Det Sydkinesiske Hav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Sydkinesiske Hav"

Transkript

1 Forsvarsakademiet København d. 1. maj 2014 Institut for strategi VUT-II/L / STK Kaptajnløjtnant Brian Bøgedal Gadegaard Vejleder: Thomas Mandrup - Adjunkt, ph.d. Det Sydkinesiske Hav Samarbejde eller konflikt? Kina som aktør i Sydøstasien Antal ord: Eksklusiv: Abstract, resumé, indholdsfortegnelse og litteraturliste.

2 Abstract This Paper explores Chinese security policy in the South China Sea. By analysing Chinese policy and position, in a framework with 4 strategic variables, I will attempt to identify a likely tendency in Chinas possible future use of military force to settle territorial and maritime disputes. The analysis is based on The English School theory of international relations. It is a theory that emphasizes peaceful coexistence, but has room for power mechanisms too, terms that are widely used in Chinese doctrine as well as in the theory of a developing power. The problem I seek to address in the paper is based on China s quest for Great Power status, and historical position in the region. Beijing has apparently taken a more aggressive approach on The South China Sea, as its economic, political and military power increases. On the other hand, China is dependent on peace and stability in the international society, to preserve and continue its development. China is also getting more involved in multilateral cooperation. China uses both ways to lever its influence in the region. The paper concludes that it cannot demonstrate a clear tendency, mainly because the transparency of China s policy and intentions is very limited. 1

3 Resumé Opgavens udgangspunkt er et ønske om at undersøge Kinas sikkerhedspolitik ift. de territorielle stridigheder i Det Sydkinesiske Hav for på den baggrund at vurdere en sandsynlig udvikling. Opgaven baseres på følgende problemformulering: Hypotese: Selv inden for rammerne af fredelig sameksistens vil et stærkere Kina være parat til at anvende militær magt for at sikre sin indflydelse, handelsinteresser og adgang til ressourcer, som er vitale for statens udvikling og fremgang Det leder frem til følgende specifikke spørgsmål som søges besvaret i opgaven: Spørgsmål: Vil et stærkere Kina, i stigende grad, være villig til at anvende militær magt til at afgøre territorielle stridigheder i Det Sydkinesiske Hav? Indledningen lægger fundamentet for opgaven. Den præsenterer motivation og relevans samt teori og metode. Opgaven baseres på en model med 5 strategiske variable, som sikrer at relevante områder behandles. Den Engelske Skole er valgt som teoretisk fundament ud fra en diskussion om Kinas erklærede sikkerhedspolitiske doktrin og historiske tradition. I teorivalget argumenteres for, at denne IP teori dækker bredt over Kinas oplevede og erklærede politik. Som case anvendes Det Sydkinesiske Hav i sin helhed, idet de territorielle stridigheder omhandler alle 3 hoved øgrupper samt det omkringliggende havområde. Aktørerne i konflikterne varierer en lille smule, men består i hovedsagen af Kina, Vietnam og Filippinerne. Kina ser, i min vurdering, stridighederne som en sammenhængende sag, hvorfor det ikke gav mening at bruge den ene øgruppe som repræsentativ case. Analysen består af fire delanalyser baseret på de strategiske variable i modellen, idet den ene variabel er fravalgt i metodediskussionen. 2

4 I den første delanalyse påviser jeg, at Kina ønsker en fremtrædende position i regionen, og generelt ser sig selv som den retmæssige stormagt i Sydøstasien. Den anden delanalyse behandler Kinas voksende økonomiske og militære kapaciteter. Den viser, at Kina er i en rivende økonomisk udvikling, og opbygger dets militære kapaciteter på denne baggrund. Delanalysen viser også, at Kina i stigende grad anvender sin økonomiske og politiske magt i regionen. Den tredje delanalyse viser, at Kina i stigende grad involverer sig i multilaterale internationale fora, men også at Kina stadig foretrækker bilaterale forhandlinger når vigtige løsninger skal nås. Delanalysen tegner et billede af, at Kina bruger multilaterale fora som tillidsskabende faktorer, mens de undgår institutioner, som kan træffe bindende afgørelser uden Kinas accept. Den sidste delanalyse underbygger den forgående ved at påvise, at Kina aktivt forsøger at påvirke og ændre folkeretten i retning af en kinesisk fortolkning af rettigheder, som er til Kinas fordel. Tilsammen tegner analysen et billede af et Kina, som anvender fredelig sameksistens doktrinen til fremme gensidigt samarbejde og sikre rammer til landets fortsatte økonomiske, politiske og militære udvikling. Sideløbende hermed arbejder Kina med diplomatiske midler i forskellige fora for at skabe tillid til landets hensigter og øge Kinas indflydelse i området. Kinas lukkede og autokratiske politiske system, i kombination med Kinas konkrete handlinger i Det Sydkinesiske Hav, skaber dog usikkerhed om landets reelle intentioner samt hvordan de territorielle stridigheder løses i fremtiden. Konklusionen på opgaven er, at der ikke på dette grundlag kan gives et entydigt svar på problemformuleringens spørgsmål. Kina viser tegn på en mere aggressiv adfærd, men er på den anden side afhængig af fortsat økonomisk vækst og samarbejde. Endelig gives en kort perspektivering som fokuserer på en mulig konstruktivistisk tilgang til problemformuleringens spørgsmål, idet jeg mener at have identificeret nogle indre dynamikker i Kina som har stor betydning for landets sikkerhedspolitik. 3

5 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Resumé... 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING Motivation og relevans Problemformulering Metode og valg af teori Afgrænsning Begrebsafklaring: Empiri Struktur og model TEORI OG OPERATIONALISERING Den Engelske Skole Samfundets konstruktion Samfundets regulering Institutioner Operationalisering KINAS UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK Sammenfatning af politisk doktrin ANALYSE Position Sammenfatning af position Kapabiliteter Sammenfatning af kapaciteter Implementeringsstrukturer Sammenfatning af implementeringsstrukturer Legitimitet Sammenfatning af legitimitet KONKLUSION Perspektivering Litteraturliste

6 1. INDLEDNING Denne opgave behandler Kina som regional aktør, der har voksende kapacitet og indflydelse i Sydøstasien. Fokus er på udenrigs- og sikkerhedspolitik, både som den kommunikeres af Kina, og som den opleves af de øvrige aktører. Kinas håndtering af de igangværende territoriale konflikter i Det Sydkinesiske Hav vil uvægerligt have indvirkning på den fremtidige udvikling i Sydøstasien og verden. I dette kapitel definerer jeg opgavens indhold og struktur. Først diskuteres opgavens relevans og motivation, som fører til problemformulering og tese. Derefter fastlægges og begrundes det teoretiske perspektiv. Endelig præsenteres opgavens metode, afgrænsninger og begreber Motivation og relevans Efter Den Kolde Krigs afslutning og Sovjetunionens sammenbrud står USA alene tilbage som verdens supermagt. Det magttomrum, der opstår efter Sovjetunionen, åbner mulighed for, at regionale stormagter kan gøre sig gældende. Selvom ingen, heller ikke Kina, endnu er i stand til at udfordre USA unipolære position (Cáceres, 2014, p. 10). Kina er et land i rivende udvikling. Siden slutningen af 1970 erne er landet gradvist drejet fra planøkonomi mod mere markedsorienteret økonomi. (Heurlin red., 2013, pp ) Særligt efter Den Kolde Krigs afslutning har massive investeringer i industri og landbrug sat skub i udviklingen. I 2010 blev Kina verdens største eksportør af varer og tjenesteydelser, og i 2013 overtog Kina pladsen som verdens næststørste økonomi, kun overgået af USA (CIA World Factbook, n.d.). Siden 1990 er Kinas bruttonationalprodukt (BNP) støt steget med ca. 8% om året (Cáceres, 2014, p. 25). Kinas ambitioner er at opnå en fremtrædende rolle i verden og dermed øget kontrol over nærområdet (Wang, 2010, p. 560). I kinesisk selvforståelse er Kina den traditionelle stormagt i Sydøstasien, og landet har historisk altid haft stor indflydelse i regionen. (Hemmings, 2011, p. 90) Ud over at opbygge samfundet generelt med deraf følgende stigende levestandard og forbrug, investerer Kina massivt i modernisering og opbygning af dets militære kapaciteter. Kina har fokus på militære maritime kapaciteter samt skibe til den civile kystvagt, som udfører fiskerikontrol, toldkontrol og suverænitetshævdelse. De 5

7 militære kapaciteter omfatter ubåde, hangarskibe, større overfladeenheder, amfibie kapacitet samt minerydnings kapacitet. (O'rourke, 2013, pp. 5-28) Kinas vækst og udvikling kræver ressourcer. Ressourcer som enten findes i Det Sydkinesiske Hav eller transporteres igennem det. Derfor bliver Det Sydkinesiske Kinas vigtige handelsruter. Hav stadig vigtigere for Kina. En af verdens vigtigste kommercielle sejlruter, som forbinder Asien med Europa, går gennem Det Sydkinesiske Hav. Strategisk er ruten afgørende for Kina, fordi størstedelen af landets olie- og råstofimport transporteres her. Samhandlen i resten af verden er mindst lige så afhængig af trafikken gennem Det Sydkinesiske Hav, hvorfor den har global bevågenhed. Området forventes ydermere at indeholde betydelige olie- og gasreserver, som kan gøre Kina mindre afhængig af importeret olie, såfremt Kina kan udnytte dem. Endelig findes der rige fødevareressourcer i form af fiskeri. Faktisk rapporteres op mod 8% af verdens samlede fangst at foregå i Det Sydkinesiske Hav. (Hemmings, 2011, p. 91) Det er alt sammen ressourcer, som er nødvendige for, at Kina kan sikre fortsat vækst og understøtte en stadig voksende middelklasse. Derfor er intentionen og omfanget 6

8 af den kinesiske militære modernisering og opbygning en kilde til ængstelse blandt de øvrige sydøstasiatiske stater, som har territoriale stridigheder med Kina i området. (Daniels, 2014, p. 43) (Cáceres, 2014, p. 7) I Det Sydkinesiske Hav har Kina fremsat omfattende territorielle krav, baseret på historiske skrifter og arkæologiske fund. Kina hævder at have opdaget og kontrolleret Kinas territorielle krav, i forhold til UNCLOS regler. Det Sydkinesiske Hav siden 700 år før vor tidsregning. Kravet omfatter alle øer og rev, samt ca. 80% af arealet i Det Sydkinesiske Hav inden for en U-formet linje 1. (Odgaard, 2012, p. 97) I international lov er historiske krav ikke så tungtvejende som traktatbaserede krav, hvorfor det kinesiske krav umiddelbart står svagt. (Daniels, 2014, pp. 3-4) Normalt vil territorielle krav på søterritoriet forankres i FN s havretskonvention, Convention on the Law of the Sea, (UNCLOS). 1 Ofte benævnt The 9 dashed line 7

9 De kinesiske krav overlapper med krav fra de omkringliggende stater. Ydermere gør Kina krav på samme rettigheder for deres eksklusive økonomiske zone (EEZ), som gælder for territorialfarvand (China - ratification statement, UNCLOS, 1996). Øvrige aktører i konflikten er: Taiwan, Malaysia, Indonesien, Brunei, Vietnam og Filippinerne, der alle gør territoriale krav gældende i Det Sydkinesiske Hav. Vietnam og Taiwan gør krav på store områder i lighed med Kina, ligeledes baseret på historisk tilstedeværelse og kontrol. De øvrige stater henholder sig til reglerne i (UNCLOS). (Daniels, 2014, pp. 3-6) Endelig er supermagten USA en aktør i området på grund af sine økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser, herunder at hævde princippet om fri passage i internationalt farvand The global Commons. USA har et udbredt alliance- og samarbejdssystem i Sydøst- og Østasien med Japan som den vigtigste partner. Retten til at færdes uhindret i området er en forudsætning for amerikansk tilstedeværelse og støtte til samarbejdspartnere. (Cáceres, 2014, pp ) Kontrollen med den kommercielle sejlrute gennem Det Sydkinesiske Hav er altså strategisk vigtig for alle parter. For Kina er det vigtigt at sikre fri passage af olie og råvarer. For de øvrige aktører har sikringen af samhandel ligeledes høj prioritet, men jo mere Kina opleves som en trussel, jo mere fokus har disse aktører på muligheden for at bremse Kinas vækst og handel i tilfælde af konflikt. (Hemmings, 2011, p. 92) Kina hævder, at landet fører en udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på fredelig sameksistens og respekt for international lov og traktater. Fredelig sameksistens er et velkendt begreb i kinesisk tænkning og opfattes som et billede på Kinas skift fra isolation til mere aktiv deltagelse i internationale relationer og strukturer. (Odgaard, 2012, p. 1) Fredelig sameksistens som strategi har rod i kommunistisk tænkning og har til formål, at stater med forskellig ideologi og styreform kan eksistere sammen uden indblanding i hinandens interne forhold. (Odgaard, 2012, pp ) Sideløbende med den erklærede strategi har Kina forsøgt at intimidere og påvirke staterne bag rivaliserende krav i Det Sydkinesiske Hav. I to tilfælde har Kina anvendt hård militær magt mod Vietnam. I 1974 angreb Kina vietnamesiske styrker stationeret på Paraceløerne, og fordrev dem derfra, Kina har siden haft fuld kontrol med Paraceløerne. (Odgaard, 2002, p. 113) I 1988 stødte Kina og Vietnam igen sammen, denne gang over Spratleyøerne, og Kina etablerede en vejrstation på Fiery Cross 8

10 Reef i det område, som Vietnam gør krav på. Det resulterede i en ildkamp, hvor 2 vietnamesiske skibe blev sænket, og mindst 70 vietnamesiske soldater blev dræbt. Kina har siden opretholdt kontrollen med de berørte øer. (Odgaard, 2002, p. 72) I de mellemliggende år har der jævnligt været episoder med chikane, primært mellem Kina og Vietnam/Filippinerne, dog uden at det har ført til direkte magtanvendelse. Den tilsyneladende modstilling mellem Kinas handlinger og erklærede politik skaber usikkerhed om Kinas reelle hensigter og mål. En realistisk funderet hypotese er, at et stærkere Kina vil være parat til at anvende militær magt for at sikre sin indflydelse og adgang til ressourcer i Det Sydkinesiske Hav. Omvendt vil et liberalistisk perspektiv fremhæve den hastige udvikling i Sydøstasien og verdens stigende forbrug af varer fabrikeret i Asien. Derfor vil en eventuel konflikt i området få store konsekvenser for den globale økonomi, og dermed hele verden. (Daniels, 2014, p. 1) Kina har de seneste 20 år vist vilje til at løse landbaserede grænsestridigheder ved forhandling, og der er indgået permanente aftaler med Tadsjikistan, Kirgisistan, Kasakhstan, Mongoliet, Rusland og Laos, mens der stadig forhandles med Indien, Bhutan, Sydkorea og Japan. Grænsestridighederne med de Sydøstasiatiske stater i Det Sydkinesiske Hav er derimod lagt på hylden som en uløst vi er enige om at være uenige -situation. (Odgaard, 2012, pp ) Uoverensstemmelserne mellem Kinas politik og handlinger gør det relevant at undersøge, om Kina fraviger princippet om fredelig sameksistens - og i givet fald under hvilke forudsætninger. 9

11 1.2. Problemformulering Som beskrevet i motivationen ser jeg en diskrepans mellem Kinas politik og handlinger i Det Sydkinesiske Hav. Derfor foretages en analyse af Kinas ageren i Det Sydkinesiske Hav med henblik på at forklare Kinas handlinger og vurdere Kinas fremtidige magtanvendelse. Opgaven sigter altså mod at identificere en sandsynlig udvikling i området, vel vidende at det ikke er muligt at forudsige fremtiden men blot at komme med begrundede antagelser i et teoretisk perspektiv. Jeg opstiller derfor følgende hypotese: Selv inden for rammerne af fredelig sameksistens vil et stærkere Kina være parat til at anvende militær magt for at sikre sin indflydelse, handelsinteresser og adgang til ressourcer, som er vitale for statens udvikling og fremgang. Det leder frem til følgende specifikke spørgsmål, som søges besvaret i opgaven: Spørgsmål: Vil et stærkere Kina, i stigende grad, være villig til at anvende militær magt til at afgøre territorielle stridigheder i Det Sydkinesiske Hav? 10

12 1.3. Metode og valg af teori I det følgende vil jeg diskutere baggrunden for valg af case samt valget af teoretisk tilgang til opgaven. Problemformuleringen styrer valg af metode og teori. Opgavens motivation og problemformulering indeholder en implicit påstand om, at der er et fredeligt samarbejde mellem Kina og nabostaterne i Sydøstasien, men at dette er udfordret af Kinas manglende vilje til at søge løsninger på de territorielle stridigheder i området. Årsagen er angiveligt Kinas historiske opfattelse af ejerskab, hvorfor suverænitet over området slet ikke bør være til diskussion i kinesisk optik. Opgaven er bygget op som et case-studie efter den kvalitative metode. Opgavens formål er at beskrive, forklare og vurdere forhold i casen ud fra en international politik (IP) teoretisk argumenteret tilgang. Opgaven forsøger derfor ikke at validere eller udbygge det IP-teoretiske grundlag men alene anvende dette til analysen. Opgaven kan, som nævnt i problemformuleringen, ikke give et endegyldigt svar på spørgsmålet, men ved at anvende en teoretisk baseret tilgang forventer jeg, at opgaven kan give en begrundet antagelse om Kinas fremtidige håndtering af territoriale stridigheder i Det Sydkinesiske Hav. Casen Det Sydkinesiske Hav er på mange måder en ekstrem case. Det er en kompliceret konflikt, som illustrerer hvordan Kinas udvikling og magtposition påvirker dets strategiske valg. Områdets ressourcer og kommercielle skibsruter gør, at det ikke kun er en territoriel konflikt mellem områdets stater, men at den også har vidtrækkende strategisk betydning. Casen kan derfor give en indikation på Kinas fremtidige reaktioner i sager af vital national interesse, eller hvis Kina bliver presset sikkerhedspolitisk. Opgaven anvender Den Engelske Skole som teoretisk tilgang. Sameksistens som strategisk valg har en fremtrædende plads i Den Engelske Skoles perspektiv. Sameksistens ses som et strategisk valg, der anvendes af sekundære magter, som ønsker at øge deres relative magt og position i Det Internationale Samfund. Staten forsøger gennem anvendelse og fortolkning af folkeretten at bevæge 11

13 verdensordenen i en retning, der tilgodeser statens politiske magt som kompensation for begrænset økonomisk og militær magt. Der opstår en gråzone, hvis statens økonomiske kapaciteter vokser, og måske investeres i militære kapaciteter, så staten bliver en reel stormagt og dermed ikke længere har svagheder, der skal kompenseres for. (Odgaard, 2013) Kina anvender selv begrebet fredelig sameksistens som udtryk for dets strategiske valg, og lægger stor vægt på regler og international orden. Jeg vurderer derfor, at dette IP-perspektiv vil have størst mulig overensstemmelse med de faktorer, som skal analyseres. Den Engelske Skole placerer sig imellem det realistiske verdenssyn og det liberale verdenssyn. Den har derfor øje for både realistisk funderede magtdynamikker og liberalt funderede samarbejds- og ordensdynamikker med fokus på fælles regler og fælles fordele. (Odgaard, 2010, pp. 4-7) Det er et billede, som, jeg vurderer, passer godt på Kinas situation i Det Sydkinesiske Hav. Det er vigtigt at fastholde det brede spænd i teorien, idet spørgsmålet i problemformuleringen lægger sig op ad et realistisk magtperspektiv, samtidig med at Kinas økonomiske udvikling, som er afgørende for landet, anlægger en mere liberal og regelbaseret tilgang. Ved at anvende dette perspektiv forventer jeg at kunne påvise en tendens mod enten den realistiske del eller den liberale del af Den Engelske Skole og på det grundlag svare på opgavens spørgsmål. Når jeg bevæger mig ud i yderkanterne af teorien, skal jeg være meget opmærksom på, at jeg holder mig inden for teoriens afgrænsninger. For at have et skelet til at strukturere analysen, anvendes en model med fem strategiske variable 2, beskrevet af Villiam Krüger-Klausen og Liselotte Odgaard (Krüger-Klausen et.al., 2012). Empirien vil vise, at Kina arbejder med en langsigtet strategi, og jeg fravælger derfor at anvende variablen tid, idet jeg vurderer, at den ikke bidrager til opgaven. Det teoretiske perspektiv og model uddybes og operationaliseres nærmere i kapitel 2. Alternativt kunne jeg have valgt enten den rene realistiske eller den rene liberalistiske teoritilgang. Det realistiske perspektiv fokuserer meget på magt som drivkraften i det anarkiske internationale system. I dette perspektiv er magtbalancen et instrument til at opnå tilstrækkelig magt til, at staten kan gennemføre sin politik uden at risikere alvorlige konflikter i systemet. Dermed bliver selvhjælp statens værktøj til at opnå 2 Tid, Position, Kapabiliteter, Implementeringsstrukturer og Legitimitet. 12

14 strategiske mål. (Odgaard, 2010a) Omvendt ville realismen ikke have tillagt det økonomiske samarbejde gensidig afhængighed og den voksende institutionalisering særlig stor betydning, fordi det ikke passer særligt godt ind i realismens fokus på selvhjælp og usikkerhed på andre staters mål. En liberal tilgangsvinkel vil lægge større vægt på de økonomiske incitamenter til samarbejde og samhandel og de gensidige fordele i orden og regler, men liberalismen har samtidig stort fokus på demokratisering og udbredelse af liberale/demokratiske værdier som basis for fred og samarbejde. Målet er integration i verdenssamfundet og fred mellem demokratier - det som benævnes den demokratiske freds tese. (Ingemar, 2008) Jeg vurderer, at Kina ikke inden for en overskuelig fremtid vil være et emne til fuld integration i den liberale verdensorden men snarere vil promovere en kinesisk fortolkning af sameksistens. Derfor vurderer jeg ikke liberalismen som et reelt alternativ til Den Engelske Skole i denne kontekst Afgrænsning Denne opgave undersøger Kinas strategi og handlinger i Det Sydkinesiske Hav, geografisk afgrænset til området mellem Malaccastrædet i sydvest til Taiwanstrædet i nordøst. Opgaven afgrænses til de væsentligste aktører i området, defineret som USA, Kina og de Sydøstasiatiske stater, der har part i konflikten (Vietnam, Filippinerne, Malaysia, Indonesien og Brunei). Taiwan bliver ikke behandlet yderligere i opgaven, fordi Taiwans krav er sammenfaldende med Kinas, og Kina opfatter Taiwan som en uadskillelig del af Kina. Taiwan-konflikten er derfor en helt særlig sag med sine helt egne dynamikker, som ikke umiddelbart er relevante. Konflikter i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina ikke er part, vil heller ikke blive behandlet i opgaven. Tidsmæssigt afgrænses opgaven til perioden fra Den Kolde Krigs ophør og frem til i dag. Det er i denne periode, at Kinas udvikling og økonomiske vækst for alvor har taget fart, og Kina er derfor en voksende magtfaktor, der har fokus mod ressourcer og handelsinteresser i hele regionen. 13

15 Det er ikke denne opgaves ambition at foreslå løsninger på konflikten eller vurdere legaliteten af de fremsatte territoriale krav. Rimeligheden eller de juridiske aspekter af disse behandles derfor ikke. Opgaven inddrager materiale, der falder uden for disse afgrænsninger, i det omfang det vurderes relevant Begrebsafklaring: Samfundet. Når jeg i opgaven benytter udtrykket samfundet, mener jeg Det Internationale Samfund i betydningen som defineret i Den Engelske Skole. Området. Når jeg i opgaven benytter udtrykket området, omfatter det Det Sydkinesiske Hav med de omkringliggende aktører i konflikten, som jeg har defineret under afgrænsninger Empiri Opgaven anvender udelukkende offentligt tilgængeligt materiale. Empirien er primært fundet i akademiske skrifter, underlagt peer review, for at sikre størst mulig pålidelighed. Derudover anvendes officielle dokumenter fra de respektive stater, internationale organisationer og uklassificerede efterretningsrapporter som dokumentation for aktuelle strategier og kommunikerede hensigter. Anvendelsen af internettet til at finde de senest opdaterede versioner og udtalelser har været uvurderligt i forhold til at skabe et så opdateret billede som muligt. Jeg har været meget opmærksom på at anvende de respektive officielle hjemmesider, hvorfor jeg vurderer, at det fundne materiale udtrykker et retvisende billede. Endelig refererer jeg til enkelte avisartikler, for at sikre et varieret billede af en dynamisk situation og understrege enkelte pointer. For at sikre kvaliteten af disse sidste oplysninger, har jeg forsøgt primært at anvende store anerkendte mediehuse, som f.eks. BBC World News, som kilder. 14

16 1.7. Struktur og model Som afslutning på dette afsnit opstilles opgavens struktur og model. Kapitel 1 Indledning Motivation problemformulering Teori og metode Opgavens struktur Kapitel 2 Teori og operationalisering Kapitel 3 Kapitel 4 Kinas udenrigs-og sikkerhedspolitik Analyse i forhold til de 4 operationaliserede variable Kapitel 5 Konklusion og perspektivering Indledningen i kapitel 1 præsenterer problemstillingen og argumenterer for opgavens relevans og motivation. Afslutningsvist diskuterer Indledningen opgavens metode og teorivalg samt leder frem til problemformuleringen. I andet kapitel uddybes og operationaliseres den valgte teoretiske tilgang i forhold til den valgte analysemodels strategiske variable. I kapitel 3 redegøres for Kinas officielle udenrigs- og sikkerhedspolitik. Meningen med dette kapitel er at beskrive Kinas officielle politik for 15

17 senere at kunne referere til dette under analysens vurdering af Kinas faktiske handlinger. Kapitel 4 er opgavens analysekapitel, hvor Kinas ageren i Det Sydkinesiske Hav analyseres i rammen af de strategiske variable. Hvert analyseafsnit afsluttes med en kort sammenfatning. Endelig samles opgavens konklusion med svar på problemformuleringens spørgsmål i kapitel 5, som afsluttes med en kort perspektivering. 16

18 2. TEORI OG OPERATIONALISERING Formålet med dette kapitel er at give en kort gennemgang af Den Engelske Skole, og de væsentligste elementer, tanker og forudsætninger i denne teori. Endelig operationaliseres teorien i forhold til de udvalgte analysevariable Den Engelske Skole Den Engelske Skole kom frem i perioden efter 2. verdenskrig og placerer sig midt mellem det magtcentrerede realistiske verdensbillede og det samarbejds- og regelbaserede liberale verdensbillede (Jackson et.al., 2007, p. 47). Grundlæggende siger Den Engelske Skole, at staters interaktion kan betegnes som et internationalt samfund, hvor staterne har erkendt, at de har fælles interesser og er gensidigt afhængige af hinanden. Derfor er staternes handlinger og interageren rettet mod at sikre og opretholde orden og forudsigelighed i de internationale relationer, fred som normaltilstand i samfundet samt staternes overlevelse. (Odgaard, 2010, p. 4). Den Engelske Skole anerkender det realistiske udgangspunkt, at samfundet er grundlæggende anarkisk i den forstand, at der ikke findes en overstatslig instans, som regulerer interaktionen. Den anerkender også, at de primære aktører er suveræne stater med egne interesser, som handler rationelt og ønsker at øge deres relative magt, når det er muligt (Jackson et.al., 2007, p. 47). Det Internationale Samfund har store ligheder med det realistisk funderede internationale system, men opererer på et højere niveau end dette. Stater kan ikke fravælge at virke i et internationalt system. De deltager automatisk i kraft af, at de påvirker andre stater, når de agerer. Deltagelse i et internationalt samfund kræver en aktiv accept af at underlægge sig de fælles vedtagne regler samt accept fra de øvrige medlemmer af samfundet, og viser herved det liberalistiske og moralske aspekt af samfundet. Det Internationale Samfunds regler sigter ikke mod ensretning og integration i liberalistisk forstand, men anerkender staters suveræne ret til at opretholde deres nationale værdier og interne politiske styreform. I Det Internationale Samfund er det på længere sigt en fordel for staten at gå på kompromis med kortsigtede nationale mål og understøtte orden i samfundet i stedet. Det er det, der understøtter langsigtet samarbejde mellem meget forskellige stater. Fælles regler og 17

19 retningslinjer kræver, at staterne er villige til at gå på kompromis med egne opfattelser. Stater kan ikke promovere egne interesser på bekostning af andre eller på grundlag af kulturelle opfattelser, som falder uden for det fælles grundlag, da andre deltagere i samfundet vil gøre modstand. (Odgaard, 2010, pp. 4-5) Samfundets konstruktion Det Internationale Samfund defineres som en gruppe af stater, som har et fælles grundlag af interesser og primære mål. Derfor indgår de i et samfund, hvor de er gensidigt forpligtede af fælles regler for interaktion, og hvor de samarbejder om fælles institutioner til at konstruere og håndtere denne regulering. (Bull, 1977, p. 13) Staternes interaktion sigter mod opretholdelse af orden for at opfylde deres primære/elementære/universelle mål. Der kan identificeres 4 sådanne mål: (Bull, 1977, pp ) Opretholdelse af Det Internationale Samfund. Forstået som opretholdelse af den suveræne stat som øverste politiske aktør i samfundet og samfundet som ramme for staternes interaktion. Statens overlevelse. Dette mål indebærer, at staterne beskytter deres suverænitet og forfatningsmæssige uafhængighed. Målet med deltagelse i samfundet er anerkendelsen af statens uafhængighed udadtil og suverænitet indadtil. Forudsigelighed i international interaktion. Dette mål indebærer gensidig tillid samt overholdelse af aftaler. Da der ikke findes overstatslige organer, men de suveræne stater er øverste politiske enhed til at indgå aftaler og traktater, betyder det, at opfyldelsen af dette mål afhænger af, at staterne respekterer de regler og institutioner, de er blevet enige om. 18

20 Opretholdelse af fred som normaltilstand. I den forstand at krig kun forekommer, når uenigheder ikke kan afgøres på fredelig vis og under hensyntagen til fælles regler og normer. Opretholdelse af fred ses som underordnet i forhold til at opretholde Det Internationale Samfunds eksistens. Alle disse regler er primære i den forstand, at opfyldelsen af andre mål kræver en vis grad af opfyldelse af de primære mål. De er elementære fordi, uden disse forudsætninger giver det slet ikke mening at tale om et samfund. Og endelig er de universelle, fordi alle aktører i samfundet må acceptere, at disse mål kan nås. (Bull, 1977, p. 5) Samfundets regulering Fælles regler og fastlagte rammer for international adfærd opfattes som en fordel for alle parter i erkendelse af, at den fælles interesse i at opnå de primære mål ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at regulere staternes interaktion. Reglerne konstrueres og administreres i de fælles institutioner. Regler kan have status af international lov, moralske regler, sædvaneret eller blot implicitte praksismønstre. Det er ikke ualmindeligt, at en regel udvikler sig fra en implicit praksis til international lov gennem en årrække. Krigens love samt retningslinjer for diplomatiske repræsentationer er eksempler på regler, som har udviklet sig fra praksis til multilaterale traktater. (Bull, 1977, p. 64) Reglerne kan yderligere adskilles i forskellige klasser af regler. Der er de konstituerende regler, som definerer selve Det Internationale Samfund, og de suveræne stater som primære politiske aktører, og indehavere af rettigheder og pligter i forhold til international lov. En anden type regler er regler for sameksistens, som definerer retningslinjer for staternes interaktion i samfundet og mulighederne for at legitimere vold (krig) som magtinstrument. Eksempler på disse er reglen om ikkeintervention, som beskytter staterne mod territorielle trusler, og reglen om staters juridiske lighed for loven, som formelt ligestiller staterne i folkeretten. Et sidste regelkompleks omfatter regler, som regulerer samarbejdet i større detaljer end nødvendigt for blot at eksistere sammen, f.eks. regler som sætter rammer for 19

21 økonomisk og socialt samarbejde. Et eksempel på den type regel er havretskonventionen (UNCLOS), som definerer havet og søterritoriets status og tilhørsforhold. (Bull, 1977, pp ) Da der ikke eksisterer en central autoritet i Det Internationale Samfund, er det op til staterne selv at legitimere, fortolke, kommunikere og håndhæve reglerne i forhold til statens egeninteresser og samfundets fælles interesser. En stat kan udtrykke accept af en gældende regel, udtrykke en ny regel eller tilpasning af en regel fordi staten ikke længere accepterer den, som den er. Endelig kan en stat forsøge at ændre en regel ved at overtræde og ignorere den systematisk og søge multilateral opbakning til det. Dermed kan tilpasningsprocessen af de regler, som skal opretholde orden, selv blive en kilde til uorden i samfundet. (Bull, 1977, pp ) Den Engelske Skole fremhæver, at realistiske elementer af magt, magtbalance, staternes egeninteresse og selvhjælp eksisterer samtidig med liberalistiske elementer, regler, procedurer og international lov. Altså at både magt og folkeret er elementer i Det Internationale Samfund. Den sondring ses f.eks. i FN-systemet, idet alle stater formelt er ligestillet i forhold til international lov og har en stemme på generalforsamlingen. Derimod afspejler sikkerhedsrådet en realistisk magttilgang, da kun de 5 stormagter med nuklear kapacitet: USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig og Kina, er permanente medlemmer og har vetoret. De øvrige pladser går på skift mellem nationerne. Det afspejler simpelthen den relative magtfordeling i Det Internationale Samfund, hvor disse fem lande de-facto ville have vetoret alligevel. Det vil uden tvivl være svært at få et af de permanente medlemmer til at gøre noget, det ikke har lyst til. (Jackson et.al., 2007, pp ) Institutioner Begrebet institutioner skal ikke forstås som en fysisk eller konkret konstruktion, men som en samling af vaner og praksisser stabile adfærdsmønstre som er beregnet til at opnå de fælles mål og understøtte orden. Institutionerne er mekanismer, der påvirker og opretholder staternes samarbejde. Den Engelske Skole definerer fem 20

22 primære institutioner som aktørerne interagerer i: Magtbalance, krig, diplomati, folkeret og stormagtsstyring. Den Engelske Skole bliver kritiseret for ikke at behandle økonomiske faktorer i tilstrækkeligt omfang, men disse kan indeholdes i teorien ved at blive betragtet som en magtfaktor i institutionerne. (Odgaard, 2010, pp. 4-7) Magtbalance Institutionen magtbalance får staterne til at regulere deres relative magt i forhold til hinanden, således at samfundet bliver ved med at være et fællesskab af stater og ikke domineres af en enkelt magt. Magtbalance er altså ikke noget negativt men en forudsætning for at staterne kan opretholde orden i samfundet. Magtbalancen er et resultat af realismens konkurrence om relativ magt mellem stater og deres ønske om at promovere egne interesser. (Bull, 1977, pp ) Krig Institutionen krig er defineret som vold, udført af politiske enheder mod hinanden. Krig kan opfattes som et konfliktløsningsinstrument, som kan anvendes, når parterne ikke kan forhandle sig ud af en konflikt. I Den Engelske Skoles perspektiv er formålet med krig ikke at udslette en fjende, men at opretholde orden i samfundet. Legitimering af krig er omfattet af internationale regler både sædvane, moralske og lovmæssige. Derfor skal krig legitimeres gennem forhandling og autorisation fra Det Internationale Samfund. Undtagelsen er anvendelse af krig i selvforsvar, som alle stater umiddelbart kan legitimere, forudsat reaktionen står i rimeligt forhold til den indtrufne krænkelse. (Bull, 1977, pp ) Diplomati Institutionen diplomati sikrer dialog og forhandling mellem staterne ved hjælp af officielle repræsentanter og fredelige midler. Staterne udveksler synspunkter og information i de diplomatiske kanaler for at pleje forholdene til andre stater samt internationale aktører og etablere en fælles forståelse og problemløsning. (Bull, 1977, pp ) 21

23 Folkeret Institutionen folkeret er den del af Det Internationale Samfund, hvor de liberale værdier træder tydeligst frem. Folkeretten indeholder alle de juridiske rettigheder og pligter, som staterne er enige om at bruge til at regulere deres sameksistens samt de konstituerende regler for selve samfundet. Folkeretten er alle de traktater, generelle principper, sædvaner og juridiske beslutninger, der eksisterer i samfundet. Folkeretten er juridisk bindende, men det er op til staterne at overholde den og handle i overensstemmelse med de regler, de selv har accepteret, idet der ikke eksisterer en overordnet autoritet til at håndhæve den. (Bull, 1977, pp ) Stormagtsstyring Institutionen stormagtsstyring er et udtryk for, at stormagterne har et særligt ansvar for at lede Det Internationale Samfund og opretholde orden. Fordelingen af magt og ansvar for denne opgave styres gennem stormagternes relationer med hinanden. Stormagtsstyring ses som en særlig gruppe af stater, der sikrer Det Internationale Samfunds regler overholdes og håndhæves, og institutionerne understøttes og fungerer. Stormagtsstyring har et stort magtelement indbygget og kan opfattes som væsensforskellig, fordi den indeholder et forsøg på en autoritetsstruktur i samfundet. Det er ikke nok, at en stormagt i denne forstand opfatter sig selv som havende særlige pligter og rettigheder i Det Internationale Samfund. De øvrige stater i samfundet skal også anerkende denne status, hvis staten skal være en legitim stormagt. (Bull, 1977, pp ) 2.2. Operationalisering Som beskrevet i metodeafsnittet anvender jeg 4 strategiske nøglevariable (Position, Legitimitet, Implementeringsstrukturer, samt Kapabiliteter), som overordnet struktur for analysen. I det efterfølgende operationaliserer jeg de strategiske variable og kobler dermed teorien til analysen samt opstiller analyserammen. 22

24 Position. Variablen position behandler en stats interesser, værdier og identitet med det formål at vurdere statens relative evne til at påvirke og udøve indflydelse i Det Internationale Samfund, både regionalt og globalt. Variablen behandler også statens ambitioner for fremtiden, prioritering af statens magtmidler og karakteren af dens politiske system. Endelig indeholder variablen statens tilgang til internationale organisationer og international lov, f.eks. FN s sikkerhedsråd, Den Internationale Domstol mm. (Krüger- Klausen et.al., 2012, p. 15) I Den Engelske Skoles perspektiv vil fokus være på orden, forudsigelighed og regulering i Det Internationale Samfund. Variablen position kan derfor sige noget om Kinas selvopfattelse, ambitioner og tilgang til Det Internationale Samfund herunder villighed til at indgå kompromiser i forskellige kontekster. På den måde bidrager den til analysen af Kinas forhold til magtanvendelse. Kapabiliteter Variablen kapabiliteter omfatter alle til rådighed værende midler, som kan bringes i anvendelse for at nå et givent resultat. De kan være af både militær, økonomisk eller anden karakter. Kort sagt magt i bred forstand, både væbnet fysisk magt, civil magtudøvelse og mere blød økonomisk og diplomatisk magt. Kapabiliteter kan også omfatte ressourcer, der er essentielle for andre funktioner, f.eks. er økonomiske ressourcer en forudsætning for at opbygge stærke militære kapabiliteter. (Krüger- Klausen et.al., 2012, p. 18) I denne opgave vælger jeg at betragte magtanvendelse i bredest mulig forstand, som omfatter både anvendelse af fysisk og/eller økonomisk magt, trusler om det, samt projicering af magt med forskellige kapabiliteter. Jeg anlægger hermed et holistisk syn på magt defineret i generelle termer. Analysen skal vurdere, hvordan Kina anvender magt i Det Sydkinesiske Hav samt hvilke typer af magt, for derved at bidrage med endnu en vinkel på Kinas syn på magtanvendelse. 23

25 Implementeringsstrukturer. Variablen implementeringsstrukturer omfatter de kanaler og virkemidler, som en stat benytter i dens internationale relationer med det formål at implementere dens strategi. Det er f.eks. bilaterale og multilaterale forhandlingsfora, diplomati, alliancer mm. Desuden undersøger variablen, hvordan staten forholder sig til disse regionale og globale strukturer. Variablen påpeger, at en stat ofte vil foretrække strukturer og organisationer, hvor den selv har betydelig indflydelse for på den måde at fremme egne interesser. (Krüger-Klausen et.al., 2012, p. 17) På den måde indikerer bilaterale forhandlinger ofte et ønske om at udnytte eget magtoverskud til at opnå en fordelagtig forhandlingsposition, mens multilaterale fora generelt indikerer villighed til bredere samarbejde. I denne opgave kan variablen bidrage med indsigt i Kinas forhold til magtanvendelse ved at undersøge, hvordan Kina anvender diplomati som redskab til at løse konflikter og håndtere interstatslige forhold. Legitimitet. Variablen legitimitet favner folkeretten i bred forstand, både som institutionaliseret international lov og som praksis og sædvaneret. Det er en vigtig pointe, at legitimitet kan søges ved accept og konsensus i Det Internationale Samfund og ikke nødvendigvis skal være traktatbundet international lov. Sagt med andre ord er legitimitet ikke altid jura (legalitet), men også moral og etik. (Krüger-Klausen et.al., 2012, p. 16) I forhold til Den Engelske Skole vil variablen have fokus på overholdelse af regler, suverænitet og territoriel integritet samt Det Internationale Samfunds overlevelse. Legitimitetsvariablen kan indikere, i hvilken grad Kina accepterer international lov og de regler, som er gældende generelt i Det Internationale Samfund, herunder om der er konsensus til reglerne, eller Kina forsøger at ændre de nuværende regler. 24

26 Analyseramme Nedenfor vises en grafisk præsentation af analyserammen med de væsentligste elementer. Variabel. Position Kapabiliteter Implementeringsstrukturer Legitimitet Nøgleord. Internationalt samfund Regional/global magtbalance Stormagtsstyring Territorielt kompromis Anvendelse af magt Karakter af magt Økonomisk/militær Stormagtsstyring Multilaterale bilaterale fora Anvendelse af internationale organisationer Diplomati Stormagtsstyring Samfundets overlevelse Staters juridiske lighed Accept af gældende regler Regelændringer 25

27 3. KINAS UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK I dette kapitel redegør jeg for indholdet af og baggrunden for Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitiske doktrin. Kapitlet er tænkt som baggrundsviden for analyseafsnittet. Kina har ikke udgivet en officiel security strategy, men udgiver jævnligt hvidbøger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold. Denne redegørelse baseres i vid udstrækning på hvidbogen Chinas peaceful development fra 2011 (China, 2011), støttet af The Diversified Employment of China s armed forces fra 2013 (China, 2013). Hvidbogen er ikke en samlet oversigt over Kinas strategi. Det er snarere en samling af overordnede principper og retningslinjer for Kinas ageren i international politik, Kinas prioriteter og mål i international politik, samt metoder der kan anvendes til at opnå disse. (Heurlin red., 2013, p. 49) Som det fremgår af titlen, baserer Kina sin udenrigs- og sikkerhedspolitik på fredelig udvikling. Konceptet er ikke nyt i kinesisk politik. Det blev formuleret som fredelig sameksistens efter sovjetisk / Leninistisk forbillede i perioden efter folkerepublikken Kinas oprettelse i Det blev første gang præsenteret i 1953 sammen med 5 principper for fredelig sameksistens. De 5 principper for fredelig sameksistens er: Gensidig respekt for suverænitet og territoriel integritet, afholdelse fra aggression mod andre, ikke indblanding i andres interne forhold, lighed for alle og gensidige fordele for alle. Principperne har rod i de globale principper, absolut suverænitet og effektiv territorial kontrol som basis for staters legitimitet og staters juridiske lighed. I 1982 blev de 5 principper skrevet ind i den kinesiske forfatning, hvilket bekræfter den kinesiske opfattelse af dem som centrale begreber. (Odgaard, 2012, pp ) Efter afslutningen af Den Kolde Krig og Kinas hastige økonomiske udvikling har hvidbogen været formuleret som fredelig opstigning i Titlen blev i 2011 ændret til fredelig udvikling efter en debat om ordlyden. Kina ønskede at signalere fredelige hensigter og var i den forbindelse bekymrede for om ordet opstigning sendte forkerte signaler om Kinas politik. (Heurlin red., 2013, pp ) Til at starte med slår Kina fast i hvidbogen, at landet arbejder for at opretholde fred i verden og fremme den fælles udvikling og velfærd. Kina understreger, at fredelig udvikling er et bevidst strategisk valg for at modernisere Kina og gøre Kina stærk og 26

28 velhavende til fælles bedste. Det fremgår ydermere, at landet aldrig vil anvende aggression eller ekspansion, samt at Kina aldrig vil søge at opnå hegemoni. Tværtimod vil Kina anvende samarbejde til at fremme udvikling og fred samt løse stridigheder. Kina anfører, at man ønsker at løse stridigheder over territorielle og maritime rettigheder ved forhandling og dialog. Doktrinen peger direkte på Det Sydkinesiske Hav og hævder, at Kinas initiativ til at lægge uløste stridigheder på hylden for en tid og fremme fælles udvikling bidrager til fred og stabilitet. (China, 2011, p. 1) Det fremgår af hvidbogen, at Kina ser sig selv som verdens største udviklingsland, et land i rivende udvikling, som stadig øger sin kapacitet og indflydelse..china, the biggest developing country in the world its global impact will manifest itself over time.. (China, 2011, p. 5). Kina anfører, at økonomisk globalisering har skabt unikke muligheder både for Kinas egen udvikling, samt for at flere lande kan forfølge og opnå økonomisk udvikling og gensidigt fordelagtigt samarbejde. Kina ønsker at støtte andre udviklingslande i at opnå positivt udbytte af globaliseringen i lighed med Kina. Samtidig understreges den gensidige afhængighed mellem Kina og resten af Det Internationale Samfund China cannot develop itself in isolation from the rest of the world, and global prosperity and stability cannot be maintained without China. (China, 2011, p. 5) Hvidbogen indeholder en erkendelse af, at Kina opfatter sig selv som en opstigende stormagt i en mere multipolær verdensorden og ønsker stormagtsstatus. Den følges dog igen af en forsikring om, at landet vil samarbejde fredeligt i det internationale system. Det betones yderligere, at Kina er afhængig af den økonomiske globalisering og ikke vil anvende konflikt og vold, som historiske eksempler med opstigende stormagter ellers har vist tidligere. Tværtimod vil Kinas udvikling kun gavne resten af Det Internationale Samfund. (China, 2011, pp. 4-5) Flere steder i hvidbogen fremhæver Kina dets tusindårige historie og civilisation, tydeligvis som en understregning af Kinas stormagtsambitioner. Kinas langsigtede mål angives til: At fremme intern udvikling for at hæve det kinesiske samfunds levestandard og købekraft, løfte Kina mod et højere udviklingsniveau, samt at fremme fred og udvikling internationalt, primært ved øget 27

29 åbenhed og økonomisk samarbejde globalt og regionalt. Kina ønsker at fokusere mere ligeligt på import og eksport, samt investeringer i udlandet. (China, 2011, p. 2) I hvidbogen fremhæver Kina gensidig respekt og de 5 principper for fredelig sameksistens/udvikling. Der skrives eksplicit, at Kina vil overholde international lov, respektere andre staters interesser, og vil leve op til sit ansvar. Det gentages her, at Kina vil modarbejde hegemoni og magtpolitik, samt søge uenigheder løst ved forhandling. Samtidig påpeges dog, at Kina ikke vil gå på kompromis med sine kerneinteresser defineret som Statens suverænitet og territoriale integritet, national sikkerhed, og national genforening. Det anføres også eksplicit, at Kina aldrig vil tillade eksterne kræfter at blande sig i Kinas interne anliggender. (China, 2011, p. 3) Angående de væbnede styrker skriver Kina i hvidbogen, at de er af defensiv natur, samt at moderniseringen af forsvaret udelukkende er en følge af Kinas udvikling generelt. Det opfattes som nødvendigt og rimeligt at Kina er i stand til at forsvare landets suverænitet og integritet. (China, 2011, p. 2) I hvidbogen om forsvaret anfører Kina igen, at opgraderingen af forsvaret er en naturlig del af Kinas udvikling og fremhæver det rimelige i, at Kina har et stærkt forsvar, som modsvarer landets position i verden. Samtidig gentages forsikringer om, at Kinas militær er defensivt, samt at Kina ikke vil søge hegemoni eller på anden måde føre magtpolitik. (China, 2013, p. P) Udover territorialforsvar fremgår det, at beskyttelse af maritime rettigheder og interesser er en vigtig opgave for forsvaret. Der nævnes f.eks. sikkerhed for fiskerikontrolenheder og olie/gas efterforskning. Hvidbogen anfører direkte, at havet indeholder vigtige ressourcer, som er nødvendige for Kinas fortsatte udvikling. (China, 2013, p. 4) Endelig fremhæves Kinas intentioner om, at bidrage substantielt til FN fredsbevarende operationer, anti-pirateri operationer, katastrofehjælp og generelt multinationalt samarbejde. (China, 2013, p. 1) 28

30 Sammenfatning af politisk doktrin Som jeg startede med at skrive, er hvidbøgerne ikke en samlet strategiformulering. Der kan dog udledes hovedlinjer, som tegner et billede af en opstigende stormagt under udvikling. Mål: At konsolidere sig som regional stormagt. Metode: Fredelig sameksistens og gensidig udvikling. At fortsætte udviklingen økonomisk, socialt, industrielt og militært. Middel: Større økonomisk åbenhed og involvering i Det Internationale Samfund. Stor vægt på internationalt samarbejde, bi- og multilaterale partnerskaber. Fokus på at løse uenigheder ved dialog og forhandling. Flere steder i hvidbøgerne fremhæver Kina, at det er fredelig, defensiv, vil overholde international lov, samarbejde bredt, og ikke anvende militære magtinstrumenter offensivt eller søge at dominere andre stater i regionen. Kina fremhæver dog også, at landet ikke vil gå på kompromis med nationale kerneinteresser, suverænitet, territoriel integritet og maritime interesser og rettigheder. 29

31 4. ANALYSE 4.1. Position Kina ser sig selv som den traditionelle regionale stormagt i Sydøstasien. Det fremgår af Kinas egne hvidbøger som redegjort for i kapitel 3. I hvidbogen om anvendelsen af de væbnede styrker gentages flere sætninger fra den 18. partikongres i Kinas kommunistparti, hvor det fremhæves, at fred, multipolaritet og økonomisk globalisering er grundlæggende kinesiske interesser. Samtidig fremhæves, at Kina har fokus på at udvikle og opbygge et stærkt forsvar, der står i rimeligt forhold til Kinas position som stormagt. (Hartnett, 2013, pp. 4-5) Den kinesiske selvforståelse som stormagt bygger på en historisk opfattelse af riget i midten, hvor Kina alene på grund af sin størrelse og styrke også tilbage i tiden var et politisk og kulturelt center med stor indflydelse på naboerne. Det fremgår af historiske optegnelser, at kineserne dengang betragtede sig selv som kulturelt overlegne og de omkringliggende folkeslag som barbarer. I perioden fra midten af 1800 tallet og frem til den kommunistiske revolution i 1949 var Kina domineret af de teknologisk og militært overlegne europæiske magter, som tilføjede Kina alvorlige nederlag og åbnede det kinesiske marked for udenlandske handelsinteresser. Hundrede år som i kinesisk perspektiv er kendt som ydmygelsernes århundrede. (Heurlin red., 2013, pp ) Det er vigtigt at forstå den historiske baggrund, når vi undersøger Kinas nutidige prioriteter, idet jeg vurderer, at den er en væsentlig grund til, at Kina lægger så stor vægt på suverænitet og territoriel integritet, som det gør. En holdning Kina i øvrigt deler med mange tidligere kolonier. Så når landet anvender en del af dets økonomiske ressourcer på at opbygge og modernisere både de væbnede styrker og dets civile myndighedsudøvelses kapaciteter, som f.eks. fiskeri- og toldkontrol samt kystvagt (O'rourke, 2013, pp. 5-28), er det blot et udtryk for ønsket om at genindtage sin naturlige plads som stormagt. Det understøttes af doktrinen i de kinesiske hvidbøger som redegjort for i kapitel 3. I forhold til internationale organisationer vil Kina helst involvere sig i organisationer, hvor landet besidder en magtposition, og ikke kan pålægges eksterne afgørelser. (Lansdowne edt., 2008, pp ) For eksempel er Kina aktiv i FN, hvis værdier med fokus på staters ukrænkelige 30

32 suverænitet og respekt for international lov passer godt ind i landets sikkerhedspolitiske doktrin. Kina er ydermere et af de fem faste medlemmer af FN s sikkerhedsråd, som har vetoret. Sammenholdt med Kinas status som udviklingsland og ikke europæiske kulturelle baggrund, giver det Kina en unik position i FN, idet landet kan repræsentere de ikke demokratiske udviklingslandes og ofte tidligere koloniers, interesser mod de fire gamle stormagter. På FN s generalforsamling stemmer Kina konsekvent for politikker og standpunkter, der er vigtige for udviklingslandene (Lansdowne edt., 2008, p. 25). Den mere realistiske side af Den Engelske Skole vil forklare det som et naturligt ønske om at øge statens relative magt, når muligheden er der og på den måde styrke dens position i institutionen magtbalance, både over for USA som global hegemon og de øvrige aktører i Det Sydkinesiske Hav. I teoriens perspektiv skal Kina søge at være stærk nok til, at de øvrige stater i regionen, med støtte fra USA, ikke kan dominere Kina. På den måde skabes rum til et ligeværdigt samarbejde, hvor ingen stat dominerer de øvrige. Denne teoretiske tilgang giver ikke nogen særlig god forklaring, idet Kina er væsentligt større og stærkere end de andre stater i regionen. Derfor er det langt mere sandsynligt, at Kina øger sin relative magt for dermed at fremme Kinas stormagtstatus samt påvirke Det Internationale Samfund mod en multipolaritet, hvor Kina på sigt kan udfordre USA. Kinas økonomiske og samfundsmæssige udvikling er stærkt afhængig af samhandel med resten af verden, både i relation til import og eksport af varer og import af energi- og råstofressourcer til at holde produktionen i gang. Det vurderes, at Kina skal fastholde den årlige stigning i Bruttonationalproduktet (BNP) på omkring 8% og inflationen omkring 5% for at opretholde den nuværende vækst (Cáceres, 2014, p. 45). Kina har derfor store strategiske interesser i Det Sydkinesiske Hav, og de kan groft opdeles i to hovedspor. For det første er der de internationale handelsruter i området. Kina er afhængig af fri og uhindret passage for handel. Langt størstedelen af handelstrafik til og fra Kina samt mere end 80% af Kinas olieimport sejles gennem Malaccastrædet og Det Sydkinesiske Hav. Allerede i 2003 erkendte den kinesiske ledelse, at Kina var sårbar, hvis adgangen til Det Sydkinesiske Hav blev afskåret. (Nødskov, 2008, pp. 9-10) 31

33 Det er derfor essentielt for Kina at være i stand til at sikre kinesisk handel i Det Sydkinesiske Hav. For det andet er der spørgsmålet om ressourcer. Det Sydkinesiske Hav anslås at gemme på op mod 11 milliarder tønder olie og til 190 billioner kubikfod gas (EIA, 2013) - energiressourcer, som det er i kinesisk interesse at kunne udnytte. Over disse to spor ligger spørgsmålet om Kinas udvidede suverænitetskrav, som i givet fald vil styrke Kinas position i begge spor. Kina gør krav på hele den centrale del af Det Sydkinesiske Hav, fra Hainan til Borneo, Filippinerne og Singapore incl. Spratley- og Paraceløerne. Oven i købet på baggrund af ukonventionelle historiske optegnelser, der er op til 2000 år gamle 3. Taiwan og Vietnam gør ligeledes krav på begge øgrupper, mens de øvrige aktører kun gør krav på dele af øerne. (Cáceres, 2014, pp ) En løsning efter UNCLOS med opdeling af de eksklusive økonomiske zoner (EEZ) vil tilgodese en regelbunden løsning af spørgsmålet om ressourcerettigheder for alle de involverede stater samt en internationalt anerkendt fordeling. Kina vil fortsat kunne anvende maritime kapaciteter til at beskytte skibsfarten i internationalt farvand. Dog vil Kina kun kunne kontrollere eksterne aktørers adgang til Det Sydkinesiske Hav inden for 12 sømils territorialfarvandsgrænsen. Til gengæld vil den kræve at Kina slækker på suverænitetskravene, og indgår kompromiser, i overensstemmelse med landets hvidbøger. Kinas udvidede suverænitetskrav vil give landet rådighed over større potentielle ressourcer i området på bekostning af andre stater. Det vil skabe problemer i forhold til international lov og falder uden for Kinas erklærede politik, som redegjort i kapitel 3. Kinas manglende vilje til at gå på kompromis med de territoriale krav i Det Sydkinesiske Hav, og følge international ret i løsningen af disse, kan vanskeligt forklares i Den Engelske Skoles regulerede samfundsperspektiv eller i den kinesiske sikkerhedspolitiske doktrin i kapitel 3. Den eneste mulighed er, at Kina betragter det som selvforsvar mod krænkelse af suverænitet, hvilket der er meget, der tyder på. Det vil omvendt kræve, at Det Internationale Samfund anerkender Kinas ret til suverænitet i området. Man kan også argumentere for, at Kina forsøger at anvende sin stormagtsstatus til at udøve kontrol over regionen og styre fortolkningen af 3 Omtalt i kapitel 1 32

34 suverænitetskrav. Som jeg argumenterer ovenfor, er der ingen tvivl om, at Kina anser sig selv for en stormagt, men som forklaret i kapitel 2 kræver stormagtsstatus ligeledes, at de øvrige stater accepterer, at stormagten har særlige rettigheder og privilegier for at kunne udøve stormagtsstyring. Det er der ikke noget, der indikerer, idet de øvrige aktører fastholder deres territorielle krav. Det ændrer dog ikke ved, at Kinas størrelse og kapabiliteter, samt det faktum at Kina er fast medlem af FN s sikkerhedsråd, berettiger landet til betegnelsen stormagt, en Great Power i Bulls terminologi. I januar 2013 har Filippinerne rejst sag mod Kina ved The Permanent Court of Arbitration (PCA) i Haag vedrørende territoriale rettigheder til de øer, som både Filippinerne og Kina gør krav på. I henhold til UNCLOS Annex VII har sagens parter mulighed for at rejse sagen ved den arbitrære domstol, såfremt de ikke kan forhandle sig til en løsning. Kina har i en note til den Filippinske regering i februar 2013 gentaget sit suverænitetskrav og afvist at acceptere domstolens afgørelse (PCA, 2013). Jeg kommer nærmere ind på dette under variablen legitimitet. I relation til variablen position understøtter det min påstand om, at Kina nok anerkendes som en stærk magt i regionen men ikke som en stormagt med særlige rettigheder. Kinas afvisning af PCA s involvering er ikke umiddelbart rationel i Den Engelske Skoles perspektiv, og kan også kun forklares som selvforsvar af suverænitet og integritet ift. Kinas hvidbøger. Det giver derfor god mening for Kina at fokusere på fred og stabile rammer, hvor landet kan fortsætte sin udvikling. Det er risikabelt for Kina at anvende militær magt på en måde som belaster internationale relationer og sætter udviklingen på spil. Kina bør lægge vægt på samfundsaspektet med gensidig afhængighed af samhandel både regionalt og på verdensmarkedet, økonomisk globalisering, samt den fælles interesse i at opretholde fred, orden og forudsigelighed for at styrke den økonomiske udvikling for alle parter. Som nævnt under teorivalg i kapitel 1 er sameksistens i Den Engelske Skoles perspektiv et valg, som ofte anvendes af en sekundær magt, der er i gang med at styrke sin position i Det Internationale Samfund, hvilket passer fint på situationen. Kina er en autokratisk kommunistisk stat, og det faktum at udenrigs- og sikkerhedspolitikken ikke er under demokratisk kontrol, men udøves af partiets 33

35 centralkomite i en meget lukket proces, medvirker til at skabe usikkerhed om Kinas hensigter. Kina ønsker at øge sin relative magt, men skal samtidig undgå at andre stater opfatter landet som offensivt, og iværksætter tiltag der vil skade Kinas interesser. Sammenfatning af position Variablen Position giver ikke nogen entydigt indikation på, om et stærkere Kina vil være villig til at anvende militær magt i fremtiden. På den ene side har Kina umiddelbart størst fordel af at fremme økonomisk samarbejde og gensidig afhængighed, hvilket også understøttes af Kinas officielle dokumenter. På den anden side nævner de også eksplicit nationale interesser, suverænitet og integritet. I kombination med Kinas selvforståelse er det faktorer, som særligt i den regionale kontekst kan pege i en mere konfronterende retning, hvis Kina føler sig negligeret eller uretmæssigt behandlet. Kinas opfattelse af at have været ydmyget i et århundrede, kan styre Kina i en mere revisionistisk retning, hvor landet sætter alt ind på at genetablere den stormagt, der engang var. Kina forsøger at bruge internationale organisationer til at understøtte dets egne synspunkter og afvise andre fortolkninger. Kort sagt er Kinas strategiske interesser i regionen at sikre et stabilt flow af ressourcer og varer samt udnytte økonomisk, politisk og til dels militær magt i dets interessesfære for, over tid, at maksimere indflydelse. 34

36 4.2. Kapabiliteter Variablen kapabiliteter omfatter alle former for magtmidler, som anvendes til at opnå statens strategiske mål. De kan omfatte både økonomiske, politiske og militære midler. I det efterfølgende vil jeg undersøge, hvordan Kina anvender sine kapabiliteter på regionalt plan i Det Sydkinesiske Hav. Siden afslutningen af Den Kolde Krig er Kinas økonomiske udvikling gået rigtig stærkt. Kina er i dag verdens næststørste økonomi (CIA World Factbook, n.d.) og har derfor opnået en betydelig økonomisk magtposition, både globalt og regionalt. I , under den asiatiske finanskrise, optrådte Kina som redningsmand for de asiatiske økonomier, der blev reddet ud af krisen med Kinas finansielle støtte. Det gav bl.a. landet et bedre image i regionen, fordi den internationale valutafond ikke havde formået at løse problemet. (Heurlin red., 2013, p. 71) Økonomisk vækst drevet af stigende eksport og et voksende hjemmemarked har gjort Kina i stand til at tiltrække udenlandske investeringer og øge valutareserverne, hvilket yderligere styrker Kinas position som økonomisk stormagt. (Cáceres, 2014, p. 104) (ASEAN, 2014). Internt i regionen er ASEAN 4 er en vigtig handelspartner for Kina. Kina er ASEANS største handelspartner, og ASEAN er Kinas tredjestørste handelspartner. Handelen mellem parterne øges hvert år og rundede i milliarder US$ med et handelsoverskud på 8,5 milliarder US$ i Kinas favør. (Philstar, 2013) 4 Association of South East Asian Nations Regional IGO stiftet I Består I dag af 10 lande, her I blandt de 5 andre aktører I Det Sydkinesiske Hav (Philipinerne, Vietnam, Brunei, Malaysia og Indonesien). Kina (Taiwan) er ikke medlem, men tæt samarbejdspartner. 35

37 Som det fremgår af figuren ovenfor, er samhandelen i regionen støt steget i perioden fra 2007 til Der ses en markant stigning i 2010, hvor Kina indgik en frihandelsaftale med ASEAN. (Raine, 2011, p. 82) Det vil sige, at der er en stadig stigende gensidig økonomisk afhængighed mellem ASEAN-landene og Kina. Udviklingen passer fint ind i sameksistens, interdependens og gensidige fordele. Øget samhandel og fordele til fælles bedste vil opfattes som et resultat af det regulerede internationale samfund. Udover sin egen udvikling, bruger Kina sin økonomiske kapacitet til at fremme fælles fordele og opretholde orden i samfundet. At der også er en handelsbalance i Kinas favør, således Kina samtidig kan øge sin økonomiske magt i regionen, er blot endnu en fordel. En åben konflikt i området vil have store negative konsekvenser for kinesisk økonomi, så med mindre de økonomiske fordele på et tidspunkt overskygges af andre strategiske mål, er der ikke noget der indikerer, at Kina vil have fordel af at anvende militær magt i regionen. Udover at anvende den økonomiske fremgang til at udvikle det kinesiske samfund investerer Kina betydelige ressourcer i modernisering af dets maritime kapaciteter, både egentlige krigsskibe og civile kapaciteter til håndhævelse af fiskeri- og ressourcerettigheder, overvågning og toldkontrol mv. Kinas forsvarsbudget er steget fra $30 milliarder i 2000 til $120 milliarder i 2010, og investeringerne har dramatisk forøget Kinas kapaciteter både teknologisk og i antal. (Daniels, 2014, p. 43) 5 ASEAN s database havde kun oplysninger til

38 I relation til spørgsmålet i denne opgave er der flere relevante aspekter i Kinas udvikling af maritime kapaciteter. I 1996 anskaffede Kina fire russiske Sovremennyklasse destroyere, som kan fremføre Anti-ship Cruise Missiles (ASCM). Efterfølgende har Kina selv bygget destroyere og fregatter med denne kapacitet (O'rourke, 2013, p. 3). Kina har ligeledes en betragtelig flåde af ubåde. I 2012 rådede landet over 51 ubåde af forskellige typer, herunder med kapacitet til af fremføre Anti-ship Ballistic Missiles (ASBM). (O'rourke, 2013, pp ) Udviklingsprogrammet omfatter også hangarskibskapacitet, amfibiekapacitet samt minerydningskapacitet. Det vurderes dog, at Kina stadig har mange begrænsninger i forhold til længerevarende operationer langt fra hjemlige farvande. (O'rourke, 2013, p. 3). I relation til Det Sydkinesiske Hav udgør de nævnte kapaciteter en betragtelig styrke til at projicere magt. Missilbevæbnede ubåde og overfladeskibe kan udgøre en alvorlig trussel mod selv højteknologiske amerikanske enheder, hvis der opstår konflikt i området. Selvom det kinesiske hangarskib ikke kan måle sig med de tilsvarende amerikanske (O'rourke, 2013, p. 20), tilfører det en betragtelig kapacitet til overvågning og kontrol i området. Det kan endvidere, sammen med minerydningskapaciteten, bidrage til at kontrollere de vigtige adgangsveje til Det Sydkinesiske Hav og derved beskytte skibsfarten og forsyningslinjerne derigennem. Amfibieskibs kapaciteten med de tilhørende Landing Craft Air Cushion (LCAC) er designet til at landsætte soldater på kysten og vil f.eks. være velegnede til at landsætte og støtte betydelige styrker på småøer som de omstridte områder. I 2010 deployerede Kina 2 gange en større flådestyrke på øvelser i nogle af de omstridte områder med det formål at projicere magt. Øvelserne blev opfattet som en tilkendegivelse af, at Kina var villig til at understøtte sine krav med magt. (Hemmings, 2011, p. 93). Kina har på den anden side anvendt militære kapaciteter til at deltage aktivt i indsatsen mod pirateri ved Østafrika. Dermed har landet vist, at det har kapacitet til længererækkende maritime operationer samt et ønske om at påtage sig et større ansvar for at opretholde orden i Det Internationale Samfund på globalt plan. Endelig har Kina bygget nye enheder til Chinese Coast Guard (CCG), som har øget overvågningskapaciteten betragteligt. CCG blev styrket i 2013 ved sammenlægning af Coast Guard, fiskerikontrol, toldkontrol mm., og siden har CCG løst alle disse 37

39 overvågningsopgaver. CCG råder over et antal patruljeskibe, hvor kapaciteten i de senere år er øget med større enheder, som har øget aktionsradius, udholdenhed samt helikopterkapacitet. Eksempelvis Haixun-klassen fra 2006, der kan operere uden begrænsninger i Det Sydkinesiske Hav. (O'rourke, 2013, pp ) Der kan argumenteres for, at Kina øger sin relative magt for at underbygge sin ønskede stormagtsstatus i Det Internationale Samfund og for at bidrage i større omfang til samfundets opretholdelse og stabilitet. Alle de her beskrevne kapaciteter kan også anvendes til beskyttelse af handelslinjer, anti-pirateri operationer, katastrofehjælp samt evakuering Haixun-Class Cutter af civile fra krigszoner. Alt sammen ting som Kina selv har fremhævet i sine hvidbøger. Det argument underbygges af, at selvom Kina efterhånden har en betydelig kapacitet til at projicere magt i Det Sydkinesiske Hav og de omstridte øgrupper, så har Kina ikke, siden sammenstødet med Vietnam ved Fiery Cross Reef i 1988, anvendt magt til at besætte eller fordrive andre stater fra de omstridte øer. (Fravel, 2011, p. 307) I årene efter afslutningen af Den Kolde Krig var der flere episoder i området, som skabte usikkerhed om Kinas intentioner. Få år før havde Kina som nævnt anvendt væbnet magt over for Vietnam ved Fiery Cross Reef, hvor kineserne senere opførte en permanent vejrstation (Odgaard, 2002, p. 72). I maj 1992 underskrev det statslige kinesiske olieselskab og et amerikansk selskab en aftale om at søge efter olie i et område, som Vietnam gjorde krav på. Vietnam reagerede ved at beskylde Kina for at krænke dets suverænitet. Sagen blev diskuteret på ASEANs årlige udenrigsministermøde 3 uger senere, hvor Kina nægtede at acceptere et multilateralt forsøg på at etablere en code of conduct (Odgaard, 2002, p. 3). Tre år senere, i februar 1995, tog Kina kontrollen med Mischief Reef, som Filippinerne også gør krav på. Forud for dette havde Kina tilbageholdt filippinske fiskere, ligeledes i et område krævet af Filippinerne. Igen udsendte ASEAN en udtalelse, hvor man udtrykte bekymring over udviklingen og opfordrede parterne til at løse konflikten med fredelige 38

40 midler. Senere samme år indgik Kina og Filippinerne en bilateral aftale, hvor landene afstår fra magtanvendelse og vil imødekomme international lov i konfliktløsningen. (Odgaard, 2002, p. 4) I begge tilfælde følger Kina ikke anerkendt international lov men henholder sig til dets egen fortolkning af suverænitetskravene. Kina lægger stor vægt på egne interesser, og tager mindre hensyn til Det Internationale Samfunds regler og opretholdelsen af orden i samme. Det kan tolkes som om, at Kina anvender politisk magt og forsøger at bruge dets stormagtsposition til at presse sin egen fortolkning af reglerne igennem. I Den Engelske Skoles perspektiv kan hændelserne vanskeligt forklares som selvforsvar, idet der ikke var tale om væbnede konfrontationer de to steder. Efter Mischief Reef episoden følger en relativ lang fredelig periode, hvor Kina øger sin positive økonomiske indflydelse i regionen, og bliver stadigt mere indarbejdet i det regionale samfund en udvikling jeg kommer nærmere ind på under den næste analysevariabel. I maj 2009 bliver fokus endnu engang rettet mod uenighederne i området og øger igen usikkerheden. I rammen af UNCLOS indsender Vietnam og Malaysia krav på kontinentalsokkelrettigheder ud over 200 sømil i Det Sydkinesiske Hav incl. Paraceløerne og dele af Spratleyøerne (Cáceres, 2014, p. 113). Kina reagerer meget skarpt på deres krav. Få dage efter udsender Kinas udenrigsministerium en officiel protest, hvor man udtaler, at Kina har indisputable sovereignty over øerne i Det Sydkinesiske Hav incl. Xisha og Nansha øerne (Paracel og Spratley). Kina anfører, at Vietnams krav er en alvorlig krænkelse af Kinas suverænitet og territorielle rettigheder og derfor er ulovlig. Med den begrundelse anmoder Kina FN om ikke at behandle Vietnams krav. (fmprc, 2009) Men allerede i marts måned 2009 var der en hændelse med et amerikansk militært/civilt hydrografisk opmålingsskib USNS Impeccable, der udførte undersøgelser i internationalt farvand syd for øen Hainan. Fem kinesiske skibe prøvede at forhindre arbejdet og tvang skibet til at forlade området, mens de informerede skibet om, at dets operationer var ulovlige i kinesisk farvand. (Kline, 2013, p. 157) Episoden viser, at Kina ønsker at håndhæve dets unilateralt erklærede ret til at kontrollere fremmede statsskibe i Det Sydkinesiske Hav. Det er samtidig en tydelig indikation på, at Kina ikke ønsker amerikansk tilstedeværelse i området og 39

41 forsøger at udnytte sin erklærede stormagtsstatus til at minimere denne. Omvendt har USA ved flere lejligheder slået fast, at USA ikke vil tolerere nogen indskrænkninger i retten til fri passage i internationalt farvand og EEZ. (Odgaard, 2002, p. 132) Ved to lejligheder i maj og juni 2011 griber Kina ind over for seismiske undersøgelser udført af Vietnam som en del af olie- og gas eftersøgning inden for den EEZ, som Vietnam gør krav på iht. UNCLOS. I begge tilfælde ødelægges det hydrofonkabel, som opmålingsskibene anvender i eftersøgningen - første gang angiveligt af en kinesisk civil patruljebåd, og anden gang ved at en kinesisk fiskebåd, formentlig med vilje, får viklet dens net ind i kablet. Kina anvender samme stærke sprogbrug som i 2009 og kalder den vietnamesiske olie- og gas eftersøgning ulovlig og en grov krænkelse af Kinas suverænitet og rettigheder. Kina forlanger, at Vietnam straks stopper ulovlighederne. Kinas ambassadør i Vietnam udtaler, at Kina ikke søger efter olie i de omstridte områder, og derfor bør ingen andre gøre det. Han gentager, at Kina har fredelige hensigter og kun vil anvende magt, hvis det bliver angrebet. (BBC news, 2011) Alle episoderne tegner et billede af, at Kina lægger øget vægt på territoriel integritet og den unilateralt erklærede suverænitet over Det Sydkinesiske Hav. At Kina griber håndfast ind over for olie- og gas efterforskning indikerer, at forsøg på udnyttelse af ressourcer i området konflikter med Kinas nationale interesser. Også selvom reglerne i UNCLOS normalt ville give andre nationer retten til at udnytte disse. Kina anvender civile magtmider i form af statsskibe eller statskontrollerede civile skibe, og det viser, at Kina forsøger at holde sig inden for reglerne i international lov ved at anskue det som en politiopgave, der håndhæver suverænitet. Hvis Kina havde anvendt militære styrker, ville situationen have været langt mere alvorlig. Kina anvender sin politiske magt og sin erklærede stormagtsstatus til at fremme egne interesser frem for fred og orden i regionen. Kina har ligeledes vist vilje til at anvende økonomisk magt i den forbindelse. I 2007 og 2008 forlød det, at Exxon og BP var blevet truet med økonomiske konsekvenser for deres forretninger i Kina, hvis de ikke stoppede eftersøgning efter olie i de omstridte områder. Det førte til, at begge firmaer stoppede arbejdet. (Fravel, 2011, p. 303) 40

42 Argumentet underbygges af, at Kina efterfølgende har reageret på samme skarpe måde i 2012, da Vietnam vedtog en national lov, der fastslog Vietnams krav på Paraceløerne og dele af Spratleyøerne. Kina gentog landets argumenter om territoriel suverænitet, og at Vietnams handling var en hindring for fredelig udvikling. Nogle måneder senere informerede Kina om, at landet havde oprettet et administrativt element på selvstændigt regionalt niveau, som omfattede Paraceløerne, Spratleyøerne og Macclesfield Bank. Området skulle fremover administreres fra byen Sanscha på Paraceløerne. (Cáceres, 2014, p. 111). Kinesiske medier rapporterer, at Sancha regionen udvikler sig hurtigt, og fremhæver planer om at etablere en fiskeriflåde på op til 200 fartøjer her (Sutter, 2013, p. 68). Kina anvender i stigende grad sin politiske og økonomiske magt til at fremme kinesisk fortolkning af de territoriale stridigheder og understøtter det med dets øgede kapacitet til at udøve kontrol med området. Amerikanske kilder argumenterer ligefrem, at hovedopgaven for Kinas stadig større kystvagt er at intimidere de andre aktører i området til at acceptere Kinas krav. Som eksempel fremhæver de, at Kina i 2012 tog kontrol med Scarborough Shoal, som Filippinerne også gør krav på, med fiskeskibe støttet af kystvagt enheder. (Sutter, 2013, p. 69) Kina nedtoner de militære magtmidler men viser, at landet har kapacitet til at være til stede i de omstridte områder. Blandt andet gennemføres jævnligt øvelser og forlægninger i Det Sydkinesiske Hav. I 2012 afholdt Kina en øvelse med amfibieskibe i de omstridte områder, hvor marinesoldater øvede landsætning under intens kinesisk mediedækning. (Sutter, 2013, p. 68) Særligt den sidste øvelse viser, hvordan Kina fremhæver kapaciteter i området uden dog direkte at provokere. Sammenfatning af kapaciteter Variablen kapaciteter tegner et billede af et Kina, som efter Den Kolde Krig har koncentreret sig om at opbygge dets økonomiske ressourcer og modernisere særligt dets maritime kapaciteter. Håndteringen af stridigheder i Det Sydkinesiske Hav, som behandlet i denne variabel, giver flere indikationer på Kinas beslutsomhed til at fremme egne interesser i området, uden nødvendigvis at have det folkeretslige 41

43 grundlag på plads. Omvendt er Kina påpasselig med ikke at virke unødigt aggressiv, f.eks. ved at vise symbolsk vilje til at efterleve internationale regler. Episoden ved Mischief reef i 1995 er et eksempel på, at Kina går langsomt frem små skridt ad gangen. Da chancen bød sig, greb Kina kontrol med øen, for derefter at indgå en bilateral aftale med Filippinerne om at anvende fredelige midler. Aftalen signalerede vilje til forhandling, dog uden at Kina trak sig tilbage fra Mischief reef igen. Det ses også ved, at Kina prioriterer civil politimyndighed/kystvagt som magtudøver. Kina lægger stor vægt på at beskytte suverænitet, alt sammen handlinger som signalerer opretholdelse af orden ved hjælp af regler. Kina anvender ligeledes økonomiske og politiske virkemidler til at udøve magt og indflydelse. Jeg vurderer, at Kinas fokus på maritime kapaciteter og skarpe reaktioner på opfattede krænkelser af maritime rettigheder er en forholdsvis tydelig indikation på, at et stærkere Kina er villig til at anvende magt på længere sigt. I et kort tidsperspektiv vil Kina gå langsomt frem og gradvist øge dets kontrol uden at komme i væbnede konfrontationer. 42

44 4.3. Implementeringsstrukturer Kina har længe været kendt for at foretrække unilateral handling og bilaterale forhandlinger i forbindelse med udøvelsen og udenrigs- og sikkerhedspolitik (Lansdowne edt., 2008, pp. 3-6). Det har ligeledes været Kinas foretrukne midler til håndtering af konflikter i nærområdet. Kina har kunnet bruge sin styrke og størrelse i bilaterale forhandlinger til at opnå en fordelagtig position. Omvendt har Kina generelt været mistroisk overfor multilaterale fora, særligt hvis Kinas synspunkter ikke deles af hovedparten af deltagerne, og set disse institutioner som midler til at begrænse Kina. Men siden årtusindskiftet har Kina i stigende grad involveret sig i globale og regionale multilaterale organisationer - en udvikling som kan spores tilbage til 1980 erne, hvor Kina begyndte at åbne op for økonomiske reformer og udvikling. Traditionelt har Kina begrænset sig til at deltage i økonomisk, teknologisk og kulturelt samarbejde, men er begyndt at udvikle større engagement i mere politiske fora som sikkerhedssamarbejde og våbenkontrol mm. (Lansdowne edt., 2008, pp. 3-6) I den Sydøstasiatiske region har Kina været meget aktiv i udbygningen af samarbejdet med ASEAN, og initiativtager til bl.a. East Asia Summit 6. På grund af den regionale karakter er f. eks. USA ikke med i disse fora, hvilket blot styrker Kinas position som regional stormagt og samtidig tjener Kinas interesse i at mindske USA s indflydelse i regionen. (Lansdowne edt., 2008, pp. 6-8) Så sent som i 1998 udtrykte kinesiske ledere åbent deres interesse i at formindske den amerikanske tilstedeværelse og indflydelse i regionen. Den kinesiske retorik bidrog til usikkerhed om Kinas intentioner, idet mange af de øvrige aktører så USA s tilstedeværelse som en modvægt mod Kina. Men i 2010 ændrede Kina kurs og anerkendte, at man også høstede fordele af USA s tilstedeværelse, idet den bidrager til stabilitet i regionen. Ved at anerkende USA s interesser styrkede Kina den gensidige tillid og skabte grobund for et tættere samarbejde med de øvrige aktører i regionen. (Lansdowne edt., 2008, pp ) Efterfølgende er USA og Rusland fra 2011 kommet med i EAS som fuldgyldige medlemmer (NBR, 2011). 6 Regionalt forum bestående af oprindeligt 16 østasiatiske lande, der mødes og drøfter regionale anliggender på årlig basis. 43

45 Udviklingen mod mere åbenhed og deltagelse styrker indtrykket af et fredeligt og samarbejdende Kina, som involverer sig mere i Det Internationale Samfund, både globalt og særligt regionalt. Som jeg skrev i pkt er fred, multipolaritet og økonomisk globalisering grundlæggende kinesiske interesser. Kinas stigende involvering i multilaterale fora kan ses som anvendelse af internationale organisationer til at fremme samarbejde og orden i Det Internationale Samfund, men også styrkelse af kinesiske interesser. Accepten af USA s og Ruslands sikkerhedspolitiske interesser i området i 2010 kan i Den Engelske Skoles perspektiv ses som Kinas forsøg på at opnå accept af institutionel stormagtsstatus hos de øvrige stormagter. Ligesom vægtningen af de regionale fora kan det ses som et skridt mod at etablere sig som en anerkendt regional stormagt og en fordelagtig samarbejdspartner for de øvrige Sydøstasiatiske stater. Hvis USA s indflydelse falder, kan Kina udfylde en stor del af tomrummet og yderligere positionere sig som en alternativ pol i regionen. På den måde påvirker Kina verdensordenen mod multipolaritet i national interesse. I forhold til ASEAN, som er den vigtigste regionale organisation, har Kina udviklet det multilaterale samarbejde ganske betragteligt. ASEAN er et acceptabelt forum for Kina, idet ASEAN altid har lagt stor vægt på det de kalder The ASEAN Way. Der indebærer principper om at respektere suverænitet ikke indblanding i staters indre forhold og fuld enighed om beslutninger. ASEAN har traditionelt koncentreret sig om sager, der kan opnås enighed om, mens stridigheder blev skrinlagt, da beslutninger alligevel ikke kunne gennemtvinges. Derved er ASEAN meget forskellig fra f.eks. EU (Lansdowne edt., 2008, pp. 15, 76) Denne tilgang til internationalt diplomati harmonerer godt med Kinas 5 principper for sameksistens og landets erklærede politik i hvidbøgerne. Den tillader Kina at samarbejde uden at risikere at skulle gå på kompromis med suverænitet eller blive trukket ind i mere formelle rammer. Efter en start som konsulterende partner i 1991 deltog Kina i oprettelsen af ASEAN Regional Forum (ARF) i 1994 og blev fuld dialog partner med ASEAN i ARF er det eneste regionale forum til at håndtere vanskelige politiske sager. Det blev oprettet på ASEANS ønske om at have et multilateralt forum til at gå i dialog med Kina om territoriale stridigheder. ARF bygger på de samme principper om konsensus 44

46 som ASEAN, og derfor har Kina foreløbig haft held med at berolige naboerne ved at vise vilje til at indgå i multilateralt dialog om de maritime rettigheder men samtidig forhindre, at dialogen fører tættere på en løsning af stridighederne. (Lansdowne edt., 2008, p. 78) Faktisk har kineserne direkte sagt, at de fortsat ønsker bilaterale forhandlinger om maritime rettigheder. Kina ønsker ikke ASEAN involveret, fordi flere medlemslande ikke har relevante krav i området. (Raine, 2011, pp ) Det tættere samarbejde I ASEAN+1 7 fra 2000 førte til, at Kina og ASEAN underskrev Declaration on the Conduct of parties in the South China Sea (DoC) i En hensigtserklæring om fredelig håndtering af stridigheder i området som Kina ikke ville acceptere i (Lansdowne edt., 2008, p. 35) Erklæringen forpligtede blot parterne til at arbejde for en bindende aftale for samarbejdet i Det Sydkinesiske Hav. I lang tid skete der ingen udvikling, men i 2011 har parterne underskrevet guidelines for implementation of the DoC, uden at det dog tyder på en effektiv aftale, idet begge stadig er ikke bindende hensigtserklæringer. (Raine, 2011, p. 70) I 2003 var Kina det første ikke-asean land, der underskrev ASEANS Treaty of Amity and Coorporation (TAC). TAC stammer tilbage fra Den Kolde Krig og indeholder regler for international opførsel, som stemmer godt overens med Kinas 5 principper for sameksistens og FN s grundlæggende værdier omkring suverænitet. (Odgaard, 2012, p. 94) Kina kunne derfor igen demonstrere vilje til at samarbejde, uden at forpligte sig til ret meget. Sideløbende med de nævnte sikkerhedspolitiske fora har Kina investeret endnu mere i regionale økonomiske fora og indtaget en langt mere ledende rolle, hvor det er muligt. Kina var med til at etablere ASEAN +3 samarbejdet I 1997, som er en serie årlige møder mellem ASEAN og Kina, Sydkorea og Japan. Derudover var Kina I 2000 initiativtager til at arbejde for en frihandelsaftale mellem Kina og ASEAN, som blev en realitet i ASEAN China Free Trade Agreement (ACFTA). Den øgede involvering i regionale sikkerhedspolitiske og økonomiske fora underbygger mit tidligere argument om, at Kina anvender internationale organisationer til at fremme orden og samarbejde i Det Internationale Samfund, til 7 ASEAN + Kina 8 Se pkt Se pkt

47 fælles bedste (økonomisk udvikling). Kinas involvering i multilateralt samarbejde, særligt økonomisk, vil Den Engelske Skole forklare, som institutionalisering, regelbundent samarbejde og gensidig afhængighed i den liberale side af teorien. Omvendt vil Den Engelske Skoles realistiske del fokusere på Kinas relative magt og fremhæve Kinas økonomiske magtposition i forhold til ASEAN og regionen. Til trods for et efterhånden omfattende samarbejde er det bemærkelsesværdigt, at Kina ikke arbejder for at blive fuldt medlem af ASEAN. Det underbygger mit argument i pkt om, at Kina ikke vil involvere sig i organisationer, hvor afgørelser kan påtvinges Kina mod dets vilje. Ved at stå udenfor og fastholde bilaterale forhandlinger som primær metode kan Kina bedre udnytte dets relative magt overfor ASEAN. Landets rolle som økonomisk lokomotiv har allerede skubbet til magtbalancen. Tidligere var staterne i regionen afhængige af uhindret adgang til det amerikanske marked og amerikanske og japanske investeringer. Men efter årtusindskiftet er selv Japan blevet mere afhængig af økonomiske relationer med Kina for at skabe økonomisk vækst. Som tidligere anført har ACFTA også meget stor betydning for ASEAN landenes vækst og udvikling. (Lansdowne edt., 2008, p. 75) I variablen implementeringsstrukturer anvender Kina diplomati og multilaterale strukturer til at berolige dets naboer og forsikre om sine fredelige hensigter. Ved at indgå i multilaterale samarbejdsfora skaber Kina en vis sikkerhed hos naboerne. De føler sig simpelthen mere trygge ved at møde Kina i fællesskab fremfor enkeltvist. Samtidig er Kina så stor, at de ikke risikerer at møde modstand på samme måde som i globale fora. På den anden side skaber Kinas uigennemsigtige politiske system stadig usikkerhed hos naboerne om landets intentioner. (Lansdowne edt., 2008, pp , 81) Denne tilgang til anvendt diplomati gør det muligt for Kina at anvende sin økonomiske og politiske magt til at forme og påvirke de regionale dynamikker, uden at virke unødigt truende og derved risikere indgreb fra Det Internationale Samfund. Sammenfatning af implementeringsstrukturer Variablen implementeringsstrukturer tegner et billede af et Kina, som i stigende grad involverer sig i regionale internationale organisationer og institutioner. Ved at øge den gensidige tillid fremmer Kina samhandel og gensidig afhængighed i Det Internationale Samfund, og dermed orden og sikkerhed. Kina anvender diplomati og 46

48 samarbejdsvilje til at åbne op i forhold til både USA og de øvrige stater i regionen, dermed opnår Kina at styrke båndene til regionale partnere og vinde tillid samtidig med, at USA s indflydelse relativt mindskes. Omvendt er det tydeligt, at Kina foretrækker at involvere sig i samarbejder, hvor landet opnår økonomiske fordele eller besidder en magtposition i forhold til de øvrige deltagere. F.eks. i ARF samarbejdet, hvor Kina udnytter institutionen til at foregive forhandlingsvilje, mens forhandlingerne forhales og forhindres af manglende konsensus. ARF har nærmest vist sig som et forum til konflikt undgåelse i stedet for løsninger og samarbejde. Samtidig har de foregående analysevariabler vist, at Kina har stort fokus på ubestridelig suverænitet i området og fortsat insisterer på at løse stridighederne ved bilaterale forhandlinger direkte med de involverede. Kina anvender generelt sin øgede politiske og økonomiske magt til at præge det regionale samarbejde. Variablen giver altså ikke nogen klar indikation af Kinas præferencer mod enten magtanvendelse eller samarbejde i fremtiden. Der er både indikationer på øget multilateralt samarbejde og økonomisk interdependens, men der er også tegn på, at territoriale konflikter udskydes og afventer en mere gunstig position for Kina. 47

49 4.4. Legitimitet Denne analysevariabel undersøger Kinas anvendelse af folkeretten. Jeg forsøger at identificere forhold, hvor Kina hhv. henholder sig til eller opponerer imod de regler, som er aftalt i Det Internationale Samfund. I det efterfølgende argumenterer jeg for, at Kina anvender både international lov, sædvaneret og implicitte praksismønstre til at øge dets indflydelse i området. International lov for staters rettigheder på søterritoriet er formuleret i FN s havretskonvention (UNCLOS). UNCLOS definerer, at en kyststat kan fastsætte territorialfarvand maksimalt 12 sømil fra land. Staten har suverænitet og jurisdiktion i territorialfarvandet. Øvrige stater har ret til uskadelig passage i statens territorialfarvand. Konventionen definerer en tilstødende zone fra 12 til 24 sømil fra land, hvor kyststaten må udøve kontrol for at forhindre lovovertrædelser i territorialfarvandet (told, forurening mm.). Derudover har kyststatens en Eksklusiv Økonomisk Zone (EEZ), som strækker sig ud til maksimalt 200 sømil fra land, heri har staten eneret på eftersøgning, udnyttelse og regulering af ressourcer. Det gælder både i vandsøjlen (fiskeri) og i havbunden (olie/gas). Endelig kan krav på kontinentalsoklen udvides til maksimalt 350 sømil, hvor staten har eneret til eftersøgning og udnyttelse af olie og gas. Hvor forskellige staters zoner overlapper hinanden, eller staterne er uenige om fordeling af maritime rettigheder, foreskriver konventionen, at stridighederne skal løses ved forhandling mellem parterne. (UNCLOS, 1982). Kort sagt har kyststaten ret til at udvinde naturressourcer op til 200/350 sømil fra kysten. Alle stater har ret til fri sejlads uden for territorialfarvandet og uskadelig passage inden for det. Kyststaten har fuld suverænitet inden for territorialfarvandet og jurisdiktion i den tilstødende zone og EEZ. I et afgrænset område med mange kyststater som Det Sydkinesiske Hav er det uundgåeligt, at staternes definerede zoner overlapper hinanden, og grænsedragning skal løses ved forhandling. Kina har tilsluttet sig konventionen i 1994 og har ratificeret den i Kina accepterer dog ikke konventionens værktøjer til konfliktløsning men vil kun acceptere bilaterale forhandlinger. Kina forbeholder sig ydermere samme suveræne rettigheder på deres EEZ som i deres territorialfarvand. Endelig gentager Kina, at landet anser alle øerne i området som kinesisk territorium. (China - ratification statement, UNCLOS, 1996) 48

50 I den forbindelse bliver de historiske krav relevante for Kina. Kravene omfatter, som nævnt tidligere, store dele af Det Sydkinesiske Hav, inklusiv alle øerne i området, baseret på historiske kilder og arkæologiske fund. Et kort med den såkaldte 9 dashed line, eller U-formede linje som vist herunder, er omtalt i kapitel 1. Kinas territorielle krav, i forhold til UNCLOS regler. Kina har i 1992 og 1998 udstedt national lovgivning, som definerer landets territorialfarvand, tilstødende zoner og EEZ. Lovgivningen harmonerer i vid udstrækning med UNCLOS definitioner men nævner eksplicit Spratleyøerne og Paraceløerne som kinesisk territorium. I 1996 definerer Kina basislinjer i henhold til UNCLOS, inklusiv basislinjer omkring Paraceløerne. (Fravel, 2011, p. 294) Loven fra 1998 indeholder implicit territorialfarvand og EEZ for alle Paracel- og Spratleyøerne. Selvom mange af øerne ikke opfylder UNCLOS krav til at kunne opretholde territorialfarvand og EEZ, vil Kina, ud fra de største øer, kunne gøre krav på 49

51 størstedelen af Det Sydkinesiske Hav. Dog vil overlappende krav skulle forhandles på plads iht. UNCLOS regler. (Kline, 2013, p. 152) Formuleringerne i Kinas ratifikation af konventionen, sammen med Kinas nationale lovgivning, er en klar tilkendegivelse af, at Kina unilateralt anser deres historiske krav som legitime, og at det fortolker konventionen ud fra den præmis. Dermed prøver Kina at bruge dets stormagtskapacitet i regionen, i kombination med folkeretten, til at fastholde den kinesiske opfattelse af Kinesisk suverænitet og ejerskab i Det Sydkinesiske Hav. I henhold til UNCLOS kan en disputs kun behandles hvis begge/alle parter er enige om det (UNCLOS, 1982, p. art. 287). Ved at fastholde unilaterale forhandlinger, anvender Kina UNCLOS egne regler til at blokere for en løsning efter UNCLOS, selvom det har ratificeret aftalen. Det giver, på længere sigt, Kina tid til at konsolidere sin relative magtposition før en senere løsning af konflikten. Endelig findes der i sædvaneretten et princip om effektiv kontrol. Præcedens for effektiv kontrol tager udgangspunkt i en afgørelse fra 1925 over øen Palmas i Det Indiske Ocean. Holland og USA gjorde begge krav på øen - USA på baggrund af en overdragelse fra Spanien ved afslutningen af den spansk amerikanske krig. En international domstol tilkendte Holland retten til øen på baggrund af effektiv kontrol. Retten bestred ikke at Spanien havde opdaget øen først men lagde til grund, at Holland havde opretholdt effektiv kontrol med øen, mens USA ikke havde foretaget sig noget for at hævde dets suverænitet. (Daniels, 2014, p. 2) Kina anvender alle de ovennævnte mekanismer til at styrke landets position i de maritime disputser. UNCLOS sætter nogle klare rammer for de definerede zoner og statens rettigheder inden for disse. Ånden i UNCLOS er, at kyststatens jurisdiktion og suverænitet falder i takt med afstanden fra kysten, samt at andre staters ret - til at færdes på og anvende havet - skal respekteres. 162 lande har indtil nu ratificeret konventionen, som derfor må betegnes som anerkendt international lov. (Kline, 2013, pp ) Kina har i ét tilfælde forhandlet en aftale om en maritim disputs. Det er i forhold til Vietnam i Tonkingolfen i den Nordvestlige del af Det Sydkinesiske Hav. Forhandlingerne blev initieret i 1991, efter at de diplomatiske forbindelser mellem 50

52 landene var normaliseret. De blev afsluttet i 2000 med en endelig aftale, som er i overensstemmelse med reglerne i UNCLOS. Aftalen er indtil videre den eneste forhandlede aftale om maritim grænsedragning mellem Kina og en anden aktør i Det Sydkinesiske Hav. (Amer, 2013) Ved aftalen med Vietnam har Kina vist vilje til at løse konflikter med fredelige midler, hvilket er i overensstemmelse med den erklærede sikkerhedspolitik. Jeg vurderer dog, at aftalen om Tonkingolfen er speciel, idet området er geografisk afgrænset, og suveræniteten på begge sider var uden for diskussion. Det var derfor en forholdsvis enkel opgave at nå frem til en løsning. Aftalen deler området stort set ligeligt efter midterlinjeprincippet, hvilket indikerer, at Kina følger de internationale regler for at opretholde orden uden at udnytte sin stormagtsposition. På andre områder bestrider Kina de gældende regler i UNCLOS og forsøger at ændre dem. Hændelsen i 2009 med USNS Impeccable, på ubestridt kinesisk EEZ, viser, at Kina forsøger at lægge en strammere tolkning af andre staters rettigheder på en stats EEZ under henvisning til, at ånden i UNCLOS forbyder militær efterretningsindhentning på havet. (Kline, 2013, p. 151) Hvis Kina har held til at få opbakning til den fortolkning af EEZ rettigheder, vil det medføre en ændring af sædvaneretten. Der i givet fald kan understøtte Kinas krav om territorialfarvandsrettigheder på dets EEZ, som formuleret i ratifikationserklæringen og måske muliggøre den ændring på langt sigt. I disse tilfælde anvender Kina national lovgivning, understøttet af folkeret med kinesiske fortolkninger, til at understøtte Kinas historiske krav på suverænitet samt Kinas forsøg på at påvirke folkeretten i Kinas favør. Det er endvidere et vigtigt princip i folkeretten, at stater som gør indsigelser imod en anden stats krav, skal reagere på modpartens handlinger, da inaktivitet kan fortolkes som accept (Kline, 2013, p. 145). De hændelser, jeg har omtalt i pkt med hhv. Vietnamesiske og Filippinske fiskefartøjer, seismiske opmålingsskibe og USNS Impeccable, er alle udtryk for kinesisk håndhævelse af dette krav. Kina prøver på den måde at udnytte sin erklærede stormagtsstatus til at styrke sine krav og samtidig promovere en kinesisk fortolkning af reglerne i UNCLOS. I Den Engelske Skoles perspektiv agerer Kina inden for rammerne af reguleret 51

53 samarbejde. Selvom Kinas forsøg på at ændre reglerne og promovere en kinesisk fortolkning giver konflikter og uorden i Det Internationale Samfund, er det inden for de handlemuligheder, som er defineret i teorien. Som før nævnt står Kina umiddelbart svagt med sit historiske krav på Det Sydkinesiske Hav. Det taler til Kinas fordel, at landet ikke har været under ekstern kontrol på noget tidspunkt. Derved kan det bedre argumentere for den tusindårige anvendelse af farvandet. (Kline, 2013, p. 135) På den anden side svækker det Kinas position, at f.eks. Vietnam har gjort tilsvarende historiske krav gældende. Ydermere findes der ingen officiel definition af historisk farvand, men tidligere er begrebet kun blevet anvendt i forbindelse med lukkede farvandsafsnit, som f.eks. mindre bugter. (Kline, 2013, pp ) Det har også negativ betydning, at andre nationer, som Frankrig og Holland, i perioder har haft kontrol med øerne. (Kline, 2013, p. 165) Der er i det hele taget flere usikkerheder forbundet med Kinas historiske krav og det U-formede suverænitetskrav 9 dashed line i Det Sydkinesiske Hav. Kina har aldrig officielt defineret, hvilke historiske rettigheder, landet gør krav på, eller hvilke suveræne rettigheder, det kræver inden for linjen. (Fravel, 2011, pp ) I 2010 gik der rygter om, at Kina betragtede Det Sydkinesiske Hav som Core National Interest, underforstået at Kina ikke ville indgå nogen form for kompromis med dets interesser og krav. Kina har aldrig officielt bekræftet det men har heller ikke benægtet det. (Cáceres, 2014, pp ) Kina anvender her sin relative magtposition til at fastholde usikkerhed om landets intentioner og opretholde et pres på de øvrige aktører. Når Kina indgår i forhandlinger, er der en forventning om, at landet overholder folkeretten. Men der er altid en underliggende usikkerhed om, hvad Kina ellers vil gøre. Den usikkerhed og frygt udnytter Kina til at styrke sin egen position. For at understøtte de beskrevne tilgange, anvender Kina princippet om effektiv kontrol. Hvis man, i folkeretten, gør krav på suverænitet over farvandsafsnit og øer, er det vigtigt at kunne demonstrere effektiv kontrol over dem, hvad enten det er i henhold til sædvaneret, historisk anvendelse eller UNCLOS. (Kline, 2013, p. 153) 52

54 Kina har opretholdt tilstedeværelse på Paraceløerne siden kamphandlingerne med Vietnam i og siden udbygget øens faciliteter. Hovedbyen Sanscha på Woody Island er hovedsæde for den tidligere omtalte kinesiske administrative region, som dækker Det Sydkinesiske Hav. Krydstogtskibe besøger jævnligt øen med turister, ligesom der er en Woody Island større fiskeriflåde på øen. (Sutter, 2013, p. 68) Kina har også, på unilateral basis, indført restriktioner på fiskeri omkring Paraceløerne i et område, som Vietnam ligeledes gør krav på. (Raine, 2011, p. 74) De ovennævnte tiltag er udtryk for, at Kina ønsker at skabe præcedens for kinesisk ejerskab og kontrol med Paraceløerne - en strategi som tilsyneladende fungerer. Jeg har tidligere, i pkt. 4.2., skrevet om Kinas øgede maritime overvågningskapacitet og tilstedeværelse i Det Sydkinesiske Hav. Kina udbygger og forbedrer løbende kystvagtens udstyr og overvågningsmuligheder. Flere større og mindre flådeøvelser har de senere år sat fokus på Kinas maritime kapaciteter og evne til at projicere magt i de omstridte områder. (Raine, 2011, p. 73) Kina anvender her sin kontrolkapacitet til at understøtte dets historiske og UNCLOS baserede krav ved at demonstrere vilje og evne til effektiv kontrol med området. Kina udviser forståelse for, at ændringer i folkeretten/sædvaneretten tager tid og skal ske i små skridt (Kline, 2013, pp ). Det indikerer, at Kina ønsker at holde sig inden for folkeretten og ikke gribe til unilateral magtanvendelse. Sammenfatning af legitimitet Variablen legitimitet viser, at Kina i flere tilfælde forsøger at ændre reglerne i Det Internationale Samfund ved at opponere imod dem og introducere alternative fortolkninger. Samtidig forsøger Kina at fremme dets position på ejerskab og 53

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup

Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Titelside Specialets titel Kinas strategiske muligheder i den amerikanske verdensorden. Specialets

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DET SYDKINESISKE HAV

DET SYDKINESISKE HAV FORSVARSAKADEMIET Institut for Strategi VUT II/STK 2010-2011 Kaptajn Lars Krarup Vejleder: Major T.G. Nielsen DET SYDKINESISKE HAV Tese: "Kina søger at opnå dominans i Det sydkinesiske Hav ved sikkerhedspolitisk

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

En konstruktivistisk analyse af årsagerne til USA s opfattelse af Kina som en trussel og konkurrent.

En konstruktivistisk analyse af årsagerne til USA s opfattelse af Kina som en trussel og konkurrent. Kina og omverdenen En konstruktivistisk analyse af årsagerne til USA s opfattelse af Kina som en trussel og konkurrent. Jacob Andersen Krogbeck Stabskursus 2013-2014 Institut for Strategi Forsvarsakademiet

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

KINA SOM RISING POWER

KINA SOM RISING POWER UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Jakob Østergaard 14. april 2009 KINA SOM RISING POWER ET SIKKERHEDSPOLITISK PROBLEM ELLER ET

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Studieområde 3: Det internationale område

Studieområde 3: Det internationale område Studieområde 3: Det internationale område Emne: Fra kolonisering til globalisering Struer Statsgymnasium 3H1/2014 Det Internationale område Det internationale område er et flerfagligt, emne- og problemorienteret

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Konflikten om Diaoyu/Senkaku-øgruppen og den amerikanske verdensorden

Konflikten om Diaoyu/Senkaku-øgruppen og den amerikanske verdensorden Konflikten om Diaoyu/Senkaku-øgruppen og den amerikanske verdensorden KL Peter Richard Sønderkjøge-Hansen Stabskursus, 2013-2014 Institut for Strategi, Forsvarsakademiet Titelside Specialets titel: Konflikten

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

FREMTIDIG KINESISK DOMINANS?

FREMTIDIG KINESISK DOMINANS? FREMTIDIG KINESISK DOMINANS? One who cannot be victoriuos assumes a defensive posture; one who can be victorious attacks. Sun Tzu Art of War Morten Birch-Jensen April 2012 Institut for Strategi Forsvarsakademiet,

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere