IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd
|
|
- Laura Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August
3 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2003/it Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen Bestilles (UVM 0125) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Kun via fax nr eller forlag@uvm.dk Ekspeditionsgebyr: 40 kr. Omslag: Malchow A/S, Ringsted Grafisk tilrettelæggelse, repro og tryk: Malchow A/S, Ringsted Trykt med vegetabilske trykfarver på 100% genbrugspapir Printed in Denmark
4 IT I FOLKESKOLEN - EN INVESTERING I VIDEN OG VELFÆRD Regeringens mål for it i folkeskolen Viden er omdrejningspunktet for fortsat vækst og velfærd både for den enkelte og for samfundet. Danmark er i verdenseliten med brug af it i samfundet - i hjemmet, i borgerbetjeningen, i erhvervslivet og i det offentlige. Den position skal vi beholde og udbygge. Investeringer i it skal bidrage til at sikre et uddannelsessystem i top. Det er afgørende, at eleverne allerede i folkeskolen, der er fundamentet i uddannelsessystemet, lærer at udnytte it i relevante sammenhænge. Det er et af regeringens mål, at it skal have en særlig plads i uddannelsessystemet, og at it skal integreres i fagene på alle trin og alle niveauer, hvor det er naturligt. Et øget brug af it i uddannelsessystemet kan medvirke til at leve op til kravene om øget faglighed og kvalitet. En ny folkeskolelov er netop vedtaget af et bredt flertal blandt Folketingets partier. Loven danner et solidt grundlag for en styrkelse af fagligheden og kvaliteten i folkeskolen. Den øger også mulighederne for en fleksibel og rummelig folkeskole. It skal være et fremherskende pædagogisk værktøj i den danske folkeskole, og eleverne skal bruge computeren som et personligt redskab, hvor de kan lære med de værktøjer, de selv og lærerne har valgt for at nå målene. 3
5 Samtidig skal undervisningen forberede eleverne til at begå sig i en international verden, hvor it spiller en stadig større rolle. Kendskab til og beherskelse af it som dagligt værktøj giver børn og unge de bedste betingelser for at kunne begå sig i arbejdslivet og som borger i det danske samfund. Regeringen vil således gøre en ekstra indsats for, at it mere aktivt inddrages i undervisningen langt tidligere, end det sker i dag. Med udgangspunkt i regeringsgrundlagets formuleringer om, at it skal have en særlig plads i uddannelsessystemet, nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, der fik til opgave at kortlægge elevers adgang til computere og anvendelse af it i folkeskolen m.m. På baggrund heraf vil regeringen satse massivt på, at det allerede på 3. klassetrin udnyttes, at eleverne hurtigere kan opnå gode færdigheder i læsning, skrivning, regning og sprog, hvis it tages i anvendelse. Regeringen har som mål: at it effektivt understøtter den enkelte elevs muligheder for et højt fagligt udbytte af undervisningen at anvendelse af it så tidligt som muligt bliver en naturlig del af elevernes hverdag at børn og unge opnår de bedste betingelser i forhold til at begå sig i et samfund, hvor it indtager en stadig større rolle på stadig flere områder. For at opnå disse mål vil regeringen i årene investere 495 mio. kr. i it i folkeskolen. 370 mio. kr. afsættes med henblik på en markant forøgelse af antallet af computere i folkeskolens yngste klasser, mens ca. 125 mio. kr. forventes anvendt til udbredelse af et it-bevis til folkeskoleelever, øget udvikling af internetbaseret undervisningsmateriale og nye undervisningsformer m.m. 4
6 Vi er godt på vej I løbet af det seneste årti har såvel staten som kommunerne iværksat adskillige initiativer, som både skal øge antallet af computere i folkeskolen og gøre folkeskolerne i stand til bedre at integrere it i undervisningen. Antallet af computere i folkeskolen er steget kraftigt i det seneste årti. Hvor 63 elever i 1992 skulle deles om hver nyere computer, så deles lidt under 10 elever i 2002 om hver nyere computer. Tages alle computere i betragtning, som eleverne har adgang til, deles lidt flere end 7 elever om hver computer i Udviklingen i antallet af elever pr. computer i folkeskolen, Elever pr. nyere computer Elever pr. computer i alt Elever pr. computer med internetadgang Hertil kommer: Så godt som alle folkeskoler har en internetforbindelse. Over 80 pct. af folkeskolernes computere har adgang til internettet. 90 pct. af børn i parfamilier har adgang til computere i hjemmet - 70 pct. for børn med enlige forældre og at Næsten to-tredjedele af lærerne i folkeskolen havde i efteråret 2002 gennemført eller var ved at gennemføre et pædagogiske it-efteruddannelseskursus. De danske skoleelever bruger it mere i undervisningen end elever i andre lande. For at fastholde og målrette brugen af it i folkeskolen lancerer regeringen en strategi for it i folkeskolen. 5
7 Regeringens strategi for it i folkeskolen En tidlig indsats Der er allerede i dag god adgang til it-udstyr på skolerne. Men brugen er ikke jævnt fordelt på klassetrin. I dag er det især eleverne på de ældste klassetrin, som hyppigst anvender skolens it-udstyr i undervisningen. Samtidig har omkring 90 pct. af de årige adgang til computer i hjemmet. Intet tyder på, at eleverne på de ældre klassetrin oplever en begrænsning i adgangen til it-udstyr - hverken i skolen eller i hjemmet. Samtidig ved vi også, at eleverne på de yngste klassetrin i dag kun i ringe omfang bruger computere i folkeskolen. Det ønsker regeringen at lave om på. Regeringen vil sikre, at også eleverne på de yngre klassetrin i årene fremover vil opleve en skole, hvor it er en naturlig del af undervisningen. En skole, hvor de i den daglige undervisning naturligt kan gå til og fra computerne, når det passer ind i undervisningen. It fra 3. klassetrin Regeringen ønsker, at it allerede fra 3. klassetrin systematisk integreres i undervisningen, så eleverne hurtigere kan opnå gode færdigheder i læsning, skrivning, regning, sprog og it. Eleverne er på det tidspunkt kommet gennem indskolingen. De har lært at gå i skole. De har lært at læse. Det er også omkring 3. klassetrin, at gode arbejdsformer skal udbygges. Eleverne skal opleve fordelene ved at lære sammen med andre - også i samarbejdet omkring computerne. 6
8 3. klassetrin og eksempler på fag, hvor it kan gøre en forskel Matematik i 3. klasse. It kan med fordel anvendes inden for alle fire centrale kundskabs- og færdighedsområder: Tal og algebra, geometri, anvendt matematik og problemløsning og kommunikation. Dansk i 3. klasse. På dette trin er undervisningsindholdet blandt andet læsning af skærmtekster, elektronisk post, computerskrivning, logbog og selvstændig læsning. Computeren giver adgang til store tekstmængder, der støtter den videre læsning. Skærmteksterne egner sig blandt andet til at udvikle nogle af de læsestrategier, som der skal arbejdes videre med, når eleverne har lært at læse. Engelsk i 3. klasse. Børn venter ikke med at lære engelsk, til de får faget i skolen. Så selv om undervisningens begyndelsestidspunkt fra 2004 flyttes til 3. klasse, vil mange elever netop fra computer, internet og medier have hovedparten af deres erfaringer med engelsk. Elever vil således lige fra begyndelsen af engelskundervisningen kunne anvende fx hjemmesider for børn, spil og små tekster på engelsk. Billedkunst. Her forventes det, at eleverne allerede ved udgangen af 2. klasse fx kan anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer og gemme og hente billedfiler. Skal it s potentiale udnyttes optimalt på de yngste klassetrin, så elever og lærere oplever fri adgang til udstyret, er det hensigtsmæssigt, at computerne befinder sig i elevernes nærområder. F.eks. i klasserummene eller i tilstødende arealer, så eleverne ubesværet kan gå til og fra maskinerne efter behov. 7
9 Behov for computere i nærområderne til de tidlige klassetrin Der er derfor behov for en målrettet indsats i forhold til indkøb af nye computere til placering i 3. klasse elevernes nærområder. Regeringen har afsat en reserve til investeringer i it i folkeskolen med henblik på at sikre en hurtigere realisering af de uddannelsespolitiske målsætninger om at skabe et uddannelsessystem i top. Regeringen ønsker, at et tidsbegrænset statsligt tilskud til kommunernes indkøb af computere skal virke som katalysator for en målrettet satsning på it i folkeskolen på de yngste klassetrin. Det skal bidrage til en reel nettovækst i antallet af computere i folkeskolen. Regeringen har i perioden afsat i alt 370 mio. kr. som tilskud til kommunernes køb og installation af computere til de yngste klassetrin. Det giver mulighed for indkøb af en computer pr. 3,5 elever (på 3. klassetrin) i det enkelte år. Alene det statslige tilskud forventes at kunne finansiere indkøb af ca nye computere, svarende til 64 pct. af folkeskolens samlede bestand af computere i Undervisningsindhold på nettet Regeringen har som mål, at der til undervisningen i folkeskolen skal være et bredt udbud af moderne, internetbaserede undervisningsmaterialer af høj kvalitet. Regeringen ønsker en yderligere satsning på udvikling af netbaserede undervisningsmaterialer i en bred række fag med henblik på at øge fagligheden på alle klassetrin. Regeringen vil - i samarbejde med forlagsbranchen - igang- 8
10 sætte en række pilotforsøg med udvikling af helt nye typer af it-baserede undervisningsmaterialer til alle klassetrin. Det skal være undervisningsmaterialer, som kan anvendes fleksibelt på tværs af klasser og klassetrin, så den enkelte elev ved skærmen får mulighed for at fordybe sig i det stof, han eller hun har brug for at arbejde med. I undervisningen af elever med særlige behov skal computeren først og fremmest bruges som et pædagogisk værktøj, der skal tilføre specialundervisningen nye metoder og nyt materiale. It-bevis til folkeskoleelever Regeringen har som mål, at folkeskolens elever skal tilbydes et it-bevis. Det skal være med til at sikre elevernes optimale muligheder for at udvikle grundlæggende it- og mediekompetencer, inden de forlader grundskolen. Et sådant it-bevis er under udvikling. Udviklingsarbejdet forventes afsluttet i indeværende år. Regeringen har i sin strategi for it i folkeskolen afsat ressourcer for at fremme udbredelsen af beviset, bl.a. til etablering af et it-vejlederkorps. Udbredelse af it-bevis til folkeskoleelever It-beviset beskriver it- og mediekompetencer i forhold til fagenes slut- og trinmål samt elevens alsidige personlige udvikling. Kompetencerne beskrives på 3 trin efter, hvornår de forventes nået (indskolingsforløbet (1.-3. klassetrin), mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) og udskolingsforløbet (7.-9. klassetrin)). For at udbrede it-beviset vil regeringen give tilskud til introduktionsforløb for alle skoler samt etablere et vejlederkorps. 9
11 It skal integreres i fagene Det er regeringens mål, at it i endnu højere grad end tilfældet er i dag, integreres i fagene. Vi ved, at eleverne mest bruger it til tekstbehandling, til søgning på nettet, til og anden netkommunikation. Vi ved også, at de unge i skoletiden i stort omfang anvender maskinerne til spil og anden ikke faglig aktivitet. Det er ikke godt nok, hvis Danmark skal forblive i front som it-nation. Der bør være en langt bedre faglig udnyttelse af skolernes eksisterende it-udrustning. Med regeringens initiativ til at udvikle bedre undervisningsmaterialer på nettet er en del af grundlaget skabt. Vi vil også sikre, at der udvikles en portal til alle undervisningsmidler mv., som er relevante for elever og lærere i forbindelse med undervisningen på alle klassetrin. Også fagligt indhold i museernes og videnscentres samlinger skal gøres lettere tilgængeligt til undervisningsbrug i folkeskolen. Det er særdeles positivt, at størsteparten af folkeskolens lærere nu har gennemført eller er ved at gennemføre det pædagogiske it-kørekort eller ad anden vej har opnået tilsvarende kompetencer. Det giver dem almene kvalifikationer til at integrere it i undervisningen. Men de har også brug for nogle redskaber, som gør dem endnu bedre til at integrere it i de enkelte fag. Regeringen har derfor i strategien afsat ressourcer til udvikling af fagpædagogiske moduler som overbygning på det itpædagogiske kørekort for folkeskolens lærere (Skole-IT). En fleksibel folkeskole, som bygger på åbenhed og gennemsigtighed Videndeling Der anvendes allerede i dag i folkeskolen i vidt omfang 10
12 undervisningsformer, som tager udgangspunkt i elevernes selvstændige arbejde med projekter samt bredere faglige indgange, hvor grupper af lærere arbejder sammen i teams. Den ny folkeskolelov har øget mulighederne for en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, som understøtter brugen af it. Det gælder holddannelse og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningstiden over skoleåret. Regeringen ønsker at fremme organisationsomstillingen ved at stille midler til rådighed, så alle folkeskoler fra 2004 kan søge om tilskud til at anskaffe videndelingsværktøjer til støtte for organisationsomstillingen. Der findes allerede i dag på markedet en række værktøjer, som kan støtte skolerne i en sådan organisationsomstilling. Mange skoler og kommuner har allerede taget dem i brug. Disse skoler vil kunne udnytte tilskuddet til en yderligere udvikling og udbygning af systemerne. Lederuddannelse Brugen af it vedrører hele organisationen. Og den stiller store krav til skolens ledelse. Ledelsen skal stå i spidsen for omstillingen. Det er ledelsen, som må tage initiativet og motivere, engagere og involvere de ansatte, så strategien får en solid forankring i organisationen. Regeringen vil sikre, at der udvikles kursusmoduler i itomstilling som led i diplomuddannelsen for offentlig ledelse, herunder skoleledelse. Best practice Regeringen ønsker, at folkeskolen skal bygge på åbenhed og gennemsigtighed. Vi skal lære af hinanden. Dele gode og dårlige erfaringer. Regeringen vil derfor gøre en indsats for at formidle best practise omkring effektiv integration af it i folkeskolen. Herunder vil netværket af it-innovative skoler blive udbygget og videreudviklet. 11
13
vejledningspjece 14/10/03 17:00 Side 13 Vejledningsreformen
Vejledningsreformen Vejledningsreformen kort fortalt Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 13-2003 Forfattere: Undervisningsministeriet i samarbejde med Lucas Vagn Engell,
Læs mereBedre uddannelser. Regeringen Juni Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser.
Bedre uddannelser Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser. Hele planen findes i publikationen Bedre uddannelser Handlingsplan. Handlingsplanen
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereForanalyse til den Digitale Erhvervsskole
Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereKommunalvalg 2009. Handling bag ordene
Kommunalvalg Socialdemokraterne 2009 i Århus I Århus er vi ambitiøse, når det gælder folkeskolen. Det er her, vi giver vores børn en solid grunduddannelse, der ruster dem til deres videre tilværelse. Og
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereIT-strategiplan for skolerne 2010-14.
IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker
Læs mereMere IT i folkeskolen
Mere IT i folkeskolen Om Pædagogisk IT udvikling i skolerne i Syddjurs Kommune 2008-2011 Forord Ved Richard Volander, Formand for udvalget for familie og institutioner Syddjurs Kommune vil i 2008 bruge
Læs mereTILSYNSERKLÆRING februar 2009
Skolen skal ifølge loven have en tilsynsførende, som forældrene vælger på årets generalforsamling. Den tilsynsførende skal føre tilsyn med elevernes standpunkt i udvalgte og altid dansk, matematik og engelsk
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereIT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk
1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position som den førende folkeskole i Aarhus Kommune på det pædagogiske IT-område og undersøge tabletcomputerens potentiale
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereForspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet
Forspring til fremtiden Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Nyt syn - nye metoder Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) giver
Læs mereNATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE
NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereIndsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019
Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs mereProjektbeskrivelse for Interaktive tavler
Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Beskrivelsen indeholder Side 1 Side 2 Side 3 Side 3 Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 8 Bilag Baggrund Formål Projektorganisering
Læs mereSFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår
SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereNÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN. Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED
NÅR FORÆLDRE AKTIVT TAGER MEDANSVAR FOR TRIVSLEN PÅ SKOLEN Sammen mod mobning - FOR TRIVSEL, TOLERANCE OG TRYGHED Sammen mod mobning Indledning Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter trivselserklæringen.
Læs meresundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling
sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereEliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter
Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter Velkommen til eliteidrætsklasserne! Jeg er rigtig glad for, at vi kan give unge idrætstalenter i Slagelse Kommune mulighed for at
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs mereNATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE
NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereSKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE
SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE - rammerne for samarbejdet Udvikling 2003-2006 GENTOFTE KOMMUNE SKOVSHOVED SKOLE 1721 Om denne folder Formålet med denne folder er så kortfattet som muligt, at give et indblik
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereProjektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Børne- og kulturområdet
Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Børne- og kulturområdet Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 3.1: Den digitale skole digitale
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereHandleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes
Læs merePilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014
Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereNATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE
NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I MATEMATIK De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereNyt AMU. - en kort introduktion
Nyt AMU - en kort introduktion Undervisningsministeriet 2003 1 Nyt AMU - en kort introduktion 1. udgave, 1. oplag, december 2003: 4000 stk. ISBN 87-603-2360-4 ISBN (WWW) 87-603-2362-0 Internetadresse:
Læs mereUdvidelsesforslag - Beløb angivet i 1.000 kr.
Udvidelsesforslag 2016 2019 NR: U 2.3 1-1 IT-løsning til alle elever Udvalg Politikområde Aktivitetsområde Skole, Familie og Børn Folkeskoler Skoler Økonomiske konsekvenser Udvidelsesforslag - Beløb angivet
Læs mereBekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler
BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDigitalisering i folkeskolen
Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Læs mereIt redegørelse foråret 2014
#BREVFLET# Click here to enter text. It redegørelse foråret 2014 Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Erik Balk Mouritsen Sagsnr./Dok.nr. 2014-16002/2014-113514 IT-afsnittet SK Skoleforvaltningen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereElevplan kan desuden give vejledere - for eksempel i grundskolen - let tilgængelig information om udbuddet af erhvervsuddannelser og deres indhold.
Elevplan er et webbaseret, pædagogisk planlægningsværktøj til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser. Webværktøjet skal støtte den enkelte elev i at planlægge og få overblik over fremdriften i sin erhvervsuddannelse.
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereMANGOEN. Et undervisningsforløb
MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereSkolens funktion og det pædagogiske indhold
R I N G S T E D K O M M U N E A S G Å R D / B E N L Ø S E S K O L E Skolens funktion og det pædagogiske indhold Januar 2012 1 Skolens pædagogiske indhold...2 1.1 De overordnede værdier for skolen...2 1.2
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mere1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs mereUndervisning og AV Synlighed og Information
Undervisning og AV Synlighed og Information AKTIV LÆRING Når læring, bevægelse og tekno Aktiv Læring er EXAKTs online portal, som forener leg, læring og bevægelse. Tag børnene med på en stafet efter eget
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereInterviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereKL Nysyn på folkeskolen. økonomi 2011 www.kl.dk
Anbefalinger fra eksperter vedrørende skoler vs. initiativer i Solrød Kommune efter idé fra Lolland Kommune Grundskolen Lærernes kompetencer Lærernes kompetencer skal styrkes. Bedre læreruddannelse, didaktik,
Læs mereMed baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:
NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert
Læs mereDen digitale Skoleforvaltning
Den digitale Skoleforvaltning Forvaltningsledelsen i Skoleforvaltningen har godkendt, der udarbejdes kommissorium for projektgruppe til opdere og samle Skoleforvaltningens stregier for arbejde med it i
Læs mere