Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Transkript

1 Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i - Status 2004 [ Stig Mellergaard ] Chefkonsulent, Kontor for Husdyrsygdomme, Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen har besluttet fremover at udarbejde en løbende information til dyrlæger om sygdomssituationen i den europæiske husdyr produktion. Baggrunden for dette tiltag er, at den øgede globalisering øger risikoen for, at sygdomme utilsigtet kan bringes fra land til land via dyretransporter eller personers rejseaktivitet. Øget information om udbredelsen af de alvorligt smitsomme sygdomme kan endvidere bidrage til at styrke det veterinære beredskab, ved at vore kolleger ude i landet kan benytte denne viden aktivt ved rådgivning af deres klienter f.eks. i forbindelse med disses rejseaktiviteter. Der indledes med en status over situationen vedrørende udbrud af alvorligt smitsomme i sygdomme gennem 2004, og herefter vil der hvert kvartal blive givet en opdatering. Denne artikel er baseret på information indsamlet via månedlige møder afholdt i EU s Stående Komite for Dyresundhed og Dyrevelfærd, indberetninger til den Internationale Epizootiorganisation (OIE) samt indberetninger til EU s Animal Disease Notification System (ADNS). Alle EU-lande samt yderligere syv associerede lande skal indberette udbrud af alvorligt smitsomme indenfor 24 timer fra første udbrud til ADNS. Afrikansk svinepest (ASF) Afrikansk svinepest forekommer af og til på den Iberiske halvø. I forbindelse med udbrud i Spanien og Portugal i 1978 blev sygdommen spredt til Malta og Sardinien, sandsynligvis med et skib, og siden er sygdommen forekommet endemisk på Sardinien. Portugal har af og til registreret enkelte udbrud af ASF, de seneste i 1993 og Italien (Sardinien) Afrikansk svinepest forekommer endemisk på Sardinien, som det eneste område i. I 2004 er der påvist 248 udbrud af ASF på Sardinien. I forbindelse med bekæmpelsesarbejdet er i alt 390 besætninger med i alt dyr er blevet slået ned. Det er især Nouro-provinsen på den centrale del af øen, der er hårdest angrebet. Udbruddene toppede i perioden juniaugust med i alt 153 udbrud. Der er etableret en bufferzone omkring alle beskyttelses- og overvågningszoner (hhv. 3 og 10 km zoner). I bufferzonerne er der forbud mod transport af svin (undtagen til slagtning), og der er foretaget registrering af beliggenheden af alle svinebesætninger samt optælling af alle dyr i besætningerne indenfor zonen. I bufferzonerne er der endvidere forbud mod uautoriseret slagtning og forbud mod fritgående svin. Der er totalt forbud mod at fjerne fersk svinekød fra øen. Årsagen til, at ASF trods mange bekæmpelsestiltag stadig forekommer endemisk på Sardinien, er, at man holder illegale svinebesætninger i skovene. Det formodes, at der findes omtrent fire tamsvin for hvert vildsvin i skovene i den centrale del af øen. Tamsvinebestanden i skovene forventes at ligge på dyr. Dette forhold er med til at vedligeholde sygdommen på øen. De illegale svinebesætninger bliver transporteret ukontrolleret rundt i området. Myndighederne kan ikke umiddelbart gøre noget ved disse forhold, da det baserer sig på århundreder gammel tradition, og ejerne af disse tamsvin i skovene ønsker ikke at samarbejde med myndighederne. EU-kommissionen vil forsøge at stramme op på disse lokale forhold via den italienske regering. Den latente kilde til ASF er den fritgående svinebestand af vild- og tamsvin, og der er i 2005 fundet to vildsvin i Nouro-området, der er døde af ASF. Bluetongue (BT) Siden 1998 har en række sydeuropæiske lande været ramt af epidemier forårsaget af bluetongue-virus af serotyperne 1, 2, 4, 9 og 16. Sygdommen har primært ramt fåre- og gedeflokke. Sygdommen er vektorbåret og er observeret i områder i Grækenland, Italien, Frankrig, Cypern, Spanien og Portugal, hvor vektoren Culicoides imicola er udbredt. Sygdommen spredes som ofte ved at vektoren bliver transporteret med vinden over større strækninger. I risikoområderne gennemføres intensive overvågningsprogrammer og vaccinationsprogrammer. Cypern Cypern iværksatte et overvågningsprogram for BT i efteråret Overvågningsprogrammet resulterede i fund af to udbrud i marts-april Infektionen skyldtes serotype 16. Italien I 2004 blev der registreret 184 udbrud af BT i Italien. Der findes tre områder i Italien med udbrud af BT. Sardinien med udbrud af BT serotype 2 og 4, den centrale del af Italien med serotype 2 og den sydlige sektor af landet herunder Sicilien med en blanding af serotyperne 2, 4, 9 og 16. Der er nu indledt endnu et vaccinationsprogram i Italien med forskellige vacciner afhængig af den eller de prævalente typer. Der gennemføres ligeledes løbende entomologiske undersøgelser af udbredelsen af vektoren Culicoides > Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 10 Årgang 88 9

2 spp. Serologiske undersøgelser i områder, hvor der har været BT udbrud, har vist, at der kan påvises seropositive dyr i en radius af 20 km omkrig udbruddene. Spanien Spanien har haft 328 udbrud af BT i de sidste tre måneder af 2004 i den sydvestlige del af landet (Fig 1); 50 i Extremadura, 274 i Andalusien og 4 i Ceuta, den spanske bystat på det afrikanske fastland nord for Marokko. Af disse udbrud har de 123 udbrud været indenfor den seneste måned. BT-situationen i Spanien synes nu at være stabiliseret. Dette skyldes, at temperaturforholdene i de fleste af de berørte områder er kommet ned på et niveau, hvor vektoren Culicoides imicola ikke er aktiv. De spanske veterinærmyndigheder indleder et intensivt vaccinationsprogram i de berørte områder mod BT-virus type 4. Man har nu ophævet alle restriktionerne i Extremadura, da man har undersøgt alle besætninger indenfor 20 km radius fra udbruddene og har vaccineret alle får, i alt Entomologiske undersøgelser har vist, at vektoren ikke er aktiv mere. Endvidere vil restriktionerne i Ceuta-området blive hævet i løbet af januar, da man her har aflivet alle dyr i besætninger, der har været ramt af sygdommen. Der vil i 2005 blive gennemført et serologisk overvågningsprogram i hele det afficerede område samt langs Middelhavskysten og Balearerne (Mallorca, Menorca og Ibiza) med henblik på påvisning af eventuel infektion. Der vil endvidere blive iværksat undersøgelse af udbredelse af vektoren - dens dynamik under forskellige klimatiske forhold samt om andre arter Culicoides-arter end Culicoides imicola er i stand til at overføre BT-virus. Figur 1. Udbredelsen af bluetongue i Spanien og Portugal i efteråret Portugal Portugal har haft i alt 11 udbrud af BT i november-december 2004 i området på grænsen op til Spanien (Fig. 1). I december opstod det niende udbrud udenfor den etablerede restriktionszone, hvorfor denne blev udvidet nordpå, så den i nordlig udstrækning svarer til den spanske zone. Situationen synes nu stabil. De seneste undersøgelser af virus har vist, at det også er type 4. De ramte besætninger er mindre fåre- og gedebesætninger på dyr. Der er gennemført serologisk undersøgelse af modtagelige arter indenfor en 20 km kontrolzone. Der er undersøgt 229 besætninger, hvoraf der fandtes seropositive dyr i de 114 og i alt af de undersøgte dyr var seropositive. Vektoren er ikke påvist siden slutningen af december De portugisiske veterinærmyndigheder vil iværksætte et vaccinationsprogram, når et sådant er blevet udarbejdet. Sygdomsudbruddene i Spanien og Portugal formodes at skyldes, at vektoren er blevet ført med vinden fra Nordafrika, idet der forud for udbruddene i Spanien og Portugal har været observeret udbrud af BT i bl.a. Marokko. Frankrig Frankrig observerer jævnligt udbrud af BT på Korsika. I efteråret 2004 blev der registreret 34 udbrud på øen. Udbruddene i 2004, der har ramt får og geder, har været forårsaget af serotyperne 4 (1 tilfælde) og 16 (33 tilfælde). Der har i 2004 været gennemført et intensivt vaccinationsprogram mod BT på Korsika mod serotyperne 2 og 4, som blev registreret i forbindelse med udbrud i De fleste udbrud i 2004 har været forårsaget af serotype 16, som det gennemførte vaccinationsprogram ikke dækkede. Det ene udbrud af serotype 4 var i en nyligt importeret fårebesætning, som ikke var blevet vaccineret. Der gennemføres løbende serologisk overvågning på fastlandet med henblik på hurtigt at kunne gribe ind med vaccination, hvis der er indikation på, at sygdommen er blevet spredt hertil. Figur 2. Højrisikoområdet for bluetongue i Grækenland er de ægæiske øer (rødt), mens resten af landet betragtes som avrisikomrd Grækenland Grækenland havde i en årrække fra slutningen af 1990erne til 2001 årlige udbrud af BT især på øerne i Ægæerhavet op mod Tyrkiet. I denne periode var der årligt indtrængen af BT-virus via inficerede vektorer fra det tyrkiske fastland og i et enkelt tilfælde også nordfra fra Bulgarien, hvilket forårsagede BT udbrud i de nordlige græske provinser. 10 Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 10 Årgang 88

3 Et intensivt vaccinationsprogram samt serologisk monitering af kvæg, der ikke vaccineres, har bevirket, at der ikke har været BT udbrud siden De græske veterinærmyndigheder har inddelt landet i et højrisikoområde de ægæiske øer hvor der foretages test af alle dyr, der skal flyttes fra øerne, samt gennemføres løbende serologisk test af modtagelige dyr, kvæg, mens der gennemføres løbende test af sentinelle dyr i lavrisikoområdet, som udgøres af den resterende del af landet (Fig. 2). Figur 3. Områder i Frankrig, Tyskland og Luxemburg, hvor der i 2004 er gennemført intensiv vaccination af vildsvin mod klassisk svinepest. BSE Antallet af BSE tilfælde i nedenstående lande er sammenlignet med tallene fra 2003 generelt faldende. Dog ses en stigning i antallet af tilfælde i følgende lande: Tyskland (54 tilfælde i 2003), Tjekkiet (4 tilfælde i 2003), Slovakiet (2 tilfælde i 2003), Polen (5 tilfælde i 2003). På EU15 plan har tendensen med visse undtagelser været et fald i antal tilfælde siden Dette kan ses som et resultat af indførsel af et meget restriktivt foderforbud i 2001, hvor det blev forbudt at fodre dyr, som opdrættes til konsum, med animalsk protein. Land Antal udbrud i 2004 Belgien 11 Danmark 1 Frankrig 54 Holland 6 Irland 126 Italien 7 Polen 11 Portugal 92 Schweiz 3 Slovakiet 7 Slovenien 1 Spanien 133 Storbritannien 363 Tjekkiet 7 Tyskland 65 Klassisk svinepest (KSP) Udbrud af klassisk svinepest har de seneste år været observeret i vildsvinebestandene i Tyskland, nordøstlige Frankrig, Luxemburg og Slovakiet. Sygdommen spreder sig af og til fra vildsvine- til tamsvinebesætninger. For at hindre disse sporadiske udbrud har man i de ovennævnte lande etableret omfattende vaccinationsprogrammer i vildsvinebestandene samtidig med intensiv serologisk over - vågning. Disse forebyggende tiltag gennemføres parallelt med en kraftig jagt på bestandene. Vaccinationen foregår ved udlægning af majskager, hvori der er lagt vaccineampuller. Disse udlægges i områder, hvor man ved at vildsvinene fouragerer. Den efterfølgende serologiske overvågning foregår ved at alle nedlagte dyr i vaccineområderne føres til vildtslagterier, hvor dyrene hænger til resultatet af den serologiske undersøgelse foreligger. Er dyret seropositivt udtages materiale til virologisk undersøgelse, og er denne også positiv destrueres dyret. KSP i vildsvin Tyskland I Rheinland-Pfalz observerede man det første udbrud af svinepest hos vildsvin i Eifel-området i I den efterfølgende periode spredte sygdommen sig i vildsvinebestanden i det meste af Rheinland-Pfalz. I 2002 iværksatte de tyske veterinærmyndigheder et intensivt vaccinationsprogram i Eifel, som senere i 2003 blev udvidet til også at dække Pfalz. Der blev gennemført 3 vaccinationskampagner forår, sommer og efterår med to udlægninger af vaccine i hver periode med et mellemrum på 3-4 uger (Fig. 3). Der har ikke været observeret udbrud hos vildsvin siden marts I forbindelse med vaccinationskampagnerne har der været gennemført et intensivt serologisk overvågningsprogram på nedskudte vildsvin. I perioden er der blevet foretaget serologisk undersøgelse af henholdsvis , og vildsvin. Undersøgelserne har vist en seroprævalens på ca. 40% hos ungdyr (under 1 år) og på 70-80% hos dyr over 1 år. Ved virologisk undersøgelse af nedskudte vildsvin i Eifel-regionen påvistes 250 positive tilfælde i 2002, 3 i 2003 (seneste i marts) og i 2004 fandtes ingen virologisk positive dyr. Sygdommen har lejlighedsvis spredt sig til tamsvin, første gang i 2001, og > Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 10 Årgang 88 11

4 det sidste udbrud hos tamsvin blev registreret i april Frankrig Thionville Frankrig har haft to områder Thionville og Vosges Du Nord i henholdsvis Moselle og Meurte-et-Moselle, beliggende i den nordøstlige del af landet grænsende op til Luxembourg og Tyskland, med aktiv svinepestinfektion hos vildsvin. I 2002 blev der fundet et dødt vildsvin i Thironville, som undersøgelser viste, var død af svinepest. Der blev indført restriktioner hvad angår transport, handel og håndtering af såvel vild- som tamsvin, for området. Der blev iværksat serologisk og virologisk overvågning af alle nedskudte vildsvin i området, og der viste sig at være et cluster af seropositive dyr i området lige syd for grænsen til Luxembourg. Der blev også påvist enkelte virologisk positive dyr. Siden 2003 har undersøgelserne kun påvist serologisk positive, men ingen virologisk positive dyr. Det formodes, at en del af de serologisk positive vildsvin er vaccinerede dyr med oprindelse i Luxembourg. Der er ikke fundet PCR positive dyr i området siden september 2003, hvilket indikerer, at der ikke er cirkulerende svinepestvirus i vildsvinebestanden. De franske veterinærmyndigheder betragter nu svinepest udbruddet i vildsvinebestanden i Thironville for afsluttet. Man vil dog fortsætte den serologiske overvågning af nedskudte vildsvin. Vosges Du Nord I Vosges Du Nord påvistes flere virologisk positive nedskudte vildsvin igennem Det seneste fund stammer fra september Der blev i området indledt et vaccinationsprogram i august-september Undersøgelser af nedskudte vildsvin viser stadig positive fund ved såvel PCR som ved virologisk undersøgelse, hvilket viser, at der stadig er cirkulerende virus i området, men prævalensen er lavere end tidligere. Virus synes dog ikke at spredes udenfor vaccinationsområdet. De franske veterinærmyndigheder har besluttet at udvide vaccinationsområdet til at dække alle skovområder i Vosges Du Nord (Fig. 3). Vaccinationskampagnerne køres efter samme principper som i Tyskland. Luxemburg Luxemburg etablerede i perioden kontrolzoner op til den tyske grænse på grund af svinepestudbrud i vildsvinebestanden på den tyske side. I oktober 2001 blev det første udbrud hos vildsvin observeret i Luxemburg, og gennem 2002 blev der fundet 64 viropositive vildsvin. Endvidere var der 12 udbrud af svinepest hos tamsvin. I 2003 fandtes tre virologisk positive vildsvin, og det hidtil sidste udbrud hos tamsvin blev observeret i august Luxemburg iværksatte i marts 2003 et intensivt vaccinationsprogram af vildsvinebestanden i hele landet, og siden har man ikke observeret svinepest udbrud - hverken i vildsvineeller tamsvinebestanden (Fig. 3). Slovakiet Sygdommen synes at forekomme endemisk i vildsvinebestanden i den centrale del af Slovakiet. I de seneste 10 år er der observeret 183 svinepestudbrud hos tamsvin og 607 udbrud hos vildsvin. Ved overvågningen af vildsvin i 2004 er dyr undersøgt virologisk med 11 positive fund, mens dyr var blevet undersøgt serologisk, hvoraf 616 var positive. Det seneste fund af svinepestvirus hos vildsvin var 2. december Slovakiet indleder i 2005 et vaccinationsprogram mod svinepest i vildsvinebestanden i den centrale, sydlige del af landet (bl.a. i området, hvor man har set de seneste udbrud hos tamsvin) (Fig. 4). Der vil blive gennemført tre vaccinationskampagner forår, sommer og efterår med to udlægninger af vaccine i hver kampagne. Figur 4. Stjernerne angiver områder, hvor der i 2004 var udbrud af klassisk svinepest i tamsvin i Slovakiet, mens det med røt afmærkede områder angiver områder, hvor der skal gennemføre vaccination af vildsvinepopultionen mod klasisk sviepet KSP i tamsvin Slovakiet Omkring årsskiftet forekom en række udbrud af KSP i den nordlige centrale del af Slovakiet (Fig. 4). I alt syv besætninger blev ramt i de- 12 Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 10 Årgang 88

5 cember 2003 og én i januar 2004 De ramte besætningers størrelse varierede mellem 32 og dyr, dog havde den sidst ramte besætning dyr. Kilden til infektionen er sandsynligvis svinepestinficerede vildsvin. Nogle steder kan vildsvinene komme relativt tæt på de kommercielle bedrifter, og da man samtidig gennemfører intensiv jagt på vildsvin, kan infektionen også være ført ind i besætningerne med personer, der har deltaget i vildsvinejagter. Der forekom yderligere en spredning ved transporter af dyr. Udbruddet blev hurtigt bekæmpet med eksperthjælp fra bl.a. Tyskland. I august 2004 observeredes yderligere ét udbrud i en mindre besætning, beliggende sydligere end de foregående udbrud i distriktet Lu enec, tæt ved den ungarske grænse. Kilden til dette var også vildsvin. Denne besætning var indrettet med løbegårde med adgang direkte fra staldene, og op til disse var majsmarker, hvori vildsvin ofte fouragerede, således at der let kunne ske overførsel af smitte. Der har i november 2004 været observeret tre nye udbrud af svinepest hos tamsvin i Lu enec distriktet. De to af udbruddene var kontakter til det første udbrud. I alt svin er blevet slået ned ved de seneste udbrud. Overvågningszonen fra det ene udbrud strækker sig ca. 2 km ind på ungarsk territorium. Der er gennemført serologisk undersøgelse af andre svinebesætninger indenfor beskyttelses- og overvågningszonerne. I alt prøver fra 86 små besætninger er blevet undersøgt, og alle er fundet negative. Italien (Sardinien) Klassisk svinepest findes ligesom afrikansk svinepest endemisk på Sardinien. I 2004 er der fundet 13 tilfælde af KSP i baggårdsopdræt af svin, det vil sige besætninger med 2-5 svin. I forbindelse med disse udbrud er 294 besætninger blevet serologisk undersøgt og tre er fundet positive. Equin encephalitis (West Nile Fever) Frankrig I september 2004 blev der registeret 15 tilfælde af West Nile Fever hos heste i Camargue regionen, og yderligere 17 inficerede dyr blev påvist i den efterfølgende periode indtil november Der blev ved serologisk undersøgelse fundet et enkelt tilfælde i en hest i Normandiet, som stammede fra Camargue. Der er blevet indført transportrestriktioner for heste, udsendt information til alle hesteejere og indledt forsøg på at eliminere vektoren myg. Swine Vesicular Disease (SVD) Smitsom blæreudslet har op igennem 1970erne forårsaget udbrud i en række europæiske lande, senest i Storbrittanien i Siden har sygdommen med jævne mellemrum været påvist i Italien. SVD er egentlig en temmelig uskadelig sygdom, som kun har fået den store opmærksomhed, fordi den har været differentialdiagnose til mund- og klovesyge. Sygdommen spredes meget langsomt og betragtes som en stisygdom, idet den kan være lokaliseret til én sti uden at spredes til den øvrige besætning. Nutidens bioteknologiske udvikling af nye hurtige diagnostiske metoder, har bevirket, at man hurtigt kan få afklaret om de kliniske symptomer skyldes SVD eller mund- og klovesyge. Dette har bevirket, at man i EU tager mere afslappet på udbrud af SVD. Man har de seneste par år foretaget bekæmpelse af SVD ved kun at foretage nedslagning af de seropositive dyr i en ramt besætning, mens der foretages slagtning af de seronegative dyr til brug på hjemmemarkedet. Italien Italien har i 2004 haft i alt 125 udbrud af SVD lokaliseret til den sydlige del af fastlandet og Sicilien. I første halvår var der løbende 5-10 udbrud om måneden, men i november-december blev der observeret ikke færre end 74 udbrud. I foråret var udbruddene lokaliseret i de sydligste provinser, som var kendt inficerede, men i løbet af sommeren spredtes sygdommen nordpå til områder, der havde været betragtet som sygdomsfri (Fig. 5). Karakteristisk for de seneste års udbrud i Italien er, at der ikke er set kliniske symptomer på sygdommen. Påvisningen sker i forbindelse med serologisk overvågning. De fleste af udbruddene har udgangspunkt i handelsmænds besætninger. Disse bliver serologisk undersøgt månedligt i de inficerede og hver anden måned i de sygdomsfri områder. Udbruddene i november-december havde udgangspunkt i to handels- Figur 5. Provinser i Italien, hvor der i 2004 er forekommet udbrud af smitsom blæreudslet (SVD). > Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 10 Årgang 88 13

6 mænds besætninger og disse spredte sygdommen til mere end 60 andre besætninger. Den ene af handelsmændene blev anholdt for bevidst spredning af en alvorlig smitsom sygdom. Serologisk overvågning i perioden januar-september af besætninger med mere end dyr viste, at der i 148 af besætningerne fandtes seropositive dyr og i alt 841 dyr var positive. De ramte besætninger er hyppigst små besætninger bestående af 3-5 fedesvin. Fig. 6. Provinserne Lombardiet og Veneto, hvor der løbende er udbrud af lavpatogen aviær influenza. Portugal I Portugal opstod en klinisk mistanke om SVD 17. december 2003 i en besætning beliggende i Leiria området ca. 80 km. nord for Lissabon, et område med høj svinetæthed. Besætningens svin blev aflivet 22. december Et andet klinisk udbrud blev diagnosticeret 12. januar 2004 i en besætning beliggende indenfor overvågningszonen. Dette tilfælde var baseret på såvel klinik og serologi. Seropositive besætninger i beskyttelses- overvågningszonen blev sat under offentligt tilsyn, mens man afventede svar på den virologiske undersøgelse. I beskyttelseszonen blev 163 besætninger og i overvågningszonen 283 besætninger undersøgt serologisk. Den serologiske overvågning i beskyttelseszonen viste 36 besætninger med seropositive dyr, og alle dyr er blevet slået ned. Der blev ikke fundet kliniske symptomer og det lykkedes ikke at isolere virus fra nogle af dyrene. Der synes ikke at være epidemiologiske sammenhænge mellem disse tilfælde og primærudbruddene. Der fandtes ikke serologisk positive dyr i overvågningszonen. Seronegative dyr blev sendt til slagtning og kødet benyttet til hjemmemarkedet. Kilden til SVD udbruddet er ukendt. Anthrax Udbrud af anthrax forekommer sporadisk i de europæiske lande. Det er oftest enkelte dyr i en besætning, der rammes. Det er sjældent, at man er i stand til at finde kilden til sygdommen. Da Bacillus anthracis sporer kan holde sig i jord i årtier formodes det, at baggrunden for de udbrud, vi ser nu om dage, er, at man har rodet i jorden på steder, hvor man for årtier siden har begravet dyr, der er døde af anthrax. Finland I oktober blev der rapporteret om et udbrud af anthrax i en kvægbesætning i det sydlige Finland. To dyr døde af sygdommen. Man formoder, at kilden til sygdommen var ensilage, der var blevet kontamineret med jord, der indeholdt anthrax sporer. Finland havde også et tilfælde af anthrax i 1988, hvor kilden også var kontamineret foder. Her viste det sig, at der 30 år tidligere havde været et anthraxtilfælde på den pågældende bedrift, og de døde dyr var blevet gravet ned i nærheden af gården. De finske veterinærmyndigheder undersøger, om det samme kunne have gjort sig gældende ved det seneste tilfælde. Newcastle disease (ND) Danmark, Sverige, Finland og Estland har med hensyn til Newcastle disease ført en ikke-vaccinationspolitik, mens de øvrige EU lande har etableret forskellige former for vaccinationsstrategier primært rettet mod den erhvervsmæssige fjerkræproduktion. Efter Danmarks ND epidemi i 2002 har det danske fjerkræerhverv også ønsket at få ændret landets status til at være ND vaccinerende. Dette blev gennemført med udgangen af oktober 2004, hvor der blev indført tvungen vaccination af alt erhvervsfjerkræ. Finland Et tilfælde af ND i en slagtekalkunbesætning i det vestlige Finland blev bekræftet den 19. juli Dyrene havde været under mistanke siden slutningen af juni på grund af seropositive reagenter ved rutinemæssig blodprøvning. Dyrene udviste ingen kliniske tegn på ND. Besætningen lå på den finske vestkyst nær Pori, ca. 120 km nordvest for Åbo. Besætningen, der var på dyr blev slået ned 22. juli Der var kun én fjerkræbestand indenfor beskyttelseszonen og ni indenfor overvågningszonen, men ingen af disse var serologisk positive. Kilden til infektionen formodes at være vildfugle. Sverige Den 20. juli 2004 rapporterede Sverige om fund af to tilfælde af ND i to æglægningsbesætninger på henholdsvis og dyr i Östergötland 10 km nord for Norrköping i den østlige del af landet. De to besætninger lå ca. ½ km fra hinanden. Mistan- 14 Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 10 Årgang 88

7 ke opstod medio juni baseret på svage kliniske symptomer og serologisk positive blodprøver. Besætningerne blev slået ned i juni på begrundet mistanke. Der var kun få besætninger indenfor zonerne, og ingen af disse var seropositive. Kilden til infektionen formodes at være vildfugle. Grækenland Det græske udbrud af ND var i en besætning på slagtekyllinger beliggende i det centrale Peloponnes. Udbruddet startede med øget dødelighed i besætningen af unge slagtekyllinger, men fund af antistoffer blev betragtet som maternelle antistoffer. Årsagen til den øgede dødelighed blev tillagt Gumboro disease. Imidlertid fortsatte dødeligheden, og nåede op på 32% af bestanden den 23. december 2004, og der forekom samtidig centralnervøse forstyrrelser, hvorfor mistanke om ND blev etableret. Virologisk undersøgelse viste forekomst af højpatogen ND-virus. De tiloversblevne dyr i besætningen blev slået ned den 7. januar Undersøgelser gennemført i de få besætninger i beskyttelses- og overvågningszonen har ikke vist tegn på spredning af infektionen. Vaccination mod ND er ikke obligatorisk i Grækenland, men den pågældende besætning var blevet vaccineret én gang. bulgarske veterinærmyndigheder gik straks i gang med at foretage en ringvaccination mod ND i overvågningsog beskyttelseszonen for at hindre risikoen for spredning af smitten. Aviær influenza (AI) Reservoiret for AI er vildfugle, især svømmefugle. Lavpatogene typer (LP) af AI kan cirkulere i svømmefuglebestande uden at forårsage kliniske symptomer, men overføres smitten til andet fjerkræ specielt kalkuner, er der stor risiko for at virus kan mutere til højpatogen type (HP). Udbrud af HPAI type H5 og H7 - skal ifølge EU s regler bekæmpes ved nedslagning, mens der ikke er tilsvarende krav til de lavpatogene typer. I 2003 blev Holland ramt af en epidemi af HPAI, som ramte 273 besætninger og mere end 30 mio. stk. fjerkræ blev slået ned. Da LPAI-virus udgør en potentiel smitterisiko har mange lande gennemført bekæmpelse af udbrud af LPAI af forebyggelsesmæssige grunde. Danmark foretog nedslagning af en vildandebestand i 2003 efter påvisning af LPAI-virus i bestanden. Siden 2002 har Italien bekæmpet gentagne udbrud af LPAI i specielt kalkunbestande i provinserne Lombardiet og Veneto i den nordøstlige del af landet. Italien I 2003 blev der registreret en lang række LPAI-udbrud i kalkun- og hønsebestande i Lombardiet og Veneto (Fig. 6). Kalkuner er især modtagelige for AI-virus. Italien besluttede at bekæmpe disse infektioner ved nedslagning. Men da disse tiltag ikke var tilstrækkelige til at hindre spredning, idet der til stadighed opstod nye udbrud i kalkunbestandene, besluttede man at tynde kraftigt ud i bestandtætheden ved at forbyde genbesættelse af 25% af de nedslagne kalkunbedrifter. Dette viste sig ikke at være tilstrækkelig til at hindre cirkulation af LPAI-virus, hvorfor de italienske veterinærmyndigheder anmodede Kommissionen om at dispensere fra forbudet mod vaccination mod AI, således at der kunne gennemføres et nødvaccinationsprogram. Dette blev indledt i slutningen af 2003, og da programmet viste sig succesfuldt med hensyn til at begrænse viruscirkulationen, gav Kommissionen i 2004 tilladelse til at gennemføre et egentligt vaccinationsprogram mod LPAI i området. Dog har man på trods af et intensivt vaccinationsprogram set enkelte udbrud primært i kommercielle kalkunbestande, et enkelt i foråret 2004 og 28 i efteråret. Endvidere har man aflivet en række baggårdsfjerkræbesætninger, der var blevet inficeret med LPAI fra vildfugle. Bulgarien Den 21. december 2004 rapporterede de bulgarske veterinærmyndigheder om et ND udbrud i den sydlige del af landet. Sygdommen ramte en række hobbybesætninger i den lille landsby Ridino i regionen Kardjali. 246 stk. fjerkræ blev aflivet. Undersøgelse af fjerkræbesætninger indenfor overvågning- og beskyttelseszonen viste, at sygdommen ikke havde spredt sig. De En nærmere beskrivelse af sygdommene kan findes på fact sheets på Fødevarestyrelsens hjemmeside: - og på Danmarks Fødevareforsknings hjemmeside: asp?id=8151 Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 10 Årgang 88 15