Gruppe 15: Emilie Bernth Reinert, Allan Teilgaard Carlsen, Søren Roed-Kristiansen & Simon Engell Kjøller

Transkript

1 1

2 Abstract In Denmark, we are able to provide ourselves completely with groundwater. In danish households, pure drinking water is used for both toilet flushing and laundry. If we did not have this ability, due to limited water resources, we would probably be forced into using alternative sources, such as rainwater and semi-clean wastewater from sinks and showers - also known as greywater. Recent studies of our groundwater inventory show, that an increasing demand on water supply, along with pollution from human activities, poses a threat to the available amount of drinking water in the years to come. Especially Copenhagen, with its high population density, is facing the exact issue at this point. By using rainwater harvesting- and greywater recycle systems our drinking water can be substituted in toilet cisterns and washing machines. In that way the groundwater resources can be spared. Sustainable use of groundwater resources can be put into practice by using treated greywater from showers for toilet flushing and treated rainwater for laundry. With a sustainable use of our drinking water and secondary water resources, we can ensure the demand of water in the future. This paper examines alternative water sources to be used in apartment buildings in Copenhagen, and compares experiences from other cities outside of Denmark. On this basis, we will try to develop a profitable plant with the purpose to partly provide apartment buildings with secondary water. 2

3 Indhold Abstract... 2 Forord... 5 Indledning... 6 Problemfelt... 7 Problemformulering Semesterbinding Design og Konstruktion Subjektivitet, Teknologi og Samfund Metoder Drikkevand Rent drikkevand til toiletskyl og tøjvask Sekundavandsanlæg Regnvandsanlæg Gråvandsanlæg Sekundavandsboring og -anlæg Delkonklusion Erfaringer og best practice i udlandet samt udbredelse i Danmark Delkonklusion Sekundavand: juridisk og politisk set Lovrammer ved brug af sekundavand Københavns Kommune Sekundavand på den politiske dagsorden Delkonklusion Casestudier Case 1 - Kollegiet Solbakken Case 2 - Nordhavnsgården Delkonklusion Designidé og analyse Designidéer Designløsning Driftsøkonomisk analyse af designløsning

4 Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

5 Forord Først og fremmest tak til vores projektvejleder, Thomas Budde Christensen, for hans hjælp i løbet af hele projektforløbet. Derudover vil vi gerne takke: Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning: Geolog ved Center for Miljø, Morten Ejsing Jørgensen, og projektleder og biolog i Københavns Kommunes Miljøkontrol, Jan Burgdorf Nielsen. Jes Clauson-Kaas og Martin Abrahamsen Vester, HOFOR. Leif Helstrup, driftsleder på Kollegiet Solbakken og Jan Sørensen, driftsleder på Nordhavnsgården, for rundvisning og materialer til vores casebeskrivelser. Kim Gissel, salgstekniker v. Nyrup Plast, og deres leverandør, Dehoust GmbH, for hjælp med tilblivelsen af vores designprodukt. Frederikke Gudmann, grafisk designer, for at tegne grafiske illustrationer til vores designløsning. Desuden en tak til vores opponentgruppe, gruppe 2, for konstruktiv kritik ved problemformuleringsseminar og midtvejsevaluering. 5

6 Indledning Danmark er en af de få lande i verden, der kan basere næsten hele sin drikkevandsforsyning på grundvand. Vi har så meget af det, at vi bruger rent drikkevand til formål, der ikke (nødvendigvis) kræver drikkevandskvalitet, for eksempel til toiletskyl og tøjvask. Grundvandet forurenes af menneskelig aktivitet og vi vil i fremtiden få problemer med at dække drikkevandsbehovet, hvis grundvandet fortsat forurenes samtidig med at der indvindes mere af det end der naturligt tilføres. Derfor er det vigtigt, at vi beskytter grundvandsressourcen og udnytter den på bæredygtig vis. Begreber som bæredygtighed og miljøhensyn har vundet ind i vores samfund; smartere udnyttelse af vandet vil bidrage til udviklingen af den grønne omstilling, vi står midt i. Ida Auken, tidligere miljøminister, skrev i en pressemeddelelse: Det er nødvendigt, at vi bliver bedre til at genbruge vandet og lærer andre, hvordan man kan få det maksimale ud af vandet. Hvis vi bliver førende inden for dette felt, vil der være et enormt eksportpotentiale, som vil kunne bidrage til en grøn omstilling af Danmark. Det vil spare virksomhederne penge, og der bliver brug for hænder til at udvikle og producere de vandbesparende løsninger (Høj, Kirstine, 2013, Sekundavandet er på trapperne). I denne opgave undersøges det, hvordan udvalgte sekundavandsanlæg fungerer, og hvilke lovmæssige rammer der er for brugen af denne teknologi. Der ses på hvilke politiske ambitioner der er for bedre udnyttelse af vandressourcerne, og om der er udsigt til at de bliver udført i praksis. På baggrund af casestudier af Kollegiet Solbakken og Nordhavnsgården, samt studier af best practice, udvikles en designløsning som bud på en videreudvikling af teknologien. Danmark kan være med til at tage et skridt på vejen mod global bæredygtighed, ved at udnytte og udvikle nye teknologier inden for brug af sekundavand, og hvis disse idéer eksporteres, kan det være med til, at skabe vækst og arbejdspladser i vandsektoren. Kort sagt, hvis vores vandressourcer bruges med omtanke, kan vi mindske vores påvirkning af miljøet og samtidig sikre fremtidige generationers behov for vand. 6

7 Problemfelt Grundvandet er ikke en uudtømmelig ressource, der hensynsløst kan tappes af uden negative konsekvenser på sigt. I en landsdækkende undersøgelse af grundvandsressourcen i 2003, blev mængden af rent grundvand der kunne indvindes opgjort til værende 1 mia. m3 i forhold til 1,8 mia. m3 i 1992 (Villumsen, Bente et al. 2013, s.8). Københavns Kommune forsynes med drikkevand fra omkringliggende kommuner, da deres eget grundvand overvejende er af så ringe kvalitet, at det kræver avanceret rensning førend det kan distribueres som drikkevand (Bilag 5). Nedenstående illustration fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) giver et klart billede af, hvor mængden af grundvand som indvindes ikke er bæredygtigt i forhold til ressourcen. I 7

8 Hovedstadsområdet indvindes mere end 250% af den bæredygtige grundvandsressource. I et notat fra Hillerød Kommunes center for by og miljø står der, at problemet med overindvindingen af grundvand er særligt stort i Hovedstadsområdet, fordi nettonedbøren 1 og grundvandsdannelsen er betydelig mindre her, end den er i den vestlige del af Danmark samtidig med, at befolkningstætheden og dermed vandforbruget er størst i Hovedstadsområdet. (Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask, 2011) Københavns Kommunes drikkevandsbehov lægger derfor et stigende pres på indvindingskommunerne. Medmindre københavnerne i fremtiden er villige til at betale mere for at få leveret vand udefra, må de i første omgang spare på vandet ved at bruge mindre, eller endnu bedre: tage alternativer til drikkevand i brug. Vi lever i et land, hvor store mængder regn i stigende grad vælter ned over os. De senere år har Danmark oplevet så store regnskyl, at man har sat fokus på løsninger til afledning og nedsivning af regnvand. Ud over afledning og nedsivning er der et enormt potentiale i at udnytte regnvand til formål i hjemmet, da dele af vandforbruget kan erstattes af regnvand. Endvidere vil det være ideelt at genbruge det grå spildevand fra badeværelsets fra håndvask og bad, som kun er let forurenet. Ved at sammensætte allerede eksisterende koncepter til én samlet løsning, og udnytte sekundavandskilderne bedre vil det give mulighed for at skabe større effekt og dermed bidrage til, at grundvandsressourcen ikke overbelastes. I Danmark har det siden år 2000 været lovligt at anvende regnvand opsamlet fra taget til toiletskyl og tøjvask (Fra taget til toilettet, 2002), men meget få byggeprojekter og privatpersoner har benyttet sig af muligheden. Nogle har gjort brug af muligheden, blandt andre eksemplet i case 1: Kollegiet Solbakken. I casestudierne ses det hvilke udfordringer og muligheder der er inden for feltet når anlæggene implementeres. Flere steder i udlandet har man gjort sig gode erfaringer med at udnytte potentialet i eksempelvis gråt spildevand. Steder hvor man oplever tørke og vandmangel som i Californien, er det nødvendigt at tænke på, hvordan det alternativt kan lade sig gøre, at blive forsynet med det vand der er brug for. I Tyskland er der gjort erfaringer med udnyttelse af gråt spildevand i over 10 år og næsten 2 mio. regnvandsanlæg er anlagt i Tyskland (Nielsen, Jens, 2015). Med 1 Den del af nedbøren, der siver ned og danner grundvand, betegnes som nettonedbøren. 8

9 årelange erfaringer i Tyskland på området er der god grobund for at Danmark kan bygge videre på den viden, og optimere brugen af sekundavandsressourcer. Med dette udgangspunkt vil vi sætte spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå vi i Danmark benytter os af drikkevandet, med fokus på København som begrænset område. Der er behov for at bryde med vores ubæredygtige vane: at bruge løs af drikkevandet, som vi er så vant til at have rigeligt af, til en forholdsvis lav pris. Vi benytter rent drikkevand til toiletskyl og tøjvask og bruger hovedsageligt kun det indvundne og rensede vand én gang. Vi vil se på løsninger til at håndtere regnvand og spildevand så det ikke render direkte i kloakken, men i stedet udnyttes optimalt. 9

10 Problemformulering Hvordan kan en teknisk løsning, der i så stort omfang som muligt gør brug af sekundavand, mindske behovet for drikkevand i en etageejendom i Københavns Kommune? Delspørgsmål 1. Hvilke systemer findes der på markedet til opsamling og udnyttelse af regnvand, gråt spildevand og vand fra en sekundavandsboring? 2. Hvilke erfaringer har man gjort sig med regn- og gråvandsanlæg i udlandet og hvor udbredt er teknologien i Danmark? 3. Hvilke juridiske rammer er der i Danmark ift. brug af sekundavandsanlæg, hvilken politisk agenda er der på området og hvorvidt prioriteres sekundavand som alternativ til drikkevand? 4. Hvilke erfaringer med brug af sekundavand i boliger kan man drage ud fra casestudier af Nordhavnsgårdens og Kollegiet Solbakkens sekundavandsanlæg? 5. Ud fra den indsamlede viden fra blandt andet casestudierne, hvilke muligheder er der for at udvikle et rentabelt kombi-anlæg til opsamling og udnyttelse af sekundavand? 10

11 Semesterbinding I vores projekt har vi hentet elementer fra kurserne på 1. semester: Design & Konstruktion og Subjektivitet, Teknologi & Samfund. Vores produkt, et kombi-anlæg mellem et regnvandsanlæg og et gråvandsanlæg, har gennemgået en designproces, hvor et samspil mellem teknologi, samfund og mennesker, har udgjort præmisserne for produktet. Vi har undersøgt udvalgte anlæg på det danske marked og set på hvor og hvordan de benyttes. Vi har set på nogle af de teknologier der gøres brug af og hvordan de kan fungere i samspil med hinanden. Design og Konstruktion Elementer fra Design & Konstruktion har været en del af de redskaber vi har gjort brug af i tilblivelsen af vores løsning på problemformuleringen. På baggrund af eksisterende designs og modeller af regnvandsanlæg og gråvandsanlæg, har vi ved hjælp af forskellige undersøgelser udformet idéer til alternative løsninger der gør brug af andre vandressourcer end drikkevand. Løsningen er ikke et fysisk design, men en modeltegning med tilhørende konceptbeskrivelse. Subjektivitet, Teknologi og Samfund Ved at udvikle teknologier til at udnytte alternative vandressourcer, kan vi genskabe den måde vi får vand ind i vores husholdninger. Når vi benytter os af disse teknologier i hverdagslivet bliver de en del af den måde vi tænker på forsyning og genanvendelse. Hvis samfund og subjekt tænker løsninger ind i forskellige samfundsløsninger kan det blive en integreret del af fremtidens boliger. Model fra: HUMTEK-kursus PowerPoint, Subjektivitet, Teknologi og Samfund Finn M. Sommer. 11

12 Metoder I projektet gøres brug af kvantitative og kvalitative analysemetoder til at opnå viden om det valgte problemfelt. Der studeres kendt teoretisk viden om vandressourcer og teknologier til opsamling og genbrug af regnvand og gråt spildevand. Der opnås empirisk viden gennem dialog med ressourcepersoner og vidensopsamling fra relevante kilder. Til udarbejdelsen af projektet afsøges feltet inden for alternative teknologier til vandforsyning og hvilke typer anlæg der allerede er i brug. Herunder undersøges to specifikke cases, Kollegiet Solbakken og Nordhavnsgården, hvori projektet tager afsæt for at give opgaven et virkelighedsperspektiv. Ud fra de to specifikke casestudier, vil vi udrede hvilke teknologiske løsninger der allerede findes i Danmark for at komme med bud på systemer, der på sigt vil kunne bruges til at udnytte vandressourcen bedre. For at kortlægge mulighederne for en alternativ løsning, Interviewes Kollegiet Solbakkens og Nordhavnsgårdens driftsledere, Leif Helstrup og Jan Sørensen, ansatte i Københavns Kommunes Miljø- og Teknikforvaltning, Jan Burgdorf Nielsen og Morten Ejsing Jørgensen, ansat i HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselskab), Martin Abrahamsen Vester, samt ansat i Nyrup Plast, Kim Gissel. Mulighederne for teknologiske løsninger til brug af regn- og spildevand afhænger af den konkrete kontekst, de skal implementeres i. Ligeledes gør de barrierer og udfordringer man vil stå over for; dem vil vi undersøge og kortlægge. 12

13 Drikkevand Følgende afsnit redegør for vandforbruget i Danmark, grundvandsdannelse og -indvinding samt hvorfor vi bør beskytte grundvandsressourcen. Ydermere forklarer det nogle incitamenter for at substituere rent drikkevand til formål i husstanden. I Danmark bruger vi i gennemsnit 107 liter vand om dagen (Energistyrelsen, Fakta om vandforbrug). Neden for ses et diagram over en husholdnings vandforbrug. (Nielsen, Jens, 2015) Grundvandet, der er egnet til drikkevand, er over mange år sivet ned gennem jordlag og blevet renset og filtreret. Det er en meget værdifuld ressource som der skal passes på og beskyttes mod forurening, fra blandt andet industri og landbrug. Over de sidste 25 år er danskernes vandforbrug faldet. (Reschefski, Lisa et al., 2013) Det skyldes blandt andet, at der er kommet større fokus på, at spare og bruge mindre vand. Grønne afgifter på drikkevand og spildevand har også været med til at sætte forbruget ned. Med moderne og forbedrede løsninger kan man ikke alene spare på grundvandet, men også direkte erstatte dele af forbruget med andre vandressourcer. Der er 4 overordnede faser i vandets kredsløb. Nedbør kan falde i form af eksempelvis regn eller sne. Herefter sker en nedsivning til grundvandet. Fra overfladevand, som søer og fra 13

14 vegetation, sker der en fordampning af vandet, og i atmosfæren kondenseres det fordampede vand. (Henriksen, Hans Jørgen et al., 1997) Grundvandsindvindingen i Danmark sker på vore ca vandværker og knap enkeltboringer. Det grundlæggende princip for grundvandsindvinding er, at vandet skal kunne pumpes op og ud til forbrugerne uden avanceret rensning. Vandindvindingen udgjorde i 2004 samlet ca. 0,7km3 eller 700 milliarder liter ferskvand. (Grundvandsindvinding, Den Store Danske) Af den samlede vandindvinding går ca. ⅓ til husholdninger, knap ⅓ går til industri og institutioner og til markvanding går den sidste ⅓. I Danmark beskytter vi vores grundvand mod forurening. Det gør vi fordi, vi bruger vores grundvand som drikkevand. Vi beskytter også vores grundvand for, at give dyr og planter den bedst mulige vandkvalitet i søer og åer. Det er vigtigt, at vi ikke overforbruger vores ressourcer af grundvand. Det vil logisk set få negative konsekvenser, hvis vi pumper mere grundvand op, end der tilføres gennem nedsivning af nedbør. Forskning har vist, at grundvandsreservoirerne globalt set skrumper dobbelt så hurtigt i dag i sammenligning med (Kjensli, Bjørnar, 2010) I tæt bebyggede områder som København er der udfordringer ved vandforsyningen. Det er ikke altid muligt at skaffe det drikkevand der er behov for fra det grundvand der er under de byområder, hvor vandet skal bruges. Gennem mange år, har tæt bebyggede byområder været afhængige af den grundvandsindvinding der sker i større områder, længere ude på Sjælland. Drikkevandet føres til store regionale vandværker og derfra videre via store rørledninger ind til forbrugerne i byen. Rent drikkevand til toiletskyl og tøjvask Vandet vi bruger til at skylle vores toiletter med, er præcis det sammen som vi drikker og børster tænder i, men sådan behøver det ikke at være. Vandet til toiletskyl kan med fordel erstattes eller delvist erstattes med eksempelvis regnvand eller gråt spildevand. Det kan skåne miljøet, spare på udgifter og så er regnvand tilmed kalkfrit, hvilket vil kræve mindre rengøring ift. kalkaflejringer. I vaskemaskinen vil det give blødere vasketøj, mindre forbrug af vaskemidler og også her færre kalkaflejringer. 14

15 Et incitament til at udnytte sekundavand til eksempelvis toiletskyl er også den økonomiske faktor. Nedenfor ses en fremskrivning af udviklingen i prisen på vand i Danmark. Hvis prisstigningen fortsætter med samme hastighed vil 1 kubikmeter vand koste næsten 100 kr. i år Fremskrivningen er lavet ud fra stigningerne på prisen af vand fra 1993 til i dag (Undersøgelse af tab i vandforsyningernes ledningsnet - Miljøprojekt nr. 985, 2005). I denne model har vi antaget at prisen vil stige på samme vis frem til år Hvis prisen på drikkevand følger denne udvikling, vil der i fremtiden være endnu større økonomisk gevinst ved at benytte sekundavandskilder til formål som toiletskyl, tøjvask, vanding, rengøring mm. 15

16 Sekundavandsanlæg I dette kapitel vi vil beskrive tre typer sekundavandskilder: regnvand, gråt spildevand og sekundavand pumpet op fra undergrunden. Vi gennemgår hvor sekundavandet kommer fra, og hvilke processer det skal igennem for at kunne tages i brug i hjemmet. Regnvandsanlæg I Danmark har den gennemsnitlige nedbør hvert år været stigende i mere end hundrede år (bilag 1). I forsøget på at finde informationer omhandlende udnyttelse af regnvand, kommer det til udtryk at man de seneste år, har sat mere fokus på afledning af regnvand end udnyttelse, bl.a. begrundet med de problemer store mængder regnvand har forvoldt i trafikken, kældre og spildevandsanlæg. En umiddelbar antagelse er, at man naturligt vil forsøge at løse et aktuelt problem som man bliver berørt af her og nu. Den stigende mængde regn give dog også en god mulighed for at løse et længeresigtet problem, som overforbrug af drikkevand. Alene i København falder der 600 mm nedbør gennemsnitligt om året (Bilag 8), hvilket svarer til 600 liter på en 1m2. En person bruger ifølge (Energistyrelsen, Fakta om vandforbrug) 107 liter drikkevand om dagen i gennemsnit, hvor 27% eller 28,89 liter går til toiletskyl (regnvand.com, DANVA), hvilket vil sige, at i teorien regner det nok i København til at 16m2 opsamlingsflade vil være nok til at kunne dække én persons vandforbrug til toilettet og altså spare 27% eller ,85 liter vand om året. Dette byder på oplagte muligheder for at udnytte den stigende mængde nedbør, desuden vil det også teoretisk set, hjælpe med at aflaste vores kloaksystemer og spildevandsanlæg i en vis grad når der opstår store mængder nedbør. 16

17 (kilde: Kim Gissel, ansat i Nyrup Plast) Den årlige mængde nedbør i Danmark gør, at man med fordel kan opsamle regnvand og udnytte det som alternativ til drikkevand i flere tilfælde. Nogle af de ting der skal tages hensyn til, og overvejes ved en eventuel opsætning af et regnvandsanlæg er tagfladens materiale, hældning og areal. Ved nybyggerier kan tages konstrueres så det er optimalt til at opsamle regnvandet. Når der stilles krav om anvendelse af tagvand til toiletskyl og tøjvask, får det betydning for bygningernes udformning og arkitektur. Hvor meget vand der kan opsamles afhænger af tagmaterialerne og hældningen på taget. Et tegltag med en hældning på 45 grader er ideelt at opsamle regnvandet, mens der f.eks. kan opsamles mindre vand fra et built up tag med tagpap, uden hældning. En lavere hældning medfører en større afdampning af vand fra taget. En ru overflade holder tilsvarende længere 17

18 på vandet så en større andel når at afdampe, inden det kan opsamles. (Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask, 2011) Regnvandsanlæg kan tage sig ud på flere måder og levere vand til forskellige formål. For illustration på et anlæg der forsyner toiletter og vaskemaskiner med vand se (bilag 6). En regnvandstank kan graves ned i eksempelvis en have eller placeres i kælderen - den skal blot befinde sig i mørke, kølige omgivelser, dog ikke så køligt at den kan udsættes for frost. Vandet renses og filtreres og føres videre til en opbevaringstank, inden det pumpes op i huset der hvor det skal bruges. Der skal installeres nye vandrør i bygningen, så man har et separat vandrørssystem til regnvandet. I vandtanken har man en flydende slange der suger vandet fra tanken og fører det fra tanken ind i huset til det nyanlagte rørsystem. Det gamle og det nye rørsystem kobles sammen med de ønskede maskiner. De to rørsystemer bliver hver især koblet til en regulator. Regulatoren af snakker sammen med regnvandstanken via en sensor så den ved hvor meget vand der er tilbage i tanken. Når tanken er tom skifter den fra at bruge regnvand til drikkevand så man hele tiden har vand til rådighed. Det er vigtigt at have 2 rørsystemer da regnvand kan indeholde bakterier der kan være sygdomsfremkaldende og som derfor ikke må blandes med drikkevandet. Derfor skal drikkevandsforsyningen være adskilt fra regnvandstanken jf. rørcenteranvisning 003, så der ikke er fysisk kontakt og risiko for at regnvand skylles tilbage, ud i det rene drikkevand. Gråvandsanlæg Gråt spildevand, også kaldet gråvand og gråtvand, er det spildevand, der kommer fra bad, håndvask og vaskemaskine. Altså spildevand, hvor forureningsindholdet ikke er så stort som i såkaldt sort spildevand fra toilettet eller afløbet fra en køkkenvask med højt fedtindhold. Gråt spildevand kan genanvendes til skyl i toilettet efter rensning og filtrering. Denne proces vil blive nærmere beskrevet i Case 2: Nordhavnsgården. Spildevand koster penge at transportere og rense. Derfor betaler alle, der udleder spildevand i kloakken, en afledningsafgift for at spildevandsselskabet får dækket sine omkostninger. Med et gråvandsanlæg kan man gennem simpel rensning genbruge spildevandet fra boliger. Ved udnyttelse af spildevand vil der være en økonomisk gevinst, da der ikke vil blive brugt 18

19 drikkevand i f.eks. toilettet, og dermed ikke pålagt yderligere afledningsafgift. Beboerne i husstanden får ledt deres brugte badevand og vand fra håndvasken ned i kælderen, hvor det renses og genbruges til skyl i deres toiletter: Anlægget opsamler badevand og vand fra håndvask (gråt spildevand) fra lejemålene, og det føres i separat faldstamme til kælderen, hvor selve renseanlægget er placeret. Det grå spildevand opsamles i sedimentationstanke, hvor slammet bundfældes, inden vandet ledes videre til de biologiske filtre, hvor den primære rensning af spildevandet foregår. (Kløverpris, Nanja et al., 2011, s. 16) Sekundavandsboring og -anlæg Direkte citeret fra Udredning om brug af sekundavand i Danmark, Miljøstyrelsen; Naturfredningsforeningen, 2014: Der findes ingen officiel definition af sekundavand i Danmark, men i et projekt gennemført af DTU, HOFOR og Aarhus Vand er der angivet følgende betegnelse af sekundavand /3/: Sekundavand: vand af anden kvalitet end drikkevandskvalitet, der kan erstatte brugen af drikkevand eller på anden vis kompensere for anvendelsen af drikkevand.. Sekundavand kan altså være alt fra vand pumpet op fra undergrunden til regnvand og spildevand. Sekundavand kan bruges til at erstatte drikkevand til flere forskellige formål, som ikke kræver drikkevandskvalitet. Fra rapporten Udredning om brug af sekundavand i Danmark 19

20 fra 2014 af Miljøministeriet, Naturstyrelsen og HOFOR ses her et skema over oplagte anvendelsesmuligheder: Danmark har overordnet set ikke en vandressourcemangel, som betinger anvendelse af sekundavand i kvartervise løsninger. I byområder med begrænset adgang til grundvandsressourcer vil øget brug af sekundavand dog kunne bidrage positivt til at mindske behovet for rent drikkevand og dermed presset på grundvandsressourcerne i de områder, hvor der indvindes til drikkevandsproduktion. (Juhl et al. 2014, s. 7) Danmark ligger internationalt set lavt med hensyn til vandforbrug og vandspild. Vandeffektiviteten kan øges yderligere ved genanvendelse af vand og brug af sekundavand, hvorved forbruget af drikkevand vil kunne mindskes yderligere. Sekundavand er, som beskrevet, vand af anden kvalitet end drikkevand. Sekundavand kan anvendes til mange forskellige formål såsom vandelementer i byen, industrielt brug, brandbekæmpelse, vanding og til at øge grundvandsdannelsen. Med en sekundavandsboring er det muligt at bruge sekundavand fra undergrunden til forskellige formål i husstanden. Sekundavand fra undergrunden er ikke af drikkevandskvalitet og er derfor oplagt at bruge til for eksempel toiletskyl. 20

21 For at kunne bruge sekundavand fra undergrunden, kræver det altså en boring hvor vandet pumpes op, og et anlæg til rensning og filtrering. Fra boringen lægges de nødvendige rør ind i bygningen. Vandet skal gennem sandfiltre og iltes. Herefter ledes det til en opbevaringstank, hvorfra vandet pumpes til toiletterne i lejlighederne. Et sådant anlæg har de på Kollegiet Solbakken og Nordhavnsgården (hhv. case 1 og 2) Delkonklusion 1 Store dele af året falder der meget regn i Danmark og derfor er opsamling og udnyttelse af regnvand en oplagt idé. Store tagflader på etageejendomme kan være egnet som opsamlingsflader i mange tilfælde. Dog skal der tages højde for tagets hældning, areal og det materiale taget består af, især i forbindelse med ældre byggerier. Af praktiske årsager er det nemmere og billigere at tænke et regnvandsanlæg ind i nybyggerier, end i ældre eksisterende bygninger. Regnvandsanlæg er dyre at etablere, og vil derfor være en naturlig del af overvejelsen i starten af byggeprocessen. I ældre ejendomme giver det økonomisk og praktisk mere mening, at gøre det i forbindelse med større renoveringer af f.eks badeværelser og dertilhørende rør og faldstammer. Et af de argumenter der taler for gråvandsanlæg, er at det benytter det samme vand to gange. I stedet for at lede vandet fra badet ud, og samtidig pumpe nyt rent vand ind i bygningen til toiletskyl, kan man bruge spildevandet fra badet igen i toilettet og derved har man fået dobbelt så meget ud af vandet. På den måde sparer man rent drikkevand ved at udnytte det allerede oppumpede vand mere effektivt. En sekundavandsboring kan være en smart måde at bruge grundvand, der alligevel ikke er af drikkevandskvalitet, til formål som toiletskyl. Sådanne boringer kan laves lokalt og knyttes direkte til den enkelte ejendom. Derved kan boligerne forsyne sig selv med vand til deres toiletter, og på den måde undgå at belaste drikkevandssystemet. Disse tre typer sekundavandsanlæg kan supplere hinanden og dække forskellige behov. En etageejendom kan eksempelvis bruge regnvand til fælles vaskeri og en sekundavandsboring til toiletskyl. Hvis en sekundavandsboring ikke er mulig ved en specifik ejendom, kan 21

22 toiletskyllet dækkes ind af et gråvandsanlæg. På den måde kan anlæggene stå for forskellige ressourcebehov. Konkrete eksempler på brug af disse anlæg vil blive beskrevet i de følgende casestudier. Erfaringer og best practice i udlandet samt udbredelse i Danmark I følgende afsnit retter vi blikket mod andre lande, som har erfaringer med regnvands- og gråvandsanlæg. Californien i USA blev i 1992 den første stat til at implementere brug af gråt spildevand. USA, Australien og Japan er foregangslande ift. genbrug af gråt spildevand. Her har udgangspunktet været vanding, og incitamentet har primært været knappe vandressourcer og stigende vandpriser. Denne form for genbrug af spildevand har forankret sig i samfundet, og derfor har regeringerne i de pågældende lande set det nødvendigt at regulere lovgivningen på området, og samtidig, af sundhedsmæssige årsager, fastsætte retningslinjer for korrekt omgang med gråt spildevand. Desuden giver staten nogle steder tilskud til husholdninger, der etablerer gråvandsanlæg. I byen Sant Cugat de vallès i Barcelona køres pilotforsøg med gråvandsanlæg, bl.a. i etageejendomme, og det forventes at blive mere udbredt med årene. Dog er der mange steder et gennemgående problem med implementeringen af gråvandsanlæg, da den møder barrierer dels fra politisk side, i form af manglende reguleringer i lovgivningen og bekymring om befolkningens sundhed, og dels på grund af begrænsede tilgængelighed på teknologiske midler de pågældende steder. (Domènech, Laia, 2010) Selv i vores naboland, Tyskland, er de væsentligt længere fremme end os på spildevandsområdet. Her er brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask meget udbredt, hvilket afspejles i hele 1.8 millioner regnvandsanlæg på nationalt plan til dette formål. (Nielsen, Jens, 2015) I de sidste 15 år har de i Tyskland desuden undersøgt, hvordan gråt spildevand kan genbruges i boliger. Det er en kombination af større miljøbevidsthed hos befolkningen og stigende 22

23 vandpriser, der ligger til grund for dette grønne initiativ. Ud over brugen af gråt spildevand til toiletskyl, havevanding og kølevand, har der været positive resultater af forsøg med brug af vandet til tøjvask, og interessen herfor er derfor voksende. Tyskland benytter EU s kvalitetskrav til badevand som kvalitetskrav til brug af gråt spildevand i boliger, og finder dem tilstrækkelige (jf. Rådets direktiv af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet): Installationer: Disse skal garanteres fri for krydsforbindelser mellem gråvands- og drikkevandssystemer. Installationer inkl. rør skal tydeligt mærkes med farvekoder og tekst, samt beskyttes mod uautoriseret brug. Gråvandsanlæg skal registreres hos de lokale sundhedsmyndigheder. Fysisk/kemiske kvalitetsparametre: BOD7 2 <5mg/l og iltmætning >50% samt UVtransmission (254nm/1cm)>60%. Æstetisk kvalitet: Det behandlede vand skal være lugtfrit og må ikke opleves generende af brugerne. Det skal være frit - så frit som muligt - for suspenderet stof og farve. (Udredning om brug af sekundavand i Danmark, Miljøministeriet; Naturstyrelsen, 2014) Regnvandsanlæg er, trods et stort potentiale, ikke ret udbredt i Danmark. I rapporten Brug af regnvandsanlæg i Danmark fra 2014 står der: I de 22 kommuner, som har oplyst, at de kender til anlæg i kommunen, udgør det samlede antal anlæg 385 stk. Af disse 385 anlæg er ca. 44 % etableret i parcelhuse, rækkehuse m.v., mens ca. 49 % er etableret i etagehuse til boligformål m.v. Kun ca. 4 % er etableret i kontorbyggeri, og ca. 3 % er etableret i andre typer bygninger. Hvor der i 2014 er oplyst 385 regnvandsanlæg i Danmark, er der i følge Ingeinøren.dk 1,8 mio. tilsvarende anlæg i Tyskland (Nielsen, Jens, 2015) HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselskab) tilbød i en årrække et tilskud på kr. til husejere der ønskede at etablere regnvandsanlæg. Puljen lukkede dog ved årsskiftet til 2015, da der ikke var tilstrækkelig mange der benyttede tilbuddet (bilag 4). 2 BOD7= Biochemical Oxygen Demand over 7 dage. Et kvalitetsparameter, der fortæller noget om vandets renhedsgrad. Kilde: Wikipedia 23

24 Gråvandsanlæg har endnu heller ikke vundet danskernes hjerter. De anlæg, vi har kendskab til, er blevet etableret som forsøg, hvor der er givet særlig bevilling til projektet. Det skyldes, at der endnu ikke foreligger en bekendtgørelse for gråt spildevand til formål i boliger. Som uddybet senere i rapporten, er den store hurdle i implementering af gråvandsanlæg i Danmark en slags berøringsangst hos borgerne og fra politisk side. Det offentlige system er generelt skeptiske og tilbageholdende med bevillinger til gråvandsanlæg i boliger. Når der arbejdes med spildevand er det forbundet med en vis sundhedsrisiko. Tanken om at skulle genbruge spildevand igen, og få det brugte vand tilbage i sin bolig, skaber en vis berøringsangst. Dog viser mikrobiologiske analyser udført af ROVESTA Miljø I/S og KVL, at der generelt er lav risiko ved genanvendelse af gråt spildevand, da kvaliteten af det behandlet vand ligger sig meget tæt på kravene til drikkevand. En anden bekymring ved genanvendelse af gråt spildevand, i projektet på Nordhavnsgården, lå i risikoen for luftbåren overførsel af bakterier, dog har Statens Serum Institut yderligere bekræftet at risikoen endog er meget lav. (Andersson, Morten et al., 2004) Delkonklusion 2 I Danmark er vi langt bag efter Tyskland og en række andre lande, når det gælder både regnvands- og gråvandsanlæg. I nogle lande har der været mere akut brug for at tage alternativer til drikkevandet i brug, på grund af knappe vandressourcer og dermed stigende vandpriser. Det samme problem ser vi kun i mild grad noget til i Danmark, så vi har endnu ikke samme incitament for at udskifte det rene vand i wc-kummen og vaskemaskinen med sekundavand. Men i fremtiden vil priserne på vand stige og det kan bidrage til at gøre brug af sekundavand mere attraktivt. Desuden har vi i vores del af verden gode teknologiske muligheder for at rense vandet, så det kan bruges til toiletskyl og tøjvask. 24

25 Sekundavand: juridisk og politisk set I dette kapitel gennemgås relevante dele af lovgivningen omhandlende brug af sekundavand. Derefter vil vi se hvilke former for sekundavand der har størst udbredelse i København. Til sidst kigger vi på, i hvilken grad sekundavand har været, og er på den politiske dagsorden, på baggrund af udtalelser fra tidligere Miljøminister Ida Auken og den nye Vandsektorlov fra Lovrammer ved brug af sekundavand Ifølge Bygningsreglementet og Vandforsyningsloven har det siden år 2000 været tilladt at anvende opsamlet regnvand fra taget til toiletskyl. (Fra taget til toilettet, 2002) Jævnfør bygningsreglementet skal regnvandsanlæg, hvor regnvand fra tage anvendes til toiletskyl og tøjvask i boliger, udformes i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (drikkevandsbekendtgørelsen). I rørcenter-anvisning 003 Brug af regnvand til wc- skyl og vaskemaskiner i boliger fremgår det: kravet til vandkvalitet, at vandet skal filtreres for blade og lignende, uden at der er defineret en filtreringsgrad. Opsamlet regnvand til toiletskyl og tøjvask er således undtaget fra at skulle opfylde de almindeligt gældende krav til drikkevandskvalitet, jf. 4, stk. 1 /8/, men er der tale om institutioner og bygninger med offentlig adgang kræver det kommunalbestyrelsens tilladelse efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen, og en tilladelse kan ikke gives, når der er særligt følsomme persongrupper involveret. (Udredning om brug af sekundavand i Danmark, 2014, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, HOFOR) Med hensyn til gråt spildevand hersker der bekymring for eventuelle sundhedsfarer, ved at få det brugte spildevand tilbage ind i boligen. Men som det fremgår af rapporten Etablering og drift af anlæg til opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl og maskinvask af tøj (Andersson, Morten et al., 2004) vurderes sundhedsrisici for beboerne som værende overordentligt lave ved brug af gråt spildevand til toiletskyl. Dog forefindes der stadigvæk ingen bekendtgørelse omkring anvendelse af gråvand, dog henvises der til at man kan få dispensation ved inddragelse af en embedslæge. (Andersson, Morten et al., 2004) 25

26 De fleste vil muligvis ikke anse regnvand som værende lige så rent som drikkevand, og derfor være tilbageholdende med at bruge det til tøjvask. Men flere statslige styrelser skrev i 1999: I 1999 foretog By- og Boligministeriet, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen to undersøgelser, der påviste, at der ikke er nogen nævneværdig sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af opsamlet regnvand til hverken toiletskyl eller tøjvask. (Frederiksen, Susie, 2015) Eksempler som disse burde kunne overbevise skeptikere over for brug af regn- og spildevand i husstanden til, at være positivt indstillet over for konceptet. Københavns Kommune Med erfaringerne fra bl.a. spanske Sant Cugat og successen med implementering i Tyskland i mente, kan man undre sig over hvorfor vi i et land som Danmark - som endda er førende inden for forsyning med vedvarende energi - endnu ikke har implementeret regnvands- og gråvandsanlæg i vandsektoren. Af Københavns Kommunes høringsudkast til Vandhandleplan 2015 fremgår det, at Kommunen ønsker at fremme udnyttelse af lokale vandressourcer (Høringsudkast, Københavns Kommunes Vandhandleplan, 2015, s. 24). Det omfatter, ud fra høringsudkastet, umiddelbart kun lokale boringer efter sekundavand til formål som toiletskyl, vanding, grundvandskøleanlæg og jordvarmeanlæg (Høringsudkast, Københavns Kommunes Vandhandleplan, 2015, s ). Hvad angår planer for brug af regnvand, fremgår det ligeledes af udkastet til Vandhandleplan 2015, at der fokuseres på lokal afledning af regnvand (LAR) i form af nedsivning for at øge grundvandsdannelsen i Københavns undergrund, samt afkobling af regnvandet fra kloaknettet med henblik på klimasikring. Københavns Kommunes vandforbrug er i forhold til landsgennemsnittet lavt. HOFOR oplyser at hovedstadsområdets vandforbrug er faldet til ca. 104 liter pr. person i dag, fra ca. 180 liter i Men København får vand leveret fra andre dele af Sjælland, og med det store indbyggertal og uden oppumpning i København, belaster det de omkringliggende områder, der leverer vandet. 26

27 Københavns Kommune vil kunne drage mange fordele af at sætte stærkere ind på brugen af sekundavand. Kommunen oplever endda, at borgerne er positivt indstillede over for brugen af regnvand til toiletskyl. Med hensyn til gråt spildevand er borgerne derimod mere skeptiske over for tanken om spildevand i husholdningen. Entreprenører og bygherrer kan have en interesse i at undgå regnvandsanlæg på grund af omkostningerne. Jo billigere en bygning de kan opføre, desto større er fortjenesten. Andre vælger dog at brande sig på bæredygtighed gennem grønne og bæredygtige løsninger, og på den måde gøre sig attraktive. Da der tilsyneladende ikke foreligger nogle gældende planer, der omfatter implementering af regnvands- og gråvandsanlæg, henvendte vi os til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning for at finde ud af nogle grunde hertil. Interview med geolog ved Center for Miljø Københavns Kommune, Morten Ejsing Jørgensen, og projektleder og biolog i Københavns Kommunes Miljøkontrol, Jan Burgdorf Nielsen. Forud for mødet havde vi udarbejdet en liste med spørgsmål, som vi søgte uddybende svar på (bilag 4) Vi spurgte ind til, hvor udbredte regnvandsanlæg er i København. Jan Nielsen fortalte, at flere borgere i kommunen er begyndt at blive mere bevidste om at være miljørigtige, og ønsker blandt andet regnvand genanvendt. Det fører til, at flere miljøbevidste bygherrer også begynder at overveje etablering af regnvands- og gråvandsanlæg i forbindelse med nybyggerier. Grunden til, at regnvandsanlæg ikke er mere udbredt i Danmark, mener Københavns Kommune skyldes, at det er dyrt at anlægge et sådant anlæg, som konkurrerer med de billige danske vandpriser. Mange bygherrer vælger det derfor som udgangspunkt fra, for at kunne spare selv mindre procentdele af udgifterne i forbindelse med byggeriet. Københavns Kommune har målsætninger for brugen af regnvand, bl.a. i nye lokalplaner, hvor det fremgår som et krav, at der som udgangspunkt skal etableres regnvandsanlæg i nybyggerier. I Vandforsyningsplanens mål fra 2012 fremgår det, at Anvendelsen af sekundavand skal udgøre 2 % af det samlede vandforbrug i 2011 og 4% i 2017 (Københavns Kommunes Vandforsyningsplan, 2012). Kommunen vil spare 4% af drikkevandsforbruget inden Det mål skal nås gennem vandsparekampagner, vandsparetoiletter, ved at tætne 27

28 vandledninger og ved at tage alternativer til drikkevand i brug til industri, rengøring, spuling m.m. Kommunen arbejder på at kunne komme til at bruge regnvand til flere formål, herunder at bruge tagvand i toilettet. Men ved brug af sekundavand og regnvand er der en risiko for smittefare. Regnvand må derfor ikke bruges på steder med personer med svækket immunforsvar f. eks. sygehuse, plejehjem eller børneinstitutioner. Sekundavand på den politiske dagsorden Hvis teknologier og systemer til brug af sekundavand skal udbredes i større grad, vil det, i samspil med virksomheder og private kræve, politiske tiltag. Erhvervsmagasinet Installatør, der skriver om blandt andet vvs, el og ventilation, udsendte en artikel d om brugen af sekundavand. De skriver: Regeringen og Enhedslisten har netop afsat otte millioner kroner, som går til nye partnerskaber mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder. Målet er at få undersøgt, om der i højere grad kan bruges sekundavand i stedet for rent drikkevand. Der har været politiske tiltag til at fremme brugen af sekundavand. Blandt andet, har det i en periode i Københavns Kommune været muligt at søge om tilskud til opsætning af regnvandsanlæg, men den pulje er dog imidlertid nedlagt. Det skyldes at der ikke var tilstrækkeligt mange der benyttede sig af muligheden. Der har også været tiltag fra Christiansborg. Tidligere miljøminister Ida Auken skrev i en pressemeddelelse: Det er nødvendigt, at vi bliver bedre til at genbruge vandet og lærer andre, hvordan man kan få det maksimale ud af vandet. Hvis vi bliver førende inden for dette felt, vil der være et enormt eksportpotentiale, som vil kunne bidrage til en grøn omstilling af Danmark. Det vil spare virksomhederne penge, og der bliver brug for hænder til at udvikle og producere de vandbesparende løsninger (Høj, Kirstine, 2013). DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening citerer også forhenværende Miljøminister Ida Auken, her fra en Sekundavandkonference i Odense: Vi skal i højere grad finde områder, hvor vi kan genbruge vores vand både i private boliger og i virksomheder siger Ida Auken. 28

29 Den nye teknologi for sekundavand, som vi udvikler på hjemmemarkedet, kan danne basis for et endnu uudnyttet eksportpotentiale. Ida Auken vender tilbage til eksportpotentialet i teknologier inden for udnyttelse af sekundavand. Andre steder i verden presser problemer med mangel på vand sig meget mere på end her i Danmark: Grundvandsspejlet falder en meter om dagen under Beijing. Kina bruger en mia. kr. om dagen på vandproblemer. Der er et kæmpe eksportpotentiale i det her, ligesom det er en faktor i forhold til den fredelige sameksistens i verden. 37 krige ud af de 50 store krige de seneste hundrede år er ført på baggrund af konflikter om mangel på vand. (DANVA nyhedsbrev, 2012). Der er altså store og mange forskellige fordele i at arbejde videre inden for dette felt. Det vil gavne både vores egen natur og beskytte vore ressourcer, men vil potentielt også give økonomiske fordele i forbindelse med eksport. En klar fordel ved at bruge sekundavand til erstatning for grundvand er, at grundvandsressourcen bevares, hvilket gavner både privatøkonomien og miljøet (Høj, Kirstine, 2013). Den danske vandsektorlov blev i 2013 evalueret, og der blev den 29. april 2015 indgået en ny forligsaftale mellem alle partier i folketinget. Den 4. september blev forslaget til ændringen af vandsektorloven sendt i høring. DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) er blandt andre kommet med følgende bemærkning til høringsudgaven af den ny vandsektorlov: Det foreslås, at vandforsyningsselskaber som del af deres hovedaktivitet skal kunne behandle og distribuere sekundavand, forstået som vand af anden kvalitet end drikkevandskvalitet, der kan erstatte brugen af drikkevand eller på anden vis kompensere for anvendelsen af drikkevand. Dette kan lokalt være et økonomisk og miljømæssigt attraktivt alternativ til drikkevand og bør med den udvidede forståelse af vandselskabernes hovedaktiviteter, som Side 38 af 158 indføres med dette forslag, høre til under vandforsyningsselskabernes hovedaktiviteter. Problemstillinger og potentialer ved brug af sekundavand er beskrevet i Naturstyrelsens rapport: Udredning om brug af sekundavand i Danmark. (DANVA, bemærkninger til høringsudgave af ny vandsektorlov, 2/ ) DANVA er tydeligvis optagede af, at få brugen af sekundavand ind som en integreret del af vandforsyningsselskabernes virke i den nye vandsektorlov. I sammendraget af den politiske 29

30 aftale om den nye vandsektorlov på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside står der intet om brugen af sekundavand i form af regnvand eller gråt spildevand. (Miljø- og Fødevareministeriet, nyheder, d. 29. april 2015) Delkonklusion 3 Den danske lovgivning gør det klart, at det i stort omfang er muligt at bruge regnvand til mange formål i husstanden. Ifølge dansk lovgivning har det siden 2000 været tilladt i Danmark at anvende opsamlet regnvand fra tage til toiletskyl. Gråvandsanlæg har ikke vundet stort ind i København eller i Danmark i det hele taget. Det skyldes bl.a. manglende forbrugeroplysning fra offentlige myndigheder om, at muligheden findes og ikke er forbundet med sundhedsrisici, så længe regler og krav i forbindelse med drift af anlægget er overholdt Selvom Københavns Kommune bruger mindre vand pr. person end landsgennemsnittet, belaster det stigende behov for vand de omkringliggende områder, der leverer vand til kommunen. Det ville derfor være en stor fordel at implementere brug af sekundavand i et sådant tilfælde. Hvis Danmark skal beholde sin status som et af de førende lande inden for grøn omstilling, er det vigtigt at der bliver sat større fokus på sekundavand som en alternativ vandressource, især i husholdninger. Der har været politiske ambitioner på området, men de er endnu ikke blevet ført ud i livet i tilstrækkeligt omfang til, at sekundavandsanlæg bliver en integreret del af vandsektoren. Kommunens prioriteter er i øjeblikket delvist at nedsive regnvand for at øge grundvandsdannelsen, og delvist at etablere anlæg til afledning regnvand som led i klimasikring af kommunen. Derudover undersøges muligheder for at etablere flere sekundavandsboringer med formål til toiletskyl, vanding, grundvandskøleanlæg og jordvarmeanlæg. Intet tyder altså på, at sekundavand prioriteres som et alternativ til forsyning med drikkevand i boliger i Københavns Kommune. 30

31 Casestudier I dette kapitel følger beskrivelser af to specifikke cases. Først gennemgås case 1. omhandlende Kollegiet Solbakken og derefter case 2. om Nordhavnsgården. De to boligkompleksers sekundavandsanlæg beskrives og forklares ud fra erfaringer draget ved møder og rundvisninger af driftslederne på stedet. Case 1 - Kollegiet Solbakken Kollegiet Solbakken er en grøn ejendom 3, der fungerer som familie-kollegium. Bebyggelsen er 36 meter høj og 100 meter lang, med 7 opgange og 12 etager hvoraf 10 er beboelse, 2 funktionsetager samt en kælder. Kollegiet Solbakken har 396 beboere, og ligger i sammenhæng med Otto Mønsteds Kollegium mellem Vestre Kirkegård og Enghave St. Solbakken har et regnvandsanlæg og et sekundavandsanlæg. Regnvandet bliver brugt i kollegiets vaskemaskiner i et fælles vaskerum, og sekundavandet bliver brugt til toiletskyl. Solbakken fik etableret et anlæg til opsamling af regnvand sidst i Anlægget til opsamling af sekundavand blev etableret i 2009, og et grønt vaskeri i Regnvandet opsamles fra tagfladen, som er beklædt med en neoprendug. Opsamlingsfladen er 100 x 7. Vandtanken har en kapacitet på 19m3. Regnvandet bruges til tøjvask i bebyggelsens 6 fælles vaskemaskiner, og der vaskes som hovedregel på grader. Her følger en gennemgang af regnvandets vej fra taget til vaskemaskinerne: 1. Regnvandet render fra taget, via nedløbsrør ned gennem et cyklonfilter. 2. Herefter fortsætter vandet ned i den store regnvandstank der er gravet ned under jorden foran kollegiet. 3. Fra den nedgravede tank føres vandet ind i kælderen hvor det filtreres af et sandfilter. 4. Vandet pumpes gennem et pollenfilter for at fjerne pollenrester i regnvandet, som ellers ville gøre vasketøjet gult. 5. Fra kælderen føres vandet op til vaskeriet i stueetagen. 3 Med grøn-ejendom menes der, at beboere og personale så vidt muligt undgår at hælde vand bort, som ikke er blevet brugt. 31

32 Solbakkens vaskeri er indstillet til det bløde mindre kalkholdige regnvand og doserer derfor ikke nær så meget sæbe, som ved vask med drikkevand. Gevinsten ved at bruge regnvand er, at sæbemængden halveres. For at forhindre overforbrug af sæbe, har maskinerne fra Electrolux samtidig automatisk sæbedosering, hvilket betyder, at mængden af sæbe tilpasses efter, hvor meget tøj der er fyldt i maskinen siger inspektøren ifølge Teknikogviden.dk (Klimadebat.dk, 2010) Om sommeren bruges der, grundet en lav nedbørsmængde, for det meste drikkevand i stedet for regnvand til tøjvask. Ved store regnskyl i løbet af sommeren vil anlægget automatisk bruge regnvandet indtil tanken er tom, og derefter gå tilbage til drikkevand. I tilfælde af mangel på regnvand skal drikkevandet ionbyttes, så kalk-ioner udtrækkes og salt-ioner tilsættes inden det kan bruges på vaskeriet, så sæbemængden ikke skal forøges. Automatiske sæbedispensere doserer vaskemidlet ud fra, hvor mange kg vasketøj, der er i tromlen. Ved at bruge regnvand til tøjvask, bruges kun 40% af den normale mængde vaskemiddel. Skylning foregår dog med drikkevand, fordi det bløde regnvand ikke kan skylle sæben ud. Kondensvand fra tørretumblerne bliver desuden opsamlet og genbrugt sammen med vandet fra sekundavandsboringen til toiletskyl. Solbakken ønskede at få installeret et gråvandsanlæg, men det fik de ikke tilladelse til af kommunen. Københavns Kommune gav i stedet et tilskud på 70% af prisen på et sekundavandsanlæg. Sekundavandet kommer fra Solbakkens egen grundvandsboring på det grønne område foran bygningen, og andsanlæggets tank har en kapacitet på 8m3. Grundvandet fra denne boring er saltholdigt vand fra Carlsbergforkastningen og rørledningerne er derfor af stål, af hensyn til miljøet. Sekundavandet forsyner 140 toiletter i bebyggelsen. Anlæggets sandfiltre skiftes 1 gang årligt. Anlægget er blevet bygget om 2 gange, og er blevet effektiviseret og gjort mere brugervenligt for hver gang. Driftsleder Leif Helstrup bruger 3 arbejdsdage på et år på drift og vedligeholdelse af kollegiets anlæg. Kommunen er nervøse for risikoen for sygdomsfremkaldende bakterier i vandet. Leif Helstrup oplever, at der er flere, som har berøringsangst over for regnvand til tøjvask, men næsten ingen der bekymrer sig om brugen af sekundavand til toiletskyl. Bekymringerne går bl.a. på 32

33 papegøjesyge forårsaget af afføring fra duer på taget, eller risiko for pollen i regnvandet. På grund af stramme regler og krav til sikkerhedsforanstaltninger, skal det være autoriserede Grønt Regnskab 2013, Kollegiet Solbakken teknikere, der fører tilsyn med installationerne. Efter 2009 er ca. 25 liter ud af 100 liter dækket af regn- og sekundavand. Regneeksempel med udgangspunkt i et forbrug på 101 liter vand dagligt pr. person (se søjlediagram nedenfor). Driftsleder, Leif Helstrup, oplyser at toiletskyl udgør 20% af det samlede vandforbrug på 101 liter. Dvs. 20% af 101 liter giver 20,2 liter pr. person pr. dag. 20,2 liter365 dage på et år = liter til toiletskyl pr. person årligt. 33

34 Kollegiet Solbakken har 396 beboere. Dvs liter396 personer = liter vand årligt på toiletskyl. Solbakken sparer altså liter (2.920m3) drikkevand alene på toiletskyl årligt, da dette dækkes af sekundavand. Grønt Regnskab 2013, Kollegiet Solbakken Case 2 - Nordhavnsgården Nordhavnsgården er et fsb-boligkompleks med ca 450 beboere, beliggende lige vest for selve Nordhavn. Bygningen har et grundareal på 2832 kvadratmeter, og en taghældning på 15 grader. Grundet bygningens høje vandforbrug fik Nordhavnsgården i starten af 2011 etableret et sekundavandsanlæg. Anlægget bruges til at pumpe sekundavand op fra undergrunden, pumpe det igennem et rensningsanlæg og derpå bruges til toiletskyl. Sekundavandsanlægget skulle være både en miljømæssig og økonomisk gevinst for beboerne i Nordhavnsgården, som slipper for at betale vandafgift af sekundavandet (Sekundavandsanlæg, Nordhavnsgården) Sekundavand er, som beskrevet, vand af en anden kvalitet end drikkevand. Det kan bruges til at erstatte drikkevand eller kompensere for brugen af det. 34

35 Nordhavnsgården skriver på deres hjemmeside, at de i 2011 og 2012 oplevede mange tekniske problemer med deres anlæg. Anlægget gik ofte i stå og måtte genstartes manuelt af inspektøren. fsb 4 blev sat til at finde en løsning og leverandøren af anlæggets pumpe blev sat på sagen. Anlægget har sidst (pr. nov. 2015) været i brug i maj Det skyldes forringelser af det oppumpede vands kvalitet, forårsaget af boringer og byggeri ude på selve Nordhavn. Anlægget kan tages i brug igen så snart vandkvaliteten igen er af tilstrækkelig god kvalitet. Nordhavnsgården havde indtil for halvandet år siden et anlæg til genbrug af gråt spildevand. Det første gråvandsanlæg blev etableret i starten af 1990 erne i forbindelse med en større renovering af ejendommen, hvor der bl.a. blev etableret dobbelte faldstammer og separat rørføring til toiletter. På grund af lugtgener blev anlægget nedlagt i midten af 1990 erne. I juni 2001 blev et nyt gråvandsanlæg sat i drift, som et projekt finansieret af Miljøstyrelsen under Aktionsplanen, til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning. (Andersson, Morten et al., 2004). Beboernes brugte badevand blev ledt ned i kælderen, og her renset og genbrugt til skyl i deres toiletter. Her følger en gennemgang af vandets vej fra bruser til toiletkumme og en skitse af anlægget i kælderen. 1. Efter vandet er blevet brugt i badet af en beboer, løber det i rør ned i kælderen. 2. Det første trin i det nu grå spildevand er en stor opsamlingstank, hvor vandet fra alle bade-afløb ender. Denne tank betegnes som den primære nedfældningstank. Her sker den første bundfældning og vandet opbevares her inden det føres videre gennem anlægget i kælderen. 3. Vandet føres fra den første tank videre til det der hedder bio-contactorer. Det er tre vandmøllehjul hvor det organiske materiale i vandet nedbrydes af bakterier der befinder sig på contactorernes store overflade. Hjulene roterer for at tilsætte ilt til gråvandet som hjælper til med at danne væksten af bakterier. Bakterievæksten er synlig som den brune masse der ses på hjulene. 4 Foreningen Socialt Boligbyggeri 35

36 4. Fra bio-contactorerne render vandet videre til en ny tank kaldet lamelseparatoren. Tankens lamelstruktur tvinger biomassen i vandet til at bundfælde ved hjælp af lamellernes opadgående vinkel. Lamelseperatoren er forsynet med et særligt tilbageløbsfilter der forhindrer biomasse der eventuelt skulle have undgået adskillelse. 5. Det rene vand pumpes gennem uv-desinficeringen. 6. Efter uv-desinficeringen pumpes vandet videre til opbevaringstankene til det rensede vand. 7. Herfra pumpes vandet op til toiletcisterne i lejlighederne. (Se flowdiagram Bilag 2) (Andersson, Morten et al., 2004) Hvis vandstanden i tanken med det rensede gråvand falder til et vist niveau, vil der automatisk blive tilført drikkevand til tanken så ikke beboerne oplever tomme cisterne på badeværelset. 36

37 Vandtilførslen til tanken er indrettet således, at røret med det rene drikkevand ikke er i kontakt med vandet i tanken med det rensede gråvand. Miljøstyrelsen skriver i sin rapport fra 2004 om anlæggelsen af gråvandsanlægget: Det er påvist, at den valgte teknologi er driftssikker og uden lugtgener. Endvidere har projektet vist, at den valgte teknologi giver en relativ konstant vandkvalitet. Samlet vurderes det, at den valgte teknologi er særdeles velegnet til behandling af gråt spildevand. (Anderson, 2004, s. 59.) Delkonklusion 4 Kollegiet Solbakken er et godt eksempel på en etageejendom, hvor de udnytter både sekundavand fra deres egen boring og regnvand fra taget. Ved at forsyne sig selv på den måde, får de dækket en del af to væsentlige behov for vand i hverdagen: toiletskyl og tøjvask. En ulempe ved regnvandsanlægget er, at det i nogle perioder på året ikke regner ret meget, og derfor er de afhængige af at kunne supplere med drikkevand til deres tøjvask. Der er dog også tydelige fordele på længere sigt, som kommer til udtryk i besparelser på bl.a. drikkevand og sæbe. Sekundavandsboringen pumper vand op fra undergrunden til toiletskyl og afhænger ikke af hvornår der kommer nedbør, og dermed er det en klar fordel at anlægget ikke nødvendigvis behøver at få tilført drikkevand i tørre perioder. En ulempe er dog, at der ligesom på Nordhavnsgården kan være nærliggende bygningsarbejde eller boringer som påvirker vandet negativt, og at man dermed må søge til fuld supplering med drikkevand. Status på Nordhavnsgården er, at anlægget til behandling af gråt spildevand er blevet nedlagt grundet manglende bevilling fra kommunen til fortsat at kunne benytte gråvand i toilettet. Yderligere var det ikke længere muligt at komme i kontakt med producenten, hvilket gjorde at man ikke kunne skaffe reservedele og vedligeholde anlægget. Som stedfortræder for gråvandsanlægget fik de etableret en sekundavandsboring til forsyning af toiletterne. Dette anlæg er dog også ude af drift, da et nærliggende byggeprojekt påvirker vandkvaliteten og vandet bliver gult. 37

38 Som det fremgår af casestudierne er det forskelligt hvordan anlæggene virker og hvilke faktorer, der kan skabe problemer. En vigtig faktor i lige netop de case-eksempler vi har valgt er, at der er en driftsleder på stedet der kan, og vil engagere sig i at drive og vedligeholde sekundavandsanlæggene. Ligeledes er det vigtigt, at der er pålidelige leverandører, og optimalt hvis det er en dansk leverandør eller underleverandør, så det er nemt at få adgang til hjælp og service. Selvom Nordhavnsgårdens gråvandsanlæg endte med at blive fjernet, kunne vigtige erfaringer og viden drages ud fra projektet og medtages i overvejelser om etablering af lignende anlæg senere hen. 38

39 Designidé og analyse I dette afsnit gennemgås relevante elementer i vores designproces, blandt andet tilsendt materiale fra den danske rørgrossist Nyrup Plast. Efterfølgende ses vores endelige designløsning med en beskrivelse, indeholdende nogle af de overvejelser som er gjort ved valget af designet. Til sidst foretages en driftsøkonomisk analyse, og der redegøres for rentabiliteten og de økonomiske gevinster ved etablering og drift af anlægget. Designidéer I løbet af hele projektforløbet har idéen til det endelige design af et kombianlæg ændret sig meget. Som projektet tog form udviklede idéen sig i 3 hovedfaser: Første idé til anlægget gjorde brug af både regnvand, gråt spildevand og grundvand fra en sekundavandsboring. Vaskemaskiner skulle forsynes med regnvand, og i mangel herpå suppleres med drikkevand. Toiletskyl skulle dækkes af det grå spildevand fra badeværelset, og hvis dette ikke var tilstrækkeligt ville dette blive suppleret med vand fra en sekundavandsboring. Andet anlæg i idéfasen var opdelt i regnvand og gråt spildevand. Regnvandet skulle udelukkende bruges til tøjvask og det grå spildevand til toiletskyl, begge suppleret af drikkevand hvis nødvendigt. Regnvandet defineres som blødt vand grundet det lave kalkindhold. Dette giver mulighed for at vaske tøj ved lavere temperaturer og brugen af sæbe kan reduceres, hvilket har den fordel at man skal bruge mindre energi ved vask. Dette medfører dog også det vil være nødvendigt at anskaffe et ioniseringsanlæg i tilfælde hvor man bliver nødt til at tilføre drikkevand, f.eks. i sommerperioden, hvor der falder mindre nedbør. Et ioniseringsanlæg bytter kalk ud med salt og på den måde blødgøre vandet, så man stadigvæk kan vaske tøj ved lavere grader og bruge samme sæbedosering. I denne designidé valgte vi at have yderligere et filter ligesom på Kollegiet Solbakken, som skulle filtrerer pollen ud af vandet. Dette skulle forebygge pollen i vandet, og dermed eliminere risikoen for at pollenallergikere skulle blive påvirket, og desuden en potentiel misfarvning fra pollen. 39

40 På dette tidspunkt var sekundavandsboringen ikke længere i vores interesse, grundet de praktiske årsager der ligger i at skulle anlægge en sekundavandsboring, men også fordi regnvandet og det grå spildevand giver bedre mening i forhold til, at vi gerne vil formindske grundvandsindvinding og påvirkningen af økosystemet. Denne designidé var længe vores bedste bud på en endelig løsning, indtil vi besluttede os at bryde med tanken om også at vaske tøjet i gråt spildevand. 40

41 41

42 Den tredje og endelige idé til en løsning kom på baggrund af en samlet overvejelse og vurdering ud fra vores egne idéer og tilsendt materiale fra virksomheden Nyrup Plast. Her fik vi endelig øjnene op for at bruge gråt spildevand til tøjvask, grundet Kim Gissels udtalelse om at man sagtens ville kunne vaske tøj i gråt spildevand: vi forventer ikke at Danske kunder er klar til at acceptere at vaske deres tøj i naboen beskidte brusevand, derfor markedsføre / anbefaler vi kun renset gråvand til toiletskyl. (Bilag 11) Udvalgte dele af tilsendte materiale fra Nyrup Plast vil blive gennemgået i efterfølgende afsnit. Nyrup Plast designidé Nyrup Plast, beliggende i Nyrup på Midtsjælland, er en dansk rørgrossist og arbejder inden for kloakering, afvanding, regnvandshåndtering og spildevandshåndtering. Nyrup plast har 20 års erfaring med regnvandsudnyttelse og er lige nu ved at introducere gråvandsanlæg på det danske marked, hvilket fik os til at tage kontakt til dem for at få hjælp til at udvikle vores endelige designløsning. Resultatet kan ses på bilag 3, 6 og 7 samt i beskrivelsen skrevet i punktform længere nede i dette afsnit. Kort fortalt vil det grå spildevand udnyttes fra bad og håndvask til brug i toilet. Regnvandsanlægget skal levere vand til vaskemaskiner som et supplement til drikkevand. Følgende er en teknisk beskrivelse af designløsningen til et grå- og regnvandsanlæg: Beskrivelse af anlæggets gråvandsdel 1. Vandet opsamles fra afløbet i brusebade, hvor det ledes i separat faldstamme til gråvandsanlægget 2. Det første det skal igennem er et grovfilter (der er automatisk renset af gråvandsanlægget ved tilbageskylning) her frasorteres skæl, hår o.l. 3. Så ledes vandet til en opsamlingsbeholder (3 sammenkoblede tanke) derefter til rense tankene med filtrene (3 enheder) derfra returskylles noget beluftet vand til opsamlingstankene. Det filtrerede vand ledes til Lagertankene (3 beholdere for at få 12 timers lager) 42

43 4. Der tilsluttes en trykpumpestation til lagertankene, som automatisk yder tryk til tilsluttede toiletter (vi har gættet på at der er 14 toiletter på hver af de 10 etager) 5. På lagertanken er der mulighed for at tilslutte efterfyldning af vandværksvand (ved særlige situationer, hvor der bruges mere toiletvand end der afledes badevand) Beskrivelse af anlæggets regnvandsdel 1. Regnvandsanlægget vil (ved eftermontage) være kælderbaseret med FS-filtre på nedløbsrørene se Kims grafik i Nyrup Plast-mappen/Bilag 6. Her er 2 trin i filtrationen: FS-filteret tillader kun partikler <0,44mm at passere 2. Lagertanken er indrettet således at bundfældige stoffer bundfældes og forbliver der, og flydestoffer lægger sig på overfladen, og skylles ud når tanken overfyldes (ved længerevarende/meget kraftig regn) Fra tanken tilsluttes en pumpe som leverer vand til vaskemaskinerne. Der tilsluttes efterfyldning af drikkevand på tanken således at der kan leveres vand uanset nedbør. (Bilag 11) Designløsning Vores designløsning er en kombination af et gråvands- og regnvandsanlæg til en fiktiv etageejendom, hvor tagflade, antal lejligheder, beboere og antal vaskemaskiner til den fiktive bygning, er overført fra oplysningerne på Kollegiet Solbakken, inklusiv udvalgte tal fra deres vandforbrug: 700 m2opsamlingsflade/tagflade 140 lejligheder 396 beboere 6 vaskemaskiner 43

44 20% af det totale vandforbrug pr. person går til toilettet, i stedet for det gennemsnitlige tal for Danmark, som ligger på 27% pr. person. 1244m3 vand bliver brugt til vaskemaskinerne om året. Dette valg er foretaget for at arbejde med realistiske tal og mål, som dermed er nemmere at diskutere og forholde sig til. Anlægget forsynes hovedsageligt af spildevandet fra badeværelsernes håndvaske og brusebade, da afløbene fra eksempelvis køkkenet vil indeholde for mange fedtstoffer fra madlavning til at kunne anvendes. Som supplement opsamles regnvand fra taget som renses via et cyklonfilter 5 inden det tilføres i lagertanken med renset gråvand. Det rensede gråvand og regnvand benyttes til toiletter og vaskemaskiner, som næsten helt vil erstatte behovet for brug af drikkevand til disse formål. Det skal dog nævnes, at det vil være muligt, at der ikke vil blive produceret nok gråvand, i tilfælde hvor beboerne af uvisse årsager, skulle nedsætte forbruget af drikkevand i håndvask og bad, uden at nedsætte forbruget af sekundavand til toiletskyl. Dette problem vil dog blive løst af en drikkevandstilførsel, som er tilsluttet tanken med renset gråvand jf. rørcenteranvisning 003 (Brug af regnvand, 2012), og vil også sørge for at holde systemet i balance ved ujævne tilførsler af gråvand. Til vaskemaskinerne bruges der som sagt også gråvand, som er en beslutning taget på baggrund af data fra Nyrup Plast, der forklarer at vandkvaliteten af det rensede gråvand er af så god kvalitet, at det uden problemer vil kunne benyttes til tøjvask. Det var dog ikke uden skepsis at vi valgte denne metode, da der er flere ting at tage højde for, som vi bl.a. også erfarede fra Kollegiet Solbakken omkring pollen, farve og eventuelle sundhedsrisici. I værste tilfælde kan et pollenfilter monteres til anlægget efter regnvandstanken, hvis der skulle opstå problemer. Regnvandstanken er placeret nede i jorden udenfor, da vi vurdere at det vil være optimalt at spare så meget kælderrum som muligt. Oftest vil man i etageejendomme, gerne have mulighed for at udnytte det meste af kælderrummet til bl.a. cykelkælder og personlige opbevaringsrum. 5 Et cyklonfilter kan sammenlignes med et kaffefilter, hvis funktion er at opsamle urenheder og lade det rene vand passere. Kilde: Springborg, Flemming. Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, rørcentret, Teknologisk Institut, u.å. 44

45 Grunden til resten er placeret indenfor, er for at have nem tilgang til anlægget ved driftsfejl og mulighed for vedligeholdes. Anlægget kræver dog minimal vedligeholdelse, da de fleste dele holder sig selv rene ved enten tilbageskyl eller interne spulerer. Man kan dog ikke fritages for et grundigt eftersyn en gang imellem (det kunne være et årligt tjek), for at sørger for at vandkvaliteten holder niveauet. 45

46 46

47 Det grå spildevands vej i designløsningen: 1. Det grå spildevand løber fra brusebad og håndvask ud i en separat faldstamme som fører ned til første rensningsfase. 2. Fra faldstammen føres det grå spildevand gennem groft filter, som filtrere større rester i form af eksempelvis hår og skæl, ud af vandet. 3. Efter en grov filtrering løber vandet videre ned i en lagertank, som er en sammenkobling af 3 tanke, og venter på at blive grundigt renset. 4. Fra de 3 første lagertanke føres vandet videre til de 3 rensningsenheder, som grundigt filtrerer vandet, og deler det op så det beluftet vand returskylles til de første lagertanke og det rensede vand pumpes videre til 3 nye sammenkoblet lagertanke. 5. I de 3 sidste lagertanke med det rensede vand lagres vandet for efterfølgende at kunne pumpes ud til toiletter og vaskemaskiner ved hjælp af en trykpumpestation. Her er også muligheden for at tilføre drikkevand, når der bliver skyllet mere ud i toiletterne end der bliver tilført badevand. 6. Når vandet har været brugt til hhv. toilet og vaskemaskine, afledes vandet som normalt ud i en faldstamme som går til kloakken. Regnvandets vej i designløsningen: 1. Vandet samles fra taget og føres gennem nedløbsrøret til et cyklonfilter, som vil rense vandet groft ved at sortere store partikler fra, hovedsageligt vil det bestå af blade. 2. Herefter ryger vandet i regnvandstanken og pumpes over til gråvandsanlæggets første lagertank, og gennemgår sammen proces som beskrevet fra punkt 3 i afsnittet ovenfor. Driftsøkonomisk analyse af designløsning En af de store barrierer, når man skal bygge et regnvands og gråvandsanlæg, er prisen. Disse anlæg er dyre når de skal installeres i boligkomplekser. Der skal laves megen rørføring og opbevaringstankene skal være en del større end i tilsvarende anlæg til en villa. Det er dog i 47

48 store boligkomplekser man kan få den største vandbesparelse, da der bor flere og bliver brugt mere vand pr. m 2. Det største problem er det store engangsbeløb boligkomplekset må betale for at få disse anlæg. Efterhånden som vand bliver dyrere og den teknologiske udvikling gør anlæggene bedre og sandsynligvis mere rentable, vil det være muligt for flere at se den gode idé i at etablere et sådant anlæg. Vi har taget udgangpunkt i Kollegiet Solbakkens 396 beboere. I Københavns Kommune bliver der i gennemsnit brugt 104 liter vand pr. person/dag. Prisen for 1 m 3 vand i København er 37,49 kr (HOFOR). 36% af det vand som bliver brugt pr. person, er til bad og hygiejne (Nielsen, Jens, 2015) 104 liter x 0,36 = 37,44liter om dagen pr. person til bad og hygiejne. Det samlede vandforbrug til bad og hygiejne om året for hele boligkomplekset er: 37,44 liter x 396 personer = 13665liter L x 365 dage = 4987,73 m 3 om året 4987,73 m 3 x 337,49 kr = kr er prisen for vand til bad og hygiejne årligt. Der bliver brugt 20% af det samlede vandforbrug til toiletskyl hver dag på Kollegiet Solbakken 104 L x 0,20 = 20 liter pr. person dagligt. Det samlede vandforbrug til toiletskyl om dagen for hele boligkomplekset er: 20 L x 396 personer = 7920 L 7920 L x 365 dage = 2.890,8 m 3 vand om året til toiletskyl. 2890,8 m 3 x 337,49 kr = ,1 kr er prisen for vand til toiletskyl årligt. I et vaskerum, hvor der står 6 vaskemaskiner, som hver vasker 10 gange om dagen, bliver der brugt 1274 m 3 vand om året (Bilag 10) Det samlede vandforbrug pr. dag til vaskemaskiner: 1274 m 3 / 36 maskiner = 212,33 m 3 48

49 212,33 m 3 / 3365 dage = 0,581 m 3 vand til tøjvask om dagen. 0,581 m 3 x 36 maskiner = 3,486 m 3 el liter vand = Det samlede vandforbrug om dagen i vaskerummet. Der falder 600 mm regn pr. m 2 om året i København (Bilag 8). Vores opsamlingsflade er 700m 2 (Bilag 10) 1 mm regn pr. m 2 = 1 liter regn. Dvs. 600 mm. regn på 1m 2 er 600 liter. 600 mm x 700 m 2 = liter regn om året L / 365 dage = 1150,68 L= den samlede nedbørsmængde om dagen på de 700m 2 Der skal bruges 7920 liter om dagen til toiletskyl og 3486 liter om dagen på tøjvask liter liter = liter vand er den samlede mængde vand der skal bruges om dagen til toilet og tøjvask. Der kommer liter gråt spildevand om dagen kun fra bad og hygiejne i hele boligen, så alt det gråvand anlægget skal rense kommer fra badeværelset, dog kan gråvandsanlægget kun rense 9000 liter i døgnet. Der opsamles 1150,68 liter regnvand om dagen fra taget ned i regnvandstanken liter ,68 liter = ,68liter vand er den samlede regn- og gråvandsmængde om dagen. For at finde ud af, hvor meget drikkevand skal der så bruges for at opfylde det samlede behov om dagen, trækkes den mængde regn- og gråvand der kan genereres, fra det samlede behov for vand L ,68 L = 1255,32 liter drikkevand skal der suppleres med for at opfylde det samlede behov for vand til toilet og tøjvask. 49

50 Når man erstatter drikkevand med regnvand, vil man skulle betale en mindre afgift som lyder på 10,22 kr. i stedet for den fulde drikkevandsafgift som lyder på 37,49 kr. (Jensen, Kirsten Marie, 2012). Da der bliver samlet 420 m 3 regnvand og der skal betales 10,22 kr./m m 3 10,22 kr = 4292,4 kr Der skal altså betales 4292,4 kr. om året i afledningsafgift for regnvand. Hvis man derimod brugte almindeligt drikkevand til dette formål: 420m 3 x 37,49 kr = ,8 kr ,8 kr ,4 kr = ,4 kr Når man erstatter 420 m 3 regnvand med drikkevand opnår man en besparelse på ,4 kr hvilket svarer til 72,74% årligt. Afledningsafgiften er fastsat på baggrund af den mængde vand, der tilføres ejendommen. Ved at genbruge vandet fra håndvask og bad, får man således dobbelt så meget vand for pengene. De 9 m 3 er den mængde som vores gråvandsanlæg kan rense om dagen 9 m 3 x 37,49 kr = 337,41 kr sparer man om dagen. 337,41 kr x 365 dage = ,65 kr spares der om året ved genbrug af gråt spildevand. Ved at lægge de to besparelser sammen, får man den årlige totale besparelse: ,65 kr ,4 kr = kr. = årlig besparelse Det svarer til en besparelse på 23,83% af boligens samlede vandregning som er ,94 kr. Prisen for gråvandsanlægget med pumper og pumpe fra regnvandstanken er kr (bilag 7) Prisen for en regnvandstank på 4 m 3 som vi skal bruge er kr (Scan-plast u.å.) Til regnvandstanken skal der bruges et cyklonfilter til 981,25 kr (dk-tec.dk u.å.) Samlede pris for hele anlægget vil være gråvandsanlægget + regnvandstank + cyklonfilter: ,25 = ,25 kr er den samlede pris. 50

51 Herefter kan vi beregne tilbagebetalingstiden for hele anlægget ved at dele den samlede pris for anlægget med den årlige besparelse: ,25 kr / kr = 1,8 år Den estimerede pris for rør til det ekstra rør-net et gråvandsanlæg skal bruge, ud fra boligens dimensioner (Bilag 10): bygningen er 100 m lang, 37 m høj, 12 etager med i alt 140 lejligheder. Prisen for rør er 280 kr pr. 6 meter (VVs.dk u.å.) Der skal lægges rør fra badet og håndvasken som fører ned til gråvandstanken. Og fra tanken med det rensede grå spildevand skal der føres rør op til toilet og vaskemaskiner, derfor skal der bruges to gange rør til rørføring. 100m x 10 etager x 2 = 2000 m rør Der skal rør op til de 7 opgange: 37 x 14 x 2 = 1036m rør = 3036m rør skal der estimeret bruges til det separate rørnet 3036 / 6 = 506 x 280 = kr. skal der estimeret bruges på køb af rør Det er vanskeligt at give et overslag på, hvor meget det præcis vil koste at lægge nye rør i et nybyggeri eller i et eksisterende byggeri. Der skal tages højde for både arbejdstimer, anlægsfirmaets pris, om det gøres i forbindelse med anden renovering mm. I et eksisterende byggeri vil det være mere uoverskueligt økonomisk, da det vil være et stort projekt at føre de ekstra rør ind i en bygning, hvor det ikke er tænkt ind fra starten. Hvis denne model vælges, kan det med fordel ske samtidig med en større gennemgående renovering af bygningens badeværelser, hvor der etableres dobbelte faldstammer. I forbindelse med drift og vedligeholdelse af anlægget på Kollegiet Solbakken, fortæller driftsleder Leif Helstrup, at de ca. kræver 3-4 hele arbejdsdage årligt, hvilket må antages vil blive lavere grundet stadig nyere anlæg på markedet med selvrensende funktioner. (Bilag 10). 51

52 Delkonklusion 5 Vores idéer til et design har skiftet karakter løbende, i takt med at vi er blevet klogere og har fået større viden om mulighederne i sekundavand. Vi har til- og fravalgt elementer og dele som har været relevante i vores løsning. Materialet fra Nyrup Plast har været med til at give en bedre forståelse for de nyeste teknologier inden for brug af sekundavand. Deres anlæg er anderledes fra de anlæg vi oplever i beskrivelserne af de to cases. Det har været med til at påvirke udfaldet af den løsning vi er endt ud med. Vores egen designløsning er blevet til i kombination af blandt andet viden fra de eksisterende anlæg på markedet, casestudierne og materialet fra Nyrup Plast. Det kan konkluderes, at der ud fra vores beregning, er et godt økonomisk grundlag for at etablere et anlæg lignende vores endelige designløsning. Hvis man isoleret ser på prisen for anlægget, vil det være en god forretning, da det er tilbagebetalt på blot 1,8 år. Med en besparelse på kr. vil man på 15 år have sparet kr. Dette beløb vil sandsynligvis blive større, da prisen på vand formentlig vil stige de kommende år. 52

53 Diskussion I rapporten fremstilles forskellige idéer til mulige løsninger, og hermed vurderes det, at der ikke er en rigtig og en forkert løsning, men der er løsninger som fokuserer mere på effektivitet, men som modsat går på kompromis med tanken om at bruge rent drikkevand til tøjvask. Vores designløsning fremstiller den mest effektive metode, med genanvendelse af gråt spildevand til så mange formål som muligt, som forbrugeren har lettest ved at acceptere. Men som udtalelsen fra Kim Gissel, Nyrup Plast, udtrykker det, så er den danske befolkning ikke klar til at vaske sit tøj i naboens brugte badevand, men hvis udenlandske erfaringer og forskellige vandkvalitetstests peger på, at man ikke løber nogen markante sundhedsrisici ved at vaske sit tøj i renset badevand, burde der ikke stå noget i vejen for det. I tilfælde af at det vil være vanskeligt, at få den danske befolkning overbevist om, at man kan vaske sit tøj i renset spildevand, kan man gå tilbage til vores designidé 2, som vil have færre metoder som bryder med normaliteten af hvad der er acceptabelt at bruge til formål i hjemmet. I designidé 2 bruges det rensede badevand kun til toiletter, og regnvand til tøjvask, suppleret med ioniseret drikkevand, som på den måde også bliver til blødt vand. Fordelen ved denne løsning er bl.a. at man kan formindske både noget af vandforbruget, men også spare på energien til det varme vand, da man med blødt vand kan benytte sæbe som er effektivt ved lavere temperaturer. Her er der dog blandt andet nogle ekstra filtre, som vil have indflydelse på prisen og desuden også noget ekstra vedligeholdelse. 53

54 Konklusion Hermed kan vi konkludere, at vores endelige design, som også grundigt beskrives under designløsning, er den umiddelbart bedste løsning. Det designede koncept vil kunne mindske forbruget af drikkevand i en etageejendom, ved at erstatte væsentlige dele af drikkevandsforbruget med sekundavandskilder. Centrale dele af vandforbruget i husholdningen, kan uden større komplikationer erstattes af vand, der ikke behøver at være af drikkevandskvalitet. Med den designede løsning udnyttes vandet på den mest effektive måde, ved at anvende drikkevandet mere end en gang inden det afledes. Designløsningen er både økonomisk rentabel og påvirkningen af naturens ressourcer er reduceret. Implementering af et sådant anlæg vil dog ikke alene gøre en stor forskel, men vil bidrage til en bevidsthed omkring mulighederne, og være med til at tage nogle af de første skridt for Danmark, i en retning mod en bæredygtig udnyttelse af drikkevandsressourcen. 54

55 Perspektivering Vandmangel er et af de største problemer verden står overfor lige nu. Ferskvandsressourcer bliver i større grad udtømt global. Efterspørgslen på rent drikkevand er over de sidste 21 år fordoblet med den stigende befolkningstilvækst (Li, Zhe et al., 2010). Hvis den stigende efterspørgsel på drikkevand skal efterkommes bliver man nødt til at se på alternativer til drikkevand til eksempelvis toilet. Hvis det skal være muligt at udbrede brugen af sekundavand, er der fra politisk hånd nødt til at at være større fokus på at se sekundavand som en del af løsningen på et større problem. Det er vigtigt fokus bliver lagt på hvilket potentiale sekundavand har, og hvilke muligheder det kan give. Det kan være svært for de enkelte lande alene at sætte fokus på løsninger der kan erstatte drikkevand. Det er ikke kun de enkelte lande der skal sættes fokus, Hvis budskabet skal bredes ud globalt, skal virksomheder og organisationer komme med anbefalinger til at benytte sekundavand. De lande, der har erfaringer med projekter med sekundavand, skal dele ud af deres erfaringer til andre lande, så der i højere grad bliver etableret anlæg flere steder. Når flere lande skaber erfaringer med sekundavand, og befolkningen bliver orienteret, vil berøringsangsten blive mindre. Når berøringsangsten mindskes, efterspørgslen forhåbentlig stiger og sekundavandsanlæg bliver almindelige, vil teknologien fælles videreudvikles og bidrage til et mere bæredygtigt samfund. 55

56 Litteraturliste Anderson, Morten et al. (2001, 1. maj). Drift og vedligeholdelse af anlæg til genbrug af gråt spildevand med bio contactorer, Moe og Brodsgaard A/S Drift- og servicemanualen er udlånt af Nordhavnsgården Andersson, Morten et al. (2004, 19. marts). Etablering og drift af anlæg til opsamling, rensning og genanvendelse af gråvand til toiletskyl og maskinvask af tøj, Miljøstyrelsen -og-drift-afanlaeg-til-opsamling,-rensning-og-genanvendelse-af-graavand-til-toiletskyl-ogmaskinvask-af-toej/, 15/12-15 DANVA bemærkninger til høringsudgave af ny vandsektorlov (2015, 2. oktober). DANVA DANVA nyhedsbrev (2012). Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA 21/12/15 DEN BLÅ BY Del 2: Grundvand, Vandhandleplan for Københavns Kommune (2015), København Teknik- og Miljøforvaltning b6dfe1e51c53/784ab0fa-0e a2c3-e0b8669bd75f/attachments/ pdf, (s ) 21/12/2015 dk-tec.dk (u.å.) cyklonfilter 20/12-15 Domènech, Laia (2010). Socio-technical transitions in water scarcity contexts: Public acceptance of greywater reuse technologies in the Metropolitan Area of Barcelona, Resources, Conservation and Recycling 21/

57 Fakta om vandforbrug (2015, 14. september). Energistyrelsen Faldager, Inge et al. (2010). Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner, DanskVand, nr. 5, oktober, Årgang /12-15 Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra tage i wc-skyl og vaskemaskiner (2002). Erhvervs- og Boligstyrelsen Miljøstyrelsen 17/12-15 Frederiksen, Susie (2015). Genbrug af regnvand, BOLIUS 17/12-15 Grønt Regnskab 2013 (2013). fsb Kollegiet Solbakken 21/12-15 Henriksen, Hans Jørgen et al. (1997). Vandressourcer Ferskvand! Det 21. århundredes hovedproblem?, GEUS 17/12-15 HOFOR Priser for vand i 2015 i København 20/12-15 Høj, Kirstine, (2013). Sekundavandet er på trapperne, Erhvervsmagasinet Installatør 16/12-15 Jensen, Kirsten Marie (2012, 18. oktober). Kan et regnvandsanlæg betale sig i din kommune?, BOLIUS 20/12-15) Johansen, Ib ( august). Grundvandsindvinding, Den Store Danske, dnede_m%c3%b8nstre/menneskets_p%c3%a5virkning_af_naturtyperne_i_det_%c3 %A5bne_land/R%C3%A5stof-_og_grundvandsindvinding, 17/

58 Juhl, Marianne Marcher et al. (2014). Udredning om brug af sekundavand i Danmark, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, HOFOR, Rambøll. Kjensli, Bjørnar (2010). Vi bruger for meget grundvand, Videnskab.dk 17/12-15 Kløverpris, Nanja Hedal et al. (2011). Livscyklusvurdering af anlæg til forsyning af sekundavand i København, Miljøministeriet, Naturstyrelsen Kollegium får CO2-neutralt vaskeri, (2010). Klimadebat.dk 15/12-15 Li, Zhe et al. (2010). Rainwater harvesting and greywater treatment systems for domestic application in Ireland, Desalination Nielsen, Jens, (2015). Total dansk fiasko for regnvand i toilet og vaskemaskine, Ingeniøren 15/12-15 Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask (2011, 15. juni). CACE, By og Miljø, Hillerød Kommune opsamling_af_tagvand.pdf/, 21/12-15 Raben, Annette et al. (2014). Brug af regnvandsanlæg i Danmark, Erfaringsopsamling, Naturstyrelsen. Regional vandindvinding i hovedstadsområdet, (2011). Miljøvurdering af 7 regionale vandværker under KE, August, Miljøministeriet, Naturstyrelsen Roskilde Reschefski, Lisa et al. (2013). DANVA, Vand i tal, 21/12-15 Rørcentret, Teknologisk Institut (2012, september). BRUG AF REGNVAND Til wcskyl og vaskemaskiner i boliger, Rørcenter-anvisning 003, Udarbejdet for: Energistyrelsen & Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 4. udgave. Scan-plast (u.å.). regnvandstank 4m /

59 Sekundavandsanlæg, Nordhavnsgården 21/12-15 Undersøgelse af tab i vandforsyningernes ledningsnet - Miljøprojekt nr. 985 (2005). Miljøstyrelsen, ationer/2005/ /html/kap03.htm,21/12-15 Vandforsyningsplan (2012). København Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Miljø Vandhandleplan 2015 (2015). Del 2, høringsudkast, Københavns Kommune, Teknikog miljøforvaltningen 22/12-15 Villumsen, Bente et al. (2013). Danmarks Naturfredningsforening, Sådan ligger landet - tal om grundvand og drikkevand _ligger_landet_grundvand_drikkevand/, 22/12-15 VVs.dk (u.å.). Galvaniseret Svejste Gevindrør 6 meter. 20/

60 Bilag Bilag 1: Graf over årlig mængde nedbør i Danmark Bilag 2: Nordhavnsgårdens gråvandsanlæg Bilag 3: Nyrup Plast, grå- og regnvandsanlæg, oversigt Bilag 4: Københavns Kommune, interview Bilag 5: HOFOR, mailinterview Bilag 6: Nyrup Plast, regnvandsanlæg oversigt Bilag 7: Nyrup Plast, tilbud på anlæg Bilag 8: Nedbørskort over Danmark Bilag 9: Vores andet udkast til en designidé Bilag 10: Kollegiet Solbakken Bilag 11: Mailkorrspondance med Nyrup Plast 60

61 Bilag 1: Graf over årlig mængde nedbør i Danmark Danmarks årsnedbør [mm]. Værdierne er beregnede landsgennemsnit på basis af et antal udvalgte stationer. Den blå kurve er middelværdier over ni år. Fra: DMI Teknisk Rapport ( 61

62 Bilag 2: Nordhavnsga rdens gra vandsanlæg 62

63 Bilag 3: Nyrup Plast, grå- og regnvandsanlæg, oversigt Bilag 4: Københavns Kommune, interview 63

64 Bilag 4: Københavns Kommune, interview Hvor findes der eksisterende regnvandsanlæg i private husstande, herunder evt. pilotprojekter? Fx. Klimakvarter Østerbro, Nordvest (Provstevej, lokalplan 261) Jan: Hedeby, Nordhavnsgården og Solbakken Kollegium. Solbakken bruger regnvand til toilet, og Nordhavnsgården har derudover også haft et anlæg til rensning af gråt spildevand. Generelle regler/lovrammer for etablering af regnvandsanlæg? Planloven, især 15, pkt. 25: Krav om opsamling af regnvand i nybyggeri Lokalplaner i Københavns Kommune fokuserer på genbrug af regnvand - i forskellig forstand Teknologisk Institut: Rørcenteranvisning 3 om regnvandsanlæg Vandforsyningsloven, herunder husholdning Hvordan regner man den økonomiske effekt af et regnvandsanlæg ud? (Et studs over omkostninger og tilbagebetalingstid) Jan: Regnvandsanlæg er idealistiske, fordi de er så dyre. Urentabelt på grund af en typisk tilbagebetalingsramme på 2-3 år. Det er desuden dyrt at retrofitte eksisterende byggerier, medmindre de alligevel skal gennemgå en totalrenovering, så regnvandsanlæg er til hver en tid billigst i nybyggeri. Morten Ejsing: Københavns Kommune køber og bruger 30 mio. m3 drikkevand om året. Det vil være en forholdsvis lille besparelse på 10%, hvis man etablerer regnvandsanlæg i alle nybyggerier. Regnvand er gratis, så man skal ikke betale mere i afledningsafgift. HOFOR regner med, at den mængde vand, man får tilført i husstanden, er den samme mængde, der ledes ud igen. Derfor betaler man afledningsafgift på baggrund af, hvor meget drikkevand man bruger. (OBS: dette er vist anderledes for etageejendomme) I henhold til Københavns Kommunes Klimastrategi, hvilke målsætninger har Kommunen for udbredelsen af LAR-løsninger, der omfatter udnyttelse af regnvand til toiletskyl og tøjvask og ikke bare afledning? Københavns Kommune beskæftiger sig med en ny problemstilling angående regnvand til tøjvask: Enzymer med resterende smittekim kan være patogene og dermed gøre folk syge, så derfor prioriteres regnvand til toiletskyl højst. Man arbejder dog på at lave en ny lovgivning, som skal gøre det nemmere at bruge sekundavand i husholdningen og på enkelte offentlige institutioner, såsom skoler. Hvordan ser processen for etablering af regnvandsanlæg typisk ud? Regnvandsanlæg i etageejendom (nybyggeri) step 1-5: 1. Man ser på den gældende lokalplan, om der er krav om opsamling af regnvand 2. En privat eller kommunal bygherre igangsætter byggeprojektet a. Først skal der foreligge en byggetilladelse 64

65 b. Herefter skal der foregå en byggesagsbehandling i henhold til lokalplanen, bygningsreglementet, rørcenteranvisning 3 samt lovrammer for vandkvalitet 3. Bygning og efterfølgende drift af anlæg 4. Anlægget medfører en besparelse af drikkevand 65

66 Bilag 5: HOFOR, mailinterview Mailinterview med planlægger hos HOFOR, Martin Vester Via Gmail den 16. november 2015 Hvad er vandafledningsafgiften for drikkevand i København? 14,79 kr. + moms (2016 priser) kan findes på vores hjemmeside hofor.dk. Hvilke konsekvenser har det på sigt, at grundvandsspejlet i København bliver sænket? Hvis man forudsætter at grundvandsspejlet sænkes vil det primært være sætningsskader på bygninger og veje. Men grundvandsspejlet sænkes næppe, da indvinding af drikkevand ophørte for mange år siden og i forbindelse med klimaforandringer er der stor fokus på/behov for at nedsive til grundvandet. Hvilke konsekvenser har det på sigt, hvis LUR-løsninger bliver mere udbredt end LAR-løsninger og evt. udvidelse af kloaksystemet, i spørgsmålet om klimasikring? Hvis LUR ikke indebærer nedsivning (udnyttes f.eks. ved vanding) kan der være en lille risiko for at grundvandet sænkes og fortrinsvis i de sekundære grundvandsmagasiner, vil min umiddelbare vurdering være. Mindre indvinding af drikkevand ud i vores indvindingsoplande med dertilhørende konsekvenser. Hvor meget af Københavns Kommunes vandforsyning kommer fra hhv. grundvand, overfladevand fra søer, havvand? 100% er grundvandsbaseret fra indvinder uden for Kbh. Vi har pt. et pilotprojekt kørende omkring indvinding af havvand/saltholdigt grundvand til toiletskyl. Info og forundersøgelse er vedhæftet. Hvorfor bliver der ikke boret grundvand i København? Er det et logistisk problem? Grundvandskvaliteten kræver avanceret rensning for at opnå drikkevandskvalitet, hvilket KK ikke er interesseret i på nuværende tidspunkt. KK har i øvrigt opsat et mål om at 4% af det importerede drikkevand skal erstattes med sekundavand i

67 Bilag 6: Nyrup Plast, regnvandsanlæg oversigt 67

68 Bilag 7: Nyrup Plast, tilbud på anlæg 68

69 Bilag 8: Nedbørskort side 7 69

70 Bilag 9: designidé 2 70

71 Bilag: 10 kontakt med solbakken Kollegiet Solbakken, Rektorparken 18 Driftsleder Leif Helstrup Der har været kampagner for at nedsætte danskernes personlige energiforbrug, og der er fokus på energi i offentlige bygninger. Men forbruget i private beboelsesejendomme har hidtil været et noget overset område. Men måske kan det københavnske kollegium Solbakken vise vejen med et nyindrettet, CO2-neutralt vaskeri for beboerne. Vaskemaskinerne er drevet på lavenergi, og tørretumblerne kører efter varmepumpeprincippet. Derudover stammer vaskevandet fra opsamlet regnvand fra kollegiets tag, mens skyllevandet hentes fra egen boring. Vandet er uegnet som drikkevand og derfor billigere. Det primære mål var at få et bæredygtigt vaskeri, men beboerne har også mærket det på pengepungen, forklarer inspektør Leif Helstrup. På det CO2-neutrale vaskeri vasker beboerne som udgangspunkt deres tøj i grader varmt regnvand. Regnvand bliver karakteriseret som blødt vand, og det betyder, at sæben opløses hurtigere og bedre i vandet. Gevinsten ved at bruge regnvand er, at sæbemængden halveres. For at forhindre overforbrug af sæbe har maskinerne fra Electrolux samtidig automatisk sæbedosering, hvilket betyder, at mængden af sæbe tilpasses efter, hvor meget tøj der er fyldt i maskinen, siger inspektøren ifølge Teknikogviden.dk. I kollegiets vaskeri er også opstillet tre nye tørretumblere fra Electrolux. Det særlige ved dem er, at de tumbler beboernes tøj tørt ved hjælp af genbrugsvarme. Samtidig bruger tørretumblerne kun en tredjedel strøm i forhold til en almindelig tørretumbler. Normalt bliver den varme, fugtige luft blæst ud i det fri, når tørretumbleren kører. De nye tumblere kører efter varmepumpeprincippet, hvilket betyder, at fugten fra den varme luft, der kommer ud fra tørretromlen, fjernes og sendes tilbage til varmepumpen, så restvarmen ikke går til spilde, forklarer Leif Helstrup. 71

72 Kilde: Teknikogviden.dk. Besøg på Kollegiet Solbakken d. 26/11 kl v. Driftsleder Leif Helstrup Tlf Telefontid man-fre 8-9, ons maskinfulde i døgnet. tagets hældning 10 grader Baggrundshistorie: Kollegiet Solbakken er en grøn ejendom, der fungerer som familiekollegium. Bebyggelsen er 36 meter højt og 100 meter langt, med 7 opgange og 12 etager, hvoraf 10 etager er beboelse, 2 funktionsetager og en kælder. Med grøn ejendom menes der, at de undgår at hælde vand bort, som ikke er blevet brugt - Leif Helstrup. Solbakken har et regnvandsanlæg og et sekundavandsanlæg. Regnvandet bliver brugt til kollegiets vaskemaskiner i fælles vaskerum og sekundavandet bruges til toiletskyl. 1 m3 vand koster i kommunen 42 kr. 72