4. april årgang Dansk Psykolog Forening. Familien fylder

Transkript

1 6 4. april årgang Dansk Psykolog Forening Familien fylder Familierelationer kommer på førstepladsen, arbejdet på andenpladsen blandt årsagerne til, at folk går til psykolog. Tre ud af fire er kvinder. Side 3

2 Leder På stjernefangst Det sidste, jeg rigtigt så til verden forleden aften, inden jeg samlede mig sammen til at tage turen tilbage til København fra mit lille landlige sted, var den overdådige stjernehimmel. Dagens tidligere travetur langs vandet skabte samme grundstemning af mangfoldighed. Smuk ke sten i sandet, formet af en tusindårig bølgerullen, de kolossale skibe ved Langelands kyst skabte en dyb og meningsfuld klang af sammenhæng, dybde og mening. Fra stedet her, lige hvor jeg stod, læste jeg i en fortælling, at man i begyndelsen af 1800-tallet, i nattens mulm og mørke sejlede tusinder af soldater over til Lolland i ly for engelskmanden. Dengang og nu blev ét, mangfoldigheden af stjerner på himlen, de smukke sten og den evige bølgen i et hav, der bar store skibe til deres hjemsted Vi kommer af noget, og det skal vi holde fast i. Også og undskyld det prosaiske spring! på vores generalforsamling i maj Den er vores historie, og det er her, vores kommende historie bliver til. Når vi påbegynder mødet, ophæver vi alle grænser, og den enkelte kan tegne sin egen bane. Vi har blot dirigenterne, der skal sørge for, at alt går rigtigt til, ellers er vi i løbet af et par døgn helt frie til at præge forståelsen af fortiden og fremtiden. Mangfoldigheden kommer i sit rette element, og bølgende stemninger og faktuelle redegørelser bliver til grundlaget for vores kommende to års arbejde. Strukturen i foreningen kommer til at spille en fremtrædende rolle. Hvordan kan vi bevare og udvikle den form, der har bragt os så vidt, at vi er blevet til en dirrende interesse? Vi kender formularen: Generalforsamling versus repræsentantskab men indholdet bliver denne gang på en anden form. Den sidste generalforsamling sagde, at vi skulle beskrive et repræsentantskab som oplæg til debat! Opgaven handler om at sam- le stjernerne på himlen eller de smukke sten på sandstranden til én enhed. Det er noget af en opgave kosmos og kaos til enhed! Foreningen er ikke nogen ø eller en satellit. På den ene side sætter vi rammen, på den anden side bliver vi også rammesat. Dialektikken fornægter sig aldrig. Med vores generalforsamling har vi en enestående chance for at sætte præg på vores omverden: Flere psykologer i psykiatrien. Flere depressive til behandling i privat praksis. Bedre rammer for arbejdet for psykologer i den primære sektor i kommunerne. Bedre synlighed for psykologer, der organiserer arbejdsgange og ledelse osv. Det forslag til handlingsprogram, bestyrelsen fremlægger, vil på den ene side være udtryk for de erfaringer, vi har gjort os i perioden, på den anden side udtryk for det bedste gæt på, hvordan fremtiden vil tegne sig for os. Vi har en rekordlav arbejdsløshed, vi har opmærksomhed om vores fag og vore ydelser, vi har en høj organisationsprocent de allerfleste psykologer vil af egen fri vilje være med i Dansk Psykolog Forening. Vi har grund til at tro på en betydelig fortsat vækst, men vi har også en opgave med at identificere fremtidens opgaver. Bestyrelsens forslag til handlingsprogram vil pege på, at vi i højere grad skal interessere os for fællesskaber og for løsningen af tværfaglige problemstillinger. Dansk Psykolog Forening har en stærk identitet, og derfor har vi den fornødne styrke til at indgå i de vigtige fællesskaber, der gør, at ikke blot vore, men også andres opgaver kan løses. Foreningen af vores fælles interesser er, hvad der bringer os fremad. Sammenhængen og fællesskaber i den store forskellighed skaber den nødvendige styrke til at forfølge de høje mål. Ikke alle når til stjernerne, så også de jordnære beslutninger venter os om godt halvanden måned. På gensyn til alle! Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8000 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Dansk Fagpresse Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: BAM/Scanpix Jobannoncer 2008 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2008: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 8 14/4 2/5 9 28/4 16/ /5 30/5

3 fotos: BAM/Scanpix Viden Af redaktør Jørgen Carl Hvorfor går folk til psykolog Findes der noget mere oplagt spørgsmål for de privatpraktiserende, end hvorfor deres klienter opsøger dem. Vi har nu en større undersøgelse i ryggen, når spørgsmålet skal besvares. Offentlighedens interesse for psykologien og de svar, faget kan levere, er smigrende. Som udøver af faget eller som en af dem, der servicerer alle de videbegærlige ikke mindst journalisterne står man stærkt, fordi man ikke først skal skabe interessen. Den er der på forhånd: Hvorfor bliver vi draget af ulykker? Hvorfor har det midterste barn i en søskendeflok ofte problemer? Hvorfor får vi stress? Osv. Alle disse spørgsmål og titusind flere med et underforstået: Hvordan vil en psykolog kunne forklare, at De faglige spørgsmål er i klart overtal, fordi faget nu engang er fascinerende. Men fascinationen smitter, så interes- sen også rettes mod psykologerne selv og deres klienter. Paradoksalt nok har det imidlertid knebet med at levere svar på det enklest tænkelige spørgsmål: Hvorfor går folk til psykolog? Ingen statistik, ingen undersøgelser har dækket noget så oplagt hvis man ser bort fra sygesikringsstatistikkerne. Men de dækker kun henvisningskategorierne inden for praksisoverenskomsten: Volds- og voldtægtsofre, trafik- og ulykkesofre, pårørende til alvorligt psykisk syge, pårørende ved dødsfald m.fl. og ikke den mangfoldighed af årsager, som regel udramatiske, der ligger bag henvendelserne i øvrigt. Psykolog nyt

4 Denne mangel er der nu rettet op på. I begyndelsen af marts 2008 offentliggjorde Dansk Psykolog Forening rapporten Hvorfor går folk til psykolog?, en statistik over 53 privatpraktiserende psykologers indberetninger fra november 2007 af mere end 1500 klienthenvendelser. Hvem kommer i praksis? Hvem er undersøgelsens folk? Man har valgt at dele klienterne op i grupperne børn (0-15 år), unge (16-29 år), voksne (30-59 år) og ældre (over 60 år). Svarene udviser en tydelig aldersmæssig skævdeling, idet hele 71 % af klienterne tilhører voksengruppen. Til sammenligning udgør denne gruppe 42,5 % af den danske befolkning. 24 % af klienterne tilhører gruppen af unge (Danmark totalt: 16 %), medens blot 5 % af klienterne er over 60 år (befolkningen som helhed: 21,5 %). Selv om det at gå til psykolog er blevet en helt naturlig ting, falder det altså de voksne og modne danske langt mere naturligt end de unge og de ældre. At børnegruppen ikke er repræsenteret tallet er 0! må tillægges, at denne klientgruppe primært bliver betjent gennem PPR. Et endnu skævere billede tegner sig i fordelingen på køn. Blandt klienterne er 72 % kvinder, 28 % mænd. Krydsningen af de to parametre giver det meget markante resultat, at kvinder mellem 30 og 59 år tegner sig for mere end halvdelen (52 %) af besøgene i privat praksis. Omvendt er manden over 60 år en sjælden gæst (1 %). Interessant er det, at andelen af mandlige klienter er relativt større blandt den yngre gruppe (33 %) end blandt de voksne/modne (30 %) og de ældre (25 %). Det kan pege i retning af en mere ligelig kønsfordeling fremover. Hvorfor kommer klienterne? Undersøgelsen splitter henvendelsesårsager op i tre niveauer: de hyppige (+200 henvendelser), de almindelige ( henvendelser) og de sjældne (under 50). De hyppigste henvendelser grunder sig i problemer med arbejde eller familierelationer. Disse to kategorier tegner sig tilsammen for 38 % af henvendelserne, 17 % arbejdsrelaterede og 21 % familierelaterede. De arbejdsrelaterede henvendelser drejer sig om fx stress og PTSD, mobning på arbejdspladsen og udbrændthed. De familierelaterede henvendelser udgøres af blandt andre parforhold, familie, ensomhed, omsorgssvigt og jalousi. Blandt de almindelige, men ikke hyppige henvendelsesårsager er: pårørendes sygdom, sorg og tab, udsættelse for vold, eksistentielle problemer, problemer med helbredet, angst, depression og selvudvikling. Disse mange kategorier tegner sig tilsammen for halvdelen af henvendelserne til den privatpraktiserende psykolog. Mest i denne gruppe fylder sorg/tab med 9 %, angst med 8 %, egen eller pårørendes sygdom med hver 7 % og depression med 6,5 %. 4,5 % af henvendelserne skyldes ønsket om selvudvikling, dvs. coaching, vejledning og rådgivning. Tallet skal ses i det lys, at undersøgelsen er gennemført blandt kliniske psykologer. De mere sjældne henvendelsesårsager er katastrofer, incest, interkulturelle problemer, ikke-arbejdsrelaterede belastningsreaktioner, spiseforstyrrelser, selvskade, misbrug, 4 Psykolog nyt

5 Psykolog annonce igen.qxd :54 Side 1 fakta Læs hele undersøgelsen Hvorfor går folk til psykolog? er blevet gennemført af 53 psykologer med eller uden ydernummer over en periode på to uger i november De deltagende psykologer er repræsentativt udvalgt i forhold til køn, alder og geografi ydernummerpsykologer er dog svagt overrepræsenteret. Undersøgelsen er netbaseret. Der er i marts 2008 udarbejdet en rapport over undersøgelsen, som er tilgængelig på sexologiske problemer, selvmordsforsøg og aggressionsudøvelse. De fleste af disse typer andrager en procent eller færre af henvendelserne, idet ikke-arbejdsrelaterede belastningsreaktioner (stress, PTSD) dog udgør 3 %, og incest knap 2 %. Holdt op mod klicheen om psykologer skal det måske nævnes, at kun fire ud af de godt 1500 henvendelser (0,2 %) skyldes klientens seksuelle problemer. Den første i en række Undersøgelsen er landsdækkende, og som man måtte forvente, har geografien betydning for de henvendelser, den privatpraktiserende psykolog får. Materialet er ikke omfattende nok til en grundig analyse, men geografi er også kultur Undersøgelsen følger Dansk Psykolog Forenings kredse, altså de tidligere amter. Ser vi på en sjælden henvendelsesårsag som incest (knap 2 %), udgør kategorien i Vejle 8 % af henvendelserne, i Storstrøm 6 % og i København 4 %. En almindelig kategori som angst (8 %) topper uforklarligt på Fyn med hele 17 %, ligesom også Århus, Roskilde og Vejle er overrepræsenteret. Kategorien pårørende til syg (7 %) har en tilsvarende skævhed med København (17 %) og Sønderjylland (13 %). I undersøgelsesperioden var der ingen (!) henvendelser i denne kategori i Viborg Undersøgelsen er ikke alene den første af sin art, men også den første i en række. Der er allerede i februar 2008 indsamlet data til runde nr. 2, og det er indtil videre hensigten at fastholde kadencen. Eftersom tallene bliver opdateret hvert kvartal, vil det efterhånden blive muligt at vise ændringer i mønstret af henvendelser. De kommende undersøgelser bliver tilrettelagt på en lidt anden måde og tillader flere krydsninger end den første. Fremover bliver det således muligt at krydse køn/alder med henvendelsesårsager den mulighed har været savnet i forbindelse med den aktuelle undersøgelse. jc Når klienten har alkoholproblemer Nu udkommer den første bog på dansk om, hvordan man lærer at drikke med måde og hvordan man lærer andre at gøre det. Der er tale om en praktisk anlagt selvhjælpsbog, der bl.a. er baseret på de redskaber, der anvendes inden for kognitiv terapi. Metoden bruges med succes i USA og andre lande. To danske psykologer har været konsulenter på bogen. Den ene har arbejdet professionelt med alkoholproblemer i mange år. Den anden har mange års erfaring fra privat praksis. Du kan bruge bogen direkte i dit arbejde. Dine klienter kan læse sig til viden og råd, som øger deres chancer for at lykkes med at ændre vaner. "En nytænkende og brugbar bog, der fagligt kommer godt rundt om problemerne." Lars Hindkjær, leder af Misbrugscenter Sønderborg "En velkommen og vedkommende bog med mange gode råd." Eric Allouche, psykolog på Misbrugscenter Slagelse "Jeg har fået lært det, bogen lover: at drikke med måde." Henrik Soelmark, musiker Læs mere og bestil bogen på Psykolog nyt

6 fotos: BAM/Scanpix [kåwtsj] Af Helgi Rasmussen Ordet coach er som bekendt lånt fra sportens verden: træner, vejleder og rådgiver. At være coach vil altså i den moderne, udvidede betydning af ordet sige at være den, der igennem bestemte former for samtale hjælper og guider et individ eller en gruppe på vej. Formålet med coaching er at forbedre eller finde nye løsninger med udgangspunkt i de kompetencer, som individet eller gruppen har. At være coach er en særdeles krævende rolle, fordi der lægges op til, at den anden selv finder ud af, hvordan en situation eller et problem skal tackles. Dette strider imod den velkendte klassiske ekspertrolle, hvor det antages, at eksperten ved, bestemmer og fortæller hvordan. Coachen skal reflektere sammen med, realitetsteste og udvide den andens tænkning og indsigt. Hensigten er at skabe en ny udsigt over et problemfelt. På den måde får den anden mulighed for at handle anderledes end hidtil. Ofte er det en fordel at coachen har nået mentorstadiet. En mentor er en, der har været på vej i livet, har udforsket, sammenlignet og forsøgt at forstå de forhold, han eller hun er stødt ind i. For at opnå mentorniveauet kræves det, at man er nysgerrig med hensyn til, hvad der foregår omkring en. Er undersøgende, når man bliver glad, keder sig. Er nysgerrig, når man får lyst til at stå af. Forskellen på de mennesker, der har mentorpotentiale, og dem, der ikke har, er, at førstnævnte udforsker, sammenligner og forsøger at forstå både på individ-, gruppeog organisa tionsniveau. De sidstnævnte har færdigdannede opfattelser, som trækkes op af rygsækken til enhver tænkelig situation. Der er ingen bevægelse, ingen udforskning, sammenligning og intet forsøg på at forstå ting i en ny sammenhæng. Coachen som lytter En coach, en mentor eller bare et ganske almindeligt menneske, der ønsker at hjælpe, vejlede eller rådgive et andet menneske, må kunne lytte. Hvad vil det så sige at lytte? At lytte er at stille sig selv til rådighed for den anden. Åbne sine ører, åbne sit sind, indstille sig på den andens måde at opfatte, føle og se. At lytte er at stille sine egne ambitioner til 6 Psykolog nyt

7 Rundt om coach-begrebet En coach må stille sig betingelsesløst til rådighed for den anden og være uden ambitioner på den andens vegne. Coachen må have en selvindsigt, der er i stadig vækst. Coachen må undersøge, sammenligne og forsøge at forstå side, at have hukommelsestab. Det betyder at udelukke egne erfaringer og erindringer, selv om de trænger sig på. Denne øvelse er vanskelig og mentalt krævende på grund af den menneskelige trang til at dele egne erfaringer med andre for derigennem at fortælle dem, hvad de burde gøre. En god lytter er en, der kan identificere den andens oplevelser, følelser og tænkning i sig selv, sådan som den anden oplever dem. Hvordan kan lytteren så vide at han er på samme frekvens som den, der fortæller? Dette kan kun efterprøves ved, at lytteren giver fortælleren tilbagemelding om oplevelser, følelser og tanker, der opstår under lytningen. Således kan lytteren indstille sig på den anden for til sidst at møde den anden på dennes bølgelængde. I det øjeblik bølgelængden er på plads, skabes klangbund for den anden, lytteren bliver en refleksion på den andens oplevelse, hvorefter den anden så at sige kan se sig selv udefra. Den oplevelse, som vi kan kalde mødet eller den fuldendte klangbund, medfører, at den anden får et nyt perspektiv på sin fortælling, sit problemfelt, en ny udsigt, der skaber mulighed for at forholde sig til situationen, hændelsen, på en anderledes måde. Ved at møde den anden, skabe klangbund samt reflektere tilbage, hvad lytteren ser, hører og oplever, sættes en bevidstheds- og ansvarsøgende proces i gang. Denne proces har som konsekvens, at den, der fortæller, bliver mere bevidst om de processer, der initierer hans eller hendes reaktioner samt det ansvar, det påligger ham at tage i forhold til disse. Ansvars- og bevidsthedsøgning I coaching er nogle af nøgleordene ansvars- og bevidsthedsøgning. Denne ansvars- og bevidsthedsøgning kan kun ske igennem en særlig form for kommunikation, der kræver, at coachen evner at kommunikere åbent. Coachen skal være i stand til på en indfølende, empatisk måde at reflektere tilbage på den andens fortælling. Hvad er det, jeg som coach hører dig fortælle? Hvad gør den fortælling ved mig? Hvad får jeg lyst til at spørge dig om? Altså, at coachen giver feedback på det, han hører, ser, føler og oplever. Coachen skal også være i stand til at forholde sig undersøgende til den andens fortælling. Hvad skete der med dig? Hvad oplevede du? Hvordan følte du det? Hvordan så du de andre, der var involveret? Hvad oplever du lige nu, mens du fortæller historien? Der er ingen ende på, hvilke spørgsmål man kan stille som coach. Dog er det vigtigt, at de altid sigter hen imod at øge den andens bevidsthed og øge den andens ansvar for eget bidrag. Rollen som coach I rollen som coach ligger også at være mistænksom uden fordømmelse og at give feedback uden at kræve, at den anden skal tage imod og ændre sig. Dette er nogle af de sværeste positioner i coaching. Derfor er det afgørende, at den der er coach har en klar bevidsthed om egen rolle. En rolle, der kræver, at man er uden ambitioner på den andens vegne. Rollen kræver tålmodighed. Coachen venter, undersøger og udvider for at hjælpe fortælleren til at opnå et så skarpt billede af fortællingen som muligt. Det er en rolle, der kræver åbenhed. Coachen skal være i stand til at forholde sig til den andens fortælling uden at blive fordømmende, korreksende. Coachen skal kunne se bort fra sin egen måde at gøre ting på. Psykolog nyt

8 tæt på, skal du også kunne se det udefra, der sker. Du skal både være inde i samtalen og se den udefra på en og samme tid. At se samtalen udefra kaldes det analytiske perspektiv. Det analytiske perspektiv er det, der giver dig de gode spørgsmål. Du er på én og samme tid indfølende og mistænksom. Denne sammenblanding kan ofte synes vanskelig at håndtere, da der er en tendens til, at man enten bliver opslugt af samtalen eller kun ser samtalen udefra. Som coach må du kunne rumme at være opslugt af samtalen, samtidig med at du bevarer det mistænksomme perspektiv. Du skal hele tiden søge for at finde frem til de områder, hvor fortællingen bliver usammenhængende, bortforklarende, undskyldende, bagatelliserende. Igennem disse sekvenser kan du hjælpe til med at få belyst fortællingen på en ny og anderledes måde. Coachen skal kunne indstille sig på, at der er et utal af muligheder, uanset hvad der bliver fortalt, og at det altid er den, der ejer fortællingen, der skal tage beslutning om, hvordan det videre forløb skal være. Det betyder, at coachen skal kunne give støtte, således at den, der fortæller, finder veje, der er farbare. Vil du være coach? Hvis du vil være coach, kræves det, at du er i stand til at have et skarpt mentalt fokus. Er nærværende, lytter, mærker, analyserer ud fra det sagte, det følte og det sete. Du er betingelsesløst sammen med den, der fortæller. Forhold, der hører til andre steder, er midlertidig gemt væk. Du er hos fortælleren, sætter dig i hans sted. Ser og oplever ud fra hans måde at opleve. Samtidig med at du er Selvindsigt Til syvende og sidst er selvindsigt et uomtvisteligt krav til rollen som coach. Coachen skal kende sine egne styrker, kvaliteter, svagheder, faldgruber og lidenskaber. På den måde undgår coachen at trække den anden ind i egne faldgrupper. Selvindsigten for det menneske, der er i udvikling, præges af en stadig ny klarhed om sig selv, samtidig med at der opstår en anden og ny uklarhed. Det betyder, at det, der var en faldgrube i går, ikke er det i dag. Og at det, der i dag er en faldgrube, er forårsaget af den personlige udvikling, der skete i går. Således er den personlige udvikling en spiral, hvor der indbygget ligger erkendelse af hidtil uerkendte forhold, hvorefter nye og hidtil ukendte faldgruber dukker op. Udvikling og selvindsigt er en livslang proces, der både skaber vækst og lettelse samt besvær og hårdt arbejde. Faldgruben for det menneske, der er i udvikling, er, at det jævnlig træder ind på nye områder i sin personlighed, der kræver en ny adfærd, som skal læres før den mestres. Derimod er faldgruben for det menneske, der ikke er i udvikling, at det sjældent lykkes at hjælpe andre ind i en udviklingsproces. Det vil sige, at de mennesker, der er fastlåste i eget mønster, er statiske og holder fast i regler, normer og principper uden refleksion, er ganske uegnede til at være coach. Helgi Rasmussen, cand.psych. Selvstændig erhvervspsykolog, coach 8 Psykolog nyt

9 Pensionskassen for magistre og psykologer MP PENSION HOLDER GENERALFORSAMLING Mandag den april kl på i Forsikringens Gl. Hellerup Hus, Gymnasium, Amaliegade 10, Svanemøllevej 1256 København 87, 2900 K. Hellerup. Dagsorden 1. Valg af dirigent. 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Forelæggelse af årsrapport 2006 med ledelsesberetning Efter og formandens revisionspåtegning aflæggelse til af godkendelse. beretning vil der blive givet en orientering om det forestående omvalg af 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning pensionsordning. af tab i henhold til den godkendte årsrapport Forslag Forelæggelse fra bestyrelsen af årsrapport om regler 2007 med for medlemmers ledelsesberetning og revisionspåtegning til godkendelse. overgang fra statut 1 til statut Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af På tab den i ordinære henhold til generalforsamling den godkendte årsrapport. i 2006 indførtes en ny pensionsordning for medlemmer, der optages fra 5. Bestyrelsens den 1. januar forslag til vedtægtsændringer. Vedtægtens 3, stk. 2, indeholder hjemmel til at udvide Bestyrelsen medlemskredsen fremsætter til også forslag at til omfatte regler ansatte for overgang i pensionskassen fra den nuværende efter regler pensionsordning fastsat af bestyrelsen. til ny pensionsordning 6, for kan medlemmer bestyrelsen optaget fastsætte før en forretningsorden Valget skal fin Efter 5, stk. for de sted afholdelse i løbet af af generalforsamling I 17, stk. 1, 3 og 4, ændres antallet af revisorer og revisorsuppleanter 6. fra Bestyrelsens 2 af hver til forslag 1 af hver. til vedtægtsændringer. 18, stk. 3, hjemler oprettelse af medlemskonti og særlige bonuskonti. Vedtægtens 2 indeholder hjemmel til kapitalpension Ændringerne (udover ratepension). i vedtægten I 3, træder stk. 1, i litra kraft d, den er der hjemmel 21. april til at udvide medlemskredsen til magistre og psykologer, der alene har kapital- og/eller ratepension. I statut 5, stk. 1, 2, 2, udgår stk. 2, indkaldelse ophæves i adgangen Statstidende. til at afgive frivillige helbredspapirer ved optagelsen af obligatoriske statut medlemmer. 1 er der i I 2, 2, stk. stk. 7, 3, hjemmel vil bidragsstigninger til at bestyrelsen for I kan medlemmer begære oplysninger uden for det om overenskomstdækkede helbred m.m., hvis det område, der at er være optaget af betydning. med formindskede pensioner, bli skønnes I ve overført 10, stk. 1, til litra opsparingsordningen. b og i 10, stk. 5, er 2, der stk. opregnet 7, om afgivelse af skriftlige oplysninger flyttes til en ny 21 ændringer af retslig karakter som følge af, at enkepensionsloven formuleres afløses som den af tilsvarende ægtefællepensionsloven. bestemmelse i statut om Oplysningspligt. 4, stk. 8, om bidragsstørrelsen I 2. 19, 6, stk. 1, 3, om er der bidragsfri hjemmel dækning til indsættelse formuleres af en som begunstiget den tilsvarende i opsparingsordningen. bestemmelse i I 6, stk. 19, 2, stk. i statut 6, rettes 2. I folkepensionsalder 6, stk. 1, 8, stk. til 365 og år. 5, I og 21, 21, stk. stk. 7, 3, og er i der 21, stk. konsekvensrettel ser som følge af Velfærdsforligets nye 8, er der hjemmel til at udbetale depoter til medlemmer, efterløns- og pensionsaldre. Efter 8, stk. 2, kan pensionskassen der tager uopfordret varigt ophold iværksætte i udlandet pensionsudbetalinger og til at udtræde ved for medlemmets bidrag og indskud, fyldte 70. der år. er indbetalt frivilligt til opsparingsordningen. Ændringerne 10, stk. 6, hjemler i vedtægten begunstigelse og i statut af 1 livsarvinger træder i kraft i dødsfalds- den 1. maj og ugifteydelser. Gruppeforsikringer nævnes i 12 svarende til 13 i statut 2. 13, stk. 4, om tilvejebringelse statut 2, af 1, bevisligheder stk. 2, gøres opmærksom ved krav på på, pension at med er ind I arbejdet lemmer, i der ny alene 21 om optages Oplysningspligt. som følge af Herudover indbetaling ny af bidrag 22 om på Klageansvarlig. kapital- og/eller ratepension, ikke herved kommer uden om de sædvanlige optagelsesbetingelser I statut 2, 4, stk. 5, indsættes dødsfaldsydelse i opremsningen af pensionsydelser, der kan begrunde en i pensionsordningen såsom reglen om karenstid og fortsat pligt til risiko at aflevere ud over helbredsoplysninger. det normale efter overenskomst I 4, stk. 8, er eller der hjemmel aftale. Overskriften til både at indbetale til 6 ændres overenskomstmæssige og frivillige i stedet bidrag for Ophør til kapital- af bidragsbetaling. og ratepension og Efter i til Bidragsfri dækning 21, 10, stk. 3, 4, kan tilsvarende opsparingen for indbetaling i opsparingsordningen af bidrag til en anvendes til børnepension ved død. Og efter 21, stk. 5, dødsfaldsydelse. I 12, stk. 3, er der en overgangsordning udgår supplerende opsparing i opsparingsordningen, da der i for stedet udbetaling kan tegnes af børnepension ratepension. til Ny alder er om for børnepensioner, der er og under 23 om udbetaling. Klageansvarlig. 1, stk. 1, litra Oplysningspligt Følgende d, er ligelydende bestemmelser til vedtægtens er ligelydende 3, stk. til 1, de litra ovennævnte I 2, stk. ændringer 7, 10, stk. i statut 1, litra 1 (angivet b, 10, stk. i parentes): 6, 21, stk. 1, 3, d. stk. 21, 2, stk. ( 3, 6, stk. 22, 2), stk. 2, 7 stk. og 3 22, ( 2, stk. stk. 8, 3), er ligelydende 6, stk. 2 ( 6, stk. 1), 6, stk. 2, 8, stk. 3 og 5, og 22, stk. 3 til følgende i statut 1: 2, stk. 7, 10, stk. 1, litra b, ( 6, stk. 1, 8, stk. 3 og 5, og 21, stk. 3), 8, stk. 2 ( 10, 8, stk. stk. 2), 5, 19, 10, stk. stk. 3, 4 ( 19, 10, stk. stk. 6, 6). Følgende 21, stk. 7 og bestem 21, stk. melser 8. udgår i lighed med statut 1: 2, stk. 2 ( 2, stk. 2) og 15, stk. 3 ( 13, stk. 4). Følgende Ændringerne i statut 2 træder i kraft den 1. januar bestemmelser flyttes: 2, stk. 7, til 22 ( 2, stk. 7, til ). 7. Forslag fra medlemmer. Ændringerne i statut 1 og statut 2 træder i kraft den Valg maj af revisorer og revisorsuppleanter Forslag Eventuelt. fra medlemmer. 7. Senest Valg 8 af dage revisorer før generalforsamlingen og revisorsuppleanter. modtager alle medlemmer en indkaldelse til generalforsamlingen. Indkaldelsen 8. Eventuelt. kan også ses på MP s hjemmeside under menupunktet, der er forbeholdt medlemmerne "For medlemmer". Medlemmer, en der indkaldelse har tilmeldt til sig generalforsamlingen. generalforsamlingen, Indkaldelsen får til Senest 8 dage før generalforsamlingen modtager alle med kan sendt også årsrapport ses på MP s 2006 hjemmeside (der omfatter under det menupunktet, fulde årsregnskab der er og forbeholdt beretning medlemmerne for 2006) 8 dage For før medlemmer. generalforsamlingen. Medlemmer, der har tilmeldt sig generalforsamlingen, får tilsendt årsrapport 2007 (der omfatter det fulde årsregnskab og beretning for 2007) 8 dage før generalforsamlingen. Årsrapporten kan i øvrigt downloades fra hjemmesiden eller rekvireres i pensionskassen fra 8 dage før generalforsamlingen. kan desuden downloades fra hjemmesiden Årsrapporten eller rekvireres i pensionskassen fra 8 dage før generalforsamlingen. MP Pension Lyngbyvej København Ø Tlf.: fax: CVR-nr.: 20 mp@mppension.dk mp@mppension.dk Psykolog nyt

10 illustrationer: lisbeth e. christensen Referenceprogrammer I slutningen af 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen to referenceprogrammer om angstlidelser og unipolar depression hos voksne (Sundhedsstyrelsen, 2007a; b). Referenceprogram betegner en klinisk praksisvejledning, der vandt indpas inden for medicin og psykologi omkring Sammen med bl.a. Cochrane-samarbejdet, evidensbaseret medicin og bevægelsen for empirisk valideret psykoterapi i Selskabet for Kliniske Psykologer i den Amerikanske Psykolog Forening var kliniske praksisvejledninger med til at lægge fundamentet for evidensbaseret psykologisk praksis (Hougaard, 2007). Sekretariatet for Udarbejdelse af Referenceprogrammer blev oprettet under Sundhedsstyrelsen i Sekretariatet blev nedlagt sidste år med begrundelse i manglende ressourcer, men arbejdsopgaverne er planlagt til at blive lagt ud til regionerne. Kliniske praksisvejledninger udarbejdes af sundhedsmyndigheder overalt i verden efter omtrent samme skabelon. Der er tale om en systematisk litteraturindsamling og vurdering, hvor hver enkelt videnskabelig publikation vurderes for metodisk kvalitet på særlige skemaer. Efter litteraturgennemgangen udarbejdes et udkast til referenceprogram med graduerede evi densudsagn og praktiske anbefalinger efter skabelonen i Tabel 1 (side 12). Udkastet sendes til høring i Danmark og til peer-review blandt nordiske forskere. Den stærkeste evidens ved behandling tilskrives randomiserede kon- 10 Psykolog nyt

11 Psykoterapi for angstlidelser & unipolar depression To tværfaglige arbejdsgrupper har etableret referenceprogrammer, som vedrører psykoterapi og forholdet mellem psykoterapi og medikamentel behandling over for angstlidelser og unipolar depression. De deltagende psykologer orienterer her om konklusionerne. trollerede forsøg, særligt hvis der er mange af slagsen, og de har været genstand for en systematisk opgørelse i form af en metaanalyse. Randomiserede forsøg sikrer den bedste kontrol af undersøgelsens interne validitet og dermed muligheden for at afgøre, om det er behandlingen og ikke terapieksterne forhold, der har været årsag til patienternes bedring (Shadish, Cook & Campbell, 2002). Referenceprogrammers centrale funktion er at udforme vejledende praktiske anbefalinger, der naturligvis ikke er bindende for klinikeren: Det er i sidste instans altid den enkelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation ud fra videnskabelig evidens, erfaring, klinisk skøn og patientens ønsker. (Sundhedsstyrelsen, 2007a, p. 11). Bemærk, at anbefalingernes graduering (fra A til D i Tabel 1, se næste side) gælder evidensgrundlaget og ikke deres vigtighed ud fra en klinisk betragtning. Litteraturmængden for de to referenceprogrammer er overvældende, og litteraturen er tidligere blevet gennemgået og vurderet i andre nationale referenceprogrammer. Det blev derfor besluttet hovedsagelig at foretage vurderingerne på basis af oversigtsarbejder fra år 2000 og frem, i særlig grad to svenske teknologivurderinger udarbejdet af Statens Beredning för Medicinsk Udvärdering (SBU, 2004; SBU, 2005) og en række praksisvejledninger fra det engelske National Institute for Clinical Excellence (NICE, 2004a;b; 2005; 2006). For angstlidelsernes vedkommende foretog vi imidlertid en primærvurdering af randomiserede kon- Psykolog nyt

12 Tabel 1. Sundhedsstyrelsens graduering af litteratur. Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse, systematisk oversigt Ia A over RCT (Randomized Controlled Trial) Randomiseret, kontrolleret studie Ib Kontrolleret, ikke-randomiseret IIa B studie Kohorteundersøgelse IIb Casekontrolundersøgelse III C Deskriptiv undersøgelse Mindre serier, oversigtsartikel Ekspertvurdering, ledende artikel IV D trollerede forsøg, der sammenlignede psykoterapi og medicinsk behandling grundet områdets særlige betydning. Programmet for angstlidelser Psykoterapi Generelt er der tale om omfattende forskning i kognitive og adfærdsmæssige terapiformer, og næsten ingen forskning i andre metoder. Dokumenteret virksomme psykoterapiformer ved de enkelte angsttilstande ses af Tabel 2. Virkningen af kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi (KAT) 1, inklusive adfærdsterapeutisk eksponering, ved angstlidelser er klinisk betydelig, men mange patienter (20-50 %) oplever fortsatte betydelige angstsymptomer efter kortvarig KAT (typisk 5-15 sessioner). Vi konkluderer bl.a., at mange patienter med sværere angst og/eller komorbide lidelser opnår mindre tilfredsstillende resultat med korttidsbehandling med KAT (Ia). (Romertal i parentes, eventuelt med efterfølgende lille bogstav, henviser til evidensgradueringer i Tabel 1). Denne konklusion kan eventuelt begrunde længerevarende psykoterapi for svære angsttilstande eller psykodynamisk eller skemafokuseret kognitiv terapi rettet mod personlighedsændring for patienter med angst og komorbide personlighedsforstyrrelser (Sundhedsstyrelsen, 2007a, p. 85), selv om der ikke aktuelt er empirisk evidens for sådanne behandlingstiltag. Tabel 2. Dokumenteret virksom psykoterapi ved angstlidelser. Terapiform Panikangst og agorafobi Kognitiv adfærdsterapi (KAT) Eksponeringsterapi (v. agorafobi) Socialfobi KAT Eksponeringsterapi Enkelfobi Eksponeringsterapi Eksponering + opspænding ved blodfobi Generaliseret angst KAT Afspændingstræning Obsessiv-kompulsiv tilstand Eksponering og reaktionshindring KAT (med eksponering) Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) Traumefokuseret KAT/eksponering EMDR (Eye Movement Desensitisation and Reprocessing) Psykologisk stress-kontrol (Stress Inoculation Training) KAT (uden traumefokusering) Umiddelbare traumereaktioner Psykologisk debriefing forebygger ikke senere PTSD KAT (ved svære symptomer) Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser er generelt set dokumenteret at have holdbar virkning indtil 1-2 år efter terapiens afslutning. Det er usikkert, om virkningen også er holdbar ud over 2 år, og det er ekstremt vanske- Evidensgraduering Ia II Ia Ia Ia II Ia III Ia Ia Ia Ib Ib Ib Ia Ib [1] Angstprogrammet anvender overvejende betegnelsen kognitiv adfærdsterapi, medens depressionsprogrammet mest bruger betegnelsen kognitiv terapi, men de to betegnelser anvendes som regel nogenlunde synonymt. Vi anvender generelt i artiklen betegnelsen kognitiv adfærdsterapi ud fra hensynet til ensartet terminologi. 12 Psykolog nyt

13 ligt at dokumentere dette med stringente empiriske metoder. Den bedste dokumentation for langtidsholdbar virkning findes ved OCD, hvor der er opfølgningsundersøgelser op til 6 år efter terapiens afslutning med omtrent samme udbytte for patienterne som ved terapiens afslutning, men hvor patienterne som regel har modtaget behandling i opfølgningsperioden. En grundig opfølgning af otte randomiserede forsøg i Skotland med KAT ved panikangst, generaliseret angst og PTSD over en periode på op til 11 år fandt beskedne langtidsresultater, idet op mod halvdelen havde en psykiatrisk diagnose på opfølgningstidspunktet, selv om sværhedsgraden blandt patienter i KAT-grupperne var mindre end i sammenligningsgrupperne (der fik medicin, psykodynamisk terapi, EMDR, placebo eller stod på venteliste). Over halvdelen (64 %) havde modtaget behandling i opfølgningsperioden. Behandlingen i denne oversigt var imidlertid ikke efter aktuelle standarder. I nogle tilfælde var den yderst kortvarig (<6 sessioner), og der var kun data for 46 % af patienterne. To italienske langtidsundersøgelser forestået af Giovanni Fava med patienter med panikangst/agorafobi og socialfobi fandt, at effekten af behandlingen var holdbar op til 14 år efter eksponeringsterapi. Det vurderedes årligt, om panikangst eller socialfobi var genopstået (et snævrere kriterium for tilbagefald end i den skotske langtidsundersøgelse, hvor alle psykiatriske diagnoser indgik i vurderingen). Vi konkluderer, at langtidsvirkningen (> 2 år) af KAT ved panikangst og generaliseret angst muligvis er beskeden (III), og at mange patienter med sværere angsttilstande fortsat modtager behandling efter den initiale behandlingsperiode (Ia). Forholdet mellem psykoterapi og medicin Omkring 50 randomiserede undersøgelser sammenligner psykoterapi, medicin eller kombinationsbehandling med begge disse metoder. De fleste vedrører panikangst/ agorafobi, lidt færre socialfobi og OCD og yderst få generaliseret angst eller PTSD. Samlet tegner dette billede sig: 1. KAT og antidepressiv medicin mest i form af SSRI, der er den anbefalede medicin ved angsttilstande opnår omtrent tilsvarende virkning på kort sigt med måske lidt bedre virkning af KAT ved OCD og PTSD (der er ikke dokumentation for virkning af medicin ved enkelfobi). 2. KAT opnår mere holdbar virkning end tidsbegrænset medicin. 3. Kombinationsbehandling opnår måske lidt bedre initialvirkning end KAT alene ved svære angsttilstande (OCD, agorafobi), men ikke bedre virkning på længere sigt (>/= 1 år). 4. Kombinationsbehandling opnår måske dårligere langtidsvirkning end KAT alene ved panikangst. Særligt pkt. 4 (med evidensniveau II) fortjener opmærksomhed, idet langt hovedparten af behandlede patienter med panikangst i dag først modtager SSRI og dernæst evt. KAT, hvilket ser ud til at være en mindre hensigtsmæssig behandlingsrækkefølge. Anbefalinger Referenceprogrammet for angstlidelser har naturligvis mange anbefalinger, som for hovedpartens vedkommende er rubriceret under de enkelte lidelser. De følgende tre anbefalinger, som er fælles for alle angstlidelser, tegner det vigtigste, overordnede billede af anbefalinger for valg af behandling: 1. Patienter med angstlidelser bør have tilbud om dokumenteret virksom behandling i form af KAT, antidepressiv medicin eller en kombination af disse metoder (A). (Store bogstaver i parentes henviser til anbefalingernes styrke, jf. Tabel 1). 2. Der vil være fordele ved at tilbyde KAT som første behandling, da den har mere holdbar virkning end medicin og er uden medicinske bivirkninger (B). Psykolog nyt

14 3. Patienter bør så vidt muligt have mulighed for informeret valg mellem dokumenteret virksomme behandlingsmetoder (D ). (D henviser til anbefalinger, som væsentligst bygger på konsensus om god klinisk praksis, hvor der ikke foreligger empirisk evidens). Programmet for depression Psykoterapi Flere former for psykologisk akutbehandling ved depression (behandling i de første 2-4 måneder) har været genstand for kontrollerede undersøgelser, men der er forholdsvis få undersøgelser af psykoterapiens forebyggende effekt over for depressivt tilbagefald inden for det første år ( relapse ) eller depressionens senere tilbagevenden ( recurrence ). Ved ambulante tilfælde af let til moderat depression (værdier på Hamilton Depression Skala [HamD] 2, 17-itemversionen, op til omkring 25) har en række korttidsvarianter (typisk sessioner) af psykoterapi vist sig at være virksomme, først og fremmest KAT og interpersonel psykoterapi. Interpersonel psykoterapi er en psykodynamisk inspireret, depressionsspecifik terapiform med fokus på patientens aktuelle interpersonelle problemer. Der er dog også en vis dokumentation for effekt af psykodynamisk terapi, parfokuseret terapi og counselling (kortvarig psykologisk rådgivning forestået af terapeuter med mellemuddannelser). KAT ved depression forekommer i flere, ret forskelligartede udgaver, herunder Becks kognitive terapi (der i en årrække har været anset for den psykologiske standardbehandling ved depression), problemløsningsterapi, adfærdsorienteret kognitiv terapi/adfærdsaktiveringsterapi ( Behavioral Activation Therapy ) og kognitiv adfærdsanalytisk terapi ( Cognitive Analysis System of Psychotherapy ). Adfærdsorienteret kognitiv terapi arbejder primært med at hjælpe patienten i gang med aktiviteter i dagligdagen, der kan bekæmpe de depressive følelser, medens adfærdsanalytisk terapi er en kreativ kombination af KAT og interpersonel psykodynamisk terapi særligt beregnet til kronisk depression, herunder dysthymi. Evidensen for traditionel psykodynamisk terapi som behandling af depression er mere begrænset end for KAT og interpersonel psykoterapi. Dokumentation for counselling gælder kun patienter med lettere depression behandlet i primærsektoren. Referenceprogrammet konkluderer, at der ikke foreligger dokumentation for effekten af psykoterapi alene ved de sværeste former for depression (HAM-D 17 25) eller ved indlagte eller psykotiske tilfælde. Ved moderat svære depressioner (HamD 20) fandt en enkelt, stor undersøgelse bedre virkning af adfærdsorienteret kognitiv terapi end af sædvanlig kognitiv terapi ad modum Beck. Selv om dette resultat foreløbigt er enkeltstående, giver det anledning til overvejelser om, hvorvidt rene adfærdsmetoder er at foretrække ved sværere depressioner (jf. Coffman et al., 2007). Forholdet mellem psykoterapi og medicin Flere studier har sammenlignet effekten af psykoterapi, antidepressiv behandling og kombinationsbehandling med begge disse metoder. Hovedkonklusionerne på disse studier er følgende: 1. Ved let til moderat depression er effekten af antidepressiv medicin og KAT eller interpersonel terapi af sammenlignelig størrelse. 2. Ved svær, ikke-indlæggelseskrævende depression er kombinationsbehandling med KAT og antidepressiva i en enkelt stor undersøgelse fundet bedre end psykoterapi alene. 3. Ved moderat kronisk depression er der en vis evidens for, at KAT i kombination med antidepressiva har bedre virkning end antidepressiva eller psykoterapi alene. 4. KAT, eller KAT i kombination med medicin, i den akutte behandlingsfase synes at have forebyggende effekt på depressivt tilbagefald sammenlignet med medicinsk behandling alene. Konklusionen i pkt. 4 understøttes af en ny undersøgelse (offentliggjort efter afsluttet datasøgning) med kontrol af behandlingen i opfølgningsfasen med 240 patienter med mindst moderat depression (HAM-D 17 20), der sammenlignede akutbehandling med KAT i fire måneder med fortsættelsesbehandling med paroxetin i alt i 16 måneder. Undersøgelsen fandt mindre tilbagefald i KAT-gruppen ved followup et og to år efter akutfasen (Hollon et al., 2005). [2] Hamilton Depressionskala er en udbredt bedømmerskala for sværhedsgraden af depressive symptomer, som i den mest anvendte udgave indeholder 17 items, der hvert scores fra 0-2/4, hvorved maksimumscoren bliver 52 (se nedenfor om forskellige konventioner for sværhedsgrad ud fra skalaen). 14 Psykolog nyt

15 Anbefalinger De væsentligste anbefalinger vedrørende psykologisk og kombineret behandling kan resumeres således: 1. Ved lette depressive episoder bør udviklingen i tilstanden ses an, medmindre det drejer sig om recidiverende depressioner, og det anbefales, at der i første omgang tilbydes råd, vejledning og støtte eller selvhjælpsterapi (A). 2. Ved let til moderat depression bør det overvejes at tilbyde patienten psykoterapi, der specifikt fokuserer på depression, fx KAT eller interpersonel psykoterapi (A). 3. Det kan anbefales at tilbyde patienter, der har responderet på KAT, 2-4 opfølgningssessioner over et år (A). 4. Kombinationsbehandling med KAT og medicin kan anbefales til patienter med kronisk depression (A). 5. KAT eller interpersonel psykoterapi (eventuelt kombineret med medicin) kan anbefales ved tilbagevendende Psykolog nyt

16 depression, dersom patienten vurderes at kunne profitere af den specifikke terapiform, eller hvis de får recidiv trods medicinsk behandling (A). 6. Valget af psykologisk intervention bør baseres på patientens præferencer, informeret dialog, depressionens sværhedsgrad og eventuelt tidligere erfaringer med behandling (D ). Eftertanker Den valgte fremgangsmåde med hovedvægt på oversigtsværker begrænser naturligvis holdbarheden af nogle af konklusionerne. Oversigtsværker er altid lidt bagefter den aktuelle forskningsfront. Vi mener dog ikke, der er kommet afgørende nyt på forskningsfronten efter afslutningen af litteratursøgningen og vil derfor nøjes med eftertanker om to problemer: 1) De forskellige konventioner for depressioners sværhedsgrad, 2) den manglende inddragelse af omkostningseffektivitetsberegninger i referenceprogrammerne. Depressioners sværhedsgrad Referenceprogrammet for depression specificerer depressioners sværhedsgrad ud fra HamD, men omtaler også den i dansk sammenhæng officielle graduering ud fra antallet af symptomer i ICD-10. De forskellige konventioner for depressioners sværhedsgrad kan give anledning til forvirring (se Tabel 3). Svær depression kan således ud fra forskellige konventioner variere fra HamD-værdier > 17 til værdier > 30. Eftersom mange milde depressioner i ICD-10 med 4-5 symptomer ud af 10 ikke er depressioner ( Major Depression ) i DSM-IV, hvor diagnosen kræver 5 af 9 tilsvarende symptomer og en HamD-værdi på ca. 13 almindeligvis er nødvendig for en DSM-diagnose, er det mest sandsynligt, at ICD s sværhedsgrader samstemmer med konvention nr. 1 eller 4 i Tabel 3 (Hougaard, 2001). Dette er også konklusionen i Dansk Selskab for Almen Medicins (2001) vejledning for diagnostik og behandling af depression i almen praksis. Så hvis konklusionen om, at psykoterapi kun er for milde til moderate depressioner (Sundhedsstyrelsen, 2007b), anvendes ud fra ICD-10-konventionen, fører det til en uholdbar indskrænkning af psykoterapiens domæne. Til trods for at sværhedsgraden ved behandlingskonklusioner i referenceprogrammet for depression konsekvent er angivet ud fra HamD, finder vi det uheldigt, at forholdet mellem de to sværhedsgradskonventioner ikke er tematiseret. Det er også i lyset af sådanne forskellige konventioner, at Sundhedsstyrelsens nylige anbefaling af ikke at behandle let depression skal ses. De fleste former for let depression i ICD-10 er slet ikke depressioner efter DSM-IV. I forskningslitteraturen optræder lette ICD-10 depressioner undertiden under den uofficielle betegnelse Minor Depressions, og over for sådanne tilfælde er der ikke dokumenteret nogen gevinst ved en egentlig behandlingsindsats. Så medmindre der er tale om en tilbagevendende depression (som det påpeges i referenceprogrammet), er watchful waiting nok her den mest relevante forholdsregel. Kronisk vedvarende stemningssænkning i form af dysthymi burde dog nok også have været omtalt som en undtagelse fra reglen om ikke at behandle, da dysthymi i høj grad påvirker personens livskvalitet i negativ retning. Omkostningseffektivitet Begge programmer afholder sig fra konklusioner om omkostningseffektivitet på grund af utilstrækkelige data på Tabel 3. Forskellige konventioner for depressioners sværhedsgrad. 1. HamD-hjemmeside; Dansk Selskab for Almen Medicin (2001) Mild Moderat Svær Meget svær HamD HamD HamD>17 2. Elkin et al. (1989)* HamD HamD HamD > SBU (2004); Bech et al. (2005) HamD < 17 HamD HamD > NICE (2004)/APA 2000* HamD 8-13 HamD HamD HamD > ICD symptomer 6-7 symptomer > 7 symptomer HamD: Hamilton Depression Skala (17-itemversionen); APA: American Psychiatric Association; * Ifølge NICE, Psykolog nyt

17 området, og denne tilbageholdenhed er nok fortsat velbegrundet, hvis der skal stilles strenge evidenskrav til analyserne (sundhedsøkonomi er en kompliceret disciplin). Der er dog efter programmernes afslutning kommet nye oplysninger frem af relevans for en økonomisk vurdering. Der er således for nylig offentliggjort en evaluering af en dansk forsøgsordning med sygesikringstilskud til psykologisk behandling af depression, som er omtalt i Psykolog Nyt (Fjelsted & Christensen, 2007). Konklusionen er, at der var godt udbytte og stor tilfredshed blandt patienterne, såvel i en ordning tilknyttet distriktspsykiatrien i Århus som ved henvisning til privatpraktiserende psykolog i Odense. Den gennemsnitlige offentlige udgift pr. patient til behandling af depression hos privatpraktiserende psykolog, hvor patienten selv skulle betale 40 %, var kr. det er mindre end den skønnede udgift til én dags behandling under indlæggelse (Kessing et al., 2006). En økonomisk beregning ved London School of Economics (2006), ligeledes offentliggjort efter afslutning af litteratursøgning i referenceprogrammerne, konkluderer, at KAT over for angst og depression vil være en af de bedste investeringer inden for sundhedsvæsnet, såvel økonomisk som i forhold til øget livskvalitet. Det er vanskeligt at komme med præcise skøn over, hvor mange patienter der ville benytte sig af psykologisk behandling ved angst og depression, hvis muligheden for sygesikringstilskud forelå. I en stor repræsentativ befolkningsundersøgelse i USA fandt man, at 3,6 % af befolkningen i 1997 havde modtaget en form for psykoterapi (35 % heraf bare 1-2 sessioner) med ca. halvdelen på grund af angst eller depression (de fleste med sygesikringsdækning) (Olfson et al., 2002). Hvis disse tal omregnes til danske forhold, svarer det til, at ca danskere årligt benytter sig af tilbuddet om psykoterapeutisk behandling for angsttilstande eller depressive lidelser. Dette tal stemmer med vurderingerne fra London School of Economics (2006), hvor man anslår, at patienter med angst eller depression årligt vil få brug for psykoterapi i England med ca. 10 gange så stort befolkningstal som i Danmark. På baggrund af undersøgelsen i Odense kan det skønnes, at patienter i psykologisk behandling for angst eller depression svarer til en årlig udgift på omkring 325 mio. kr. i sygesikringstilskud, ca. halvdelen af hvad det offentlige i øjeblikket giver i tilskud til SSRI-præparater. Med den høje produktion af psykologiske kandidater fra landets universiteter skulle efterspørgslen på de ca psykoterapeuter, ordningen vil kræve, ret hurtigt kunne dækkes ind. De økonomiske omkostninger ved en tilfredsstillende sygesikringsordning for psykologbehandling for patienter med angst og depression er relativt beskedne set i forhold til det samlede sundhedsbudget, og ordningen vil sandsynligvis være selvfinansieret af besparelser på udgifter til øvrige sundhedsydelser, sygdomsbetinget arbejdsfravær og førtidspension (jf. London School of Economics, 2006). Afsluttende kommentarer Kritiske indvendinger mod evidensoversigter De skarpeste indvendinger mod evidensoversigter går på, at terapeutfaktorer, særligt nonspecifikke relationsfaktorer, spiller en større rolle i psykoterapi end metodefaktorer, og at der er få forskelle i effekt mellem velrenommerede og veludførte former for psykoterapi, den såkaldte Dodo-kendelse (fx Wampold, 2001). Almene metaanalyser af psykoterapi støtter denne konklusion (ibid.), men resultaterne kan dels bero på, at man i almindelighed kun sammenligfakta Artiklens forfattere Arbejdsgrupperne for angstlidelser og for unipolar depression blev nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer i efteråret 2005, og artiklens forfattere har alle været medlemmer af en af disse arbejdsgrupper. Angstlidelser: Cand.psych., ph.d.-studerende Mikkel C. Arendt, Klinik for Angst- og Tvangslidelser, Psykiatrisk Hospital Århus. Professor, cand.psych. Esben Hougaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Chefpsykolog Nicole K. Rosenberg, Klinik for Angst- og Tvangslidelser, Psykiatrisk Hospital Århus. Unipolar depression: Cand.psych., lektor Hans Henrik Jensen, Afdeling for Sundhedspsykologi, Institut for Folkesundheds videnskab, Københavns Universitet. Cand.psych. Krista Nielsen Straarup, Klinik for Mani og Depression, De Psykiatriske Spe cialklinikker, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Psykolog nyt

18 ner behandlingsformer med dokumenteret virkning, dels at de fleste undersøgelser omhandler uspecifikke terapiformer over for blandede patientgrupper. Ved angstlidelserne er der ret klar dokumentation for metodens betydning for resultatet. David Barlow (2007) har sammen med kolleger opgjort den relative betydning af forskellige variabelklasser inden for angstlidelsernes område ud fra randomiserede forsøg med det resultat, at metodefaktoren her forklarer mellem 10 % og 60 % af effekten mod non-specifikke relationsfaktorers 0-20 % (30-70 % forklares af andre faktorer). Undersøgelsesresultater kunne tyde på, at der er mindre grad af metodespecificitet ved behandling af depression, og her er der da også evidens for virkning af flere forskellige psykologiske behandlingsmetoder. Særligt ved lettere depression er der høj grad af placeborespons, så her spiller den særlige behandlingsmetode nok ikke nogen stor rolle. Alle metaanalyser finder numerisk bedre effekt for kognitive og adfærdsmæssige metoder (SBU, 2004), men forskellen i forhold til andre moderne, strukturerede psykoterapiformer er ikke stor; fx er der ifølge en metaanalyse 9 % større chance for remission blandt patienter i KAT end i psykodynamisk eller interpersonel terapi ved terapiens afslutning (20 % større chance ved opfølgningstidspunktet) (Fonagy, Roth & Higgitt, 2005). Evidensbaseret praksis I den Amerikanske Psykolog Forenings vedtægter for evidensbaseret psykologisk praksis (APA, 2006; p. 278) anføres det, at psykologen ved veldefinerede problemer eller lidelser med omfattende evidens for virkning af særlige metoder skal tage denne evidens i betragtning i udfærdigelsen af behandlingsplan. Over for de mange tilfælde, hvor der ikke foreligger en sådan klar evidens, skal psykologen gøre brug af klinisk ekspertise i sin fortolkning og anvende den bedste tilgængelige evidens samt samtidig monitorere patientens fremskridt og modificere fremgangsmåden, hvis der er brug herfor. Generelt i psykoterapi bør der tilstræbes en effektiv balance mellem konsistens i brugen af interventioner og fleksibilitet over for feedback fra patienten. Så det er altså vigtigt, at psykologer er opmærksomme på evidensoversigter som de foreliggende referenceprogrammer. Der er på den anden side kun tale om pejlemærker, og som det er påpeget, er evidensoversigter altid allerede lidt forældede, når de udgives. Alle psykoterapeutiske metoder er under stadig udvikling. Paul Salkovskis (2002) gør opmærksom på, at de fleste KAT-programmer er forældede efter bare 5-10 år. Evidensoversigternes effektstudier må gå hånd i hånd med resultater fra procesundersøgelser, empirisk funderede teorier om lidelserne, almenpsykologisk viden, kliniske erfaringer og tilbagemeldinger fra patienten ved tilrettelæggelsen af den konkrete behandling for særlige lidelser hos den enkelte patient. Behandlingsindsatsen over for angst og depression Hidtil har der ikke været sygesikringstilskud til psykologbehandling for angsttilstande og depressive lidelser, selv om evidensen for værdien af psykoterapi her er overbevisende. PsykiatriFonden indledte en depressionskampagne for snart 10 år siden i kølvandet på en konsensuskonferences anbefaling af bedre behandling af depression inkluderende sygesikringsdækning af psykologisk behandling (DSI, 1999). Dansk Psykolog Forening har netop i januar 2008 indgået en ny overenskomst med regionerne, hvor klienter mellem 18 og 37 år med lette til moderate depressioner fra 1. april har mulighed for at blive henvist af egen læge til behandling hos privatpraktiserende psykolog tilknyttet sygesikringsordningen. Regionerne har i alt bevilget 20 mio. til ordningen (der rummer 40 % egenbetaling) et beløb, der dog næppe vil kunne dække efterspørgslen (jf. ovenfor om omkostningseffektivitet). PsykiatriFonden har sidste efterår indledt en kampagne for bedre angstbehandling. Formanden for fonden, Jes Gerlach, har i en lille, almenoplysende bog om angst udgivet i denne anledning slået til lyd for behandling i overensstemmelse med anbefalinger i referenceprogrammet for angst og med psykoterapi betragtet som førstevalgsbehandling (Gerlach & Hougaard, 2007). Et referenceprogram udarbejdet af Sundhedsstyrelsen er et vigtigt politisk middel til at fremme behandlingsindsatsen på området, og de to referenceprogrammer er da også blevet hilst velkomne af patientorganisationerne for henholdsvis angst, OCD og depression. I Forslag til Psykiatriplan for Region Midtjylland (2007) er anført, at behandling af angst og depression bør følge de to referenceprogrammer. Der er netop i regionen blevet oprettet to nye angstklinikker (i Silkeborg og Viborg) ud over den veletablerede ved Aarhus Universitetshospital i Risskov. Esben Hougaard, Krista Nielsen Straarup, Mikkel C. Arendt, Hans Henrik Jensen & Nicole K. Rosenberg 18 Psykolog nyt

19 referencer APA (2006). American Psychological Association Presidential Task Force on Evidence-based Practice: Evidence-based practice in psychology. American Psychologist, 61, Barlow, D.H. (2007). The case of hope. Evidence-Based Practice (EBT) in action. Pragmatic Case Studies in Psychotherapy, Volume 3, Module 4, Article 3, pp rutgers.edu. Bech, P., Licht, R.W., Stage, K.B. et al. (2005). Kompendium: Rating scales for affektive lidelser (2. rev. udgave). Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus Hillerød. Coffman, S.J., Martell, C.R., Dimidjian S. et al. (2007). Extreme nonresponse in cognitive therapy: Can behavioral activation succeed where cognitive therapy fails? Journal of Consulting and Clinical Psychology, 75, Dansk Selskab for Almen Medicin (2001). Klinisk vejledning: Diagnostik og behandling af depression i almen praksis. København: FADL. DSI (1999). Depression en folkesygdom der skal behandles? Rapport fra en konsensuskonference marts DSI rapport København, Fjelsted, R. & Christensen, K.S. (2007). Psykologbehandling af depression. Psykolog Nyt, 61 (12), Fonagy, P., Roth, A. & Higgitt, A. (2005). Psychodynamic psychotherapies: Evidence-based practice and clinical wisdom. Bulletin of the Menninger Clinic, 69, Forslag til psykiatriplan for Region Midtjylland Gerlach, J. & Hougaard, E. (2007). Angst. København: PsykiatriFondens Forlag. Hollon, S.D., DeRubeis, R.J., Shelton, R.C. et al. (2005). Prevention of relapse following cognitive therapy vs. medications in moderate to severe depression. Archives of General Psychiatry, 62, Hougaard, E. (2001). Psykoterapi ved svær depression. Ugeskrift for Læger, 163, Hougaard, E. (2007). Evidens: Noget for psykologer? Psykolog Nyt, 61 (20), Kessing, L.V., Hansen H.V., Hougaard, E. et al. (2006). Forebyggende ambulant behandling ved svær affektiv lidelse (depression og mani) en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(9). København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. London School of Economics. (2006). The depression report: A new deal for depression and anxiety disorders. London: the Centre for Economic Perfomance s Mental Health Policy Group. NICE (National Institute of Clinical Excellence) (2004a). Clinical guideline for the management of anxiety: Management of anxiety (panic disorder, with or without agoraphobia, and generalised anxiety disorder) in adults in primary, secondary and community care. National Clinical Practice Guideline Number 22. London: National Institute for Clinical Excellence. NICE (National Institute of Clinical Excellence) (2004b). Depression: Management of depression in primary and secondary care. National Clinical Practice Guideline Number 23. London: National Institute for Clinical Excellence. NICE (National Institute of Clinical Excellence) (2005). Posttraumatic stress disorder: The management of PTSD in adults and children in primary and secondary care. National Clinical Practice Guideline Number 26. London: National Institute for Clinical Excellence. NICE (National Institute of Clinical Excellence) (2006). Obsessive-compulsive disorder: Core interventions in the treatment of obsessive-compulsive disorder and body dysmorphic disorder. National Clinical Practice Guideline Number 31. London: National Institute for Clinical Excellence. Olfson, M., Marcus, S.C., Druss, B. et al. (2002). National trends in the use of outpatient psychotherapy. American Journal of Psychiatry, Salkovskis, P. (2002). Empirically grounded clinical interventions: Cognitive-behavioural therapy progresses through a multi-dimensional approach to clinical science. Behavioural and Cognitive Psychotherapy, 30, 3-9. SBU (Statens Beredning För Medicinsk Utvärdering) (2004). Behandling av depressionssjukdomar: En systematisk litteraturöversikt, Vol Stockholm: Statens Beredning För Medicinsk Utvärdering, Publ. Nr. 166/ SBU (Statens Beredning För Medicinsk Utvärdering) (2005). Behandling av ångestsyndrom: En systematisk litteraturöversikt, Vol Stockholm: Statens Beredning För Medicinsk Utvärdering, Publ. Nr. 171/ Shadish, W.R., Cook, T.D. & Campbell, D.T. (2002). Experimental and quasi-experimental design for causal inference. New York: Houghton Mifflin. Sundhedsstyrelsen (2007a). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. København Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2007b). Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København Sundhedsstyrelsen. Wampold, B.E. (2001). The great psychotherapy debate: Models, methods, and findings. Malwah, NJ: Erlbaum. Psykolog nyt

20 Om det rela tionelle synspunkt Der er i de seneste årtier sket en nyorientering inden for psykoanalyse og psykoanalytisk psykoterapi, hvor der lægges særlig vægt på de relationelle aspekter i menneskets udvikling. Rejsen med Winnicott når sin afslutning. Punktum Af Ken Vagn Hansen De fleste psykologer kender fra deres studietid Winnicott og hans betydning for udviklingspsykologien. De seks artikler, som har været bragt i Psykolog Nyt siden efteråret 2007, har været en introduktion til en yderligere forståelse af det store potentiale i Winnicotts begreber og teorier og især hans betydning for forståelsen af psykoanalytisk funderet psykoterapi. Som det fremgår af disse artikler, har Winnicott bidraget med nogle meget dynamiske og meningsfyldte indfaldsvinkler til forståelsen af psykoterapi. Hans begreber spiller da også en central rolle i udviklingen af psykoanalyse og psykoanalytisk psykoterapi. Der er i de seneste årtier sket en nyorientering inden for psykoanalysen og psykoanalytisk psykoterapi, hvor der lægges særlig vægt på de relationelle aspekter i menneskets udvikling. Denne nyorientering er især foregået i USA og i England. I Sverige og Norge er der ligeledes opstået en stigende fokus på en relationel tilgang til psykoanalyse og psykoanalytisk psykoterapi. Tidsskrift for Norsk Psykologforening har således i september 2006 udgivet et temanummer om relationel psykoanalyse, hvor der gives forskellige indfaldsvinkler til emnet. Herhjemme er Judy Gammelgaards bog Mellemværende (Akademisk, 2004) efter min opfattelse udtryk for en tilsvarende orientering mod en relationel tænkning inden for psykoanalysen, hvor Winnicotts teorier om legen og det potentielle rum bliver inddraget som centrale forståelsesrammer. Kontakt- og meningssøgende Den relationelle tilgang til psykoanalyse og psykoanalytisk psykoterapi repræsenterer et skift i motivationsteori. Fra den klassiske freudianske opfattelse af mennesket som behovsdreven til at se mennesket som primært kontakt- og meningssøgende i forhold til signifikante personer. I den mentale matrix mellem mor og barn søger barnet gensvar i moderens sind. Moderens evne til at bidrage til overgangsrummet giver barnet mulighed for at udvikle sin subjektivitet og identitet. Som mennesker har vi en grundlæggende stræben efter at finde os selv i relationen. Kreativitet og leg bliver vigtige aktiviteter i vores bestræbelse på at håndtere det paradoksale i vores tilværelse. Den menneskelige psyke bliver skabt og udviklet i mellemmenneskelige relationer. Ligesom barnet er klienten hele tiden meningssøgende i forhold til terapeuten. Den meningssøgende klient mødes af den meningsbærende terapeut. En variant af den meningsbærende anden. Et begreb, som den norske psykolog Per Einar Binder har udviklet på baggrund af Winnicotts teorier. Et sådant skift i menneskesyn har afgørende betydning for vores opfattelse af psykoanalyse og psykoanalytisk psykoterapi. Fra at analytikeren/terapeuten er en neutral person, som analyserer og tolker klientens ubevidste driftsliv, bliver terapeuten opfattet som en ubevidst medspiller i en samskabelsesproces med klienten (den analytiske tredje). Overføring er således ikke udtryk for en forvrænget opfattelse af terapeuten, men er klientens forsøg på at skabe mening i her-og-nu-relationen til terapeuten. Spændingsfeltet mellem klientens internaliserede relationserfaringer 20 Psykolog nyt

21 det relationelle ubevidste, der præger den konkrete interaktion mellem klient og terapeut. illustration: henning christensen og den konkrete relation til terapeuten er centralt i den terapeutiske proces. Samskabelsen Hvis mødet mellem klient og terapeut er etableret i en ramme, som bevarer spændingsfeltet mellem det symbolske og det konkrete, så vil der opstå et samskabt rum, som er befolket med både klientens og terapeutens ubevidste relationserfaringer. En sådan samskabelsesproces indebærer, at alt, hvad der foregår i det terapeutiske rum, og alt, som befinder sig i rummet, vil blive ladet med terapeutisk mening/symbolik. Der er således ingen handlinger, hverken fra klientens eller terapeutens side, som falder uden for terapien, dvs. som ikke har terapeutisk betydning. Da terapeuten selv bidrager til det terapeutiske spændingsfelt, kan der i terapien rettes fokus på terapeutens subjektivitet, og hvad terapeutens bidrag er. Både klient og terapeut kan således beskæftige sig med at forstå terapeutens subjektive verden og ikke kun klientens. I klientens søgen efter mening og eksistens må terapeuten være autentisk i mødet med klienten. Selvafsløringer er således uundgåelige. Det er autenticiteten snarere end instrumentaliteten (tekniske vurderinger og problemløsningsstrategier), som bærer den terapeutiske forandringsproces. Alt hvad der foregår i terapien, må forstås ud fra samskabelsen, dvs. ud fra den ubevidste meningssøgende proces, som både klient og terapeut et involveret i. Denne proces er selvfølgelig præget af de internaliserede relationserfaringer, som både klient og terapeut har. Vi kan således tale om Det terapeutiske materiale Når alt i det terapeutiske rum er ladet med symbolsk mening, vil der altid være en uendelig mængde af terapeutisk materiale. Hvorvidt noget kommer i bevidst fokus, beror på parternes lytten til og behov for at forstå det, der foregår. Udgangspunktet for terapien er således ikke begrænset til verbale udsagn fra klienten, eller til at klienten skal komme med noget til terapeuten (problemer, frie associationer mv.). At forudbestemme en sådan relationel grundskabelon, hvor klienten skal yde noget bestemt til terapeuten (grundreglen), vil være meningsløst i et rum, hvor det handler om at møde klientens søgen efter autenticitet, eksistens og mening. En forståelsesproces må tage udgangspunkt i det samskabte materiale, der opstår i nuet, og ikke i forud definerede elementer. Når der ikke fastlægges bestemte skabeloner for, hvad klient eller terapeut skal gøre, vil hver terapisession være præget af en skabelsesproces i nuet, der bringer det relationelt ubevidste i spil, og som giver terapeuten mulighed for at møde klientens ubevidste søgen efter en meningsbærende anden. Winnicott og psykoterapi Winnicott er blevet en af fædrene til den relationelle tænkning inden for psykoanalyse og psykoanalytisk psykoterapi. Hans dynamiske og paradoksalt formulerede begreber har haft og har stadig stor indflydelse på udviklingen af den terapeutiske tænkning. Mange psykologer har en negativ opfattelse af de psykoanalytisk orienterede terapier. Jeg har i de syv artikler forsøgt at beskrive, hvordan Winnicott kan bidrage til en modernisering af disse terapiformer, så de kunne være inspirerende for andre, end de indviede, at beskæftige sig med. Ken Vagn Hansen privatpraktiserende psykolog kenvagnhansen@hotmail.com Psykolog nyt

22 Forskning er ofte præget af forskernes holdning også når det har med felter som psykologi og sociologi at gøre. I nogle tilfælde sker det i en sådan grad, at politiske mål synes at stå i vejen for almindelig redelighed. Forklædt som forsk Jo mere følelsesladet området er, des større er risikoen for, at personlige holdninger kommer til at præge konklusionerne. Prostitution er et særdeles følelsesladet emne, og det ses ofte af forskningens kvalitet. Allerede i 2000 rettede cand. mag. i psykologi og kommunikation Paul Lyngbye en kritik mod den videnskabelige kvalitet af de nordiske undersøgelser, og fandt det særlig væsentligt at anlægge en stringent videnskabelig holdning [1] på dette provokerende område. Denne kritik er senere fulgt op af andre psykologer, blandt andre Nancy Bornemann og undertegnede [2]. Moralske og ideologiske standpunkter kommer tit til at påvirke tilrettelæggelsen af undersøgelserne og overskygger ofte undersøgelsesresultaterne, når konklusionerne skal skrives. Udvalget er efterhånden stort, når man vil fremdrage eksempler på det. I denne artikel har jeg valgt at rette fokus mod den amerikanske psykolog Melissa Farleys værker Prostitution in Five Countries: Violence and Post-Traumatic Stress Disorder [3] og den efterfølgende opdatering Prostitution and Trafficking in Nine Countries: An update on Violence and Posttraumatic Stress Disorder [4]. Valget er truffet, fordi hendes forskning ofte nævnes i debatten, og fordi den har ført til en udbredt antagelse om, at prostitution fører til posttraumatisk stress syndrom, PTSD. Farleys forskning har inden for det seneste år været fremhævet i flere artikler her i Psykolog Nyt; bl.a. i M. Pontoppidans to artikler Fælles vilkår I & II (15 & 16, 2007), og efterfølgende i Camilla Ørskov og Ditte Iben Bergenholtz artikel Et jaget bytte (20, 2007). Senest er den formodede sammenhæng mellem sexarbejde og PTSD fremført i Birgitte Lieberkinds artikel Ud af prostitution (4, 2008). Men er der overhovedet en sammenhæng mellem sexarbejde og PTSD? Og er PTSD en relevant diagnose at arbejde med i forhold til prostitution? Videns og Formidlingscenter for socialt Udsatte det nuværende Servicestyrelsen konkluderer i en rapport [5] fra 22 Psykolog nyt

23 fotos: BAM/Scanpix ning Farvet? Af Kenno Simonsen 2004, at PTSD er en alt for rummelig diagnose til, at den er hensigtsmæssig at anvende i forhold til eventuelle skadevirkninger ved sexarbejde. Dette begrundes blandt andet med, at sexarbejde ikke nødvendigvis medfører traumatiske hændelser, men derimod godt kan indebære særlige belastninger, der over længere tid kan medføre skadevirkninger. Med dette in mente vil jeg her underkaste Farleys undersøgelser en kritisk granskning, der tager udgangspunkt i artiklen Flawed Theory and Method in Studies of Prostitution af Ronald Weitzer, professor i sociologi ved George Washington University. Ideologisk forblændelse Weitzer kritiserer Farley for at være så forblændet af sit ideologiske ståsted, at dette påvirker hendes arbejder i væsentlig grad. Melissa Farley stiftede i 1995 Prostitution Research and Education, PRE. Forinden havde hun været ledende aktivist i den amerikanske anti-pornobevægelse og har tilbage i 1980 erne været anholdt 13 gange for destruktion af softcore pornografi som Playboy og Penthouse fra kiosker og boghandleres udstillingsstande.[6] Hun tilhører således den fløj af radikale feminister, der tilbage i 1970 erne og 1980 erne indgik i samarbejde med den ultrareaktionære organisa tion Moral Majority for igen at få pornoen forbudt. [7] Da hun på nuværende tidspunkt arbejder for, at prostitution kriminaliseres, er hun i stærk opposition til de amerikanske sexarbejderes interesseorganisationer, der kæmper for legalisering og afstigmatisering af erhvervet. [8] Forskningscenter eller ideologisk arnested? Forskning er da heller ikke det primære mål med researchcentret, men snarere midlet. På PRE s hjemmeside [9] kan man læse, at organisationen har til formål at få institutionen prostitution forbudt. Ansvaret for, at prostitution over- Psykolog nyt

24 hovedet eksisterer, tilskrives kunderne, og hun arbejder aktivt for udbredelsen af den svenske kriminaliseringsmodel, hvor strafansvaret lægges ensidigt på køberen. Weitzer kommer med en række eksempler på Farleys tendentiøse retorik i sine værker: Prostitution kaldes således en særdeles dødbringende form for mandlig vold mod kvinder. Prostitutionshandlingen betragtes pr. definition som voldtægt, og man anser det som en myte, at der kan skelnes mellem frivillig og tvungen prostitution. Den sidstnævnte antagelse bør vække forundring hos de fleste psykologer, da netop manglende kontrol over egne livsbetingelser regnes som en primær kilde til stress. Weitzer påpeger, at den ideologisk forankrede indfaldsvinkel til feltet forhindrer Farley i at se dets nuancer. Derfor sigter hendes undersøgelser mere mod at finde en bestemt sandhed, der kan understøtte hendes politiske mission, frem for at få reelt indblik i prostitutionsuniverset. Metodiske svagheder Det centrale punkt i Weitzers kritik er imidlertid de metodiske fejl. Han nævner i flæng, at informanterne er håndplukkede frem for tilfældigt udvalgte, at interviewernes baggrund er kritisabel, at de konkrete spørgsmål aldrig præsenteres i undersøgelserne, samt manglen på kontrolgrupper. Hvad informanterne angår, så blev de i flere tilfælde kontaktet via institutioner, der tilbød hjælp. Allerede derved har hun begrænset sig til at få informationer fra den del af de prostituerede, der står i en konkret nødsituation. I Zambia blev samtlige interview således foretaget blandt organisationen Tasinthas klienter. Tasintha advokerer for at opgive prostitution og søger at tilbyde alternativer. Men samtidig har Tasinthas leder Nkando Luo udtalt, at brugerne kommer fra opbrudte familier, at de har været udsat for kønsbaseret vold, og at næsten alle har været vidner til drab på venner. [10] Disse faktorers traumatiserende effekt undlader man at tage med i betragtning, når der senere skal drages konklusioner omkring en eventuel sammenhæng mellem PTSD og prostitution. I Tyskland blev samtlige informanter fundet på et værested for stofmisbrugere. (Ikke overraskende finder man her, at 70 % af informanterne har et aktivt stofmisbrug). Igen får man her udelukkende informanter, der befinder sig blandt den mest belastede gruppe af sexarbejdere. 24 Psykolog nyt

25 I nogle af de andre lande har der dog også været andre tilgange til informanter; fx har man i Sydafrika fået kontakt til informanterne såvel gennem bordeller som via opsøgende arbejde på gaderne samt via et værested for prostituerede. Det er bemærkelsesværdigt, at halvdelen af informanterne var hvide, mens den anden halvdel fordelte sig over sorte, mulatter samt indiske indvandrere. Næppe en repræsentativ fordeling i forhold til den samlede gruppe af sexarbejdere i Sydafrika. I Tyrkiet blev kontakten taget til informanterne via et hospital, hvor de ankom i politiets varetægt. Humlen i ovenstående er naturligvis, at Farleys metode langt fra giver et repræsentativt billede af sexarbejdere i al almindelighed. Andre undersøgelser viser også en langt bedre trivsel, end det man ser hos Farleys informanter. (Vanwesenbeech, Perkins & Lovejoy). [11] Tvivlsomme konklusioner Undersøgelsens konklusion er imidlertid, at prostitution er årsag til ekstrem høj forekomst af PTSD. Denne konklusion foretages på et mildest talt løst grundlag. Der tages ikke højde for, at man netop gennem den systematiske udvælgelse af informanter i den absolut hårdest belastede del af prostitutionsmiljøet har at gøre med en gruppe informanter, der ud over prostitution har en række andre livserfaringer, der i sig selv i høj grad er belastende. Det nævnes godt nok, at ud over udbredt stofmisbrug blandt informanterne var 75 % af dem ramt af hjemløshed. 59 % rapporterede, at de under opvæksten havde været udsat for vold fra en omsorgsperson i en sådan grad, at det havde ført til fysisk tilskadekomst. Disse belastningers mulige betydning for forekomsten af PTSD forholder undersøgelserne sig ikke til i konklusionerne. En bemærkelsesværdig detalje er, at i Sydafrika, hvor man interviewede sexarbejdere såvel på gaden som i bordeller, fandt man en signifikant højere forekomst af såvel vold som voldtægt hos de sexarbejdere, der arbejdede udendørs, end hos dem, der arbejdede indendørs. Alligevel finder man ingen forskel i forekomsten af PTSD i de to grupper. Ud fra dette skulle forekomsten af vold og voldtægt altså være ubetydelige faktorer for udvikling af PTSD sammenlignet med det at modtage betaling for seksuelle ydelser. Også dette undlader man at komme nærmere ind på i konklusionen det ville nok også have vakt opsigt i de fleste psykologiske fagkredse. Konsekvenser for psykoterapi Weitzer konkluderer, at Farleys undersøgelser er direkte utroværdige, og den ekstremt høje forekomst af PTSD, hun rapporterer hos sexarbejdere, må formodes at ligge langt over, hvad man vil kunne finde i en mere objektiv og metodisk korrekt undersøgelse. Vel er prostitution forbundet med nogle særlige belastninger, og disse kan over tid have en nedslidningseffekt. Min erfaring er imidlertid, at sexarbejderne selv anser den stigmatisering, der følger i kølvandet på prostitution, som den mest belastende enkeltfaktor ved erhvervet. Det er i den sammenhæng af mindre betydning, om den kategoriserer sexarbejderen som umoralsk hore eller som offer. Problemet med offerrollen er, at den stempler individet som ressourcesvagt og passivt uden handlekraft og evne til selv at vurdere, hvad der er til hendes eget bedste. [12] Denne indfaldsvinkel er det vigtigt at have sig for øje, når man arbejder terapeutisk med personer, der er aktive eller forhenværende prostituerede. Betragter vi dem pr. automatik som ofre, er vi med til at gentage den stigmatisering, der for en del har været traumatiserende. Ligeledes kan det være til mere skade end gavn, hvis vi sidder og leder efter et PTSD, der i virkeligheden ikke eksisterer hos klienten. Derved risikerer vi nemlig at sygeliggøre den person, vi sidder over for, hvilket er stærkt uhensigtsmæssigt. Konsekvensen kan blive, at vi kommer til at forringe klientens trivsel i stedet for at forbedre den som det jo er vores opgave som psykologer. Kenno Simonsen, cand.psych., privatpraktiserende psykolog Psykolog nyt

26 litteratur Bornemann, Nancy K.: Mænd der køber sex hos kvinder. Specialeafhandling i psykologi. Københavns Universitet, Farley, M. et al.: Prostitution in Five Countries: Violence and Post-Traumatic Stress Disorder. Feminism and Psychology, vol. 8, Farley, M., et al.: Prostitution and Trafficking in Nine Countries: An Update on Violence and Posttraumatic Stress Disorder. Journal of Trauma Practice, vol. 2, Kuchinsky, Berl: Big Sister is watching! (Essay i antologien Umoralske opstød redigeret af Bjarnov, D.). Juvelen Lieberkind, B.: Ud af prostitution. Psykolog Nyt nr. 4, Lyngbye, Paul: Mænd der betaler kvinder. 1. udgave. Roskilde Universitets Forlag, Perkins, R., & Lovejoy, F.: Healthy and unhealthy life styles of female brothel workers and call girls in Sydney. Australian and New Zealand Journal of Public Health, vol. 20, Pontoppidan M.: Fælles vilkår I & II. Psykolog Nyt nr. 15 & 16, Rasmussen, N.: Prostitution i Danmark. Servicestyrelsen, Simonsen, K.: Hulemand m/k om køn, seksualitet og prostitution. Forlaget BoD, Simonsen, K.: Prostitution, jura og psykiske omkostninger. Psykologisk Set nr. 67, Vanwesenbeech, Ine: Prostitutes well-being and risk. Amsterdam: VU University VFC Socialt Udsatte: Redegørelse om prostitution i Danmark: oplæg til en handlingsplan på prostitutionsområdet. VFC, Weitzer, R.: Flawed Theory and Method in Studies of Prostitution. Sage Publications, Ørskov, C.; Bergenholtz, I.B.: Et jaget bytte. Psykolog Nyt nr. 20, noter [1] Fra forordet til den første danske kundeundersøgelse, Mænd der betaler kvinder. [2] Bl.a. i artiklen Prostitution, jura og psykiske omkostninger, der indeholder en kritik af to danske undersøgelser. [3] Sydafrika, Thailand, Tyrkiet, USA og Zambia. [4] Her udvides undersøgelsen til også at omfatte Canada, Colombia, Tyskland og Mexico. [5] VFC, 2004, s. 37 og 38. [6] Ifølge [7] Denne alliance blev allerede i 1986 beskrevet af Berl Kuchinsky i artiklen Big Sister is watching! [8] Se fx Sex Workers Outreach Project på og COYOTE [9] PRE s hjemmeside kan ses på [10] Refereret af Brenda Zulu på [11] Vanwesenbeech 1994, Perkins & Lovejoy Det vurderes, at Vanwesenbeechs resultater kan overføres til danske forhold af Nell Rasmussen 2007 s. 79. [12] Jeg gennemgår belastningsfaktorerne, herunder de psykiske konsekvenser af stigmatisering, indgående i Hulemand m/k kap Psykolog nyt

27 Nye bøger Kim Gørtz. Anette Prehn (red.): Coaching i perspektiv. Grundbog, der favner coachingfeltet med fokus på tre centrale områder, og som består af 19 kapitler. De er overordnet inddelt med ni praksisorienterede artikler fordelt i delen Coaching i praksis retninger og metoder og ni mere teoriorienterede artikler i delene Perspektiver på coaching refleksioner og forklaringsrammer samt Effekter af coaching dokumenta tion og vidnesbyrd. Antologien afrundes af efterord, der perspektiverer coachingens muligheder og risici fremover. Hans Reitzels Forlag, 2008, 374 sider, 399 kr. Mihaly Csikszentmihalyi: Selvets udvikling. Den genetiske programmering, der engang hjalp mennesket med dets tilpasning, overlevelse og reproduktion, er nu med til at låse os fast i en række fælder: besættelse af mad, spil og sex, overdreven rationalitet eller en tendens til at fokusere på det negative. Forfatteren argumenterer for en evolutionspsykologisk forståelse af flow som en evne, der er udviklet som en overlevelsesmekanisme i en langt barskere fortid, men som i dag kan være kilde til læring, udvikling, lykke og fordybelse. Dansk psykologisk Forlag, 2008, 405 sider, 398 kr. Suzanne C. Segerström: Bryd Murphys lov. Optimistisk adfærd bidrager til bedre fysisk sundhed, større modstandskraft i forhold til livets udfordringer og mere glæde i relationerne til andre. Nyheden er, at disse goder ikke kun er forbeholdt de fødte optimister alle kan lære det! Forfatteren giver på et videnskabeligt grundlag praktiske anvisninger på, hvordan man udvikler de færdigheder, som optimisterne bruger til at få det ud af livet, de ønsker. Dansk psykologisk Forlag, 2008, 301 sider, 268 kr. David Denborough (red.) Traumer. Viser, hvordan man i praksis kan benytte narrative ideer i traumebehandling af voksne, par og/eller børn. Bogens bidrag er hentet fra hele verden og dens fokus er, at ingen mennesker er passive modtagere af svigt, overgreb, tortur eller andre former for traumatiserende handlinger; mennesker vil altid møde traumatiserende begivenheder med en modhandling. Dansk psykologisk Forlag, 2008, 237 sider, 398 kr. Jørgen Lyhne. Hans Henrik Knoop (red.): Positiv psykologi, positiv pædagogik. Positiv psykologi sætter fokus på at fremme glæde, trivsel, lykke og det gode liv. Bogens ti skribenter præsenterer den positive psykologis grundlæggende teori og de deraf følgende pædagogiske implikationer i forhold til optimale læringsmiljøer, ledelse, undervisning, læring og arbejdsliv. Dansk psykologisk Forlag, 2008, 306 sider, 298 kr. Ingelise Nordenhof: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og deres forældre. Viser med udgangspunkt i virkelige historier og samtaler, hvordan man kan arbejde med udsatte børn og familier, og at der er gode muligheder for at hjælpe. I bogen indrammes fortællinger om det konkrete arbejde af teori- og metodeafsnit, der bl.a. omhandler teorier om mestring, kommunikation og narrativ metode. Hvordan anvendes metoderne, og hvordan skaber man alliancer med både børn og forældre, så hele familien føler sig hjulpet? Akademisk Forlag, 2008, 198 sider, 249 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

28 Gennembrudspædagogik Udsatte unge behøver rammer og relationer og fokus på ansvar for egne handlinger. Det er ikke kynisk individualisering, men en personlig indsats, hvor den unge skal opleve et gennembrud i forhold til sine egne ressourcer. Anmeldelse Af Per Schultz Jørgensen Skolen Sputnik er et specialpædagogisk dagtilbud for mere end hundrede børn i København. Det er børn med problemer af den type, der betegnes som AKT: adfærds-, kontaktog trivselsproblemer. De har en passende blanding af faglige og personlige vanskeligheder, de tror meget lidt på sig selv, og de falder ikke ind i de almindelige skole- og uddannelsestilbud. De tilhører med andre ord en risikogruppe, der er i overhængende fare for at glide endnu længere ud og ende i nederlag og social konfrontation med omgivelserne. Hvad gør vi som samfund, for det er jo ikke bare en lille gruppe, det handler en gruppe, der når op på % af de unge. Alle dem, der glider ud af uddannelsessystemerne eller falder ind i en karriere som kriminelle, tabere, voldelige og får et dårligt liv. Hvad gør vi som institutioner, som pædagoger og som teoretikere, der forsøger at forstå de nye ungdomsgrupper? Gennembrudspædagogik på Skolen Sputnik forsøger at definere en vej i forhold til nogle af disse udfordringer. Og det er bestemt både vedkommende og seriøst. Der er i de senere år kommet andre erfaringer på banen om indsatser i forhold til forskellige grupperinger af udsatte børn og unge, fx Den Gule Flyver, som Allan Simonsen selv var med til at etablere sammen med Annie Laursen (i 1992) og Blæksprutten (beskrevet af Demir i 2001). Men også erfaringer fra projekter med unge på gadeplan som arbejdet omkring Gadepulsen på Nørrebro, projekter sat i gang af puljemidler som OPS-puljen over for unge kriminalitetstruede (Gade Nielsen m.fl. 2002), Gaderummet omkring psykologen Kalle Birch-Madsen, et tilbud for unge med alvorlige personlige problemer, og Søren Magnussen og projektet Vilde Læreprocesser, der gennem en række år har givet aktive bidrag. Der er evalueringer, evidenskonferencer og en spændende ph.d. afhandling om en række af de københavnske projekter (Mørck, 2006). Ramme sat af ansvarlige voksne Allan Simonsens bog Gennembrudspædagogik, som det her skal dreje sig om, føjer sig fint ind i et billede, der handler om at have et teoretisk grundlag og forsøge at omsætte det i konkret praksis. Bogen er ikke en evaluering, snarere en beskrivelse og diskussion af grundlag og erfaringer. På det plan er den inspirerende. Den bærende idé er systemisk. Det betyder vægt på rammer og relationer og med fokus på ansvar for egne handlinger. Det er ikke en kynisk individualisering, men en personlig og vedholdende indsats, hvor den unge skal opleve et gennembrud i forhold til sine egne ressourcer. Sker dette gennembrud ikke, vil der være tale om udvendighed, der ofte vil ende nytteløst. Derfor handler det ikke om medløb, eftergivenhed eller en form for udvidet tolerance. Der er brug for en pædagogisk ramme, der er sat af ansvarlige voksne, som den enkelte lærer eller pædagog kan fylde ud og her skabe sine egne relationer i arbejdet med den enkelte unge. En ramme er struktur og strategier, der fortæller om mål og måder at arbejde på og som den enkelte kan tage aktivt del i og tage ansvar for. Hvis en relationsorienteret pædagogik skal lykkes, skal den finde sted i en sådan ramme af fælles strategier, mål og normer. Her skal relationsarbejdet forankres, ellers kommer læreren til at hænge frit i luften med sin indsats, der kan være lige så smukt relationsorienteret, som den vil. Rammen sikrer, at læreren og pædagogen sammen med den unge kan udvikle en forståelse af problemfeltet, der bygger på en analyse, en planlægning og en gennemførelse af indsatsen. Selve relationsarbejdet bygger på anerkendelse, positiv reformulering og at kunne adskille person og handling. Mange af de unge i risikogruppen kommer med mistrøstige billeder af dem selv. Det er billeder skabt og udviklet i deres problemfyldte samspil med omgivelserne og de for- 28 Psykolog nyt

29 10,5 mm 173 mm 90 mm gisk metode, som t se, anerkende og igheder, så barnet ne valg og fravalg sekvenser deraf. på lang sigt kan t gøre dem bevidligger i at kunne d for sit eget liv. etoder, som med se og ansvarligd børn og unge, æringsmæssige ærds-, kontakt- ærksomhedsinden for det vist sig meget g unge i alminnstitutioner. ring. At være der, r forandringen liver for svær for barnet ALLAN SIMONSEN OG ALLAN LAURSEN GENNEMBRUDSPÆDAGOGIK Forvandlingens første skridt tages, når barnet bliver set som netop det barn, det er ALLAN SIMONSEN GENNEMBRUDS PÆDAGOGIK DANSK PSYKOLOGISK FORLAG Alle gør til enhver tid deres bedste UNDER MEDVIRKEN AF ALLAN LAURSEN Ingen forvandling uden forandring ingen forandring uden anerkendelse ALLAN SIMONSEN er lærer, systemisk uddannet konsulent og leder. Han har arbejdet med børn og unge med særlige behov siden 1982, været initiativtager til og leder for projekt Den Gule Flyver sammen med Annie Lauritsen og har i en treårig periode som konsulent for Undervisningsministeriet været med til at etablere tretten regionale projekter for marginaliserede unge. Han har været konsulent inden for specialundervisningen i København og stået for etableringen af projekt Basen samt Ungerådgivningen i Hillerød. Er leder for Skolen Sputnik og konsulent og underviser i forhold til indsatsen for børn og unge med særlige behov. ALLAN LAURSEN er lærer og har gennemført speciallæreruddannelsen og en systemisk familieterapeutisk uddannelse. Han har arbejdet med børn og unge med særlige behov siden 1987 herunder som speciallærer på Døveskolen på Kastelsvej i 8 år. Blev i 1996 ansat på Den Gule Flyver og indledte samarbejdet med Allan Simonsen, som bl.a. har ført til udviklingen af de pædagogiske metoder, der beskrives i denne bog. Startede den specialpædagogiske dagbehandlingsskole Skolen Sputnik under Indre Nørrebro Bydel. Er leder for Skolen Sputnik og konsulent og underviser i forhold til indsatsen for børn og unge med særlige behov. Er flere gange dansk mester i atletik. 25/10/07 12:59:38 søger (desværre) at leve op til forventningerne. Derfor er det vigtigt at gå ind i disse billeder og hjælpe den unge til at udvikle et andet selvbillede. Det er den egentlige behandlingsmæssige indsats. Det er det, gennembruddet handler om. For bag de skræmmende selvforståelser ligger der en betydelig motivation til at kommer over i et andet spor. Det er det, vi skal hjælpe dem med. Vi skal løfte deres konflikter op på et højere niveau, hvor de kan blive løst af dem selv. tager fra 1 til 1½ år efter forfatternes vurdering. Derfor er der udstødte grupperinger, der næppe kan nås med denne form for pædagogik. De kan dog hente meget derfra alligevel. Men mellem de mere institutionaliserede pædagogikker med begreber som opfølgningspædagogik (Flyveren), konfrontationspædagogik (Blæksprutten) og gennembrudspædagogik (Sputnik) er der et tydeligt sammenfald i synsvinkler. Blandt andet et sammenfald, der drejer sig om et pædagogisk relationsarbejde, hvor der fastholdes et realistisk fokus på den unges forpligtende selvarbejde. Her er bogen meget givende for pædagoger i sociale projekter og lærere og andre professionelle inden for den helt almindelige skoleverden. Her er meget at hente, uden at man af den grund behøver at være indspist med den systemiske tankegang. Per Schultz Jørgensen referencer Sammenfald i synsvinkler Bogen er inddelt i fire dele. Første del fremlægger de grundlæggende principper i gennembrudspædagogikken. Anden del fortæller i fire cases historierne om unge, der sammen med deres kontaktlærer (kaldet yndlingslærer ) arbejder sig igennem til en ny forståelse, gennem lag af mistillid, empatiforstyrrelser og svigt, frem mod at skabe en fælles virkelighed og her tage ansvar for sig selv. Del tre redegør grundigt for pædagogikkens trin, med masser af overvejelser og forslag til fremgangsmåder i arbejdet. Sidste del er præsentation af arbejdsskemaer til brug ved elevudviklingsplaner, målsætnings- og evalueringsskemaer. Eleven evaluerer sig selv på en pointskala som oplæg til refleksion: Du har givet dig selv et 4-tal hvordan kan det være? Hvis du skulle have ligget højere, hvad skulle så have været anderledes? En indsats af denne type forudsætter som bogen klart understreger et godt forældrearbejde, derfor kan der ikke generaliseres til alle mulige andre typer af social-pædagogisk indsats for udsatte unge. Fx de projekter, der på gadeplan arbejder med fællesskaber mellem unge og socialarbejdere, der forstår sig selv som en af rødderne. Og skulle man komme med en kritisk kommentar, så går den på en noget fraværende refleksion over metodens begrænsning. Den forudsætter nemlig en så tilpas sammenhængende social situation for den unge, at der gives tid til gennembrudsarbejdet der Demir, A. (2001) De forbandede unge. Om konfrontationspædagogik. Århus: Systime. Gade Nielsen, J., Vesterbirk, M. & Bloch Jespersen, S. (2002) Gadepulsen. Tidligere rødders sociale arbejde med unge. Hillerød: Udviklings og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge. Klitgaard, G. & Pihl Hansen, S. (2001) Ideer og inspiration til arbejdet med socialt udsatte unge. Erfaringsopsamling fra OPS-puljen. Hillerød: Udviklings og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge. Mørck, L. L. (2003) Læring og overskridelse af marginalisering Studie af unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Schmeichel, K. & Haslund-Christensen, C. (2002) Det nytter. Bogen om Den gule Flyver. København: Gyldendal. bogdata Allan Simonsen: Gennembrudspædagogik. København: Dansk psykologisk Forlag, sider. 298 kr. Under medvirken af Allan Laursen. Psykolog nyt

30 Debat Aktuelt det bedste tilbud I Psykolog Nyt 2, 2008, tager Marie-Louise Vandborg i artiklen Kognitiv adfærdsterapi og angst fat på nogle vigtige spørgsmål, som jeg kort vil kommentere. Jeg mener, at Marie- Louise Vandborg kommer til at genopfinde den dybe tallerken og drage en gal konklusion. Selv om hun ikke skriver det direkte, går jeg ud fra, at hun taler om angstlidelser såsom agorafobi/panikangst, socialfobi, generaliseret angst og OCD (jf. ICD-10, F40, WHO, 2003). Marie-Louise Vandborg skriver, at angsttilstande lader til fortsat at blive anskuet som lette sindslidelser. Kommentar: En meget vigtig begrundelse fra sidst i 1970 erne for at problematisere og senere opgive neurosebegrebet i diagnosesystemerne var netop et opgør med denne opfattelse. Flere undersøgelser af angstlidelsernes forløb har siden da vist, at angstlidelserne er invaliderende, nedsætter livskvalitet og social funktion og tenderer mod at få et kronisk forløb. Det er almen viden. Marie-Louise Vandborg skriver: Angstlidelserne opstår ofte tidligt i livet og kan også gøre sig gældende ved fx tilknytningsforstyrrelser. Kommentar: Også her er der tale om kendt stof. Især OCD og socialfobi debuterer ofte i barndommen, mens fx panik angst hyppigt starter i 20 erne. De biologiske og psykologiske årsagsforhold og disses samspil er grundigt udforsket, og der er evidens for, at problemer inden for det store område, der kaldes tilknytning, kan udgøre den psykologiske sårbarhedsfaktor ved angstlidelserne (adskillelse, tab, instabilitet, uforudsigelighed). Og så er vi fremme ved Marie- Louise Vandborgs hovedsynspunkt: Hvis effekten af kognitiv terapi ikke gælder for alle patienter, og hvis effektstudier kun finder, at effekten er holdbar i et par år hvor effektiv er behandlingen så? Og: Bliver kognitiv terapi ikke overvurderet? Kommentar: Generelt er det sjældent, at follow-up undersøgelser inden for psykoterapiforskning finder sted senere end to år efter afsluttet terapiforløb. I follow-up undersøgelser af kognitiv terapi ved angstlidelserne finder man i nogle tilfælde yderligere effekt ved follow-up i forhold til effekt lige efter terapiforløbet et ønskefund, da det vidner om, at et vigtigt formål med terapien er opfyldt, nemlig at en udviklingsproces er sat i gang. Når det er sagt, deler jeg og mange andre med speciale i angstbehandling Marie-Louise Vandborgs frustration: Der er mange tilbagefald, og der er fortsat en stor gruppe af de hårdest ramte personer med angstlidelser, der ikke har gavn af den hidtil bedst dokumenterede terapiform, hvilket også klart fremgår af Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angstlidelser hos voksne. Sygdommenes (kendte) sværhedsgrad og tendensen til kronicitet slår igennem. Her ligner angstlidelserne flere andre ikke-psykotiske symptomlidelser. Det er vist desværre kun i (eventyr-) bøgerne, at alkoholmisbrug, depression, rygning, somatiseringssymptomer etc. forsvinder for stedse for alle patienters vedkommende ved første terapiforløb. Som del af de kognitive terapiprogrammer, vi tilbyder i Klinik for Angstlidelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov, anbefaler vi vores patienter fortsat brug af de metoder, de har lært (fx eksponering og responshindring) dagligt i måneder/år, og vi informerer om risikoen for tilbagefald og om tilbagefaldsforebyggelse. Vi planlægger desuden at forske i relevant behandling for non-responder gruppen: Mere af det samme, et andet fokus, sociale foranstaltninger eller en helt anden form for terapi? Det er nogle af de spørgsmål, vi som behandlere/forskere stiller os selv. Vi ved det ikke i dag. Der er ikke evidens for effekt af anden psykoterapi. Trods dette er Marie-Louise Vandborgs formulering: Kognitiv adfærdsterapeutiske forløb kan meget vel være mindst lige så virkningsfulde som andre terapiforløb... lidt skæv. Sagen er, at selv om det ikke godt nok, så er kognitiv terapi aktuelt det bedste tilbud og bør være første valg til patienter med angstlidelser. Nicole K. Rosenberg Kommentar Konklusionen på min artikel i Psykolog Nyt var, at der er behov for yderligere forskning på området, især med henblik på langtidseffektforskningen. Jeg stiller mig derfor undrende over for, at Nicole Rosenberg mener, at jeg genopfinder den dybe tallerken og drager en gal konklusion. Grundlaget for artiklen var en undersøgelse af nogle af de nyeste og mest omfattende effektforskningsstudier på området, som jeg fremlagde og vurderede nysgerrigt i kritisk øjemed. I min undersøgelse af denne forskning fandt jeg, at langtidseffekten af behandlingsformen lod til at være relativt sparsom. Endvidere lod der til at være en del metodologiske vanskeligheder forbundet med de resultater, som en række af de hyppigst citerede studier var nået frem til. Dette syntes jeg var væsentlig information for alle, der måtte have samme interesseområde som jeg selv. Mit ærinde var derfor at fremhæve den forskning, der foreligger, samt problematisere og skabe debat om forskningens værdi og grundlag. Fra mit synspunkt skaber dette nemlig ikke blot diskussion af forskningen på området, det leder også til udvikling. Den interesse, der har været for min artikel både fra Nicole Rosenberg og en række andre psykologer, 30 Psykolog nyt

31 Debat synes at pege i retning af, at de spørgsmål, jeg stiller, netop har denne interesseværdi. Nicole Rosenberg synes indirekte at efterspørge, hvilke angsttilstande der indgik i de studier, jeg fremhævede i min undersøgelse. Kort herom: Effekten af kognitiv adfærdsterapi blev undersøgt ved GAD, F41.1 (Butler et al., 1991; Ladouceur et al., 2000; Dugas et al. 2003; Dugas et al. 2004; Durham et. al., 2005); OCD, F42 (Warren & Thomas, 2001), Socialfobi 40.1 (Chambless et al., 1997), Panikangst F41.0 (Tsao et al., 1998; Durham et al., 2005) Agorafobi med panikangst F40.01 (Tsao et al., 1998). Jeg kan kun erklære mig enig med Nicole Rosenberg i, at angstlidelser ofte har en yderst invaliderende effekt på mennesker med angsts livskvalitet. I henhold til min kommentar om at lidelserne indimellem lader til at blive anskuet som lette lidelser, henviste jeg nu ikke til den begrebsmæssige og diagnostiske udvikling, som angstbegrebet har undergået. Det, jeg henviste til, var den opfattelse, som man i praksis kan støde på om, at angstlidelser er relativt lette lidelser. Jeg undrer mig eksempelvis over, at disse mennesker ofte tilbydes forholdsvist korte terapiforløb, som praksis ofte er, når lidelserne samtidig erkendes som værende invaliderende eller kroniske. Nicole Rosenbergs nævner, at jeg har henvist til den kognitive adfærdsterapeutiske behandlingsform, som værende overvurderet. Her er det væsentligt at pointere, at det, jeg i min artikel har rettet kritisk opmærksomhed på, er forskningen. Netop at follow-up studier, som Nicole Rosenberg også selv fremhæver i sit svar, oftest undersøger effekten af behandlingen efter to år. Min hovedpointe var netop, at effektforskningsstudier overvejende ikke undersøger langtidseffekten af den kognitive adfærdsterapi, såfremt denne kan vedtages at være mere end 2 år, og at der her mangler forskning. Jeg ønskede også at problematisere, at den kognitive adfærdsterapeutiske behandlings effekt ifølge nyere større effektforskningsundersøgelser ikke lader til at være vedvarende. Som Nicole Rosenberg siger, findes der undersøgelser, der fremviser, at den positive effekt af behandlingsformen tiltager efter en periode på 1-2 år. Det er fundet ved flere studier og er ikke det, jeg gør til genstand for undersøgelse eller problematisering. Jeg rettede i artiklen ikke min opmærksomhed mod tidsmæssige og kvalitetsmæssige aspekter ved followup studier alene. Det er blot det punkt, Nicole Rosenberg har valgt at kommentere på. Der var en række andre områder, som jeg diskuterede, og som i øvrigt er mindst lige så relevante at drage ind i debatten om de eksisterende effektforskningsstudiers validitet. Eksempelvis de kunstige rammer, der hyppigt gør sig gældende i forskningen. Det er alment kendt, at forskning, der selekterer blandt inddragne patientgrupper, giver resultater, der kun har begrænset gyldighed over for en almindelig klinikpopulation. Forskningen kan derfor vise, at metoden er effektiv over for udvalgte patientgrupper med afgrænsede lidelser, men måske ikke over for angstpatienter, som de er flest, og som de ses under naturalistiske forhold. At Nicole Rosenberg i sit svar nævner, at der skal mere end et terapiforløb til for at afhjælpe en angstlidelse, og at den kognitive adfærdsterapi ikke virker upåklageligt, underbygger blot behovet for yderligere forskning på området og en eventuel udvikling af eller supplement til den kognitive adfærdsterapeutiske behandling af angsttilstande. Marie-Louise Vandborg Debatten om psykiatrien Kommentar i anledning af reaktionerne i Psykolog Nyt 23/2007 og 1/2008 på Hans Peder Froms debatartikel Forståelsen af psykisk sygdom, Psykolog Nyt 21/2007: Det var ikke uden en vis ungdommelig og oprørsk kildren, at jeg så Hans Peder Froms debatartikel Forståelsen af psykisk sygdom. Efterfølgende har jeg så erfaret, at det oprør og den provokation, som umiddelbart tiltalte mig, i højere grad havde vrede og indignation som brændstof end et bud på en nuancering af årsagerne til dele af denne verdens lidelser. Det var, som skribenten også selv erkender, ganske ærgerligt. Efterfølgende har i hvert fald en artikel og et indlæg til fulde matchet denne indignation, blot rettet mod hr. From, mens et andet indlæg var ædrueligt og anderledes behageligt at læse. Tak til Torben Schjødt for det. Tilbage til ærgerligheden. Det var ærgerligt, fordi kritikken af psykiatrien ikke er helt ved siden af. Det var også ærgerligt, fordi udtrykket gav anledning til, at en berettiget kritik uden større anstrengelse kunne kastes ind i den gummicelle, som den Psykolog nyt

32 Debat etablerede eftertid har reserveret til det man i dag nu så nedladende stadig kalder antipsykiatri. Øv bøv, du er helt ved siden af, kammerat, var budskabet, endda så bedrevidende og slip-let-indpakket, at man gerne ville drøfte standarden for, hvad der bliver trykt i Psykolog Nyt, som Gravesen og Poulsen valgte at skrive. Om antipsykiatrien, som Rosenberg og Christensen hævder, ikke førte en ny sygdomsforståelse eller behandlingsmåde med sig, ved jeg nu ikke. Hvordan det psykiatriske behandlingssystem ville have set ud i dag, uden denne modbevægelse, er vist et åbent spørgsmål. Helt ligne sig selv, ville det nu nok ikke. Den biopsykosociale model kan jo faktisk ses som et svar på den saglige kritik, der lå i noget af det mindre populære, men mere solide gods, som var en del af tidsåndens kraft, der igen er den nødvendige kontekst for betegnelsen antipsykiatri. Her tænkes særligt på systemteorien. Om den biopsykosociale model er en indlejret del af psykiatrisk praksis, er der bestemt delte meninger om. Mange mener det ikke. Frem for en integreret model mener nogle, at der reelt set er tale om, at den biomedicinske model har koloniseret de psykosociale områder. At være vidne til medicinalindustriens kolonisering af normalpsykologien, dens grænseløse lobbyvirksomhed og fastholdelsen af nødvendigheden af livslang, præventiv medicinering kan i hvert fald, mener jeg, kun efterlade de døve og blinde uvidende og af de resterende blot de allermest naive ubekymrede. Rosenberg og Christensen nævner en lang række psykiske sygdomme, og den efterfølgende logik er, at vi vel ikke vil nægte disse syge mennesker den behandling psykofarmakologisk såvel som psykoterapeutisk (med den rette terapiform, selvfølgelig) som kan hjælpe dem, når nu hverken håb eller det at blive mødt med respekt kan bedre tilstanden. Men er det korrekt af Rosenberg og Christensen at sidestille bl.a. skizofreni, fødselspsykoser og misbrug blot og bart som sygdomme? Jeg tror det næppe: i den forstand, som sygdomsbegrebet anvendes her, er den eneste fællesnævner faktisk, at individernes funktionalitet afviger fra normen. Implikationerne af dette er omfattende. Rosenberg og Christensen spørger, om nogen, der har fulgt bare nogenlunde med, kan forestille sig et behandlingssystem uden fx antipsykotisk medicin. Svaret er et ja, der er lidt mere nuanceret, end spørgsmålet er stillet. Rundt om i verden findes varianter af Soteria House. I Finland arbejdes der ud fra open dialogue, og der gives langt mindre medicin, hvis overhovedet, end i forbindelse med treatment as usual. Et interessant spørgsmål er faktisk, hvorfor der ikke er forsket mere i medicinminimeret behandling. Jonathan Led Larsen, cand.psych. Dobbeltdiagnoseteamet, Aalborg Psykiatriske Sygehus Kommentar Tak til Led Larsen for at rette opmærksomheden mod vores kommentar (1/2008) til Froms debatartikel Forståelsen af psykisk sygdom (21/2007) og netop fremhæve den del af vores indlæg, der omhandler den faglige standard i Psykolog Nyt, idet vi selv ser denne del som relevant og desværre indtil nu ukommenteret. At vi i vores formuleringer ifølge Led Larsen kommer til at fremstå som bedrevidende og sliplet-indpakkede, kan vi kun beklage, da dette på ingen måde var vores intention med indlægget. Det er vores håb nok en gang at der nu er åbnet for en debat om, hvad vi som læsere kunne ønske os af vores fagblad, samt at flere endnu vil bidrage til debatten. Mette Gravesen og Camilla Poulsen Telefonrådgivning, ja tak! I Psykolog Nyt 2/2008 orienterer etiknævnsformand Jørn Nielsen om, at Etiknævnets telefonrådgivning ikke længere eksisterer. Jørn Nielsen gennemgår forløbet fra sidste generalforsamling og frem til i dag, hvor det altså ikke er lykkedes bestyrelsen og Etiknævnet at komme en løsning på problemet nærmere. De Kommunalt Ansattes Sektion var i 2006 med til at nedstemme forslaget om særskilt honorering af telefonrådgivningen, men vi gjorde samtidig klart, at vi ser et stort behov for, at foreningen har et tilbud om rådgivning om etiske aspekter af vores arbejde. En etikrådgivning er et essentielt element i en psykologforenings servicering af sine medlemmer. Ikke mindst mange kommunalt ansatte psykologer kan have behov for dette tilbud i en tid, hvor arbejdsbetingelser og ressourcer i det offentlige er under pres, hvilket indimellem kan komme til udtryk i en lad-fem-og-syv-være-lige -tænkning hos chefer og politikere. Det har derfor siden GF 2006 ligget os på sinde, at foreningen finder en løsning, så en telefonrådgivning igen kan være et af foreningens tilbud til medlemmerne. Vi synes, det er ærgerligt, at bestyrelsen og Etiknævnet ikke har kunnet nå frem til en løsning i løbet af de næsten to år, der er gået. Men heldigvis er det sådan, at der aldrig kun er én mulig løsning på et problem, og vi iler derfor med at fremlægge en idé, som vi fik på GF i 2006, og som måske kan slå bro over synspunkterne. Forslaget tager udgangspunkt i det synspunkt, at tillidshverv i en forening som vores (som hovedregel) bør være ulønnede, og på den anden side i en vurdering af, at netop etisk rådgivning trækker på særlige kom- 32 Psykolog nyt

33 Mindeord Karsten Oskar Fich død petencer og samtidig er så tidskrævende, at man ikke kan forvente opgaven varetaget uden nogen form for honorering. Kort formuleret er vores tanke, at foreningen bør ansætte en psykolog med særlige forudsætninger på området som timelønnet etikrådgiver. Det kunne helt oplagt være en tidligere etiknævnsformand, som på denne måde blev hyret nogle timer om ugen til en nøjere fastsat timeløn. Ud over selve telefontiden er det vigtigt, at der i funktionen er lagt tid ind til at deltage i Etiknævnets møder, da rådgiveren og Etiknævnet gensidigt vil have stor brug for at trække på hinandens viden om, hvad der rører sig af problemstillinger og overvejelser blandt medlemmerne. Det er således væsentligt, at der ikke bliver tale om to adskilte funktioner, men om et tæt samarbejde. I dag er det sådan, at Dansk Psykolog Forenings medlemmer har adgang til forskellige typer af rådgivning, fx om løn- og arbejdsvilkår, jobsøgning, juridisk rådgivning om studiegæld, og det forekommer os derfor naturligt, at etikrådgivningen bliver organiseret på lignende måde. Hvis etikrådgivningen får status som et element i foreningens professionelle tilbud, vil størrelsen på bestyrelsesmedlemmers og eventuelt andre tillidsvalgtes honorarer kunne diskuteres mere rent, uden at spørgsmålet om vigtigheden af en etikrådgivning bliver blandet ind i diskussionen. Vi håber med vores indlæg at sparke lidt til debatten op til generalforsamlingen, for det er vigtigt, at vi denne gang når et reelt skridt fremad. Rie Rasmussen, på vegne af de Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion Privatfoto 10. november sidste år døde psykolog Karsten Oskar Fich, 65 år gammel. Det var da godt og vel et år siden han forlod sit arbejde på Nørrebro Socialcenter med en tro på, at han ville vende tilbage i løbet af foråret. Det kom ikke til at gå sådan. Karsten havde fået konstateret kræft og skulle i gang med behandlingen. Der fulgte nu mange måneder, hvor han kæmpede med at bevare troen på bedring. I sensommeren kom beskeden fra hospitalet, at der nu ikke var mere at gøre, men hans optimisme viste sig i hans beslutning om, sammen med sin kone og en god ven, at tage til Kina og gøre et sidste forsøg med en behandling der. Karsten døde imidlertid kort tid efter hjemkomsten fra Kina. Det var et meget stort tab for os både personligt og fagligt. Som menneske var Karsten usædvanlig rar og meget, meget hyggelig at være sammen med. Han var da også en meget vellidt kollega i den større sammenhæng, blandt sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere. Karsten var et legende, musisk menneske, som ikke forholdt sig strengt metodisk i sit arbejde, men som altid var åben og engageret i det enkelte menneske, han stod over for og altid med en vilje til at fokusere på det positive og på ressourcerne. Karsten var generelt meget respektfuld og anerkendende over for de familier, han var i kontakt med på Nørrebro, og havde en stor forståelse for og solidaritet med de svageste i samfundet. Inden han kom til Nørrebro Socialcenter, havde han haft flere ansættelser i PPR-regi i forskellige kommuner og med daginstitutionerne som sit arbejdsfelt. Det var børnene og deres familier, som var hans interesseområde, hvilket også gjorde sig gældende i 2000 da han kom til Københavns Kommune. Først med ansættelse i børne- og familieteamet på Ydre Nørrebro og sidst i psykologgruppen på Nørrebro Socialcenter. Karsten efterlader sig et stort savn. Han vil blive husket, som den gode ven og hjælpsomme kollega, han var. Ære være hans minde! Helge Kolodziej, Lisbet Almstrup Olesen, Annette Hoxer Kurt Rasmussen, Betina Krogh- Knudsen, Lotte Harder Christensen Psykolog nyt

34 Møder og meddelelser Kredse Kreds Københavns Amt Konstituering Efter kredsens generalforsamling har styrelsen konstitueret sig som følger: Ellen Dreyer (formand), Dan Rasmussen (næstformand, websideansvarlig), Kirsten Thrane (kasserer) samt Pia Ursin Hamann, Niels Juul, Ulla Kidal og Bettina Bryde Terp. Nyindtrådt i styrelsen er Lisselotte Henningsen. Ellen Dreyer Kreds Århus Amt Klient-centreret terapi i psykiatrien Kredsen inviterer til foredrag fredag 16. maj 2008 kl på Aarhus Universitet, Preben Hornungstuen, Bygn. 1422, Fredrik Nielsens Vej 5, Århus C. Emnet er: Hvordan beskytter terapeuten bedst muligt en ikke-diagnosticerende og ikke-styrende psykoterapeutisk proces i en diagnosticerende og styrende arbejdssammenhæng? Ved cand.psych. Lisbeth Sommerbeck, specialist og supervisor i psykoterapi. Tilmelding: senest 9. maj 2008 kan ske på dp-aarhus@mail.dk eller pr. brev til Søren Larsen, Stampesvej 26 st. tv., 8260 Viby J. Søren Larsen Kreds Nordjylland Konstituering Kredsens styrelse har konstitueret sig som følger: Formand: Erik Berg. Næstformand: Eva Hultengren. Webmaster: Louise Holm. Kasserer: Maren Moltsen. Menigt medlem: Mette Christensen. Sekretær: Carina Borup Thomsen. Carina Borup Thomsen Kreds Ribe Amt Indbydelse til fyraftensmøde Kredsen inviterer hermed til fyraftensmøde om Dansk Psykolog Forenings lønpolitik. Foreningens forhandlingschef Lis Ethelberg vil holde et kort oplæg om foreningens lønpolitik og om den proces, der er forbundet med at forhandle de forskellige overenskomster både på det private og det offentlige område. Efter oplægget vil der være god tid til en debat på baggrund af emner, som deltagerne bringer frem. Arrangementet finder sted onsdag 23. april 2008 kl på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium, Gl. Vardevej 101 i Esbjerg. Kredsstyrelsen vil som altid være vært med et lettere måltid som afslutning på arrangementet, og vi har derfor brug for tilmeldinger senest 18. april: aldh@esbjergkommune.dk. Anne Line Dam Hansen Sektioner Privatpraktiserende psykologer i Kreds Ribe Medlemsmøder I inviteres hermed til medlemsmøder 28. april 2008, 11. august 2008 og 1. december Møderne afholdes hos psykologerne på Sct. Josef, Jyllandsgade, Esbjerg. Alle møder begynder kl Vi har til hvert møde et aktuelt emne til drøftelse. Desuden vil der også være mulighed for at snakke og diskutere emner, der optager os i hverdagen. Af hensyn til forplejning vil vi gerne have tilmelding senest et par dage før afholdelse af møderne. Tilmelding kan ske til Gert Barslund: gertbarslunds@jubii.dk, eller Bodil Siedentopp: anima@mail.dk. Mød talstærkt op og deltag i et fagligt godt netværk! Bodil Siedentopp Selskaber Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer Generalforsamling Selskabet holdt generalforsamling 12. mart 2008 i København. Hele bestyrelsen ønskede at genopstille, og de, der var på valg, blev alle genvalgt. Bestyrelsen består af Klaus Pedersen (formand), Kirsten Rosenkrantz Grage (næstformand), Finn Korsaa (kasserer), Werner Regli, Mette Vinum, Anne Vonger Kaas, Krista Straarup og suppleanter Camilla Lahn Sørensen og Marie Louise Rørne. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer blev vedtaget. Den fulde beretning kan findes på sammen med information om blandt andet vores årlige internationale heldagsseminar den 3. oktober 2008 med Cloé Madanes. Klaus Pedersen, formand DPSP-Fyn Kursusændring Vort kursus Neuroaffektiv psykodynamisk psykoterapi april på Scandic, Odense, er ændret lidt. Af hensyn til at spare på kopier af kursusoplæg placeres oplæggene af foredragene som fil på vor hjemmeside > Kurser. Det kan anbefales at se filerne og downloade dem. Werner Regli og Malene Hinrichsen Børneneuropsykologisk Selskab Generalforsamling og konstituering Selskabet holdt generalforsamling 28. januar 2008 i København. Beretning blev fremlagt ved formand Lotte Fensbo og godkendt. Regnskab blev fremlagt ved kasserer Esther U. Sørensen, budget og fortsættelse af nuværende kontingentbeløb blev godkendt. Valg af revisorer blev udsat til næste år, hvor Dansk Psykolog Forening overtager denne funktion. Lene Sahlholt blev valgt som kontaktperson til mediekartoteket. Ved valg til selskabet genopstillede Elise Pedersen ikke. Ester U. Sørensen og Birgit Laungaard genopstillede. Kirsten Juul blev valgt som nyt styrelsesmedlem, Ester U. Sørensen og Birgit Laungaard blev genvalgt. Efter generalforsamlingen afholdt 34 Psykolog nyt

35 Møder og meddelelser den ny styrelse første møde med konstituering af styrelsen: Lotte Fensbo (formand), Mette Hennelund (næstformand), Helle Tadebæk Hansen (webmaster), Ester U. Sørensen (kasserer), Lona Bjerre Andersen samt Kirsten Juhl (nyvalgt) er styrelsesmedlemmer. Birgit Laungaard er suppleant. Formandens beretning kan i sin helhed læses på selskabets hjemmeside: dk. Lona Bjerre Andersen Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose Foredrag The Neurophenomenology of Hypnosis: QEEG and Phenomenal Reports. Selskabet afholder foredrag med Etzel Cardeña, som er verdens eneste professor i hypnologi og parapsykologi ved Lunds Universitet. Han er tidligere formand for det amerikanske hypnoseselskab og er ubestridt en af verdens førende forskere inden for hypnoseområdet. Han er således forfatter til utallige videnskabelige artikler om hypnose. I dette foredrag vil han redegøre for sin seneste forskning inden for området. Foredraget finder sted torsdag 24. april 2008 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø., og der er gratis adgang for alle. Yderligere oplysninger om selskabet kan ses på Kaare Claudewitz Selskab for Psykopatologi hos børn og unge, SPBU Kontingent 2008 Ved generalforsamlingen i slutningen af 2007 blev det vedtaget, at kontingentet for 2008 er uændret, altså 100 kr. Vi har nu lavet aftale med PBS om udsendelse af opkrævning. Fordelen ved dette er, at de af jer der måtte ønske det, har mulighed for at tilmelde jer PBS, når I modtager kontingentopkrævningen. Samtidig be tyder det, at vi fremover kan tilbyde betaling for kurser via EAN. Vi udsender kontingentopkrævning til alle de psykologer, som SPBU eller Dansk Psykolog Forening har registreret som medlem af SPBU, og beklager, hvis vi sender til nogen, der ikke ønsker medlemskab. Hvis du ikke får en opkrævning og ønsker en, bedes du kontakte vores studentermedhjælp på spbu.dp@gmail. com. Trine Juul Hansen Børne- og Familiepsykologisk Selskab Generalforsamling Generalforsamlingen blev afholdt 29. oktober 2007 med 9 deltagende medlemmer. Kontingentet blev fastsat til de nuværende 100 kr. Styrelsen opfordrede til, at alle medlemmer tilmelder sig maillisten, så denne også kan bruges til kommunikation til medlemmerne. De gamle styrelsesmedlemmer fortsætter, og to yderligere indvalgtes. På møde 14. januar 2008 konstituerede styrelsen sig således: Julie Noack Skærbæk, formand. Susanne Landorph, kasserer. Ingrid Busck, Rikke Schwartz, Søren Stærke Balling og Henrik Eriksen, ordinære medlemmer. Iver Hecht, suppleant. Christine Vinum, suppleant. Iver Hecht MM i øvrigt Jungforeningen, København. Forum for analytisk psykologi Søskenderelationer Foredrag ved jungiansk analytiker, IAAP, Lisbet Myers Zacho. Søskende, søskenderelationer og søskende som indre objekter har været et relativt forsømt område inden for den terapeutiske verden, hvor de har stået i skyggen af forholdet til forældrene. Foredraget vil søge at belyse forholdet mellem søskende og den store betydning, denne relation har for den psykiske udvikling, selvforståelse og måder, hvorpå vi møder omverden. Tid og sted: Torsdag 24. april 2008 kl i Medborgerhuset Ahlefeldtsgade 33, København K. Tilmelding, program og yderligere oplysninger på tlf samt på www. cg-jung.dk. Tusse Weidlich Dansk Carl Rogers Forum Åbent møde Fredag 9. maj 2008 kl afholdes åbent møde: Rundbordssamtale: Hvorledes anvender vi Rogers teorier i vores daglige praksis? Denne gang er der intet oplæg, men fælles erfaringsdrøftelse, eventuelt med indslag af demonstration eller konsultation, hvis stemningen er til det. Sted: Psyche og Eksistens, Priorgade 13 B, Sorø. Vi vil prøve at arrangere transport til og fra stationen for deltagere, der kommer med tog. Meddelelse om ønske herom, med ankomsttidspunkt til Sorø Station, til Allan Larsen, forum@carlrogers.dk, eller til Lisbeth Sommerbeck, tlf Alle interesserede er velkomne og deltagelse er gratis bortset fra, at man bedes lægge 40 kr. i kassen til traktement og lokaleudgifter. Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck Selskabet for Psykisk Forskning Foredrag Selskabet afholder foredrag af Etzel Cardena, professor i hypnose og parapsykologi ved universitetet i Lund. Foredragets titel er Anomalous Identity, Mediumship, Spirit Possession and DID, og der redegøres for forholdet mellem personlighedsafvigende karaktertræk og mediumitet, besættelse og dissociative identitetsforstyrrelser. Læs mere på Tid og sted: Fredag 11. april 2008 kl i Psykoanalytisk Center, Løngangstræde 37B, 4., København. Entré 90 kr. Kaare Claudewitz Psykolog nyt

36 Møder og meddelelser Det Danske Sigmund Freud Selskab Modoverføring Det Danske Sigmund Freud Selskab, inviterer til foredrag med efterfølgende diskussion. Emnet er modoverføring, og foredragsholder er Knud Hjulmand, som er privatpraktiserende psykolog, specialist og supervisor i børnepsykologi samt ekstern lektor på Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Tid og sted: Tirsdag 8. april 2008 kl , Løngangsstræde 37B, 4. th., København K. Entré 70 kr., studerende 40 kr.. Tilmelding nødvendig på telefon eller freudselskabet@gmail.com. Naja Sandner Dansk Selskab for Psykosocial Medicin Møde: Den nye ulighed Invitation til diskussion af social ulighed, skole/uddannelse og ungdom(- skultur) mandag den 7. april 2008 kl Sted: Statens Institut for Folkesundhed, Kommunehospitalet, store mødelokale, lokale , 1. sal, Øster Farimagsgade 5a, København K. Oplægsholdere: Forfatter og journalist Lars Olsen og sociolog Sven Mørch. Mødeledere: cand.mag. Ingelise Andersen og cand.psych. Julie Midtgaard. Alle er velkomne. Deltagelse er gratis. Tilmelding ikke nødvendig. Julie Midtgaard Forum for eksistentiel psykologi og terapi Foredrag Peter Busch-Jensen holder foredrag over emnet Fleksibilitet, forandring og frihed nye nøgleord til både frigørelse og kontrol i moderne arbejdsliv. Forandringsparathed, frihed og fleksibilitet er blevet mantraer for både demokrati og kapitalisme såvel som for det moderne menneskes selvforståelse og identitet. Men hvad betyder disse ord, og kan de i realiteten afgrænses fra det, de er tiltænkt at skærme imod: stilstand, ufrihed og stagnation? Tid: Onsdag 9. april 2008 kl Sted: Københavns Universitet, CSS, lokale , Øster Farimagsgade 5. Kø benhavn Ø. Mindre entré for ikkemed lemmer. Bjarne Eiholt ISPS-Danmark Fagligt møde og generalforsamling Du inviteres hermed til fagligt møde efterfulgt af den årlige generalforsamling i den danske sektion af The International Society for the Psychological Treatment of Schizophrenia and other Psychosis. Det faglige møde er gratis for medlemmer, for ikke-medlemmer 100 kr. Mødet finder sted i festsalen (ved kantinen), Psykiatrisk Center Glostrup, Ndr. Ringvej, Glostrup fredag 11. april 2008 kl Det faglige indhold vil bestå af oplæg fra og diskussion med professor Johann Cullberg. Efterfølgende afholdes generalforsamling kl Hvis man ønsker at være medlem af ISPS, kan man tilmelde sig hos Lisbeth Jensen, beht@glo.regionh.dk. Medlemskontingentet for 2008 er 250 kr. ISPS er en sammenslutning af foreninger, der har aktiviteter i Nordamerika, Australien, Asien og Europa. Formålet er at fremme interesse, viden og den praktiske udøvelse og udvikling af psykologiske og psykosociale behandlingsmetoder for tilstande inden for det skizofrene spektrum. Man kan læse mere herom på og Bettina Jæger Læge Else Nikolajsens Legat 2008 Ledigt legat Legatet kan søges af en yngre, kvindelig forsker, som er medlem af Foreningen Kvindelige Akademikere. Midlerne bevilges til et velafgrænset forskningsformål, herunder rejse, kongresdeltagelse m.m. Legatportion: kr. Ansøgningen skal i kort form indeholde projektbeskrivelse, budgetoverslag, CV samt publikationsliste. Det bedes endvidere oplyst, om projektet støttes fra anden side. Der er ikke noget ansøgningsskema. Ansøgningsfrist: Mandag den 14. april Legatet uddeles på foreningens generalforsamling tirsdag den 27. maj Ansøgningen sendes pr. mail til Foreningen Kvindelige Akademikere, c/o Anne Sofie Jørgensen, annesofiejoergensen@gmail.com Camilla Springborg Dansk Human-etologisk Forening Om homoseksualitet Foreningen afholder foredrag tirsdag 15. april 2008 kl Foredraget er af overlæge, dr.med., Morten Frisch og har titlen: Hvordan opstår homoseksualitet?. Adgang 20 kr., men gratis for medlemmer af Dansk Humanetologisk Forening. Foredraget afholdes i Auditorium B, Zoologisk Laboratorium, Universitetsparken 15, København Ø. Dansk Human-etologisk Forening kan kontaktes på tlf og human.etologi@yahoo.dk. Rune Skovgaard Rasmussen 36 Psykolog nyt

37 I kort form Sammen mod mobning Hver dag står masser af danske skolebørn ansigt til ansigt med mobning. Derfor har Undervisningsministeriet taget initiativ til Sammen mod mobning en stor national kampagne, som skal samle skolerne, forældrene og børnene om i fællesskab at bekæmpe mobning. Sammen mod mobning blev lanceret 28. marts 2008 og fortsætter til slutningen af april. I kampagnen deltager en lang række aktører på skole- og børneområdet med aktiviteter, der sætter fokus på mobning og de muligheder, der findes for at forbedre trivslen i skolerne. Et af initiativerne er en stor! webportal for både børn og voksne, som samler de bedste værktøjer til at bekæmpe mobning. Samtidig leverer DR en dvd med et dilemmaspil, som skal give klasserne inspiration til at tale om mobning, og hvad man kan gøre for at stoppe det. Man kan læse om dette på Kampagnen er iværksat af Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen i samarbejde med BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, DR, DCUM, Danske Skoleelever, KL, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Skolelederne og Skole og Samfund. jc Hjemmearbejde rammer børnene Den evige stillen sig til rådighed for arbejdspladsen gennem mobiltelefon og hjemmecomputer har omkostninger. Det bekræfter den norske sociolog Brita Bungums doktordisputats Barndom mens tid og foreldres arbeidsliv: En sosiologisk studie av barn og yrkesaktive mødre og fedres perspektiv på arbeids- og familieliv, Norges Teknisk-Natur vitenskapelige Universitet i Trondheim, Fleksibel arbejdstid kan nemlig gøre de voksne mere fraværende, siger forskeren, der påpeger, at faste arbejdstider giver over- skud og tryghed. Når man er hjemme, vil man aldrig have helt fri. Mobilen og mailen vil altid være tilgængelig. Med faste arbejdstider er der helt klare skillelinjer for, hvad der er arbejdstid, og hvad der er fritid. Forældre er fysisk til stede, men ikke mentalt, siger Brita Bungum til DR s magasin Penge. Resultaterne er dog ikke entydige, idet nogle børn mener, at forældrenes flekstid er godt, fordi forældrene i større grad kan deltage i børnenes aktiviteter. jc Lønforhandling i København Så er det tid til lønforhandling for psykologer ansat i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Der afvikles lønforhandlinger i marts-april måned, så hvis du har fået nye kvalifikationer eller funktioner, som skal forhandles, skal du kontakte din tillidsrepræsentant. Har du ikke en sådan, kontakt da konsulent Katrine Rafn i Dansk Psykolog Foreningen på kr@dp.dk. jeb Yeah, yeah, yeah! Der udgår usædvanlig forskning fra to psykologer, Martin Conway og Catriona Morrison på Leeds University i England. De har sat sig for at undersøge erindringer, der knytter sig til The Beatles musik og kulturen omkring dem. Hvor befandt du dig, da du første gang hørte She loves you? Hvordan oplevede du mordet på John Lennon? osv. På inviteres alle til at bidrage, og de to psykologer forventer mere end svar. Psykolog Nyt ansporer eventuelle danske bidragydere ved at bringe svaret fra en nu 58-årig kvinde, der gengiver erindringen om Beatles-debuten fra 1962: Jeg sad i min fætters køkken, hvor vi hørte en popsang i radioen med et nyt band, der hed The Beatles. Det var Love Me Do. Alle talte om dem, og man måtte gøre op med sig selv, hvem af de fire man bedst kunne lide. Jeg var Elvis-fan, min fætter var til Everly Brothers, og en anden fætter kunne bedst lide Cliff Richard. Vi var meget trofaste over for vores idoler. Da jeg så The Beatles kunne jeg ikke beslutte mig til, hvem af dem Jeg syntes ikke, de kunne male sig med with Elvis. John var skør, Ringo var grim, Paul var barnlig, så det måtte altså blive George. Han viste sig at være det rigtige valg og har været min foretrukne beatle siden hen. I holder meget af deres musik, især når det er rendyrket rock and roll, og jeg synes, at nogle af deres tekster er meget intelligente. Det virker, som om de altid har været der, de er faktisk en del af min opvækst. Min far kunne rigtig godt lide dem, og det kom som noget af et chok for en 15-årig pige. Bidragene samles i en database, og resultaterne offentliggøres i september jc Psykolog nyt

38 Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion VINGSTED 2008 Tema: Det er svært at blive menneske identitet og person Tidspunkt: Tirsdag 23. september kl torsdag 25. september kl Sted: Vingstedcentret, 7182 Bredsten. Tlf Målgruppe: Kommunalt ansatte psykologer ved PPR, socialforvaltninger, heldagsskoler, familiebehandlingssteder m.m. Alle andre psykologer er naturligvis også velkommen. Kursusafgift: ekskl. moms (kommunerne kan fratække momsen) kr. inkl. moms. Der vil blive fremsendt en faktura til betaling for kurset. Oplys EAN-nr., hvis din arbejdsgiver er omfattet af denne aftale. Tilmelding: Senest 26. maj 2008 på tilmeldingsblanketten næste side. Blanketten sendes til Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Att. Vibeke Hjulmand. Godkendelse: Kurset vil blive søgt godkendt af Dansk Psykolog Forening med henblik på specialistgodkendelse og -vedligeholdelse. Spørgsmål: Eventuelle spørgsmål kan rettes til Vibeke Hjulmand, Dansk Psykolog Forening, tlf Læs mere: Mere udførlig præsentation af oplæg og workshops > Sektion > KAPS. FAGLIGT PROGRAM Tirsdag 23.september : Ankomst og kaffe med brød i forhallen : Velkomst ved Rie Rasmussen, formand for KAPS : Karen Vibeke Mortensen, adj.professor ved Aalborg Universitet: Sammenhængen mellem vores forståelse af børns psykiske problemer og diagnostikken. Nogle hovedtræk af forskellige diagnostiske systemer vil blive gennemgået. Vi ser på to grupper sårbare børn: de udadvendte og de indadvendte. Hvad er deres karakteristika? Hvorfor udvikler de sig, som de gør? Hvilke former for intervention er hensigtsmæssige? : Frokost og tjek ind : Karen Vibeke Mortensen fortsat : Middag KAPS. Generalforsamling med forfriskninger. Onsdag 24. september : Morgenmad : Tine Heede, ledende psykolog ved Nebs Møllegård: Intervention omsorg, opdragelse, behandling. Gennemgang af forskellige typer og niveauer for intervention, og hvilken tænkning og forståelse af arten og graden af vanskeligheden der knytter an til forskellige typer af intervention: netværksarbejde, støttepædagogik, familieterapi, forældrerådgivning, kriseterapi, børnesamtaler, børneterapi, døgnbehandling, socialpædagogisk miljøbehandling mv. Forskning i miljøterapi : Frokost : Tine Heede fortsat Festmiddag og musik ved Jungle Boogie Band. Torsdag 25. september : Morgenmad og tjek ud : Workshops: Ida Koch, cand.psych.: Livsmodsproblemer og mistrivsel hos unge. Om den tiltagende tendens blandt unge til selvdestruktiv adfærd, bl.a. i form af cutting eller selvmordsadfærd. Hvordan kan vi forstå denne udvikling, og hvordan kan psykologer optimere behandlingsog forebyggelsesindsatsen over for disse moderne mistrivselsytringer? Workshoppen indledes med et mindre oplæg, hvorefter deltagerne udveksler erfaringer og refleksioner. Niels Peter Rygaard, cand.psych.: Tilknytningsvanskeligheder som en praktisk anvendelig forståelsesramme i arbejdet med adfærdsforstyrrede børn. Gennemgang af dels en neurologisk, dels en tilknytningsteoretisk forståelsesramme. Herudfra gives forslag til metoder, man kan anvende i det praktiske arbejde. En anden dimension er, hvordan arbejdet med sådanne børn sædvanligvis påvirker omsorgsarbejdere, og hvordan

39 lighedsudvikling og afvigelserne man kan udvikle personalegruppers evne til at arbejde under følelsesmæssigt pres. Her gives eksempler på personale- og organisationsudviklingstiltag, som styrker den følelsesmæssige bæreevne i dannelsen af en stabil og omsorgsfuld personalegruppe. Mimi Strange, cand.psych.: Børn med seksuelt bekymrende og unge med seksuelt krænkende adfærd. Workshoppen veksler mellem teoretiske oplæg fra underviseren, kliniske metoder, casefremlæggelser og inddragelse af andet undervisningsmateriale af klinisk relevans og diskussion med kursusdeltagerne samt inddragelse af deltagernes erfaringer. For deltagere med nogen erfaring inden for temaet giver workshoppen øget viden om klientgruppen og udvidede kompetencer til udredning og behandling. Deltagere med begrænset erfaring med klientgruppen får grundlæggende viden om dennes ætiologi, udredningsog behandlingstilrettelæggelse samt metoder til udførelse af denne. Der forudsættes høj deltageraktivitet, og deltagernes ønsker til undervisningstemaer vil så vidt muligt blive respekteret og inddraget. Nicole Rosenberg, cand.psych.: Kognitiv terapi med unge, nogle centrale principper. Præsentation af nogle centrale principper i kognitiv terapi, som kan anvendes : Frokost : Workshops: i arbejdet med unge. Det vil være oplæg, småøvelser og opsamling/dis kussion. Deltagernes eksempler kan anvendes. NB: Kun formiddag! Ida Koch: Livsmodsproblemer og mistrivsel hos unge. (Gentagelse af formiddagens workshop). Niels Peter Rygaard: Tilknytningsvanskeligheder som en praktisk anvendelig forståelsesramme i arbejdet med adfærdsforstyrrede børn. (Gentagelse af formiddagens workshop). Mimi Strange: Børn med seksuelt bekymrende og unge med seksuelt krænkende adfærd. (Gentagelse af formiddagens workshop). Carsten René Jørgensen, ph.d., lektor i klinisk psykologi, Aarhus Universitet: Forståelse og behandling af identitets- og personlighedsforstyrrelser hos unge og voksne. Hvorledes influerer individualpsykologiske, relationelle og kulturelle faktorer på menneskets identitets-/personlighedsudvikling og hvordan udspiller disse faktorer sig i det terapeutiske rum? NB: Kun eftermiddag! Tilmelding VINGSTED 2008 Navn: Adresse: Telefon: Arbejdssted: Arbejdsadresse: Medlem af sektion (KAPS, PPS, Ledersektion, andet): EAN nr./ordrenr./personref.: Du bedes sætte 2 krydser, 1 for formiddag og 1 for eftermiddag! Undervisere: Ida Koch Niels Peter Rygaard Mimi Strange Nicole Rosenberg Carsten René Jørgensen Noter et alternativ, hvis et af dine to workshopønsker er overtegnet: Tilmelding senest 26. maj 2008 til Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Att. Vibeke Hjulmand. Afbud foretages skriftlig og senest 22. august Efter denne dato er det ikke muligt at få refunderet kursusafgiften.

40 Rubrikannoncer Dansk Psykolog Forenings Kurser Lettere neuropsykologiske tilstande Tid og varighed Torsdag 15. maj - fredag 16. april dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.450,- ekskl. moms. Tilmelding 1. april Underviser Hysse Forshhammer, cand.psych., specialist og supervisor i Neuropsykologi. KURSUSNR.: Intervention i grupper og organisationer Tid og varighed Onsdag den 21. maj - torsdag den 22. maj og torsdag den 12. juni og 3. dag kl og 2. dag kl Varighed: 18 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 5.100,- ekskl. moms. Tilmelding 3. april Underviser Jan Fjordbak, cand.psych., specialist og supervisor i Arbejds- og organisationspsykologi. KURSUSNR.: Valg af interventionsformer Tid og varighed Torsdag den 29. maj - fredag den 30. maj dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, Århus. Eksternat. Pris 3.450,- ekskl. moms. Tilmelding 14. april Underviser Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi. Formand for Dansk Psykolog Forenings Etiknævn. KURSUSNR.: Klinisk sexologi Tid og varighed Mandag den 26. maj - tirsdag den 27. maj dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.450,- ekskl. moms. Tilmelding 14. april Underviser Åshild Skogerbø, cand.mag., specialist i klinisk sexologi. KURSUSNR.: Organisationspsykologi Tid og varighed Mandag den 2. juni - tirsdag den 3. juni dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, Århus. Eksternat. Pris 3.450,- ekskl. moms. Tilmelding 21. april Underviser Henrik Hopff, cand.psych., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. KURSUSNR.: Neurokemi Tid og varighed Mandag den 2. juni - tirsdag den 3. juni dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.450,- ekskl. moms. Tilmelding 22. april Undervisere Anders Fink-Jensen, overlæge, dr.med. Martin Balslev Jørgensen, dr.med. KURSUSNR.: OM KURSERNE Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation Kurser 2008 udsendt med Psykolog Nyt 23/2007. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også > Uddannelse > Kurser. 40 Psykolog nyt

41 Rubrikannoncer KREDS FREDERIKSBORG Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, DPSP Århus afholder kursus i DET LEVENDE PARFORHOLD fra konflikt til ny udvikling i parforholdet Relations Fokuseret Terapi i teori og praksis Kursusdagen: Gennem teoretiske oplæg, videoklip og øvelser vil dagen bl.a. bringe os gennem grundantagelser i relationsfokuseret terapi, parforholdets udviklingsspiral, værdsættende og anerkendende dialoger og tilknytningsteoriernes indflydelse på tænkningen om parforholdets liv og udviklingsmuligheder. Undervisere: Kirsten Seidenfaden, specialist i psykoterapi og supervision og Piet Draiby, specialist i børne- og ungdomspsykiatri. Sammen har de dannet Center for Relations Fokuseret Terapi, der gennem snart 10 år har fungeret som kursus- og uddannelsessted for par og professionelle. Forfattere til Det levende parforhold fra konflikt til nærvær. TV2 forlag Tid: 30. maj 2008 kl Sted: Nordsjællands Hospital, Frederikssund Sygehus. Hovedindgangen, Kursuslokale 1, 1. sal. OBS Ændret kursuslokale pga. ombygning i Hillerød. Buslinierne 301, 307, 308 og 319 går til Sygehuset. Kursusgebyr: 525 kr. inkl. frugt, kaffe og te. Frokost kan købes i Sygehusets kantine. Deltagerkreds: Medlemmer af DP, med arbejdsplads i kredsen. Øvrige medlemmer skal spørge kassereren om stand-by-plads, efter først-til-mølle-princip. Tilmelding: Kan ske på nedenstående blanket til kasserer Britta Hartmeyer, Hostrupsvej 17, 3400 Hillerød, eller pr. mail til hmey@worldonline.dk med angivelse af de samme oplysninger. Betaling: Kredsens konto i Lån og Spar Bank: v/kasserer Britta Hartmeyer. Husk angivelse af fulde navn ved indbetaling. Frist for tilmelding og betaling: Tilmeldingen er gyldig, når tilmeldingsoplysningerne er afgivet og betalingen er foretaget inden for fristen. Jeg tilmelder mig kurset: Det levende parforhold med Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby, arrangeret af styrelsen for Kreds Frederiksborg. Seminar 4. september 2008 Varna Palæet - Århus Tilknytning og Mentalisering Ved Karen Vibeke Mortensen, specialist og supervisor i psykoterapi og klinisk børnepsykologi, og adj. professor, Aalborg Universitet Tilknytningsteori er fortsat et væsentligt teoretisk perspektiv i moderne psykodynamisk psykoterapi, som har fået en ny opblomstring i Peter Fonagy og Anthony Batemans epokegørende teori om mentalisering. Begge begreber vil blive sat i spil i forhold til klinisk praksis på dette 1-dags seminar med Karen Vibeke Mortensen. Formiddagen vil være et teoretisk oplæg omkring tilknytningsteori og mentaliseringsbegrebet og om forsvarsmekanismer og psykoterapi set i dette perspektiv. Eftermiddagen vil være med livesupervision af to cases, med henblik på at koble teori til klinisk psykologisk praksis. Karen Vibeke Mortensen har igennem årtier været en central figur i dansk psykologi og i psykoanalytisk psykoterapi. Hun har klinisk beskæftiget sig med og skrevet bøger og artikler om bl.a. børn og unges normale og psykopatologiske udvikling, psykoterapeutisk behandling af børn, unge og voksne, gruppeterapi, supervision, psykologisk undersøgelsesmetode, klassifikation og diagnostik. Tilknytning er et centralt tema i hendes professionelle virke. Tid og sted: Torsdag d. 4. september 2008 kl (kaffe med brød kl ), Varna Palæet, Ørneredevej 3, 8000 Århus C. Deltagerpris: Inkl. moms, frokost, morgen- og eftermiddagskaffe. Medlemmer af DPSP kr. 1190,-, andre akademikere 1490,-. EAN fakturering er ikke mulig. Tilmelding: Inden mandag d. 4. august 2008 via med angivelse af navn, adresse, og medlemsnummer i DP. Tilmeldingen er bindende, optagelse sker efter "først-til-mølle-princippet", max. 45 deltagere, og der er fortrinsret for medlemmer af DPSP. Såfremt du optages på kurset, vil du inden 3 uger efter tilmelding modtage en bekræftelse. Regler for afmelding, venteliste mv. se: Indmeldelse i selskabet kan ske via DPSPs hjemmeside. Årskontingentet er kr Supervision: Haves god case til supervision sendes casebeskrivelse til lad@psykiatri.aaa.dk. Arrangører: Lone Gerup Adamsen og Krista Nielsen Straarup; DPSP. Medlemsnr.: Navn: Adresse: Postnr.: By: Arbejdssted: Arbejdstlf.: Privattlf.: Arbejdsstedet betaler: Ja Nej (Kryds af) EAN-nummer: KROPSORIENTERET PSYKOTERAPI 1-årig efteruddannelse, 4-årig psykoterapeutuddannelse Personlig udvikling og faglig vækst Indhold: Egenterapi Supervision Teori. Analyse, behandling og terapi af omsorgssvigt. Start: 2 hold august, september 2008 Samsø: Kr , 21 dage, København: Kr , 22 dage GRÆKENLANDSKURSUS: Supervision, terapi mv Pris: Kr Dansk Institut for Kropsorienteret Psykoterapi, Instituttet grundlagt 1988 Brochure, introduktion: info@difkp.dk, Psykolog nyt

42 Rubrikannoncer Træningskursus EMDR - Eye Movement Desensitization and Reprocessing (Kursus nr ) Grundkursus 2 EMDR er udviklet til brug ved behandling af traumer og traumerelaterede forstyrrelser herunder PTSD. Metoden er udviklet til behandling af såvel voksne som børn. Metoden har ved valide effektundersøgelser vist sig som den mest effektive til behandling af såvel akut som kronisk PTSD på lige fod med CBT, ligesom metoden er anerkendt af APA (American Psychiatric Association) og den britiske NICE-liste (Se endvidere: Underviser er EMDR Europe Approved trainer, psykolog Bjørn Aasen fra Rørås, Norge. Han er psykolog fra Universitetet i Bergen 1981 og specialist i klinisk psykologi, NPF. Han har alsidig klinisk erfaring i arbejde med både børn og voksne. Han har mange års erfaring som supervisor, EMDR facilitator og lærer i EMDR. Undervisningen vil foregå dels som forelæsning på norsk, dels i mindre øvelsesgrupper med dansk eller norsk ledelse. Tid: Torsdag den 6. november 2008 kl til lørdag den 8. november 2008 kl Eksternat. Transdiagnostic Cognitive Behaviour Therapy for Eating Disorders Professor Christopher Fairburn, University of Oxford, UK Den 22. og 23. april 2008 i DGI Byen, København Begge kursusdage er inklusiv fuld forplejning; Professor Fairburn er anerkendt som en af verdens førende eksperter inden for spiseforstyrrelser. Workshoppen indeholder centrale elementer af CBT-E behandling for Anoreksi, Bulimi og Atypiske spiseforstyrrelser, som bliver illustreret med case studier og videodemonstration. Professor Fairburn vil også drøfte nye metoder til behandling af perfektionisme, lavt selvværd og relationsvanskeligheder. Undervisning foregår på engelsk. Kursuspris: kr ,- SAKT medlemmer, kr. 3400,- ikke-sakt-medlemmer. Tilmeldingsfrist: Senest 11. april For yderligere information se Tilmelding ved indbetaling af kursusgebyr til SAKT, Skandiabanken, Reg.nr. 6610, konto nr Ved tilmelding skriv venligst en mail til sakt@sakt.dk og oplys navn, og tlf.nr. Sted: Imperial Hotel, Vester Farimagsgade 9, 1606 Kbh. V. Tlf Pris: Kr ,00 for medlemmer af Foreningen EMDR Danmark og omfatter kursusmateriale, frokost, kaffe/te/vand/frugt og brød formiddag og eftermiddag. Pris for ikke-medlemmer er kr. 7110,00. Kursusarrangør: Foreningen EMDR Danmark. Tilmelding: Se under uddannelse og kurser. Udfyld tilmeldingsblanketten på skærmen og send pr. . (Følg vejledningen). Ved tilmelding indbetales depositum på kr ,00. Restbeløb indbetales senest mandag den 6. oktober Ved afmelding beregnes kr. 500,- i administrationsgebyr. Ved afmelding efter den 8. oktober 2008 refunderes kursusbeløbet ikke. Yderligere oplysninger om det faglige indhold af kursus: hos psykolog og formand for EMDR-Danmark Lene Jacobsen. lenejaco@post9.tele.dk. Tlf.: Møblerede lokaler til leje på dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. Velegnet til fx.samtale,coaching mv. Se mere: Nyt klinikfællesskab I naturskønne omgivelser i Stavtrup, Århus God parkering og bybusfor bindelse. 2 lyse, lydisolerede lokaler på 9 m 2 og 13 m 2 med udsigt, udlejes fra juni, juli. Naturen er velegnet til arb. m. processer, Mindfullness m.m. Fælles terrasse, venteværelse, spisestue, Internet m.m. Kontakt Mariann, , Lyse lokaler til leje Nørregade 41, Kbh. K. Priser fra DKK: 3.682,80 inkl. vand, varme, andel af fællesarealer. Se mere: København centrum Psykologerne Vesterbrogade 62 (ca. 50 psykologer tilknyttet) udlejer møblerede lokaler til samtaleterapi. Adgang til køkken/venterum. Husleje (inkl. varme, lys og rengøring) fra ca. 500 kr. til 1100 kr. pr. md. for én hverdag pr. uge. H.C. Hansen tlf Interessentselskabsandel i Psykologcenter Trekanten I/S til salg. Se annoncen på 42 Psykolog nyt

43 Rubrikannoncer Working with Shame and Developing Inner Compassion An Introduction to Compassion Focused Therapy 3 dages workshop med Paul Gilbert (UK) Århus, d august 2008 Deltagere: Indhold: Underviser: Kurset henvender sig primært til læger og psykologer med klientkontakt. (max 20 % andre faggrupper) Skam og selvkritik vides at spille en central rolle i forårsagelsen, udviklingen og fastholdelsen af en række lidelser og problemer (angst, depression, spise- og personlighedsforstyrrelser og undgåelse af at søge hjælp). Det er med udgangspunkt i denne viden, at Paul Gilbert afholder denne 3 dages workshop. Paul Gilbert er en af foregangsmændene inden for videreudviklingen af den kognitive terapi, og vil på workshoppen introducere, beskrive og anskueliggøre bl.a. Compassion Focused Therapy (CFT) og Compassionate Mind Training (CMT) i forhold til arbejdet med angst, depression og andre lidelser. Paul Gilbert professor i klinisk psykologi ved University of Derby og leder af the Mental Health Research Unit. Endvidere er han medlem af British Psychological Society og tidligere formand for British Association for Cognitive and Behaviour Psychotherapy (BABCP). Han har skrevet, undervist og forsket intensivt inden for områderne affektive lidelser og skam Undervisningen foregår på engelsk. Pris: Kr ,- inkl. materialer og forplejning Tilmeldingsfrist: 1. juli 2008 Tilmelding: Godkendelse: Skriftlig tilmelding på skema, der kan hentes på eller rekvireres hos Kognitiv Terapi Center Århus. Tilmeldingen er personlig og bindende. Kurset er godkendt under Dansk Psykolog Forenings ny og gamle ordning for flere specialistuddannelser. Se for specifikation. Kognitiv Terapi Center Århus Rolighedsvej 45B, 1.sal 8240 Risskov Tlf Supervisoruddannelser på psykodynamisk grundlag A. Supervisoruddannelse på specialistniveau, og Godkendt af Dansk Psykolog Forening med 30 timers supervisionsteori ( ) og 20 timer supervision af supervision ( ) til opnåelse af supervisorgodkendelse på specialistniveau efter ny ordning eller gammel ordning. Godkendelserne efter gammel ordning kan oplyses ved henvendelse. Omfang: 50 timer Tid: hver anden fredag fra , start d Pris: kr. (kan betales i rater) B. Supervision af andre faggrupper, 3.20 Godkendt af Dansk Psykolog Forening som modul i basisuddannelsen (3.20). Godkendelserne efter gammel ordning kan oplyses ved henvendelse. Omfang: 12 timer Tid: fredagene d.06.06, og , fra Pris: kr. Sted: Begge kurser foregår på Henrik Ibsens Vej 2, 1813 Frederiksberg. Underviser og supervisor: cand.psych. Ken Vagn Hansen, specialist og supervisor i psykoterapi og børnepsykologi. Yderligere oplysning og tilmelding ved henvendelse på telefon eller kenvagnhansen@mail.dk Forårsarrangement i Kreds Fyn Fredag den 23. maj 2008 TRAUMEBEHANDLING Kaffe og rundstykke kl. 9:30. Seminar kl Hotel Christiansminde, Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg, tlf , Underviser: Chefpsykolog Lars Sørensen forfatter til bogen Smertegrænsen. Indhold: Smertegrænsen. Voldsomme hændelser sætter sig voldsomme spor i krop, psyke og sjæl, og chokkets højstresstilstand er primært et kropsligt fænomen, der bør behandles som sådan. Lars Sørensen vil i sit oplæg komme ind på, hvordan man griber behandling an i forhold til traumatisering. Deltagerantal: 30. Seminaret er fortrinsvis for kredsens medlemmer. Pris & tilmelding: Deltagergebyr inkl. morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe 540,00 kr. Bindende tilmelding: Efter først-til-mølle-princippet senest mandag den 21. april Tilmelding sker ved indbetaling af kursusgebyr på konto i Nordea Bank: med oplysning om navn, arbejdssted og tlf. nr. Arrangører: Birthe Nørgaard Andersen, birthe.andersen@svendborg.dk, Eva Martensen-Larsen tlf , Irene Søndergård Psykolog nyt

44 Rubrikannoncer Forum for Relationsbehandling (FR) - et netværk af psykiatere og psykologer Seminar om Kognitiv og psykodynamisk psykoterapi -brudflader og fællesskaber Indhold I samarbejde med OTTO KERNBERG INSTITUTE OF PERSONALITY DISORDERS, NEW YORK indbydes til et 2 dages seminar om forholdet mellem kognitiv og psykodynamisk terapi. Seminaret har til hensigt at bidrage til en belysning af, hvorvidt, eller i hvilket omfang den kognitive og den psykodynamiske psykoterapi udgør så forskelligartede indgangsvinkler til psykoterapien, at de egentligt er uforenelige, eller hvorvidt der er tale om to hinanden supplerende tilgange. Underviser og supervisor PAMELA FOELSCH, Ph.d., professor og leder af uddannelsesprogrammet for terapeuter på OTTO KERNBERG INSTITUTE OF PERSONALITY DISORDERS, NEW YORK, er oprindeligt uddannet kognitiv psykoterapeut. Pamela Foelsch arbejder ud fra det standpunkt, at der er en sammenhæng imellem kognitive og psykodynamiske interventionsformer, hvilket afsæt hun i samarbejde med Otto Kernberg løbende udvikler og integrerer i udannelsesprogrammet for behandlerne på OTTO KERNBERG INSTITUTE OF PERSONALITY DISORDERS, NEW YORK. Form Med henblik på at belyse ligheder og forskelle vil seminaret veksle imellem teoretiske oplæg, supervision af cases og diskussioner, således at det bliver muligt at forholde sig til problematikken via flere tilgange. I supervisionerne vil der især blive lagt vægt på at analysere, hvilke tilgange en hhv. kognitiv og en psykodynamisk orienteret terapeut ville anvende på de forskellige tidspunkter i den foreliggende dialog. Der vil ved supervisionen bl.a. være mulighed for at fremlægge videooptagelse af caseforløb. Tidspunkt Torsdag kl Fredag kl Oversigt Torsdag formiddag Foredrag: Cognitive and Psychodynamic Therapy Similarities and Differences Casefremlæggelse, supervision og diskussion. Torsdag eftermiddag Foredrag: Cognitive and Psychodynamic interventions. Overview and Reflections Casefremlæggelse, supervision og diskussion. Fredag formiddag Foredrag: Treatment of higher levels of Personality Methods and Interventions. I Casefremlæggelse, supervision og diskussion. Fredag eftermiddag Foredrag: Treatment of higher levels of Personality Methods and Interventions. II Diskussion og afslutning For yderligere programoplysninger: Målgruppe Speciallæger i psykiatri, yngre læger, psykologer og øvrige faggrupper (i begrænset antal), der interesserer sig for psykoterapi inden for nævnte teorirammer. Pris Kr I prisen er inkluderet morgenmad frokost og eftermiddagskaffe for begge dage. For casesupervision tillægges et ekstragebyr på kr Sted Auditoriet, Århus Universitetshospital, Skovagervej 2, 8240 Risskov. Tilmelding Tilmelding sker ved indbetaling på Forum for Relationsbehandlings kontonr reg. nr Tilmeldingsfristen udløber d Husk at angive medlemsnr., navn og privatadresse. Kurset søges godkendt til specialistuddannelsen. Arrangører Seminaret arrangeres af Forum for Relationsbehandling et netværk af psykiatere og psykologer. Nærmere oplysninger hos praktiserende psykolog Niels-Ole Døssing: nod30@hotmail.com, tlf Center for Supervision (CS) ved Københavns & Aalborg Universitet arrangerer 2. danske konference om supervision Forskning og forskellighed i supervision Research and Diversity in Supervision Tid Torsdag kl og fredag d kl Sted Københavns Universitet, Amager, Emil Holms Kanal, (lille sidevej til Njalsgade), bygning 22; lokale (Metrostation Islands Brygge bus 12 og 33). Foredragsholdere Professor Sue Wheeler, University of Leicester, England: An International Agenda for Supervision Research: Where Shall We Start? Professor Nicholas Ladany, Lehigh University, Pennsylvania, USA: How to Conduct Effective and Ineffective Supervision. Professor Helge Rønnestad, Oslo Universitet, Norge: Terapeuters profesjonelle utvikling. Workshops Carla Caetano & Ulla Folke; Peter Elsass; Lone Frølund; Judy Gammelgaard; Liselotte Grünbaum; Allan Holmgren; Claus Haugaard Jacobsen; Nicholas Ladany; Matilde Lajer & Søren Aagaard; Karen Vibeke Mortensen; Jan Nielsen; Benedicte Schilling m.fl. Form Plenarforelæsninger, workshops og foredrag på engelsk og nordiske sprog. Pris Før : 2000 Dkr. Efter : 2500 Dkr. Kaffe/te + frokost inkluderet. Studerende: kr. Betalingsfrist: Senest Tilmelding sker ved 1) indbetaling af konferencegebyret til Danske Bank, Holmens Kanal 2, 1090 København K: regnr. 3001; kontonr ; Mærket: supkonf + navn på deltager; og 2) mail til Katja Krasnik: katja.krasnik@psy.ku.dk du modtager senere program og evt. andre oplysninger via mail. Arrangør Center for Supervision (CS) ved Københavns og Aalborg Universitet ved Claus Haugaard Jacobsen, Birgit Bork Mathiesen, Peter Elsass og Jan Nielsen. Mere information Jan Nielsen / jan.nielsen@psy.ku.dk / 44 Psykolog nyt

45 Side 4 Rubrikannoncer Kreds Storstrøm afholdelse af kurser: Storytelling II (fortsættelse af kursus afholdt i november 2007) 29. april 2008 kl Skipperkroen, Havnepladsen 10, 4720 Præstø Antal pladser: Max 30 Underviser: Psykolog Grethe Bruun, specialist og supervisor i Psykoterapi og Børnepsykologi, arbejder som psykolog i Psykologgruppen, Næstved. Pris inkl. moms: 1000 kr. (800 kr. + moms 200 kr.) + gebyr på 50 kr. ved ønske om fremsendelse af faktura. Tilmeldingsfrist: 16. april Voksenlivets udvikling 9. maj og 19. november 2008, kursusdagene er sammenhængende og tilmeldingen gælder begge dage Christinelund, Christinelundsvej 36, 4720 Præstø Antal pladser: Max 20 Kursusindhold: Henrik Lauridsen-Katborg leder sammen med sin hustru Ingrid Katborg Institut for Somatisk Psykologi og har i 25 år arbejdet med voksnes udvikling og forandringer. Kurset tager udgangspunkt i Henriks nye bog: Kærlighed, hengivelse og længsel. En bog om voksenudvikling. Han vil belyse træk ved voksenlivets udvikling ud fra et psykologisk, dybdepsykologisk og åndeligt/spirituelt perspektiv. Henrik Lauridsen-Katborg er specialist i psykoterapi og supervisor og har de sidste 20 år været optaget af sammenhængen mellem soma og psyke, og hvad der forårsager ændringsprocesser i psykoterapi. Pris inkl. moms: 2000 kr. (1600 kr. + moms 400 kr.) + gebyr på 50 kr. ved ønske om fremsendelse af faktura. Tilmeldingsfrist: 22. april 2008 Generel information: Ret ALTID forespørgsel om ledige pladser inden tilmelding til Susanne Thorsted på regionsyd@msn.com eller til Benedicte Reventlow på bere@vordingborg.dk HOLBERGGÅRD KONFERENCECENTER ved Vordingborg For kursister og undervisere med krav til velfungerende faciliteter i æstetiske rammer. Self-service, fuld forplejning eller et sted midt imellem Weekendophold, ugekurser, månedlange retræter Dejlige undervisningsrum, smukke stuer, fransk landkøkken Alle værelser har bad og køkken, altan og terrasse med udsigt til Storstrømmen Have- og parkanlæg på fire tønder land med tusindvis af roser, frugtlund og flere søer Ring og få et tilbud på dit næste kursusophold eller undervisningsdage. Se eller ring direkte Psykolog søger nyt job Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. Alene i januar 2008 var der opslået 68 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hver anden uge. 18. januar årgang Dansk Psykolog Forening Det sørgende menneske Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent så får du en mail, når der er spændende nyt. Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net. 1 Betaling skal være modtaget for at kunne deltage i kurset. Betaling skal ske til konto nr.: Ved ønske om fremsendelse af faktura, pålægges et gebyr på 50,- kr. Psykolog nyt

46 ! Når du søger job Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog sekretariatet/din tillidsrepræsentant Det er ALTID en god idé at kontakte Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Foreningen har Der kan være et særligt behov for at søge rådgivning, forud for en ansættelse. visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer kan tiltræde i psykologstillinger. Reglerne fremgår ne- behøver vejledning om efteruddannelsesaftaler. hvis du er offentligt ansat på gammelt lønsystem eller denfor. Stillinger i Psykolog Nyt Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentydning: følgende: Stillingsopslaget. Din ansøgning. Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt Seneste lønseddel. Dit curriculum vitae (CV/dataliste). ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk valget af dig til stillingen. En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen, du anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du skal tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end må heller ikke opsige din nuværende stilling, før DP s forhandling er afsluttet. afsluttet, før du kan tiltræde. det forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være Bag initialerne står Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, DPs faglige konsulenter holder øje med stillingsannoncerne i bladet. Stillingsmærker er altid forsynet med konsu- fx autorisation eller specialistud-dannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for lentens initial eller tillidsrepræsentantens navn: stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan J.An. Konsulent, cand.jur. forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din Jørgen Andersen, jan@dp.dk nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. E.Br. Konsulent, cand.jur. Elisabeth Brinch, ebr@dp.dk Der er tale om en privat ansættelse, og du bør L.E. Forhandlingschef, cand.rer.soc. rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om Lis Ethelberg, le@dp.dk løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en AC-overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles in- Ki.R. Konsulent, cand.scient.adm. Kim Røns holt, kir@dp.dk dividuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende Ni.K. Konsulent, cand.oecon. et kontraktudkast til os. Niels Kjeldsen, nik@dp.dk S.Kr. Konsulent, cand.jur. Sys Kromann, skr@dp.dk Stillinger opslået andre steder Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke AM.M. Konsulent, cand.scient.pol. er annonceret i Psykolog Nyt, kan søges. Men du må ikke Anne-Mette Marker, amm@dp.dk tiltræde eller underskrive kontrakt/ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure, som er beskrevet K.R. Konsulent, cand.scient.pol. Katrine Rafn, kr@dp.dk ovenfor under Stillinger i Psykolog Nyt. Ch.F. Konsulent, cand.jur. Charlotte Fornø, chf@dp.dk K.M.V. Konsulent, Cand.scient.pol. Kim Morgan Voss, kmv@dp.dk 46 Psykolog nyt

47 Psykologer til ALECTIA På grund af stor opgavetilgang søger vi nye kollegaer til henholdsvis Århus og Odense/Vejle. Har du lyst til en udfordrende og alsidig hver dag med spændende opgaver inden for det psykosociale område? Hvis ja, så kan du blive en del af en rådgivningsvirksomhed i rivende vækst. Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt fra personsamtaler til rådgivning om det psykiske arbejdsmiljø på strategisk niveau. Du ved meget om organisationers liv og levned, og du kan rådgive vores kunder om psykisk arbejdsmiljø indenfor såvel offentlige virksomheder som mejeri og byggeri og anlæg. Din profil Du er uddannet cand.psych. og har minimum to års rådgivererfaring indenfor det psykosociale område. Du har arbejdet med organisationsforhold og -udvikling og kan rådgive om sygefravær, stress og mobning. Du har erfaring med coaching/supervision og kan gennemføre krise- og personsamtaler, og så har du i øvrigt også lyst til at arbejde med projekter. Vi tilbyder Du bliver en del af ALECTIA Peoples psykologgruppe, hvor der vil være mulighed for at indgå i et tæt fagligt samarbejde med vores øvrige psykologer. Vi tilbyder en arbejdsplads med stor variation i opgaverne, hvor du kan være med til at skabe og udvikle din faglige profil, og hvor du vil få en hverdag, der er præget af faglig sparring, humor og begejstring for fagområdet. Kontakt og ansøgning Vi søger to psykologer, én til Århus-kontoret og én til Odense/Vejlekontoret. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise Terkildsen (Århus) på telefon eller afdelingsleder Jan Søe Dybdal (Odense/Vejle) på telefon Send venligst din ansøgning mærket Psykolog til ALECTIA, Teknikerbyen 34, 2830 Virum, ATT: Sarah Vinnes eller pr. savi@alectia.com. Ansøgningsfrist: Snarest muligt. Om ALECTIA ALECTIA er med mere end 750 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. Vi har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri, hospitaler, farma, bryggeri, mejeri, arbejdsmiljø samt vand og miljø. ALECTIA har kontorer i hele landet og projekter over hele verden. jan@dp.dk Psykolog nyt

48 Stillinger 48 Psykolog nyt

49 Stillinger Psykolog søges til Himmelev Behandlingshjem Himmelev Behandlingshjem er en institution under Region Sjælland og ligger i den nordlige del af Roskilde. Behandlingstilbuddene er rettet mod børn og unge med vanskeligheder inden for det autistiske spektrum, svære opmærksom-hedsforstyrrelser og andre tilgrænsende psykiatriske lidelser. Institutionen har 17 døgnpladser og 3 dagpladser, intern skole, samt en centergruppe, der yder ekspertise såvel internt som eksternt. Er du interesseret i forandringsprocesser, nytænkning, en sprudlende hverdag med masser af plads til visioner, en dejlig børnegruppe og kompetente kollegaer, så er du måske vores nye psykolog. Vi søger en psykolog - 37 timer pr. uge - med dokumenteret viden og erfaring inden for børneneurologi/børnepsykologi med lyst og evner til at varetage det psykologiske behandlingsansvar i tæt samarbejde med den pædagogiske ledelse og som endvidere har stort kendskab og viden inden for målgruppen. Du skal kunne manøvrere i en turbulent men spændende tid, hvor der er mange bolde i luften. Du skal kunne inspirere og formidle i skrift og tale samt arbejde systematisk og kreativt og samtidig være en person, som kan trives i en kompleks organisation. Vi skal til at bygge en ny institution skabe nye muligheder etablere udviklings og uddannelsescentret i en kontekst, hvor du også vil få en central rolle i samarbejdet med eksterne samarbejdsparter. Denne fase er under opbygning. Det daglige samarbejde foregår mellem psykologer, socialrådgiver, psykiater, lærere, pædagoger og ledelse, så derfor skal du have lyst til tværfagligt samarbejde. Vi er i alt 55 fastansatte medarbejdere. Psykologens faglige opgaver er at opbygge og videreudvikle forståelse af det enkelte barn i forhold til barnets behandlingsplan og i forhold til behandlingsarbejdet generelt. At medvirke i familierelaterede opgaver. At foretage supplerende psykologiske undersøgelser og give faglig rådgivning og vejledning. At undervise og yde ekstern ekspertise. Vi tilbyder dig rig mulighed for at videreudvikle jobbet og tage del i de kommende års nyskabelser. Læs det fulde opslag på Ansøgningen sendes til a HBKS@ra.dk Himmelev Behandlingshjem Søro Roskilde Mrk. ansøgning Region Sjælland er med over medarbejdere regionens største arbejdsplads med et budget på kr. 13 mia. Vi varetager opgaver indenfor sundhed, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner for i alt borgere. amm@dp.dk Psykolog nyt

50 Stillinger Klinisk psykolog Psykolog Ved den Sydvestjysk Sygehus Palliative Enhed er en stilling som klinisk psykolog ledig til besættelse snarest muligt. Den kliniske psykolog skal indgå i enheden, der er etableret som et tværfagligt team. Ansøgningen sendes til Klinikchef Henrik Jordening, Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg senest den 21. april Se hele stillingsopslaget på RSD Finsensgade Esbjerg Ph.d.-stipendium i Psykologi Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitetscenter udbyder hermed et 3-årigt samfinansieret ph.d.-stipendium inden for forskningsprogrammet Hverdagslivets socialpsykologi Yderligere oplysninger kan fås hos formanden for styregruppen for ph.d.-programmet Hverdagslivets socialpsykologi, professor Lars Dencik på tlf , lade@ruc.dk Stillingen skal søges på baggrund af det fulde opslag som findes på: Ansøgningsfristen er den 21. april 2008 kl jan@dp.dk Roskilde Universitetscenter blev grundlagt i Universitetet har knap studerende, omkring 1200 ansatte, hvoraf de ca. 500 er forskere, og et budget på mere end 600 mio. kr. Universitetet er organiseret i seks institutter, tre basisenheder, en fælles administration samt bibliotek. Psykolog - specialist/supervisor til Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling i Kolding. Vi ønsker en psykolog med specialistgodkendelse primært inden for det børnepsykologiske område (børneneuropsykologi, børnepsykologi eller psykotera -pi) med interesse i at påtage sig supervisionsopgaver. Det er muligt at knytte funktionen som uddannelseskoordinator for hele psykologgruppen til stillingen. Læs hele stillingsopslaget på RSD nr eller kontakt psykolog Torben Christiansen, tlf Ansøgning sendes til Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling, afdelingsledelsen v/ ledende lægesekretær Ann Marie S. Lauridsen, Kolding Sygehus, Skovvangen 2-8, 6000 Kolding eller via Ann.Marie.Sindt.Lauridsen@fks.regionsyddanmark.dk. Ansøgningsfrist: 14. april Skovvangen Kolding Opret jobagent på... TR: Torben Christensen, tlf Roskilde Universitetscenter kir@dp.dk 50 Psykolog nyt