Morgenmad og motionsløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Morgenmad og motionsløb"

Transkript

1 2013 Morgenmad og motionsløb Gruppe R 183a Aalborg Universitetet 1. semester idræt

2 Side 1 af 72

3 Synopsis Denne projektrapport omhandler morgenmåltidets indvirkning på en Coopers løbetest. Der er i dette forsøg testet på 7 ikke-overvægtige testpersoner i alderen år. Rapporten indeholder en teoretisk gennemgang af metabolismen, herunder fordøjelsen, blodsukker og næringsstoffer. Derudover vil der være gennemgang af de grundlæggende fysiologiske mekanismer der indgår i resyntesen af ATP, samt fødevaresammensætningen af morgenmåltidet på baggrund af det glykæmiske indeks. Gennem 23 Coopers løbetests uden indtagelse af morgenmåltid og 23 tests efter indtagelse af et givent morgenmåltid, hvor samtlige tests udføres om morgenen, forsøges der at finde en sammenhæng mellem indtagelse af et morgenmåltid, blodsukker og løbsdistance. Efter gennemførsel af tests konkluderes det, at der i størstedelen af de udførte tests, fremkommer en forlænget løbsdistance, efter indtagelse af havregryn. Grundet havregryns lave glykæmiske indeks, fremkommer ingen tydelig sammenhæng mellem forhøjet blodsukker og løbsdistance. Side 2 af 72

4 Forord Dette P1 projekt er det første projekt på Idræt 1. semester. Overemnet er idrættens mange aspekter, og dette projekt er skrevet ud fra underemnet Motion og Sundhed. Formålet med projektet er, at udarbejde en rapport, der skal fungere som pilotprojekt for senere projekter, med henblik på at øve færdigheder som videns tilegnelse, arbejdsmetoder og -processer. I projektperioden har vi haft tilknyttet to vejledere fra Aalborg Universitet, en fagvejleder og en kontekstuel vejleder. Vi har været yderst tilfredse med den vejledning vi har fået, og vil derfor gerne takke dem: Frederik Heinen - fagvejleder Kristina Zacho - kontekstuel vejleder Yderligere vil vi gerne takke Mark De Zee for at have fungeret som vejleder for os til statusseminaret i del 2, da Frederik Heinen ikke kunne være til stede. Vi har i forbindelse med vores forsøg haft nogle medhjælpere som ikke er medlemmer af gruppen, som vi gerne vil takke for deres hjælp. Uden dem havde det besværliggjort udførelsen af vores forsøg: Sabrina Jacobi Thomas Egebro Olsen - idræt 1. semester Andreas Larsen - idræt 1. semester Cecilie Høeg Pedersen Andreas Iversen Rune Juul Andersen Jonathan Henig Ann-Marie Sydow Krogh Pedersen Mikkel Højgaard Thomsen Buster Juul Side 3 af 72

5 Indholdsfortegnelse Synopsis... 2 Forord Introduktion og problemanalyse Problemformulering Problemstillinger Hypoteser Metode Teori Kulhydrater Monosakkarider Oligosakkarider Polysakkarider Fedt Fedtsyrer Triglycerider Proteiner Proteinomsætning Fordøjelse makronæringsstoffer Fordøjelse af kulhydrater Fordøjelse af fedt Fordøjelse af proteiner Blodsukker Glukose Insulin Glukagon Hypoglykæmi Kroppens energiomsætning ATP - kroppens energikilde Glykolyse Citronsyrecyklus Respirationskæden Side 4 af 72

6 4.8 Glykæmisk indeks Mængde af indtaget morgenmad Det daglige energibehov Valg af morgenmad Mængde af havregryn Borgs skala Resultatanalyse Gennemgang af resultater for hver testperson Procentvis difference for enkeltudøver Diskussion Teori og metodevalg Forsøgsdesign Valg af morgenmåltid Fejlkilder Validitet og reliabilitet Udarbejdning af spørgeskema Anvendt BMR teori Resultater Konklusion Perspektivering Lister Litteraturliste Bøger Hjemmesider Artikler Figurliste Tabelliste Diagramliste Appendikssliste Appendiks Side 5 af 72

7 1. Introduktion og problemanalyse Projektets overordnede tema er Idrættens mange aspekter, hvorudfra emnet fysisk aktivitet og sundhed er valgt. Sundhed er af WHO i 1948 defineret således (denstoredanske 1) "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse" I dag associeres ordet sundhed ofte med emner så som kost, stress og fysisk aktivitet. Der findes mange anbefalinger om, hvilke kostråd der skal leves efter, hvilken form for motion der bør dyrkes, samt i hvilket omfang dette skal udøves, for at tilsikre sig et sundt legeme. De mange anbefalinger gør, at der hos det enkelte individ, stilles krav til refleksion over den valgte livsstil. Denne refleksion kræver en bred viden om alle ovenstående emner. Dette besværliggøres dog igennem de mange anbefalingers modsatrettede budskaber, hvilket primært ses indenfor kost og motion. Indenfor kost, tydeliggøres dette blandt andet ved, at der fra Sundhedsstyrelsen i 2013 er udkommet nye kostråd, hvori der blandt andet anbefales at spise fuldkorn, og skære ned på indtaget af kød. Dette er modstridende med anbefalingerne i Jane Farbers bog LCHF Spis dig mæt og glad, der i december måned er placeret i top20 over mest populære bøger på saxo.dk (saxo u.å). Heri beskriver forfatteren, at indtagelse af kulhydrater skal nedreguleres til et minimum, og at indtagelsen af protein og fedt bør øges. Disse anbefalinger er dannet med udgangspunkt i at optimere det enkelte individs energiniveau, i forhold til personens aktivitetsniveau. Det er klart at en person, der oftere dyrker motion, har et større energibehov, end en person med en relativ inaktiv livsstil. Der tages i ingen af disse anbefalinger højde for, om individet er inaktivt eller aktivt, samt hvilken form for aktivitet der dyrkes. Anbefalinger omhandlende fysisk aktivitet for voksne (18-64 år), bliver af Sundhedsstyrelsen defineret til blandt andet at indbefatte nedenstående punkter (Sundhedsstyrelsen 2011). Side 6 af 72

8 Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. En undersøgelse foretaget af Idrættens analyseinstitut i 2011, Danskernes motions- og sportsvaner, viser at den daglige vandretur, er ved at blive overhalet indenom af motionsløb, som danskernes foretrukne motionsform. Næsten hver tredje dansker over 16 år løber eller jogger regelmæssigt en tur ( ) I 2011 har løb byttet plads på ranglisten over de populæreste aktiviteter med vandreture, der til gengæld er i tilbagegang. (idan 2011). Figur 1: Voksnes (+16) foretrukne motionsformer i 2011 sammenholdt med resultaterne i 2007 (idan 2011) Side 7 af 72

9 Undersøgelsen medtager såvel organiserede som uorganiserede udøvere. Den fysiske aktivitet, anses for værende altafgørende for et individs velbefindende. I tråd med den fysiske aktivitet anses emnet kost også som en væsentlig faktor, for at kunne betragte en person som værende sund. Gennem kosten bliver det daglige energibehov dækket, uafhængigt af individets aktivitetsniveau. Efter flere timers søvn er blodsukkerniveauet relativt lavt, da kroppen har fastet i denne tidsperiode. Dette medvirker et lavt energiniveau, som kan genopbygges gennem morgenmåltidet (altomkost 2011). Morgenmåltidet bør - i følge anbefalinger fra sundhedsstyrelsen - udgøre % af den daglige kost (KOST 2012). Trods anbefalinger om indtagelse af morgenmad, viser det sig at næsten hver 5. person springer morgenmåltidet over (KRAM 2009). Hos mændene er det 22,2 % af de adspurgte, der dropper morgenmåltidet, mens det for kvinderne er 15 %. Rapporten viser, at folk i aldersgruppen år, i højere grad vælger morgenmåltidet fra, set i forhold til folk i andre aldersgrupper. Igen ligger fravalget hos mænd højere med 37,8 %, mod kvindernes 25,9 %. Generelt ligger kvinderne i alle aldersgrupper, lavere end deres mandlige modstykke og noget kunne tyde på, at deres måltidsmønstre er sundere. Dette fremgår i tabel 1.1. Tabel 1.1: Andel, der ikke spiser morgenmad dagligt, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper (KRAM 2009). Side 8 af 72

10 Der er i denne projektrapport valgt at tage udgangspunkt i personer med en BMI under 25, da testpersonerne i denne projektrapport, alle har en BMI herunder. Det ses ud fra Figur 1.1, at 21 % af normalvægtige mænd og 14 % af normalvægtige kvinderne springer morgenmåltidet over. Figur 1.1: Andel, der ikke spiser morgenmad dagligt, blandt mænd og kvinder, der er normalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige (KRAM 2009). Ud fra KRAM-undersøgelsen er der ligeledes en sammenhæng, mellem fysisk aktivitet og udeladelse af det daglige morgenmåltid. Her fremkommer en tydelig sammenhæng mellem aktivitetsniveau og personer der udelader morgenmåltidet, se figur 1.2. Figur 1.2: Andel, der ikke spiser morgenmad dagligt, blandt mænd og kvinder, der dyrker hård, moderat, let fysisk aktivitet eller er stillesiddende i fritiden (KRAM 2009) Side 9 af 72

11 På trods af den tydelige sammenhæng mellem indtagelse af morgenmåltid og aktivitetsniveau, ses det at 23 % af mænd og 17 % af kvinder, der dyrker hård fysisk aktivitet også udelader dette måltid. Som før nævnt præsenterer undersøgelsen fra Idrættens analyseinstitut i 2011, Danskernes motions- og sportsvaner, at motionsløb i dag er mere populært end førhen. Sammenholdes denne undersøgelse med resultater fra KRAM-undersøgelsen, omhandlende indtagelse af morgenmad, kan dette indikere, at personer der regelmæssigt dyrker motionsløb også udelader morgenmåltidet. For motionsløbere der dyrker motion i morgentimerne, findes flere forskellige anbefalinger på internettet. Martin Kreutzer (Børsens ernæringsekspert og foredragsholder) får, til et foredrag, spørgsmålet: Jeg træner altid fra morgenstunden for at få en god start. Kan jeg bare træne løs uden morgenmad eller går det ud over min træning? (Kreutzer 2012) Hvortil han svarer, at der intet er i vejen for at dyrke morgen motionsløb uden indtagelse af morgenmåltidet, så længe der kun er tale om en løbetur på omkring 5 til 15 km (Kreutzer 2012). Denne holdning er Martin Kreutzer ikke ene om. I artiklen Er faste og løb en farlig cocktail? fra altfordamerne.dk, er en række facts listet op. Disse facts er overvejende positive overfor morgenløb uden indtagelse af morgenmåltid. Dette kommer især til udtryk i punkt 2 og 3: 2. Nogle undersøgelser viser, at motion om morgenen, før du spiser, øger fedtforbrændingen med 25 pct. ved eksempelvis en times løb. 3. Motion på fastende hjerte har en ekstra god virkning på kroppens insulinfølsomhed og glukosetolerance viser nogle forskningsresultater (Bølling 2012) Side 10 af 72

12 Modsat findes der også en del argumenter for, at der med fordel kan indtages et morgenmåltid inden fysisk aktivitet. Dansk Idrætsforbund har udgivet et kompendium om ernæring, hvor et morgenmåltid bestående frugtyoghurt, müsli og appelsinjuice anbefales til en person der skal dyrke motion 1-2½ time efter indtagelse af dette (Raben m.fl. 2004). Dog ses det, at mange voksne i Danmark spiser havregryn til morgenmad (Jensen 2011). Morgenmåltidet der arbejdes med i dette projekt vil derfor være havregryn. Dette skaber en konflikt om, hvorledes der med fordel kan indtages et morgenmåltid inden et motionsløb eller om dette kan udelades. Side 11 af 72

13 2. Problemformulering I hvilken grad influerer et givent morgenmåltid, bestående af havregryn, en Coopers løbetest? 2.1 Problemstillinger 1. Først redegøres der for, hvordan et morgenmåltid påvirker kroppen rent fysiologisk. 2. Der vil herefter ske en analyse af testresultaterne, med henblik på at belyse om testpersonerne præsterer forskelligt, henholdsvis med og uden morgenmad. 3. Diskuter hvorvidt havregryn med mælk har indflydelses på præstationen i en Coopers løbetest, og såfremt dette er tilfældet, om dette er det optimale at spise. 2.2 Hypoteser 1. Ved indtagelse af et givent morgenmåltid forventes det, at løbepræstationen vil være bedre, end ved udeladelse af morgenmåltidet. 2. Rent fysiologisk forventes det at et forhøjet blodsukkerniveau, på baggrund af et indtaget morgenmåltid, vil forbedre løberesultatet. Side 12 af 72

14 3. Metode Problemformuleringen besvares ved brug af en hypotetisk deduktiv tilgang. I afsnit 8. Perspektivering arbejdes der empirisk induktivt. I sammenhæng med den hypotetisk deduktive tilgang, arbejdes der med en kvantitativ metode, gennem registrering af løbedistance og blodsukkerniveau. Til registrering af disse, bruges et spørgeskema, for eksempel på dette, se appendiks 1. I dette spørgeskema forefindes der kvantitative samt kvalitative spørgsmål. Forsøget forløber over 4 uger. I hver uge vil der blive løbet to Coopers løbetests, der påbegyndes kl Løbetesten vil blive udført på en 400 meter udendørs løbebane. Testpersonerne skal ifølge Borgs skala befinde sig i intervallet 16-18, hvilket beskriver at man er meget forpustet og grænsende til udmattet. Den første test i hver uge vil blive løbet uden indtag af morgenmad, hvorimod der inden den sidste test i hver uge, vil være indtaget et morgenmåltid. Morgenmåltidet indtages en time før den påbegyndte løbetest. Det indtagne morgenmåltid vil bestå af havregryn, minimælk og 5 gram sukker, der er beregnet efter hver enkelt testperson. Testpersonernes daglige energibehov beregnes ud fra nedenstående formel, jf. teoriafsnit 4.9 Mængde af indtaget morgenmåltid : Mænd: Kvinder: ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Morgenmåltidets kaloriemængde er fastsat til 10 % af det daglige energibehov. Mængden af morgenmåltidet, betegnet MM, er udregnet efter nedenstående formel, udledt i teoriafsnit Mængde af havregryn : Side 13 af 72

15 I ovenstående formel er x lig med én enhed morgenmåltid, bestående af 1 gram havregryn og 5 ml. mælk. 20,3 betegner kaloriemængden i 5 gram sukker. Inden påbegyndt løbetest vil testpersonerne foretage 10 minutters opvarmning. Forinden denne opvarmning udføres en blodsukkermåling. Til denne måling vil der blive brugt en engangsprikker og en FreeStyle Freedom Lite blodsukkermåler. Under løbetesten vil en løbsmedhjælper informere testpersonerne om deres omgangstider, samt stoppe løbet efter 12 minutter. Herefter vil løbsmedhjælperen notere den distance, hver enkelt testperson har tilbagelagt. Efter endt løbetest udfyldes spørgeskemaet til brug i resultatanalysen og diskussionen, se appendiks 2 for udfyldt spørgeskema. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om løbsdistance, blodsukkerniveau, morgenmåltidstype samt mængde af denne, Borgs skala samt spørgsmål omhandlende fejlkilder, eksempelvis vejrforhold, skader, forhindringer mm. Side 14 af 72

16 4. Teori 4.1 Kulhydrater For mennesket er kulhydrater det primære energigivende næringsstof, som fås gennem diverse fødevarer, der indtages til dagligt. Kulhydrater består af et kulstof-, ilt- og brintatom, hvoraf selve kulhydratet kan variere i størrelse, alt afhængigt af, hvor mange glukosemolekyler de enkelte sakkarider er sammensat af. Den kemiske formel for et kulhydrat, vil være (CH2O)x, her kan x have en værdi inden for intervallet 3-7 (McArdle 2012). Kulhydrater kan inddeles i 3 kategorier: mono-, oligo- og polysakkarider, hvoraf monosakkarider kun indeholder et glukosemolekyle, også kaldet de simple kulhydrater sammen med disakkariderne (Lydeking-Olsen 2011). Oligosakkarider indeholder 2 og 10 glukosemolekyler, hvoraf der vil forefindes en nærmere beskrivelse af nogle essentielle disakkarider. Den tredje gruppe af kulhydrater kaldes polysakkarider og er en sammensætning af mere end 2 monosakkarider. Disse er bedre kendt som de komplekse kulhydrater. For at kroppen kan udvinde energi fra disse kulhydrater, skal der ske en omdannelse til monosakkarider (Lydeking-Olsen 2011) Monosakkarider Monosakkariderne, også omtalt som de simple kulhydrater, er den basale bestanddel af alle kulhydrater. Nogle af de mest almindelige monosakkarider er glukose, fruktose og galaktose, som findes naturligt i de fødevarer der indtages i den daglige kost (McArdle 2010). Glukose, hvis kemiske struktur er afbilledet på figur 4.1, er det der kendes som Figur 4.1: Glukosemolekyle (Science u.å.) blodsukker, og er det mest almindelige organiske molekyle på jorden (Davis 2002). Det er bl.a. også et af de kulhydrater, der har stor indvirkning på menneskets blodsukkerkoncentration. Selve optagelsen af glukose i kroppen starter i tyndtarmen, hvoraf molekylet kan anvendes på 3 måder. Den bliver enten anvendt som energikilde i det metaboliske system, omdannes til Side 15 af 72

17 glykogen og lagres i henholdsvis leveren og musklerne, eller der kan ske en omdannelse til triglycerider, der senere kan anvendes som energikilde (McArdle 2010). Andre væsentlige monosakkarider, der i forbindelse med dette projekt bør omtales, er fruktose og galaktose. Begge disse monosakkarider har samme kemiske formel som glukose, hvorfor de indeholder samme mængde af diverse grundstoffer, dog er selve strukturen på de 3 molekyler forskellige. Fruktose er det der kendes som frugtsukker, og som navnet antyder findes det naturligt i diverse frugter, samt honning. Ved optagelse af dette kulhydrat i kroppen, sker der en omdannelse til glukose i leveren, hvorved det herefter kan optages. Modsat fruktose, findes galaktose ikke alene i naturen, dog har dette monosakkarid en væsentlig indflydelse på de daglige kostvaner, da det kombineret med glukose danner laktose (McArdle2010). Dette vil blive nærmere beskrevet i det kommende afsnit om oligosakkarider, da denne kombination er et disakkarid Oligosakkarider Oligosakkarider er et sakkarid hvis kemiske sammensætning består af mellem 2 og 10 monosakkarider, hvoraf disakkariderne hører indunder. Et eksempel på et disakkarid er sukrose, som er bestående af de to monosakkarider glukose og fruktose bundet sammen, som kan findes i en lang række fødevarer, heriblandt frugter og sukkerroer (Lydeking-Olsen 2011). Andre disakkarider som er værd at nævne er laktose, en naturlig bestanddel af mælk, der er et vigtigt element i danskernes kostvaner. Laktose er bestående af de to monosakkarider glukose og galaktose, som i tyndtarmsslimhinden spaltes til glukose og fruktose (Lydeking- Olsen 2011). Dette næringsstof er især vigtigt for dette projekt, da morgenmåltidet i forbindelse med dette projekt, er bestående af havregryn med mælk og sukker. Laktosen findes som sagt i mælken, og er altså et af de energigivende næringsstoffer, testpersonerne optager i forbindelse med indtagelse af morgenmåltidet. Sidst bør maltose nævnes, da dette ligeledes spiller en væsentlig rolle i de fødevarer der indtages i dagligdagen, bl.a. i morgenmadsprodukter. Maltose er et disakkarid som er sammensat af to glukose molekyler, og fremstilles ved enzymatisk spaltning af stivelse (Den Store Danske, maltose u.å), og findes bl.a. i øl (McArdle 2010). Side 16 af 72

18 4.1.3 Polysakkarider Polysakkarider er en sammensætning af mange monosakkarider, og er ofte omtalt som de komplekse kulhydrater. Nogle af de vigtigste polysakkarider, der i dette projekt, er værd at nævne er: Stivelse, glykogen, cellulose, hemo-cellulose, insulin og pectin (Lydeking-Olsen 2011). En del af disse kulhydrater er at finde i typiske danske fødevarer, eksempelvis optræder stivelse optræder i to polymerer, amylose og amylopectin, hvoraf forskellen ligger i selve kædeforgreningen (McArdle 2012). Figur 4.2: Amylose molekyle (rsc u.å.) Figur 4.3: Amylopectin molekyle (Jacobsen 2013) Da kæden af glukosemolekyler er længere i amylose end amylopectin, vil amylose også være det molekyle, der tager længst tid for kroppen at nedbryde, modsat amylopectin der er bestående af kortere kæder. Stivelse er et kulhydrat, der er at finde i mange fødevarer, eksempelvis brød, morgenmadsprodukter og pasta, og er det vigtigste kulhydrat, samt energikilde, for mennesket (McArdle 2012). Polysakkarider dannes via den kemiske proces der hedder dehydrationsyntese, der binder et hvis antal monosakkarider, som navnet antyder, via en vanddræning, hvilket giver nogle mere komplekse kulhydrater. I planter findes der to typer kulhydrater, henholdsvis stivelse og fibre, hvoraf stivelsen tidligere er beskrevet. Fibre er polysakkarider, der indeholder cellulose, og er et af de kulhydrater der ikke kan nedbrydes i tyndtarmen, da fibre ikke kan spaltes via enzymer i det Side 17 af 72

19 menneskelige mave-tarmsystem (McArdle 2012). I og med disse ikke spaltes, passerer de videre til tyktarmen, hvor en del af fibrene nedbrydes via bakterier, for herefter at tage del i de metaboliske reaktioner, med henblik på at fungere som energikilde for tarmcellerne. Fibre er det i kosten, der giver den største følelse af mæthed, og bidrager til et optimalt fungerende tarmsystem. Det er vist, at der er en direkte forbindelse mellem hvor nemt afføringen passerer i tarmkanalerne og mængden af fibre i kosten. (Den Store Danske, fibre, u. å). En større bestanddel af havregryn er fibre, derfor har disse også en relevans i projektet, da det er essentielt at vide hvorledes disse optages og anvendes i kroppen. For at få en større sammenhæng, vil der i teoriafsnit Glykolyse blive nævnt, hvordan monosakkariden glukose, er en central del af den anaerobe ATP-resynteseproces, glykolyse, under en Coopers løbetest. Endvidere vil der i teoriafsnit 4.8 Glykæmisk indeks, blive beskrevet, vigtigheden af at have et stabilt blodsukker og hvordan indtagelse af fødevarer vil påvirke denne. 4.2 Fedt Fedtstoffer er det, der i kemiens verden betegnes som lipider og er en gruppe stoffer bestående af carbon-, ilt- og brintatomer, sammensat i kæder. Et fælles træk for fedtstoffer er, at de er svært- eller uopløselige i vand. Dog kan de ekstraheres fra biologisk materiale vha. organiske opløsningsmidler (Lydeking-Olsen 2011). Fedt er en vigtig bestanddel af den daglige kost, og er sammen med kulhydrat og protein det, der betegnes som makronæringsstoffer. Mennesket udvinder fedt fra kosten, som er bestående af en række forskellige typer fedt. Fedtet i kroppen har mange forskellige funktioner, såsom at transportere diverse vitaminer rundt, beskytte de indre organer, samt have en isolerende effekt. I forbindelse med dette projekt, er den mest essentielle opgave dog, at fedtstoffer indgår i kroppens energiomsætning. Fedt er den mest koncentrerede energikilde mennesket har, da lipider i gennemsnit er dobbelt så energiholdige som kulhydrater (perspektiv u.å.). Grundet det høje energiindhold fungerer fedt som vigtige energireserver for kroppen, som konstant genopfyldes igennem kosten (Lydeking-Olsen 2011) Side 18 af 72

20 Fedt vil typisk inddeles i 4 kategorier: fedtsyrer, triglycerider, fosfolipider og steroider. I dette projekt vil der dog kun forefindes en gennemgang af fedtsyrer og triglycerider, da det er de stoffer der har indflydelse på kroppens energiomsætning (Astrup m.fl. 1999) Fedtsyrer Der findes tre forskellige slags fedtsyrer. Fedtsyrer uden dobbeltbindinger, der kaldes mættede fedtsyrer, fedtsyrer der indeholder en dobbeltbinding, kaldet de monoumættede fedtsyrer, og til sidst de fedtsyrer der har mere end en dobbeltbinding - de umættede fedtsyrer. Både de mættede og umættede fedtsyrer findes i mælk, hvilket testpersonerne i dette projekt primært tilegner sig fedt fra. Fedtsyrer kan deles op i kortkædede, mellemkædede og langkædede fedtsyrer. De kortkædede fedtsyrer findes i kosten og især i mælk. Kroppen kan også selv producere kortkædede fedtsyrer ved anaerob fermentering af fibre fra den kost der indtages. I forbindelse med dette projekt er kilden til fibre, i morgenmåltidet, havregryn. Fermentering er en kemisk proces, der forløber ved hjælp af en katalysator, og i dette tilfælde uden forbrug af ilt (DenStoreDanske, Fermentering u.å). Dette foregår i tyktarmen, som også bruger de producerede kortkædede fedtsyrer som energikilde. I mælk findes bl.a. også den kortkædede fedtsyre laurinsyre. De kortkædede fedtsyrer bruges mere direkte i energistofskiftet end de langkædede fedtsyrer (Ovesen 2007). Fedtsyrer kan desuden opdeles i mættet og umættet fedtsyrer. De monomættede og umættede fedtsyrer kan optage brint, hvorved dobbeltbindingerne fjernes. Hvis alle dobbeltbindingerne hydrogeniseres, omdannes den umættede fedtsyre til en mættet fedtsyre. En lille del af det fedt der findes i mælk er umættede fedtsyrer, mens størstedelen er mættede fedtsyrer (Ovesen 2007). Et eksempel på dette er minimælk fra Arla Lærkevang der har et fedtindhold på 0,5 g pr. 100 g minimælk, består 0,3 g af mættede fedtsyrer (arla u.å.) Triglycerider Triglycerider findes naturligt hos både planter og dyr, og er det, der i daglig tale kendes som simple fedtstoffer. Et andet navn for triglycerider er triacylglycerol, dette navn fortæller mere Side 19 af 72

21 om fedtstoffets kemiske opbygning, hvilket er bestående af et glycerolskelet (C3H5(OH)3) og 3 fedtsyrekæder. Strukturen på dette molekyle er formet som et stort E. Af de mange forskellige typer fedtstof der findes, er triglyceriderne langt de vigtigste for menneskets ernæring, samt dem der udgør den del af menneskets energireserve, der findes i fedtvævet. Det betyder altså, at der konstant er oplagret fedt i kroppens celler (Schibye og Klausen 2012). Transporten af fedt rundt i kroppen sker via blodet, hvoraf det føres til leveren og kroppens fedtdepoter. Transporten sker således, at fedtstofferne optages som kolymikroner i tarmen, der via lymfestrømmen føres ud i blodbanen. Når fedtet når ud til de forskellige væv, vil der ske en nedbrydning af triglyceriderne til glycerol og fedtsyrer, illustrativt kan det forklares ved at det store E skilles ad. Denne nedbrydning sker via et enzymet lipoprotein lipase, der findes i vævenes kapillærvægge. Når henholdsvis glycerol og fedtsyrerne diffunderer med vævets celler, vil der ske en resyntese til triglycerid igen, hvorefter der kan ske en oplagring i kroppens fedtvæv (Schibye og Klausen 2012). Når kroppen skal anvende disse fedtdepoter som energi, som den eksempelvis gør ved faste, sker der igen en spaltning til glycerol og frie fedtsyrer, som diffunderer ud af cellen. Herefter er det muligt for fedtsyrerne at binde til albuminer, hvorefter de kan transporteres ud til de arbejdende muskelceller. Fedtforbrændingen tager dog lidt længere tid end for kulhydrater. Dette skyldes at fedt først skal gennemgå en betaoxidation, hvor der sker en fraspaltning af carbonatomerne fra fedtsyrekæderne. Dette sker således, at der kan generes Acetyl Coenzym A, hvilket er en proces der sker i kroppens mitokondrier. I hvile er fordelingen mellem kulhydrat- og fedtforbrænding tilnærmelsesvist ligeligt fordelt. Det vil den være indtil man rammer omkring 60 % af ens VO2-maks. Her er det altså kostens sammensætning, der vil have afgørende betydning for, hvad der forbrændes. Efter de 60 % er passeret, begynder der at være overvejende kulhydratforbrænding og mindre fedtforbrænding. Kommer man op over 90 % af maksimal iltoptagelse forbrændes næsten udelukkende kulhydrat (Schibye og Klausen 2012). Side 20 af 72

22 I de forsøg der udføres i forbindelse med dette projekt, vil den primære energikilde altså være kulhydrat. Dog vil fedtforbrændingen også være af væsentlig betydning, da halvdelen af forsøgene vil foregå uden et indtaget morgenmåltid. Her vil kroppens fedtforbrænding være afgørende for, den energiomsætning der finder sted under løbet. Dette skyldes, at ved muskelarbejde uden tilførsel af energi i form af kulhydrat, vil der tæres på kroppens fedtdepoter og udvindes energi deraf. 4.3 Proteiner Proteiner adskiller sig fra de andre makronæringsstoffer, ved at indeholde nitrogen, som i gennemsnit udgør 16 % af proteinstoffets vægt (Schibye og Klausen 2012). Udover at indeholde nitrogen, består proteiner, ligesom kulhydrater og fedtstoffer, også af henholdsvis carbon, oxygen og brint. Proteiner er bestående af et større antal aminosyrer, som er kendetegnet ved en aminogruppe (NH2). Når flere aminosyrer er bundet sammen, som det ses ved proteiner, kaldes bindingen mellem de enkelte syrer for peptidbindinger. Denne kobling mellem to aminosyrer sker ved en fraspaltning af vand, hvorved peptidet dannes. Et polypeptid er bestående af flere aminosyrer, hvor antallet kan variere mellem 10 og flere end Generelt siges det, at 50 aminosyrer eller derover danner et protein (McArdle, Katch og Katch 2001) Proteinomsætning Proteiner er essentielle for mennesket, da en stor del af menneskets skeletmuskulatur består af proteiner, og des mere er der proteiner i al kroppens organiske væv (McArdle, Katch og Katch 2001). I forbindelse med dette projekt, spiller proteinernes omsætning en væsentlig rolle. Der vil i dette afsnit derfor forefindes teori om proteinomsætningen, og hvordan proteiner kan anvendes som energikilde. Figur 4.4: Kemisk struktur af en aminosyre Side 21 af 72

23 Omsætningen af protein adskiller sig fra de to andre makronæringsstoffer ved, at det ikke lagres som proteindepoter, hvis man indtager det i store mængder. I stedet vil et højt indtag af protein bevirke at muskelmassen forøges, under forudsætning af at man dyrker fysisk aktivitet samtidig med høj indtagelse. Man kan derfor sige at kroppens proteindepoter opbygges, i form af større muskler (Astrup 1999). Når der indtages proteiner gennem kosten, vil disse omdannes i kroppen. Denne omdannelse forløber således, at proteiner spaltes til frie aminosyrer, der kan optages fra tarmen, og heraf føres videre til leveren (Schibye og Klausen 2012). I leveren sker der enten en trans- eller deaminering, hvoraf aminogruppen fraspaltes, og binder sig til et frit hydrogenatom, og bliver dermed til ammoniak. Ammoniakken omdannes også i leveren til urinstof, som via blodet føres til nyrerne, og herefter forlader kroppen i form af urin (McArdle, Katch og Katch 2001). Efter deamineringen kan den resterende del af aminosyren enten kataboliseres til energi, eller omdannes til enten fedt eller kulhydrat. En del af aminosyrerne vil også deltage i syntetiseringen af nye proteiner. Når aminosyrerne kataboliseres til energi, sker dette i citronsyrecyklussen, som vil blive beskrevet i teoriafsnit Citronsyrecyklus. En transaminering er en proces der foregår ude i kroppens muskler, hvor de tilstedeværende enzymer fraspalter den nitrogen, som aminosyrerne måtte indeholde. Nogle af de største kilder til protein er bl.a. mælk, æg, fisk og kød. Dog ses det også, at nogle kornprodukter er særdeles proteinholdige, eksempelvis havregryn (Astrup 1999). I Arla Lærkevang minimælk er der 3,5 g protein pr. 100 g mælk (Arla), og 13 g protein pr. 100 g havregryn af mærket Ota Solgryn, som er den type havregryn der er indtaget i forbindelse med dette projekt (Ota u.å). 4.4 Fordøjelse makronæringsstoffer Efter at have gennemgået de forskellige makronæringsstoffer i afsnit 4.1, Kulhydrater, 4.2, Fedt, og 4.3 Proteiner, er det væsentligt, at kigge på fordøjelsen af disse, hvori enzymerne er afgørende. I dette projekt, er det morgenmåltid, der er i fokus, havregryn med mælk og sukker. Det primære næringsstof i havregryn er kulhydrat, og det er derfor vigtigt, at beskrive Side 22 af 72

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 Fedtstoffer og kulhydrater... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Fedtstoffer... 2 Triglycerider... 2 Kulhydrater... 5 Glycolysen... 7 Fedme - Danmark i relation til USA... 7 Didaktiske overvejelser...

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Energi og Proviantplanlægning:

Energi og Proviantplanlægning: Side 1/7 Energi og Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig kilojoule (kj) eller kilocalorier (kcal). Omregningsfaktoren

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Nå dine mål med det glykæmiske indeks

Nå dine mål med det glykæmiske indeks Nå dine mål med det glykæmiske indeks Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/na-dine-mal-med-det-glykaemiske-indeks/ Det glykæmiske indeks omtales tit i forbindelse med træning,

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker

Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker Udarbejdet af Marie Damsbo-Svendsen

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar Informationshæfte fra Nordic Sugar 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse KostCoach Uddannelse KostCoach dag 1 Grundlæggende næringslære, kort repetition Energiforbrug og fødeindtag Forskellen på mænd og kvinder Kosttilskud Måltidssammensætning og planlægning Formål At eleven

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere