Visionskatalog nyt psykiatrisk hospital vejle

Transkript

1 Visionskatalog nyt psykiatrisk hospital vejle Page 1 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

2 Indholdsfortegnelse Intro Baggrund for kataloget Visionskataloget i forhold til Fremtidens Psykiatri Hvordan anvendes kataloget Oversigt over opbygningen. 7 Visionsidé Visionskriterier Visionsidéen for fremtidens psykiatriske hospital. 10 Visonsidéens kernefortælling. 11 Patientens oplevelse af fremtidens psykiatriske patienthotel. 12 Principper Visionens fire principper Inddragelse og aktivering af patienter 15 Den positive og håbefulde tilgang. 16 Sammenhængende patientforløb med patienten i centrum 17 Nudging og aktiverende arkitektur. 18 Scenarier Den perfekte modtagelse. 20 Meningsfuld aktivitet og bevægelse. 24 Sansestimuli og fleksibilitet. 28 Naturen. 32 integreret. 32 Aktivering af ressourcer og det sociale liv. 36 Den gode. 40 arbejdsplads 40 Koncepteksempler Opsummering Appendiks Udfordringer på det psykiatriske hospital 51 Idéer. 55 Personaer. 56 Page 2 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

3 Intro Der skal opføres et nyt psykiatrisk hospital i Vejle i et offentligprivat partnerskab som led i psykiatri-planen, Fremtidens Psykiatri. Afdelingen skal stå færdig i 2016 og det bliver det første hospital i Danmark, som opføres i et offentlig-privat partnerskab. Det fordrer en god forberedelse fra den offentlige parts side, hvor man både dykker ned og afdækker brugernes nuværende erfaringer fra det psykiatriske hospital for at finde ud af, hvad der er vigtigt at tage højde for i et kommende byggeri. Men forberedelsen ligger også i at afdække fremtidige behov som følge af bl.a. nye strukturelle og teknologiske udviklingstendenser samt at skabe rum for udviklingen af nye idéer og tanker, som kan højne innovationsniveauet og fremtidssikre hospitalet. Syddansk Sundhedsinnovation har i den sammenhæng valgt at indlede et samarbejde med idé- og designbureauet Hatch & Bloom, som har flere års erfaringer omkring innovations- og designprocesser i det offentlige. Dette visionskatalog skal ses som et resultat af den første proces i byggeriets initiativfase, hvor Syddansk Sundhedsinnovation og Hatch & Bloom har faciliteret en behovs- og idégeneringsproces sammen med det psykiatriske hospitals brugere: medarbejdere, patienter og pårørende. Syddansk Sundhedsinnovation fik til opgave i forsommeren 2012 at lede en brugerproces, hvor formålet har været at bidrage til at: Fremtidssikre i forhold til nye behandlingsformer og organisering Skabe innovative løsninger for både byggeri og drift Understøtte fusionsprocessen mellem afdelinger Bringe viden fra både medarbejdere, patienter og pårørende i spil. Page 3 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

4 Baggrund for kataloget Visionskataloget bygger på tre elementer, der også har været en kronologisk struktur gennem brugerprocessen. DESK-RESEARCH Vi har hentet inspiration ved at inddrage fremtidsforskning, erfaringer fra andre psykiatriske hospitaler og fra andre brancher. Bl.a. har et tæt samarbejde med Philips designafdeling i Eindhoven givet idéer til, hvordan sansestimuli og lys kan tænkes multifunktionelt i forskellige rumløsninger. Og en lignende brugerproces, gennemført i Region Sjælland af Sjællands Sundhedsinnovation, har også været inspirationskilde. FELTARBEJDE Vi har besøgt det nuværende hospital og har afdækket patientens rejse fra indlæggelse til udskrivning. Dette er bl.a. sket gennem en indlæggelse i to døgn samt gennem supplerende brugerobservationer, brugerdagbøger og interviews med medarbejdere, patienter, pårørende og tidligere patienter. IdéGENERING Gennem fire workshops har alle brugergrupper deltaget i at udvikle idéer til fremtidens hospital. Vi har arbejdet med analogier og kreative benspænd for at åbne for nye tanker om, hvordan et psykiatrisk hospital skal opleves og fungere. Visionskataloget samler hermed både idéer og erfaringer fra den nuværende psykiatri repræsenteret ved brugernes deltagelse, men også nye tendenser inden for arkitektur og sygehusbyggeri. Page 4 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

5 Visionskataloget i forhold til Fremtidens Psykiatri I visionskataloget præsenteres først en overordnet visionsidé for det nye psykiatriske hospital. Visionsidéen forholder sig som sådan ikke til forskellige psykiatriplaner eller visioner, men tager selvfølgelig udgangspunkt i den virkelighed, der vil møde patienterne på fremtidens psykiatriske hospital og som til dels vil være resultatet af en række politiske beslutninger. For overskuelighedens skyld vil vi afslutningsvis opsummere, hvor der er samspil mellem de eksisterende planer for psykiatriens byggerier og visionskataloget og hvor nye tanker præsenteres. Fremover vil man i psykiatrien fremskynde flere accelererede forløb og flere ambulante indlæggelser, således at lokalpsykiatrien vil få ansvar for endnu flere patienter end i dag. Det betyder, at den patientsammensætning, man i dag ser på de psykiatriske afdelinger, ikke vil være den samme. Det kommende hospital vil i højere grad være for de mest intensive og komplekse tilstande, som kræver indlæggelse hele døgnet, og hvor rammerne understøtter en intensiv indsats i en kort periode. Det er samtidig fysiske rammer, hvor tvang minimeres og hvor omgivelserne stimulerer til aktivitet og fysisk udfoldelse. I store træk er visionskataloget i overensstemmelse med og i forlængelse af de overvejelser, som ligger i psykiatriplanen Fremtidens Psykiatri, 2008 og i Generalplanen fra Men denne brugerproces har givet en række bidrag til, hvordan rammerne og retningslinjerne, der er opstillet i planerne, kan udfoldes og operationaliseres i forhold til projekteringen af det konkrete nye psykiatriske hospital i Vejle. Page 5 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

6 Hvordan anvendes kataloget I visionskataloget præsenteres først en overordnet visionsidé for det nye psykiatriske hospital. Visionsidéen er kendetegnet ved at samle de findings og idéer brugerprocessen har affødt i én overskrift. Overskriften anslår en tematik, der har været en rød tråd igennem processen og peger på en ny måde at italesætte det psykiatriske hospital på. Efter en gennemgang af de seks scenarier, præsenteres seks koncepteksempler for at eksemplificere, hvordan visionskatalogets principper og scenarier kan tage konkret form. Eksemplerne er en videre bearbejdning af brugernes rå ideer, men er stadig blot konceptskitser. Formulering af visionsidéen er et skridt på vejen mod at skabe et nyt mindset omkring psykiatrien, hvor patienten i højere grad er i centrum som medansvarlig aktør. Hospitalet danner den helbredende, sammenhængende og grundlæggende ramme om behandlingen. Visionsidéen gør op med den traditionelle antagelse af, hvad et psykiatrisk hospital er og sætter kursen mod fremtiden. Vi har derefter opstillet fire principper for, hvordan visionsidéen skal udfoldes. Det er principper, som vedrører både fysiske og organisatoriske aspekter af et psykiatrisk hospital. Efterfølgende præsenteres i alt seks scenarier. Et scenarie er et billede på det kommende hospital. Det behandler ikke alle aspekter af et hospital, men er formuleret ud fra temaer, hvor brugerinputs ene har haft en særlig tyngde. Målet med scenarierne er at etablere et fælles inspirations- og referencegrundlag, som kan danne baggrund for en drøftelse af de funktioner og forventninger, der skal opfyldes og indfries i det nye psykiatriske hospital. Page 6 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

7 Oversigt over opbygningen PRINCIP 1 BRUGER INPUTS VISIONS- IDÉ PRINCIP 2 6 SCENARIER 6 EKSEMPLER PRINCIP 3 PRINCIP 4 Page 7 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

8 Visionsidé Page 8 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

9 Visionskriterier Når vi giver hinanden lov til at drømme, som vi har tilladt os i denne brugerproces, viser det siger, at brugerne har nogle klare billeder af, hvordan hospitalet kan tænkes helt anderledes end det psykiatriske hospital, hovedparten kender i dag. Det, som brugerne peger på er vigtige kriterier er: Et hospital, som i sin tænkning og udtryk er innovativt Et hospital, hvor ressourcerne både medarbejdere, patienter og evt. pårørendes ressourcer udnyttes effektiv Et hospital, hvor medarbejdere og patienter kan føles sig trygge Et hospital, hvor der i højere grad er plads til fagligheden Et hospital, der er en bro tilbage til livet Et hospital, der tager bevægelse og aktivitet med ind i den terapeutiske behandling Et hospital, der fokuserer på mennesket og ikke blot diagnosen. Page 9 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

10 Visionsidéen for fremtidens psykiatriske hospital Fremtidens psykiatriske patienthotel Page 10 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

11 Visonsidéens kernefortælling Fremtidens psykiatriske hospital er mere end et hospital. Det er stedet, hvor man kommer hen, for hurtigst muligt at komme væk igen. Styrket igennem opholdet og stærkt på vej til at blive rask eller mere velfungerende. Under opholdet er man patient, men en patient, der selv bidrager og deltager i sit forløb, hvis man har mulighed for det. Fremtidens psykiatriske patienthotel er hele vejen igennem tilrettelagt og indrettet til ét formål: Patienten skal blive rask nok til at klare sig selv. Derfor er alle midler taget i brug og den arkitektoniske ramme er en aktiv og integreret del af behandlingen. Hospitalet er en slags hotel. Det er designet til, at opholdet bliver optimalt og mest befordrende for helbredelsen. Som på et hotel er man ikke hjemme og ved at opholdet er midlertidigt. Omgivelserne er behagelige og tilrettelagt efter at imødekomme ens behov, skabe retning og indgyde håb. Medarbejderne er centrale aktører i tæt samarbejde og integrerede forløb skaber de sammenhængende og meningsfulde behandlinger. Page 11 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

12 Patientens oplevelse af fremtidens psykiatriske patienthotel Fremtidens psykiatriske hospital er et sted, hvor jeg bliver mødt præcis der, hvor jeg er. Da jeg ankommer til hospitalet, har jeg det ikke godt. Jeg bliver modtaget personligt med det samme og får forklaret, hvad der skal ske. Jeg har min bror med og vi får lov at sætte os ned sammen. Han bliver inddraget i mit forløb og taget med på råd. Vi befinder os i en slags opholdsstue. Det føles rart og hjemligt, men samtidig kan jeg godt se, at jeg ikke er hjemme, at her er nogle der kan hjælpe mig, at jeg er i professionelle hænder. Lys og luft omkring os giver mig følelsen af ro og tillid. De første par dage får jeg ro, tid til samtaler og der bliver lagt en plan for mit forløb. Mit forløb er særligt designet og tilrettelagt for mig og hospitalet opleves lidt som en slags hotel. Jeg kan være privat på mit værelse og kan deltage i det sociale, når jeg har behov. bedre og mulighederne er der. I løbet af dagen deltager jeg i terapeutiske aktiviteter går ture, hører musik, er ude i sansehaven eller jeg sidder blot og sysler med at tegne eller læse. Det er helt op til mig og mine behov, men der er fokus på, at jeg deltager og følger min plan. Jeg skal blive rask, så jeg kan komme hjem igen. Der er også plads og rum til, at jeg kan holde kontakt til livet udenfor. Min bror kommer ofte og efterhånden som jeg får det bedre også et par venner. Flere gange møder jeg tidligere patienter, som kommer på hospitalet. De hjælper os med forskellige aktiviteter og sammen tager vi ud på små ture. Da jeg bliver udskrevet, tager en af dem med mig hjem og hjælper med de praktiske ting. Det føles trygt; hun kender mit forløb på hospitalet og er nu også en del af mit netværk. Min behandling er integreret i hverdagen på hospitalet, jeg gør selv en masse for at få det Page 12 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

13 Principper Page 13 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

14 Visionens fire principper Principperne er de gennemgående tilgange, som bruges til at udfolde visionsidéen: Inddragelse og aktivering af patienter Den positive og håbefulde tilgang Sammenhængende patientforløb med patienten i centrum Nudging og aktiverende arkitektur. Page 14 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

15 Princip 1 Inddragelse og aktivering af patienter Vi står over for en fremtid, hvor arbejdsstyrken bliver mindre og velfærdsstaten er sat under pres. Det er nødvendigt at tænke udnyttelse og frigørelse af ressourcer på helt nye måder. Et princip er derfor, at hospitalet skal aktivere egne ressourcer og hidtil skjulte ressourcer. Det er ressourcer i bred forstand tænkt som kolleger fra andre afsnit eller hospitaler, som patienter, tidligere patienter, frivillige, pårørende og patientorganisationer. Der vil i fremtiden være et større spænd mellem ressourcestærke og ressourcesvage patienter. Dette større spektrum skal tages i betragtning, når der arbejdes med aktivering af ressourcer. Der er en gruppe patienter, som har dårlige livsvilkår under indlæggelsen, men der er også en gruppe mere ressourcestærke, som forventer at have styring over eget liv også på det psykiatriske hospital. De (pårørende) er en stor ressource. Og derfor skal de jo også passes på hvis der er behov for det. De kan jo godt være i en periode, hvor de er brugt op, medarbejder om pårørende. Man bliver meget umyndiggjort. Det kunne jeg se på mange af mine medpatienter. De kommer fra mere eller mindre lederstillinger. Så bliver de psykisk syge og bliver behandlet som små børn. Man skal se på de ressourcer folk har, patient, tidligere indlagt. Page 15 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

16 Princip 2 Den positive og håbefulde tilgang Et klart behov, som afdækkes i brugerprocessen er behovet for et hospital, der indgyder håb og positivitet. Som et supplement til de mere tørre facts om sygdom og diagnoser. Også medarbejderne får øget arbejdsglæde ved at fokusere på håbet og de patientforløb, hvor det lykkes. Deres daglige indsats giver mening, når de kan følge patienterne til dørs. Ofte angiver patienterne selv, at det er de små nære ting i hverdagen, der får betydning for patienternes opfattelse af hospital. Det kan være en buket blomster, en gåtur i haven eller en småkage til aftenkaffen. For den daglige oplevelse af kvalitet og nydelse kan være det lille og sikre skridt i en helbredelsesproces. Den håbefulde og positive tilgang kan tænkes ind i alle led i patientrejsen. Malerummet gjorde, at jeg glemte min sygdom, mens jeg var der. Jeg fik noget at glæde mig over. Det, at få en halv eller en hel time om dagen. Små skridt er vejen ud af depression. At man hver dag får en lille positiv oplevelse, patient, tidligere indlagt. Håbløsheden fylder meget på psyk og det er det værste. Der er brug for et forum, hvor patienter, pårørende og professionelle kan sparke håb og inspiration ind i folk, mandlig patient. Page 16 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

17 Princip 3 Sammenhængende patientforløb med patienten i centrum I hele sundhedsvæsenet arbejdes der med at skabe en større sammenhænge mellem sektorer, så patienter ikke føler sig kastet mellem instanser og skal starte forfra gentagne gange. Det dræner patienterne for energi og skaber frustration og modvilje mod behandlingssystemet. Udfordringen er, at mange af patienterne er så dårlige, at det er svært at inddrage dem i planlægningen. Her kan man igennem klar kommunikation med patient og pårørende skabe mere sammenhæng. Ved at give gennemgående personer i patientens liv, fx et familiemedlem, en socialrådgiver eller en arbejdsgiver, plads på hospitalet, vil patienten opleve en sammenhæng og integration med verden udenfor. Igennem indretning og brug af wayfindings, lys, services m.m. kan man give patienter en indikation af, hvor de er i deres forløb og hvad deres rolle er undervejs bare ved at opleve rummet. Det er rart at have gennemgående kontaktpersonaler. Man kommer til at kende dem, så det er nemmere at betro sig til dem. De er altid med mig til ECT. Det er betryggende. De ser og hører for mig, kvindelig patient. Jeg havde siddet og fortalt en læge om mit forløb i fire timer, hvilket var drænende i sig selv. Der blev ud fra min fortælling skrevet en journal. De næste to læger, som skulle tilse mig, havde ikke læst min journal og startede med at spørge om de samme ting, som jeg allerede havde svaret på, patient, tidligere indlagt. Page 17 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

18 Princip 4 Nudging og aktiverende arkitektur Principper om nudging og aktiverende arkitektur anvendes i dag ofte i indretning og planlægning af både offentlige og private bygninger. Tanken er at selve indretningen, anvendelse af materialer, wayfindingsystemer etc i sig selv er med til at fremme en særlig adfærd. I fremtidens psykiatriske hospital skal disse principper primært bruges til at integrere behandlingen, som fx motion, aktivitet og fordybelse, i selve bygningen. Nudging betyder egentlig et let umærkeligt puf i den rigtige retning. Hensigten er at skabe en følelse af, at man selv tager beslutningen, men i virkeligheden bliver man hjulpet en lille smule på vej. Dette kan gøres med små tegn, dekoration, farver, skiltning og indretning. I den arkitektoniske planlægning kan der arbejdes med større rumlige elementer som fx trapper og rumforløb, der ansporer til bevægelse. Og eksempelvis integration af transparente vægge og visuel kontakt mellem inde/ude og forskellige funktioner, der giver følelsen af ro og overblik. Generelt indtænkes disponering og placering af rum og zoner så de fremmer behandlingen bedst muligt. Det er svært at få patienterne i gang, vi forsøger at motivere til motion, men patienterne er ofte demotiveret, kvindelig medarbejder. Vi har sådan et stort aktivitetsrum med billard-borde, men der er ingen, der bruger rummet, kvindelig patient. Page 18 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

19 Scenarier Page 19 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

20 Scenarie 1: Den perfekte modtagelse Page 20 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

21 Scenarie 1 Den perfekte modtagelse Modtagelsen af nye patienter er afgørende for, hvordan deres forløb bliver. På fremtidens psykiatriske hospital er der skabt de rette rammer omkring modtagelsen. Her møder patienten for første gang hospitalet og påbegynder det forløb, der skal resultere i bedring og udskrivelse. De fysiske omgivelser er venlige og respektfulde og designet til at give tryghed og ro omkring modtagelsen. Der er plads til, at patienten har pårørende med og rum til, at man kan snakke privat og uforstyrret uden at føle sig lukket inde. Transparens og åbenhed medvirker til at give overblik og tryghed. Rammerne opleves som professionelle, men ikke kliniske. Hyggelige, men ikke hjemlige. Det var virkelig skræmmende jeg havde aldrig troet jeg skulle ende sådan et sted, mandlig patient. Det var rart at flytte fra psykiatrisk skadestue. Der er du helt alene, det er lidt uhyggeligt, kvindelig patient. Page 21 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

22 Scenarie 1 Den perfekte modtagelse Page 22 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

23 Scenarie 1 Den perfekte modtagelse Personalet er synligt og tilstede ved modtagelsen Modtagelsesstedet er klart markeret i rummet Der er et trygt veldefineret sted, hvor man kan vente Samtaler kan foregå i halvprivate zoner Anvendelsen af transparente materialer giver overskuelighed i rummet og skaber ro og tryghed. Page 23 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

24 Scenarie 2: Meningsfuld aktivitet og bevægelse Page 24 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

25 Scenarie 2 Meningsfuld aktivitet og bevægelse Aktivitet og bevægelse er integreret og central del af behandlingen og derfor også af hospitalets indretning. Patienter og medarbejdere oplever i løbet af deres hverdag på hospitalet, at de bliver stimuleret til bevægelse og aktivitet. Hospitalet rummer en række aktivitetstilbud med et højt sikkerhedsniveau, sådan at patienterne selv kan tage initiativ til at bevæge sig uden at skulle være afhængige af personalet. Aktiviteter skal opleves meningsfulde og relevante for den enkelte og være en del af behandlingen. Under opholdet på hospitalet er der lagt vægt på, at patienten får mulighed for at bibeholde hverdagsaktiviteter, der fastholder forbindelsen til verden udenfor og styrker den terapeutiske indsats. Det kan være små ting som at læse, gå i haven, høre musik, gå på nettet, lave en kop kaffe m.m. Der er for få aktivitet og nogle af dem er meget kvinderelateret, mandlig patient. Min tid er alt for lang herovre. Det er håbløst. Jeg kan ikke blive ved med at holde til det. Jeg har ikke fået det spor bedre. Tankerne er jo et andet sted, når man går i haven og sidder alene, kvindelig patient. Jeg kører tit en tur i skoven med min Ipod og hører musik for det fjerner stemmerne i hovedet, mandlig patient. Page 25 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

26 Scenarie 2 Meningsfuld aktivitet og bevægelse Page 26 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

27 Scenarie 2 Meningsfuld aktivitet og bevægelse Tydelige steder i rum indrettet til hverdagslignende aktiviteter Integration af teknologiske løsninger, der giver mulighed for aktivitet på lukkede afsnit Plads til at patienter kan arbejde sammen om opgaver Integration mellem uden- og indendørs aktiviteter Brug af dekoration, farver, materialer og lys, der opfordrer og indbyder til bevægelse Arealer med plads og konkrete motionselementer giver mulighed for bevægelse og fysisk udladning. Page 27 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

28 Scenarie 3: Sansestimuli og fleksibilitet Page 28 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

29 Scenarie 3 Sansestimuli og fleksibilitet Patienterne på hospitalet har varierende behov for stimulering af sanser. Nogle har behov for mange stimuli andre for ro. Hospitalet er indrettet med højteknologisk styring af lys, der giver mulighed for at variere oplevelsen af rummene. Det naturlige dagslys er trukket så langt ind i rummene som muligt ved hjælp af transparente skillevægge og intelligent placering af vinduer. Der er arbejdet med overflader, farver, dekoration og materialer, der stimulerer sanserne og skaber oplevelse i rummene. Det er alt for mørkt herinde, kvindelig patient. I dag har været lidt hård. I morgen begyndte fejemaskinen kl. 5 og bagefter gik de i gang med at slå græs. Og nu er der larm fra køkkenet. Jeg er meget lydfølsom og det går mig på, kvindelig patient. Brugen af lys, lyd, farver og taktilitet indgår som en grundlæggende del af behandlingen og er fuldt integreret i arkitekturen. Personalet kan let og enkelt styre og variere lys, lyd og oplevelsen af rummene, så det justeres og tilpasses til de vekslende patientbehov. Page 29 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

30 Scenarie 3 Sansestimuli og fleksibilitet Page 30 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

31 Scenarie 3 Sansestimuli og fleksibilitet Anvendelse af lys og teknologiske løsninger skaber rum og fleksibilitet Integration af teknologiske løsninger, der giver mulighed for aktivitet og sansestimuli på lukkede afsnit Følelsen af kontakten og overgangen mellem inde og ude er gennemgående Taktile materialer og overflader skaber oplevelse i rummene Terapeutiske rum eller områder med sansestimuli. Page 31 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

32 Scenarie 4: Naturen integreret Page 32 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

33 Scenarie 4 Naturen integreret Tilstedeværelse og kontakt til naturen er en del af behandlingen. Det er bevist at have en helbredende effekt på psykiatriske patienter. Haven omkring hospitalet er indrettet med oplevelsesrige, naturlige og vilde beplantninger, kombineret med trimmede, tilrettelagte haver, praktiske nyttehaver og uderum med plads til fysisk udfoldelse eller fordybelse. Oplevelsen varierer efter årstiderne og patienterne kan gå ud, når de har behov for det. Der er lagt vægt på, at forskellige patienter skal kunne opsøge forskellige muligheder i naturen. Naturen er tilgængelig fra hospitalets rum og visuelt nærværende ved hjælp af udsyn og beplantning helt tæt på og ved at integrere naturlige elementer, der hvor der er mulighed for det. Der er også arbejdet med teknologiske løsninger, som skærper illusionen om natur igennem brug af naturlige materialer, lys, lyd og duft. Jeg føler mig ikke så hjemme. Det er jo et sygehus, mandlig patient. Det er rart med en dejlig have og de dejlige omgivelser med udsigten til skoven. Det betyder meget for mig, kvindelig patient. Page 33 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

34 Scenarie 4 Naturen integreret Page 34 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

35 Scenarie 4 Naturen integreret Flydende overgange og sammenhæng mellem inde/ude Uderum indrettet til forskellige funktioner både fordybelse, aktivitet og bevægelse Naturlige elementer og materialer integreret indenfor Bevidst brug af dagslys, vinduespartier og transparens skaber et lyst overskueligt og positivt miljø Teknologiske løsninger med lyd, lys og duft skaber illusion om kontakt til naturen. Page 35 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

36 Scenarie 5: Aktivering af ressourcer og det sociale liv Page 36 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

37 Scenarie 5 Aktivering af ressourcer og det sociale liv Under opholdet på hospitalet har patienterne optimal mulighed for at bibeholde kontakten til omgivelserne. Igennem indretningen fremmes følelsen af normalitet og brobygning til omgivelserne. De patienter, der helst vil isolere sig, har muligheden for gradvist at blive en del af det sociale liv. Der er skabt mulighed, for at patienterne indbyrdes kan mødes og skabe sociale relationer, der hjælper til at aktivere dem og fremmer deres behandling. Gode relationer og spirende venskaber skaber en mere positiv stemning med færre konflikter. Det er ikke diagnosen eller alder, der samler patienterne, men interesser og kemi. Integration af frivillige og tidligere patienter er en del af behandlingen og de har mulighed for at komme på hospitalet og indgå i dagligdagen for de patienter, der i bedring og snart skal tilbage til livet udenfor. Man bliver en familie. Vi kender hinanden på godt og ondt. Vi forstår hinanden. Vi bruger hinanden meget lige så meget, som vi bruger personalet. Vi er nogle stykker, der har aftalt at holde kontakten, når vi kommer hjem, mandlig patient. Jeg undgår øjenkontakt og jeg prøver at finde et hjørne, hvor jeg ikke skal forholde mig til en masse mennesker. Det er en trang til at beskytte mig fra andre mennesker, for man kan ikke rumme dem, kvindelig patient. Page 37 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

38 Scenarie 5 Aktivering af ressourcer og det sociale liv Page 38 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

39 Scenarie 5 Aktivering af ressourcer og det sociale liv Veldefinerede zoner, hvor der er plads til pårørende og besøgende Uformel indretning med brug af bløde sanselige materiale, der understøtter følelsen af kontakt til verden udenfor Integrerede opholdszoner med varierende grad af privathed og afskærmning Plads til sociale dialogorienterede aktiviteter som samtale, spil etc. Mulighed for uformelle spontane møder mellem patienter, ansatte, frivillige og pårørende. Page 39 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

40 Scenarie 6: Den gode arbejdsplads Page 40 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

41 Scenarie 6 Den gode arbejdsplads Medarbejderne på hospitalet er helt centrale for, at patienternes behandlingsforløb lykkes. Hospitalet er indrettet så medarbejderne hurtigt kan danne sig et overblik over patienterne og hvordan stemningen er på afsnittet. Medarbejderne er ikke afhængige af et personalerum med pc er, men kan løbende klare dokumentationsopgaverne sammen med patienterne på patientstuen og i samtalerum. Arbejdsrum er fleksible og kan bruges til flere formål. Der er også arealer afsat til større møder og til studieaktivitet. Det er personalets overskud, vi lever af. Hvis ikke de er glade og tilfredse, kan vi straks mærke det, mandlig patient. Noget af det sværeste, er risikoen for vold. Ofte melder man sig bare syg nogle dage og så kommer man tilbage igen. mandlig medarbejder. Med en god sikkerhed integreret på alle niveauer i hospitalet har medarbejderne en ro og tryghed. Der er gode rammer for at få faglig sparring fra kolleger uden for matriklen, bl.a. gennem videokonference. Ligesom patienterne oplever personalet motion og bevægelse som en naturlig del af dagligdagen både i aktiviteter sammen med patienter og som en integreret del af deres arbejdsliv. De har for lidt tid til os. De sidder derinde ved deres computer. Vi er nogle stykker, der gerne vil gå ture og snakke lidt. Det burde de have tid til. Det er der, de har deres arbejdsplads. (peger på computerrummet), kvindelig patient. Page 41 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

42 Scenarie 6 Den gode arbejdsplads Page 42 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

43 Scenarie 6 Den gode arbejdsplads Integration af teknologiske løsninger, der fremmer dialog og tværfagligt samarbejde Indretning der understøtter et smidigt arbejdsflow med korte afstande og let arbejdsområde og forskellige patientzoner Visuel kontakt mellem personale og patienter Højt sikkerhedsniveau, der opleves diskret og smidigt Større rum med flere flugtveje, som understøtter sikkerheden Central placering og let tilgang til personale og nøglepersoner Mulighed for integration og dialog med patienter omkring behandling og forløb i uformelle arbejdszoner. Page 43 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

44 Koncepteksempler Page 44 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

45 EKSEMPLER PÅ KONCEPTER Visionskatalogets principper og scenarier kan udfoldes i idéer. Her er samlet fem af brugernes konkrete idéer som er inspireret af den overordnede visionsidé samt de enkelte principper og scenarier. SANSE- og VANDRESTI DET ZONEOPDELTE HOSPITAL SNOEZEL SOM ELEMENT I BYGNINGEN En vandresti skal give mere rum til patienter med demens og skizofreni-diagnose, der ofte vandrer som en selvterapeutisk aktivitet. Forslaget er derfor en gang, hvor der er plads til at patienter kan vandre uforstyrret. Det skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at færdes alene på gangen også for de meget syge og selvskadende patienter. Derved opnår patienten en uafhængighed af personalets tilstedeværelse. Der kan arbejdes med sansestimuli, ligesom stien også kan være udendørs. Kan eventuelt kombineres med en løbesti. Opholdet på hospitalet føles for patienter som tidsløs lomme, hvor man venter uden at vide helt på hvad. For at sætte mere struktur på opholdet på hospitalet, har brugerne foreslået en indretning opdelt i tre zoner: Privatzone, social zone og arbejdszone. Zonerne er dels afspejlet fysisk i indretningen af funktionerne på hospitalet, og de enkelte zoner giver plads til henholdsvis: Ro/fordybelse/privatliv Behandling/samtaler/terapeutiske aktiviteter Socialt liv/besøg/fritids- og hverdagsorienterede aktiviteter. Snoezel er et hollandsk koncept og skal forstås som et sted, hvor patienten kan komme væk fra afdelingen for en tid og trække sig tilbage i en form for meditative omgivelser. Tempoet i snoezelfaciliteter er langsomt og aktiviteter er beroligende sanselige og har en privathed over sig. Her skal patienten ikke forholde sig til andre eller andet end lyset i loftet eller møblet man sidder i. Snoezelelementer forpligter ikke patienten til nogen anden aktivitet end bare at være og giver personalet en række virkemidler til at skabe trygge og varme rammer om diffuse, urolige og anspændte patienter ved eksempelvis lys- og musikterapi. Inspireret af: Princip 1 og 4 Scenarie 2, 3 og 5 Inspireret af : Princip 1 og 3 Scenarie 2 og 3 Inspireret af : Princip 1, 3 og 4 Scenarie 3 og 6 Page 45 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

46 EKSEMPLER PÅ KONCEPTER MONITORERING UNDER OG EFTER INDLÆGGELSE Med ny og kendt teknologi måles patienters puls, hjerterytme, hjernebølger, blodtryk, søvn, temperatur for løbende at kunne dokumentere angstanfald, optrapning af nervøsitet, rastløshed og ophidselse, medicin, søvn og drømme. Ved at imødekomme patientens impulser, kan man potentielt undgå bæltefikseringssituationer under indlæggelse, idet der kan handles allerede i optrapningsfasen. Med et callcenter/hotline monitoreringscenter, der er placeret på hospitalet, kan man støtte udslusningen ved at monitorere patienter efter udskrivningen. Personalet kan sætte ind ved kraftige tilbageanfald, hvor den tidligere patient kan være til fare for sig selv eller andre. RAMMER FOR NYE TERAPIFORMER Sygdomme eller følgesygdomme som stress, depression, angst og søvnbesvær kan forværre patienters tilstand eller være selve roden til deres sygdom. Sygdommene kan i nogle tilfælde symptomlindres eller afhjælpes ved en række terapeutiske skærmede rammer med mulighed for smerteterapi, kuldevarmeterapi og grounding øvelser. Elementerne er fx skærmede haver med bede, bassiner, sauna- og dampbade og inderum med badefaciliteter og private meditations- og yogaarealer. GENNEMGÅENDE INTEGRERET WAYFINDING Wayfinding omfatter, hvordan man generelt orienterer sig og navigerer i det fysiske rum. En god og overskuelig wayfinding kan styrke oplevelsen af en god modtagelse, medvirke til færre konfliktsituationer, skabe tryghed og overblik. Der kan fx arbejdes med wayfinding gennem farvekoder, materialer og lyssætning i bygningen samt personalets beklædning. Generelt er mange psykiatriske patienter mere følsomme overfor farver, lys, grafik og elementer end raske mennesker. Dette gør wayfinding i denne kontekst både meget centralt og mere komplekst end i andre situationer. Inspireret af: Princip 3 Scenarie 1 og 6 Inspireret af: Princip 1, 3 og 4 Scenarie 2, 4 og 5 Inspireret af : Princip 3 og 4 Scenarie 1, 2 og 4 Page 46 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

47 Opsummering Page 47 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

48 Opsummering og næste skridt Der er allerede politisk godkendt nogle principper, der skal ligge til grund for den kommende psykiatri. I Psykiatriplanen Fremtidens Psykiatri, 2008 er nogle overordnede kriterier for indretningen af de fysiske rammer formuleret, mens Generalplanen fra 2009 fastsætter behovet for funktioner og rum for de nye byggerier. I oversigten på næste side fremgår det, at scenarierne i nærværende katalog på et overordnet niveau er en videretænkning af tanker og principper, allerede fastlagt i de foreliggende planer. Innovationspotentialet ligger i spektret mellem de konkrete planer og scenarierne. For at konkretisere dette innovationspotentiale har Syddansk Sundhedsinnovatorium fire anbefalinger til næste skridt: Anbefaling 1 Anvend visionskataloget som et diskussionsoplæg Visionskataloget rummer flere inspirationsaspekter og ikke alle scenarier er nødvendigvis lige aktuelle i forhold til det kommende byggeri. Hvilke scenarier og elementer svarer bedst til vores forventninger til, hvordan hospitalet skal opleves? Anbefaling 2 Definer udviklingspotentialet for det videre forløb I forlængelse af den første anbefaling, er det vigtigt at prioritere udviklingsindsatsen: Hvilke tanker og idéer i visionskataloget er bæredygtige og implementerbare? Hvilke har potentiale, men kræver yderligere konceptudvikling, test og dokumentation? Anbefaling 3 Inddrag fortsat brugerne Denne brugerproces, som indleder byggeprocessen har sat en ramme for, hvad brugerne vægter i et overordnet perspektiv. Men brugerne har en masse erfaringer, som skal trækkes ind i udfærdigelsen af et mere konkret byggeprogram. Anbefaling 4 Gå i gang med pilotprojekter allerede nu Det nye hospital skal først stå færdigt i 2016, og den videre proces overlades til byggeansvarlige. Men den netop gennemførte brugerproces har afdækket nye ideer og måder at opfatte hospitalet på. Mange af disse idéer kræver yderligere konceptudvikling og dokumentation som et nødvendigt input i den videre beslutningsproces. Her kan pilotprojekter være et godt redskab. Page 48 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

49 OPSUMMERING OG NÆSTE SKRIDT Psykiatriplanen, 2008 Generalplanen, 2009 Visionskatalog, 2012 Fleksibilitet, der tillader opdeling af patientgruppen i mindre enheder Plads til terapeutiske og rekreative aktiviteter Tilstrækkelig plads i patienternes enestuer og fællesareal Indretning skal ske, så faciliteternes funktionalitet og udnyttelsesgrader balanceres hvilket betyder, at en række rum bør kunne benyttes til flere formål Sports og terapi-rum Større grupperum og specialrum Adgang til afslapningsrum ude og inde Stor fleksibilitet i og mellem rummene gennem arbejde med materialer, lys og wayfinding Muligheden for bevægelse og terapeutiske aktiviteter skal tænkes ind i alle rum Flere rum hvor patienter kan være selv Let adgang til udemiljø Lave bygninger og små enheder Let adgang til udemiljø, men naturens skal også integreres bevidst i bygningerne Miljøet skal være så bo-lignende som muligt Gode lydforhold og dæmpning af støj. Hindre, aflede og skærme uro Gode orienterings-muligheder (tydelig skiltning og logistiske trafikmønstre, korte korrridorer) Bemandet reception Lyd og lysoplevelse er af høj prioritet, men også fokus på medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø og samarbejdet på tværs af faggrupper Ikke alene skiltning, men hele arkitekturen tager højde for brugernes behov for hurtigt at orientere sig Receptionen kan være bemandet via videokonference Page 49 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

50 Appendiks Page 50 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

51 Appendiks Udfordringer på det psykiatriske hospital Page 51 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

52 Udfordringer på det psykiatriske hospital På baggrund af feltarbejde på de psykiatriske enheder i Vejle og Kolding, har vi indkredset en række udfordringer, der har dannet grundlag for idéudviklingen i brugerprocessen. I psykiatrien er der desværre en udfordring med at skaffe nok speciallæger. Der arbejdes med denne problemstilling, men det betyder, at de læger, som arbejder i psykiatrien, kan mangle faglige sparringspartnere. De pårørende forsøges i stigende grad i sundhedssektoren at blive tænkt ind som en aktiv ressource, der understøtter hele patient-empowerment-tankegangen. Men i psykiatrisk sammenhæng er samarbejdet med de pårørende karakteriseret ved flere udfordringer. Mange patienter vælger ikke at involvere deres familier og venner. Det kan skyldes, at en del af deres sygdom netop kommer til udtryk ved afstandstagen til personer og omverden (paranoia) men også at psykiske sygdomme stadigt er tabubelagte. Ikke desto mindre er der stadig nogle pårørende, som gerne vil være en mere aktiv del af patientens behandlingsforløb. Tiden på hospitalet falder patienterne lang. Ikke kun for de patienter der er i bedring og har været på hospitalet i flere uger, men også for de patienter, der lige er kommet ind. De føler sig ensomme, pacificeret og afkoblet fra omverdenen. For patienter, der er blevet genindlagte, kan denne afkobling fra omverdenen føles som en tryghedszone, men den hjælper dem ikke til få en fast fod uden for hospitalet. Meningsfulde aktiviteter er ikke det samme for alle, men afhænger af, hvor patienten er i sit behandlingsforløb og den pågældende dagsform. At lave perlekæder kan være en meningsfuld aktivitet for en meget syg patient med skizofreni-diagnose, mens en anden patient med skizofreni-diagnose finder mening i at være fysisk aktiv og derigennem holde stemmerne i skak. Det fordrer altså rum med meget fleksible muligheder. Hygiejnekrav gør det til en udfordring at igangsætte aktiviteter som bagning, tøjvaskning dagligdagsting, der kan forberede på livet uden for hospitalet. Det, at lave aktiviteter, som kan udfolde patientens egne ressourcer, er en udfordring i sig selv. Patienterne er meget afhængige af, at der er personale til at følge dem af sikkerhedsmæssige hensyn. De skal være i daglige forhandlinger med personalet om, hvad de må få lov til og hvornår. Set fra medarbejdernes side opleves det som en udfordring at motivere patienterne til at motionere og det er desuden ressourcekrævende at igangsætte aktiviteter. Arbejdet på et psykiatrisk hospital kan være hårdt og belastende. Sygefraværet i psykiatrien er modsat regionens øvrige arbejdspladser stigende. Det, der tynger medarbejderne er, et stort ansvar for patienternes sikkerhed. Langt de fleste patienter udtrykker taknemmelighed over for personalets indsats den åbenhed og omsorg, de dagligt får fra personalet. Men der er også en patientgruppe, der kan have en fjendtlig indstilling over Page 52 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

53 for personalet som en del af deres sygdom, og som en reaktion på hele oplevelsen af at være indlagt. Det dræner personalet for energi. Uhensigtsmæssig funktionsindretning hindrer tværfagligt samarbejde og giver medarbejderne ekstra arbejde, fx i overvågningen af dørsøgende patienter. At følge patienternes behandling og selve det faglige arbejde omkring patienten, påskønnes i høj grad af personalet. Menoplevelsen af et stadigt stigende dokumentationskrav nødvendiggør, at personalet bruger mere og mere tid foran pc en. I det nuværende psykiatriske hospital skal medarbejderne dagligt tage højde for mange forskellige patienttyper med mange forskellige behov. Det er en balancegang at imødekomme patienternes forskellige behov for henholdsvis privat og socialliv. Samtidig oplever nogle patienter, at de bliver lullet ind i en endeløs tomgang, hvor det venter uden at kunne se målet med deres venten. Page 53 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

54 Appendiks idéer Page 54 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

55 Idéer Et udpluk af de rå idéer fra brugerprocessen, som danner grundlag for scenarierne og koncepteksemplerne: En bipper, eller sms-ordning ved modtagelsen, så ventetiden kan bruges mere målrettet En døgnbemandet reception ved hjælp af videokonference, så patienten oplever et personligt møde med hospitalet Personalet bærer uniformer/identifikation med forskellige farvekoder, således at det er muligt for patienterne at vide, hvem de henvender sig til. Det giver tryghed og gennemskuelighed for patienten På hospitalet er en hall of helbredelse, hvor tidligere indlagte på billeder/plancher fortæller, hvordan de er kommet videre efter hospitalsopholdet til inspiration for hospitalets brugere Udendørs legeplads til børn, evt. tarzanbane, der anvendes som terapeutisk aktivitet Sansehave, hvor patienter kan stimuleres og finde grounding Flere socialøkonomiske arbejdspladser på selve det psykiatriske sygehus i samarbejde med lokalpsykiatrien Interaktive skærme på patientstuen i de lukkede afsnit, der giver mulighed for at male, læse, spille wii m.m. uden at gå på kompromis med sikkerheden Tværfaglige teams på tværs af faggrupperne skiftes til at have ansvar for at planlægge fælles motionsaktiviteter, sådan at det ikke alene er fys ernes og ergoterapeuternes ansvar Placering af, så spejlbilledet ikke vender ud mod et vinduesparti, da det kan være angstprovokerende for psykotiske patienter Hospitalet bygges op omkring 6-kantede rum (ligesom bistader), der giver overskuelighed og mulighed for at indrette små enheder i det store miljø Der udvikles en stol til patientstuen, som de pårørende kan omdanne til en seng og dermed få mulighed for at overnatte. Alternativt udvikles en seng, som kan laves til en dobbelt seng En sansegang, hvor patienter med demens og skizofreni-diagnose kan gå uforstyrret Hospitalet opdeles i zoner for at give dels mere fleksibilitet for de forskellige patienter, dels mere struktur på hverdagen på hospitalet. Page 55 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

56 Appendiks Personaer Page 56 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

57 Eva, 39 år Diagnose Eva er til tider meget ked af det. Selvom hun har været bipolar, siden hun var teenager, har hun stadig svært ved at acceptere sin sygdom og hun er overbevist om, at hun får det dårligere af at være indlagt. Uvisheden over ikke at vide, hvornår hun kommer ud gør hende meget frustreret og det går ud over medpatienter og personalet. Eva provokerer ved at bryde reglerne på afdelingen og når hun bliver irettesat, kan hun finde på at spytte og sparke. Det er hårdt at være her uden at vide, hvornår jeg kommer ud Interesser Eva har en søn på 4 år, som er hendes et og alt. Hun ser ham kun et par enkelte gange om måneden og hun bekymrer sig meget om, hvordan han har det, når de ikke er sammen. Når Eva besøger sin søn, går de altid en tur i skoven. Evas drøm er at tage sønnen med i botanisk have, men det kræver en længere rejse og hun har kun udgang i to timer. Fremtid og drømme Eva drømmer om et liv sammen med sin søn og kæreste i et hus på landet. Der vil hun prøve at være selvforsørgende med et drivhus og måske nogle høns og en ko. Eva vil gerne arbejde som blomsterbinder og hun drømmer om at kunne fuldføre den blomsterbinder-uddannelse, som hun engang er startet på. Page 57 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

58 Peter, 59 år Diagnose I hele sit voksne liv har Peter været medicineret for skizofren adfærd. Han har mange indlæggelser bag sig og han er meget bevist om, at han måske aldrig bliver rask. Peter holder sig meget for sig selv, når han har det skidt. Personalet prøver at tale med ham, men Peter har svært ved at sætte ord på sit indre kaos. For at få ro på tankerne lukker Peter sig inde og skitserer. Han ønsker at personalet kunne møde ham, der hvor han er. Min drøm er at kunne leve af mine malerier Interesser Peter føler sig hjemme, når han maler, sådan kan han bedst beskrive sin kreativitet. Efter gymnasiet tog Peter et år på en kreativ højskole, hvor han fik lov til at udfolde sit kunstnerskab. Det var også der, hvor han mødte de venner, som i dag betyder mest for ham og som bedst forstår ham. Fremtid og drømme Peter drømmer om, at han en dag kan flytte tilbage til sin lejlighed. I kælderen, hvor han bor, har han et atelier og han savner at kunne folde sig ud på et stort lærred. Peter har flere gange udstillet sine værker på mindre gallerier og han elsker den opmærksomhed, han får for sine evner som kunstner. Drømmen er at kunne leve af at male og måske endda have sin egen udstilling på Louisiana. Page 58 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

59 Michael, 34 år Diagnose Michael udviklede psykisk sygdom for omkring 17 år siden. Siden er han blevet diagnosticeret som paranoid skizofren. Michael har selvmedicineret sig meget med hash for at prøve at få ro på tankerne. Når Michael bliver rastløs, sætter han ild til ting, fordi han ikke kan lukke følelserne og stemmerne ude. På et tidspunkt forelskede han sig i en kvinde, som han ikke kunne få og for at få alle tankerne og følelserne til at forsvinde følte han, at han var nødt til at sætte ild til sine ting. Han ejer stort set intet tøj, udover det tøj han har på og han skylder en halv million på en nedbrændt lejlighed. Jeg har en diagnose, men jeg ér ikke min diagnose Interesser Michael elsker dyr og har en hund, som han savner forfærdelig meget. Han elsker at gå ture og få frisk luft. Michael kan lide at spille bordtennis, tennis og cykle lange ture på sin gamle racercykel, når han kan komme til det. Michael vil gerne tabe sig, når han kommer ud. Han har taget 13 kg på under sin seneste 3 måneders indlæggelse pga. medicinen og hans øgede inaktivitet. Fremtid og drømme Michael vil gerne ud, få sig en kæreste eller kone og et sted at bo. Han har et brændende ønske om ikke at blive mødt med mistro af andre mennesker. Han drømmer om at købe og sælge aktier på de rigtige tidspunkter, så han kan blive økonomisk uafhængig. Michael er afhængig af socialrådgiverens hjælp til at betale sine regninger fra livet udenfor. Han er bekymret, fordi han ikke gider at være sådan en, der ikke betaler sine regninger. Page 59 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012

60 tove, 64 år Diagnose Tove oplevede sin første depressive episode for 4 år siden, mens hun endnu var i arbejde. Hun kom i ambulant behandling med terapi og medicin. Behandlingen havde god effekt og Tove trappede ud af medicinen efter et år. Hun valgte i kølvandet på sin depression at gå på efterløn. Kort tid efter blev hendes mand syg, og døde for 1 år siden. Efter begravelsen blev Tove mere og mere handlingslammet og apatisk. Hun er opfyldt af negative tanker om sig selv og sin fremtid. Bebrejder sig selv, at hun ikke kunne hjælpe sin mand. Tove føler også, at hun svigter sine børn. Genoptaget medicinsk behandling af depressionen har ikke haft effekt. Jeg savner at være en rigtig bedstemor for børnebørnene Interesser Toves arbejde som folkeskolelærer fyldte meget i hendes liv, indtil hun gik på efterløn. Ved siden af sit arbejde var hun en værdsat drivkraft i det lokale foreningsliv. Toves sygdom har betydet, at hun har trukket sig ud af foreningslivet. Tove interesserer sig brændende for sprog og kultur. Sammen med sin mand havde hun planlagt en dannelsesrejse gennem det antikke Grækenland og Rom for at fejre indgangen til deres fælles nye liv som efterlønnere. Fremtid og drømme Tove vil gerne være tilstede for sine to børn og fem børnebørn, der alle bor i nærheden. Hun drømmer om at kunne hjælpe dem i hverdagen og være en rigtig bedstemor, der passerbørnene, når de er syge og lægger hus til familiesammenkomster i ferierne. Samtidig vil hun gerne igen være aktiv i lokalsamfundet, hvor hun har lagt meget energi i foreningslivet, indtil hun blev ramt af sin første depression. Page 60 Visionskatalog Nyt psykiatrisk hospital i Vejle August 2012