Tillæg 24 til Kommuneplan :

Transkript

1 LOKALPLAN Solcelleanlæg ved Købelev Tillæg 24 til Kommuneplan : Kommuneplantillæg 24 omhandlende ny ramme for tekniske anlæg til solcelleformål til realisering af Lokalplan Fremtidige rammebestemmelser: Rammenummer: 360-T20 Rammenavn: Solceller ved Købelev Generelle anvendelsesbestemmelser: Teknisk område til solcelleanlæg m.m. Bebyggelsens omfang og udformning: Anlæggene skal omkranses af beplantningsbælte. Bebyggelsesprocent 100 Maks. etager: 1 Maks. bebyggelseshøjde: 3,5 m Zone: Landzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Ny kommuneplanramme Forslag til Kommuneplantillæg 24 er vedtaget af Lolland Kommune den 15. august 2013 i henhold til planlovens 24. Gert Mortensen / Bjarne Hansen Fmd. Klima-, Miljø-og Teknikudvalget Direktør Forslaget til Kommuneplantillæg 24 er fremlagt i offentlig høring fra den 27. august 2013 til den 22. oktober Kommuneplantillæg 24 er endeligt vedtaget af Lolland Kommune den 23. oktober 2013 i henhold til planlovens 27. Stig Vestergaard / Thomas Knudsen Borgmester Kommunaldirektør 12

2 Redegørelse på baggrund af indsigelse fra Naturstyrelsen: Naturstyrelsen fremsætter hermed statslig indsigelse i henhold til planlovens 29, stk. 1 og stk. 3, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 24 og lokalplanforslag , Lolland Kommune1. En statslig indsigelse efter planlovens 29 har den virkning, at planforslagene ikke kan vedtages endeligt, før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer, jf. planlovens 28. Enighed er opnået, når Naturstyrelsen skriftligt har frafaldet indsigelsen. Indsigelsen Efter Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg 2, del II, som er en præcisering og uddybning af de overordnede statslige interesser vedr. tekniske anlæg, gælder en række krav til den kommunale planlægning ved placering af sådanne anlæg. Naturstyrelsen vurderer umiddelbart, at der ikke i tilstrækkelig grad er redegjort for den foreslåede placering. Solenergianlæg bør i lighed med andre tekniske anlæg, der ikke er afhængig af en placering i det åbne land, bl.a. som følge af miljømæssige påvirkninger, søges placeret i tilknytning til eksisterende byområder. Såfremt der for det konkrete anlæg er forhold, som gør en placering af anlægget i tilknytning til eksisterende byområder uhensigtsmæssig, skal kommunen redegøre for dette i planforslagene. 1 Det fremgår af planloven, at miljøministeren har pligt til at fremsætte indsigelse efter planlovens 29, stk. 1, hvis planforslaget ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser, se Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, udsendt af Miljøministeriet Indsigelsen har hjemmel i 29, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere ændringer. Beføjelsen er henlagt til Naturstyrelsen, jf. 17, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse nr af 8. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget ud over de forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser. Naturstyrelsen har således alene vurderet de skønsmæssige og retlige mangler i forhold til de statslige interesser. 2 Vejledningen er fra juni måned Den er sendt ud til landets kommuner. Det er en skærpende omstændighed i forhold til redegørelseskravet, at lokalplanområdet er beliggende i OSD. Naturstyrelsen henviser i den forbindelse til afsnit 9.4 i Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg. På baggrund af indsigelsen fremsendte Lolland Kommune følgende 1. redegørelse: Placering af solceller i landzone Arealet der udlægges til solceller er beliggende på kanten af landsbyrammen for Købelev by udpeget i Kommuneplan Således vurderer Lolland kommune at der er søgt en bynær placering som angivet i Naturstyrelsen vejledende udtalelse. Ved placeringen af solcelleanlægget er der valgt en placering indenfor et område, der tidligere har været anvendt som beskyttet værksted/beskæftigelses projekt. Arealet er det tidligere Grøn Verdenareal. Her har der tidligere være dyre-zoo, værksteder, gartneri og andre aktiviteter tilrettet borgere med særlige behov. Projektet har været lukket et par år og fremstår meget nedslidt, med faldefærdige dyrebure, og fældefærdige småbygninger samt store markante faldefærdige bygninger. Inden opstilling

3 af solceller nedrives de gamle bygninger m.m. Rundt om området især mod hovedvej er der et markant levende hegn, der efter beskæring genbruges til sløring af solcelleanlægget. Området fremstår umiddelbart som en sammenhængende del af landsbyen Købelev. Desuden er der foretaget en landskabelig vurdering, dels som en del af screening vedr. VVM og Miljøvurdering af Planer og Programmer og dels som et udkast til landskabskarakteranalyse (Denne er ikke afsluttet). De foreløbige konklusioner på landskabskarakteranalysen er, at området omkring Købelev er neutralt område, der er ingen særlige landskabstræk der i væsentlig grad er i konflikt med udpegningen til teknisk område. Landskabelig værdi:(landskabsfredninger, større uforstyrrede landskaber, jordbrugsområder med særlige natur- og landskabsværdier og særlige lokale naturområder). Der er ingen særlige udpegninger vedrørende disse særlige landskabelige værdier. Screeningen har viser, at der udelukkende skal vurderes på Kirkebyggelinje og OSD. Ud over disse er der ingen andre beskyttelsesudpegninger. Kirkebyggelinje: Den nordlige del af lokalplanområder er omfattet af kirkebyggelinje. Inden for kirkebyggelinjen må der ikke bygges højere end 8,5 meter. Kirkebyggelinjen er respekteret da lokalplanens bestemmelser ikke tillader at der bygges højere end 3,5 meter Redegørelse vedr. Lollands grundvand og OSD: Statens vandplaner og kommunens vandhandleplan Lolland Kommune indvinder fra i alt 12 grundvandsforekomster, 10 forekomster i hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet og 2 forekomster i hovedopland 2.6 Østersøen. Lolland Kommune deler 4 grundvandsforekomster med Guldborgsund Kommune. Nedenstående skema viser kommunens forekomster og de data der knytter sig til forekomsten som er (de forekomster der relaterer til indsatsområde NV-Lolland er fremhævet med blå): Årlig udnyttelig ressource i Lolland Kommune, som staten har fastsat til 35 % af grundvandsdannelsen, som er givet ud fra DK-modellen. Årlig indvinding baseret på indvindingstilladelser i Lolland Kommune fra 2005, som er de data staten har anvendt i vandplanen. Årlig indvinding i Lolland Kommune, baseret på indberettede vandmængder til kommunen for (Herudover er der ca. 390 mindre enkeltindvindingsanlæg der ikke indrapporteres, men som kan anslås at indvinde højst m 3. Disse indvinder alt overvejende fra de øvre sandlag, med 42 % i nord, 28 % i vest, 22 % i syd og 8 % på øerne). Udnyttelses grad. Hvor stor en procentdel af ressourcen som reelt indvindes. Tal større end 100 % angiver at ressourcen er overudnyttet. Om der er påvirkning af overfladevand ifølge Statens Vandplaner. Øvrig påvirkning ifølge Statens Vandplaner f.eks. påvirkning af terrestriske naturtyper, indtrængning af saltvand, eller øvrig dårlig kemisk sammensætning.

4 Forekomst DK Nordlolland Ø* DK Vestlolland Ø DK Nordlolland M* DK Vestlolland M DK NV-Lolland BK DK NV-Lolland SK DK Nordlolland SK* DK NV-Lolland SK DK Sydlolland Ø DK Sydlolland M* Ressource i m³ Tilladelser i m³ Indvinding i m³ Udnyttelse i % Påvirkning af overfladevand Påvirker Påvirker Påvirker Påvirker Påvirker Øvrig påvirkning Saltvandsindtrængen Saltvandsindtrængen * Forekomsten ligger både i Lolland og Guldborgsund kommuner. Bogstaverne Ø og M betegner Øvre og Mellem sand/grus magasiner medens BK og SK respektive betegner Bryozokalk og Skrivekridt. Ressourcekolonnen er de i Statens Vandplaner opgivne tal udregnet ud fra, hvor stor en andel (arealmæssigt) der ligger i Lolland Kommune af den samlede forekomst. I kolonnen med tilladelser er anvendt den tilladelsesmængde der var udstedt i 2005, og som gælder for forekomsten indenfor Lolland Kommune. Af opgørelsen ses, at der er 6 forekomster, hvor indvindingen overudnytter ressourcen, 5 forekomster hvor indvindingen påvirker overfladevandet (f.eks. vandføringen i vandløb) og 2 forekomster, hvor indvindingen medfører saltvandsindtrængen. Den samlede indvinding i Lolland Kommune overstiger ifølge denne opgørelse den samlede ressource, hvis den blev delt op til hvad forekomsterne kunne klare. Der er derfor ikke nogen tilgængelig restressource

5 Grundvandsressourcen i kommunen er ikke tilstrækkelig stor til at dække alle behov for indvinding og samtidig opfylde behovet for vand i vandløb, søer og vådområder. Områder med drikkevandsinteresser dækker 34 % af kommunen. OSD og OD områder i Lolland kommune med oplande og boringer 1 Vandforsyningsplanen for Lolland Kommune Vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Lolland Kommune vedtog i januar 2011 en ny vandforsyningsplan, da kommunen er en sammenlægning af 7 kommuner med vandforsyningsplaner af meget forskellig alder og kvalitet. Planen bygger på en decentral forsynings- og indvindingsstruktur med 29 almene vandværker og ca. 390 mindre vandforsyningsanlæg, der forsyner enkeltejendomme i det åbne land samt ca. 70 større enkeltindvindingsanlæg, der mest forsyner markvanding og erhverv. Vandværkerne og boringer er primært beliggende i den nordlige og østlige del af kommunen. Vandforsyningsplanen er vedtaget før Vandplanen, men der er i vandforsyningsplanen lagt op til, at der er vandværker eller boringer der skal nedlægges, slås sammen eller flyttes, da dele af grundvandsressourcen i Lolland kommune viser tegn

6 på overudnyttelse. Derfor skal der i denne og kommende vandplansperiode arbejdes på at finde nye kildepladser samt mindske belastningen på de nuværende. Vandforsyningsstrukturen i kommunen er decentral, hvilket betyder, at indvindingen er spredt ud over store områder af kommunens areal. Det er med til at mindske de miljømæssige effekter af grundvandsindvindingen I Lolland Kommune er der givet tilladelse til at indvinde i alt 5,4 mio. m 3 grundvand om året. Vandværker har tilladelse til at indvinde 4,8 mio. m 3 om året og landbruget tilladelse til 0,6 m 3. I grundvandskortlægningen tages et par områder omkring Stokkemarke og Søllested i Indsatsområde Midtlolland ud som registrerede NFI-områder. Området ved Købelev. Området ved Købelev er i kommuneplanen udlagt til OSD-område. Det er en direkte overførsel fra Regionplanen. Området indgår i Indsatsområde NV-Lolland hvor grundvandskortlægningen blev afsluttet i 2008 af Miljøcenter Nykøbing. Denne kortlægning ændrer ikke områdets status som OSD. Kort 1: området ved Købelev, Blå skravering er OSD område, lyseblå skravering: OD område, blå kurver: indvindingsoplande I nærområdet ved Købelev ses det indvindingsopland, der er vurderet på. Området ligger lige syd for Købelev, parallelt med Købelevvej og Jesbyvej. De nærmeste drikkevandsboringer er Lolland Vands kildefelt langs Jesbyvej, samt Købelev Vandværks boringer i Vesterbo. Det aktuelle planområde ligger

7 således i den østlige del af indvindingsoplandet for Lolland Vand/Nakskov Vandværk hvorfra der indvindes ca m 3 vand om året. Købelev Vandværk indvinder ca m 3 vand om året. Det geologiske profil, der går gennem området ses af omstående kortbilag. Det fremgår heraf, at der under Købelev ligger ca. 30 m ler, bestående af vekslende lag af moræneler og smeltevandsler og i bunden måske nogle meter fedt tertiært ler. Herunder ligger der bryozokalk. Grundvandsressourcen ved Købelev Miljøcenter Nykøbing F afsluttede i 2008 grundvandskortlægningen for Indsatsområde Nordvestlolland. Det fremgår af grundvandskortlægningen at Købelev området ligger lige nord for det øst-vest gående grundvandsskel, med en kote på ca. 2,6 m over havet hvorfra vandet både drænes mod nord. Det dominerende grundvandsmagasin i området er opsprækket bryozokalk. Kildefelterne er solidt beskyttede af i gennemsnit omkring 30 m ler, og da redoxgrænsen ligger på mellem 3 og 5 m, er der ingen chance for nitrat følsomme områder. Der er udover de tidligere nævnte vandværksboringer desuden 4 markvandingsboringer i området med en samlet tilladelse på m 3 /år og aktuel indvinding på ca m 3, (dette inkluderer boring GEUS nr der ligger på planområdet). Dette giver en samlet mulig indvinding på ca m 3 og aktuel på m 3.

8 Den beregnede grundvandsdannelse til kalken i området ligger i gennemsnit på 100 mm hvilket for et oplandsareal på ca. 40 km 3 giver et bæredygtigt indvindingspotentiale på omkring 1,4 millioner m 3 hvis man antager at 35 % af grundvandsdannelsen kan genindvindes Arealudlæg i NitratFølsomme Indvindingsoplande Lolland Kommune har forstået, at da området ikke er færdigbehandlet, med indsatsplaner m.m. skal området i denne sammenhæng klassificeres som et NFI-område jf. Naturstyrelsens statslige udmelding fra år Tekniske anlæg (Antenneanlæg, Vindmøller, pumpestationer m.m.) er opført på Tilladelseslisten i Naturstyrelsens statslige udmelding fra år Det betyder efter Lolland Kommunes vurdering at solcelleanlæg kan placeres i et NFI-område, hvis der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen. Derudover skal den potentielle risiko for, at solcelleanlæggets aktiviteter kan forurene grundvandet, samt muligheder for at afværge forurening, vurderes og beskrives. Endelig kan en eventuel reduceret grundvandsdannelse vurderes. Opmærksomheden henledes på, at anlægget er et fast solcelleanlæg, der udelukkende producerer strøm. Anlægget består af faste dele, der ikke kræver smøring, maling, afvaskning eller behandling med nogen former for forurenende materialer Statslig udmelding om vedvarende energi I den samme statslige udmelding fra år 2012 meddeles det at Danmark har forpligtiget sig til et mål om 30 % vedvarende energi i år Dette skal bl.a. ske ved planlægning for vindmøller. Efterfølgende er det besluttet, at solcelleanlæg skal indgå som et væsentligt element (med et mål på 500 MW solcellestrøm) for at nå dette mål. I anden sammenhæng har staten meddelt, at solcelleanlæg gerne ses placeret så tæt på bymæssig bebyggelse som muligt. Dette har været en væsentlig planlægningsmæssig begrundelse for placering af et solcelleanlæg tæt på den rammebelagte landsby Købelev. Den væsentlig begrundelse for placeringen er nærheden til det overordnede elnet med tranformerstation, der har tilslutning til det overordnede højspændingskabel, der løber gennem Lolland med forbindelse op til Stigsnæsværket på Sydsjælland og videre til det landsdækkende elsystem. Det er meget væsentligt for især større el-producerende anlæg, at der er kort afstand til det overordnede transmissionsnet, helst under et par km. Ved dette konkrete projekt er der ca meter til det overordnede transmissionsnet og nærmeste transformerstation. Hvis der ikke er en overordnet transformerstation og/eller transmissionsledning er det ikke muligt for el-systemet at modtage strøm i de mængder der produceres. Især vedvarende energikilder til elproduktion, så som vindmøller og store solcelleanlæg, er på grund af deres meget fluktuerende produktionsform, med afhængighed af vind og sol, afhængig af en vis størrelse transmission, for at altid at kunne videreformidle strømmen. Større afstande, end et par km til det overordnede net, vil fordyre projektet og betyde at det ikke kan realiseres.

9 Lolland Kommune har således vurderet at der er en væsentlig planlægningsmæssig begrundelse for placering af et solcelleanlæg i nærområdet til Købelev. Grundvandressourcen og solcelleanlæg ved Købelev Lolland Kommune har vurderet at grundvandsressourcen ikke vil blive påvirket af solcelleanlægget. Anlægget skal ikke bruge vand, og vil ikke producere forurenende stoffer der vil kunne påvirke grundvandet. Anlægget består i sin enkelhed af solpaneler (glas og metalrammer) der er opsat på faste stålrammer. Strømmen samles fra panelerne i kabler og føres til en mindre opsamlingsstation og føres i et samlet kabel til en SEAS transformerstation lige udenfor området. Anlægget har ikke bevægelige dele, og ingen vandbårne elementer. Rundt om anlægget etableres et trådhegn. Uden for trådhegnet etableres et tre meter bredt levende hegn. Området vil sandsynligvis blive afgræsset af får. Ud over et kort ophold på panelerne vil regnvand uhindret løbe ned på jorden. Der vil ikke ske yderligere dræninger eller bortledning af regnvand. Således vil områdets grundvandsdannelse fortsætte uhindret. Samlet set vil solcelleanlægget ikke forandre grundvandsdannelsen eller medføre forøget risiko for forurening. En eventuel ændring vil være en bedre grundvandsbeskyttelse set i forhold til i dag, hvor området drives som et traditionelt planteavlsområde, med de mulige udbringninger af gødning og pesticider. Udlæg på Nordvest Lolland Det skal nævnes at der, ud over vindmøller(der er lokalplanlagt), ikke foretages yderligere byudvikling på Nordvestlolland i OSD. Der foretages ikke yderligere byudlæg, hverken for boliger eller erhverv på Nordvestlolland. (I 2012 blev der givet statsligt tilskud til nedrivning af 300 boliger i Lolland Kommune. Og ikke mindst på Nordvestlolland vil der fortsat blive nedlagt boliger). M.a.o. byerne i dette OSD-område er under kraftig reduktion. Konklusion: Som det ses er en meget stor del af Nordvest Lolland omfattet af OSD, her behandlet som NFI-område. Jf. den statslige liste kan der planlægges for tekniske anlæg, herunder solcelleanlæg, hvis der er en planlægningsmæssig begrundelse, og at anlægget ikke vil medføre en forøget belastning af grundvandsressourcen. Den planlægningsmæssige begrundelse er, en statslig udmelding om vedvarende energi udbygning, bynær placering af solcelleanlæg, og nærhed til landsdækkende el- transmissionsledning. Solcelleanlægget påvirker ikke grundvandsressourcen i nærområdet eller det samlede OSD-område, hverken ved indvinding af vand eller ved øgede forureningstrusler eller ved reduktion af grundvandsdannelse.

10 Hertil svarer Naturstyrelsen: Naturstyrelsen har gennemgået fremsendt supplerende redegørelse for forslag til kommuneplantillæg 24 og lokalplanforslag Solcelleanlæg ved Købelev. Naturstyrelsen fastholder sin indsigelse mod planforslagene, da styrelsen fortsat ikke finder, at der i tilstrækkeligt omfang er redegjort for den foreslåede placering. I den supplerende redegørelse skriver Lolland Kommune, at staten har meddelt, at solcelleanlæg gerne ses placeret så tæt på bymæssig bebyggelse som muligt. Dette har været en væsentlig planlægningsmæssig begrundelse for placering af et solcelleanlæg tæt på den rammebelagte landsby Købelev. Af Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg fremgår det imidlertid, at solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, bør placeres i tilknytning til eksisterende byområder. Lolland Kommune anvender udtrykket bymæssig bebyggelse, hvorimod udtrykket byområder anvendes i Naturstyrelsens vejledning. Naturstyrelsen finder umiddelbart, at Købelev i denne sammenhæng ikke kan betragtes som et byområde, idet området i og omkring Købelev har karakter som åbent land. Dernæst skriver Lolland Kommune i den supplerende redegørelse, at en væsentlig begrundelse for placeringen er nærheden til det overordnede el-net med transformerstation, der har tilslutning til det overordnede højspændingskabel, der løber gennem Lolland med forbindelse til Stigsnæsværket på Sydsjælland og videre til det landsdækkende el-system. Det er meget væsentligt for især større elproducerende anlæg, at der er kort afstand til det overordnede transmissionsnet, helst under et par kilometer. Ved dette konkrete projekt er der ca meter til det overordnede transmissionsnet og nærmeste transformerstation. Hvis der ikke er en overordnet transformerstation og/eller transmissionsledning er det ikke muligt for el-systemet at modtage strøm i de mængder, der produceres. Især vedvarende energikilder til el-produktion, så som vindmøller og store solcelleanlæg, er på grund af deres meget fluktuerende produktionsform, med afhængighed af vind og sol, afhængig af en vis størrelse transmission for at altid at kunne videreformidle strømmen. Større afstande, end et par kilometer til det overordnede net, vil fordyre projektet og betyde, at det ikke kan realiseres. Naturstyrelsen anerkender for så vidt begrundelserne, men Naturstyrelsen finder ikke, at der i tilstrækkeligt omfang er redegjort for, hvorfor en placering af et solenergianlæg af den størrelsesorden, som planforslagene muliggør, ikke kan ske et andet sted i kommunen og samtidig imødekomme den statslige interesse i, at den slags anlæg bør placeres i tilknytning til eksisterende byområder. Naturstyrelsen mangler således en redegørelse, der indeholder alternative placeringsmuligheder i tilknytning til kommunens eksisterende byområder. Lolland Kommune fremsender 2. redegørelse Placering ved Købelev Lolland Kommune har ved placeringsforslaget ved Købelev screenet for en lang række interesser herunder statslige interesser. I Oversigt over statlige interesser i kommuneplanlægning 2013 under punkt 7.3 Byggeri i landsbyer og det åbne land, står der bl.a. Det er et mål at sikre areal til jordbrugserhvervet og at sikre, ved

11 ikke at give tilladelse til spredt bebyggelse at boliger og industri i det åbne land med konflikter samt tabte landskabstyper og tabte herlighedsværdier til følge. Lolland Kommune ønsker endnu engang at understrege, at det foreslåede solcelleprojekt ved Købelev efter Lolland Kommunes klare opfattelse ikke strider mod de overordnede statslige interesser - tværtimod. Projektet placeres ikke på jomfrulig landbrugsareal og påvirker ikke visuelle herlighedsværdier. Anlægget placeres ikke på en bølgende kornmark. Anlægget placeres på et nedslidt erhvervsareal. Tidligere har der været placeret et gartneri/dyrehave m.m. i form af et projekt til særligt vanskeligt stillede borgere (Projektet: Grøn Verden). Området omfatter meget store bygninger, samt drivhuse og forskelligt blandet uharmonisk småbyggeri. Området fremstår i dag som en ruin, der med projektforslaget nedrives. Rundt om arealet er der et tæt og meget dominerende levende hegn. Projektet strider således ikke mod overordnede landskabsinteresser og der beslaglægges ikke landbrugsareal. Tværtimod vil solcelleanlægget betyde en forskønnelse af området. (Selv om solcellerne ikke kan ses uden for projektområdet, men de kan de store nedslidte bygninger). De overordnede statslige interesser, sikring af ikke byspredning, sikring af landskabsværdier, og jordbrugsinteresser, må formodet at være bagrunden for ønsket om ikke at placere tekniske anlæg i det åbne land. Ingen af disse overordnede statlige interesser berøres eller forringes. Der iagtages således et sagligt hensyn, hvor hverken materielle eller immaterielle værdier lider nogen skade. Redegørelse for alternative arealer til solceller med tilknytning til eksisterende byområder Som bekendt er, den statslige interesse i, at den slags anlæg bør placeres i tilknytning til eksisterende byområder ikke den eneste statslige interesse. Således skal denne interesse vejes op mod andre statslige interesser. Ved screening for andre statlige interesser ved kommunens eksisterende byområder ved Nakskov, Maribo og Rødby, Rødbyhavn og Holeby fremgår det at det ikke er muligt at udpege egnede arealer til placering af solceller ved eksisterende byområder, som alternativ til placeringen ved Købelev. Nakskov De væsentligste udpegninger ved Nakskov er: Kystnærhedszone: Denne udpegning omkranser hele Nakskov by. Der vil ikke kunne placeres solceller i disse områder uden en væsentlig funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse. Natura 2000-områder: Store områder omkring Nakskov især mod vest og mod syd er udpeget til Natura 2000-område. Bevaringsværdige landskaber: Nord-øst for Nakskov er der udpeget bevaringsværdige landskaber i form af en ådal, der ønskes friholdt for tekniske anlæg. Derudover er der store områder udpeget til skovrejsningsarealer. Endelig er der specielt mod syd udpeget arealer med kirkeindsigtsline. Der er i efteråret 2013 givet byggetilladelse til et større solcelleanlæg på lokalplanlagte og ubrugte erhvervsarealer i Nakskov på i alt 11,4 ha. Lokalplanen indeholder mulighed for placering af energianlæg. Således er planlægning af solcelleanlæg i Nakskov foretaget i henhold til gældende lokalplan. Dette store anlæg gør at der ikke kan findes resterende erhvervsarealer til solenergianlæg

12 ved Nakskov. Og samtlige andre bynærearealer ved Nakskov er omfattet af andre statlige udpegninger der ikke gør det muligt at udpege disse til solcelleområder. Maribo Ved Maribo er der ligeledes statslige udpegninger i form af Natura 2000-område ved Maribosøerne. Udpegningen omfatter stort set hele arealet omkring Maribo mod syd, øst og nord. Det eneste bynære areal ved Maribo uden statslige udpegninger er et erhvervsområde mod øst. Området er udpeget til erhverv, for herigennem at sikre erhvervsudviklingsmuligheder. Dette område kan ikke anvendes til solceller, da det ikke er muligt at finde andre erhvervsarealer ved Maribo, da alle andre områder er omfattet af statslige udpegninger, herunder OSD-områder, Natura 2000-område m.m. Rødby, Rødby Havn og Holeby Området omkring Rødby, Rødbyhavn og Holeby er omfattet af den statslige reservation til Femern Bælt byggeriet. Reservationen ophæves først med anlægslov til Femern Bælt byggeriet som k forventes ved udgangen af Som det fremgår af ovenstående er de bynære arealer omkring Nakskov, Maribo, Rødby, Rødbyhavn og Holeby omfattet af diverse andre statslige udpegninger, f.eks. Kystnærhedszone, Natura 2000-område, kirkeindsigtslinjer, landskabsfredninger, skovbyggelinjer, statslige arealreservationer m.m. I de bynære arealer er der allerede planlagt for enkelte solcelleanlæg på ubrug erhvervsarealer. Det har ikke været muligt at finde yderligere erhvervsarealer, da Lolland Kommune ønsker fortsat mulighed for erhvervsudvikling. Valget af Købelev Lolland Kommune har løbende gennem år 2013 drøftet solcelleplaceringer med forskellige aktører. Det har været mulig at finde enkelte bynære arealer ved Nakskov, som allerede er benyttet, jf. oven for. Desuden er der fundet arealer i Rødby Fjord og ved Horslunde og Købelev. Alle 4 områder ligger tæt på hovedtransmissionsledningen for el, hvilket er et helt afgørende parameter for va områder, jf. nærmere Lolland Kommunes supplerende redegørelse af 25. oktober Ved Horslunde og Købelev landsby har vi sikret, at arealerne ligger så bynært som det nu kan lade sig gøre ved en landsby, da de bynære arealer ved hovedbyerne er omfattet af statslige udpegninger eller er reserveret til erhvervsudvikling. Både for så vidt angår Horslunde og Rødby Fjord er der i september 2013 vedtaget lokalplan for solceller, jf. nedenfor. Ved valget af Købelev, har nærheden til et kommende vindmølleområde også spillet ind. Området lige nordøst for Købelev er udpeget som vindmølleområde 360-T6 i kommuneplanen , der giver mulighed for 3 stk. 150 meter vindmøller. Som det fremstår af ovenstående kort er Nordøstlolland stærkt præget af vindmøller. Hele området vest, nord og nordøst er præget af eksisterende vindmøller og/eller er planlagt til vindmøller. Andre tilsvarende projekter Ansøger og Lolland Kommune skal henlede opmærksomheden på, at der i september 2013 blev vedtag lokalplaner for solceller ved landsbyen Horslunde, henholdsvis ved Rødby Fjord i Det åbne land. Naturstyrelsen har i den forbindelse ikke udbedt sig en supplerende redegørelse for alternative placeringer. De to nævnte sager er faktuelt stort set ens med Købelev projektet, idet Rødby Fjord dog er placeret i det åbne land. Købelev projektet er placeret på et nedslidt genbrugt areal ved en rammebelagt landsby, og det er derfor Lolland Kommunes opfattelse, at Købelov projektet i mindst samme grad og endda højere grad end Rødby Fjord projektet opfylder kravene om

13 placering i tilknytning til eksisterende byområder. Afrunding Det fremgår af Naturstyrelsens indsigelse, at: Solenergianlæg bør i lighed med andre tekniske anlæg, der ikke er afhængig af en placering i det åbne land, bl.a. som følge af miljømæssige påvirkninger, søges placeret i tilknytning til eksisterende byområder. Såfremt der for det konkrete anlæg er forhold, som gør en placering af anlægget i tilknytning til eksisterende byområder uhensigtsmæssig, skal kommunen redegøre for dette i planforslagene. Lolland Kommune har redegjort for, at der ikke er miljømæssige påvirkninger ved anlægget, og (med henvisning til bl.a. i ovenstående) ikke er tale om byspredning eller inddragelse af eller inddragelse af landbrugsjord. Der er således ingen statslige interesser berørt. Desuden er der redegjort for, at der ikke kan placeres yderlige solcelleanlæg bynært, da de enten vil være i konflikt med andre væsentlige statslige udpegninger eller beslaglægge udlagte erhvervsarealer. Naturstyrelsen udbeder sig supplerende redegørelse vedr. alternative placeringsmuligheder, og Lolland Kommune fremsender 3. redegørelse. Statslige interesser i kommuneplanlægningen I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning 2013 fra 2011 er der ikke fastlagt nærmmere angående solenergianlæg, hvorfor der som supplement i juni 2013 er udsendt Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg. Jævnfør denne bør solenergianlæg i lighed med andre tekniske anlæg, som ikke er afhængig af en placering i det åbne land, placeres i tilknytning til byområder, jævnfør by- og land-zoneprincipperne. Det er dog Naturstyrelsens vurdering, at der kan være konkrete tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig, hvorfor der i planforslag for tekniske anlæg, som ønskes placeret i det åbne land, skal redegøres for den foreslåede placering, herunder hvorfor en placering i tilknytning til eksisterende byområder ikke er mulig i det konkrete tilfælde. I overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen fastlægges der i Kommuneplantillæg 24 til Kommuneplan for Lolland Kommune følgende generelle retningslinjer for placering af større tekniske (ener-gi)anlæg: 1. Større tekniske (energi)anlæg, herunder solcelleanlæg, skal så vidt muligt placeres i eller i tilknytning til byområder. Ved placering i det åbne land skal dette så vidt muligt ske i tilknytning til eksisterende tekniske anlæg i det åbne land (f.eks. større vindmøller), gårdanlæg eller andre be-byggelser. 2. Anlæggene må som udgangspunkt ikke etableres, så de er meget synlige fra over-ordnede veje og stier eller fra rekreative støttepunkter som f.eks. p-pladser, fr-luftsfaciliteter, naturstier, overnatnings-pladser m.v.

14 Retningslinje 1 sikrer, at større tekniske (ener-gi)anlæg så vidt muligt placeres i eller i tilknyt-ning til eksisterende byområder. Hvor dette ikke er muligt, er det af afgørende betydning for Lolland Kommune, at større tekniske (energi)anlæg placeres i tilknytning til andre tekniske anlæg. Dette for at minimere oplevelsen af et visuelt forstyrret landskab og for at sikre hel eller delvis anvendelse af allerede etablerede teknikhuse, tilslutning til el-nettet mv. Med retnings-linjen sikres det, at spredt bebyggelse/anlæg i det åbne land hindres. Retningslinje 2 sikrer, at større tekniske (ener-gi)anlæg placeres således, at de ikke skæmmer udsigten eller oplevelsen fra de områder, hvor mange mennesker færdes og/eller nyder deres fritids- og rekreative interesser. Det kan dreje sig om overordnede veje, rekreative stier, rasteplad-ser, rekreative naturområder mv. Redegørelse for alternative placeringer af solcelleanlæg i Lolland Kommune Udover de statslige interesser og kommuneplanretningslinjerne er der anden lovgivning, der spiller ind i placeringen af solenergianlæg, herunder bl.a. Natura 2000-områder, grundvandsinteresser og kystnærhedsbestemmelser. Den foreslåede placering af et ca. 8 ha stort solcelleanlæg i købelev ligger i det åbne land. Den følgende redegørelse indeholder den planlægningsmæssige begrundelse for, hvorfor en bynær placering i det konkrete tilfælde ikke er mulig ud fra en afvejning ift. kommunens byområder (bymønster) samt funktionelle, æstetiske samt miljø- og naturmæssige hensyn: Afvejning ift. kommunens byområder: Lolland Kommune er en typisk landkommune, med stor affolkning af landområderne. Befolkninger flytter fra landområderne til de mindre byer, og videre fra de mindre byer til større byer. De forholdsvis små bystørrelser er i sig selv en speciel udfordring i forhold til at kunne placere et solcelleanlæg på ca. 8 ha i eller i tilknytning til eksisterende byområder enten fordi byerne primært er bosætningsbyer, eller fordi byerne ikke rummer tilstrækkeligt med ledige arealer til erhverv eller tekniske anlæg. Byerne er afhængige af anvendelser, som kan tilføre byerne liv og arbejdskraft. Derudover vil placering af solcelleanlæg på ca. 8 ha, i eksisterende byområder eller i tilknytning hertil, skabe en uhensigtsmæssig barriere mellem bymidten og andre bymidteafhængige anvendelser, som grundet en bynær pla-cering af det påtænkte solcelleanlæg kan blive placeret i byernes periferi. Dette vil på sigt skabe en usammenhængende bystruktur præget af livløse solcelleområder og afkoblede byanvendelser. Flere af kommunens byområder er beliggende i kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af kystnær placering. Det påtænkte solcelleanlæg ved Købelev er ikke afhængigt af kystnær placering. Kommunens byer er i kommuneplansammenhæng udpeget som hovedbyer, centerbyer og afgrænsede landsbyer. Jf. Kommuneplanens (KP) retningslinje Se nedenstående kort nr (KP)

15 Da der ligeledes skal vurderes på samtlige byområder i Lolland Kommune, jævnfør by- og landzoneprincipperne kan de afgrænsede landsbyer med byzone ses på nedenstående kort (KP)

16 Byarealer i Lolland Kommune Hovedbyer Kommunen har to hovedbyer. Nakskov med ca indbyggere og Maribo med ca indbyggere. De to byer har tilsammen ca indbyggere, svarende til ca. 42 % af kommunens befolkning.

17 Hovedbyerne ligger i naturskønne områder, henholdsvis ved Nakskov Fjord og Maribo Søerne. Dette giver byerne store positive naturoplevelsespotentialer, men giver samtidig begrænsninger i byernes almindelig byudviklingmuligheder, da byerne på flere sider er omkranset af Natura 2000-områder, henholdsvis Nakskov Fjord, Nakskov Indre Fjord og Maribosøerne. Af Kommuneplanen fremgår det at kommunen har seks centerbyer: Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Søllested, Horslunde og Dannemare. Der er stor forskel på byernes størrelse, men fælles for dem er, at den enkelte centerby med opland er stor nok til at fastholde god detailhandel og et begrænset udbud af privat og offentlig service. Centerbyerne skal fungere som gode boligbyer og være nærcentre for deres oplande. I de seks centerbyer er der til sammen ca indbyggere, hvilket er 18 % af kommunens befolkning. Centerbyerne Holeby, Rødby og Rødbyhavn, der udover at være centerbyer, er også udpeget til at være specielle udviklingscentre i kraft af deres placering ved motorvejen og den kommende Femern Bælt forbindelse, både i forhold til boligudbygning, erhverv og offentlig service. Holeby med sin motorvejsnærhed giver mulighed for erhvervsudvikling, og Rødbyhavn har med sin havn og direkte tilknytning til den kommende Femern Bælt forbindelse særlige udviklingsmuligheder. Både i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen og i kommuneplanen er dette et samlet udviklingsområde både i forhold til boligudbygning, erhverv og offentlig servicetrafik. Afgrænsede landsbyer De største landsbyer Bandholm, Nørreballe og Stokkemarke, har i et vist omfang udbud af kommunale servicefunktioner og dagligvareforretninger. Hvor de mindre landsbyer kun i begrænset omfang har butikker eller offentlige servicetilbud. Fælles for udbuddet af offentlige servicefunktioner og forretninger i landsbyerne og på øerne er, at de også betjener de omkringliggende landområder, og har stor betydning for hvor attraktiv en landsby/landområde er for både lokalbefolkningen og for potentielle tilflyttere. På trods af det særlige potentiale som øerne, landsbyerne og det åbne land har, så har kommunen her oplevet en befolkningsnedgang, der er fire gange større end i kommunens hovedbyer og centerbyer, målt i perioden Lolland Kommune står derfor over for en udfordring der skal fastholde den nuværende befolknings størrelse på øerne, landsbyerne og i det åbne land. Befolkningen skal fastholdes, ved at de eksisterende borgere i områderne bliver boende, og at unge efter endt uddannelse finder det attraktivt at vende tilbage til det område de er vokset op i, og dermed være med til at bevare ånden i lokalsamfundene. Desuden skal Lolland Kommune tiltrække nye tilflyttere der kan være med til at understøtte livet i landsbyerne, på landet og på øerne, og bidrage til det sociale fællesskab med nye ideer og tanker for områdets udvikling. Afgrænsede landsbyer, er landsbyer med en eller flere rammeområder. Der er landsbyer helt eller delvis i byzone og landsbyer beliggende i landzonen, kort Der er i dag ikke sammenhæng mellem hvilke afgrænsede landsbyer der har flere rammeområder, og den størrelse samt de funktioner landsbyerne med flere rammeområder har, ligesom der heller ikke er sammenhæng til hvilke landsbyer der ligger i byzone og hvilke der er beliggende i landzonen. Lolland Kommune vil i den kommende planperiode vurdere udpegningsgrundlaget for de afgrænsede landsbyer og ophæve overflødige rammeområder, ligesom man vil vurdere hvilke landsbyer der skal

18 være beliggende i byzonen. De fleste landsbyer ligger i dag i landzonen. I landsbyer med rammeområder kan Lolland Kommune udarbejde lokalplaner, der kan være bevarende eller som giver en vis mulighed for udvikling. Følgende byer har således status som hovedbyer, centerbyer og afgrænsede landsbyer med byzonearealer og er således defineret som byzonearealer, jævnfør by- og landzoneprincipperne Hovedbyer: Nakskov Maribo Udviklingscenterbyer: Holeby Rødby Rødbyhavn Centerbyer: Horslunde Søllested Dannemare Afgrænsede landsbyer med byzonearealer: Bandholm Kragenæs Langø Vestenskov Sandby Halsted Stokkemarke Hovedbyer Kommunen har to hovedbyer, Nakskov med ca indbyggere og Maribo med ca indbyggere. De to byer har tilsammen ca indbyggere, svarende til ca. 42 % af kommunens befolkning. Hovedbyerne ligger i naturskønne områder, henholdsvis ved Nakskov Fjord og Maribo Søerne. Dette giver byerne store positive naturoplevelsespotentialer, men giver samtidig begrænsninger i byernes almindelig byudviklingmuligheder, da byerne på flere sider er omkranset af Natura 2000-områder, henholdsvis Nakskov Fjord, Nakskov Indre Fjord og Maribosøerne. Nakskov Nakskov har haft en positiv erhvervsudvikling over de sidste år og har en del erhvervsområder. Dele af de uudnyttede arealer omkring Nakskov er koncentreret mod syd. I området er der i 2013 planlagt for solcelleanlæg på ca. 12 ha. ved Højevej/Sandvikenvej og for ca. 10 ha.ved Stensø Allé. Detter er sket på lokalplanlagte arealer udlagt til energiformål. Herudover er et større indistriareal solgt til Naturstyrelsen til skovrejsningsformål på ca. 20 ha. Det vil sige at der de seneste år er udtaget mere end 40 ha af de ubrugte erhvervsarealer der var beliggende bynært ved Nakskov.

19 De væsentligste udpegninger, der medfører at der ikke kan findes yderligere arealer til solceller, ved Nakskov er: Kystnærhedszone: Denne udpegning omkranser hele Nakskov by. Der vil ikke kunne placeres solceller i disse områder uden en væsentlig funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse. Natura 2000-områder: Store områder omkring Nakskov især mod vest og mod syd er udpeget til Natura 2000-område. Bevaringsværdige landskaber: Nord og øst for Nakskov er der udpeget bevaringsværdige landskaber i form af en ådal, der ønskes friholdt for tekniske anlæg. Derudover er der store områder udpeget til skovrejsningsarealer. Endelig er der specielt mod syd udpeget arealer med kirkeindsigtsline. På omstående side er der på kort skitseret et par af de væsentligste statslige udpegninger omkring Nakskov: Kystnærhedszone, Natura 2000-område og kirkeindsigtslinjer (kirkers fjernvirkning), landskabsfredning,samt fredsskov, skovrejsning ønsket og skovrejsning uønsket (såvel ved skovrejsning ønsket som ved uønsket er det uhensigtsmæssigt at udpege arealer til solceller. Ved ønsket er der en teknisk funktionel begrundelse, som vedrører skygge. Ved uønsket er der en landskabsmæssig begrundelse. Grundet ønsket om at sløre de store anlæg stilles der krav om tæt ranbeplantning. Det er den tætte randbeplantning, der ikke vil hamonere med det store flade inddæmmede område, der udgør et særpræget karakteristisk lollandsk indæmningslandskab. Det kan derfor ikke anbefales at placere større solcelleanlæg i området. De mere havnenære ubrugte erhvervsudlæg ved Nakskov er desuden reserveret til agroindustri, til biogasanlæg og bioafgrøder, og store arealer er reserveret til kommende produktionsområde til betonelementer til byggeri af den ny Storstrømsbro. Områder, hvor Lolland Kommune, overfor vejdirektoratet har ansøgt om at komme i betragtning som muligt produktionsområde. Som det fremgår af omstående kort muliggør udpegningerne ikke opstilling af yderligere solcelleanlæg i den givne størrelse.

20 Maribo Ved Maribo er der ligeledes statslige udpegninger i form af Natura 2000-område ved Maribosøerne. Udpegningen omfatter stort set hele arealet omkring Maribo mod syd og vest. Mod nord byen afgrænset af motorvej. Det eneste bynære areal ved Maribo uden statslige udpegninger er et erhvervsområde mod øst.

21 Området er udpeget til erhverv, for herigennem at sikre erhvervsudviklingsmuligheder. Dette område kan ikke anvendes til solceller, da det ikke er muligt at finde andre erhvervsarealer ved Maribo, da alle andre områder er omfattet af statslige udpegninger, herunder OSD-områder, Natura 2000-område m.m. Nedenstående er der på kort skitseret Natura 2000-områder, landskabsudpegninger og fredninger m.m. (Desuden er der områder omfattet af sø-, å- og skovbyggelinjer. Fortidsmindefredninger, økologiske koridorer m.m. De er ikke medtaget for ikke at gøre kortet helt uoverskueligt). Maribo i Natura 2000-området Holeby, Rødby, Rødbyhavn i Fernen Bælt reservationszonen De tre byer i Kommuneplan udpeget som udviklingscenterbyer og er beliggende i den statslige reservationszone, der er reserveret til kommende aktiviteter i forbindelse med byggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt. Desuden er hele området omfattet af en igangværende overordnet kommuneplanlægning. Området vil i den kommende kommuneplan blive udpreget til Udviklingsaksen Holeby-Rødby-Rødbyhavn, hvor der vil være speciel focus på udpegning er erhvervsarealer og byvækstarealer til de mange nye aktiviteter som Lolland Kommune satser på i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen.

22 De ledige bynære arealer der måtte være tilbage efter Femern Bælt byggeriets igangsætning er reserveret til erhverv. Dette har absolut første prioritet i Lolland Kommune. Der vil således ikke kunne udpeges alternative bynære arealer i området til solcelleprojekter i den givne størrelse på ca. 8 ha.

23 Horslunde Energilandsbyen Horslunde er udpeget til energilandsby, hvor der er udlagt et meget stort solcelleanlæg med lokalplan Anlægget afventer statens udmeldinger angånde takster for energiproduktionen. Horslunde projektet arbejder løbende med forskellige financieringsmodeller, hvor grundidéen er at anlægget primært skal være andelsejet. Solcelleanlægget er placeret jævnfør statens udmeldinger på kanten af byarealer, og er placeret optimalt tæt på hovedstrømkablet fra Lolland til Stigsnæs. Lolland Kommune vurderer, at der ikke bør placeres yderligere arealer ved Horslunde da det vil skabe en solcelleørken og beslaglægge yderligere landbrugsarealer. Landbrugsintersserne har i dette tilfælde måtte vige på grund af den bynære placering, den optimale placering i forhold til elnettet og på grund af en stor folkelig opbakning til projektet, der er i tråd med byen Horslundes satning som energilandsby.

24 Søllested Stationsbyen Søllested er udpeget som centerby, og var tidligere hovedby i Højreby Kommune. Det er en stationsby og bosætningsby, hvor der er gode trafikale forbindelser til hovedbyerne Nakskov og Maribo. Det nordlige område er et udpræget herregårdslandskab med kirker, herregård og spredte skove. Området er udpeget til skovrejsning ønske, for at skabe mere bynær skov. Mod syd er det et udpræget landsbrugsland. Der er ikke ubrugte arealer op til byen. Hele byen er omkranses af landzone, hvor der drives traditionel landbrug. Det vurderes at der ikke kan placeres solceller på landbrugsjord. Landzonen skal som udgangspunkt friholdes for erhverv der ikke er tilknyttet jordbrugserhvervet.

25 Dannemare Dannemare ligger på kanten af det gamle kystlandskab med en geologisk fredning mod syd. Der er ikke ubrugte arealer op til byen. Hele byen er omkranses af landzone, hvor der drives traditionel landbrug. Det vurderes at der ikke kan placeres solceller på landbrugsjord. Landzonen skal som udgangspunkt friholdes for erhverv der ikke er tilknyttet jordbrugserhvervet. Bandholm, Kragenæs, Langø i kystnærhedszonen De tre byer er alle beliggende i kystnærhedszonen, hvor der umiddelbart ikke kan placeres større tekniske anlæg, der ikke er afhængig af en kystnær placering. Der kan således ikke udpeges områder til solceller i den givne størrelsesorden på ca. 8 ha. Bandholm Kragenæs Langø

26 Vestenskov på kanten af kystnærhedszonen Vestenskov landsby er placeret på kanten af kystnærhedszonen, mod vest, hvorfor der ikke kan placeres solcelleanlæg af den givne størrelse. Der er ikke yderligere ubrugte arealer op til byen. Hele byen er omkranses af landzone, hvor der drives traditionel landbrug. Det vurderes at der ikke kan placeres solceller på landbrugsjord. Landzonen skal som udgangspunkt friholdes for erhverv der ikke er tilknyttet jordbrugserhvervet. Sandby på kanten af kystnærhedszonen

27 Sandby landsby er placeret på kanten af kystnærhedszonen, mod sydvest, hvorfor der ikke kan placeres solcelleanlæg af den givne størrelse. Der er ikke yderlige ubrugte arealer op til byen. Hele byen er omkranses af landzone, hvor der drives traditionel landbrug. Det vurderes at der ikke kan placeres solceller på landbrugsjord. Landzonen skal som udgangspunkt friholdes for erhverv der ikke er tilknyttet jordbrugserhvervet. Halsted, Halsted Kloster et kultur- og herregårdslandskab Halsted by er domineret af Halsted Kloster og Halsted Herregård. Desuden er der mod syd, øst og nordøst udpeget en beskyttet ådal, Halsted ådal. Der er således ikke arealer op til landsbyen. Hele byen er omkranses af landzone, hvor der drives traditionel landbrug. Det vurderes at der ikke kan placeres solceller på landbrugsjord. Landzonen skal som udgangspunkt friholdes for erhverv der ikke er tilknyttet jordbrugserhvervet.

28 Stokkemarke med Kirke indsigt og skovrejsning Stokkemarke landsby er en traditionel landsby ved hovedvejen. I kommuneplanen er der udpeget særlige lokale naturområder, der bør friholdes for byggeri og større tekniske anlæg. Desuden er store områder omfattet skov og områder hvor bynær skov ønskes etableret for at skabe et større sammenhængende skov- og naturområde.. Der er således ikke arealer op til landsbyen. Hele byen er omkranset af landzone, hvor der drives traditionel landbrug. Det vurderes at der ikke kan placeres solceller på landbrugsjord. Landzonen skal som udgangspunkt friholdes for erhverv der ikke er tilknyttet jordbrugserhvervet. Konklusion Der er redegjort for alternative solcelleplaceringer i Loland Kommune. Lolland Kommune har ikke ubrugte arealer til brug for solcelleranlæg. Lolland Kommune har i forvejen udlagt meget store arealer til solceller ved Nakskov indenfor rammerne af energilokalplaner, ved Energilandsbyen Horslunde, og i Rødby Fjord op til et udpræget vindmøllelandskab. Yderligere placeringer af store solcelleanlæg vil ligge beslag på erhvervsarealer, der er disponeret for primært i forbindelse med de store projekter Femern Bælt byggeriet og byggeriet af Storstrømsbroen. Herudover vil der kun kunne findes arealer i landzone med jordbrugserhverv. Det er således Lolland kommunes vurdering at projektet ved Købelev betyder en mindre påvirkning af landzonen set i forhold til placering på landzone arealer hvor der drives jordbrugserhverv.

29 Afrunding Placering ved Købelev Lolland Kommune har, ved placeringsforslaget ved Købelev, screenet for en lang række interesser herunder statslige interesser. I Oversigt over statlige interesser i kommuneplanlægning 2013 under punkt 7.3 Byggeri i landsbyer og det åbne land, står der bl.a. Det er et mål, at landzoneadministrationen skal sikre areal til jordbrugserhvervet og Dette sikres ved ikke at give tilladelse til spredt bebyggelse af boliger og industri i det åbne land med konflikter samt tabte landskabstyper og tabte herlighedsværdier til følge. Lolland Kommune vil understrege, at det foreslåede solcelleprojekt ved Købelev ikke strider mod de overordnede statslige interesser. Projektet placeres ikke på jomfruelig landbrugsareal og påvirker ikke visuelle herlighedsværdier. Anlægget placeres ikke på en bølgende kornmark eller på jordbrugsarealer. Anlægget placeres på et nedslidt erhvervsareal. Tidligere har der været placeret et gartneri/dyrehave m.m. i form af et projekt til særligt vanskeligt stillede borgere (Projektet: Grøn Verden). Området omfatter meget store bygninger, samt drivhuse og forskelligt blandet uharmonisk småbyggeri. Området fremstår i dag som en ruin, der med projektforslaget nedrives. Rundt om arealet er der et tæt og meget dominerende levende hegn. Projektet strider således ikke mod overordnede landskabsinteresser og der beslaglægges ikke landbrugsareal. Lolland Kommune vurderer tværtimod at solcelleanlægget vil betyde en forskønnelse af området. (Selv om solcellerne ikke kan ses uden for projektområdet, men det kan de store nedslidte bygninger). De overordnede statslige interesser, sikring af ikke byspredning, sikring af landskabsværdier og jordbrugsinteresser, må formodes at være bagrunden for ønsket om ikke at placere tekniske anlæg i det åbne land. Ingen af disse overordnede statlige interesser berøres eller forringes.