Globalisering med omtanke

Transkript

1 DSU s. Kongres Globalisering med omtanke. Indledning I DSU mener vi, at globalisering som udgangspunkt er et godt fænomen. Det giver øget vækst i verden. Men vækst er ikke meget værd, hvis den ikke understøttes af sociale rettigheder og muligheder for mennesker. Derfor mener vi, at globaliseringen skal føres frem af politiske handlinger og ikke af de frie markedskræfter alene. Dette oplæg er en del af DSU s bud på en bedre verden, en mere lige og social verden. I oplæget har vi først og fremmest lagt fokus på den globale ulighed. Det gælder kløften mellem Nord og Syd, rig og fattig. Vi tager fat på væsentlige problemstillinger som ulandenes fremtid, samt handelsmuligheder, miljø og genopbygning efter krige. I DSU balancerer vi altid på en knivsæg. Vi er pragmatiske i vores tilgang. Men vi har også klare idealistiske ideer om, hvordan en bedre verden bør være, og vi vil gå langt i vores bestræbelse på at nå dette mål. Oplæget indeholder følgende: Globalisering med omtanke.... Indledning.... Verdenshandel.... Fair trade og toldmure.... Fagbevægelser og virksomheders sociale ansvar.... Udviklingsindsatsen.... Udviklingsplaner, gældslettelse og korruptionsbekæmpelse.... Kampen mod korruption.... Bekæmpelse af HIV og AIDS.... Miljøindsatsen.... Miljø i Danmark.... Miljø i EU.... Ligestilling.... Kvinder og fattigdom.... Genopbygning en vej til ligestilling.... Mennesker er ikke til salg..... Kvindehandel..... Børn.... Organhandel.... Kina... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

2 DSU s. Kongres FN s OTTE 0 MÅL ) Halvere fattigdommen. ) Sikre skolegang for alle børn. ) Sikre kvinder ligestilling. ) Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele. ) Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele. ) Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme. ) Sikre et bæredygtigt miljø. ) Skabe et globalt partnerskab for udvikling Verdenshandel. Fair trade og toldmure Frihandel øger velstanden for alle involverede lande. Oprettelsen af GATT og efterfølgende WTO har medført en markant liberalisering af verdenshandelen, og en faldende beskyttelse af nationale og regionale markeder. DSU ønsker, at Danmark skal arbejde for en fortsat reducering af protektionismen, dvs. afskaffelse af kvoter, toldsatser og statsstøtte, og for at sikre udviklingslandene adgang til de vestlige markeder. For at give udviklingslandene mulighed for opstart af deres egen produktion, bør de dog tillades visse former for markedsbeskyttelse i begrænsede perioder. Imidlertid skal EU ikke trække læsset alene. Store markeder som Kina, Rusland, Brasilien og Indien har alle højere toldsatser end EU og skal gennem WTO presses til at tilpasse deres satser og give udviklingslandene adgang. Derfor ønsker DSU en gennemgribende reform af WTO og IMF, hvor forholdene forbedres markant for udviklingslandene, bl.a. gennem et bedre tvistbilæggelsessystem samt ved at professionel juridisk kompetence stilles til rådighed for udviklingslandene, der ofte kommer til kort i de svære forhandlinger. Hvis udviklingslandene skal have reel adgang til de vestlige markeder, er afviklingen af EU s landbrugs- og eksportstøtte helt afgørende. Derfor kræver DSU at EU s landbrugsstøtte omlægges til uddannelses- og forskningsstøtte. Fremtidens Europa har brug for viden, forskning og uddannelse - ikke kunstigt dyre landbrugsvarer. Endvidere ønsker DSU, at en del af de europæiske udviklingsmidler øremærkes til oplysning og støtteprogrammer for landbrugsdrivende i udviklingslandene, så de får en fair chance for at producere efter EU-standarder.. Fagbevægelser og virksomheders sociale ansvar I en mere globaliseret verden flytter virksomheder efter de laveste produktionsomkostninger. DSU mener, at virksomhederne har et ansvar for at produktionen foregår under acceptable forhold, uanset hvor i verden det sker. Samtidig mener DSU, at et øget samarbejde mellem både nationale og internationale fagforeninger er nødvendigt, for at kunne lægge et politisk pres på producenterne om ordentlige arbejdsforhold. Det er nødvendigt, at fagforeningerne har adgang til at uddanne tillidsfolk

3 DSU s. Kongres og udbreder viden om basale menneskerettigheder og demokrati. Derfor ønsker DSU, at der oprettes et internationalt mærke, der kan sættes på varer, hvis producenter lever op til en række krav. Virksomhedernes arbejde med at opfylder kravene skal ske i samarbejde med fagforeningerne og kravene skal blandt andet gå ud på, at virksomhederne betaler deres ansatte en acceptabel løn, ikke bruger børnearbejde, tillader de ansatte at organisere sig, lever op til miljø- og arbejdsmiljøkrav og giver deres ansattes børn adgang til skolegang. Dette mærke skal udbredes til alle samfundets sektorer, herunder industriel produktion, landbrug, byggeri, transport og service. Det har indtil nu vist sig svært at opnå enighed om et fælles sæt regler for arbejdsforhold landene imellem. Derfor skal mærket administreres af en NGO, der skal fungere som international paraplyorganisation for de nationale fagbevægelser. For at bevare organisationens objektivitet og progressivitet skal topposterne og forskerstillingerne være tidsbegrænsede. Tidligere forsøg på globale, faglige netværk har manglet den sanktionsmulighed, som de vil få gennem administrationen af dette globale fair trademærke. Virksomhederne skal selv betale alle omkostninger, det måtte indebærer at få deres virksomhed godkendt af NGO en. Organisationen skal have mulighed for uanmeldte kontrolbesøg på virksomhederne i tilfælde af mistanke om manglende opfyldelse, af de opstillede krav. Dog skal det primært være producenterne, der selv skal være ansvarlige for at dokumentere, at de opfylder kravene, og derfor ønsker at kunne mærke deres varer med det nye fair trade-mærke.. Udviklingsindsatsen Danske udviklingsprojekter er blandt de mest effektive i verden. I sig selv er de danske projekter dog stadig kun en dråbe i havet. Derfor bør vi dele vores know-how med andre bistandsydende nationer for at maksimere effekten af hele den europæiske støtteindsats. Til forskel fra VK-regeringen mener DSU, at udviklingsprojekternes konkrete effekt og reelle gavn for mennesker er langt vigtigere end at støtte danske producenter. Derfor mener DSU, at det ikke skal være et krav at købe danske materialer til udviklingsprojekter, hvis man kunne have købt dem billigere et andet sted. DSU ønsker, at den danske udviklingsstøtte i videst muligt omfang ydes multilateralt for at styrke de internationale samarbejdsbestræbelser med udgangspunkt i FN s 0-mål. Derfor kræver DSU, at udviklingsministeren sætter en koordinering af medlemslandenes udviklingsydelser gennem EU øverst på sin dagsorden. DSU finder den borgerlige regerings nedskæringer på udviklingsbistanden fuldstændig uacceptable. Danmark skal tilbage i førersædet og igen være et foregangsland, der viser andre lande nødvendigheden af at yde udviklingsbistand. Derfor mener DSU, at Danmark allerede fra 00 skal give mindst én procent af vores årlige BNP som støtte til udviklingslandene. Det er Danmarks forpligtelse at gå i spidsen og presse vores samarbejdsnationer til, som minimum, at leve op til FN s krav om at yde mindst 0, procent af BNP i udviklingsbistand. DSU mener, at lande som ikke betaler 0, procent i ulandsbistand, skal afskæres fra at sidde i FN's sikkerhedsråd. Udviklingslande er dog undtaget fra dette krav. Ydermere ønsker DSU, at FN`s målsætninger om 0, % af BNP i udviklingsbistand skal skrives ind i EU-traktaten og dermed være et krav for alle medlemslande. Kommende, økonomiske dårligere stillede medlemmer af EU skal tilbydes en overgangsordning, der skal ende med fuld efterlevelse af FN s krav.

4 DSU s. Kongres Dårlig regeringsførelse, analfabetisme og lavt uddannelsesniveau, HIV og AIDS, udbredt korruption og tung gæld til udlandet fastholder udviklingslandene i dyb fattigdom og afskrækker private investorer fra at satse på verdens fattigste lande. Derfor mener DSU, at udviklingsmidlerne primært bør rettes mod bekæmpelsen af netop disse problemer. DSU accepterer naturligvis ikke, at udviklingslande anvender den danske ulandsbistand til at skære ned på egne sociale støtteprogrammer. Det skal derfor være et krav til ulandene der modtager dansk støtte, at de ikke flytter egne midler fra områder som sundhed og uddannelse over til eksempelvis militær oprustning. I lande med autoritært styre skal støtten i så vidt muligt omfang gives uden om regeringen, da det ikke må være muligt for en udemokratisk regering at tage den fattige befolkning som gidsler i kampen om ulandsbistand.. Udviklingsplaner For at få maksimalt udbytte af udviklingsmidlerne er det helt afgørende, at udviklingsprojekterne følges helt til dørs, og at de bliver selvbærende efter indsatsperiodens afslutning. Alle projekter skal derfor følges op fra både donor og modtagers side, så det kontrolleres, om projektet er blevet hensigtsmæssigt implementeret og viderebåret. Denne evaluering er et vigtigt redskab i udviklingen af fremtidige projekter, så man med reference til de involverede modtageres erfaringer kan opprioritere erfarede positive effekter og begrænse forfejlede koncepter.. Kampen mod korruption Korruption undergraver menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse. Samtidig svækker korruptionen økonomiske fremskridt i udviklingslandene. Korruption kan let udvikle sig til en kultur, hvor bestikkelse af politiet eller det at skulle vente uforholdsmæssigt længe på at få registreret en nystartet virksomhed er en del af dagligdagen i alt for mange lande. Desværre skabes også en udbredt opfattelse af, at visse embeder som en naturlig del af lønnen indeholder bestikkelse. For at bryde denne negative spiral og gøre op med en kulturel accept af korruption, er det derfor afgørende at forbedre lønforholdene. Det gælder især for de offentligt ansatte, så korruption ikke skal være en nødvendighed. Desuden er det nødvendigt at hæve befolkningens generelle uddannelsesniveau for at styrke civilsamfundets evne til at modstå presset. Det er en langsigtet udfordring, da der skal gøres op med selve strukturen i forvaltningen. En praksis, hvor mennesker ansættes pga. f.eks. familieforhold er ikke gavnlig. Ansatte bør udvælges efter kompetencer. For DSU er det afgørende, at Danmark ikke bidrager til at udbrede korruption. Indenfor de seneste år har der desværre været en række uheldige sager, hvor det er kommet frem, at danske eksportvirksomheder har anvendt bestikkelse for at nå deres mål. DSU mener, at der skal sættes hårdt in d overfor en sådan adfærd fra virksomhedernes side. DSU mener, at vestlige virksomheder også har et ansvar i bekæmpelsen af korruption. Statsmonopolerne må brydes for at sikre befolkningen adgang til ydelserne uden bestikkelse og kunstigt høje priser. For at sikre denne proces kræver DSU, at Danmark sætter sig i spidsen for at få alle OECD s medlemslande til at ratificere OECD s konvention, som gør virksomheders bestikkelse af udenlandske embedsmænd ulovlig og

5 DSU s. Kongres strafbar i virksomhedens hjemland. Velvidende, at dette i perioder kan besværliggøre investeringer i visse lande.. Bekæmpelse af HIV og AIDS Den største udfordring udviklingslandene står overfor i disse år, er den eskalerende HIV/AIDS-epidemi, der frarøver børn deres forældre, familier deres forsørgere, og staterne en stor del af deres arbejdsstyrke. Epidemien besværliggør fattigdomsbekæmpelse på stort set alle niveauer. Uddannelse er nødvendig for fremgang, men det kan vise sig umuligt at uddanne folk, der har stor risiko for at dø, før de får deres eksamen. Ligeledes finder mange virksomheder, der ellers kunne have bragt arbejdspladser til udviklingslandene, at deres produktion er bedre anbragt i et land, hvor arbejdsstyrken er mere stabil. Vi ved, hvad der skal til for at bekæmpe problemet: kondomer, AIDS-medicin og oplysning. Den katolske kirkes prædikener om afholdenhed og medicinalvirksomhedernes patenter har dog i høj grad besværliggjort den hidtidige indsats. Skal epidemien vendes, er det afgørende, at der indskrives en undtagelse i de internationale patentregler, så den livsforlængende medicin kan produceres billigst muligt, og forskningen i vacciner og helbredende midler bliver styrket. Verden er ikke tjent med at være afhængig af det frie markeds luner, slet ikke når det drejer sig om en dødelig epidemi, der har bredt sig globalt, og kun bliver værre uden massiv indsats nu. Derfor kræver DSU, at der under den instans under FN, som arbejder med at bekæmpe HIV og AIDS, UNAIDS, oprettes en forskerenhed, der skal forske intensivt i forebyggelse og helbredelse af HIV og AIDS. Denne enhed skal indgå i samarbejde med medicinalvirksomhederne for at opnå flere forskningsresultater i bekæmpelse af HIV og AIDS. Desuden skal patenttiden forkortes, og ulandene skal have adgang til medicin til en fordelagtig pris. DSU hilser Clinton-intiativet, hvor fire medicinalvirksomheder er gået sammen om at tilbyde billig medicin til de afrikanske lande, velkommen. Men dette initiativ er for lidt i sig selv. DSU respekterer generelt de internationale patentregler, men mener, at netop AIDS-epidemien har nået et niveau, hvor utraditionelle midler er nødvendige og verdenssamfundet må træde til. Derfor mener DSU, at patentreglerne bør ændres, så patenter på AIDS-medicin i fremtid kun gælder i år for u-lande. For I-lande skal reglerne fortsat gælde som i dag. Derfor gælder dette kun produktion til U-lande. DSU mener dog ikke, at den billige medicin skal kunne eksporteres til I-lande. DSU mener, at verden har mere brug for billig AIDS-medicin end forskning i potenspiller og hårtabsmidler.. Miljøindsatsen Lande, der før var landbrugsbaserede, industrialiseres. Det kan overordnet betyde en øget levestandard og giver befolkningen mulighed for forbrugsgoder som f.eks. biler, adgang til rindende vand og opvarmede huse. Denne udvikling hilser vi velkommen. Den nuværende situation, hvor 0 % af verdensbefolkningen bruger 0 % af verdens ressourcer er fra et globalt ulighedsperspektiv ikke acceptabelt. Vi er dog opmærksomme på, at massiv stigning i forbruget af ressourcer vil få konsekvenser for verdenens miljø. Vi mener, at de negative konsekvenser skal stoppes og ikke væksten. Derfor mener DSU, at der satses massivt på de såkaldte nye energiformer, som vand-, vind-, brint og solenergi. På denne måde flyttes fokus fra fossile brændstoffer med højt CO -udslipsniveau og nukleare former, der nok ikke forurener umiddelbart, men forudsætter et højt vedligeholdelsesniveau, som fattige lande ikke har ressourcer til at opretholde.

6 DSU s. Kongres DSU ønsker, at der i ulandsbistand og erhvervsfremstød skal lægges vægt på bæredygtige energiformer. Vi mener ikke, at ulandene skal betale samme pris for deres industrialisering, som de vestlige lande har gjort i form af miljøskader. Samt at den alternative energiform i nogle tilfælde vil gøre lande fri for at importere olie.. Miljø i Danmark For at styrke overgangen til bæredygtige energiformer mener vi DSU, at Danmark må gå forrest. Det betyder massiv forskning på området. Desuden skal der gennem et tæt samarbejde mellem erhvervsliv og stat ikke blot udvikles, men også produceres bæredygtig energi i Danmark i startperioden. Vi ønsker ikke længerevarende statsstøtte. Men mener at Danmark skal satse på at producere prototyper. DSU mener, det går for langsomt med opfyldelsen af Kyoto-kravene. Vi har i årevis været imod handlen med CO-kvoter mellem rige og fattige lande. Vi er imod af flere grunde: Det mindsker ikke COudslippet nok og det bremser væksten i de lande, der frasælger COkvoterne. Alternativt kunne der indføres et bøde- gevinstsystem, der giver mulighed for at belønne et lavt COudslipsniveau, og samtidigt give mulighed for at give bøde for høje udslip. Der skal fra statens side gives tilskud til alternativ energi ved alt nybyggeri og større ombygninger.. Miljø i EU Forurening kender ingen grænser. I kampen for et mere bæredygtigt miljø er det nødvendigt med høje standarder på miljøområdet i første omgang internt i EU. I DSU mener vi, at fokus skal flyttes fra producenternes rettigheder til forbrugernes og miljøets. Vi mener, at det er uacceptabelt, at danske virksomheder producerer til standarter, der ikke ville kunne godkendes i Danmark, blot fordi den fysiske produktion er flyttet til et andet EUland. DSU kræver, at der gennem EU-lovgivning stilles krav til dette, men samtidig erkender vi, at mange nye EU-lande vil få svært ved at leve op til kravene, og skal have økonomisk hjælp til at efterleve disse krav for at beholde deres konkurrenceevne.. Ligestilling mellem kønnene Kvinder er markant dårligere stillet end mænd i det meste af verden, hvilket naturligvis har betydning for kvinderne selv men også for den generelle udvikling i mange lande. En højere grad af ligestilling er en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse og en ordentlig genopbygning efter krig. Derfor mener DSU, at der skal sættes meget større fokus på ligestilling i udviklingsarbejdet.. Kvinder og fattigdom Fattigdom i tredje verdens lande rammer kvinder dobbelt. Kvinderne er særligt udsatte med hensyn til følgerne af uønsket graviditet, hiv/aids og vold i hjemmet, fordi de hverken har magt eller mulighed for selv at bestemme, hvem de vil gå i seng med, og om der skal anvendes prævention. Det skal være en global rettighed for alle kvinder at kunne bestemme over egen krop, herunder at få en abort. DSU fordømmer på det kraftigste kvindelig omskæring og kræver at FN strammer reglerne markant og forbedrer bekæmpelsen af denne mishandling af kvinder. Kvinderne er også dårligere stillede

7 DSU s. Kongres økonomisk, juridisk og socialt, hvilket er en negativ spiral, idet det bl.a. medfører dårligere uddannelse af piger end drenge. Hvis vi skal leve op til FN s 0 mål, er det nødvendigt at sætte ind på en række områder. DSU mener, at de kontrakter vi har med lande, som modtager ulandsbistand, skal indeholde særlige krav, der skal sikre ligestillingen. Endvidere ønsker DSU, at der i Danmarks udviklingsbistand øremærkes en særlig bistand til kvinder. Dette vil kvinder i u- landene mulighed for selvstændigt at drive erhvervsvirksomhed. På den måde frigøres kvinder fra hjemme og deres muligheder forbedres. Konkret ønsker DSU, at landene ratificerer og implementerer FN s Kvindekonvention samt indfører og håndhæver lovgivning, som forbyder diskrimination og vold samt beskytter kvinders rettigheder. Der skal internt i landene fastsættes en laveste aldersgrænse for giftermål på år og arbejdes for, at mænd i højere grad inddrages i spørgsmål om kvinders rettigheder og om reproduktiv sundhed. Herudover er det væsentligt, at kvinders adgang til lønarbejde, uddannelse, jord, kredit, sundhed og indflydelse, prioriteres og tænkes ind i alle udviklingsinitiativer. DSU ønsker også, at der skal arbejdes for, at resten af EU landende opsætter lignende krav i forbindelse med udeling af bistandsmidler.. Genopbygning en vej til ligestilling Når lande genopbygges efter krige, er det ikke kun et spørgsmål om at sikre formelle rettigheder i de nye demokratier. I lande der er præget af religiøs fundamentalisme, får kvinderne i meget ringere grad end mændene del i de nye frihedsrettigheder Det er derfor nødvendigt også at ændre kulturen for, at sikre de uformelle rettigheder. Inddragelsen af lokale kvinder har vist sig utroligt givtigt i freds- og genopbygningsprocesser. Kvinderne har ofte ikke selv deltaget direkte i de væbnede konflikter og fungerer derfor bedre som mæglere end mænd. En mere ligelig deltagelse af mænd og kvinder vil desuden sikre fokus på kvinders sikkerhed, sundhed, uddannelse og generelle sociale aspekter. I lande som Irak og Afghanistan, der er plagede af religiøs fundamentalisme, har kvindernes deltagelse i genopbygningsprocesserne desuden stor symbolværdi og kan på sigt gavne kvindernes mulighed for medbestemmelse og ligestilling. Til trods for det generelt høje uddannelsesniveau blandt kvinderne i Irak har man ikke formået at give dem den væsentlige rolle i freds- og genopbygningsprocessen, de fortjener at spille. Derfor mener DSU, at Danmark må fremsætte et ufravigeligt krav til de involverede lande om, at kvinder skal inddrages i denne vigtige proces nu. FN har vedtaget en resolution, der skal sikre, at flere kvinder inddrages i freds- og genopbygningsprocesser. Desværre er resultaterne svære at spore i praksis, fordi resolutionen er skrevet i generelle vendinger, der ikke er forpligtende nok. Derfor ønsker DSU, at den danske udenrigsminister arbejder for vedtagelsen af en mere forpligtende resolution. Denne resolution skal indeholde minimumskrav til repræsentationen af lokale kvinder i genopbygningsprocesser, og et ambitiøst krav til FN selv om, at 0 % af FN s udsendte embedsmænd og repræsentanter fra 00 og fremefter skal være kvinder.

8 DSU s. Kongres Mennesker er ikke til salg.. Kvindehandel Menneskehandel er et af de mest brutale udtryk for verdens massive ulighed mellem rig og fattig, og problemet er stadig stigende. Der er ingen etiske og moralske grænser for, hvad der sælges på det illegale marked, og derfor må det internationale samfund sætte grænserne. Handel med kvinder til prostitution er et globalt problem, der også rammer Danmark. Alene her i landet skønnes det, at der befinder sig op imod.000 handlede kvinder som prostituerede. Derfor er det bydende nødvendigt, at der sættes ind mod den organiserede kvindehandel. Opklaringsarbejdet skal gøres lettere, og kvindernes sikkerhed skal forbedres. Derfor foreslår DSU, at handlede kvinder, der hjælper med opklaringsarbejdet, skal kunne få midlertidig opholdstilladelse på op til seks måneder og psykologbistand, hvis dette er nødvendigt. Efter opholdstilladelsens udløb skal kvinderne tilbydes hjælp til at genetablere sig i deres hjemland og mulighed for et liv uden frygt for bagmændenes repressalier eller risiko for igen at blive handlet. Trafficking er et fælles europæisk problem, og derfor kræver DSU en fælles europæisk løsning. EU må i samarbejde med NGO ere koordinere en fælles indsats for at fremme kvindernes sikkerhed, og for at kvinderne får mulighed for at reetablere sig i sikkerhed, når de vender tilbage... Børn Ved krig, naturkatastrofer og samfundsmæssig ustabilitet rammes børn altid hårdest. Børn, der mister deres forældre bliver lette ofre for menneskehandel, seksuelle overgreb, prostitution og illegal adoption. Derfor mener DSU, at børns sikkerhed er af højeste prioritet i forbindelse med hjælpearbejde i ustabile områder. I samarbejde med internationale organisationer, der arbejder for børns rettigheder og sikkerhed, bør der under den FN-institution, der arbejder med udviklingsarbejde med børn som særlig målgruppe, UNICEF, koordineres globalt gældende retningslinier og handlingsplaner til sikring af børn i forbindelse med krig og katastrofer. Det betyder blandt andet, at man skal oprette centre, hvor børn, der enten har mistet eller er blevet væk fra deres forældre, kan finde tryghed i en krisesituation. Samtidig skal en internationalt koordineret adoptionsaftale sikre, at de børn, der lades alene tilbage i kriser hurtigt kan adopteres internt i landet eller til udlandet. Mange børn bliver også tvunget til at arbejde hårdt. Millioner af verdens fattigste børn lever hver dag et liv under stærkt uacceptable forhold og må I en meget ung alder arbejde hårdt. Mange af de børn, der hver dag arbejder med livet som indsats, gør det af yderste nødvendighed, fordi det er det eneste håb familien har for at overleve. DSU vil ikke en løsning, der kommer til at gå ud over børnene ved for eksempelvis at forbyde børnene at arbejde. DSU ønsker en løsning, der først og fremmest beskytter barnets tarv. Derfor skal FN sætte alvorligt ind på at udrydde børnearbejde ved at fjerne grundlaget herfor. Kravene til virksomheder, der bruger børn som arbejdskraft skal skærpes og kontrolleres af eksterne myndigheder.

9 DSU s. Kongres 0. Organhandel DSU vender sig stærkt imod organhandel, der er en grov udnyttelse af verdens fattigste. Vi anerkender den frustration, mange kan opleve i forbindelse med behov for organtransplantation, men mener, at behovet må løses på en anden måde end ved udnyttelse af desperat fattige mennesker. Derfor mener DSU, at alle EU-borgere fremover automatisk skal tilmeldes et fælles organdonorregister ved fødslen. Forældre eller værger for børn under år skal dog have myndighed til at modsætte sig donation. Herefter kan man til enhver tid aktivt framelde sig, hvis man ikke ønsker at donere. Dette modsat i dag, hvor man aktivt skal bede om at blive registreret. Vi tror på, at en automatisk registrering vil sikre flere organer til donation herhjemme, og at den manglende tilmelding til det nuværende register handler mere om manglende stillingtagen end om uvilje til at hjælpe medmennesker med behov for transplantation. Med et sådan fælles organdonorregister forventer DSU, at Europa i løbet af en årrække vil blive selvforsynende med organer, hvorved den globale efterspørgsel vil falde markant.