BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG. Medlemsforslag om nordisk mærke for globalt ansvar. Medborger- og Forbrugerudvalgets betænkning over.

Transkript

1 BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG s betænkning over Medlemsforslag om nordisk mærke for globalt ansvar 1. s forslag foreslår, at ikke foretager sig yderligere i anledning af Medlemsforslag om nordisk mærke for globalt ansvar 2. Baggrund Ovennævnte forslag blev fremlagt af Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe på s møde samt Næringsudvalgets møde i Helsingfors den 30. januar Begge udvalg besluttede, at der var behov for at indhente svar fra høringsinstanser inden forslaget blev yderligere behandlet. Forslaget var til diskussion igen på mødet den 25. april, hvor udvalget besluttede også at indhente Globaliseringsgruppens synspunkter. Den beslutning gentog udvalget så på sommermødet, eftersom Globaliseringsgruppen ikke havde svaret. Nu har Globaliseringsgruppen meddelt, at de ikke har nogen kommentarer. 3. Høring Medlemsforslaget blev sendt til høring i følgende instanser (de som har svaret er markert med fed) Danmark: Sekretariatet for Ministeren for Nordisk Samarbejde (Beskæftigelsesministeriet), Økonomi- og Erhvervsministeren, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender), Dansk Arbejdsgiverforening, LO, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningerne Norden Færøerne: Grønland: Finland: Handels- och industiministeriet, Finlands näringsliv, Finlands fackförbunds centralorganisation FFC rf, Tjänstemannacentralorganisationen FTFC rf Åland: Ålands Natur og Miljø rf, Ålands landskabsregering (socialoch miljöavdelningen och näringsavdelningen)

2 Island: Arbejdsgivernes organisation Samtök atvinnulífsins; LO Alþýðu samband Íslands, Forbrugernes talsmand Talsmaður neytenda Norge: LO- Landsorganisasjonen i Norge, NHO-Næringslivets hovedorganisasjon, Utenriksdepartementet for innhenting av uttalelse fra berørte (forbruker)myndigheter (Barne- og Likestillingsdepartementet), Unio (Hovedorganisationen for universitets- og høyskoleutdannede) (tog kontakt med NR og anmodede om at kommentere forslaget). Sverige: Tjänstemännens Centralorganisation (TCO), Konsumentverket (Jordbruksdepartmentet), Svenskt Näringsliv, Landsorganisationen (LO) Høringssvar: Danmark Beskæftigelsesministeriet er af den opfattelse, at ansvaret for ordentlige og anstændige produktionsforhold først og fremmest ligger hos virksomhederne, og at forbrugerne kan påvirke udbuddet gennem indkøbsvalg. Ministeriet gør opmærksom på, at der arbejdes på udvikling af Corporate Social Responsibility-Kompas i samarbejde med Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder, som er et støtteværktøj for danske virksomheder i forhold til at lave erklæringer til deres leverandører om hvilke krav der skal opfyldes samt kontrollere om kravene er overholdt. Ministeriet konkluderer, at oprettelse og administration af et nyt nordisk mærke for globalt ansvar, som foreslået i medlemsforslaget vil være meget omfattende i forhold til at sikre en effektiv og korrekt anvendelse af mærket. Ministeriet kan derfor ikke støtte forslaget. Økonomi- og Erhvervsministeren har afvist forslaget under henvisning til følgende: 1) at en sådan oplysningsordning bør være markedsdrevet og udviklet af brancherne selv frem for gennem lovgivning 2) at regeringen allerede har taget en række initiativer til at styrke virksomhedernes sociale ansvar og incitament til at overholde nationale, europæiske og internationale regelsæt om arbejdstagerrettigheder, miljøhensyn m.v. i forbindelse med deres produktion Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender mener ligesom de to ovennævnte ministerier, at mærkningsordninger om etiske spørgsmål bør være markedsdrevne og udvikles af brancherne selv. Det offentlige bør ikke etablere og drive et tungt bureaukratisk system samt kontrollere en etisk mærkningsordning. Ministeriet kan på denne baggrund ikke støtte forslaget. LO (Landsorganisationen i Danmark) er lige som forslagsstillerne af den mening, at forbrugerne bør have mulighed for at vælge produkter, der er produceret forsvarligt. Der udtrykkes dog en vis skepsis over for mange forskellige mærkningsordninger; det ville være for uoverskueligt for forbrugerne og administrativt besværligt og dyrt for virksomhederne. LO s holdning er, at man primært bør videreudvikle de eksisterende mærkningsordninger (EU Blomsten, Svanen) til også at omfatte arbejdstagerog menneskerettigheder. LO har foreslået den danske regering at få undersøgt, hvordan dette kunne lade sig gøre. LO konstaterer til sidst, at et nordisk mærke ville være bedre end nationale mærker men at det er væsentligt at nye initiativer flugter udviklingen i EU og andre internationale initiativer (f.eks. ISO 26000). Forbrugerrådet er positivt over for initiativet, men er ikke overbevist om at den foreslåede mærkningsordning er det bedste instrument og om den kan sameksistere med de mange andre initiativer som spirer på markedet. Forbrugerrådet betoner dog, at arbejdet i høj grad bør handle om Side 2 af 2

3 at motivere virksomhederne til at engagere sig i deres produktions sociale bæredygtighed. Forbrugerrådet understreger sagens kompleksitet og mener for eksempel, at den ikke kan sammenlignes med miljøområdet og sammenligning med Svanen derfor ikke er retvisende. Forbrugerrådet vil dog hilse det velkomment, hvis Nordisk Ministerråd vil igangsætte et udredningsarbejde på området og udarbejde et forslag til en frivillig mærkningsordning for global ansvarlighed herunder udvikle kriterier for certificering og tildeling af mærket. Finland Handels- og Industriministeriets marknadsafdeling erkender konsumenternes voksende interesse for virksomhedernes etiske principper og mener at spørgsmål af denne karakter bør få opmærksomhed i nordisk samarbejde. Marknadsafdelingen ser dog ingen realistiske muligheder for at indføre et helt nyt nordisk mærkningssystem for globalt ansvar. Afdelingen er af den mening, at da der allerede eksisterer forskellige frivillige mærkningsordninger i de forskellige nordiske lande som forholder sig til etiske forhold i produktionen, er det ikke sandsynligt at der er mulighed i den nuværende situation, for oprettelse af et nyt nordisk mærkningssystem for globalt ansvar. Marknadsafdelingen fæster til gengæld opmærksomhed på, at der forberedes et arbejde for evaluering af systemet for nordisk miljømærkning. Der foreslås derfor, at der i forbindelse med denne evaluering udredes behovet for og mulighederne til at udvide det nordiske miljømærkningssystem til at også omfatte den sociale bæredygtige udvikling. Tjänestemannacentralorganisationen STTK anser at forslaget er godt og værd at støtte med henblik på udredning af sagen. Organisationen er dog opmærksom på sagens kompleksitet, krævende arbejde samt problemer med at bevise at kriterierne overholdes. Finlands fackförbunds centralorganisation FFC rf, gør opmærksom på, at den voksende mængde af forskellige mærkninger for virksomhederne kan være forbundet med bureaukratiske vanskeligheder og fra forbrugersynspunktet kan det store antal forskellige mærkninger være forvirrende og dermed virke i modstrid med mærkningens hensigt som er at gøre det ansvarlige valg lettere. FFC mener derfor at det er vigtigt at klarlægge, hvorledes produktionens ansvarlighed kan fremmes ved at støtte og udvikle de allerede eksisterende normer, kontrolsystemer og mærkninger. Der gøres også opmærksom på, at de nordiske lande kan gå forrest i forhold til en etik for offentlige opkøb og dermed være et godt eksempel for de enkelte forbrugere og virksomheder, og for den offentlige sektor i andre lande. Åland Ålands landskapsregering (social- och miljöavdelningen och näringsavdelningen) er generelt positivt overfor forslaget og mener at formålet med forslaget er vigtigt, men tvivler på at endnu en mærkningsordning ville få den synlighed sagen fortjener. Landskabsregeringen konstaterer, at fra skovsektorens side, opfyldes mærkningen både på national og international side (PEFC og FSC). Ålands Natur og Miljø rf., anser at der ikke er behov for en speciel nordisk mærkeordning. Der henvises til en allerede eksisterende ordning, det internationale Fair Trade-mærket som bygger på de samme kriterier som foreslås i medlemsforslaget og er godt etableret i hele Norden. I Finland hedder det Rejäl Handel/Reilu Kauppa, i Sverige Rättsvismärkt, i Danmark og Norge Max Havelaar som er det oprindelige navn. Høringsinstansen mener, at endnu en mærkeordning kun ville forvirre de konsumenter som allerede har vænnet sig til de ovennævnte mærker. Det foreslås i stedet, Side 3 af 3

4 at støtter de medborgerorganisationer som arbejder for at sprede information om Fair Trade-mærket. Norge Barne- og Likestillingsdepartementet ser positivt på intentionen bag forslaget men mener, at fordele og ulemper må vurderes før en eventuel realisering af forslaget. Ministeriet mener, at hvis ønsker at gå videre med forslaget, er det nødvendigt at foretage en udredning som derefter sendes på høring til de forskellige berørte partere inden der tages en endelig beslutning i sagen. Næringslivets hovedorganisation kan ikke anbefale etablering af et nordisk mærke på området. Dette er på grund af følgende: 1) Det pågår vigtige internationale processer hvor spørgsmålet udredes og udvikles. Det er vigtigt at afvente resultater herfra. 2) Der mangler yderligere erfaring af systemer som bruges for opfølgning af ansvar for underleverandører før troværdig mærkeordning skal etableres. 3) Der findes miljømærkning både i EU og Norden, det er ikke ønskeligt at der findes dobbelt mærkning også på det sociale område. 4) Forslaget gælder kun arbejdslivsstandarder, der mangler fokus på andre menneskerettigheder. 5) Der findes allerede etablerede frivillige sociale mærkeordninger (f.eks. Max Havelaar). Det er derfor næppe nogen merværdi i at indføre en til. Unio (Hovedorganisationen for universitets- og høyskoleutdannede) støtter forslaget og mener, at en mærkningsordning kan føre til øget bevidsthed blandt forbrugerne ved at de selv kan tage ansvar og vælge varer fra producenter, som respekterer de grundlæggende internationale konventioner. Organisationen tager dog ikke stilling til detaljerne i forslaget og regner med at hvis vedtager forslaget så vil det medføre videre udredninger og nye høringsrunder, hvor organisationen vil få et bedre grundlag til at udtale sig om detaljerne. Sverige Konsumentverket (KO), gør opmærksom på det omfattende internationale arbejde, under ledning af Sverige og Brasilien, med at tage frem en guidance standard for socialt ansvar i organisationer, ISO lande deltager i projektet samt flere internationale institutioner og organisationer (herunder FN). De kriterier som nævnes i VSG-gruppens forslag, omfattes af dette arbejde. Arbejdet som udføres af en international arbejdsgruppe, 355 eksperter og 77 observatører, er afsluttes Konsumentverket anser at der er klare fordeler med at spørgsmålet behandles internationalt i stedet for regionalt eller nationalt. KO gør endvidere opmærksom på Fair Trade-mærket rättvisemärk som betragtes som ambitiøst og troværdigt, men som p.t. har begrænset anvendelse, idet det bruges mest for landbrugsprodukter. Tjänstemännens Centralorganisation og Landsorganisationen (LO) stiller sig positiv overfor forslagets målsætning men mener, at det er vigtigt at gennemføre en omfattende udredning om muligheden til opfølgning af alle led af produktionen af en vare samt de udgifter dette kan indebære, inden der vedtages en beslutning om en nordisk mærkning. De betoner vigtigheden af at involvere arbejdsmarkedets parter samt forbrugernes interesser i denne udredning samt også i evt. gennemføring af forslaget. Organisationerne rekommanderer endvidere at opfordre de nordiske regeringer til at, i relevant internationale fora, arbejde for at ILO Declaration om fundamental principles and rights at work og OECD s guidelines for multinational enterprices skal efterleves. I LO s høringssvar nævnes der den flora af initiativer som virksomhederne har udviklet, hvad angår socialt ansvar. For LO er disse initiativer af man- Side 4 af 4

5 ge grunde problematiske og ikke omfattende og tunge nok til at have legitimitet og forbrugernes fulde tillid. Svensk Näringsliv afstår fra at kommentere selve forslaget. De er dog overraskede over, at der foreslås en nordisk mærkeordning, når der findes et antal forskellige globale retningslinier og mens der nu foregår en proces indenfor rammen for ISO om en global standard. 4. Sammenfatning Høringsinstanserne er enige om vigtigheden af ordentlige og anstændige produktionsforhold, hvor internationale konventioner respekteres i alle led af produktionen. Der er også enighed om vigtigheden af at forbrugerne kan vælge varer med henblik på dette. De betoner dog alle sammen at sagen er særlig kompleks i sin helhed, og specielt hvad angår kontrol af alle led af produktionen. De mest tvivlende stemmer blandt høringsinstanserne er af den mening at mærkningsordninger om etiske spørgsmål bør være markedsdrevne og udvikles af brancherne selve. Disse gør opmærksom på, at der allerede findes nationale initiativer og redskaber som er rettet mod samme mål, samt internationale processer om en global standard. Flere høringsinstanser gør opmærksom på Fair Trade-mærkeordningen for globalt ansvar, som har forskellige navne i de nordiske lande samt ISO for globale standarder som udarbejdes af en international arbejdsgruppe og forventes afsluttet år Der advares mod, at for mange mærkninger kun forvirrer forbrugerne og dermed modvirker hensigten med mærkningen at gøre valget lettere. Der er også høringssvar, der mener man bør videreudvikle de eksisterende mærkningsordninger især blomsten i EU og det nordiske svanemærke til også at omfatte arbejdstager- og menneskerettigheder. Alle de høringsinstanser, som forholder sig positivt til ideen om nordisk mærkeordning understreger, at der er behov for yderligere udredninger før en beslutning tages om at gennemføre en nordisk frivillig mærkningsordning for global ansvarlighed. 5. Synspunkter har drøftet forslaget på flere af sine møder, og synspunkterne på sagen er meget delte. Det viste sig også i Næringsudvalgets behandling af samme punkt. Næringsudvalget delte sig i tre synspunkter: 1) positiv: Det handlar om att stärka konsumentmakten och hjälpa konsumenten i möjligheterna att göra ett val; 2) negativ: Det finns rikligt med märken på marknaden och ett nytt blir förvirrande; bättre med information om befintliga märken och företagens sociala ansvar (CSR); 3) genomföra en utredning och genomgång av de märken som finns på marknaden för att få en översikt av situationen och eventuellt sanera bland de märken som finns. På den baggrund besluttede Næringsudvalget, at overlade beslutningen til Medborger- og. besluttede på sommermødet den 26. juni 2007 at udskyde beslutningen om medlemsforslaget indtil globaliseringsgrupen havde afgivet sit høringssvar. Det har globaliseringsgruppen nu gjort. Svaret lyder: Nordiska rådets globaliseringsgrupp noterar, att Medborgar- och konsumentutskottet genomfört en process där förslaget har behandlats av ut- Side 5 af 5

6 skott i Nordiska rådet samt sänts ut på en remissrunda och har därför inga synpunkter eller kommentarer till förslaget. De overvejende og gennemgående synspunkter er negative i forhold til at gå videre med forslaget. noterer de vanskeligheder, der er ved at sikre overholdelse af kriterierne og dermed garantere troværdigheden af et mærke for globalt ansvar. mener samtidigt, at endnu et mærke vil skabe forvirring på markedet. Såfremt man vil markere de socialetiske faktorer, såsom arbejdstagerrettigheder og overholdelse af menneskerettigheder, kan det være mere hensigtsmæssigt at udbygge de eksisterende mærker på markedet. Udvalget påpeger også, at der pågår et omfattende arbejde i internationale organisationer og institutioner, blandt andet i EU og FN, som også omfatter sociale faktorer. 6. Konklusion På baggrund af ovenstående foreslår, at ikke foretager sig yderligere i anledning af Medlemsforslag om nordisk mærke for globalt ansvar. Gøteborg, den 25. september 2007 Bendiks H. Arnesen (A) Søren Espersen (DF) Maarit Feldt-Ranta (sd) Per Kaalund (S), næstformand Bjarne Kallis (kd) Kjartan Ólafsson (Sj.) Anne Margrethe Larsen (V) Allan Niebuhr (KF) Ville Ninistö (gröna), ordförande Reidar Sandal (A) Maria Stenberg (s) Hans Wallmark (m) Reservation Den vänstersocialistiske gröne gruppen har föreslagit ett nordiskt märke för globalt ansvar. Medlemsförslaget har varit på remiss hos ett antal organisationer. De instanser som är positiva till förslaget understryker behovet av ytterligare undersökning innan ett frivilligt nordisk märke för globalt ansvar kan förverkligas. Näringsutskottet har lämnat tre alternativa synpunkter i frågan, varav en också syftar till att genomföre en utredning och en genomgång av de märken som finns för att få en översikt av situationen och eventuellt sanera bland de märken som finns. Vänstersocialistiska gröna gruppen föreslår därför att Nordiska rådet rekommenderar ministerrådet att genomföra en utredning med anledning av medlemsförslaget Gøteborg den 25. september 2007 Elina Linna (v) Side 6 af 6

7 Medlemsforslag om nordisk mærke for globalt ansvar (Stillet af Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe i ) VSG foreslår at der i Norden indføres en frivillig mærkning af varer, der i hele produktions-kæden er produceret på en socialt bæredygtig måde. Det er varer, der lever op til tidens krav om globalt ansvar, ved at de produceres i overensstemmelse med grundlæggende arbejdstagerrettigheder, herunder ILO s konventioner og FN s menneskerettighedserklæring. Altså produkter, der i alle produktionsled bygger på sunde og ordentlige arbejdsvilkår og en ordentlig aflønning. Det nordiske miljømærke, Svanen, har haft stor betydning ved at give forbrugerne mulighed for at vælge de varer, der er produceret bedst ud fra hensyn til naturmiljøet. Stigende international handel, outsourcing af virksomheder og stadig mere globaliserede produktionskæder giver behov for en positiv mærkning af de varer, der lever op til de højeste krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Globaliseringen rummer uhyggeligt mange eksempler på, at varer vi kan købe i de nordiske lande er produceret på en uansvarlig måde, i et eller flere af produktionsledene. Kinesiske batterier, der var godkendt til miljømærket Svanen, blev produceret på en fabrik hvor arbejderne blev forgiftet. Børnearbejde, brud på menneskerettigheder og forfølgelse af fagforeningsaktive er andre eksempler. Tiden er inde til at give forbrugerne mulighed for at vælge varer, der er produceret socialt ansvarligt og til at styrke salget af socialt bæredygtige produkter. Kriterierne for at producenter kan bruge mærket skal som minimum være at varerne i alle produktionsled er produceret i respekt for de centrale arbejdstagerrettigheder, som de er defineret i disse konventioner: 1) Ansættelse sker frivilligt (ILO konvention 29 og 105) 2) Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO konvention 100 og 111) 3) Ingen børnearbejde (ILO konvention 138 og 182) 4) Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO konvention 87, 98 og 135) 5) Udbetaling af en løn til at leve af ( Living Wage, ILO konvention 26 og 131 samt FN s menneskerets erklæring) 6) Ingen overdrevne arbejdstider (ILO konvention 1) 7) Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO konvention 155) Miljømærket Svanen er et godt forbillede m.h.t. at organisere mærket for global ansvarlighed. Forslaget om et mærke for global ansvarlighed kan derfor realiseres ved, at der oprettes et nordisk mærkningsnævn, der opstiller mærkningskriterierne. De kan på samme måde som svanen administreres af myndighederne i hvert af de nordiske land, der skal - udforme regler for mærkning og markedsføring - administrere ansøgning, godkendelse og kontrol - oprette og drive en database om de godkendte varer og produktionsprocesser Mærkningsorganisationen skal rådføre sig med forbruger-, menneskeretsog erhvervs-organisationer samt fagforeninger. Side 7 af 7

8 Oprettelse af mærket for global ansvarlighed vil være et velegnet element i strategien for at udvikle Norden som global vinderregion. Mærkets indførelse i de nordiske velfærdssamfund vil være et markant skridt for en globalisering uden tabere. Et mærke baseret på de nævnte konventioner er egnet til at anvende også udenfor Norden. Men der er et klart behov for at Norden går i spidsen og indfører det nu. Mod baggrund af ovenstående foreslår Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe, at rekommanderer Nordisk Ministerråd, at udarbejde et forslag til frivillig mærkningsordning for global ansvarlighed at Nordisk Ministerråd i samarbejde med inkluderer mærkningsinitiativet i det fællesnordiske arbejde for Norden som global vinderregion Nuuk, Reykjavik, Tórshavn, Oslo, København, Stockholm, Helsinki, den 5. januar 2007 Line Barfod (EL) May Hansen (SV) Høgni Hoydal (Tjf.) Elina Linna (v) Lars Ohly (v) Outi Ojala (vänst) Johan Lund Olsen (IA) Rolf Reikvam (SV) Steingrímur J. Sigfússon (VG) Kristen Touborg (SF) Side 8 af 8