Brande Omfartsvej. 4 Luftfoto af Sidetagssøen ved Arnborg. 4 Asfaltudlægning. Dalbroer Den nye motorvejsstrækning skiller sig ud, fordi den passerer 4 markante dalstrøg med åer og vandløb, og der er derfor bygget fire dalbroer over: Høgild Overgaard Å med en længde på 70 m Søby Å med en længde på 105 m Holtum Å med en længde på 180 m Skjern Å med en længde på 200 m. Til sammenligning er Danmarks længste dalbro, som ligger i Skive, 440 m lang. Forud for dalbroernes opførelse er der foretaget en omhyggelig tilpasning af broerne til landskabet. For at bevare ådalenes naturlige topografi og beplantning, og også for at broerne skal fremtræde harmoniske og smukke set nede fra dalbunden, er bropillernes placering i forhold til åernes løb nøje planlagt, ligesom der for hver enkelt ådal er bestemt i detaljer, både hvor mange, og hvordan bropillerne skulle se ud. For at slippe så meget lys ned til åerne som muligt er vejbanerne desuden adskilt fra hinanden med en lyssprække på ca. 1 m bredde, hvilket også er med til at give dem et let udseende. Broerne blev herefter udbudt i totalentreprise, hvor det økonomisk mest fordelagtige tilbud blev valgt. Foruden at bevare åerne og deres naturomgivelser intakte er dalbroerne også faunapassager for områdets vildt herunder en stor bestand af kronvildt, som bevæger sig langs med åerne. De store dyr kan hermed uhindret passere under motorvejen uden at være til fare for trafikanterne. Nye søer Også på denne etape er der hentet vejbygningsmaterialer ved siden af motorvejen, som har efterladt søer i landskabet. Det drejer sig om: Søen ved Arnborg, som er ca. 6 ha Søen ved Fasterholtvej nord for Brande, som er knap 2 ha. Trafik En betydelig del af trafikken på den nuværende rute 18 flytter over på den nye motorvej Ifølge trafikmodelberegningerne vil der i 2010 køre ca b/dg på den nye motorvej mellem Herning S og Arnborg i dag kører der allerede syd for Herning S omkring b/dg på motorvejen, der åbnede sidste år. Mellem Arnborg og Brande forventer vi ca b/dg. I dag kører der omkring b/dg på den nuværende rute 18 mellem Høgild og Brande. Efter motorvejens åbning forventer vi, at et sted mellem b/dg forbliver på den gamle vej det er lokaltrafik og trafikanter, der ikke må benytte motorvejen samt trafikanter, som vælger at blive på den gamle vej. Udover de b/dg, der flytter over på motorvejen, vil motorvejen også, som vi har set på de allerede åbnede motorvejstrækninger omkring Herning, tiltrække trafik fra parallelle ruter, f. eks. ruter som Brande - Ikast og Nørre Snede - Ikast. Vejbredder og belægning Motorvejen udføres 4-sporet med et 28 m profil. På hele strækningen fra Motorvejskryds Herning S til Brande vil den generelle hastighed på 130 km/t være gældende. Vejprofilet består af: 2 kørebaner á 8,5 m inkl. kantbaner á 0,5 m. 2 belagte nødspor á 2,5 m og 2 yderrabatter á 1,0 m. DANSK VEJTIDSSKRIFT 2007 OKTOBER

5 4 Tværsnit. Midterrabat på 4,0 m, som er belagt af hensyn til trafiksikkerheden og af driftshensyn. Skråningerne er så vidt muligt gjort flade, f.eks. med dyrkningsskråninger i afgravningerne og ved brug af anlæg 3-skråninger på motorvejsdæmningerne. Opbygning af belægningen på vejene er beregnet til at kunne holde til den forventede trafik i minimum 20 år. På motorvejen består belægningen af: 3,5 cm slidlag (SMA) 6,5 cm asfaltbetonbindelag (ABB 35/50) 12,5 cm grusasfaltbeton (GABII 35/50) 20 cm stabilt grus (SGII) cm bundsand (BS). Hård bitumen ABB og GABII laget er udført med en hårdere bitumen end sædvanligt. På de bynære strækninger omkring Herning var fokus på de støjreducerende slidlagstyper, som er faldet tilfredsstillende ud og indtil videre har levet op til forventningerne. På strækningen fra Høgild til Brande er fokus flyttet længere ned i belægningen til asfaltbærelagene, GAB II og ABB. Det er dem, der skal optage belastningen fra de tunge lastbiler og fordele trykket, inden det når at ødelægge underbunden. Den hårdeste bitumen, der normalt bruges i Danmark, er B40/60. Vejdirektoratet er sammen med asfaltbranchen i gang med en udvikling, som også kan følges på strækningen lige ud for broen ved Høgild Overgård Plantage, hvor vi har etableret egentlige test-/demonstrations-strækninger med cementstabiliserede bærelag og meget hårde asfaltbærelag (B20/30). Disse strækninger vil blive fulgt særskilt. Udover B20/30 har vi med held testet en B35/50. Problemerne med de hårde bitumener er, at de er vanskeligere at håndtere af entreprenøren, og der har i entreprenørkredse været skepsis ved at anvende de hårdere bitumener under de klimatiske forhold, vi har i Danmark. For at lave en større demonstrationsstrækning blev belægningsarbejdet på Høgild - Brande udbudt, så vi kunne vælge enten den traditionelle B40/60 løsning eller en løsning med B35/50 afhængig af økonomien i tilbudene. Heldigvis viste det sig, at asfaltfirmaerne, og specielt LMK VEJ som fik entreprisen, var med på udviklingsplanen. Hele strækningen er nu udført med B35/50 i begge bærelag. LMK er gået helhjertet ind i projektet og melder om at udlægningen af de vanskelige stive bærelag er gået glat og uden særlige problemer. Dette noterer Vejdirektoratet med stor tilfredshed, og vi kan således konstatere, at vi har fået en: belægning med høj bæreevne og lang levetid, der er gearet for den fremtidige tunge trafik belægning, der er 2 cm tyndere end en traditionel belægning og dermed indebærer en miljøgevinst i form af mindre råstofforbrug, mindre transport, mindre CO 2 udslip osv. belægning, der trods de forbedrede egenskaber, er økonomisk konkurrencedygtig sammenlignet med en traditionel belægning. Alt dette skulle gerne føre til, at vejens brugere trafikanterne får en god vej at køre på i mange år! FAKTA Trafiksikkerheden væsentligt forbedret Trafiksikkerheden på den nye rute 18 bliver også væsentlig forbedret med åbningen af motorvejen Vejdirektoratet forventer en halvering i antal uheld. De sidste 5 år er der sket i alt 28 uheld, heraf 17 personskadeuheld på den gamle rute 18 mellem Høgild og Brande det svarer til knap 6 uheld pr. år. Uheldsberegningsmodeller viser, at dette tal vil falde til ca. 3 uheld pr/år, når den nye motorvej er taget i brug. 4 Udgravning efter Ertebøllekulturen. 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2007 OKTOBER

6 4 Aftenhimmel over den nye motorveje og de store vestjyske vidder. Arkæologi Herning Museum foretog de indledende undersøgelser i 2004 i form af rekognosceringer og forundersøgelser (prøvegravninger) på broområder ved fire af de største vandløb Høgild Bæk, Søby Å, Holtum Å og Skjern Å. Det skulle vise sig, at netop plateauerne ved en del af disse vandløb var oplagt til bebyggelse. Ellers er området meget sandet og indbyder ikke umiddelbart til bosættelser. Nogle steder var det nødvendigt at afgrave et tykt lag af flyvesand for at nå ned til den gamle overflade, hvor bopladssporene fandtes. I løbet af blev der foretaget forundersøgelser på hele strækningen. Der blev gravet søgegrøfter, som normalt var 4 m brede og jævnt fordelt over vejtraceet og de tilstødende arbejds- og råstofområder m.v. Ved forundersøgelserne blev der gravet søgegrøfter med en samlet længde på godt 32 km. Et af de mere spændende fund blev gjort ved Enggård nær Skjern Å, hvor en jægerfamilie for ca år siden havde slået sig ned ved en lille sø med gode jagtmuligheder. Opholdet var kortvarigt og kun ganske få pilespidser de såkaldte mikrolitter blev efterladt på stedet. I modsætning til de senere perioder af vores forhistorie, hvor der findes spor af nedgravede stolper, affaldsgruber og grave, er flinten normalt det eneste, der er bevaret fra jægerstenalderen. Kulturlag med flint er desuden ofte svære at erkende og fremkommer som regel i forbindelse med udgravning af fund fra senere perioder. Men for hver gang, der bliver undersøgt en lille koncentration af flintredskaber, får vi endnu en brik til forståelsen af vores ældste forhistorie. I samme område ved Skjern Å blev et lille område på 4,5 x 4,5 m undersøgt, hvor der blev registreret næsten 200 flintredskaber, blandt andet flækker, afslag, stikler, skiveøkser og tværpile. Disse fund dateres til Ertebøllekulturen ( f.kr.), som er den yngste fase af jægerstenalderen. Herudover blev der gjort flere fund af de første bønder i området, som daterer sig til den tidligste del af bondestenalderen ( f. Kr.) Entreprenørernes arbejde Der er i alt: gravet, flyttet og indbygget 1,1 mio. kubikmeter jord/sand indbygget m 3 bundsand indbygget m 3 stabilt grus udlagt ton asfalt lagt 64 km dræn- og rørledninger sat brønde etableret 14 regnvandsbassiner opsat 26 km autoværn opsat 29 km vildthegn. Der er opført 12 nye broer på strækningen, heraf: 4 dalbroer 6 vejbroer 2 faunapassager. De 4 dalbroer (Høgild Overgaard, Søby Å, Holtum Å og Skjern Å) er tilsammen 555 m lange. Ekspropriation og jordfordeling De nye veje har berørt mange lodsejere. Ejendomme, som enten helt eller delvist har måttet afgive jord til vejene og mange ejendomme, har også fået ændret deres adgangsforhold. For at afhjælpe de gener landbrugsejendommene er der gennemført en jordfordeling med det formål at samle jordtilligender og bygninger på samme side af vejen. 74 ejendomme har været berørt af ekspropriation Ud af de 74 ejendomme har det været nødvendigt at totalekspropriere de 15 (de 6 heraf nedrives) Efterfølgende er 3 ejendomme med bygninger solgt videre. Ekspropriationskommissionen har gennemført alle ekspropriationer. Økonomi Den samlede anlægssum inkl. projektering og administration for de 14 km nye motorveje er i alt ca. 525 mio. kr., svarende til godt 37 mio. kr. pr. km. Beløbet fordeler sig således: Broarbejder mio. kr. Jordarbejder...98 mio. kr. Belægningsarbejder mio. kr. Udstyr og øvrige arbejder...23 mio. kr. Arealerhvervelse...56 mio. kr. Projektering og adm...65 mio. kr. I alt mio. kr. < De byggede vejen Projektering og tilsyn Følgende har projekteret og ført tilsyn med arbejderne: Vejdirektoratet Cowi A/S Grontmij Carl Bro A/S Gimsing & Madsen ÅF Hansen & Henneberg Kjeld Hansen Ejlskov Consult A/S Orbicon Vibeke Rønnow Landskabsarkitekt Geo Wicon CadPeople Møller & Grønborg Entreprenører Anlægsarbejdet er udført af: Jorton A/S Norvin & Larsen MT Højgaard A/S Joint Venture Arkil/Aarsleff Entreprenørfirma K.L. Kristensen A/S LMK Vej A/S NCC Roads A/S EnergiMidt HedeDanmark Scan-Hegn Bravida Danmark A/S Bøgedal OKTOBER 2007 DANSK VEJTIDSSKRIFT 11