Det Sydkinesiske Hav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Sydkinesiske Hav"

Transkript

1 Forsvarsakademiet København d. 1. maj 2014 Institut for strategi VUT-II/L / STK Kaptajnløjtnant Brian Bøgedal Gadegaard Vejleder: Thomas Mandrup - Adjunkt, ph.d. Det Sydkinesiske Hav Samarbejde eller konflikt? Kina som aktør i Sydøstasien Antal ord: Eksklusiv: Abstract, resumé, indholdsfortegnelse og litteraturliste.

2 Abstract This Paper explores Chinese security policy in the South China Sea. By analysing Chinese policy and position, in a framework with 4 strategic variables, I will attempt to identify a likely tendency in Chinas possible future use of military force to settle territorial and maritime disputes. The analysis is based on The English School theory of international relations. It is a theory that emphasizes peaceful coexistence, but has room for power mechanisms too, terms that are widely used in Chinese doctrine as well as in the theory of a developing power. The problem I seek to address in the paper is based on China s quest for Great Power status, and historical position in the region. Beijing has apparently taken a more aggressive approach on The South China Sea, as its economic, political and military power increases. On the other hand, China is dependent on peace and stability in the international society, to preserve and continue its development. China is also getting more involved in multilateral cooperation. China uses both ways to lever its influence in the region. The paper concludes that it cannot demonstrate a clear tendency, mainly because the transparency of China s policy and intentions is very limited. 1

3 Resumé Opgavens udgangspunkt er et ønske om at undersøge Kinas sikkerhedspolitik ift. de territorielle stridigheder i Det Sydkinesiske Hav for på den baggrund at vurdere en sandsynlig udvikling. Opgaven baseres på følgende problemformulering: Hypotese: Selv inden for rammerne af fredelig sameksistens vil et stærkere Kina være parat til at anvende militær magt for at sikre sin indflydelse, handelsinteresser og adgang til ressourcer, som er vitale for statens udvikling og fremgang Det leder frem til følgende specifikke spørgsmål som søges besvaret i opgaven: Spørgsmål: Vil et stærkere Kina, i stigende grad, være villig til at anvende militær magt til at afgøre territorielle stridigheder i Det Sydkinesiske Hav? Indledningen lægger fundamentet for opgaven. Den præsenterer motivation og relevans samt teori og metode. Opgaven baseres på en model med 5 strategiske variable, som sikrer at relevante områder behandles. Den Engelske Skole er valgt som teoretisk fundament ud fra en diskussion om Kinas erklærede sikkerhedspolitiske doktrin og historiske tradition. I teorivalget argumenteres for, at denne IP teori dækker bredt over Kinas oplevede og erklærede politik. Som case anvendes Det Sydkinesiske Hav i sin helhed, idet de territorielle stridigheder omhandler alle 3 hoved øgrupper samt det omkringliggende havområde. Aktørerne i konflikterne varierer en lille smule, men består i hovedsagen af Kina, Vietnam og Filippinerne. Kina ser, i min vurdering, stridighederne som en sammenhængende sag, hvorfor det ikke gav mening at bruge den ene øgruppe som repræsentativ case. Analysen består af fire delanalyser baseret på de strategiske variable i modellen, idet den ene variabel er fravalgt i metodediskussionen. 2

4 I den første delanalyse påviser jeg, at Kina ønsker en fremtrædende position i regionen, og generelt ser sig selv som den retmæssige stormagt i Sydøstasien. Den anden delanalyse behandler Kinas voksende økonomiske og militære kapaciteter. Den viser, at Kina er i en rivende økonomisk udvikling, og opbygger dets militære kapaciteter på denne baggrund. Delanalysen viser også, at Kina i stigende grad anvender sin økonomiske og politiske magt i regionen. Den tredje delanalyse viser, at Kina i stigende grad involverer sig i multilaterale internationale fora, men også at Kina stadig foretrækker bilaterale forhandlinger når vigtige løsninger skal nås. Delanalysen tegner et billede af, at Kina bruger multilaterale fora som tillidsskabende faktorer, mens de undgår institutioner, som kan træffe bindende afgørelser uden Kinas accept. Den sidste delanalyse underbygger den forgående ved at påvise, at Kina aktivt forsøger at påvirke og ændre folkeretten i retning af en kinesisk fortolkning af rettigheder, som er til Kinas fordel. Tilsammen tegner analysen et billede af et Kina, som anvender fredelig sameksistens doktrinen til fremme gensidigt samarbejde og sikre rammer til landets fortsatte økonomiske, politiske og militære udvikling. Sideløbende hermed arbejder Kina med diplomatiske midler i forskellige fora for at skabe tillid til landets hensigter og øge Kinas indflydelse i området. Kinas lukkede og autokratiske politiske system, i kombination med Kinas konkrete handlinger i Det Sydkinesiske Hav, skaber dog usikkerhed om landets reelle intentioner samt hvordan de territorielle stridigheder løses i fremtiden. Konklusionen på opgaven er, at der ikke på dette grundlag kan gives et entydigt svar på problemformuleringens spørgsmål. Kina viser tegn på en mere aggressiv adfærd, men er på den anden side afhængig af fortsat økonomisk vækst og samarbejde. Endelig gives en kort perspektivering som fokuserer på en mulig konstruktivistisk tilgang til problemformuleringens spørgsmål, idet jeg mener at have identificeret nogle indre dynamikker i Kina som har stor betydning for landets sikkerhedspolitik. 3

5 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Resumé... 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING Motivation og relevans Problemformulering Metode og valg af teori Afgrænsning Begrebsafklaring: Empiri Struktur og model TEORI OG OPERATIONALISERING Den Engelske Skole Samfundets konstruktion Samfundets regulering Institutioner Operationalisering KINAS UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK Sammenfatning af politisk doktrin ANALYSE Position Sammenfatning af position Kapabiliteter Sammenfatning af kapaciteter Implementeringsstrukturer Sammenfatning af implementeringsstrukturer Legitimitet Sammenfatning af legitimitet KONKLUSION Perspektivering Litteraturliste

6 1. INDLEDNING Denne opgave behandler Kina som regional aktør, der har voksende kapacitet og indflydelse i Sydøstasien. Fokus er på udenrigs- og sikkerhedspolitik, både som den kommunikeres af Kina, og som den opleves af de øvrige aktører. Kinas håndtering af de igangværende territoriale konflikter i Det Sydkinesiske Hav vil uvægerligt have indvirkning på den fremtidige udvikling i Sydøstasien og verden. I dette kapitel definerer jeg opgavens indhold og struktur. Først diskuteres opgavens relevans og motivation, som fører til problemformulering og tese. Derefter fastlægges og begrundes det teoretiske perspektiv. Endelig præsenteres opgavens metode, afgrænsninger og begreber Motivation og relevans Efter Den Kolde Krigs afslutning og Sovjetunionens sammenbrud står USA alene tilbage som verdens supermagt. Det magttomrum, der opstår efter Sovjetunionen, åbner mulighed for, at regionale stormagter kan gøre sig gældende. Selvom ingen, heller ikke Kina, endnu er i stand til at udfordre USA unipolære position (Cáceres, 2014, p. 10). Kina er et land i rivende udvikling. Siden slutningen af 1970 erne er landet gradvist drejet fra planøkonomi mod mere markedsorienteret økonomi. (Heurlin red., 2013, pp ) Særligt efter Den Kolde Krigs afslutning har massive investeringer i industri og landbrug sat skub i udviklingen. I 2010 blev Kina verdens største eksportør af varer og tjenesteydelser, og i 2013 overtog Kina pladsen som verdens næststørste økonomi, kun overgået af USA (CIA World Factbook, n.d.). Siden 1990 er Kinas bruttonationalprodukt (BNP) støt steget med ca. 8% om året (Cáceres, 2014, p. 25). Kinas ambitioner er at opnå en fremtrædende rolle i verden og dermed øget kontrol over nærområdet (Wang, 2010, p. 560). I kinesisk selvforståelse er Kina den traditionelle stormagt i Sydøstasien, og landet har historisk altid haft stor indflydelse i regionen. (Hemmings, 2011, p. 90) Ud over at opbygge samfundet generelt med deraf følgende stigende levestandard og forbrug, investerer Kina massivt i modernisering og opbygning af dets militære kapaciteter. Kina har fokus på militære maritime kapaciteter samt skibe til den civile kystvagt, som udfører fiskerikontrol, toldkontrol og suverænitetshævdelse. De 5

7 militære kapaciteter omfatter ubåde, hangarskibe, større overfladeenheder, amfibie kapacitet samt minerydnings kapacitet. (O'rourke, 2013, pp. 5-28) Kinas vækst og udvikling kræver ressourcer. Ressourcer som enten findes i Det Sydkinesiske Hav eller transporteres igennem det. Derfor bliver Det Sydkinesiske Kinas vigtige handelsruter. Hav stadig vigtigere for Kina. En af verdens vigtigste kommercielle sejlruter, som forbinder Asien med Europa, går gennem Det Sydkinesiske Hav. Strategisk er ruten afgørende for Kina, fordi størstedelen af landets olie- og råstofimport transporteres her. Samhandlen i resten af verden er mindst lige så afhængig af trafikken gennem Det Sydkinesiske Hav, hvorfor den har global bevågenhed. Området forventes ydermere at indeholde betydelige olie- og gasreserver, som kan gøre Kina mindre afhængig af importeret olie, såfremt Kina kan udnytte dem. Endelig findes der rige fødevareressourcer i form af fiskeri. Faktisk rapporteres op mod 8% af verdens samlede fangst at foregå i Det Sydkinesiske Hav. (Hemmings, 2011, p. 91) Det er alt sammen ressourcer, som er nødvendige for, at Kina kan sikre fortsat vækst og understøtte en stadig voksende middelklasse. Derfor er intentionen og omfanget 6

8 af den kinesiske militære modernisering og opbygning en kilde til ængstelse blandt de øvrige sydøstasiatiske stater, som har territoriale stridigheder med Kina i området. (Daniels, 2014, p. 43) (Cáceres, 2014, p. 7) I Det Sydkinesiske Hav har Kina fremsat omfattende territorielle krav, baseret på historiske skrifter og arkæologiske fund. Kina hævder at have opdaget og kontrolleret Kinas territorielle krav, i forhold til UNCLOS regler. Det Sydkinesiske Hav siden 700 år før vor tidsregning. Kravet omfatter alle øer og rev, samt ca. 80% af arealet i Det Sydkinesiske Hav inden for en U-formet linje 1. (Odgaard, 2012, p. 97) I international lov er historiske krav ikke så tungtvejende som traktatbaserede krav, hvorfor det kinesiske krav umiddelbart står svagt. (Daniels, 2014, pp. 3-4) Normalt vil territorielle krav på søterritoriet forankres i FN s havretskonvention, Convention on the Law of the Sea, (UNCLOS). 1 Ofte benævnt The 9 dashed line 7

9 De kinesiske krav overlapper med krav fra de omkringliggende stater. Ydermere gør Kina krav på samme rettigheder for deres eksklusive økonomiske zone (EEZ), som gælder for territorialfarvand (China - ratification statement, UNCLOS, 1996). Øvrige aktører i konflikten er: Taiwan, Malaysia, Indonesien, Brunei, Vietnam og Filippinerne, der alle gør territoriale krav gældende i Det Sydkinesiske Hav. Vietnam og Taiwan gør krav på store områder i lighed med Kina, ligeledes baseret på historisk tilstedeværelse og kontrol. De øvrige stater henholder sig til reglerne i (UNCLOS). (Daniels, 2014, pp. 3-6) Endelig er supermagten USA en aktør i området på grund af sine økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser, herunder at hævde princippet om fri passage i internationalt farvand The global Commons. USA har et udbredt alliance- og samarbejdssystem i Sydøst- og Østasien med Japan som den vigtigste partner. Retten til at færdes uhindret i området er en forudsætning for amerikansk tilstedeværelse og støtte til samarbejdspartnere. (Cáceres, 2014, pp ) Kontrollen med den kommercielle sejlrute gennem Det Sydkinesiske Hav er altså strategisk vigtig for alle parter. For Kina er det vigtigt at sikre fri passage af olie og råvarer. For de øvrige aktører har sikringen af samhandel ligeledes høj prioritet, men jo mere Kina opleves som en trussel, jo mere fokus har disse aktører på muligheden for at bremse Kinas vækst og handel i tilfælde af konflikt. (Hemmings, 2011, p. 92) Kina hævder, at landet fører en udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på fredelig sameksistens og respekt for international lov og traktater. Fredelig sameksistens er et velkendt begreb i kinesisk tænkning og opfattes som et billede på Kinas skift fra isolation til mere aktiv deltagelse i internationale relationer og strukturer. (Odgaard, 2012, p. 1) Fredelig sameksistens som strategi har rod i kommunistisk tænkning og har til formål, at stater med forskellig ideologi og styreform kan eksistere sammen uden indblanding i hinandens interne forhold. (Odgaard, 2012, pp ) Sideløbende med den erklærede strategi har Kina forsøgt at intimidere og påvirke staterne bag rivaliserende krav i Det Sydkinesiske Hav. I to tilfælde har Kina anvendt hård militær magt mod Vietnam. I 1974 angreb Kina vietnamesiske styrker stationeret på Paraceløerne, og fordrev dem derfra, Kina har siden haft fuld kontrol med Paraceløerne. (Odgaard, 2002, p. 113) I 1988 stødte Kina og Vietnam igen sammen, denne gang over Spratleyøerne, og Kina etablerede en vejrstation på Fiery Cross 8

10 Reef i det område, som Vietnam gør krav på. Det resulterede i en ildkamp, hvor 2 vietnamesiske skibe blev sænket, og mindst 70 vietnamesiske soldater blev dræbt. Kina har siden opretholdt kontrollen med de berørte øer. (Odgaard, 2002, p. 72) I de mellemliggende år har der jævnligt været episoder med chikane, primært mellem Kina og Vietnam/Filippinerne, dog uden at det har ført til direkte magtanvendelse. Den tilsyneladende modstilling mellem Kinas handlinger og erklærede politik skaber usikkerhed om Kinas reelle hensigter og mål. En realistisk funderet hypotese er, at et stærkere Kina vil være parat til at anvende militær magt for at sikre sin indflydelse og adgang til ressourcer i Det Sydkinesiske Hav. Omvendt vil et liberalistisk perspektiv fremhæve den hastige udvikling i Sydøstasien og verdens stigende forbrug af varer fabrikeret i Asien. Derfor vil en eventuel konflikt i området få store konsekvenser for den globale økonomi, og dermed hele verden. (Daniels, 2014, p. 1) Kina har de seneste 20 år vist vilje til at løse landbaserede grænsestridigheder ved forhandling, og der er indgået permanente aftaler med Tadsjikistan, Kirgisistan, Kasakhstan, Mongoliet, Rusland og Laos, mens der stadig forhandles med Indien, Bhutan, Sydkorea og Japan. Grænsestridighederne med de Sydøstasiatiske stater i Det Sydkinesiske Hav er derimod lagt på hylden som en uløst vi er enige om at være uenige -situation. (Odgaard, 2012, pp ) Uoverensstemmelserne mellem Kinas politik og handlinger gør det relevant at undersøge, om Kina fraviger princippet om fredelig sameksistens - og i givet fald under hvilke forudsætninger. 9

11 1.2. Problemformulering Som beskrevet i motivationen ser jeg en diskrepans mellem Kinas politik og handlinger i Det Sydkinesiske Hav. Derfor foretages en analyse af Kinas ageren i Det Sydkinesiske Hav med henblik på at forklare Kinas handlinger og vurdere Kinas fremtidige magtanvendelse. Opgaven sigter altså mod at identificere en sandsynlig udvikling i området, vel vidende at det ikke er muligt at forudsige fremtiden men blot at komme med begrundede antagelser i et teoretisk perspektiv. Jeg opstiller derfor følgende hypotese: Selv inden for rammerne af fredelig sameksistens vil et stærkere Kina være parat til at anvende militær magt for at sikre sin indflydelse, handelsinteresser og adgang til ressourcer, som er vitale for statens udvikling og fremgang. Det leder frem til følgende specifikke spørgsmål, som søges besvaret i opgaven: Spørgsmål: Vil et stærkere Kina, i stigende grad, være villig til at anvende militær magt til at afgøre territorielle stridigheder i Det Sydkinesiske Hav? 10

12 1.3. Metode og valg af teori I det følgende vil jeg diskutere baggrunden for valg af case samt valget af teoretisk tilgang til opgaven. Problemformuleringen styrer valg af metode og teori. Opgavens motivation og problemformulering indeholder en implicit påstand om, at der er et fredeligt samarbejde mellem Kina og nabostaterne i Sydøstasien, men at dette er udfordret af Kinas manglende vilje til at søge løsninger på de territorielle stridigheder i området. Årsagen er angiveligt Kinas historiske opfattelse af ejerskab, hvorfor suverænitet over området slet ikke bør være til diskussion i kinesisk optik. Opgaven er bygget op som et case-studie efter den kvalitative metode. Opgavens formål er at beskrive, forklare og vurdere forhold i casen ud fra en international politik (IP) teoretisk argumenteret tilgang. Opgaven forsøger derfor ikke at validere eller udbygge det IP-teoretiske grundlag men alene anvende dette til analysen. Opgaven kan, som nævnt i problemformuleringen, ikke give et endegyldigt svar på spørgsmålet, men ved at anvende en teoretisk baseret tilgang forventer jeg, at opgaven kan give en begrundet antagelse om Kinas fremtidige håndtering af territoriale stridigheder i Det Sydkinesiske Hav. Casen Det Sydkinesiske Hav er på mange måder en ekstrem case. Det er en kompliceret konflikt, som illustrerer hvordan Kinas udvikling og magtposition påvirker dets strategiske valg. Områdets ressourcer og kommercielle skibsruter gør, at det ikke kun er en territoriel konflikt mellem områdets stater, men at den også har vidtrækkende strategisk betydning. Casen kan derfor give en indikation på Kinas fremtidige reaktioner i sager af vital national interesse, eller hvis Kina bliver presset sikkerhedspolitisk. Opgaven anvender Den Engelske Skole som teoretisk tilgang. Sameksistens som strategisk valg har en fremtrædende plads i Den Engelske Skoles perspektiv. Sameksistens ses som et strategisk valg, der anvendes af sekundære magter, som ønsker at øge deres relative magt og position i Det Internationale Samfund. Staten forsøger gennem anvendelse og fortolkning af folkeretten at bevæge 11

13 verdensordenen i en retning, der tilgodeser statens politiske magt som kompensation for begrænset økonomisk og militær magt. Der opstår en gråzone, hvis statens økonomiske kapaciteter vokser, og måske investeres i militære kapaciteter, så staten bliver en reel stormagt og dermed ikke længere har svagheder, der skal kompenseres for. (Odgaard, 2013) Kina anvender selv begrebet fredelig sameksistens som udtryk for dets strategiske valg, og lægger stor vægt på regler og international orden. Jeg vurderer derfor, at dette IP-perspektiv vil have størst mulig overensstemmelse med de faktorer, som skal analyseres. Den Engelske Skole placerer sig imellem det realistiske verdenssyn og det liberale verdenssyn. Den har derfor øje for både realistisk funderede magtdynamikker og liberalt funderede samarbejds- og ordensdynamikker med fokus på fælles regler og fælles fordele. (Odgaard, 2010, pp. 4-7) Det er et billede, som, jeg vurderer, passer godt på Kinas situation i Det Sydkinesiske Hav. Det er vigtigt at fastholde det brede spænd i teorien, idet spørgsmålet i problemformuleringen lægger sig op ad et realistisk magtperspektiv, samtidig med at Kinas økonomiske udvikling, som er afgørende for landet, anlægger en mere liberal og regelbaseret tilgang. Ved at anvende dette perspektiv forventer jeg at kunne påvise en tendens mod enten den realistiske del eller den liberale del af Den Engelske Skole og på det grundlag svare på opgavens spørgsmål. Når jeg bevæger mig ud i yderkanterne af teorien, skal jeg være meget opmærksom på, at jeg holder mig inden for teoriens afgrænsninger. For at have et skelet til at strukturere analysen, anvendes en model med fem strategiske variable 2, beskrevet af Villiam Krüger-Klausen og Liselotte Odgaard (Krüger-Klausen et.al., 2012). Empirien vil vise, at Kina arbejder med en langsigtet strategi, og jeg fravælger derfor at anvende variablen tid, idet jeg vurderer, at den ikke bidrager til opgaven. Det teoretiske perspektiv og model uddybes og operationaliseres nærmere i kapitel 2. Alternativt kunne jeg have valgt enten den rene realistiske eller den rene liberalistiske teoritilgang. Det realistiske perspektiv fokuserer meget på magt som drivkraften i det anarkiske internationale system. I dette perspektiv er magtbalancen et instrument til at opnå tilstrækkelig magt til, at staten kan gennemføre sin politik uden at risikere alvorlige konflikter i systemet. Dermed bliver selvhjælp statens værktøj til at opnå 2 Tid, Position, Kapabiliteter, Implementeringsstrukturer og Legitimitet. 12

14 strategiske mål. (Odgaard, 2010a) Omvendt ville realismen ikke have tillagt det økonomiske samarbejde gensidig afhængighed og den voksende institutionalisering særlig stor betydning, fordi det ikke passer særligt godt ind i realismens fokus på selvhjælp og usikkerhed på andre staters mål. En liberal tilgangsvinkel vil lægge større vægt på de økonomiske incitamenter til samarbejde og samhandel og de gensidige fordele i orden og regler, men liberalismen har samtidig stort fokus på demokratisering og udbredelse af liberale/demokratiske værdier som basis for fred og samarbejde. Målet er integration i verdenssamfundet og fred mellem demokratier - det som benævnes den demokratiske freds tese. (Ingemar, 2008) Jeg vurderer, at Kina ikke inden for en overskuelig fremtid vil være et emne til fuld integration i den liberale verdensorden men snarere vil promovere en kinesisk fortolkning af sameksistens. Derfor vurderer jeg ikke liberalismen som et reelt alternativ til Den Engelske Skole i denne kontekst Afgrænsning Denne opgave undersøger Kinas strategi og handlinger i Det Sydkinesiske Hav, geografisk afgrænset til området mellem Malaccastrædet i sydvest til Taiwanstrædet i nordøst. Opgaven afgrænses til de væsentligste aktører i området, defineret som USA, Kina og de Sydøstasiatiske stater, der har part i konflikten (Vietnam, Filippinerne, Malaysia, Indonesien og Brunei). Taiwan bliver ikke behandlet yderligere i opgaven, fordi Taiwans krav er sammenfaldende med Kinas, og Kina opfatter Taiwan som en uadskillelig del af Kina. Taiwan-konflikten er derfor en helt særlig sag med sine helt egne dynamikker, som ikke umiddelbart er relevante. Konflikter i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina ikke er part, vil heller ikke blive behandlet i opgaven. Tidsmæssigt afgrænses opgaven til perioden fra Den Kolde Krigs ophør og frem til i dag. Det er i denne periode, at Kinas udvikling og økonomiske vækst for alvor har taget fart, og Kina er derfor en voksende magtfaktor, der har fokus mod ressourcer og handelsinteresser i hele regionen. 13

15 Det er ikke denne opgaves ambition at foreslå løsninger på konflikten eller vurdere legaliteten af de fremsatte territoriale krav. Rimeligheden eller de juridiske aspekter af disse behandles derfor ikke. Opgaven inddrager materiale, der falder uden for disse afgrænsninger, i det omfang det vurderes relevant Begrebsafklaring: Samfundet. Når jeg i opgaven benytter udtrykket samfundet, mener jeg Det Internationale Samfund i betydningen som defineret i Den Engelske Skole. Området. Når jeg i opgaven benytter udtrykket området, omfatter det Det Sydkinesiske Hav med de omkringliggende aktører i konflikten, som jeg har defineret under afgrænsninger Empiri Opgaven anvender udelukkende offentligt tilgængeligt materiale. Empirien er primært fundet i akademiske skrifter, underlagt peer review, for at sikre størst mulig pålidelighed. Derudover anvendes officielle dokumenter fra de respektive stater, internationale organisationer og uklassificerede efterretningsrapporter som dokumentation for aktuelle strategier og kommunikerede hensigter. Anvendelsen af internettet til at finde de senest opdaterede versioner og udtalelser har været uvurderligt i forhold til at skabe et så opdateret billede som muligt. Jeg har været meget opmærksom på at anvende de respektive officielle hjemmesider, hvorfor jeg vurderer, at det fundne materiale udtrykker et retvisende billede. Endelig refererer jeg til enkelte avisartikler, for at sikre et varieret billede af en dynamisk situation og understrege enkelte pointer. For at sikre kvaliteten af disse sidste oplysninger, har jeg forsøgt primært at anvende store anerkendte mediehuse, som f.eks. BBC World News, som kilder. 14

16 1.7. Struktur og model Som afslutning på dette afsnit opstilles opgavens struktur og model. Kapitel 1 Indledning Motivation problemformulering Teori og metode Opgavens struktur Kapitel 2 Teori og operationalisering Kapitel 3 Kapitel 4 Kinas udenrigs-og sikkerhedspolitik Analyse i forhold til de 4 operationaliserede variable Kapitel 5 Konklusion og perspektivering Indledningen i kapitel 1 præsenterer problemstillingen og argumenterer for opgavens relevans og motivation. Afslutningsvist diskuterer Indledningen opgavens metode og teorivalg samt leder frem til problemformuleringen. I andet kapitel uddybes og operationaliseres den valgte teoretiske tilgang i forhold til den valgte analysemodels strategiske variable. I kapitel 3 redegøres for Kinas officielle udenrigs- og sikkerhedspolitik. Meningen med dette kapitel er at beskrive Kinas officielle politik for 15

17 senere at kunne referere til dette under analysens vurdering af Kinas faktiske handlinger. Kapitel 4 er opgavens analysekapitel, hvor Kinas ageren i Det Sydkinesiske Hav analyseres i rammen af de strategiske variable. Hvert analyseafsnit afsluttes med en kort sammenfatning. Endelig samles opgavens konklusion med svar på problemformuleringens spørgsmål i kapitel 5, som afsluttes med en kort perspektivering. 16

18 2. TEORI OG OPERATIONALISERING Formålet med dette kapitel er at give en kort gennemgang af Den Engelske Skole, og de væsentligste elementer, tanker og forudsætninger i denne teori. Endelig operationaliseres teorien i forhold til de udvalgte analysevariable Den Engelske Skole Den Engelske Skole kom frem i perioden efter 2. verdenskrig og placerer sig midt mellem det magtcentrerede realistiske verdensbillede og det samarbejds- og regelbaserede liberale verdensbillede (Jackson et.al., 2007, p. 47). Grundlæggende siger Den Engelske Skole, at staters interaktion kan betegnes som et internationalt samfund, hvor staterne har erkendt, at de har fælles interesser og er gensidigt afhængige af hinanden. Derfor er staternes handlinger og interageren rettet mod at sikre og opretholde orden og forudsigelighed i de internationale relationer, fred som normaltilstand i samfundet samt staternes overlevelse. (Odgaard, 2010, p. 4). Den Engelske Skole anerkender det realistiske udgangspunkt, at samfundet er grundlæggende anarkisk i den forstand, at der ikke findes en overstatslig instans, som regulerer interaktionen. Den anerkender også, at de primære aktører er suveræne stater med egne interesser, som handler rationelt og ønsker at øge deres relative magt, når det er muligt (Jackson et.al., 2007, p. 47). Det Internationale Samfund har store ligheder med det realistisk funderede internationale system, men opererer på et højere niveau end dette. Stater kan ikke fravælge at virke i et internationalt system. De deltager automatisk i kraft af, at de påvirker andre stater, når de agerer. Deltagelse i et internationalt samfund kræver en aktiv accept af at underlægge sig de fælles vedtagne regler samt accept fra de øvrige medlemmer af samfundet, og viser herved det liberalistiske og moralske aspekt af samfundet. Det Internationale Samfunds regler sigter ikke mod ensretning og integration i liberalistisk forstand, men anerkender staters suveræne ret til at opretholde deres nationale værdier og interne politiske styreform. I Det Internationale Samfund er det på længere sigt en fordel for staten at gå på kompromis med kortsigtede nationale mål og understøtte orden i samfundet i stedet. Det er det, der understøtter langsigtet samarbejde mellem meget forskellige stater. Fælles regler og 17

19 retningslinjer kræver, at staterne er villige til at gå på kompromis med egne opfattelser. Stater kan ikke promovere egne interesser på bekostning af andre eller på grundlag af kulturelle opfattelser, som falder uden for det fælles grundlag, da andre deltagere i samfundet vil gøre modstand. (Odgaard, 2010, pp. 4-5) Samfundets konstruktion Det Internationale Samfund defineres som en gruppe af stater, som har et fælles grundlag af interesser og primære mål. Derfor indgår de i et samfund, hvor de er gensidigt forpligtede af fælles regler for interaktion, og hvor de samarbejder om fælles institutioner til at konstruere og håndtere denne regulering. (Bull, 1977, p. 13) Staternes interaktion sigter mod opretholdelse af orden for at opfylde deres primære/elementære/universelle mål. Der kan identificeres 4 sådanne mål: (Bull, 1977, pp ) Opretholdelse af Det Internationale Samfund. Forstået som opretholdelse af den suveræne stat som øverste politiske aktør i samfundet og samfundet som ramme for staternes interaktion. Statens overlevelse. Dette mål indebærer, at staterne beskytter deres suverænitet og forfatningsmæssige uafhængighed. Målet med deltagelse i samfundet er anerkendelsen af statens uafhængighed udadtil og suverænitet indadtil. Forudsigelighed i international interaktion. Dette mål indebærer gensidig tillid samt overholdelse af aftaler. Da der ikke findes overstatslige organer, men de suveræne stater er øverste politiske enhed til at indgå aftaler og traktater, betyder det, at opfyldelsen af dette mål afhænger af, at staterne respekterer de regler og institutioner, de er blevet enige om. 18

20 Opretholdelse af fred som normaltilstand. I den forstand at krig kun forekommer, når uenigheder ikke kan afgøres på fredelig vis og under hensyntagen til fælles regler og normer. Opretholdelse af fred ses som underordnet i forhold til at opretholde Det Internationale Samfunds eksistens. Alle disse regler er primære i den forstand, at opfyldelsen af andre mål kræver en vis grad af opfyldelse af de primære mål. De er elementære fordi, uden disse forudsætninger giver det slet ikke mening at tale om et samfund. Og endelig er de universelle, fordi alle aktører i samfundet må acceptere, at disse mål kan nås. (Bull, 1977, p. 5) Samfundets regulering Fælles regler og fastlagte rammer for international adfærd opfattes som en fordel for alle parter i erkendelse af, at den fælles interesse i at opnå de primære mål ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at regulere staternes interaktion. Reglerne konstrueres og administreres i de fælles institutioner. Regler kan have status af international lov, moralske regler, sædvaneret eller blot implicitte praksismønstre. Det er ikke ualmindeligt, at en regel udvikler sig fra en implicit praksis til international lov gennem en årrække. Krigens love samt retningslinjer for diplomatiske repræsentationer er eksempler på regler, som har udviklet sig fra praksis til multilaterale traktater. (Bull, 1977, p. 64) Reglerne kan yderligere adskilles i forskellige klasser af regler. Der er de konstituerende regler, som definerer selve Det Internationale Samfund, og de suveræne stater som primære politiske aktører, og indehavere af rettigheder og pligter i forhold til international lov. En anden type regler er regler for sameksistens, som definerer retningslinjer for staternes interaktion i samfundet og mulighederne for at legitimere vold (krig) som magtinstrument. Eksempler på disse er reglen om ikkeintervention, som beskytter staterne mod territorielle trusler, og reglen om staters juridiske lighed for loven, som formelt ligestiller staterne i folkeretten. Et sidste regelkompleks omfatter regler, som regulerer samarbejdet i større detaljer end nødvendigt for blot at eksistere sammen, f.eks. regler som sætter rammer for 19

21 økonomisk og socialt samarbejde. Et eksempel på den type regel er havretskonventionen (UNCLOS), som definerer havet og søterritoriets status og tilhørsforhold. (Bull, 1977, pp ) Da der ikke eksisterer en central autoritet i Det Internationale Samfund, er det op til staterne selv at legitimere, fortolke, kommunikere og håndhæve reglerne i forhold til statens egeninteresser og samfundets fælles interesser. En stat kan udtrykke accept af en gældende regel, udtrykke en ny regel eller tilpasning af en regel fordi staten ikke længere accepterer den, som den er. Endelig kan en stat forsøge at ændre en regel ved at overtræde og ignorere den systematisk og søge multilateral opbakning til det. Dermed kan tilpasningsprocessen af de regler, som skal opretholde orden, selv blive en kilde til uorden i samfundet. (Bull, 1977, pp ) Den Engelske Skole fremhæver, at realistiske elementer af magt, magtbalance, staternes egeninteresse og selvhjælp eksisterer samtidig med liberalistiske elementer, regler, procedurer og international lov. Altså at både magt og folkeret er elementer i Det Internationale Samfund. Den sondring ses f.eks. i FN-systemet, idet alle stater formelt er ligestillet i forhold til international lov og har en stemme på generalforsamlingen. Derimod afspejler sikkerhedsrådet en realistisk magttilgang, da kun de 5 stormagter med nuklear kapacitet: USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Kina, er permanente medlemmer og har vetoret. De øvrige pladser går på skift mellem nationerne. Det afspejler simpelthen den relative magtfordeling i Det Internationale Samfund, hvor disse fem lande de-facto ville have vetoret alligevel. Det vil uden tvivl være svært at få et af de permanente medlemmer til at gøre noget, det ikke har lyst til. (Jackson et.al., 2007, pp ) Institutioner Begrebet institutioner skal ikke forstås som en fysisk eller konkret konstruktion, men som en samling af vaner og praksisser stabile adfærdsmønstre som er beregnet til at opnå de fælles mål og understøtte orden. Institutionerne er mekanismer, der påvirker og opretholder staternes samarbejde. Den Engelske Skole definerer fem 20

22 primære institutioner som aktørerne interagerer i: Magtbalance, krig, diplomati, folkeret og stormagtsstyring. Den Engelske Skole bliver kritiseret for ikke at behandle økonomiske faktorer i tilstrækkeligt omfang, men disse kan indeholdes i teorien ved at blive betragtet som en magtfaktor i institutionerne. (Odgaard, 2010, pp. 4-7) Magtbalance Institutionen magtbalance får staterne til at regulere deres relative magt i forhold til hinanden, således at samfundet bliver ved med at være et fællesskab af stater og ikke domineres af en enkelt magt. Magtbalance er altså ikke noget negativt men en forudsætning for at staterne kan opretholde orden i samfundet. Magtbalancen er et resultat af realismens konkurrence om relativ magt mellem stater og deres ønske om at promovere egne interesser. (Bull, 1977, pp ) Krig Institutionen krig er defineret som vold, udført af politiske enheder mod hinanden. Krig kan opfattes som et konfliktløsningsinstrument, som kan anvendes, når parterne ikke kan forhandle sig ud af en konflikt. I Den Engelske Skoles perspektiv er formålet med krig ikke at udslette en fjende, men at opretholde orden i samfundet. Legitimering af krig er omfattet af internationale regler både sædvane, moralske og lovmæssige. Derfor skal krig legitimeres gennem forhandling og autorisation fra Det Internationale Samfund. Undtagelsen er anvendelse af krig i selvforsvar, som alle stater umiddelbart kan legitimere, forudsat reaktionen står i rimeligt forhold til den indtrufne krænkelse. (Bull, 1977, pp ) Diplomati Institutionen diplomati sikrer dialog og forhandling mellem staterne ved hjælp af officielle repræsentanter og fredelige midler. Staterne udveksler synspunkter og information i de diplomatiske kanaler for at pleje forholdene til andre stater samt internationale aktører og etablere en fælles forståelse og problemløsning. (Bull, 1977, pp ) 21

23 Folkeret Institutionen folkeret er den del af Det Internationale Samfund, hvor de liberale værdier træder tydeligst frem. Folkeretten indeholder alle de juridiske rettigheder og pligter, som staterne er enige om at bruge til at regulere deres sameksistens samt de konstituerende regler for selve samfundet. Folkeretten er alle de traktater, generelle principper, sædvaner og juridiske beslutninger, der eksisterer i samfundet. Folkeretten er juridisk bindende, men det er op til staterne at overholde den og handle i overensstemmelse med de regler, de selv har accepteret, idet der ikke eksisterer en overordnet autoritet til at håndhæve den. (Bull, 1977, pp ) Stormagtsstyring Institutionen stormagtsstyring er et udtryk for, at stormagterne har et særligt ansvar for at lede Det Internationale Samfund og opretholde orden. Fordelingen af magt og ansvar for denne opgave styres gennem stormagternes relationer med hinanden. Stormagtsstyring ses som en særlig gruppe af stater, der sikrer Det Internationale Samfunds regler overholdes og håndhæves, og institutionerne understøttes og fungerer. Stormagtsstyring har et stort magtelement indbygget og kan opfattes som væsensforskellig, fordi den indeholder et forsøg på en autoritetsstruktur i samfundet. Det er ikke nok, at en stormagt i denne forstand opfatter sig selv som havende særlige pligter og rettigheder i Det Internationale Samfund. De øvrige stater i samfundet skal også anerkende denne status, hvis staten skal være en legitim stormagt. (Bull, 1977, pp ) 2.2. Operationalisering Som beskrevet i metodeafsnittet anvender jeg 4 strategiske nøglevariable (Position, Legitimitet, Implementeringsstrukturer, samt Kapabiliteter), som overordnet struktur for analysen. I det efterfølgende operationaliserer jeg de strategiske variable og kobler dermed teorien til analysen samt opstiller analyserammen. 22

24 Position. Variablen position behandler en stats interesser, værdier og identitet med det formål at vurdere statens relative evne til at påvirke og udøve indflydelse i Det Internationale Samfund, både regionalt og globalt. Variablen behandler også statens ambitioner for fremtiden, prioritering af statens magtmidler og karakteren af dens politiske system. Endelig indeholder variablen statens tilgang til internationale organisationer og international lov, f.eks. FN s sikkerhedsråd, Den Internationale Domstol mm. (Krüger- Klausen et.al., 2012, p. 15) I Den Engelske Skoles perspektiv vil fokus være på orden, forudsigelighed og regulering i Det Internationale Samfund. Variablen position kan derfor sige noget om Kinas selvopfattelse, ambitioner og tilgang til Det Internationale Samfund herunder villighed til at indgå kompromiser i forskellige kontekster. På den måde bidrager den til analysen af Kinas forhold til magtanvendelse. Kapabiliteter Variablen kapabiliteter omfatter alle til rådighed værende midler, som kan bringes i anvendelse for at nå et givent resultat. De kan være af både militær, økonomisk eller anden karakter. Kort sagt magt i bred forstand, både væbnet fysisk magt, civil magtudøvelse og mere blød økonomisk og diplomatisk magt. Kapabiliteter kan også omfatte ressourcer, der er essentielle for andre funktioner, f.eks. er økonomiske ressourcer en forudsætning for at opbygge stærke militære kapabiliteter. (Krüger- Klausen et.al., 2012, p. 18) I denne opgave vælger jeg at betragte magtanvendelse i bredest mulig forstand, som omfatter både anvendelse af fysisk og/eller økonomisk magt, trusler om det, samt projicering af magt med forskellige kapabiliteter. Jeg anlægger hermed et holistisk syn på magt defineret i generelle termer. Analysen skal vurdere, hvordan Kina anvender magt i Det Sydkinesiske Hav samt hvilke typer af magt, for derved at bidrage med endnu en vinkel på Kinas syn på magtanvendelse. 23

25 Implementeringsstrukturer. Variablen implementeringsstrukturer omfatter de kanaler og virkemidler, som en stat benytter i dens internationale relationer med det formål at implementere dens strategi. Det er f.eks. bilaterale og multilaterale forhandlingsfora, diplomati, alliancer mm. Desuden undersøger variablen, hvordan staten forholder sig til disse regionale og globale strukturer. Variablen påpeger, at en stat ofte vil foretrække strukturer og organisationer, hvor den selv har betydelig indflydelse for på den måde at fremme egne interesser. (Krüger-Klausen et.al., 2012, p. 17) På den måde indikerer bilaterale forhandlinger ofte et ønske om at udnytte eget magtoverskud til at opnå en fordelagtig forhandlingsposition, mens multilaterale fora generelt indikerer villighed til bredere samarbejde. I denne opgave kan variablen bidrage med indsigt i Kinas forhold til magtanvendelse ved at undersøge, hvordan Kina anvender diplomati som redskab til at løse konflikter og håndtere interstatslige forhold. Legitimitet. Variablen legitimitet favner folkeretten i bred forstand, både som institutionaliseret international lov og som praksis og sædvaneret. Det er en vigtig pointe, at legitimitet kan søges ved accept og konsensus i Det Internationale Samfund og ikke nødvendigvis skal være traktatbundet international lov. Sagt med andre ord er legitimitet ikke altid jura (legalitet), men også moral og etik. (Krüger-Klausen et.al., 2012, p. 16) I forhold til Den Engelske Skole vil variablen have fokus på overholdelse af regler, suverænitet og territoriel integritet samt Det Internationale Samfunds overlevelse. Legitimitetsvariablen kan indikere, i hvilken grad Kina accepterer international lov og de regler, som er gældende generelt i Det Internationale Samfund, herunder om der er konsensus til reglerne, eller Kina forsøger at ændre de nuværende regler. 24

26 Analyseramme Nedenfor vises en grafisk præsentation af analyserammen med de væsentligste elementer. Variabel. Position Kapabiliteter Implementeringsstrukturer Legitimitet Nøgleord. Internationalt samfund Regional/global magtbalance Stormagtsstyring Territorielt kompromis Anvendelse af magt Karakter af magt Økonomisk/militær Stormagtsstyring Multilaterale bilaterale fora Anvendelse af internationale organisationer Diplomati Stormagtsstyring Samfundets overlevelse Staters juridiske lighed Accept af gældende regler Regelændringer 25

27 3. KINAS UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK I dette kapitel redegør jeg for indholdet af og baggrunden for Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitiske doktrin. Kapitlet er tænkt som baggrundsviden for analyseafsnittet. Kina har ikke udgivet en officiel security strategy, men udgiver jævnligt hvidbøger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold. Denne redegørelse baseres i vid udstrækning på hvidbogen Chinas peaceful development fra 2011 (China, 2011), støttet af The Diversified Employment of China s armed forces fra 2013 (China, 2013). Hvidbogen er ikke en samlet oversigt over Kinas strategi. Det er snarere en samling af overordnede principper og retningslinjer for Kinas ageren i international politik, Kinas prioriteter og mål i international politik, samt metoder der kan anvendes til at opnå disse. (Heurlin red., 2013, p. 49) Som det fremgår af titlen, baserer Kina sin udenrigs- og sikkerhedspolitik på fredelig udvikling. Konceptet er ikke nyt i kinesisk politik. Det blev formuleret som fredelig sameksistens efter sovjetisk / Leninistisk forbillede i perioden efter folkerepublikken Kinas oprettelse i Det blev første gang præsenteret i 1953 sammen med 5 principper for fredelig sameksistens. De 5 principper for fredelig sameksistens er: Gensidig respekt for suverænitet og territoriel integritet, afholdelse fra aggression mod andre, ikke indblanding i andres interne forhold, lighed for alle og gensidige fordele for alle. Principperne har rod i de globale principper, absolut suverænitet og effektiv territorial kontrol som basis for staters legitimitet og staters juridiske lighed. I 1982 blev de 5 principper skrevet ind i den kinesiske forfatning, hvilket bekræfter den kinesiske opfattelse af dem som centrale begreber. (Odgaard, 2012, pp ) Efter afslutningen af Den Kolde Krig og Kinas hastige økonomiske udvikling har hvidbogen været formuleret som fredelig opstigning i Titlen blev i 2011 ændret til fredelig udvikling efter en debat om ordlyden. Kina ønskede at signalere fredelige hensigter og var i den forbindelse bekymrede for om ordet opstigning sendte forkerte signaler om Kinas politik. (Heurlin red., 2013, pp ) Til at starte med slår Kina fast i hvidbogen, at landet arbejder for at opretholde fred i verden og fremme den fælles udvikling og velfærd. Kina understreger, at fredelig udvikling er et bevidst strategisk valg for at modernisere Kina og gøre Kina stærk og 26

28 velhavende til fælles bedste. Det fremgår ydermere, at landet aldrig vil anvende aggression eller ekspansion, samt at Kina aldrig vil søge at opnå hegemoni. Tværtimod vil Kina anvende samarbejde til at fremme udvikling og fred samt løse stridigheder. Kina anfører, at man ønsker at løse stridigheder over territorielle og maritime rettigheder ved forhandling og dialog. Doktrinen peger direkte på Det Sydkinesiske Hav og hævder, at Kinas initiativ til at lægge uløste stridigheder på hylden for en tid og fremme fælles udvikling bidrager til fred og stabilitet. (China, 2011, p. 1) Det fremgår af hvidbogen, at Kina ser sig selv som verdens største udviklingsland, et land i rivende udvikling, som stadig øger sin kapacitet og indflydelse..china, the biggest developing country in the world its global impact will manifest itself over time.. (China, 2011, p. 5). Kina anfører, at økonomisk globalisering har skabt unikke muligheder både for Kinas egen udvikling, samt for at flere lande kan forfølge og opnå økonomisk udvikling og gensidigt fordelagtigt samarbejde. Kina ønsker at støtte andre udviklingslande i at opnå positivt udbytte af globaliseringen i lighed med Kina. Samtidig understreges den gensidige afhængighed mellem Kina og resten af Det Internationale Samfund China cannot develop itself in isolation from the rest of the world, and global prosperity and stability cannot be maintained without China. (China, 2011, p. 5) Hvidbogen indeholder en erkendelse af, at Kina opfatter sig selv som en opstigende stormagt i en mere multipolær verdensorden og ønsker stormagtsstatus. Den følges dog igen af en forsikring om, at landet vil samarbejde fredeligt i det internationale system. Det betones yderligere, at Kina er afhængig af den økonomiske globalisering og ikke vil anvende konflikt og vold, som historiske eksempler med opstigende stormagter ellers har vist tidligere. Tværtimod vil Kinas udvikling kun gavne resten af Det Internationale Samfund. (China, 2011, pp. 4-5) Flere steder i hvidbogen fremhæver Kina dets tusindårige historie og civilisation, tydeligvis som en understregning af Kinas stormagtsambitioner. Kinas langsigtede mål angives til: At fremme intern udvikling for at hæve det kinesiske samfunds levestandard og købekraft, løfte Kina mod et højere udviklingsniveau, samt at fremme fred og udvikling internationalt, primært ved øget 27

29 åbenhed og økonomisk samarbejde globalt og regionalt. Kina ønsker at fokusere mere ligeligt på import og eksport, samt investeringer i udlandet. (China, 2011, p. 2) I hvidbogen fremhæver Kina gensidig respekt og de 5 principper for fredelig sameksistens/udvikling. Der skrives eksplicit, at Kina vil overholde international lov, respektere andre staters interesser, og vil leve op til sit ansvar. Det gentages her, at Kina vil modarbejde hegemoni og magtpolitik, samt søge uenigheder løst ved forhandling. Samtidig påpeges dog, at Kina ikke vil gå på kompromis med sine kerneinteresser defineret som Statens suverænitet og territoriale integritet, national sikkerhed, og national genforening. Det anføres også eksplicit, at Kina aldrig vil tillade eksterne kræfter at blande sig i Kinas interne anliggender. (China, 2011, p. 3) Angående de væbnede styrker skriver Kina i hvidbogen, at de er af defensiv natur, samt at moderniseringen af forsvaret udelukkende er en følge af Kinas udvikling generelt. Det opfattes som nødvendigt og rimeligt at Kina er i stand til at forsvare landets suverænitet og integritet. (China, 2011, p. 2) I hvidbogen om forsvaret anfører Kina igen, at opgraderingen af forsvaret er en naturlig del af Kinas udvikling og fremhæver det rimelige i, at Kina har et stærkt forsvar, som modsvarer landets position i verden. Samtidig gentages forsikringer om, at Kinas militær er defensivt, samt at Kina ikke vil søge hegemoni eller på anden måde føre magtpolitik. (China, 2013, p. P) Udover territorialforsvar fremgår det, at beskyttelse af maritime rettigheder og interesser er en vigtig opgave for forsvaret. Der nævnes f.eks. sikkerhed for fiskerikontrolenheder og olie/gas efterforskning. Hvidbogen anfører direkte, at havet indeholder vigtige ressourcer, som er nødvendige for Kinas fortsatte udvikling. (China, 2013, p. 4) Endelig fremhæves Kinas intentioner om, at bidrage substantielt til FN fredsbevarende operationer, anti-pirateri operationer, katastrofehjælp og generelt multinationalt samarbejde. (China, 2013, p. 1) 28

30 Sammenfatning af politisk doktrin Som jeg startede med at skrive, er hvidbøgerne ikke en samlet strategiformulering. Der kan dog udledes hovedlinjer, som tegner et billede af en opstigende stormagt under udvikling. Mål: At konsolidere sig som regional stormagt. Metode: Fredelig sameksistens og gensidig udvikling. At fortsætte udviklingen økonomisk, socialt, industrielt og militært. Middel: Større økonomisk åbenhed og involvering i Det Internationale Samfund. Stor vægt på internationalt samarbejde, bi- og multilaterale partnerskaber. Fokus på at løse uenigheder ved dialog og forhandling. Flere steder i hvidbøgerne fremhæver Kina, at det er fredelig, defensiv, vil overholde international lov, samarbejde bredt, og ikke anvende militære magtinstrumenter offensivt eller søge at dominere andre stater i regionen. Kina fremhæver dog også, at landet ikke vil gå på kompromis med nationale kerneinteresser, suverænitet, territoriel integritet og maritime interesser og rettigheder. 29

31 4. ANALYSE 4.1. Position Kina ser sig selv som den traditionelle regionale stormagt i Sydøstasien. Det fremgår af Kinas egne hvidbøger som redegjort for i kapitel 3. I hvidbogen om anvendelsen af de væbnede styrker gentages flere sætninger fra den 18. partikongres i Kinas kommunistparti, hvor det fremhæves, at fred, multipolaritet og økonomisk globalisering er grundlæggende kinesiske interesser. Samtidig fremhæves, at Kina har fokus på at udvikle og opbygge et stærkt forsvar, der står i rimeligt forhold til Kinas position som stormagt. (Hartnett, 2013, pp. 4-5) Den kinesiske selvforståelse som stormagt bygger på en historisk opfattelse af riget i midten, hvor Kina alene på grund af sin størrelse og styrke også tilbage i tiden var et politisk og kulturelt center med stor indflydelse på naboerne. Det fremgår af historiske optegnelser, at kineserne dengang betragtede sig selv som kulturelt overlegne og de omkringliggende folkeslag som barbarer. I perioden fra midten af 1800 tallet og frem til den kommunistiske revolution i 1949 var Kina domineret af de teknologisk og militært overlegne europæiske magter, som tilføjede Kina alvorlige nederlag og åbnede det kinesiske marked for udenlandske handelsinteresser. Hundrede år som i kinesisk perspektiv er kendt som ydmygelsernes århundrede. (Heurlin red., 2013, pp ) Det er vigtigt at forstå den historiske baggrund, når vi undersøger Kinas nutidige prioriteter, idet jeg vurderer, at den er en væsentlig grund til, at Kina lægger så stor vægt på suverænitet og territoriel integritet, som det gør. En holdning Kina i øvrigt deler med mange tidligere kolonier. Så når landet anvender en del af dets økonomiske ressourcer på at opbygge og modernisere både de væbnede styrker og dets civile myndighedsudøvelses kapaciteter, som f.eks. fiskeri- og toldkontrol samt kystvagt (O'rourke, 2013, pp. 5-28), er det blot et udtryk for ønsket om at genindtage sin naturlige plads som stormagt. Det understøttes af doktrinen i de kinesiske hvidbøger som redegjort for i kapitel 3. I forhold til internationale organisationer vil Kina helst involvere sig i organisationer, hvor landet besidder en magtposition, og ikke kan pålægges eksterne afgørelser. (Lansdowne edt., 2008, pp ) For eksempel er Kina aktiv i FN, hvis værdier med fokus på staters ukrænkelige 30

32 suverænitet og respekt for international lov passer godt ind i landets sikkerhedspolitiske doktrin. Kina er ydermere et af de fem faste medlemmer af FN s sikkerhedsråd, som har vetoret. Sammenholdt med Kinas status som udviklingsland og ikke europæiske kulturelle baggrund, giver det Kina en unik position i FN, idet landet kan repræsentere de ikke demokratiske udviklingslandes og ofte tidligere koloniers, interesser mod de fire gamle stormagter. På FN s generalforsamling stemmer Kina konsekvent for politikker og standpunkter, der er vigtige for udviklingslandene (Lansdowne edt., 2008, p. 25). Den mere realistiske side af Den Engelske Skole vil forklare det som et naturligt ønske om at øge statens relative magt, når muligheden er der og på den måde styrke dens position i institutionen magtbalance, både over for USA som global hegemon og de øvrige aktører i Det Sydkinesiske Hav. I teoriens perspektiv skal Kina søge at være stærk nok til, at de øvrige stater i regionen, med støtte fra USA, ikke kan dominere Kina. På den måde skabes rum til et ligeværdigt samarbejde, hvor ingen stat dominerer de øvrige. Denne teoretiske tilgang giver ikke nogen særlig god forklaring, idet Kina er væsentligt større og stærkere end de andre stater i regionen. Derfor er det langt mere sandsynligt, at Kina øger sin relative magt for dermed at fremme Kinas stormagtstatus samt påvirke Det Internationale Samfund mod en multipolaritet, hvor Kina på sigt kan udfordre USA. Kinas økonomiske og samfundsmæssige udvikling er stærkt afhængig af samhandel med resten af verden, både i relation til import og eksport af varer og import af energi- og råstofressourcer til at holde produktionen i gang. Det vurderes, at Kina skal fastholde den årlige stigning i Bruttonationalproduktet (BNP) på omkring 8% og inflationen omkring 5% for at opretholde den nuværende vækst (Cáceres, 2014, p. 45). Kina har derfor store strategiske interesser i Det Sydkinesiske Hav, og de kan groft opdeles i to hovedspor. For det første er der de internationale handelsruter i området. Kina er afhængig af fri og uhindret passage for handel. Langt størstedelen af handelstrafik til og fra Kina samt mere end 80% af Kinas olieimport sejles gennem Malaccastrædet og Det Sydkinesiske Hav. Allerede i 2003 erkendte den kinesiske ledelse, at Kina var sårbar, hvis adgangen til Det Sydkinesiske Hav blev afskåret. (Nødskov, 2008, pp. 9-10) 31

33 Det er derfor essentielt for Kina at være i stand til at sikre kinesisk handel i Det Sydkinesiske Hav. For det andet er der spørgsmålet om ressourcer. Det Sydkinesiske Hav anslås at gemme på op mod 11 milliarder tønder olie og til 190 billioner kubikfod gas (EIA, 2013) - energiressourcer, som det er i kinesisk interesse at kunne udnytte. Over disse to spor ligger spørgsmålet om Kinas udvidede suverænitetskrav, som i givet fald vil styrke Kinas position i begge spor. Kina gør krav på hele den centrale del af Det Sydkinesiske Hav, fra Hainan til Borneo, Filippinerne og Singapore incl. Spratley- og Paraceløerne. Oven i købet på baggrund af ukonventionelle historiske optegnelser, der er op til 2000 år gamle 3. Taiwan og Vietnam gør ligeledes krav på begge øgrupper, mens de øvrige aktører kun gør krav på dele af øerne. (Cáceres, 2014, pp ) En løsning efter UNCLOS med opdeling af de eksklusive økonomiske zoner (EEZ) vil tilgodese en regelbunden løsning af spørgsmålet om ressourcerettigheder for alle de involverede stater samt en internationalt anerkendt fordeling. Kina vil fortsat kunne anvende maritime kapaciteter til at beskytte skibsfarten i internationalt farvand. Dog vil Kina kun kunne kontrollere eksterne aktørers adgang til Det Sydkinesiske Hav inden for 12 sømils territorialfarvandsgrænsen. Til gengæld vil den kræve at Kina slækker på suverænitetskravene, og indgår kompromiser, i overensstemmelse med landets hvidbøger. Kinas udvidede suverænitetskrav vil give landet rådighed over større potentielle ressourcer i området på bekostning af andre stater. Det vil skabe problemer i forhold til international lov og falder uden for Kinas erklærede politik, som redegjort i kapitel 3. Kinas manglende vilje til at gå på kompromis med de territoriale krav i Det Sydkinesiske Hav, og følge international ret i løsningen af disse, kan vanskeligt forklares i Den Engelske Skoles regulerede samfundsperspektiv eller i den kinesiske sikkerhedspolitiske doktrin i kapitel 3. Den eneste mulighed er, at Kina betragter det som selvforsvar mod krænkelse af suverænitet, hvilket der er meget, der tyder på. Det vil omvendt kræve, at Det Internationale Samfund anerkender Kinas ret til suverænitet i området. Man kan også argumentere for, at Kina forsøger at anvende sin stormagtsstatus til at udøve kontrol over regionen og styre fortolkningen af 3 Omtalt i kapitel 1 32

34 suverænitetskrav. Som jeg argumenterer ovenfor, er der ingen tvivl om, at Kina anser sig selv for en stormagt, men som forklaret i kapitel 2 kræver stormagtsstatus ligeledes, at de øvrige stater accepterer, at stormagten har særlige rettigheder og privilegier for at kunne udøve stormagtsstyring. Det er der ikke noget, der indikerer, idet de øvrige aktører fastholder deres territorielle krav. Det ændrer dog ikke ved, at Kinas størrelse og kapabiliteter, samt det faktum at Kina er fast medlem af FN s sikkerhedsråd, berettiger landet til betegnelsen stormagt, en Great Power i Bulls terminologi. I januar 2013 har Filippinerne rejst sag mod Kina ved The Permanent Court of Arbitration (PCA) i Haag vedrørende territoriale rettigheder til de øer, som både Filippinerne og Kina gør krav på. I henhold til UNCLOS Annex VII har sagens parter mulighed for at rejse sagen ved den arbitrære domstol, såfremt de ikke kan forhandle sig til en løsning. Kina har i en note til den Filippinske regering i februar 2013 gentaget sit suverænitetskrav og afvist at acceptere domstolens afgørelse (PCA, 2013). Jeg kommer nærmere ind på dette under variablen legitimitet. I relation til variablen position understøtter det min påstand om, at Kina nok anerkendes som en stærk magt i regionen men ikke som en stormagt med særlige rettigheder. Kinas afvisning af PCA s involvering er ikke umiddelbart rationel i Den Engelske Skoles perspektiv, og kan også kun forklares som selvforsvar af suverænitet og integritet ift. Kinas hvidbøger. Det giver derfor god mening for Kina at fokusere på fred og stabile rammer, hvor landet kan fortsætte sin udvikling. Det er risikabelt for Kina at anvende militær magt på en måde som belaster internationale relationer og sætter udviklingen på spil. Kina bør lægge vægt på samfundsaspektet med gensidig afhængighed af samhandel både regionalt og på verdensmarkedet, økonomisk globalisering, samt den fælles interesse i at opretholde fred, orden og forudsigelighed for at styrke den økonomiske udvikling for alle parter. Som nævnt under teorivalg i kapitel 1 er sameksistens i Den Engelske Skoles perspektiv et valg, som ofte anvendes af en sekundær magt, der er i gang med at styrke sin position i Det Internationale Samfund, hvilket passer fint på situationen. Kina er en autokratisk kommunistisk stat, og det faktum at udenrigs- og sikkerhedspolitikken ikke er under demokratisk kontrol, men udøves af partiets 33

35 centralkomite i en meget lukket proces, medvirker til at skabe usikkerhed om Kinas hensigter. Kina ønsker at øge sin relative magt, men skal samtidig undgå at andre stater opfatter landet som offensivt, og iværksætter tiltag der vil skade Kinas interesser. Sammenfatning af position Variablen Position giver ikke nogen entydigt indikation på, om et stærkere Kina vil være villig til at anvende militær magt i fremtiden. På den ene side har Kina umiddelbart størst fordel af at fremme økonomisk samarbejde og gensidig afhængighed, hvilket også understøttes af Kinas officielle dokumenter. På den anden side nævner de også eksplicit nationale interesser, suverænitet og integritet. I kombination med Kinas selvforståelse er det faktorer, som særligt i den regionale kontekst kan pege i en mere konfronterende retning, hvis Kina føler sig negligeret eller uretmæssigt behandlet. Kinas opfattelse af at have været ydmyget i et århundrede, kan styre Kina i en mere revisionistisk retning, hvor landet sætter alt ind på at genetablere den stormagt, der engang var. Kina forsøger at bruge internationale organisationer til at understøtte dets egne synspunkter og afvise andre fortolkninger. Kort sagt er Kinas strategiske interesser i regionen at sikre et stabilt flow af ressourcer og varer samt udnytte økonomisk, politisk og til dels militær magt i dets interessesfære for, over tid, at maksimere indflydelse. 34

36 4.2. Kapabiliteter Variablen kapabiliteter omfatter alle former for magtmidler, som anvendes til at opnå statens strategiske mål. De kan omfatte både økonomiske, politiske og militære midler. I det efterfølgende vil jeg undersøge, hvordan Kina anvender sine kapabiliteter på regionalt plan i Det Sydkinesiske Hav. Siden afslutningen af Den Kolde Krig er Kinas økonomiske udvikling gået rigtig stærkt. Kina er i dag verdens næststørste økonomi (CIA World Factbook, n.d.) og har derfor opnået en betydelig økonomisk magtposition, både globalt og regionalt. I , under den asiatiske finanskrise, optrådte Kina som redningsmand for de asiatiske økonomier, der blev reddet ud af krisen med Kinas finansielle støtte. Det gav bl.a. landet et bedre image i regionen, fordi den internationale valutafond ikke havde formået at løse problemet. (Heurlin red., 2013, p. 71) Økonomisk vækst drevet af stigende eksport og et voksende hjemmemarked har gjort Kina i stand til at tiltrække udenlandske investeringer og øge valutareserverne, hvilket yderligere styrker Kinas position som økonomisk stormagt. (Cáceres, 2014, p. 104) (ASEAN, 2014). Internt i regionen er ASEAN 4 er en vigtig handelspartner for Kina. Kina er ASEANS største handelspartner, og ASEAN er Kinas tredjestørste handelspartner. Handelen mellem parterne øges hvert år og rundede i milliarder US$ med et handelsoverskud på 8,5 milliarder US$ i Kinas favør. (Philstar, 2013) 4 Association of South East Asian Nations Regional IGO stiftet I Består I dag af 10 lande, her I blandt de 5 andre aktører I Det Sydkinesiske Hav (Philipinerne, Vietnam, Brunei, Malaysia og Indonesien). Kina (Taiwan) er ikke medlem, men tæt samarbejdspartner. 35

37 Som det fremgår af figuren ovenfor, er samhandelen i regionen støt steget i perioden fra 2007 til Der ses en markant stigning i 2010, hvor Kina indgik en frihandelsaftale med ASEAN. (Raine, 2011, p. 82) Det vil sige, at der er en stadig stigende gensidig økonomisk afhængighed mellem ASEAN-landene og Kina. Udviklingen passer fint ind i sameksistens, interdependens og gensidige fordele. Øget samhandel og fordele til fælles bedste vil opfattes som et resultat af det regulerede internationale samfund. Udover sin egen udvikling, bruger Kina sin økonomiske kapacitet til at fremme fælles fordele og opretholde orden i samfundet. At der også er en handelsbalance i Kinas favør, således Kina samtidig kan øge sin økonomiske magt i regionen, er blot endnu en fordel. En åben konflikt i området vil have store negative konsekvenser for kinesisk økonomi, så med mindre de økonomiske fordele på et tidspunkt overskygges af andre strategiske mål, er der ikke noget der indikerer, at Kina vil have fordel af at anvende militær magt i regionen. Udover at anvende den økonomiske fremgang til at udvikle det kinesiske samfund investerer Kina betydelige ressourcer i modernisering af dets maritime kapaciteter, både egentlige krigsskibe og civile kapaciteter til håndhævelse af fiskeri- og ressourcerettigheder, overvågning og toldkontrol mv. Kinas forsvarsbudget er steget fra $30 milliarder i 2000 til $120 milliarder i 2010, og investeringerne har dramatisk forøget Kinas kapaciteter både teknologisk og i antal. (Daniels, 2014, p. 43) 5 ASEAN s database havde kun oplysninger til

38 I relation til spørgsmålet i denne opgave er der flere relevante aspekter i Kinas udvikling af maritime kapaciteter. I 1996 anskaffede Kina fire russiske Sovremennyklasse destroyere, som kan fremføre Anti-ship Cruise Missiles (ASCM). Efterfølgende har Kina selv bygget destroyere og fregatter med denne kapacitet (O'rourke, 2013, p. 3). Kina har ligeledes en betragtelig flåde af ubåde. I 2012 rådede landet over 51 ubåde af forskellige typer, herunder med kapacitet til af fremføre Anti-ship Ballistic Missiles (ASBM). (O'rourke, 2013, pp ) Udviklingsprogrammet omfatter også hangarskibskapacitet, amfibiekapacitet samt minerydningskapacitet. Det vurderes dog, at Kina stadig har mange begrænsninger i forhold til længerevarende operationer langt fra hjemlige farvande. (O'rourke, 2013, p. 3). I relation til Det Sydkinesiske Hav udgør de nævnte kapaciteter en betragtelig styrke til at projicere magt. Missilbevæbnede ubåde og overfladeskibe kan udgøre en alvorlig trussel mod selv højteknologiske amerikanske enheder, hvis der opstår konflikt i området. Selvom det kinesiske hangarskib ikke kan måle sig med de tilsvarende amerikanske (O'rourke, 2013, p. 20), tilfører det en betragtelig kapacitet til overvågning og kontrol i området. Det kan endvidere, sammen med minerydningskapaciteten, bidrage til at kontrollere de vigtige adgangsveje til Det Sydkinesiske Hav og derved beskytte skibsfarten og forsyningslinjerne derigennem. Amfibieskibs kapaciteten med de tilhørende Landing Craft Air Cushion (LCAC) er designet til at landsætte soldater på kysten og vil f.eks. være velegnede til at landsætte og støtte betydelige styrker på småøer som de omstridte områder. I 2010 deployerede Kina 2 gange en større flådestyrke på øvelser i nogle af de omstridte områder med det formål at projicere magt. Øvelserne blev opfattet som en tilkendegivelse af, at Kina var villig til at understøtte sine krav med magt. (Hemmings, 2011, p. 93). Kina har på den anden side anvendt militære kapaciteter til at deltage aktivt i indsatsen mod pirateri ved Østafrika. Dermed har landet vist, at det har kapacitet til længererækkende maritime operationer samt et ønske om at påtage sig et større ansvar for at opretholde orden i Det Internationale Samfund på globalt plan. Endelig har Kina bygget nye enheder til Chinese Coast Guard (CCG), som har øget overvågningskapaciteten betragteligt. CCG blev styrket i 2013 ved sammenlægning af Coast Guard, fiskerikontrol, toldkontrol mm., og siden har CCG løst alle disse 37

39 overvågningsopgaver. CCG råder over et antal patruljeskibe, hvor kapaciteten i de senere år er øget med større enheder, som har øget aktionsradius, udholdenhed samt helikopterkapacitet. Eksempelvis Haixun-klassen fra 2006, der kan operere uden begrænsninger i Det Sydkinesiske Hav. (O'rourke, 2013, pp ) Der kan argumenteres for, at Kina øger sin relative magt for at underbygge sin ønskede stormagtsstatus i Det Internationale Samfund og for at bidrage i større omfang til samfundets opretholdelse og stabilitet. Alle de her beskrevne kapaciteter kan også anvendes til beskyttelse af handelslinjer, anti-pirateri operationer, katastrofehjælp samt evakuering Haixun-Class Cutter af civile fra krigszoner. Alt sammen ting som Kina selv har fremhævet i sine hvidbøger. Det argument underbygges af, at selvom Kina efterhånden har en betydelig kapacitet til at projicere magt i Det Sydkinesiske Hav og de omstridte øgrupper, så har Kina ikke, siden sammenstødet med Vietnam ved Fiery Cross Reef i 1988, anvendt magt til at besætte eller fordrive andre stater fra de omstridte øer. (Fravel, 2011, p. 307) I årene efter afslutningen af Den Kolde Krig var der flere episoder i området, som skabte usikkerhed om Kinas intentioner. Få år før havde Kina som nævnt anvendt væbnet magt over for Vietnam ved Fiery Cross Reef, hvor kineserne senere opførte en permanent vejrstation (Odgaard, 2002, p. 72). I maj 1992 underskrev det statslige kinesiske olieselskab og et amerikansk selskab en aftale om at søge efter olie i et område, som Vietnam gjorde krav på. Vietnam reagerede ved at beskylde Kina for at krænke dets suverænitet. Sagen blev diskuteret på ASEANs årlige udenrigsministermøde 3 uger senere, hvor Kina nægtede at acceptere et multilateralt forsøg på at etablere en code of conduct (Odgaard, 2002, p. 3). Tre år senere, i februar 1995, tog Kina kontrollen med Mischief Reef, som Filippinerne også gør krav på. Forud for dette havde Kina tilbageholdt filippinske fiskere, ligeledes i et område krævet af Filippinerne. Igen udsendte ASEAN en udtalelse, hvor man udtrykte bekymring over udviklingen og opfordrede parterne til at løse konflikten med fredelige 38

40 midler. Senere samme år indgik Kina og Filippinerne en bilateral aftale, hvor landene afstår fra magtanvendelse og vil imødekomme international lov i konfliktløsningen. (Odgaard, 2002, p. 4) I begge tilfælde følger Kina ikke anerkendt international lov men henholder sig til dets egen fortolkning af suverænitetskravene. Kina lægger stor vægt på egne interesser, og tager mindre hensyn til Det Internationale Samfunds regler og opretholdelsen af orden i samme. Det kan tolkes som om, at Kina anvender politisk magt og forsøger at bruge dets stormagtsposition til at presse sin egen fortolkning af reglerne igennem. I Den Engelske Skoles perspektiv kan hændelserne vanskeligt forklares som selvforsvar, idet der ikke var tale om væbnede konfrontationer de to steder. Efter Mischief Reef episoden følger en relativ lang fredelig periode, hvor Kina øger sin positive økonomiske indflydelse i regionen, og bliver stadigt mere indarbejdet i det regionale samfund en udvikling jeg kommer nærmere ind på under den næste analysevariabel. I maj 2009 bliver fokus endnu engang rettet mod uenighederne i området og øger igen usikkerheden. I rammen af UNCLOS indsender Vietnam og Malaysia krav på kontinentalsokkelrettigheder ud over 200 sømil i Det Sydkinesiske Hav incl. Paraceløerne og dele af Spratleyøerne (Cáceres, 2014, p. 113). Kina reagerer meget skarpt på deres krav. Få dage efter udsender Kinas udenrigsministerium en officiel protest, hvor man udtaler, at Kina har indisputable sovereignty over øerne i Det Sydkinesiske Hav incl. Xisha og Nansha øerne (Paracel og Spratley). Kina anfører, at Vietnams krav er en alvorlig krænkelse af Kinas suverænitet og territorielle rettigheder og derfor er ulovlig. Med den begrundelse anmoder Kina FN om ikke at behandle Vietnams krav. (fmprc, 2009) Men allerede i marts måned 2009 var der en hændelse med et amerikansk militært/civilt hydrografisk opmålingsskib USNS Impeccable, der udførte undersøgelser i internationalt farvand syd for øen Hainan. Fem kinesiske skibe prøvede at forhindre arbejdet og tvang skibet til at forlade området, mens de informerede skibet om, at dets operationer var ulovlige i kinesisk farvand. (Kline, 2013, p. 157) Episoden viser, at Kina ønsker at håndhæve dets unilateralt erklærede ret til at kontrollere fremmede statsskibe i Det Sydkinesiske Hav. Det er samtidig en tydelig indikation på, at Kina ikke ønsker amerikansk tilstedeværelse i området og 39

41 forsøger at udnytte sin erklærede stormagtsstatus til at minimere denne. Omvendt har USA ved flere lejligheder slået fast, at USA ikke vil tolerere nogen indskrænkninger i retten til fri passage i internationalt farvand og EEZ. (Odgaard, 2002, p. 132) Ved to lejligheder i maj og juni 2011 griber Kina ind over for seismiske undersøgelser udført af Vietnam som en del af olie- og gas eftersøgning inden for den EEZ, som Vietnam gør krav på iht. UNCLOS. I begge tilfælde ødelægges det hydrofonkabel, som opmålingsskibene anvender i eftersøgningen - første gang angiveligt af en kinesisk civil patruljebåd, og anden gang ved at en kinesisk fiskebåd, formentlig med vilje, får viklet dens net ind i kablet. Kina anvender samme stærke sprogbrug som i 2009 og kalder den vietnamesiske olie- og gas eftersøgning ulovlig og en grov krænkelse af Kinas suverænitet og rettigheder. Kina forlanger, at Vietnam straks stopper ulovlighederne. Kinas ambassadør i Vietnam udtaler, at Kina ikke søger efter olie i de omstridte områder, og derfor bør ingen andre gøre det. Han gentager, at Kina har fredelige hensigter og kun vil anvende magt, hvis det bliver angrebet. (BBC news, 2011) Alle episoderne tegner et billede af, at Kina lægger øget vægt på territoriel integritet og den unilateralt erklærede suverænitet over Det Sydkinesiske Hav. At Kina griber håndfast ind over for olie- og gas efterforskning indikerer, at forsøg på udnyttelse af ressourcer i området konflikter med Kinas nationale interesser. Også selvom reglerne i UNCLOS normalt ville give andre nationer retten til at udnytte disse. Kina anvender civile magtmider i form af statsskibe eller statskontrollerede civile skibe, og det viser, at Kina forsøger at holde sig inden for reglerne i international lov ved at anskue det som en politiopgave, der håndhæver suverænitet. Hvis Kina havde anvendt militære styrker, ville situationen have været langt mere alvorlig. Kina anvender sin politiske magt og sin erklærede stormagtsstatus til at fremme egne interesser frem for fred og orden i regionen. Kina har ligeledes vist vilje til at anvende økonomisk magt i den forbindelse. I 2007 og 2008 forlød det, at Exxon og BP var blevet truet med økonomiske konsekvenser for deres forretninger i Kina, hvis de ikke stoppede eftersøgning efter olie i de omstridte områder. Det førte til, at begge firmaer stoppede arbejdet. (Fravel, 2011, p. 303) 40

42 Argumentet underbygges af, at Kina efterfølgende har reageret på samme skarpe måde i 2012, da Vietnam vedtog en national lov, der fastslog Vietnams krav på Paraceløerne og dele af Spratleyøerne. Kina gentog landets argumenter om territoriel suverænitet, og at Vietnams handling var en hindring for fredelig udvikling. Nogle måneder senere informerede Kina om, at landet havde oprettet et administrativt element på selvstændigt regionalt niveau, som omfattede Paraceløerne, Spratleyøerne og Macclesfield Bank. Området skulle fremover administreres fra byen Sanscha på Paraceløerne. (Cáceres, 2014, p. 111). Kinesiske medier rapporterer, at Sancha regionen udvikler sig hurtigt, og fremhæver planer om at etablere en fiskeriflåde på op til 200 fartøjer her (Sutter, 2013, p. 68). Kina anvender i stigende grad sin politiske og økonomiske magt til at fremme kinesisk fortolkning af de territoriale stridigheder og understøtter det med dets øgede kapacitet til at udøve kontrol med området. Amerikanske kilder argumenterer ligefrem, at hovedopgaven for Kinas stadig større kystvagt er at intimidere de andre aktører i området til at acceptere Kinas krav. Som eksempel fremhæver de, at Kina i 2012 tog kontrol med Scarborough Shoal, som Filippinerne også gør krav på, med fiskeskibe støttet af kystvagt enheder. (Sutter, 2013, p. 69) Kina nedtoner de militære magtmidler men viser, at landet har kapacitet til at være til stede i de omstridte områder. Blandt andet gennemføres jævnligt øvelser og forlægninger i Det Sydkinesiske Hav. I 2012 afholdt Kina en øvelse med amfibieskibe i de omstridte områder, hvor marinesoldater øvede landsætning under intens kinesisk mediedækning. (Sutter, 2013, p. 68) Særligt den sidste øvelse viser, hvordan Kina fremhæver kapaciteter i området uden dog direkte at provokere. Sammenfatning af kapaciteter Variablen kapaciteter tegner et billede af et Kina, som efter Den Kolde Krig har koncentreret sig om at opbygge dets økonomiske ressourcer og modernisere særligt dets maritime kapaciteter. Håndteringen af stridigheder i Det Sydkinesiske Hav, som behandlet i denne variabel, giver flere indikationer på Kinas beslutsomhed til at fremme egne interesser i området, uden nødvendigvis at have det folkeretslige 41

43 grundlag på plads. Omvendt er Kina påpasselig med ikke at virke unødigt aggressiv, f.eks. ved at vise symbolsk vilje til at efterleve internationale regler. Episoden ved Mischief reef i 1995 er et eksempel på, at Kina går langsomt frem små skridt ad gangen. Da chancen bød sig, greb Kina kontrol med øen, for derefter at indgå en bilateral aftale med Filippinerne om at anvende fredelige midler. Aftalen signalerede vilje til forhandling, dog uden at Kina trak sig tilbage fra Mischief reef igen. Det ses også ved, at Kina prioriterer civil politimyndighed/kystvagt som magtudøver. Kina lægger stor vægt på at beskytte suverænitet, alt sammen handlinger som signalerer opretholdelse af orden ved hjælp af regler. Kina anvender ligeledes økonomiske og politiske virkemidler til at udøve magt og indflydelse. Jeg vurderer, at Kinas fokus på maritime kapaciteter og skarpe reaktioner på opfattede krænkelser af maritime rettigheder er en forholdsvis tydelig indikation på, at et stærkere Kina er villig til at anvende magt på længere sigt. I et kort tidsperspektiv vil Kina gå langsomt frem og gradvist øge dets kontrol uden at komme i væbnede konfrontationer. 42

44 4.3. Implementeringsstrukturer Kina har længe været kendt for at foretrække unilateral handling og bilaterale forhandlinger i forbindelse med udøvelsen og udenrigs- og sikkerhedspolitik (Lansdowne edt., 2008, pp. 3-6). Det har ligeledes været Kinas foretrukne midler til håndtering af konflikter i nærområdet. Kina har kunnet bruge sin styrke og størrelse i bilaterale forhandlinger til at opnå en fordelagtig position. Omvendt har Kina generelt været mistroisk overfor multilaterale fora, særligt hvis Kinas synspunkter ikke deles af hovedparten af deltagerne, og set disse institutioner som midler til at begrænse Kina. Men siden årtusindskiftet har Kina i stigende grad involveret sig i globale og regionale multilaterale organisationer - en udvikling som kan spores tilbage til 1980 erne, hvor Kina begyndte at åbne op for økonomiske reformer og udvikling. Traditionelt har Kina begrænset sig til at deltage i økonomisk, teknologisk og kulturelt samarbejde, men er begyndt at udvikle større engagement i mere politiske fora som sikkerhedssamarbejde og våbenkontrol mm. (Lansdowne edt., 2008, pp. 3-6) I den Sydøstasiatiske region har Kina været meget aktiv i udbygningen af samarbejdet med ASEAN, og initiativtager til bl.a. East Asia Summit 6. På grund af den regionale karakter er f. eks. USA ikke med i disse fora, hvilket blot styrker Kinas position som regional stormagt og samtidig tjener Kinas interesse i at mindske USA s indflydelse i regionen. (Lansdowne edt., 2008, pp. 6-8) Så sent som i 1998 udtrykte kinesiske ledere åbent deres interesse i at formindske den amerikanske tilstedeværelse og indflydelse i regionen. Den kinesiske retorik bidrog til usikkerhed om Kinas intentioner, idet mange af de øvrige aktører så USA s tilstedeværelse som en modvægt mod Kina. Men i 2010 ændrede Kina kurs og anerkendte, at man også høstede fordele af USA s tilstedeværelse, idet den bidrager til stabilitet i regionen. Ved at anerkende USA s interesser styrkede Kina den gensidige tillid og skabte grobund for et tættere samarbejde med de øvrige aktører i regionen. (Lansdowne edt., 2008, pp ) Efterfølgende er USA og Rusland fra 2011 kommet med i EAS som fuldgyldige medlemmer (NBR, 2011). 6 Regionalt forum bestående af oprindeligt 16 østasiatiske lande, der mødes og drøfter regionale anliggender på årlig basis. 43

45 Udviklingen mod mere åbenhed og deltagelse styrker indtrykket af et fredeligt og samarbejdende Kina, som involverer sig mere i Det Internationale Samfund, både globalt og særligt regionalt. Som jeg skrev i pkt er fred, multipolaritet og økonomisk globalisering grundlæggende kinesiske interesser. Kinas stigende involvering i multilaterale fora kan ses som anvendelse af internationale organisationer til at fremme samarbejde og orden i Det Internationale Samfund, men også styrkelse af kinesiske interesser. Accepten af USA s og Ruslands sikkerhedspolitiske interesser i området i 2010 kan i Den Engelske Skoles perspektiv ses som Kinas forsøg på at opnå accept af institutionel stormagtsstatus hos de øvrige stormagter. Ligesom vægtningen af de regionale fora kan det ses som et skridt mod at etablere sig som en anerkendt regional stormagt og en fordelagtig samarbejdspartner for de øvrige Sydøstasiatiske stater. Hvis USA s indflydelse falder, kan Kina udfylde en stor del af tomrummet og yderligere positionere sig som en alternativ pol i regionen. På den måde påvirker Kina verdensordenen mod multipolaritet i national interesse. I forhold til ASEAN, som er den vigtigste regionale organisation, har Kina udviklet det multilaterale samarbejde ganske betragteligt. ASEAN er et acceptabelt forum for Kina, idet ASEAN altid har lagt stor vægt på det de kalder The ASEAN Way. Der indebærer principper om at respektere suverænitet ikke indblanding i staters indre forhold og fuld enighed om beslutninger. ASEAN har traditionelt koncentreret sig om sager, der kan opnås enighed om, mens stridigheder blev skrinlagt, da beslutninger alligevel ikke kunne gennemtvinges. Derved er ASEAN meget forskellig fra f.eks. EU (Lansdowne edt., 2008, pp. 15, 76) Denne tilgang til internationalt diplomati harmonerer godt med Kinas 5 principper for sameksistens og landets erklærede politik i hvidbøgerne. Den tillader Kina at samarbejde uden at risikere at skulle gå på kompromis med suverænitet eller blive trukket ind i mere formelle rammer. Efter en start som konsulterende partner i 1991 deltog Kina i oprettelsen af ASEAN Regional Forum (ARF) i 1994 og blev fuld dialog partner med ASEAN i ARF er det eneste regionale forum til at håndtere vanskelige politiske sager. Det blev oprettet på ASEANS ønske om at have et multilateralt forum til at gå i dialog med Kina om territoriale stridigheder. ARF bygger på de samme principper om konsensus 44

46 som ASEAN, og derfor har Kina foreløbig haft held med at berolige naboerne ved at vise vilje til at indgå i multilateralt dialog om de maritime rettigheder men samtidig forhindre, at dialogen fører tættere på en løsning af stridighederne. (Lansdowne edt., 2008, p. 78) Faktisk har kineserne direkte sagt, at de fortsat ønsker bilaterale forhandlinger om maritime rettigheder. Kina ønsker ikke ASEAN involveret, fordi flere medlemslande ikke har relevante krav i området. (Raine, 2011, pp ) Det tættere samarbejde I ASEAN+1 7 fra 2000 førte til, at Kina og ASEAN underskrev Declaration on the Conduct of parties in the South China Sea (DoC) i En hensigtserklæring om fredelig håndtering af stridigheder i området som Kina ikke ville acceptere i (Lansdowne edt., 2008, p. 35) Erklæringen forpligtede blot parterne til at arbejde for en bindende aftale for samarbejdet i Det Sydkinesiske Hav. I lang tid skete der ingen udvikling, men i 2011 har parterne underskrevet guidelines for implementation of the DoC, uden at det dog tyder på en effektiv aftale, idet begge stadig er ikke bindende hensigtserklæringer. (Raine, 2011, p. 70) I 2003 var Kina det første ikke-asean land, der underskrev ASEANS Treaty of Amity and Coorporation (TAC). TAC stammer tilbage fra Den Kolde Krig og indeholder regler for international opførsel, som stemmer godt overens med Kinas 5 principper for sameksistens og FN s grundlæggende værdier omkring suverænitet. (Odgaard, 2012, p. 94) Kina kunne derfor igen demonstrere vilje til at samarbejde, uden at forpligte sig til ret meget. Sideløbende med de nævnte sikkerhedspolitiske fora har Kina investeret endnu mere i regionale økonomiske fora og indtaget en langt mere ledende rolle, hvor det er muligt. Kina var med til at etablere ASEAN +3 samarbejdet I 1997, som er en serie årlige møder mellem ASEAN og Kina, Sydkorea og Japan. Derudover var Kina I 2000 initiativtager til at arbejde for en frihandelsaftale mellem Kina og ASEAN, som blev en realitet i ASEAN China Free Trade Agreement (ACFTA). Den øgede involvering i regionale sikkerhedspolitiske og økonomiske fora underbygger mit tidligere argument om, at Kina anvender internationale organisationer til at fremme orden og samarbejde i Det Internationale Samfund, til 7 ASEAN + Kina 8 Se pkt Se pkt

47 fælles bedste (økonomisk udvikling). Kinas involvering i multilateralt samarbejde, særligt økonomisk, vil Den Engelske Skole forklare, som institutionalisering, regelbundent samarbejde og gensidig afhængighed i den liberale side af teorien. Omvendt vil Den Engelske Skoles realistiske del fokusere på Kinas relative magt og fremhæve Kinas økonomiske magtposition i forhold til ASEAN og regionen. Til trods for et efterhånden omfattende samarbejde er det bemærkelsesværdigt, at Kina ikke arbejder for at blive fuldt medlem af ASEAN. Det underbygger mit argument i pkt om, at Kina ikke vil involvere sig i organisationer, hvor afgørelser kan påtvinges Kina mod dets vilje. Ved at stå udenfor og fastholde bilaterale forhandlinger som primær metode kan Kina bedre udnytte dets relative magt overfor ASEAN. Landets rolle som økonomisk lokomotiv har allerede skubbet til magtbalancen. Tidligere var staterne i regionen afhængige af uhindret adgang til det amerikanske marked og amerikanske og japanske investeringer. Men efter årtusindskiftet er selv Japan blevet mere afhængig af økonomiske relationer med Kina for at skabe økonomisk vækst. Som tidligere anført har ACFTA også meget stor betydning for ASEAN landenes vækst og udvikling. (Lansdowne edt., 2008, p. 75) I variablen implementeringsstrukturer anvender Kina diplomati og multilaterale strukturer til at berolige dets naboer og forsikre om sine fredelige hensigter. Ved at indgå i multilaterale samarbejdsfora skaber Kina en vis sikkerhed hos naboerne. De føler sig simpelthen mere trygge ved at møde Kina i fællesskab fremfor enkeltvist. Samtidig er Kina så stor, at de ikke risikerer at møde modstand på samme måde som i globale fora. På den anden side skaber Kinas uigennemsigtige politiske system stadig usikkerhed hos naboerne om landets intentioner. (Lansdowne edt., 2008, pp , 81) Denne tilgang til anvendt diplomati gør det muligt for Kina at anvende sin økonomiske og politiske magt til at forme og påvirke de regionale dynamikker, uden at virke unødigt truende og derved risikere indgreb fra Det Internationale Samfund. Sammenfatning af implementeringsstrukturer Variablen implementeringsstrukturer tegner et billede af et Kina, som i stigende grad involverer sig i regionale internationale organisationer og institutioner. Ved at øge den gensidige tillid fremmer Kina samhandel og gensidig afhængighed i Det Internationale Samfund, og dermed orden og sikkerhed. Kina anvender diplomati og 46

48 samarbejdsvilje til at åbne op i forhold til både USA og de øvrige stater i regionen, dermed opnår Kina at styrke båndene til regionale partnere og vinde tillid samtidig med, at USA s indflydelse relativt mindskes. Omvendt er det tydeligt, at Kina foretrækker at involvere sig i samarbejder, hvor landet opnår økonomiske fordele eller besidder en magtposition i forhold til de øvrige deltagere. F.eks. i ARF samarbejdet, hvor Kina udnytter institutionen til at foregive forhandlingsvilje, mens forhandlingerne forhales og forhindres af manglende konsensus. ARF har nærmest vist sig som et forum til konflikt undgåelse i stedet for løsninger og samarbejde. Samtidig har de foregående analysevariabler vist, at Kina har stort fokus på ubestridelig suverænitet i området og fortsat insisterer på at løse stridighederne ved bilaterale forhandlinger direkte med de involverede. Kina anvender generelt sin øgede politiske og økonomiske magt til at præge det regionale samarbejde. Variablen giver altså ikke nogen klar indikation af Kinas præferencer mod enten magtanvendelse eller samarbejde i fremtiden. Der er både indikationer på øget multilateralt samarbejde og økonomisk interdependens, men der er også tegn på, at territoriale konflikter udskydes og afventer en mere gunstig position for Kina. 47

49 4.4. Legitimitet Denne analysevariabel undersøger Kinas anvendelse af folkeretten. Jeg forsøger at identificere forhold, hvor Kina hhv. henholder sig til eller opponerer imod de regler, som er aftalt i Det Internationale Samfund. I det efterfølgende argumenterer jeg for, at Kina anvender både international lov, sædvaneret og implicitte praksismønstre til at øge dets indflydelse i området. International lov for staters rettigheder på søterritoriet er formuleret i FN s havretskonvention (UNCLOS). UNCLOS definerer, at en kyststat kan fastsætte territorialfarvand maksimalt 12 sømil fra land. Staten har suverænitet og jurisdiktion i territorialfarvandet. Øvrige stater har ret til uskadelig passage i statens territorialfarvand. Konventionen definerer en tilstødende zone fra 12 til 24 sømil fra land, hvor kyststaten må udøve kontrol for at forhindre lovovertrædelser i territorialfarvandet (told, forurening mm.). Derudover har kyststatens en Eksklusiv Økonomisk Zone (EEZ), som strækker sig ud til maksimalt 200 sømil fra land, heri har staten eneret på eftersøgning, udnyttelse og regulering af ressourcer. Det gælder både i vandsøjlen (fiskeri) og i havbunden (olie/gas). Endelig kan krav på kontinentalsoklen udvides til maksimalt 350 sømil, hvor staten har eneret til eftersøgning og udnyttelse af olie og gas. Hvor forskellige staters zoner overlapper hinanden, eller staterne er uenige om fordeling af maritime rettigheder, foreskriver konventionen, at stridighederne skal løses ved forhandling mellem parterne. (UNCLOS, 1982). Kort sagt har kyststaten ret til at udvinde naturressourcer op til 200/350 sømil fra kysten. Alle stater har ret til fri sejlads uden for territorialfarvandet og uskadelig passage inden for det. Kyststaten har fuld suverænitet inden for territorialfarvandet og jurisdiktion i den tilstødende zone og EEZ. I et afgrænset område med mange kyststater som Det Sydkinesiske Hav er det uundgåeligt, at staternes definerede zoner overlapper hinanden, og grænsedragning skal løses ved forhandling. Kina har tilsluttet sig konventionen i 1994 og har ratificeret den i Kina accepterer dog ikke konventionens værktøjer til konfliktløsning men vil kun acceptere bilaterale forhandlinger. Kina forbeholder sig ydermere samme suveræne rettigheder på deres EEZ som i deres territorialfarvand. Endelig gentager Kina, at landet anser alle øerne i området som kinesisk territorium. (China - ratification statement, UNCLOS, 1996) 48

50 I den forbindelse bliver de historiske krav relevante for Kina. Kravene omfatter, som nævnt tidligere, store dele af Det Sydkinesiske Hav, inklusiv alle øerne i området, baseret på historiske kilder og arkæologiske fund. Et kort med den såkaldte 9 dashed line, eller U-formede linje som vist herunder, er omtalt i kapitel 1. Kinas territorielle krav, i forhold til UNCLOS regler. Kina har i 1992 og 1998 udstedt national lovgivning, som definerer landets territorialfarvand, tilstødende zoner og EEZ. Lovgivningen harmonerer i vid udstrækning med UNCLOS definitioner men nævner eksplicit Spratleyøerne og Paraceløerne som kinesisk territorium. I 1996 definerer Kina basislinjer i henhold til UNCLOS, inklusiv basislinjer omkring Paraceløerne. (Fravel, 2011, p. 294) Loven fra 1998 indeholder implicit territorialfarvand og EEZ for alle Paracel- og Spratleyøerne. Selvom mange af øerne ikke opfylder UNCLOS krav til at kunne opretholde territorialfarvand og EEZ, vil Kina, ud fra de største øer, kunne gøre krav på 49

51 størstedelen af Det Sydkinesiske Hav. Dog vil overlappende krav skulle forhandles på plads iht. UNCLOS regler. (Kline, 2013, p. 152) Formuleringerne i Kinas ratifikation af konventionen, sammen med Kinas nationale lovgivning, er en klar tilkendegivelse af, at Kina unilateralt anser deres historiske krav som legitime, og at det fortolker konventionen ud fra den præmis. Dermed prøver Kina at bruge dets stormagtskapacitet i regionen, i kombination med folkeretten, til at fastholde den kinesiske opfattelse af Kinesisk suverænitet og ejerskab i Det Sydkinesiske Hav. I henhold til UNCLOS kan en disputs kun behandles hvis begge/alle parter er enige om det (UNCLOS, 1982, p. art. 287). Ved at fastholde unilaterale forhandlinger, anvender Kina UNCLOS egne regler til at blokere for en løsning efter UNCLOS, selvom det har ratificeret aftalen. Det giver, på længere sigt, Kina tid til at konsolidere sin relative magtposition før en senere løsning af konflikten. Endelig findes der i sædvaneretten et princip om effektiv kontrol. Præcedens for effektiv kontrol tager udgangspunkt i en afgørelse fra 1925 over øen Palmas i Det Indiske Ocean. Holland og USA gjorde begge krav på øen - USA på baggrund af en overdragelse fra Spanien ved afslutningen af den spansk amerikanske krig. En international domstol tilkendte Holland retten til øen på baggrund af effektiv kontrol. Retten bestred ikke at Spanien havde opdaget øen først men lagde til grund, at Holland havde opretholdt effektiv kontrol med øen, mens USA ikke havde foretaget sig noget for at hævde dets suverænitet. (Daniels, 2014, p. 2) Kina anvender alle de ovennævnte mekanismer til at styrke landets position i de maritime disputser. UNCLOS sætter nogle klare rammer for de definerede zoner og statens rettigheder inden for disse. Ånden i UNCLOS er, at kyststatens jurisdiktion og suverænitet falder i takt med afstanden fra kysten, samt at andre staters ret - til at færdes på og anvende havet - skal respekteres. 162 lande har indtil nu ratificeret konventionen, som derfor må betegnes som anerkendt international lov. (Kline, 2013, pp ) Kina har i ét tilfælde forhandlet en aftale om en maritim disputs. Det er i forhold til Vietnam i Tonkingolfen i den Nordvestlige del af Det Sydkinesiske Hav. Forhandlingerne blev initieret i 1991, efter at de diplomatiske forbindelser mellem 50

52 landene var normaliseret. De blev afsluttet i 2000 med en endelig aftale, som er i overensstemmelse med reglerne i UNCLOS. Aftalen er indtil videre den eneste forhandlede aftale om maritim grænsedragning mellem Kina og en anden aktør i Det Sydkinesiske Hav. (Amer, 2013) Ved aftalen med Vietnam har Kina vist vilje til at løse konflikter med fredelige midler, hvilket er i overensstemmelse med den erklærede sikkerhedspolitik. Jeg vurderer dog, at aftalen om Tonkingolfen er speciel, idet området er geografisk afgrænset, og suveræniteten på begge sider var uden for diskussion. Det var derfor en forholdsvis enkel opgave at nå frem til en løsning. Aftalen deler området stort set ligeligt efter midterlinjeprincippet, hvilket indikerer, at Kina følger de internationale regler for at opretholde orden uden at udnytte sin stormagtsposition. På andre områder bestrider Kina de gældende regler i UNCLOS og forsøger at ændre dem. Hændelsen i 2009 med USNS Impeccable, på ubestridt kinesisk EEZ, viser, at Kina forsøger at lægge en strammere tolkning af andre staters rettigheder på en stats EEZ under henvisning til, at ånden i UNCLOS forbyder militær efterretningsindhentning på havet. (Kline, 2013, p. 151) Hvis Kina har held til at få opbakning til den fortolkning af EEZ rettigheder, vil det medføre en ændring af sædvaneretten. Der i givet fald kan understøtte Kinas krav om territorialfarvandsrettigheder på dets EEZ, som formuleret i ratifikationserklæringen og måske muliggøre den ændring på langt sigt. I disse tilfælde anvender Kina national lovgivning, understøttet af folkeret med kinesiske fortolkninger, til at understøtte Kinas historiske krav på suverænitet samt Kinas forsøg på at påvirke folkeretten i Kinas favør. Det er endvidere et vigtigt princip i folkeretten, at stater som gør indsigelser imod en anden stats krav, skal reagere på modpartens handlinger, da inaktivitet kan fortolkes som accept (Kline, 2013, p. 145). De hændelser, jeg har omtalt i pkt med hhv. Vietnamesiske og Filippinske fiskefartøjer, seismiske opmålingsskibe og USNS Impeccable, er alle udtryk for kinesisk håndhævelse af dette krav. Kina prøver på den måde at udnytte sin erklærede stormagtsstatus til at styrke sine krav og samtidig promovere en kinesisk fortolkning af reglerne i UNCLOS. I Den Engelske Skoles perspektiv agerer Kina inden for rammerne af reguleret 51

53 samarbejde. Selvom Kinas forsøg på at ændre reglerne og promovere en kinesisk fortolkning giver konflikter og uorden i Det Internationale Samfund, er det inden for de handlemuligheder, som er defineret i teorien. Som før nævnt står Kina umiddelbart svagt med sit historiske krav på Det Sydkinesiske Hav. Det taler til Kinas fordel, at landet ikke har været under ekstern kontrol på noget tidspunkt. Derved kan det bedre argumentere for den tusindårige anvendelse af farvandet. (Kline, 2013, p. 135) På den anden side svækker det Kinas position, at f.eks. Vietnam har gjort tilsvarende historiske krav gældende. Ydermere findes der ingen officiel definition af historisk farvand, men tidligere er begrebet kun blevet anvendt i forbindelse med lukkede farvandsafsnit, som f.eks. mindre bugter. (Kline, 2013, pp ) Det har også negativ betydning, at andre nationer, som Frankrig og Holland, i perioder har haft kontrol med øerne. (Kline, 2013, p. 165) Der er i det hele taget flere usikkerheder forbundet med Kinas historiske krav og det U-formede suverænitetskrav 9 dashed line i Det Sydkinesiske Hav. Kina har aldrig officielt defineret, hvilke historiske rettigheder, landet gør krav på, eller hvilke suveræne rettigheder, det kræver inden for linjen. (Fravel, 2011, pp ) I 2010 gik der rygter om, at Kina betragtede Det Sydkinesiske Hav som Core National Interest, underforstået at Kina ikke ville indgå nogen form for kompromis med dets interesser og krav. Kina har aldrig officielt bekræftet det men har heller ikke benægtet det. (Cáceres, 2014, pp ) Kina anvender her sin relative magtposition til at fastholde usikkerhed om landets intentioner og opretholde et pres på de øvrige aktører. Når Kina indgår i forhandlinger, er der en forventning om, at landet overholder folkeretten. Men der er altid en underliggende usikkerhed om, hvad Kina ellers vil gøre. Den usikkerhed og frygt udnytter Kina til at styrke sin egen position. For at understøtte de beskrevne tilgange, anvender Kina princippet om effektiv kontrol. Hvis man, i folkeretten, gør krav på suverænitet over farvandsafsnit og øer, er det vigtigt at kunne demonstrere effektiv kontrol over dem, hvad enten det er i henhold til sædvaneret, historisk anvendelse eller UNCLOS. (Kline, 2013, p. 153) 52

54 Kina har opretholdt tilstedeværelse på Paraceløerne siden kamphandlingerne med Vietnam i og siden udbygget øens faciliteter. Hovedbyen Sanscha på Woody Island er hovedsæde for den tidligere omtalte kinesiske administrative region, som dækker Det Sydkinesiske Hav. Krydstogtskibe besøger jævnligt øen med turister, ligesom der er en Woody Island større fiskeriflåde på øen. (Sutter, 2013, p. 68) Kina har også, på unilateral basis, indført restriktioner på fiskeri omkring Paraceløerne i et område, som Vietnam ligeledes gør krav på. (Raine, 2011, p. 74) De ovennævnte tiltag er udtryk for, at Kina ønsker at skabe præcedens for kinesisk ejerskab og kontrol med Paraceløerne - en strategi som tilsyneladende fungerer. Jeg har tidligere, i pkt. 4.2., skrevet om Kinas øgede maritime overvågningskapacitet og tilstedeværelse i Det Sydkinesiske Hav. Kina udbygger og forbedrer løbende kystvagtens udstyr og overvågningsmuligheder. Flere større og mindre flådeøvelser har de senere år sat fokus på Kinas maritime kapaciteter og evne til at projicere magt i de omstridte områder. (Raine, 2011, p. 73) Kina anvender her sin kontrolkapacitet til at understøtte dets historiske og UNCLOS baserede krav ved at demonstrere vilje og evne til effektiv kontrol med området. Kina udviser forståelse for, at ændringer i folkeretten/sædvaneretten tager tid og skal ske i små skridt (Kline, 2013, pp ). Det indikerer, at Kina ønsker at holde sig inden for folkeretten og ikke gribe til unilateral magtanvendelse. Sammenfatning af legitimitet Variablen legitimitet viser, at Kina i flere tilfælde forsøger at ændre reglerne i Det Internationale Samfund ved at opponere imod dem og introducere alternative fortolkninger. Samtidig forsøger Kina at fremme dets position på ejerskab og 53

Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup

Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Titelside Specialets titel Kinas strategiske muligheder i den amerikanske verdensorden. Specialets

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

KINA SOM RISING POWER

KINA SOM RISING POWER UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Jakob Østergaard 14. april 2009 KINA SOM RISING POWER ET SIKKERHEDSPOLITISK PROBLEM ELLER ET

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Kina i FN s Sikkerhedsråd En politisk stormagt?

Kina i FN s Sikkerhedsråd En politisk stormagt? FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L 2009/2010 Kaptajnløjtnant Anders Lakjer Kina i FN s Sikkerhedsråd En politisk stormagt? FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje!

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje! Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje! 9. 10. juli 2015 TBA Strategisk Forhandling 2.0 2+2 = 3 Hvordan påvirker din kommunikation dine resultater? Rigtig mange forhandlinger falder sammen på

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

JAPANS ROLLE I DET INTERNATIONALE SYSTEM

JAPANS ROLLE I DET INTERNATIONALE SYSTEM FORSVARSAKADEMIET Institut for Strategi VUT II-L/STK 2009/10 Kaptajn Martin Illemann Vejleder: Liselotte Odgaard Antal tegn: 20.457 JAPANS ROLLE I DET INTERNATIONALE SYSTEM Problemformulering Japan anvender

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO

HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO Forsvarsakademiet 2007.06.25 KL S. Kjeldsen HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO - LEGITIMT BRUD PÅ FOLKERETTEN? UKLASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Resume...4 1 Indledning...6 1.1 Baggrund...6

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Det Radikale Venstre 20. maj 2005

Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Det Radikale Venstre 20. maj 2005 Emne: Globale politiske og økonomiske udfordringer med sigte på Asien. Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København. www.oerstroemmoeller.com

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

KINA I AFRIKA. - Ressourcer og politisk magt -

KINA I AFRIKA. - Ressourcer og politisk magt - FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L 2008/2009 Kaptajn Lasse Sand KINA I AFRIKA - Ressourcer og politisk magt - - Med udgangspunkt i Offensiv Realisme foretages en analyse

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

SPECIALE KINA - TAIWAN - 2015. Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET

SPECIALE KINA - TAIWAN - 2015. Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L STK, 2004-2005 April 2005 SPECIALE KINA - TAIWAN - 2015 Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

SYDAFRIKA SOFT POWER SOM STRATEGI

SYDAFRIKA SOFT POWER SOM STRATEGI SYDAFRIKA SOFT POWER SOM STRATEGI Et studie af hvordan Sydafrika anvender Soft Power i regional, kontinental og global ramme Flemming Brühl Asmussen MAJ 2013 TITELSIDE Specialets titel: Sydafrika Soft

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Mahan Kaptajn T. Fogh 14. april 2009 RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSIDE UKLASSIFICERET i TITELBLAD

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Menneskerettigheder og staternes suverænitet

Menneskerettigheder og staternes suverænitet Menneskerettigheder og staternes suverænitet Samfundsfagligt Basisstudie 2011 3. semester hus 22.1 Simone Sophie Wittstrøm Selsbæk Vejleder: Thomas Theis Nielsen Indholdsfortegnelse Kapitel 1 1.1. Indledning..2

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere