Morgenmad og motionsløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Morgenmad og motionsløb"

Transkript

1 2013 Morgenmad og motionsløb Gruppe R 183a Aalborg Universitetet 1. semester idræt

2 Side 1 af 72

3 Synopsis Denne projektrapport omhandler morgenmåltidets indvirkning på en Coopers løbetest. Der er i dette forsøg testet på 7 ikke-overvægtige testpersoner i alderen år. Rapporten indeholder en teoretisk gennemgang af metabolismen, herunder fordøjelsen, blodsukker og næringsstoffer. Derudover vil der være gennemgang af de grundlæggende fysiologiske mekanismer der indgår i resyntesen af ATP, samt fødevaresammensætningen af morgenmåltidet på baggrund af det glykæmiske indeks. Gennem 23 Coopers løbetests uden indtagelse af morgenmåltid og 23 tests efter indtagelse af et givent morgenmåltid, hvor samtlige tests udføres om morgenen, forsøges der at finde en sammenhæng mellem indtagelse af et morgenmåltid, blodsukker og løbsdistance. Efter gennemførsel af tests konkluderes det, at der i størstedelen af de udførte tests, fremkommer en forlænget løbsdistance, efter indtagelse af havregryn. Grundet havregryns lave glykæmiske indeks, fremkommer ingen tydelig sammenhæng mellem forhøjet blodsukker og løbsdistance. Side 2 af 72

4 Forord Dette P1 projekt er det første projekt på Idræt 1. semester. Overemnet er idrættens mange aspekter, og dette projekt er skrevet ud fra underemnet Motion og Sundhed. Formålet med projektet er, at udarbejde en rapport, der skal fungere som pilotprojekt for senere projekter, med henblik på at øve færdigheder som videns tilegnelse, arbejdsmetoder og -processer. I projektperioden har vi haft tilknyttet to vejledere fra Aalborg Universitet, en fagvejleder og en kontekstuel vejleder. Vi har været yderst tilfredse med den vejledning vi har fået, og vil derfor gerne takke dem: Frederik Heinen - fagvejleder Kristina Zacho - kontekstuel vejleder Yderligere vil vi gerne takke Mark De Zee for at have fungeret som vejleder for os til statusseminaret i del 2, da Frederik Heinen ikke kunne være til stede. Vi har i forbindelse med vores forsøg haft nogle medhjælpere som ikke er medlemmer af gruppen, som vi gerne vil takke for deres hjælp. Uden dem havde det besværliggjort udførelsen af vores forsøg: Sabrina Jacobi Thomas Egebro Olsen - idræt 1. semester Andreas Larsen - idræt 1. semester Cecilie Høeg Pedersen Andreas Iversen Rune Juul Andersen Jonathan Henig Ann-Marie Sydow Krogh Pedersen Mikkel Højgaard Thomsen Buster Juul Side 3 af 72

5 Indholdsfortegnelse Synopsis... 2 Forord Introduktion og problemanalyse Problemformulering Problemstillinger Hypoteser Metode Teori Kulhydrater Monosakkarider Oligosakkarider Polysakkarider Fedt Fedtsyrer Triglycerider Proteiner Proteinomsætning Fordøjelse makronæringsstoffer Fordøjelse af kulhydrater Fordøjelse af fedt Fordøjelse af proteiner Blodsukker Glukose Insulin Glukagon Hypoglykæmi Kroppens energiomsætning ATP - kroppens energikilde Glykolyse Citronsyrecyklus Respirationskæden Side 4 af 72

6 4.8 Glykæmisk indeks Mængde af indtaget morgenmad Det daglige energibehov Valg af morgenmad Mængde af havregryn Borgs skala Resultatanalyse Gennemgang af resultater for hver testperson Procentvis difference for enkeltudøver Diskussion Teori og metodevalg Forsøgsdesign Valg af morgenmåltid Fejlkilder Validitet og reliabilitet Udarbejdning af spørgeskema Anvendt BMR teori Resultater Konklusion Perspektivering Lister Litteraturliste Bøger Hjemmesider Artikler Figurliste Tabelliste Diagramliste Appendikssliste Appendiks Side 5 af 72

7 1. Introduktion og problemanalyse Projektets overordnede tema er Idrættens mange aspekter, hvorudfra emnet fysisk aktivitet og sundhed er valgt. Sundhed er af WHO i 1948 defineret således (denstoredanske 1) "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse" I dag associeres ordet sundhed ofte med emner så som kost, stress og fysisk aktivitet. Der findes mange anbefalinger om, hvilke kostråd der skal leves efter, hvilken form for motion der bør dyrkes, samt i hvilket omfang dette skal udøves, for at tilsikre sig et sundt legeme. De mange anbefalinger gør, at der hos det enkelte individ, stilles krav til refleksion over den valgte livsstil. Denne refleksion kræver en bred viden om alle ovenstående emner. Dette besværliggøres dog igennem de mange anbefalingers modsatrettede budskaber, hvilket primært ses indenfor kost og motion. Indenfor kost, tydeliggøres dette blandt andet ved, at der fra Sundhedsstyrelsen i 2013 er udkommet nye kostråd, hvori der blandt andet anbefales at spise fuldkorn, og skære ned på indtaget af kød. Dette er modstridende med anbefalingerne i Jane Farbers bog LCHF Spis dig mæt og glad, der i december måned er placeret i top20 over mest populære bøger på saxo.dk (saxo u.å). Heri beskriver forfatteren, at indtagelse af kulhydrater skal nedreguleres til et minimum, og at indtagelsen af protein og fedt bør øges. Disse anbefalinger er dannet med udgangspunkt i at optimere det enkelte individs energiniveau, i forhold til personens aktivitetsniveau. Det er klart at en person, der oftere dyrker motion, har et større energibehov, end en person med en relativ inaktiv livsstil. Der tages i ingen af disse anbefalinger højde for, om individet er inaktivt eller aktivt, samt hvilken form for aktivitet der dyrkes. Anbefalinger omhandlende fysisk aktivitet for voksne (18-64 år), bliver af Sundhedsstyrelsen defineret til blandt andet at indbefatte nedenstående punkter (Sundhedsstyrelsen 2011). Side 6 af 72

8 Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. En undersøgelse foretaget af Idrættens analyseinstitut i 2011, Danskernes motions- og sportsvaner, viser at den daglige vandretur, er ved at blive overhalet indenom af motionsløb, som danskernes foretrukne motionsform. Næsten hver tredje dansker over 16 år løber eller jogger regelmæssigt en tur ( ) I 2011 har løb byttet plads på ranglisten over de populæreste aktiviteter med vandreture, der til gengæld er i tilbagegang. (idan 2011). Figur 1: Voksnes (+16) foretrukne motionsformer i 2011 sammenholdt med resultaterne i 2007 (idan 2011) Side 7 af 72

9 Undersøgelsen medtager såvel organiserede som uorganiserede udøvere. Den fysiske aktivitet, anses for værende altafgørende for et individs velbefindende. I tråd med den fysiske aktivitet anses emnet kost også som en væsentlig faktor, for at kunne betragte en person som værende sund. Gennem kosten bliver det daglige energibehov dækket, uafhængigt af individets aktivitetsniveau. Efter flere timers søvn er blodsukkerniveauet relativt lavt, da kroppen har fastet i denne tidsperiode. Dette medvirker et lavt energiniveau, som kan genopbygges gennem morgenmåltidet (altomkost 2011). Morgenmåltidet bør - i følge anbefalinger fra sundhedsstyrelsen - udgøre % af den daglige kost (KOST 2012). Trods anbefalinger om indtagelse af morgenmad, viser det sig at næsten hver 5. person springer morgenmåltidet over (KRAM 2009). Hos mændene er det 22,2 % af de adspurgte, der dropper morgenmåltidet, mens det for kvinderne er 15 %. Rapporten viser, at folk i aldersgruppen år, i højere grad vælger morgenmåltidet fra, set i forhold til folk i andre aldersgrupper. Igen ligger fravalget hos mænd højere med 37,8 %, mod kvindernes 25,9 %. Generelt ligger kvinderne i alle aldersgrupper, lavere end deres mandlige modstykke og noget kunne tyde på, at deres måltidsmønstre er sundere. Dette fremgår i tabel 1.1. Tabel 1.1: Andel, der ikke spiser morgenmad dagligt, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper (KRAM 2009). Side 8 af 72

10 Der er i denne projektrapport valgt at tage udgangspunkt i personer med en BMI under 25, da testpersonerne i denne projektrapport, alle har en BMI herunder. Det ses ud fra Figur 1.1, at 21 % af normalvægtige mænd og 14 % af normalvægtige kvinderne springer morgenmåltidet over. Figur 1.1: Andel, der ikke spiser morgenmad dagligt, blandt mænd og kvinder, der er normalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige (KRAM 2009). Ud fra KRAM-undersøgelsen er der ligeledes en sammenhæng, mellem fysisk aktivitet og udeladelse af det daglige morgenmåltid. Her fremkommer en tydelig sammenhæng mellem aktivitetsniveau og personer der udelader morgenmåltidet, se figur 1.2. Figur 1.2: Andel, der ikke spiser morgenmad dagligt, blandt mænd og kvinder, der dyrker hård, moderat, let fysisk aktivitet eller er stillesiddende i fritiden (KRAM 2009) Side 9 af 72

11 På trods af den tydelige sammenhæng mellem indtagelse af morgenmåltid og aktivitetsniveau, ses det at 23 % af mænd og 17 % af kvinder, der dyrker hård fysisk aktivitet også udelader dette måltid. Som før nævnt præsenterer undersøgelsen fra Idrættens analyseinstitut i 2011, Danskernes motions- og sportsvaner, at motionsløb i dag er mere populært end førhen. Sammenholdes denne undersøgelse med resultater fra KRAM-undersøgelsen, omhandlende indtagelse af morgenmad, kan dette indikere, at personer der regelmæssigt dyrker motionsløb også udelader morgenmåltidet. For motionsløbere der dyrker motion i morgentimerne, findes flere forskellige anbefalinger på internettet. Martin Kreutzer (Børsens ernæringsekspert og foredragsholder) får, til et foredrag, spørgsmålet: Jeg træner altid fra morgenstunden for at få en god start. Kan jeg bare træne løs uden morgenmad eller går det ud over min træning? (Kreutzer 2012) Hvortil han svarer, at der intet er i vejen for at dyrke morgen motionsløb uden indtagelse af morgenmåltidet, så længe der kun er tale om en løbetur på omkring 5 til 15 km (Kreutzer 2012). Denne holdning er Martin Kreutzer ikke ene om. I artiklen Er faste og løb en farlig cocktail? fra altfordamerne.dk, er en række facts listet op. Disse facts er overvejende positive overfor morgenløb uden indtagelse af morgenmåltid. Dette kommer især til udtryk i punkt 2 og 3: 2. Nogle undersøgelser viser, at motion om morgenen, før du spiser, øger fedtforbrændingen med 25 pct. ved eksempelvis en times løb. 3. Motion på fastende hjerte har en ekstra god virkning på kroppens insulinfølsomhed og glukosetolerance viser nogle forskningsresultater (Bølling 2012) Side 10 af 72

12 Modsat findes der også en del argumenter for, at der med fordel kan indtages et morgenmåltid inden fysisk aktivitet. Dansk Idrætsforbund har udgivet et kompendium om ernæring, hvor et morgenmåltid bestående frugtyoghurt, müsli og appelsinjuice anbefales til en person der skal dyrke motion 1-2½ time efter indtagelse af dette (Raben m.fl. 2004). Dog ses det, at mange voksne i Danmark spiser havregryn til morgenmad (Jensen 2011). Morgenmåltidet der arbejdes med i dette projekt vil derfor være havregryn. Dette skaber en konflikt om, hvorledes der med fordel kan indtages et morgenmåltid inden et motionsløb eller om dette kan udelades. Side 11 af 72

13 2. Problemformulering I hvilken grad influerer et givent morgenmåltid, bestående af havregryn, en Coopers løbetest? 2.1 Problemstillinger 1. Først redegøres der for, hvordan et morgenmåltid påvirker kroppen rent fysiologisk. 2. Der vil herefter ske en analyse af testresultaterne, med henblik på at belyse om testpersonerne præsterer forskelligt, henholdsvis med og uden morgenmad. 3. Diskuter hvorvidt havregryn med mælk har indflydelses på præstationen i en Coopers løbetest, og såfremt dette er tilfældet, om dette er det optimale at spise. 2.2 Hypoteser 1. Ved indtagelse af et givent morgenmåltid forventes det, at løbepræstationen vil være bedre, end ved udeladelse af morgenmåltidet. 2. Rent fysiologisk forventes det at et forhøjet blodsukkerniveau, på baggrund af et indtaget morgenmåltid, vil forbedre løberesultatet. Side 12 af 72

14 3. Metode Problemformuleringen besvares ved brug af en hypotetisk deduktiv tilgang. I afsnit 8. Perspektivering arbejdes der empirisk induktivt. I sammenhæng med den hypotetisk deduktive tilgang, arbejdes der med en kvantitativ metode, gennem registrering af løbedistance og blodsukkerniveau. Til registrering af disse, bruges et spørgeskema, for eksempel på dette, se appendiks 1. I dette spørgeskema forefindes der kvantitative samt kvalitative spørgsmål. Forsøget forløber over 4 uger. I hver uge vil der blive løbet to Coopers løbetests, der påbegyndes kl Løbetesten vil blive udført på en 400 meter udendørs løbebane. Testpersonerne skal ifølge Borgs skala befinde sig i intervallet 16-18, hvilket beskriver at man er meget forpustet og grænsende til udmattet. Den første test i hver uge vil blive løbet uden indtag af morgenmad, hvorimod der inden den sidste test i hver uge, vil være indtaget et morgenmåltid. Morgenmåltidet indtages en time før den påbegyndte løbetest. Det indtagne morgenmåltid vil bestå af havregryn, minimælk og 5 gram sukker, der er beregnet efter hver enkelt testperson. Testpersonernes daglige energibehov beregnes ud fra nedenstående formel, jf. teoriafsnit 4.9 Mængde af indtaget morgenmåltid : Mænd: Kvinder: ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Morgenmåltidets kaloriemængde er fastsat til 10 % af det daglige energibehov. Mængden af morgenmåltidet, betegnet MM, er udregnet efter nedenstående formel, udledt i teoriafsnit Mængde af havregryn : Side 13 af 72

15 I ovenstående formel er x lig med én enhed morgenmåltid, bestående af 1 gram havregryn og 5 ml. mælk. 20,3 betegner kaloriemængden i 5 gram sukker. Inden påbegyndt løbetest vil testpersonerne foretage 10 minutters opvarmning. Forinden denne opvarmning udføres en blodsukkermåling. Til denne måling vil der blive brugt en engangsprikker og en FreeStyle Freedom Lite blodsukkermåler. Under løbetesten vil en løbsmedhjælper informere testpersonerne om deres omgangstider, samt stoppe løbet efter 12 minutter. Herefter vil løbsmedhjælperen notere den distance, hver enkelt testperson har tilbagelagt. Efter endt løbetest udfyldes spørgeskemaet til brug i resultatanalysen og diskussionen, se appendiks 2 for udfyldt spørgeskema. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om løbsdistance, blodsukkerniveau, morgenmåltidstype samt mængde af denne, Borgs skala samt spørgsmål omhandlende fejlkilder, eksempelvis vejrforhold, skader, forhindringer mm. Side 14 af 72

16 4. Teori 4.1 Kulhydrater For mennesket er kulhydrater det primære energigivende næringsstof, som fås gennem diverse fødevarer, der indtages til dagligt. Kulhydrater består af et kulstof-, ilt- og brintatom, hvoraf selve kulhydratet kan variere i størrelse, alt afhængigt af, hvor mange glukosemolekyler de enkelte sakkarider er sammensat af. Den kemiske formel for et kulhydrat, vil være (CH2O)x, her kan x have en værdi inden for intervallet 3-7 (McArdle 2012). Kulhydrater kan inddeles i 3 kategorier: mono-, oligo- og polysakkarider, hvoraf monosakkarider kun indeholder et glukosemolekyle, også kaldet de simple kulhydrater sammen med disakkariderne (Lydeking-Olsen 2011). Oligosakkarider indeholder 2 og 10 glukosemolekyler, hvoraf der vil forefindes en nærmere beskrivelse af nogle essentielle disakkarider. Den tredje gruppe af kulhydrater kaldes polysakkarider og er en sammensætning af mere end 2 monosakkarider. Disse er bedre kendt som de komplekse kulhydrater. For at kroppen kan udvinde energi fra disse kulhydrater, skal der ske en omdannelse til monosakkarider (Lydeking-Olsen 2011) Monosakkarider Monosakkariderne, også omtalt som de simple kulhydrater, er den basale bestanddel af alle kulhydrater. Nogle af de mest almindelige monosakkarider er glukose, fruktose og galaktose, som findes naturligt i de fødevarer der indtages i den daglige kost (McArdle 2010). Glukose, hvis kemiske struktur er afbilledet på figur 4.1, er det der kendes som Figur 4.1: Glukosemolekyle (Science u.å.) blodsukker, og er det mest almindelige organiske molekyle på jorden (Davis 2002). Det er bl.a. også et af de kulhydrater, der har stor indvirkning på menneskets blodsukkerkoncentration. Selve optagelsen af glukose i kroppen starter i tyndtarmen, hvoraf molekylet kan anvendes på 3 måder. Den bliver enten anvendt som energikilde i det metaboliske system, omdannes til Side 15 af 72

17 glykogen og lagres i henholdsvis leveren og musklerne, eller der kan ske en omdannelse til triglycerider, der senere kan anvendes som energikilde (McArdle 2010). Andre væsentlige monosakkarider, der i forbindelse med dette projekt bør omtales, er fruktose og galaktose. Begge disse monosakkarider har samme kemiske formel som glukose, hvorfor de indeholder samme mængde af diverse grundstoffer, dog er selve strukturen på de 3 molekyler forskellige. Fruktose er det der kendes som frugtsukker, og som navnet antyder findes det naturligt i diverse frugter, samt honning. Ved optagelse af dette kulhydrat i kroppen, sker der en omdannelse til glukose i leveren, hvorved det herefter kan optages. Modsat fruktose, findes galaktose ikke alene i naturen, dog har dette monosakkarid en væsentlig indflydelse på de daglige kostvaner, da det kombineret med glukose danner laktose (McArdle2010). Dette vil blive nærmere beskrevet i det kommende afsnit om oligosakkarider, da denne kombination er et disakkarid Oligosakkarider Oligosakkarider er et sakkarid hvis kemiske sammensætning består af mellem 2 og 10 monosakkarider, hvoraf disakkariderne hører indunder. Et eksempel på et disakkarid er sukrose, som er bestående af de to monosakkarider glukose og fruktose bundet sammen, som kan findes i en lang række fødevarer, heriblandt frugter og sukkerroer (Lydeking-Olsen 2011). Andre disakkarider som er værd at nævne er laktose, en naturlig bestanddel af mælk, der er et vigtigt element i danskernes kostvaner. Laktose er bestående af de to monosakkarider glukose og galaktose, som i tyndtarmsslimhinden spaltes til glukose og fruktose (Lydeking- Olsen 2011). Dette næringsstof er især vigtigt for dette projekt, da morgenmåltidet i forbindelse med dette projekt, er bestående af havregryn med mælk og sukker. Laktosen findes som sagt i mælken, og er altså et af de energigivende næringsstoffer, testpersonerne optager i forbindelse med indtagelse af morgenmåltidet. Sidst bør maltose nævnes, da dette ligeledes spiller en væsentlig rolle i de fødevarer der indtages i dagligdagen, bl.a. i morgenmadsprodukter. Maltose er et disakkarid som er sammensat af to glukose molekyler, og fremstilles ved enzymatisk spaltning af stivelse (Den Store Danske, maltose u.å), og findes bl.a. i øl (McArdle 2010). Side 16 af 72

18 4.1.3 Polysakkarider Polysakkarider er en sammensætning af mange monosakkarider, og er ofte omtalt som de komplekse kulhydrater. Nogle af de vigtigste polysakkarider, der i dette projekt, er værd at nævne er: Stivelse, glykogen, cellulose, hemo-cellulose, insulin og pectin (Lydeking-Olsen 2011). En del af disse kulhydrater er at finde i typiske danske fødevarer, eksempelvis optræder stivelse optræder i to polymerer, amylose og amylopectin, hvoraf forskellen ligger i selve kædeforgreningen (McArdle 2012). Figur 4.2: Amylose molekyle (rsc u.å.) Figur 4.3: Amylopectin molekyle (Jacobsen 2013) Da kæden af glukosemolekyler er længere i amylose end amylopectin, vil amylose også være det molekyle, der tager længst tid for kroppen at nedbryde, modsat amylopectin der er bestående af kortere kæder. Stivelse er et kulhydrat, der er at finde i mange fødevarer, eksempelvis brød, morgenmadsprodukter og pasta, og er det vigtigste kulhydrat, samt energikilde, for mennesket (McArdle 2012). Polysakkarider dannes via den kemiske proces der hedder dehydrationsyntese, der binder et hvis antal monosakkarider, som navnet antyder, via en vanddræning, hvilket giver nogle mere komplekse kulhydrater. I planter findes der to typer kulhydrater, henholdsvis stivelse og fibre, hvoraf stivelsen tidligere er beskrevet. Fibre er polysakkarider, der indeholder cellulose, og er et af de kulhydrater der ikke kan nedbrydes i tyndtarmen, da fibre ikke kan spaltes via enzymer i det Side 17 af 72

19 menneskelige mave-tarmsystem (McArdle 2012). I og med disse ikke spaltes, passerer de videre til tyktarmen, hvor en del af fibrene nedbrydes via bakterier, for herefter at tage del i de metaboliske reaktioner, med henblik på at fungere som energikilde for tarmcellerne. Fibre er det i kosten, der giver den største følelse af mæthed, og bidrager til et optimalt fungerende tarmsystem. Det er vist, at der er en direkte forbindelse mellem hvor nemt afføringen passerer i tarmkanalerne og mængden af fibre i kosten. (Den Store Danske, fibre, u. å). En større bestanddel af havregryn er fibre, derfor har disse også en relevans i projektet, da det er essentielt at vide hvorledes disse optages og anvendes i kroppen. For at få en større sammenhæng, vil der i teoriafsnit Glykolyse blive nævnt, hvordan monosakkariden glukose, er en central del af den anaerobe ATP-resynteseproces, glykolyse, under en Coopers løbetest. Endvidere vil der i teoriafsnit 4.8 Glykæmisk indeks, blive beskrevet, vigtigheden af at have et stabilt blodsukker og hvordan indtagelse af fødevarer vil påvirke denne. 4.2 Fedt Fedtstoffer er det, der i kemiens verden betegnes som lipider og er en gruppe stoffer bestående af carbon-, ilt- og brintatomer, sammensat i kæder. Et fælles træk for fedtstoffer er, at de er svært- eller uopløselige i vand. Dog kan de ekstraheres fra biologisk materiale vha. organiske opløsningsmidler (Lydeking-Olsen 2011). Fedt er en vigtig bestanddel af den daglige kost, og er sammen med kulhydrat og protein det, der betegnes som makronæringsstoffer. Mennesket udvinder fedt fra kosten, som er bestående af en række forskellige typer fedt. Fedtet i kroppen har mange forskellige funktioner, såsom at transportere diverse vitaminer rundt, beskytte de indre organer, samt have en isolerende effekt. I forbindelse med dette projekt, er den mest essentielle opgave dog, at fedtstoffer indgår i kroppens energiomsætning. Fedt er den mest koncentrerede energikilde mennesket har, da lipider i gennemsnit er dobbelt så energiholdige som kulhydrater (perspektiv u.å.). Grundet det høje energiindhold fungerer fedt som vigtige energireserver for kroppen, som konstant genopfyldes igennem kosten (Lydeking-Olsen 2011) Side 18 af 72

20 Fedt vil typisk inddeles i 4 kategorier: fedtsyrer, triglycerider, fosfolipider og steroider. I dette projekt vil der dog kun forefindes en gennemgang af fedtsyrer og triglycerider, da det er de stoffer der har indflydelse på kroppens energiomsætning (Astrup m.fl. 1999) Fedtsyrer Der findes tre forskellige slags fedtsyrer. Fedtsyrer uden dobbeltbindinger, der kaldes mættede fedtsyrer, fedtsyrer der indeholder en dobbeltbinding, kaldet de monoumættede fedtsyrer, og til sidst de fedtsyrer der har mere end en dobbeltbinding - de umættede fedtsyrer. Både de mættede og umættede fedtsyrer findes i mælk, hvilket testpersonerne i dette projekt primært tilegner sig fedt fra. Fedtsyrer kan deles op i kortkædede, mellemkædede og langkædede fedtsyrer. De kortkædede fedtsyrer findes i kosten og især i mælk. Kroppen kan også selv producere kortkædede fedtsyrer ved anaerob fermentering af fibre fra den kost der indtages. I forbindelse med dette projekt er kilden til fibre, i morgenmåltidet, havregryn. Fermentering er en kemisk proces, der forløber ved hjælp af en katalysator, og i dette tilfælde uden forbrug af ilt (DenStoreDanske, Fermentering u.å). Dette foregår i tyktarmen, som også bruger de producerede kortkædede fedtsyrer som energikilde. I mælk findes bl.a. også den kortkædede fedtsyre laurinsyre. De kortkædede fedtsyrer bruges mere direkte i energistofskiftet end de langkædede fedtsyrer (Ovesen 2007). Fedtsyrer kan desuden opdeles i mættet og umættet fedtsyrer. De monomættede og umættede fedtsyrer kan optage brint, hvorved dobbeltbindingerne fjernes. Hvis alle dobbeltbindingerne hydrogeniseres, omdannes den umættede fedtsyre til en mættet fedtsyre. En lille del af det fedt der findes i mælk er umættede fedtsyrer, mens størstedelen er mættede fedtsyrer (Ovesen 2007). Et eksempel på dette er minimælk fra Arla Lærkevang der har et fedtindhold på 0,5 g pr. 100 g minimælk, består 0,3 g af mættede fedtsyrer (arla u.å.) Triglycerider Triglycerider findes naturligt hos både planter og dyr, og er det, der i daglig tale kendes som simple fedtstoffer. Et andet navn for triglycerider er triacylglycerol, dette navn fortæller mere Side 19 af 72

21 om fedtstoffets kemiske opbygning, hvilket er bestående af et glycerolskelet (C3H5(OH)3) og 3 fedtsyrekæder. Strukturen på dette molekyle er formet som et stort E. Af de mange forskellige typer fedtstof der findes, er triglyceriderne langt de vigtigste for menneskets ernæring, samt dem der udgør den del af menneskets energireserve, der findes i fedtvævet. Det betyder altså, at der konstant er oplagret fedt i kroppens celler (Schibye og Klausen 2012). Transporten af fedt rundt i kroppen sker via blodet, hvoraf det føres til leveren og kroppens fedtdepoter. Transporten sker således, at fedtstofferne optages som kolymikroner i tarmen, der via lymfestrømmen føres ud i blodbanen. Når fedtet når ud til de forskellige væv, vil der ske en nedbrydning af triglyceriderne til glycerol og fedtsyrer, illustrativt kan det forklares ved at det store E skilles ad. Denne nedbrydning sker via et enzymet lipoprotein lipase, der findes i vævenes kapillærvægge. Når henholdsvis glycerol og fedtsyrerne diffunderer med vævets celler, vil der ske en resyntese til triglycerid igen, hvorefter der kan ske en oplagring i kroppens fedtvæv (Schibye og Klausen 2012). Når kroppen skal anvende disse fedtdepoter som energi, som den eksempelvis gør ved faste, sker der igen en spaltning til glycerol og frie fedtsyrer, som diffunderer ud af cellen. Herefter er det muligt for fedtsyrerne at binde til albuminer, hvorefter de kan transporteres ud til de arbejdende muskelceller. Fedtforbrændingen tager dog lidt længere tid end for kulhydrater. Dette skyldes at fedt først skal gennemgå en betaoxidation, hvor der sker en fraspaltning af carbonatomerne fra fedtsyrekæderne. Dette sker således, at der kan generes Acetyl Coenzym A, hvilket er en proces der sker i kroppens mitokondrier. I hvile er fordelingen mellem kulhydrat- og fedtforbrænding tilnærmelsesvist ligeligt fordelt. Det vil den være indtil man rammer omkring 60 % af ens VO2-maks. Her er det altså kostens sammensætning, der vil have afgørende betydning for, hvad der forbrændes. Efter de 60 % er passeret, begynder der at være overvejende kulhydratforbrænding og mindre fedtforbrænding. Kommer man op over 90 % af maksimal iltoptagelse forbrændes næsten udelukkende kulhydrat (Schibye og Klausen 2012). Side 20 af 72

22 I de forsøg der udføres i forbindelse med dette projekt, vil den primære energikilde altså være kulhydrat. Dog vil fedtforbrændingen også være af væsentlig betydning, da halvdelen af forsøgene vil foregå uden et indtaget morgenmåltid. Her vil kroppens fedtforbrænding være afgørende for, den energiomsætning der finder sted under løbet. Dette skyldes, at ved muskelarbejde uden tilførsel af energi i form af kulhydrat, vil der tæres på kroppens fedtdepoter og udvindes energi deraf. 4.3 Proteiner Proteiner adskiller sig fra de andre makronæringsstoffer, ved at indeholde nitrogen, som i gennemsnit udgør 16 % af proteinstoffets vægt (Schibye og Klausen 2012). Udover at indeholde nitrogen, består proteiner, ligesom kulhydrater og fedtstoffer, også af henholdsvis carbon, oxygen og brint. Proteiner er bestående af et større antal aminosyrer, som er kendetegnet ved en aminogruppe (NH2). Når flere aminosyrer er bundet sammen, som det ses ved proteiner, kaldes bindingen mellem de enkelte syrer for peptidbindinger. Denne kobling mellem to aminosyrer sker ved en fraspaltning af vand, hvorved peptidet dannes. Et polypeptid er bestående af flere aminosyrer, hvor antallet kan variere mellem 10 og flere end Generelt siges det, at 50 aminosyrer eller derover danner et protein (McArdle, Katch og Katch 2001) Proteinomsætning Proteiner er essentielle for mennesket, da en stor del af menneskets skeletmuskulatur består af proteiner, og des mere er der proteiner i al kroppens organiske væv (McArdle, Katch og Katch 2001). I forbindelse med dette projekt, spiller proteinernes omsætning en væsentlig rolle. Der vil i dette afsnit derfor forefindes teori om proteinomsætningen, og hvordan proteiner kan anvendes som energikilde. Figur 4.4: Kemisk struktur af en aminosyre Side 21 af 72

23 Omsætningen af protein adskiller sig fra de to andre makronæringsstoffer ved, at det ikke lagres som proteindepoter, hvis man indtager det i store mængder. I stedet vil et højt indtag af protein bevirke at muskelmassen forøges, under forudsætning af at man dyrker fysisk aktivitet samtidig med høj indtagelse. Man kan derfor sige at kroppens proteindepoter opbygges, i form af større muskler (Astrup 1999). Når der indtages proteiner gennem kosten, vil disse omdannes i kroppen. Denne omdannelse forløber således, at proteiner spaltes til frie aminosyrer, der kan optages fra tarmen, og heraf føres videre til leveren (Schibye og Klausen 2012). I leveren sker der enten en trans- eller deaminering, hvoraf aminogruppen fraspaltes, og binder sig til et frit hydrogenatom, og bliver dermed til ammoniak. Ammoniakken omdannes også i leveren til urinstof, som via blodet føres til nyrerne, og herefter forlader kroppen i form af urin (McArdle, Katch og Katch 2001). Efter deamineringen kan den resterende del af aminosyren enten kataboliseres til energi, eller omdannes til enten fedt eller kulhydrat. En del af aminosyrerne vil også deltage i syntetiseringen af nye proteiner. Når aminosyrerne kataboliseres til energi, sker dette i citronsyrecyklussen, som vil blive beskrevet i teoriafsnit Citronsyrecyklus. En transaminering er en proces der foregår ude i kroppens muskler, hvor de tilstedeværende enzymer fraspalter den nitrogen, som aminosyrerne måtte indeholde. Nogle af de største kilder til protein er bl.a. mælk, æg, fisk og kød. Dog ses det også, at nogle kornprodukter er særdeles proteinholdige, eksempelvis havregryn (Astrup 1999). I Arla Lærkevang minimælk er der 3,5 g protein pr. 100 g mælk (Arla), og 13 g protein pr. 100 g havregryn af mærket Ota Solgryn, som er den type havregryn der er indtaget i forbindelse med dette projekt (Ota u.å). 4.4 Fordøjelse makronæringsstoffer Efter at have gennemgået de forskellige makronæringsstoffer i afsnit 4.1, Kulhydrater, 4.2, Fedt, og 4.3 Proteiner, er det væsentligt, at kigge på fordøjelsen af disse, hvori enzymerne er afgørende. I dette projekt, er det morgenmåltid, der er i fokus, havregryn med mælk og sukker. Det primære næringsstof i havregryn er kulhydrat, og det er derfor vigtigt, at beskrive Side 22 af 72

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

At gå til Prøver / Eksamen

At gå til Prøver / Eksamen Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

APPENDIKS 4. Uddybende figurer Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Tekst: Thomas R. Mikkelsen Figurer: Kirsten Bak Andersen 1. udgave, august 2012 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Organiske stoffer... 4 Proteiner og aminosyrer...

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Mikkelsen, T. R., & Andersen, K. B. (2012). Proteiner, aminosyrer og kulhydrater.

Citation for pulished version (APA): Mikkelsen, T. R., & Andersen, K. B. (2012). Proteiner, aminosyrer og kulhydrater. University Colleges Proteiner, aminosyrer og kulhydrater Mikkelsen, Thomas Raundahl; Andersen, Kirsten Bak Publication date: 2012 Document Version Peer-review version Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009 og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Pulver - fremtidens mad?

Pulver - fremtidens mad? Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker Substratomsætning og fysisk aktivitet Haderslev d. 1. marts 2011 Dagens instruktør Aut. Klinisk diætist Lektor på Ernæringog Sundhed i Haderslev Certificeretcoach

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

4. studieprodukt: Kost og motion

4. studieprodukt: Kost og motion 4. studieprodukt: Kost og motion Natur/teknik d. 15/04-2011 UCSYD Læreruddannelsen i Haderslev Lavet af Marie Louise Forum og Kathrine Frøhlich Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering...

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Kort oprids: Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Psykologisk teori: Madens psykologiske betydning, Motivation, adfærdsændringer, overspisning, sukkerafhængighed, psykisk sult. Grundlæggende

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Du bliver, hvad du spiser

Du bliver, hvad du spiser Du bliver, hvad du spiser Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Eleverne bliver bombarderet med gode råd om, hvad der er sundt eller mindre sundt at spise. Forløbet her giver dem et biologisk

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion Den optimale fodring af konkurrencehesten Aftenens program Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Hestens fordøjelse Foderets negative indflydelse Principper i foderplaner Pause Energistofskifte /

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Sandheden om kulhydrater

Sandheden om kulhydrater Sandheden om kulhydrater Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Ambassadør og lektor, Functional Sports Nutrition Academy 1 Slagplanen Hvad

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Hvorfor denne vejledning? Vi vil i AaB gerne udvikle vores spillere så optimalt som muligt. Vi forsøger hele tiden at optimere hvor vi kan, så

Læs mere

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1 Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE

Læs mere

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 Fedtstoffer og kulhydrater... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Fedtstoffer... 2 Triglycerider... 2 Kulhydrater... 5 Glycolysen... 7 Fedme - Danmark i relation til USA... 7 Didaktiske overvejelser...

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere