Udstillingstekster til rundturen på rådhuset - skrivemaskinetekster m.m.

Transkript

1 Udstillingstekster til rundturen på rådhuset - skrivemaskinetekster m.m. 1a. Velkommen, tag sutsko på! Hej. Velkommen skal du være O besøgende af dette store hus, på disse lange gange, af alle disse finurlige detaljer og krummelurer. Velkommen til hjertet af København. Velkommen, slap nu bare helt af. Du nåede det; rådhuset har lange åbningstider. Du er ønsket her; rådhuset er et sted for alle. Ingen sure blikke, ingen fjendtlige stemmer. Tag sutsko på, min ven. Lad som om du er hjemme, havde jeg nær sagt. Men jeg siger det ikke, for ved du hvad: DU ER SGU HJEMME. Og egentlig er det frækt at du ikke vidste det før du kom, for så kunne have taget dine egne sutsko med. Men det vidste du ikke, så du kan låne her. Tuds rundt i gangene og se på det som interesserer dig, og tag dig god tid, foraltiverden. Følg ruten, så kommer du automatisk rådhuset rundt. Eller følg din egen rute, men pas på, det er let at fare vild. Der er under alle omstændigheder en rute som er markeret. Tag et kort eller bare følg pilene. 1b. Hvem er rådhuset? Hvis nogen kom og spurgte dig sådan cirka det, ville du så nok ikke vide helt præcist hvad du skulle svare. For det er ikke helt klart hvad meningen er. Spørgsmålet er ikke klart formuleret. Men rådhuset er heller ikke klart formuleret, så på den måde passer det meget godt. Du kunne sige overborgmesteren, og det ville være et godt bud. Du kunne også sige rådhuset på Rådhuspladsen, og det ville også være helt ok. I vores øjne kunne du også sige Leif eller en skraldespand eller en fartgrænse eller en bog. Rådhuset er nemlig repræsenteret overalt i byen. Herfra (eller fra filialer, selvfølgelig) reguleres en hær af skilte, bænke, spande, veje, fortove, kanter, grænser, mål, navne, bøger, stolper, plader, ord, biler og ikke mindst potteplanter. Tilbage til dem senere. Det vil sige at du helt sikkert har set rådhuset mange gange idag. Og at du gør det hver dag, uanset om du vil det eller ej. Du er badet i rådhuset, du lever og ånder i rådhusets umiddelbare nærhed. Der findes nogle skraldespande med telefonnummer på. Man kan ringe op og meddele at, ja, nu er skraldespanden altså ved at være fuld. Kunne man forestille sig noget lignende med andre ting. At rådhusets tentakler ikke bare er kommandoveje, men også indbyder til respons, tager imod svar. Rådhuset sætter et skilt op, det er et spørgsmål hvor kan man svare? Der mangler en bænk et sted hvem er interesseret i at høre det? Dér og dér er huller i vejen eller cykelstien er dette ikke nyttig information? En typisk indvending fra kontor etellerandet: Informationsbyrden bliver måske alt for stor. Rådhuset vil vælte sig i gode råd og velmenende henstillinger og ønsker. Det kan let blive for meget af det gode... Nånå, men så spil bolden videre. Sig til folk at de selv kan gøre det. Bygge en bænk, sætte et skilt op. Kan de mon det. Og tør man fra rådhusets side give det fra sig uden bare at sælge eller at udlicitere det? Tør man overlade noget til nogen udenfor systemet?

2 1d. Ruten Man kommer ind, ind af hovedindgangen, den store port ud mod Rådhuspladsen, man kommer ind i forrummet, foyeren, der hvor der er information, og Olsens verdensur, der har vi også et hjørne, hen imod Olsens ur, måske, der står en gammel info-computer, vi har en kasse med sutsko, afspærring og bred info, kort m.m. Man sendes herfra ned, ned i kælderen, for at se på kantinen, den tilhørende opslagstavle, måske går man ikke ind, man ser kantinen udefra, og det står én frit for at stikke snuden ind, ind til kaffe, ind til p-vagter. Herfra kan man gå dybere ind i kælderen, ind i en lille tunnel, rundt om hjørnet fra kantine, og køkken, forbi rengøringsrum, og videre i tunnelen, hvor der er en krypt der udstiller masser af inventar hevet frem fra gemmerne, men nok, og ud i kulden, ud i gården, ud til rygerne, smøgerne, skodderne. Og her står mandskabsvognen, sæt dig ind og spis din frokost her, eller bare sug stemningen ind, du ganske vist klodset op, men har hjul under dig, og ud igen, og ind igen, op på stueplanet, og ind i det sagnomspundne kontor 60-61, som har Ritts gamle sofa installeret, film og popcorn. Herfra, henad gangen og ned til cykelkælderen, se den, se alle cyklerne, og op, op, op af trætrappen, se udskæringerne. Hvad siger Olsen til alt dette, hans ur er i den modsatte ende, tiktak Olsen. Oppe under taget, knudrede gange, og nu biblioteket, det er offentligt, de har dagens anbefaling, de har god udsigt. Se op, se ud, se langt og se ind i dig selv, ned i foyeren igen, sutskoene af, men du kan jo lige tage på stadsarkivet et smut inden, så tak for i dag. 2. Kantinen på rådhuset Vi ville gerne ha budt på en billig skål suppe med brød til, lige her i rådhuset kantine. Der er åbent hus vi kommer med forslag, men ikke denne her. Nej tak. Det kunne jo være fint at forestille sig et rådhus som kunne bespise og invitere folk indendørs. Ja, det var sågar den tanke der faldt Martin Nyrop ind, da han og de andre i sin tid tænkte og tegnede rådhuset, kantinen som en offentlig skænkestue, med egen indgang, (til højre for hovedindgangen) skummende fadøl og et billigt måltid. Men det er der måske væresteder til... specielt indrettede rum. Godt nok, men her ville der være tale om et møde mellem borger og politiker. Hvor n smager suppen idag, mester? Det er til stor skuffelse at dette ikke er muligt, heller ikke bare i 14 dage. At Kantinen er udliciteret gør det ikke nemmere, og åbner i hvert fald ikke nogen dør op i denne sag. Det virker som om at vi er oppe imod store kræfter; en alliance, måske en hellig en. Når det er sagt, skal det understreges at kantinens mad er velsmagende. I kantinernes liga er de ikke noget bundhold. På særlige dage kan de endda spille op imod de bedste. Dagens varme ret skiftes og varieres. Det store salatbord er på plads. Teen koster to en halv krone, øl otte, sandwich og kage tilsvarende fair. Og derfor: i denne montre viser vi et udvalg af kantinens kreationer. 3. Afspærring Gennem tiden har det været nødvendigt at afspærre rundt omkring. Vejarbejde er en af de hyppigste årsager. Konsekvensen er omkørsler, nye ruter for trafikanterne. Omhyggeligheden er en af de ting som adskiller de forskellige kategorier og niveauer blandt afspærringerne. Fx., om der er lavet ramper til cyklerne. Eller om der er plads til at to kan køre ved siden af, eller

3 mod, hinanden. Og ikke mindst: om der er sat hegn op, eller stolper med markeringsbrædder. Her giver vi et lille indblik i afspærringen gennem tiden. Og et forslag til en ny retning for afspærringen. Det er nemlig ikke sikkert at stålhegn er den rigtige vej at gå. Eller pigtråd. Eller høje træplader. Det kan godt være at en bedre retning er blødere og mere føjelige løsninger som snor og guirlande, via klipsemaskine og saks. Og det kan være at selve vejarbejdet havde været et spændende indslag i hverdagen, hvis man kunne stå og iagttage det. 4. Bænke På denne bænk må man gerne sætte sig. Det er nemlig en Københavnerbænk. Er det fordi den hedder københavner at man må sætte sig, tror du? Nej, nej, slet ikke. Det er fordi man altid må sidde på en bænk. En bænk er der altid. Sol og regn. Er du træt, er der en bænk. Er du frisk, er der en bænk. Men det er en truet race. Se på metroen, hvor er bænkene der? De er væk. Det at man har det behageligt midt i byen er nemlig ikke noget alle mener, er godt. Tænk på bænk. Og tænk på hvor stor en del af bybilledet netop Københavnerbænke er, hvor meget den er associeret med at være i byen. Københavnerbænkenes tilblivelse er et godt billede på bænkenes skrøbelige situation. Siderammerne er af støbejern og bliver produceret i Norge. Træet bliver importeret gennem en hollandsk importør. Certificeret, bare rolig. Med rundede hjørner, vistnok. Så er det Leifs job at bore monterings hullerne. Og herefter er det en maler inde ved siden af, som tilføjer den særlige grønne farve. Det kan godt være at byens borgere kunne klare sig med andre bænke end lige Københavnerbænken. Måske har de selv ideer til hvordan sådan en bænk kunne se ud. Lad os hylde denne hundrede kilo tunge bajads samtidig med at vi tør tænke på at bryde den lænke der er, ikke at kunne bygge sine egne bænke. 5. Mandskabsvogne Diverse regulativer og forskrifter har nok gjort det svært, hvis ikke helt umuligt, at beholde de samme vogne (disse rullende frokoststuer) i mere end ca. 10 år. Det er vel også godt det samme. Det at blande nye og gamle vogne havde på sin vis været fint, men et vigtigt hensyn som trafiksikkerhed synes at trække i modsat retning. Havde man fortsat fragt og træk og kørsel af gamle skrog i det uendelige, eller måske bare i fx. 40 år, er det let at forudse farlige situationer. På trods af at udseende, indhold, funktion, farve, stil, materialer og hjultype har ændret sig meget over tid, synes størrelsen på vognene at have forblevet nogenlunde stabil. Hvorfor? - spørger vi. Er det ikke oplagt at en snæver lille gade, eller smøge, klædes bedre af en tilsvarende proportioneret mandskabsvogn? Og at en bred boulevard eller en stor plads bedre kan huse store vogne, stakket i op til 3 etager? Jo, det virker sådan.

4 Og her ser du altså et forslag til en mindre type. Grundplanet er omkring en gange to meter. Som den er nu trækkes og skubbes den ved håndkraft, og styres med grebet foran. Den er bygget ovenpå en normal trækvogn og man kunne rimelig ubesværet montere en trækmotor, som dem pølsevognene har. 6. Film om Parfyme Alle de ting du ser i denne film hænger på en indirekte måde sammen med resten af genstandene og tankerne på rådhusrundturen, som du er ude på nu. De handlinger der udføres i filmen baserer sig på nogenlunde samme udgangspunkt som det du har set indtil nu. En vigtig forskel er at det meste foregår udendørs og uafhængigt indendørs rammer og kontrolbehov. Det er et centralt element i det vi ønsker at viderebringe, i al ydmyghed; en energi som gives fri og laver et samfund vi gerne vil leve i, meddetsamme. Vi har forsøgt at klippe syv års aktiviteter ned til syv minutter, bare kort. For at du skal have tålmodighed til at se det hele. For at du ikke skal kede dig undervejs. For at du skal få en god oplevelse og nyde dit ophold her i huset. Vi ønsker god tur videre på ruten. Alle optagelser af Parfyme Klipper: Morten Bencke og Parfyme Musik: Please Blow Horn 7. Popcorn Kære alle medarbejdere på Københavns Rådhus. Vi ved, hvor hårdt I hver dag arbejder for at holde den spektakulære, dybt seriøse og ikke mindre interessante cirkusforestilling kørende, der hedder Københavns Kommune. Og I gør et fremragende stykke arbejde. Derfor vil vi kunstnergruppen Parfyme som pt er installeret på rådhuset for at peppe det lidt op til Åbent hus den 3. december gerne invitere jer allesammen på popcorn på fredag den 30. Fra 16-19, så I kan få et velfortjent og uformelt hvil midt I jeres ellers så travel arbejdsdag. For I har fortjent det! Snak med medarbejdere I ikke har snakket med før, opdag nye sider af jer selv og andre, smag vidunderlige, sprøde og frisklavede popcorn. Glæder os til at se jer, bedste hilsener, parfyme (lok , Stuen) 8a. Skrald og skraldespande Hvor forsvinder alt skraldet hen? Bliver det hele bare brændt eller sorteres det? Og hvem svarer på opkaldene som siger at, nu er skraldespanden altså fuld? Ser man på skraldespandene med deres indhold som rådhusets forlængede arm, er skraldespands-hotlinen at betragte som en krisetelefon. Hjælp til selvhjælp. Ring og fortæl om dine og skraldespandenes problemer. Ring og beret om hvordan skraldet påvirker din hverdag og om skraldespandenes placering i nærområdet. Og om det er for svært at ramme det lille hul, og at der derfor skulle sættes en skærm op til rebound. Hvis man ser på skrald som en ressource bliver det værdifuldt som ligger i skraldespandene. Det er syn vi gerne vil fremme. Pludselig repræsenterer skraldet en mulighed for nye opfindelser og aktiviteter og ikke bare et

5 problem. Vi må udnytte skraldet, det er det eneste vi har. Vi har bare det skrald vi har. Det altså ikke bare en ressource, men en knap en endda. 8b kroner + opsætning! Hvorfor bestiller Københavns kommune egentlig særlige skraldespande som koster så meget? Hvad skulle de ellers gøre bede Leif og de andre på kommuneteknik om at svejse dem sammen i frokostpausen? De er trods alt kun 14 mand derude på Ragnhildgade. Og de har ikke engang nogen kantine. De fleste afdelinger er blevet nedlagt. Kun smedeværkstedet er bemandet. Træværkstedet, malerværkstedet, stenhuggerværkstedet, traktormekanikerne og de andre mekanikere, alt er væk. Tillykke med den udlicitering, sikke noget. Tænk en viden om byens inventar som var samlet her. Lige fra produktion til kassering, over tømning, vedligehold og frokostpauser. 9. Dørmåtter Hvem sidder bag døren? Det er et stort hus man som besøgende kommer til. Ser man sig omkring uden at lægge mærke til vejen, kan man godt gå vild. Se hvor mange gange der er, ikke så få. Og se hvor lange de er, og hvor mange kontorer der er. Og tænk på at der sidder folk inde bag alle dørene. Folk med cykler, biler, børn, biblioteksbøger, potteplanter, lunken kaffe i termokrus. De er alle en del af den spektakulære, dybt seriøse og ikke mindre interessante cirkusforestilling, der hedder København Kommune. De fleste som kommer, har sikkert en destination, et møde på programmet. De ved hvor de skal hen. Og hvor man henter frisk kaffe. Og hvor toilettet er. Men hvad med dig som er her for første gang, hvad ved du? Her er et par folk. Vi har snakket lidt med dem og spurgt lidt til sagerne. Ikke lige frem interviews, blot lidt indsigt, umiddelbart. Dørmåtternes udformning afspejler personlige ønsker, eller en rimelig vurdering fra vores side. Man skal tørre fødderne før man går ind, det sætter rengøringsdamerne, som for eksempel Ulla, pris på. Men allerbedst var det måske hvis alle gik rundt herinde med sutsko på. Så du dem der stod ved døren, til låns? Har du sutsko på nu, lille krabat? +interviews 10. Cykelparkering Her er rådhusets cykelparkering. Ramper op og ned. Bag hver trappe kan parkeres. Læg mærke til gaflerne som holder styrene. Det er den gode gamle model, som stadig findes rundt omkring på mange S-tog stationer. Modellen synes delvist at være i krise da ikke mange bruge gaflen. Er det da en dårlig model og bør den derfor afskaffes og fjernes? Nej, mener vi, den bør få selskab af flere typer, suppleres. Her på rådhuset er der ikke mange ting som ligner genstande fra S-togsstationer eller parker eller gader og veje. Måske var det en idé at få nogle flere af den slags ting herind. Her fra tag enten elevator eller trappe, op til tredje sal, ses!

6 11. Tegn og tilføj Nu skal du prøve at tegne nogle ideer til hvordan dette standardinventar kunne gøres anderledes og bedre. Vil du det? Åh jo, vil du ikke nok. Det er ikke bare os som er interesserede i at vide hvad du tænker. Selveste cheftegneren bag diagrammerne du ser, har meldt sig på banen. Mange gode indfald bliver tilsyneladende sorteret fra på vejen gennem maskineriet. Det der egentlig skulle være til gavn og nytte og nydelse for byen og dens borgere, kan hurtigt blive en hovedpine for en cheftegner. Alle hensynene. Priserne. Modstanden mod forandringer. Hærværk. Vejr og vind. Der er mange modspillere. 12. Lygtepælsstol Dette er et konkret bud på en udvidelse af de udendørs siddemuligheder. En lygtepælsstol hedder den fordi den er beregnet til at spænde på lygtepæle. Og der hænger den så, og man kan sætte sig på den. Engang da vi gik og satte den op ved en cykelsti i Lejre på midtsjælland kom en dame ud og gav os to Carls jul. Stolen er en del af noget der kunne blive et større sortiment til lygtepæle. Der kunne nemt udvides med borde, tage og opslagstavler. De står der jo alligevel, lygtepælene. 13. Konstruktioner Et skur er et godt eksempel på en uregerlig konstruktion. En type der irriterer den som vil have en fastlagt plan for det hele. Og at bygge det er en handling som let vil kunne plage den som holder af orden og ryddelige arealer. For man bygger jo ikke bare et skur, vips, og så er man færdig. Man bygger lidt, og så lidt til, og så det sidste. Og så starter man på noget nyt. Det har den uordentlige konsekvens at man bliver nødt til at lade sine materialer ligge og flyde undervejs. Det er en ærgerlig og grim løsning for nogen, men en befriende og spændende løsning for andre. Ikke mindst for børn. Konstruktioner skal fejres, for der ligger et stort arbejde bag. Og efter vores mening er der ikke noget i vejen for at fejre noget mere. Man kunne fejre når en ny type lyssignaler blev sat op. Eller når et vejarbejde var fuldført. Man kunne også fejre når det begyndte. Eller begge dele. Til ethvert byg hører et trut og et hurra eller et bravo. 14. Potteplanternes betydning En lille plante her og dér. Er det af nogen betydning? I forbindelse med mange henvendelser hos kommuner rundt omkring i Danmark, har vi ofte tænkt på hvad det er der gør forskellen på behandlingen. I Herning blev vi modtaget af kulturmedarbejder Aase X, i hendes jaguar, på den lokale Shell-tank. I kortege kørte vi ind på vores plads, hun kom forbi flere gange i løbet af vores dage i Herning. I Rudkøbing sendte X os en e- mail, hvor han sagde at det lød ok og at vi bare kunne stille op. I Nykøbing Falster glemte de engang vores ansøgning og havde ved et uheld arkiveret den. I Aalborg fik vi en masse hjælp av medarbejderen Holger. I Århus og København er det svært at få hjælp, det er så stort det hele. Skagen kommune mener at det er mest logisk at lave noget når der er turister. I Lejre

7 kommune henviser de til deres vej & park afdeling, hvor vi får et nej tak. Med den begrundelse at det ikke er forsvarligt. Måske har det hele noget potteplanter at gøre. Hvilke sorter, hvor ofte de bliver vandet, hvem der vander dem, hvor de står og om man har sin egen. Er der en opgørelse over potteplanternes situation på kommunalt plan? Ved vi om der er varierende strategier og syn på det? Er det sådan at nogen synes at potteplanter er tidsspilde, for eksempel? Jeg har hørt noget om at man hos A.P.Møller ikke for lov at have en potteplante på kontoret. Det regnes som unødvendigt og distraherende. Men vi påstår at det forholder sig lige modsat. At netop potteplante er roden til alt godt. Vi taler for flere og større potteplanter. Og hvad deres holdning til potteplanter angår, er vi overbevist om at A.P.Møller uden høj oliepris, amerikanske krige ikke ville være mere end en slikbutik. Eller en mellemstor kommunal forvaltning. 15. Tapet Alt herinde handler om gamle dage. Og det er helt fint. De gamle dage var helt sikkert gode og sjove og fornemme. Men der er ikke noget galt i at vise et nyt billede. Rådhuset ligger her mellem cykler, biler og Netto-butikker. Der er ingen hestevogne mere. Der er næsten heller aldrig mænd med høj hat mere. Der ryges heller ikke cigar inde på gangene længere. Og kvinder kan nu blive rådhusbetjente. Tapetet her er et stykke førsteklasses håndarbejde, syarbejde. Det er imprægneret med Flamol for at tilfredsstille brandvæsenets regler. Og det er syet med ekstra stærkt sytråd for at efterkommen husmoderforeningens retningslinjer. Hvad mere kan man forlange. København set gennem en symaskine, tag en tur. Når du har kigget, luret, fundet, og så går videre ned af gangen, han du lige stoppe ved borgertrappen og se de fine freskoer: én om København på land og én ved vandet ja, og trappen er også flot. I den er hele rådhusets tilblivelse udskåret, fra grundstenens placering, til at klokken montres. Hov, her kan man også se stadsmusikanterne hvis man kigger op, og hvad blev der af dem, har de spillet deres sidste gig? blev instrumenterne træge? Hvis man er skarp vil man i hvert fald opdage at balkonen som de stod på, modsat maleriet af dem, er tom. 16. Muligheder ved markeringsstolperne Det er en kendt sag at der ofte bliver puttet skrald ned i de runde, orange markerings pæle. Huller i toppen indbyder ganske enkelt til at man afleverer sit skrald her. Man kan sige at det er ulækkert og klamt og dumt. Men hvad så? Det kan betragtes som en mulighed. Der er formentlig brug for lidt flere skraldespande rundt omkring. Man kunne lave nogle af disse markeringsstolper om, give dem en funktionel hat, ikke blot et låg. Andre toppe er også mulige: plante-top, stumptjener-top. Selv om skraldeproblematikken ikke havde været der, ville det have pyntet med disse tilføjelser. Det vil selvfølgelig kræve ekstra arbejde for de gode kommunale medarbejdere, så de skal naturligvis spørges til råds først. Men

8 mon ikke dekorationsområdet kunne blive et lidt mere integreret del af rutinerne. En dekoration med en funktion. Vi har mødt klager og historier om folks brug af byen og dens inventar. Det ville måske være fint at følge op og vise en række nye tiltag. Her snakker vi om en del frihed til at udvikle, i dette tilfælde markeringspælenes toppe. En udvikling hen ad vejen. En stor forkromede plan er måske tåbeligt. Lad de forskellige afdelinger gøre det på deres egen måde. I Valby gider de ikke. På Østerbro laver de en ny skraldespand til stolperne. Hver uge kommer en ny til verden. Opgaven går på tur. Vej og park. Vind og vejr. Renovering og udbygning. Nu. 17. Bibliotek ny dørmåtte, bog fremlagt, interview af ansatte er nok tekst, synes jeg. 18a. Trafikregulering: Trafiklys Rød, gul, grøn RRROOOOOAAAWWWRRRROOAARRRR. Med andre ord: afsted. Grøn, gul, rød WWWWUUUUUUIIIIINNNNNNDRDRDRDRDR. Med andre ord: stop. Og alt midt imellem. Det gør trafiklyset til noget særligt. Al denne: Afsted stop af sted stop, den kender vi; vi ved hvad den indebærer. Men det imellem, hvad er det? Det er valget, muligheden, chancen, visionerne. Med det i baghovedet er det forståelig at det første trafiklys fik en religiøst benovet modtagelse, da dette sattes op som trafikregulering på Rådhuspladsen. Massen måbede. Skulle de nu handle i dette magtvakuum; skulle de nu tiltros evnerne. Det er ikke bare Olsen-banden som har tænkt tanken. Kunne man dog bare få indflydelse på farveskiftet i trafiklyset. Vi bør begynde at betragte trafiklyset som noget andet og mere and en simpel regulator. Trafiklyset er et totem. Det tiltrækker sig tanker og omfordeler farverne efter forgodtbefindende. 18b. Trafikregulering: Skilte Vi skilter og skilter, men hjælper det? Er det ikke alt for mange skilte allerede? Nej, nej, nej det er der ikke. Det helt afgørende her er skiltets budskab, og her er der ingen grund til at fortvivle. Alle budskaber bør have netop deres skilte. Der er mange hensyn at tage når en serie skilte skal hænges op. Og mange små detaljer som skal sammenføjes, bære skiltet oppe og holde stabilt gennem lang tid. Mange skilte på samme stolpe gør det enkelte skilts budskab anonymt og sværere at huske. Men samtidig giver mange skilte stof til ny viden. En pil, et par ord, et budskab, en rettesnor, en vejledning er alt sammen noget som tildeler den enkelte person en rolle. Og monteres en flora af skilte tæt på hinanden vil rollens dybde og meningsfyldthed blive udvidet. Der er flere grundlæggende principper for skilte, og flere grundlæggende typer. Former, farve og materialevalg er oplagte forskelle. Her ses nogle af dem. Og her ses desuden forslag til hvordan rollespillet mellem skilt og person, skilt og by, by og bus, bus og bil, bil og vej, vej og person osv. kan udvides og udforskes.

9 19. Ideas IDEAS: Hello people with ideas! What's on your mind? Let us know. This is important! Draw, write, sketch, tell us let the information flow. You won t regret! Our approach towards your opinion/ suggestion is first of all to analyze if there are some common needs. We will treat your ideas with the utmost kindness and sincerity as ideas should be: as small-unborn everyday miracles. We will gather and present your ideas - as an agglomeration, a congregation of ideas; ideas from and to the people who uses these places. The collection will be accessible at our ideas office, situated near the MoA, Museum of Art, Seoul National University, Gwanak-ku, Sillimdong, San 56-1, Seoul, Korea. (26 th of October 1 st of November) There we also have coffee, and sometimes tea. So come visit us. If you are not able to find us at the office, we are out in the area testing, measuring, investigating and building your Ideas: we will make sure to leave a note and map. SERVICE As a service we will gather all information and pass it to those who contribute. Please leave your mail for further contact with the ideas of many brains. It would also be kindly regarded if you to some degree leave some info about yourself, name, age title and such, so that we can somehow know who is getting them, the ideas. Of course you are not obliged to do so, and no matter what YOU and your IDEA will be treated with discretion. PUT IDEA IN THIS BOX. OR TO INFO@PARFYME.DK Kikkert Hvorfor er der ikke opstillet flere kikkerter rundt omkring i byen. Der er så meget at se på. Især ved havnen ville det være fint. Se på sejlbåde, og hvad er det lige de render og laver over på Nordea? I den sammenhæng er det jo smart at meget nybyggeri bliver lavet i glas og stål. De nye huse er det rene satellit-tv. Inde alt glasset: et uendeligt antal kanaler, underholdning døgnet rundt. En masse ligegyldige ting at kigge på og holde sig opdateret med. En masse flotte ting. Man kunne også nøjes med at kigge på himlen eller på trafikken. Og stå i et halvt minut og lade trafiksignalerne gennemspille deres smukke rutine. Eller se en skraldespand blive fyldt. Denne udgave skal bare betragtes som en skitse, men en fornem en af slagsen. Tag et kig og forestil dig hvordan det ville med en kikkert på ethvert gadehjørne og på ethvert højt punkt. Dejligt? Forfærdeligt? Betryggende? Skammeligt?

10 21. Internet sted Her er en computer. Den er koblet til det store internet. Fri afbenyttelse... sæt dig ned. Og næste gang du kommer forbi rådhuset kan du jo stikke hovedet ind. Se om der sker noget i den store sal. Og i øvrigt lige tjekke din mail. Ja, ja, det er jo kun åbent hus i 14 dage, men måske det ville være muligt fremover. Forhåbentligt med lidt flere computere til rådighed. Et udliciteret galehus Her på rådhuset har nogle driftige ledere fået sat skik på den kommunale slendrian. Hele rådhuset er en stor butik nu. Alle må købe tjenester af alle. Slendrianen er der nok stadigvæk, men nu er den da i hvert fald udliciteret. Det er vist godt det samme. Som barn havde vi en temauge på skolen, hvor alle var en del af en by. Vi trykte papirpenge og havde arbejde og måtte købe frokosten af nogle andre børn i hjemkundskabslokalet, som nu var restaurant. Sådan har de det hver dag på rådhuset. Godt nok har de ikke papirpenge her, og det er synd. Det var sjovt for et barn, og ville sikkert også være det for voksne som arbejder på rådhuset. Går man ned til rådhusbetjentene og beder om hjælp til noget med strøm, er det en service man køber af dem. Og beder man om at få tømt et askebæger, så har bestilt en vare hos Kommune teknik. Er man klodset og spilder på gulvtæppet kommer der en ekstraregning fra rengøringsafdelingen, da klodsethed falder udenfor den oprindelige bestilling. Kantinen er helt sin egen, for her må man betale med rigtige penge. Det er et snedigt system som gør man nye funktioner mulige. Fordelen er at man så ansætte folk til at overvåge alle transaktionerne og sige hov hov, rådhusbetjente, den service var vist lidt for billig, eller efter Kommune tekniks askebægertømningsindtjening at dømme kan det ikke svare sig at tilbyde dette. Og når askebægrene så stadigvæk skal tømmes, må man få nogen til at undersøge hvem der så kan gøre det. Og hvem kan egentlig det? Askebægre Rundt omkring i det danske land smøges der en hel del. Nu sker det mere og mere udendørs. Reglementet er ændret. Vinden har vendt. Ved kommunale bygninger ses en varierende mængde ansatte. De står og ryger udenfor. Og sådan set er det vel ok. Men se dig omkring og ned på jorden. Ikke nok med at der ikke findes en eneste bænk (forhåbentlig sættes der nogle frem til sommer, ikke mindst så de ansatte kan nyde deres madpakke), der findes heller ikke noget askebæger som tiltrækker sig skodderne. Takketekst Tak til guitarens akustik Tak til sangens smukke mystik Tak til alle der synger og danser OG tak til: Mathias, Morten, Pede, Åbille, Sven, Ronnie, Phillip, Sara, Ulla og Flemming - blandt andet.