Lohavn. havnepromenaden lohavn P 079

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lohavn. havnepromenaden lohavn P 079"

Transkript

1 Lohavn havnepromenaden lohavn P 079

2 p 080 Havnepromenaden lohavn

3 Lohavn Lohavn > Visioner - Lohavn > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet > Byrumsaktiviteter - Livet > Aktiviteter - hverdag - Livet > Aktiviteter - weekend - Terræn > Kanten til vandet - Terræn > Belægning - Terræn > Beplantning - Terræn > Byrumsudstyr - Kant > Offentlighedsgrader - Kant > Bygningskant - Belysning > Byrumsbelysning - Belysning > Bygningsbelysning havnepromenaden lohavn P 081

4 l o h a v n v i s i o n Lohavn vision Den overordnede vision for havnepromenaden i Bjørvika er at den skal opleves som et kontinuerligt, offentligt og sammenhængende byrum af høj kvalitet. Byrummet bør have et ensformigt formsprog og en fysisk udformning som underbygger et rekreativt og aktivt liv. Havnepromenaden i Lohavn, der behandles i dette dokument, følger de overordnede retningslinjer som er beskrevet i Temahæftet og Designhåndbogen for Bjørvika. 01. En sammenhængende 02. promenade Visionen er at Lohavn bliver en naturlig del af en offentlig, kontinuelig havnepromenade. Et fantastisk rekreativt, aktivt rum, der som et stærkt karakteristisk Promenaderum skaber sammenhæng gennem hele Bjørvika. høj offentlighedsgrad Omkring hele Bjørvikas store vandrum er visionen en mere formel, offentlig og åben promenade med en sammenhængende bygningskant som ryg mod havnen. En promenade for alle i Oslo. Visionen for havnepromenaden i Lohavn er at skabe en varieret rumlig oplevelse. Fra en meget åben, formel og offentlig promenade i øst til en mere lokal og boligorienteret promenade omkring Lohavnvigen i vest. Sørengutstikkerens yderste spids markerer overgangen mellem det storslåede og det lokale. Her er visionen en offentlig destination for besøgende fra hele Oslo. Den lille pladsdannelse, der samler de attraktive funktioner i en koncentreret aktiv plads for en vigtig placering i det overordnede concept. 03. Den lokale promenade Omkring Lohavnvigen er visionen en livlig småskala og lokalt boligorienteret promenade med en mere varieret, experimentiel og opløst bygningskant som støtter et aktivt boligorienteret liv. 04. Destinationer og udflugtsmål Visionen er at skabe destinationer og udflugtsmål i Lohavn der tiltrækker besøgende til Lohavn og fungerer som koncentrerede aktive punkter, hvor lokalisering af forretninger og caféliv koncentreres. Havnepromenaden skal sikres som et aktivt og offentligt byrum og være en værdig promenaden omkring Bjørvika og Bispevikas store dramatiske havnebassin. En forudsætning for at skabe en aktiv og tryg promenade er at placere indgange til boligerne og forretningerne mod havnepromenaden langs hele Lohavns havnepromenade. 05. udsyn over oslo og fjorden offentligt havnebads- og rekreationsområde udeservering aktiv kant samlende aktiv plads Som afslutning på havnepromenaden omkring det store vandrum er visionen en attraktiv og aktiv offentlig plads, der fungerer som et samlende rum for det offentlige havnebad, promenaden og en aktiv bygningskant. Målet er at det bliver en destination for alle Oslobeboere. 06. Indgange mod promenaden For at sikre visionen om en aktiv og tryg havnepromenade bør der etableres indgange mod havnepromenaden alle steder omkring Lohavn. p 082 Havnepromenaden lohavn

5 lohavn vision 2 1 Den aktive og livlige lohavnvig Havnepromenaden på den østlige side af Sørengutstikkeren har en intim karakter og præges af boliglivet og bådlivet. Her er etableret flydende broer og bådene kommer i nærkontakt med havnepromenaden. Den østige boligkant, kan være mindre formel og mere opløst og vender sig mod havnepromenaden med forhaver og indgange. 2 Den lokale intime havnepromenade Ud mod den sidste del af havnepromenaden omsluttes man af et mere intimt og omfavnende promenadrum. Fra pladsen ved Lohavnen fås et spændende udsyn mod fjorden og de spadserende i området tilbydes mulighed for at komme tæt på vandet mellem de flydende og varierede boligbebyggelser. Bygningerne i vandet bør udformes så sollyset slipper igennem og så der skabes visuel kontakt med fjorden fra promenaden og fra boligerne Det store dramatiske Havnebassin Havnepromenaden på Sørengutstikkerens vestlige del er en vigtig del af Bispevika og Bjørvikas store havnebassin. Promenaden er et oplevelsesrigt stræk og fra spidsen fås et fantastisk udsyn over byen og fjorden. De optimale klimatiske forhold mod vest og syd giver forudsætningerne til visionen om et offentligt havnebad og vandrekreationsområde der er aktivt året rundt. Det er vigtigt at sikre at promenaden går ud til spidsen og at den får en høj offentlighedsgrad med god kontakt til vandet, så det offentlige havnebad og rekreationslandskab kan blive en destination og et udflugtsmål for alle i Oslo. Promenaden har en mere åben og formel karakter uden bebyggelser eller tilkoblede elementer, for at understøtte den formelle og offentlige karakter og kontakten med byen. Mellem havnebadet og bebyggelseskanten findes potentialet for en lidt større offentlig plads med forretninger og caféer i stueetagen. havnepromenaden lohavn P 083

6 l o h a v n a n b e f a l i n g e r Lohavn anbefalinger en havnepromenade med høj offentlighedsgrad Havnepromenadens vestlige del på Sørengutstikkeren er en del af Bjørvika og Bispevikas store havnebassin. Visuellt storslået tilbyder det store havnebassin fri udsigt og nærkontakt til vandet. For at skabe en stærk kontinuerlig promenade omkring hele vandrummt bør den have et mere formelt præg med en høj grad af offentlighed helt ud til spidsen. For at forstærke graden af offentlighed og kontakten med det store vandrum bør promenaden holdes fri for bebyggelse og fri for tilsluttede broer. Der bør skabes mange og gode pladser hvor aftensolen og udsigten kan nydes. Anbefalingerne for havnepromenaden skaber forudsætningerne for at visionen om promenaden som et attraktivt, aktivt og trygt offentligt rum kan opfyldes. For at forbedre forudsætningerne for placeringen af et antal aktive pladser med kommerciel bygningskant langs promenaden, bør man samle aktiviteter i en række koncentrerede punkter med størst potentiale for at generere mest for byrummets liv. levende og beskyttende bygningskant mod vest Bygningskanten på den vestlige side bør fungere som en tydelig ryg for syd- og aftensolen. Bygningskanten kan kante sig og indeholde åbninger og forhaver, men bør opfattes som en hel og samlende væg, der medvirker til at skabe en høj grad af offentlighed på havnepromenaden og give den et tydeligt afgrænset byrum. Den samlede væg beskytter også de indre gårdrum og grønne pladser mod vinden fra sydøst. En forudsætning for en tryg og levende promenade er at indgangene til boligerne og indgangene til småskala lokale forretninger vendes mod promenaden samt at bygningskanten skaber gode, beskyttede pladser for ophold. Spidsen på Sørengutstikkeren og området omkring Loallmenningen er to aktive hovedpunkter i Lohavn, der bør have en særlig karakter. For at tillade en udvikling over længere tid anbefales det at stueetagerne mod promenaden skabes således at de over tid kan omdannes fra boliger til kommercielle lokaler. En forudsætning for at kunne skabe en attraktiv promenade og et trygt miljø omkring Lohavnvigen, er at indgange fra boliger, kontor og forretninger vender sig mod promenaden. Bebyggelsen bør udformes således at den tillader det e boligliv at komme tæt på det offentlige rum, for derved at skabe en synergieffekt mellem det offentlige og det e. Dette stiller også krav til veldefinierede zoner og grænser som inviterer til interaktion mellem det offentlige og det e liv. udsyn over oslo og fjorden offentligt havnebads- og rekreationsområde udeservering aktiv kant samlende og aktiv Offentlig plads For at skabe en aktiv offentlig plads ude på Sørengutstikkerens spids bør der arbejdes for at skabe en aktiv stueetage med mulighed for caféer og udeservering samt forretninger koblet til havnebadet og vandsport. Den multifunktionelle plads bør ligge som et sammenkoblende rum mellem bygningerne, rekreationsområdet og vandrummet for at skabe størst mulig aktivitet i rummet. Pladsen bør fungere som en udvidelse af promenaden for at understøtte promenaden som et kontinuerligt rum men samtidigt give den særskilt belysning og belægning for at markere det som en plads at opholde sig ved. Med en sydsolsbelyst ryg bør der skabes gode uderum med mulighed for at sidde med udsigt over fjorden og betragte badeaktiviteterne og de spadserende på havnepromenaden. havnebad og rekreationsområde - en destination for hele oslo Sørengutstikkerens spids tilbyder en meget fin udsigt ind mod byen og ud over fjorden. Området har en fantastiskt placering med optimale solforhold vendt mod syd og vest. For at skabe et varieret liv i Lohavn året rundt samt dag og aften, er det vigtigt at der skabes en destination som er tilgængelig for alle som supplement til boligerne og virksomhederne. Visionen er et flydende landskab med et offentligt havnebad som kan benyttes af alle aldersgrupper og være aktivt både vinteren og sommeren såvel som dag som aften. For at pladsen skal kunne fungere som en offentlig destination og udflugtsmål for hele Oslo er det vigtigt at havnepromenaden ud til spidsen har en tydelig offentlig karakter og er indbydende for alle. p 084 Havnepromenaden lohavn

7 Indre småskala grønne rum De lokalt offentlige og semi-e rum som etableres i boligområdet bør kunne give nogle helt andre kvaliteter end havnepromenaden og allmenningernes rum. Rummet bør karakteriseres af en mindre og intim skala, en mere og lokal karakter samt et andet klima som er beskyttet mod vinden og med høj grad af beplantning. l o h a v n a n b e f a l i n g e r koncentration af aktivitet hvor havnepromenaden møder Loallmenningen Loallmenningen har forudsætningerne for at blive et interaktivt byrum med mange sports og friluftsaktiviteter som smelter sammen med havnepromenaden når den nærmer sig vandet. Havnepromenaden bør blive et knudepunkt i Lohavnvigen og tilbyde den besøgende og beboerne et bæredygtigt miljø med en række vand- og sejladsaktiviter. Her skal man kunne søsætte sin båd, tage sejlkurser, lege med vandet og grille. Udsigten mod Hovedøya bør bibeholdes og indrammes af en varieret og livlig bebyggelse med både og boliger ude i vandet. For at allmänningen skal få en koncentration af aktivitet bør man opmuntre og skabe forudsætningerne for lokale forretninger såsom dagligvarebutik, aviskiosk og lignende i stueetagerne ud mod allmenningen. Lohavnvigens bebyggelseslandskab i menneskelig skala Ud for den enkle og lige kajkant ved havnepromenaden er visionen et specielt, livligt og levende landskab af flydende bådebroer og boligpontoner med stor variation. Da reguleringsplanen tillader høj bebyggelse på vandet i Grønlikaia bør der arbejdes aktivt og målrettet med at skabe gode udsigts- og solforhold fra promenaden for at skabe forudsætningerne for gode e og offentlige udemiljøer langs bygningskanten på land. Udfordringen er også at skabe en menneskelig skala mellem bygningerne, samt at sikre en offentlig tilgængelighed til vandet. Jo højere grad af isering af vandet, desto vigtigere er det at arbejde for offentligt tilgængelige broer mellem bebyggelserne, for at give alle mulighed for at nyde nærheden til vandet. det lokale og e liv vitaliserer Lohavnvigens havnepromenade Grønlikaia er et boligorienteret område i Lohavn og vil blive befolket overvejende af lokalbefolkningen. Her bør promenaden kunne tilbyde gode steder for beboerne dvs. en mængde af mindre pladser og intime rum. For at skabe et aktivt og trygt miljø bør facaderne langs promenaden præges af mange boligindgange, forhaver og balkoner der vil skabe et trygt miljø om udeområderne. Facademuren knækkes for at skabe lommer der beskytter mod vinden og ligeledes tilbyder den gode udsigt. For at det offentlige og det e rum skal kunne komme tæt på hinanden bliver det vigtigt at skabe tydeligt definerede zoner som samtidig giver mulighed for interaktion mellem det ofentlige og e og derved skaber en levende promenade. havnepromenaden lohavn P 085

8 l o h a v n l i v e t Lohavns brugere Funktionerne omkring Lohavn har potentiale til at skabe et lokalt boligorienteret aktivt liv og et sports- og friluftsorienteret liv for besøgende og beboerne. Havnepromenaden og de offentlige rum skal understøtte det liv som brugergrupperne har behov for og opmuntre og invitere til det liv som brugerne potentielt kan skabe. Karakteristisk for havnepromenaden i Lohavn er at en stor andel af brugerne er beboere. Det er derfor vigtigt at skabe gode pladser for et og et socialt liv i lille skala samt at placere indgange ud mod promenaden for at sikre at Lohavn kommer til at leve både om dagen og aftenen. Der er et ganske stort antal personer som arbejder i området selvom bygningsarealet for kontorer ikke er så højt. Byrummet bør derfor kunne tilbyde gode frokostpladser og pladser hvor man kan arbejde udendørs reguleringsplanens bestemmelser: 20 % bolig: m2 80% kontor/forretning/kultur: m2 max 50% forretning i stueetagen Havnepromenadens gennemsnitlige bredde 20 m, minimumsbredde 10 m Skole, børnehave: m2 90 % bolig: m2 10 % forretning/kontor/kultur m2 Havnepromenadens gennemsnitlige bredde 10 m, minimumsbredde 5 m 100% kontor, forretning m2 max 50% forretning i stueetagen Bolig m2 max 20% forretning i stueetagen 90 % bolig m2 10 % forretning/kontor/kultur:3 000 m2 2 % SKOLE/REKREATION m2 33% FORRETNING/ KONTOR m2 bygningsarealer i henhold til reguleringsplanen 48% ARBEJDENDE I FORRETNING/KONTOR 4200 personer 65 % BOLIG m2 5 % SKOLE/REKREATION 500 personer (estimeret) 47% BOLIG 4150 personer Området har en relativ lav grad af offentlige funktioner så de byrum der etableres kommer til at spille en vigtig rolle som offentlig mødeplads. Det potentielle havnebad og rekreationsområde spiller en vigtig rolle for at tiltrække besøgende til området. Andre tiltag der kan gøres for at Lohavn kommer til at virke levende både dag og aften er at opfordre til restauranter, forretninger og lokale småskala virksomheder i stueetagen, samt at skabe gode muligheder for at skolen kan udnytte de offentlige rum. Kultur rekreation skole boliger >90% mix use kontor, forretning kultur, hotel bygningshøjder (+21) Bolig m2 max 50% bebyggelse af vandet Bolig m2 max 50% bebyggelse af vandet 90% bolig m2 10 % forretning/kontor/kultur:5 000 m2 Kontor/hotel/kultur: m prognose af brugere Estimering af antallet af brugere baseret på reguleringsplanens bygningssarealer ud fra gennemsnitlig kvm pr. person Prognose over brugere i løbet af døgnet Estimering af brugernes ophold i Lohavn i løbet af døgnet. p 086 Havnepromenaden lohavn

9 l o h a v n l i v e t Offentlig rekreativ kajpromenade En promenade af høj kvalitet med gode pladser dannelser med mulighed for at nyde udsigten, vandet, solen og de spadserende langs vandet. Café liv For at koble Lohavn til Bispevika kan hjørnet blive en god plads for en mindre café eller kiosk. Sport og leg, interaktivitet Loallmenningen kan tilbyde både beboerne og besøgende og den nærliggende skole en livlig plads for leg, sport og interaktivitet. Lohavns byrumsaktiviteter restauranter og forretninger Is og snack udeservering, hvor man kan betragte aktiviteterne på promenaden og i de rekreative områder. Butikker med kobling til havnebadet og bådene i havnen. aktivitetsplads Ude ved det offentlige havnebad- og rekrationsområde er der et stort potentiale for at lade alle promenadens aktiviteter mødes i en offentlig plads med høj intesitet. Udsigtspunkt Et samlingspunkt og et mål for vandringen langs med promenaden. havnebad- og rekreation En aktiv plads med fokus på vandsport og rekreation som tiltrækker besøgende fra hele Oslo. Bådliv, boligliv og rekreation Livet i vandet udenfor promenaden har potentiale for at blive et spændende varieret bolig, båd og rekreationsliv med en blandning af offentlige og e aktiviteter. lokal butik Potentiale for en lokal dagligvarebutik eller kiosk. lokal rekreation Privat gårdliv, lokal rekreation og legepladser i indre grønne rum. Rekreative vand- og bådaktiviteter En plads hvor du kan søsætte din båd, tage sejlelektioner, istandsætte og male båden, grille og lege ved vandet. frokostrestaurant og café I kanten af byrummet, nær vandet og nær kontorene er der potentiale for et frokoststed med udeservering. åbent vand og store både Som en pause langs den boligorienterede promenade åbner der sig et udsyn mod vandet hvor der er plads til at større både kan ligge til. Private forhaver Foran bygningerne er visionen at skabe et aktivt udeliv med både forhaver og balkoner. udsigtspunkt multifunktionelle aktiviteter udeservering rekreative aktiviteter sports aktiviteter gårdliv havnebad aktiviteter båd aktiviteter bevægelser Aktiviteterne langs Lohavns havnepromenade og i byrummene der kobler sig på, har potentiale for at generere et aktivt sports og friluftsorienteret liv som dels henvender sig til beboerne, men også henvender sig til de besøgende i området. De aktiviteter og det liv som foreslås skal svare til Lohavns brugergruppes behov og ligge til grund for byrummens og havnepromenadens fysiske udformning. Sørengutstikkerens offentlige aktivitetsrum yderst på spidsen bør udformes som et attraktivt udflugtsmål med aktiviteter for hele familien både dag og aften. Den vestlige side af havnepromenaden har en mere offentlig karakter hvilket livet her også afspejler, med større potentiale for udeservering og småskala forretninger i stueetagen. Den østlige del på Sørengutstikkeren præges af et mere boligorienteret liv med havnebroer og pladser for intimt socialt familieliv. Der hvor havnepromenaden møder Loallmenningen skabes et interaktivt punkt hvor både besøgende, beboere og de arbejdende tiltrækkes og sætter deres aftryk på byrummet. Grønlikaia havnepromenaden præges af et stærkt boligorienteret liv. Her bør skabes gode pladser for et lokalt rekreativt og socialt liv med grillning, gårdliv, havnebad og bådliv. Udsigtspunkt som afslutning For at afslutte havnepromenaden og give et mål for de spadserende der tager turen derud, foreslås et mindre udsigtspunkt med plads til at nyde solen, vandet og måske grille en pølse. Hotel og kultur Ved promenadens afslutning er der mulighed for at etablere et hotel eller en kulturinstitution, som kan skabe et supplement til boliglivet. havnepromenaden lohavn P 087

10 l o h a v n l i v e t Aktiviteter Hverdag dag/aften potentiale for forretninger Skole og børnehave Aktivt byrum sport og leg potentiale for café og restaurant Boligindgange sports aktiviteter restaurant og Café Offentligt Varmt/koldtbad og vandaktiviteter Kontor og forretning Offentligt Varmt/koldtbad og vandaktiviteter bådaktivitet potentiale for frokostcafé potentiale for lokal butik Boligindgange og e forhaver Boligindgange, balkoner og e haver med aftensol Hotel og forretning Hotel og restaurant størst andel beboere Marts kl Juli kl hverdagens Dagsaktiviteter Et område der præges i så høj grad af boliger, som Lohavn, risikerer at fremstå tomt på hverdagsdage. Det er derfor vigtigt at forsøge at stimulere forretninger i stueetagen og at lade de sports- og friluftsaktiviteter som tilbydes være let tilgængelige for skolebørn og de arbejdende i området. Det er vigtigt at disse aktiviteter får adgang til de pladser som har de bedste klimatiske forudsætninger om dagen. hverdagens Aftenaktiviteter Om aftenen vil Lohavns liv være domineret af beboerne. Indgange til boliger, e forhaver med aftensol og balkoner som overvåger de offentlige rum, spiller en stor rolle for at sikre tryghed på havnepromenaden om aftenen. De restauranter og sportaktiviteter som også er åbne om aftenen har en vigtig funktion i forhold til at skabe bevægelse og liv, både direkte og indirekte. p 088 Havnepromenaden lohavn

11 l o h a v n l i v e t Aktiviteter Weekend Sommer/Vinter spadserende langs hele havnepromenaden promenade gode vinterdage café og udeservering solvæg og læ, potentiale for vinterrekreation havnebad, vandsport, solbad, picnic udsigtspunkt bådliv bådliv,picnic, havnebad, solbad, gårdliv gårdliv Sport, vandleg og bådaktivitet Spa og varmt/ koldtbad potentiale for rekreation og ophold gode vinterdage vintersport skøjtning kælkning M.M. potentiale for rekreation og ophold gode vinterdage Udsigtspunkt, solnedgang Marts kl Juli kl Sommerens aktiviteter i weekenden Om sommeren er hele Lohavn et meget aktivt sted. Her findes alle de rekreative muligheder som forbindes med den rekreative havn om sommeren: Havnebad, både, sport, solnedgange, kajak mm. På promenaderne langs Lohavnvigen bør man arbejde for at skabe mange attraktive steder både med henblik på solrige spots og i læ for vinden. På steder som er særligt udsat for vind bør man sørge for gode vindbeskyttede pladser via valg af byrumudstyr, placering af træer m.m. meget høj aktivitet høj aktivitet medium aktivitet Vinterens aktiviteter i weekenden Om vinteren er det de nødvendige bevægelser til og fra boligerne som er den hovedsagelige bevægelse. For at stimulere et aktivt liv langs havnepromenaden og øge forudsætningerne for at promenaden bliver et aktivt rekreativt stræk, også om vinteren, kan man introducere destinationer som er godt beskyttet mod vinden. Længst ude på Sørengutstikkeren kan man anlægge et koldt/varmtbadehus som kan skabe aktivitet året rundt hvilket kommer til at øge udnyttelsen af havnepromenaden om vinteren. Loallmenningen er tænkt som et aktivt sportsrum også om vinteren. Her kan man skabe mulighed for kunstigt sne og is som tillader skøjtning, ishockey, kælkning m.m. Det er vigtigt at få det bedste ud af de pladser som har gode solforhold om vinteren. havnepromenaden lohavn P 089

12 l o h a v n t e r r æ n Lohavns vandkant For at skabe et varieret og spændende rum er havnepromenadens kant mod vandet enkel og lige hvorimod bygningskanten knækker. Dette skaber et konstrastfyldt grundlag for variation. Langs med kanten bør der tilbydes et antal rekreative pladser af høj kvalitet. Steder hvor man kan komme tæt på vandet og hvor der ligeledes tilbydes intime rum til social sammenvær. I designhåndbogen findes yderelige retningslinjer som behandler kanten mod vandet. Vandrampen Loallmenningen afsluttes med en funktionel rampe for søsætning af både og som tydeligt viser tidevandets niveau. Ved siden etableres mulighed for at sidde og betragte aktiviteterne. Offentlig havnepromenade Den vestlige havnepromenades kant er formel og skarp. På et antal pladser kan man sætte sig ned og sidde beskyttet ved vandet men forsproget er stadigvæk klart og entydigt. varieret vandkant Ud for promenaden ligger flydende strukturer for både, boliger og rekreation som giver mulighed for at komme nær vandet. De flydende strukturer kan have stor variation i form og funktion mens havnepromenadens kant er enkel, lige og funktionel. Sørengkai udsigten Et fantastisk udsigtspunkt mod byen, operaen samt ud over fjorden. At komme op giver et bedre udsyn og afslutter brolandskabet samt skaber et synligt udflugtsmål fra byen. bevægeligt brolandskab for badning Havnepromenadens kant trapper ned til vandet med en mere landskabelig kant. Ud for promenaden er der et flydende brolandskab med offentlige badmuligheder og vandsportsaktiviteter. På begge sider giver kanten mange forskellige muligheder for at sidde, ligge, bade og komme tæt på vandet. Kanten skal være tilgængelig for alle. Afslutningen Afslutningen på havnepromenaden markeres med en plads med udsigt over fjorden. Pladsen fortsætter et stykke ud i vandet for at give plads til ophold og er afskærmet bagtil. p 090 Havnepromenaden lohavn

13 3-5M 2M 3M 6M 3-5M l o h a v n t e r r æ n Lohavns belægning mange brugere Det er vigtigt at en gennemgående del af havnepromenadens belægning opleves som ens og kontinuerlig, samtidig skal den kunne tilpasses forskelligt brug så alle kan færdes trygt langs med promenaden. Der skal skabes god plads for forretninger, ophold, samt hurtig og langsom bevægelse. Havnepromenadens belægning bør udføres i en mørk sten i et specielt og genkendeligt mønster, der markerer havnepromenadens forløb. I Lohavn giver promenadens belægning en stor kontrast til de flydende træbroer ud for promenaden. Jo større variation omkring promenaden, desto enklere, renere er udtrykket af promenadstrækket. Havnepromenadens belægning skal forstærke kontinuiteten og give et sammenhængende udtryk langs havnepromenaden. Variationer i belægningen skal ligeledes understøtte de aktiviteter som kommer til at udspille sig. Et multifunktionel område Den torvlignende plads er en udvidelse af havnepromenaden. Det er på dette sted vigtigt at promenaden markeres og at havnepromenaden ses som den kontinuelige forbindelse der holder de forskellige byrum sammen. 3M 6M 5M 2M Søsætning af både For at både skal kunne søsættes og for at rampen skal kunne tåle at tidevandet skyller ind over, bør materialet være robust. Samtidig skal belægningen kunne tilgodese de forskelligartede aktiviteter på rampen. varme materialer at sidde på Hvor havnepromenadens kant opløses opstår lommer og kanter som kan beklædes med et varmende materiale som er skønt at sidde på når det er koldt, således forlænges anvendelsen af byrummet over året. blødt og hårdt, let og tungt De flydende strukturer som ligger ud for havnepromenaden bør adskille sig i karakter og materiale. Disse er blødere, varmere og af lettere materialer som henviser til en anden og mere rekreativ anvendelse og således er et modspil til promenadens mørke stenbelæggning. robust, enkelt, funktionelt Belægningen på den østlige side kan have en enklere og mere robust karakter, der kan tåle den hårde anvendelse, som de bådaktiviteter der finder sted forårsager. materialet tilpasses brugen De flydende strukturer skal være egnede lette elementer og materialet skal adskille sig fra promenadens. Selve havnepromenden er gå-prioriteret, men har plads til cykeltrafik og langsom biltrafik. Boligkantens forhaver og siddemuligheder langs kanten af vandet bør prioteres højt. havnepromenaden lohavn P 091

14 l o h a v n t e r r æ n Lohavns beplantning Havnepromenaden ved Bjørvika og Bispevika indeholder en sparsommelig beplantning da karakteren af havnepromenaden skal stå entydig og ren mod vandet. Ved Lohavnvigen øges det grønne islæt for at introducere en mindre og blødere skala i forbindelse med boligerne. Beplantningen spiller generelt en vigtig rolle som rumlig afgrænsning mod veje, e haver og ejendomsgrænser og beplantning bør ligeledes anvendes som vindskjold mod vinden, der hvor det er mest nødvendigt. Boligbeplantning møder det offentlige selvom gårdområderne inde på Sørengutstikkeren er offentligt tilgængelige bør de have en tydelig lokal identitet for at forstærke den offentlige karakter på promenaden. De indre grønne rum skal kunne tilbyde helt andre klimatiske og rumlige kvaliteter med mindre skala og en mere intim karakter end på havnepromenaden. beplantning omkring bygningskanten For at formindske skalaen af den høje bebyggelse på Grønliutstikkeren skabes en grøn zone med forhaver som vender mod promenaden. Vel anvendte e forhaver skaber liv og øjne på promenaden og skaber forudsætningerne for et trygt og sikkert miljø. Ryg mod promenaden Det er vigtigt at etablere et tydeligt afgrænset rum for havnepromenaden og en tydelig grænse mellem det offentlige, det e og det lokal-offentlige rum. Beplantning kan være medhjælpende til at lukke huller og mellemrum i bebyggelsen ud mod promenaden. Grønne visuelle kig Fra havnepromenaden kan der etableres grønne visuelle sigtelinjer og kig ind mod gård- og parkområderne på Sørengutstikkeren. Grønt i vandet De flydende strukturer som ligger ud for havnepromenaden kan indeholde en større grad af beplantning. Flydende haver, grønne balkoner, tagterasser og e gårdrum med beplantning skaber et mildere klima og gode forudsætninger for et aktivt boligliv. Loallmenningens beplantning Loallmenningens beplantning kan medvirke til at beskytte promenaden mod den kolde vintervind fra nordøst men samtidig skal den visuel kontakt fra allmenningen og ud mod Hovedøya sikres, så beplantningen må underordne sig denne. p 092 gehl architects Havnepromenaden lohavn

15 l o h a v n t e r r æ n Sidde i læ med udsigt, på flere måder På havnepromenaden mod vest etableres en zone med siddepladser som både kan benyttes for udsyn over fjorden og byen, samt for at betragte menneskerne som bevæger sig langs havnepromenaden. På et antal pladser bør der forefindes sociale siddemuligheder for mindre grupper. M S L XL L XS M XL L M S XS L Byrumsudstyr som grænse Der er et behov af at beskytte havnepromenaden mod vejen som løber bagved. Her kan man forestille sig siddepladser som både hjælper til at etablere en grænse, beskytte mod den kolde vintervind fra nordøst og samtidigt tillader bevægelse og udsigt fra allmenningen ud mod Hovedøya. Lohavns byrumsudstyr Elementerne ved lohavns havnepromenade skal give mange forskellige muligheder for brugerne for at sidde, stå, ligge, lege, og være sportslig aktiv. Siddepladserne kan definere kantzoner, skabe skjold for vinden, berette om den historske kajkant og være helt integrerede i landskabet. XS Sekundære siddepladser, på kanter, pullerter og mure. S Bænke, pladser for flere, siddende på en eller flere måder. Topografi giver mange muligheder Ude ved det offentlige havnebads- og rekrationsområde bør der forefindes et stort udbud af forskellige muligheder og variationer af at sidde, ligge, mødes, stå og gå. Området bør fungere når det er fyldt af folk såvel som når der er få. En måde at opnå dette er ved at lade byrumsudstyret og det byggede landskab smelte sammen (som det ses i XLillustrationen til højre). I et udsat klimatisk område findes også et behov for pladser som er beskyttede mod vinden. Bådenes elementer På hamnepromenadens østlige side hvor der er et aktivt bådeliv er der mulighed for at udnytte og udvikle havnens funktionelle elementer som rekreative siddepladser. Her kan man tænke sig en række af multifunktionelle byrumsudstyr som feks. skal kunne fungere som fortøjning, siddeplads, aflastningsområde, belysning og rækværk. Sidde og kigge på aktiviteter Hvor Loallmenningen munder ud og møder vandet vil blive et aktivt sted. Her bør man gøre det muligt for lidt større grupper at samles og betragte aktiviteterne og nyde syd- og aftensolen. Nærheden til skolen giver et incitament til også at lade siddemulighederne udfylde flere funktioner såsom at være klatre- og legevenlige. L beskyttelse mod vind Længst ude på spidsen etableres en plads med læ for vinden og gode betingelser for at fange solens varme. Sociale pladser På offentlige, åbne og tilgængelige bromiljøer og i haver og lokal-offentlige parkområder findes et behov for sociale siddemuligheder som opmuntrer til at mødes, samtale, grille og holde picnic sammen. Grupperinger af siddepladser og siddepladser med borde kan være eksempler på dette. M Sociale siddepladser, grupperinger af bænke, siddepladser med bord. L Rumlige elementer, læ for vinden, skabe grænser. XL Siddepladser for mange ved specielle events og for rekreation. Landkabsintegrerede, topografiske element. havnepromenaden lohavn P 093

16 L o h a v n b y g g n i n g s k a n t e, semi-e og lokalt offentlige indre grønne rum Lohavns offentlighedsgrader Det er ekstra vigtigt at skabe tydelige grænser mellem det e og det offentlige i et område som Lohavn, der har så stor en andel af boliger. De e og semi-e udearealer forstærker i mange henseender et offentligt rum hvis de kommer tæt på hinanden og grænserne er tydlige. Hvis de e udemiljøer er gode, vel anvendte og har god kontakt med det offentlige rum, så tilfører de en vigtig del af det liv som etableres i kantzonerne omkring de offentlige rum. De hjælper med til at skabe et trygt og sikkert miljø med mulighed for social kontakt. Det er samtidigt af største vigtighed at havnepromenaden opleves som offentlig - et område for alle. høj offentlighedsgrad på havnepromenadens vestlige del EN OFFENTLIG PLAdS SOM AfSLUTNING PÅ HAvNePROMENADEN boligindgange mod øst Boligindgange og forretninger mod vest Den kommercielle kantzone som etableres foran en café eller en butik bør kunne variere og trække sig tilbage afhængig af tid og anvendelse. Når zonen ikke anvendes til kommercielle formål bør den opleves som offentlig og en del af promenaden. offentlige og e boligbroer 2. kommerciel kantzone offentligt lokalt offentligt semi offentligt semi e forhaver og boligindgange Offentlighedsgrader på den østlige promenade Bygningskanten mod øst bør indeholde en smal zone eller små nicher for etablering af semi-e pladser omkring indgange og trappeopgange. En bænk, et udhæng, en plads til at stille planter eller plads for cyklen kan være tilstrækkeligt for at skabe et levende og personligt udtryk mod promenaden. p 094 Havnepromenaden lohavn

17 L o h a v n b y g g n i n g s k a n t semi semi semi semi semi lokalt offentligt semi semi semioffentligt semi offentligt offentligt offentlig semi OVERGANG MELLEM PRIVATE, SEMI-PRIVATE OG LOKALT OFFENTLIGE GÅRDE De indre grønne rum på Sørengutstikkeren har forudsætningerne for at blive vel anvendte intime og rolige rum som støtter et socialt liv - en gradvis og hierakisk overgang mellem det e, semi-e og lokalt offentlige vil være tilstede. Da hver enhed består af en mindre gruppe som kobler sig til en større, øges følelsen af sammenhold og skaber den tryghed som underbygger social kontakt mellem mennesker. De e forhavers grænser Grønlikaias e forhaver giver øjne på promenaden og skaber et trygt og sikkert miljø. Grænserne mod det offentlige må være tydelige, men samtidig give mulighed for visuel og fysisk kontakt for at stimulere social interaktion mellem mennesker i det offentlige og det e rum lokalt offentlig brygga offentlig semi semi semi semi offentlig havnepromenad a bostäder e, lokalt offentlige og offentlige broer Boligbroerne som ligger udenfor havnepromenaden kan tilbyde et varieret og oplevelserigt maritimt boligmiljø. Det er dog vigtigt at sikre offentligt tilgænglige pladser og broer så vandet ikke iseres helt. De offentlige og lokalt offentlige broer kan tilbyde fantastiske småskala, intime rum i læ for vinden, som tilbyder helt andre kvaliteter end havnepromenadens. Private haver i vandet En god blandning af e flydende haver, lokalt offentlige broer og semi-e entrézoner kommer til at generere et varieret og stimulerende liv langs med havnepromenaden. De lokalt offentlige broer bør kompletmenteres med offentlige broer for at give tilgang for alle til udsigt og vandnære pladser. havnepromenaden lohavn P 095

18 L o h a v n b y g g n i n s k a n t Lohavns stueetager og bygningskant I et område med overvejende boliger spiller indgangenes placering ud mod promenaden en stor rolle i forhold til at skabe et trygt offentligt miljø. Bygningskanten kommer også til at spille en vigtig rolle i forhold til at definere havnepromenaden som et offentligt tydeligt rum og skabe små pladser og rum for ophold langs kanten. Det er vigtigt at arbejde med vertikale, små enheder som hjælper til at skabe en menneskelig skala samt rytme og variation i øjenhøjde, hvilket gør miljøet stimulerende at færdes i. Indgange skal i størst mulig udstrækning vendes ud mod havnepromenaden og de offentlige rum. En livlig kommerciel facade med høj intensitet har ca enheder med indgange per 100 meter. For at havnepromenaden skal opleves som tryg, hvor kanten består af boliger, kræves mindst 10 indgange per 100 meter. Facaderne i stueetagen kan bearbejdes med høj transparens hvor der er forretninger og kontor, for at forstærke det visuelle overblik og kontakten mellem det indre og ydre liv. Der bør være en høj detaljeringsgrad og variation i stueetagen alle steder i Lohavn. uden bygninger Havnepromenaden som vender ud mod Bispervikas og Bjørvikas havnebassin bør ikke indeholde nogen bygninger eller portaler. solvæg mod Bjørvika som definierer havnepromenadens rum aktiv ryg på den offentlige plads stram men opløst bygningskant med mange boligindgange hjørnefacade som er indbydende fra Bispevika lokal butik/café på hjørnet 6. Skolens facade facader som er indbydende For at koble til Bispevikas aktive restaurant og caféstræk foreslås det at hjørnet på den første bygning på Sørengutstikkeren indeholder café, kiosk eller lignende for at være indbydende overfor besøgende og som et tydeligt billede på at promenaden er offentlig og ikke kun en boligø. 2. bygningskant som lader solen slippe igennem 7. lommer som er beskyttet mod vind aktiv kommerciel kant lokal kommerciel kant særlig bygningskant sammenhængende boligkant opløst boligkant 6. bygningsskant som afslutning solvæg mod bjørvika Bygningskanten mod Bjørvika bør udformes så der skabes mange gode pladser for ophold i solen med læ for vinden. Bygningskanten skal tydligt definere havnepromenadens rum og det store vandrum samt beskytte og skabe en tydlig grænse mod e gårdrum inde i området. En forudsætning for en tryg promenade er at boliger og mindre virksomheder vender deres indgange mod promenaden. Mindst aktive og åbne enheder per 100 meter. p 096 Havnepromenaden lohavn

19 L o h a v n b y g g n i n g a k a n t aktiv bygningskant ved offentlige rum Bygningskanten fungerer her som ryg for den multifunktionelle plads og det offentlige havnebad. Stueetagen med caféer, restauranter og forretninger relateret til vandaktiviteterne har gode forudsætninger for at etablere aktive pladser foran facaden. For at skabe en aktiv kommerciel kant bør der være ca enheder/ indgange per 100 meter som er åbne og aktive. stram men opløst bygningskant Bygningskanten mod øst kan være mere opløst og indeholde udhæng, portalbygninger og haver som åbner sig mod vandet for at skabe en dynamisk kant som skaber en varieret og menneskelig skala. Facaderne langs promenaden bør have mindst 10 indgange per 100 meter skole Skolens facade Skolen bør have gode forbindelser til byrummet og havnepromenaden for at kunne udnytte de offentlige rums sports og rekreations faciliteter samt for at skabe liv og bevægelse i byrummet om dagen. lommer beskyttet mod vind Boligkanten som vender mod vest på Grønlikaia knækkes for at skabe lommer ien lille skala med gode sol- og vindforhold, samt for at give gode udsyn mod fjorden. Lommerne kan være medhjælpende til at etablere naturlige og gode indgangspladser foran boligerne. bygningskant som lader solen slippe igennem For at sikre gode herlighedsværdien på havnepromenaden må bygningerne i vandet udformes så der slipper sol ned på promenaden og der må skabes visuel kontakt med fjorden. havnepromenaden lohavn P 097

20 l o h a v n b e l y s n i n g Lohavns byrumsbelysning Lohavn er en lokal- og boligorienteret bydel som generelt er mindre i skala end resten af Bjørvika. Belysningen, der etableres på selve havnepromenaden, skal tænkes ind i bebyggelsesplanen, således at projektørmaster placeres, så disse understøtter områdets skala samtidig med at belysningen skal medvirke til oplevelsen af et tydeligt byrum om natten. Belysningen skal skabe et trygt og sikkert lokalmiljø samtidig med at vandet kan opleves uforstyrret som en mørk spejlende flade med refleksioner fra bygningernes og byrummets belysning. påvirkning af lyset ved Loallmenningen Ved Loallmenningen bør lyset opleves som foranderligt og det skal kunne tilpasses til de varierede aktiviteter. Ved brug af intelligent styring af belysningen bliver brugeren inviteret til interaktion og kan derved selv påvirke lyssætningen. Belysning af belægningszoner For at definere forskellige bevægelseszoner og samtidig arbejde med et ens belægningsmateriale kan lysmarkeringer indarbejdes i belægningen. Selve markeringsarmaturet bør udføres i et materiale, der fremstår flot sammen med den valgte belægning.! MØRKE LYS Kajkantens markeringslys Kajkanten mod Bjørvika bør fremstå som en visuel, tydelig integreret del i helhedskonceptet for promenadens kajbelysning med indbygget markeringslys som funklende punkter. For at opnå dette bør de flydende strukturer belysningsmæssigt indarbejdes som en integreret del af havnepromenaden. Belysning af udsigtspunkt For at markere udsigtspunktet indarbejdes en belysning, der markerer udsigtspunktet set fra byen. På selve udsigtspunktet etableres ikke lys, for derved at skabe et uforstyrret og interessant udsyn over byen. Udsigtspunktets markeringsbelysning udføres med et passende belysningsniveau, der ikke blænder og generer bådtrafikken. belysning af det flydende landskab Det flydende landskab ud for havnepromenaden bør have en dæmpet og stemningsskabende belysning, som giver en anden oplevelse end belysningen på havnepromenaden. Det skal mærkes og opleves at man er helt ude på fjorden! Valg af belysning kan være medhjælpende til at understrege nærheden til vandet og den specielle topografi. Strækninger og steder Projektørbelysningen langs havnepromenaden giver et varieret samspil af lys og skygge og skaber dermed en spændende og funktionel belysning. På de specielle punkter hvor rummet f.eks. udvider sig, komplementeres lyset med særlig supplerende stemningsbelysning, der skal medvirke til oplevelsen af en pause det rolige øjeblik. p 098 Havnepromenaden lohavn

21 L o h a v n b e l y s n i n g belysning af særskilte elementer Bygninger som har en speciel udsmykning eller andre karakterstærke elementer bør få en speciel belysning. Belysningens udformning eller det valgte belysningsniveau bør nøje tilpasses således at bygningens funktion og eget liv opretholdes. Kontorbelysning om natten Da kontorbygninger ofte står tomme og mørke tidligt om aftenen og om natten, bør der udvikles specielle retningslinjer for hvordan disse bygningers vinduesfacader mod havneområdet belyses svagt indefra. Belysningen vil sikre at kontorbygningerne ikke opleves mørke, monolitiske og anonyme samtidig med at belysningen vil bidrage til et trygt og imødekommende miljø om natten. Boligindgange og trappeopgangs lys En stor del Lohavns liv om aftenen vil være det e liv i boligerne og de personer som bevæger sig til og fra deres hjem. Der bør derfor lægges ekstra vægt på at boligindgange og trappeopgange er oplyst, så der skabes tryghed og brugervenlighed. Lohavns bygningsbelysning I Lohavn, som hovedsageligt består af boliger, kommer bygningernes egen belysning såsom oplyste indgange, trappeopgange og lyset gennem bygningernes vinduer til at spille en vigtig rolle for oplevelsen af områdets liv og identitet om natten. Det bør planlægges sådan at boligbebyggelsernes eget lys - ved bevidst valg - knyttes til livet og aktiviteterne i området. I Lohavnen kan bygningerne på Sørengutstikkerens yderste spids og på den vestlige facade ind mod vigen samt de yderste bygninger på Grønlikaia fremhæves med en særlig belysning. Den udendørs belysning der etableres ved offentlige og e bygninger bør være koordineret med det samlede belysningskoncept for Bjørvika. Belysning på bygninger skal være afskærmet udadtil, således at den ikke blænder, ikke danner lysbarriere og ikke virker dominerende set fra afstand. Bygningskantens lys mod byen Bygningskanten mod vest fremtræder som visuel væg for Bjørvikas havnebassin. Den samlede oplevelse fra havnepromenaden bliver vigtig og da det vil være den mest visuelle og fremtrædende. forretningernes lys Vinduerne i de forretninger og lokale virksomheder, som etableres i bygningernes stueetager, bør om natten være oplyste. Belysningen vil bidrage til at skabe et levende og trygt miljø samt skabe en visuel variation i forhold til promenadens belysning. Lyset fra bygningerne i vandet Bygningerne som står i vandet bør have en dæmpet belysning således at det omkringliggende havnebassin kan opleves. Det primære lys skal komme inde fra husenes vinduer og fra indgangsbelysninger, trappeopgange samt fra de e gårde. Både e og offentlige broer bør have en dæmpet tilpasset belysning. de afsluttende bygninger De markante bygninger langs havnepromenaden bør blive genkendelige i området. Ved belysning i mørketiden bevares bygningens værdi som en slags icon. Den anvendte belysning skal tilpasses bygningens arkitektoniske stil, farve og funktion i forhold til havnepromenaden. havnepromenaden lohavn P 099

22 p 0100 Havnepromenaden lohavn

Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035

Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035 Bjørvika havnepromenaden bjørvika P 035 036 Havnepromenaden bjørvika Bjørvika 38 40 42 43 44 45 46 47 48 49 50 52 54 55 - Bjørvika > Visioner - Bjørvika > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet > Byrumsaktiviteter

Læs mere

Bispevika. havnepromenaden bispevika P 057

Bispevika. havnepromenaden bispevika P 057 Bispevika havnepromenaden bispevika P 057 p 058 Havnepromenaden bjørvika Bispevika 60 62 64 65 66 67 68 69 70 71 72 74 76 77 - Bispevika > Visioner - Bispevika > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet

Læs mere

Byrumsprogram Havnepromenaden

Byrumsprogram Havnepromenaden marts 2006 Byrumsprogram Havnepromenaden Bjørvika Infrastruktur A/S CLIENT Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge CONSULTANT Gehl Architects ApS Project Manager: Helle Lis Sørholt, Partner,

Læs mere

Opsummering. havnepromenaden oppsummering P 017

Opsummering. havnepromenaden oppsummering P 017 Opsummering havnepromenaden oppsummering P 017 p 01 havnepromenaden oppsummering Opsummering 20 22 24 26 2 30 32 - Havnepromenaden > VISION - Havnepromenaden > ANKERPUNKTER - Havnepromenaden > LIVET -

Læs mere

Byrumsprogram Bispekilen

Byrumsprogram Bispekilen November 2007 Byrumsprogram Bispekilen Bjørvika Infrastruktur A/S Opdragsgiver Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Kontaktperson: Sverre Narvestad: sverre.narvestad@civitas.no Konsulent

Læs mere

KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012

KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012 KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012 27-04-2012 INTRODUKTION Området for Klubøen er i dag vand og den pælebårede ø, som bærer bygningen placeres, så den danner

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten

Læs mere

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi Best case eksempler byens showroom Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi VOX POP & SHOWROOM Hvad: To initiativer der giver os viden og skaber opmærksom på problematikken. VOX POP Hvad:

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold.

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold. ID É K ATAL O G Bryghusgrunden Liv OPHOLD OG ANKOMST MED TAXA Langs Vester Voldgade er der gode muligheder for at skabe fine opholdspladser ved indgangespartier der har sol om dagen. Her kan man etablere

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Århusgadekvarteret - en livlig oase

Århusgadekvarteret - en livlig oase Nordhavn - ny dynamisk bydel ved vandet Nordhavns historie strækker mere end 100 år tilbage og har gennem årene afspejlet den industrielle udvikling i København. Hårdt arbejdende havnearbejdere og fiskere

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning De nye byrum ved Svendborg Havn -konkretisering og afprøvning af bogen Aktiverende arkitektur og byplanlægning Svendborg Havn Havnen i Svendborg er et attraktivt

Læs mere

Hvad er artscapes? fiber beton, glasfiber, beton, og rustfri stål.

Hvad er artscapes? fiber beton, glasfiber, beton, og rustfri stål. artscapes Hvad er artscapes? Inden for artscapes skaber vi elementer og miljøer ud fra en unik kunstnerisk proces, der baner vejen for fantasifuld interaktion mellem mennesker. Produkterne kan med deres

Læs mere

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne 1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.

Læs mere

21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade

21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade 21-05-2014 14/20650 Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade Tid: tirsdag den 3. juni 2014 kl. 19:30 21:00 Sted: Biblioteket, Kongevej 19 udstillingssalen ud mod Ahlmannsvej. Denne indbydelse

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

Utzon Center Auditoriebygningen: Stedet Spidsgatterhallen og værksted: Udstillingsbygningen og værkstedshallen:

Utzon Center Auditoriebygningen: Stedet Spidsgatterhallen og værksted: Udstillingsbygningen og værkstedshallen: Utzon Center Utzon Associates - 17.09.2007 Utzon Center Auditoriebygningen: Auditoriebygningens stueetage er organiseret med en ryg af servicefunktioner, og café med udsigt til vandet. Den tilstødende

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

HASLE OMRÅDEFORNYELSE

HASLE OMRÅDEFORNYELSE HASLE OMRÅDEFORNYELSE REVITALISERING AF HASLE FÆLLED SKITSEFORSLAG FOR BØRNE/UNGE GRUPPEN 9.SEPTEMBER 2009 ALGREEN ARKITEKTER MAA OVERSIGTSKORT HASLE FÆLLED M.M. Overordnet for område skal man være varsom

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Københavns Tømrerlaug

Københavns Tømrerlaug Københavns Tømrerlaug tømrerprisen 2010 Grøn og blå storby København skal være en grøn og blå storby. Så vi har sat det mål for 2015, at 90 procent af alle københavnere skal kunne gå til en park, en strand,

Læs mere

Mødesteder, bænke og trivsel

Mødesteder, bænke og trivsel Mødesteder, bænke og trivsel Brug erfaringerne fra arkitekters brugerundersøgelser, når du vil forbedre uderummet. Overgangen mellem huse og uderum kræver fx særlig opmærksomhed, hvis du vil skabe liv

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

LABLAND ARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG 23. APRIL 2015 EN NATURLIG FORBINDELSE DET GODE BOLIGLIV PROJEKTNR. 3B-18-2

LABLAND ARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG 23. APRIL 2015 EN NATURLIG FORBINDELSE DET GODE BOLIGLIV PROJEKTNR. 3B-18-2 LABLAND ARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG 23. APRIL 2015 EN NATURLIG FORBINDELSE DET GODE BOLIGLIV PROJEKTNR. 3B-18-2 EN NATURLIG FORBINDELSE Dispositionsforslag 23. april 2015 udarbejdet for Andelsboligforeningen

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE Center for Bydesign Arkitektur og Byrum marts 2009 gadehjørner fortov busgade Nørrebrogade projektets fase 1 lagde sit

Læs mere

Bagenkop Nedslag - færgehavn

Bagenkop Nedslag - færgehavn DGI Faciliteter & Lokaludvikling Bagenkop Nedslag - færgehavn Juni 2015 DGI Faciliteter og Lokaludvikling Indledning DGI Faciliteter & Lokaludvikling er en afdeling i DGI, som har en fælles profil med

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Kommissorium for Gl. Havn

Kommissorium for Gl. Havn Trafik- og Vejafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 12. maj 2010 Sagsnr.: 201001613-15 Kommissorium for Gl. Havn Indledning I forbindelse med budgetforhandlinger

Læs mere

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK 10. april 2013 STEDET STEDET Malmparken station ligger i et større erhvervsområde. Industri på tre sider og to større boligbebyggelser hvis arealer grænser op til stationsarealet.

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

Borgmester Christiansensgade En bæredygtig bydel

Borgmester Christiansensgade En bæredygtig bydel Borgmester Christiansensgade En bæredygtig bydel VISION I dag er stadig øget fokus på byrum, livet mellem ene og udviklingen af rekreative aktiviteter der nødvendigvis ikke, som før i tiden, er funktions

Læs mere

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. HAVE og BAKKER VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. Min intention med marken er at skabe rum for oplevelser, kontemplation,

Læs mere

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK VALSETORVET FREDERIKSVÆRK Revideret Dispositionsforslag Juni 2015 SLETH A/S ERIK BRANDT DAM Arkitekter INDHOLD Beskrivelse Opgaven Analyse Projekt Materialer BESKRIVELSE Set fra oven er Frederiksværk

Læs mere

UDEAREALER VED SUKKERFABRIKKEN

UDEAREALER VED SUKKERFABRIKKEN Keinicke & Overgaard Arkitekter TILLÆG TIL SKITSEFORSLAG 12.05.2010 UDEAREALER VED SUKKERFABRIKKEN VISSENBJERGHALLERNE...Oplevelser og Mangfoldighed KOLLOFON: TILLÆG TIL SKITSEFORSLAG FOR UDVIKLING AF

Læs mere

- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring. Cirkuspladsen i Varde

- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring. Cirkuspladsen i Varde - En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring Cirkuspladsen i Varde Koncept: Cirkuspladsen fyldes ud med forskellige brikker med hvert sit indhold. Alle brikkerne behøves ikke at lægges på een gang

Læs mere

KRAGH & BERGLUND. Plads til leg

KRAGH & BERGLUND. Plads til leg Plads til leg Udearealet ved Bastasjö integrerede institution med vuggestue og børnehave, er blevet et usædvanlig vellykket legeareal med fokus på oplevelser gennem leg og bevægelse. Legepladsen er blevet

Læs mere

FRØKÆRPARKEN 2030. en visionsplan for de grønne områder

FRØKÆRPARKEN 2030. en visionsplan for de grønne områder FRØKÆRPARKEN 2030 en visionsplan for de grønne områder FORORD/ INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en vision? Et billede af en foretrukken fremtidig tilstand, en beskrivelse af hvordan noget vil se ud om et antal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Juni 2008 Byrumsprogram Loallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S

Juni 2008 Byrumsprogram Loallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S Juni 2008 Byrumsprogram Loallmenningen Bjørvika Infrastruktur A/S Opdragsgiver Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Kontaktperson: Sverre Narvestad: sverre.narvestad@civitas.no Konsulent

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

Foreløbig udgave 24. marts 2011. DESIGNMANUAL ombygning og nybygning

Foreløbig udgave 24. marts 2011. DESIGNMANUAL ombygning og nybygning Filsning Filsning er et lag puds, man påfører muren i et tyndt lag. For at lysne det store kantinerum kan dele af de mørke røde mursten filses i en lys farve. Dele af det røde murværk filses lysere, således

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN gpp Arkitekter 12. TILBUD H O U H A V N VISUALISERING Strandvillaerne OVERSIGTSKORT HVOR ER VI? LUFT FOTO MED GRUNDENE Havneområdet 2 3 1 INTENTIONSBESKRIVELSE DET SAMLEDE FORSLAG Hou i fremtiden Hou er

Læs mere

Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010

Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010 Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010 Nyhavnsgade kvarteret Kig til promenaden i Nyhavnsgade kvarteret B y l i v Kulturarv V i d e n b y B æ r e - dygtighed L i l l e Manhattan Kvartersinddeling

Læs mere

Historien om Aarhus havn

Historien om Aarhus havn Havneparken Projektets intentioner At skabe en havneplads der er udnytter stedets potentiale, og samtid har sit eget udtryk. At skabe et attraktivt rum til byens borgere, hvor stjernen i centrum navigerer

Læs mere

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.

Læs mere

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE UDARBEJDET AF TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS JUNI 2015 1 INTRODUKTION FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE Børn og unge anvender mere og mere tid i institution og skole,

Læs mere

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål 4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus

Læs mere

GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen

GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen Beslutning beslutning FÆLLES FÆLLES GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gade 2-12, Lange Müllers Gade 20- Otto 22, Landskronagade Mallings Gade 2-12, 57-67 Lange

Læs mere

HASLE HAVNEBAD. Thing & Wainø

HASLE HAVNEBAD. Thing & Wainø Vision Vi indretter Hasle Havn til badning og ophold. Indretningen består af forskellige tæpper blidt foldet over det hårde havnemiljø. Det største af tæpperne hedder Det flyvende Tæppe og er tænkt som

Læs mere

NYT AARHUS STADION - ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN

NYT AARHUS STADION - ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN - ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN Nyt Aarhus Stadion - et nyt oplevelsesrum i skoven udarbejder ideoplæg til et Nyt Aarhus Stadion i Marselisskoven. En idé, der bryder med den sædvanlige tanke om et stadion,

Læs mere

KM KYST KM MULIGHEDER

KM KYST KM MULIGHEDER KM KYST KM MULIGHEDER KØBENHAVNS KOMMUNE Tårnby kommune Dragør kommune M VALBY M AMAGER FÆLLED SYDHAVN M SUNDBY M ØRESTAD KASTRUP M AVEDØRE M TÅRNBY KØBENHAVNS LUFTHAVN KALVEBOD FÆLLED DRAGØR KONGELUNDEN

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet Danske Parkdage 2011 Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde Fremlægge analyser fra LiNaBy-projektet Derigennen sige noget om bynaturens

Læs mere

BAGERI & SANDWICH BAR

BAGERI & SANDWICH BAR Udgangspunktet er at skabe de 2 individuelt fungere butikskoncepter, der ved at eksistere i sammen rum kan skabe nogle overlap imellem Bageriet og en både materielt, stedsspecifikt og konceptuelt, for

Læs mere

HJEJLEDOKKEN SILKEBORG HAVN

HJEJLEDOKKEN SILKEBORG HAVN HJEJLEDOKKEN SILKEBORG HAVN DATO: 23.1.2015 SAGSNR.: 10.3822 HJEJLEN A/S Hjejledokken Koblingen mellem vand og by Projektet Hjejledokken i havn er et projekt, der løser nogle konkrete, miljømæssige udfordringer

Læs mere

Mejeriet et stykke med grønt!

Mejeriet et stykke med grønt! Mejeriet et stykke med grønt! Mejeriet - et stykke med grønt Et multifunktions område, et stykke af en sløjfe, en sti, en skolehave, et vindue for lokale producenter, en åbning mod landet, men også en

Læs mere

STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS.

STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS. STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS. Fra Bedre Byrum til det aktuelle projekt. Fonden Realdania støtter projekt Byen efter gågaden med 200.000 kr. med henblik på den videre bearbejdning til Bedre Byrum.

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Workshop om udvikling af Byparken

Workshop om udvikling af Byparken Referat Workshop om udvikling af Byparken [Vælg datoen] Ørestad City, Sejlhuset, den 28. maj 2013 kl. 19.00 21.00 Oplægsholdere: Referenter: Facilitator: Antal deltagere: Bilag: Mikala Berg Dueholm, bestyrelsesformand

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Holbæk område F. Titel:... Holbæk område F. Mundtlig fremlæggelse:...2002.10.23 Afleveret:...2002.10.30

Holbæk område F. Titel:... Holbæk område F. Mundtlig fremlæggelse:...2002.10.23 Afleveret:...2002.10.30 Holbæk område F Titel:... Holbæk område F Mundtlig fremlæggelse:...2002.10.23 Afleveret:...2002.10.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11912... Byplan og bydesign Gruppemedlemmer:... Teddy

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER

NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER NYT PLEJEBOLIGCENTER RUDE HAVVEJ, ODDER Byg ikke boliger beregnet til svage, ulykkelige menneskers udgrænsede, elendige overlevelse; byg for mennesker der har sans for og overskud til skønhed. Nogle af

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008

M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008 M I D D E L F A R T UDBUD - 11 JANUAR 2008 J U U L F R O S T A R K I T E K T E R - B Y, B Y G N I N G S - O G L A N D S K A B S A R K I T E K T E R - R E F S H A L E V E J 1 4 7-1 4 3 2 K Ø B E N H A V

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER 1 BUTIK Der bliver en butik i stueetagen på ca. 700 m 2. UDDANNELSE Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole får ca. 6200

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere