Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Transkript

1 Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa Oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion - 2. halvår 2014 STIG MELLERGAARD SOUSCHEF KONTOR FOR HUSDYRSYGDOMME FØDEVARESTYRELSEN Artiklen er baseret på information indsamlet via månedlige møder afholdt i EUs Stående Komite for Fødekæden og Dyresundhed, indberetninger til den Internationale Epizootiorganisation (OIE) samt indberetninger til EUs Animal Disease Notification System (ADNS) - et system hvortil alle EU-lande samt en række associerede lande skal indberette de primære udbrud af alvorligt smitsomme inden for 24 timer fra første udbrud. En nærmere beskrivelse af de i artiklen nævnte sygdomme kan findes på: Sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion i 1. halvår 2014 blev publiceret i DVT nr. 15, Figur 1. Fund af højpatogen aviær influenza type H5N8 i Tyskland i 2. halvår Tallene angiver rækkefølgen på udbruddene. Aviær influenza (AI) I løbet af efteråret 2014 har der været en række udbrud af højpatogen AI type H5N8 i Tyskland (Fig. 1), Holland (Fig. 2), Storbritannien og Italien (Fig. 3), samt to udbrud af LPAI i det nordlige Italien (Fig. 3). Der blev ligeledes påvist HPAI H5N8 i pibeænder i Holland, så vildfugle er sandsynligvis smittekilden, og dette gælder nok også for udbruddene i Tyskland og Storbritannien. Her har man dog ikke kunne påvise virus i vildfugle. Alle udbruddene har dog været i fjerkræ, der har været holdt indendørs. Der har derfor ikke været tale om direkte kontakt mellem vild og tamfugle. Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7 Italien I andet halvår af 2014 har der været to udbrud af LPAI i Italien. Det første blev påvist den 3. juli 2014 hos en fjerkræproducent beliggende i Ravenna provinsen i regionen Emilia-Romagna i det nordøstlige hjørne af Italien. Denne opfedede kyllinger og ænder til konsum. Besætningen bestod af 1150 kyllinger og 1250 Figur 2. Fund af højpatogen aviær influenza type H5N8 i Holland i 2. halvår Tallene angiver rækkefølgen på udbruddene. 12 DVT

2 Figur 3. Fund af lavpatigen AI H7N1 og H5N2 og højpatogen AI type H5N8 i Italien i 2. halvår Den røde plet angiver udbruddet af HPAI og de grønne trekanter LPAI udbruddene. ænder. Udbruddet havde kontakt til et tidligere udbrud i juni måned, idet der var indkøbt ænder fra denne besætning. Udbruddet var forårsaget af LPAI H7N1. Den 16. september 2014 påvistes endnu et udbrud denne gang i Novara provinsen i Piedmonte hos en vildtopdrætter. Besætningen bestod af ænder og agerhøns. Dette udbrud var forårsaget af LPAI H5N2. penburg i Niedersachsen i den vestlige del af landet. Cloppenburg er et af de mest fjerkrætætte områder i Tyskland. Derfor besluttede de tyske myndigheder, at indføre et 72 timers»stand-still«for fjerkrætransporter inden for områderne Cloppenburg, Leer og Ammerland. Endvidere blev der indført forbud mod genindsættelse af dyr i tomme fjerkræbesætninger i 30 dage. På grund af risikoen for smittespredning i det meget fjerkrætætte område blev det besluttet at aflive to kommercielle besætninger inden for 1 km radius fra udbrudsbesætningen. Det drejede sig om en besætning med 100 æglæggere og slagtekyllinger og en slagtekalkunbesætning med dyr, som også havde haft smittefarlig kontakt til ud - bruds besætningen. Den 20. december 2014 blev der påvist et nyt HPAI H5N8 i en slagteandebesætning i Emsland i Niedersachsen. Besætningen bestod af ca ænder, der blev holdt indendørs. Emsland ligger lige op til Cloppenburg. Der blev herefter indført krav om, at fritgående fjerkræ skulle holdes indendørs i den halvdel af Niedersachsen, der ligger ud mod Nordsøen. Holland Den 16. november 2014 meddelte de hollandske myndigheder, at man havde påvist et udbrud af HPAI H5N8 i en konsumægsbesætning på ca dyr i Hekendorp i provinsen Utrecht (Fig. 2). Der var i første omgang taget prøver til laboratorieundersøgelse på grund af forøget dødelighed, og denne steg efterfølgende til op mod 30 %. Som en sikkerhedsforanstaltning med baggrund i fund af HPAI H5N8 i både Tyskland og Storbritannien blev det besluttet at indføre et 72 timers»stand-still«for alle fjerkrætransporter i hele Holland. Den 20. november 2014 blev et nyt udbrud af HPAI H5N8 påvist i en konsumægsbesætning med dyr beliggende i Tee Aar i provinsen Zuid-Holland. Situationens alvor taget i betragtning blev det igen besluttet at indføre et 72 timers»stand-still«for alle fjerkrætransporter i hele Holland. Samme dag opstod der mistanke om et nyt tilfælde denne gang i en konsum- Højpatogen (HPAI), subtype H5 og H7 Tyskland Tyskland rapporterede 5. november 2014 om et HPAI tilfælde i en slagtekalkunbesætning på dyr fordelt på seks huse beliggende i Heinrichswalde i Mechlenburg-Vorpommeren tæt ved den polske grænse. Kalkunbestanden havde haft forhøjet dødelighed, hvorfor der blev udtaget prøvemateriale til laboratorieundersøgelse. Smittekilden er ukendt. Der lå en sø lidt over 1 km fra besætningen, men der blev ikke fundet døde fugle i området, der kunne indikere smitte i vildfuglebestanden. Alt fritgående fjerkræ inden for en radius af 50 km blev beordret holdt indendørs. Den 16. december 2014 blev der påvist endnu et HPAI H5N8 udbrud i en slagtekalkunbesætning denne gang i Clopægsbesætning med høns beliggende i Kamperveen i provinsen Overijssel begrundet i en forøget dødelighed, og den 21. november blev det bekræftet, at der også her var tale om HPAI H5N8. Ved screening i en nærliggende andebesætning med dyr fandtes symptomer på AI, og denne viste sig også inficeret med HPAI H5N8. Andebesætningen havde en kontakt til en anden andefarm i byen Barneveld i provinsen Gelderland, det mest fjerkrætætte område i Holland, og myndighederne besluttede at foretage en forebyggende aflivning af denne. Den 29. november 2014 blev der fundet yderligere et udbrud af HPAI H5N8 i en konsumægsbesætning med dyr beliggende i Zoeterwoude i provinsen Zuid-Holland. 400 m fra denne besætning lå en anden fjerkræbesætning med slagtekyllinger, og disse blev aflivet af forebyggende grunde. Undersøgelse af vildfugle viste tilstedeværelse af HPAI H5N8 i pibeænder fra nærliggende vådområder, uden at nogle af ænderne udviste tegn på sygdom. Det er derfor sandsynligt, at smittekilden til de hollandske udbrud er vildfugle. Storbritannien Den 16. november 2014 rapporterede de britiske veterinærmyndigheder, at man havde påvist et udbrud af HPAI H5N8 i en andebesætning på dyr i East Yorkshire i det nordøstlige England. Det var et indendørs opdræt, hvor ænderne var fordelt i 3 separate huse. Der har været gennemført undersøgelse af muligheden for, at vildfugle også kunne bidrage til dette udbrud. Der blev ikke fundet døde vildfugle i området, og der skulle kun være ganske få trækfugle i dette område. Italien Den 15. december 2014 blev der påvist HPAI H5N8 i en slagtekalkunbesætning i Porto Viro i Veneto regionen i det nordøstlige Italien. Sygdomsforløbet begyndte 10. december med nogle gastro-intestinale symptomer, som blev efterfulgt af øget dødelighed. Samtidig med indsendelse af prøver til diagnostisk undersøgelse var der igangsat antibiotikabehandling uden effekt, og den 15. december kom laboratoriediagnosen HPAI. > DVT

3 Newcastle disease (ND) ND-udbrud er relativt sjældent forekommende i EU, da alle lande undtagen Sverige og Finland gennemfører forebyggende vaccination. Figur 4. Lokaliteterne for fund af afrikansk svinepest i Estland, Letland, Litauen og Polen. De grønne trekanter angiver fund hos vildsvin og de blå cirkler udbrud hos tamsvin. For Estland angiver trekanterne områderne, hvor ASF cirkulerer, mens de for de øvrige lande indikerer de enkelte fund. Rumænien Den 12. november 2015 meddelte de rumænske veterinærmyndigheder, at man havde påvist et tilfælde af ND i en slagtekyllingebesætning i Smirna i Ialomita regionen i den sydøstlige del af landet. Besætningen bestod af i alt dyr. Kyllingerne var vaccineret med aerosolvaccine. Den 1. november 2014 blev der observeret begyndende sygdom og forøget dødelighed. Ejeren besluttede at revaccinere i stedet for at kontakte myndighederne for diagnostisk udredning. Den 7. november blev myndighederne tilkaldt på grund af stor dødelighed, og der blev taget prøver til diagnostisk undersøgelse. Den 12. november forelå resultaterne, og udbruddet var forårsaget af ND. Da myndighederne kom ud i besætningen for at gennemføre aflivningen, var der sket en markant reduktion i kyllingebestanden, og det viste sig, at ejeren i ly af natten illegalt havde sendt kyllinger til slagtning. De slagtede kyllinger blev efterfølgende konfiskeret og sendt til destruktion. Besætningsejeren og ejeren af slagteriet blev idømt store bøder. Klassisk svinepest (CSF) Der har ikke været observeret CSF i tamsvinebesætninger i EU siden rapporten om et udbrud i en lettisk baggårdsbesætning den 22. juni Der er dog påvist CSF i en række nedskudte vildsvin. Letland Den 4. juli meddelte man fra lettisk side, at man havde påvist CSF i et vildsvin i den østlige del af landet. Indtil årets udgang var der i alt påvist 23 CSF tilfælde. Alle tilfælde blev fundet inden for det område langs grænsen til Hviderusland, hvor der gennemføres vaccination mod CSF i vildsvin. Afrikansk svinepest (ASF) I 2. halvår af 2014 har ASF situationen Fælles bekæmpelsesstrategi af Afrikansk svinepest for de baltiske lande Veterinærmyndighederne i Estland, Letland, Litauen og Polen har sammen med Kommissionen udarbejdet en fælles strategi for at begrænse udbredelsen af ASF i både tam- og vildsvin. For baggårdsbesætninger gælder, at man via information og kontrol vil sikre, at dyrene ikke fodres med køkkenaffald, som allerede er forbudt i henhold til den fælles EU lovgivning. Dyrene skal som udgangspunkt holdes indendørs, og hvis grisene har adgang til det fri, skal disse områder indhegnes med dobbelthegn. Der skal foretages skift af tøj og fodtøj ved indgangen til staldområdet. Denne besætningstype må kun have svin til opfedning til eget forbrug, og der må ikke forefindes søer eller orner. Hjemmeslagtning må kun foretages ved officiel kontrol af dyrene, og inden for restriktionsområderne skal der foretages laboratorietest af dyrene før eller i forbindelse med slagtningen. For kommercielle besætninger skal der udover de ovenstående smittebeskyttelsesmæssige tiltag, udarbejdes en smittebeskyttelsesplan, der skal godkendes af myndighederne. Et af hovedproblemerne for udbredelsen af smitte blandt vildsvin er bestandsmanagement. De forskellige jagtselskaber, der har jagtrettighederne, forvalter deres jagtområde ved en kraftig fodring af bestanden, bl.a. for at tiltrække dyrene, så de kan skydes. Problemet er, at fodringen er så intens, at man oparbejder en vildsvinebestand, der ikke er bæredygtig. Jagtområderne er af en størrelse på ha, der kan huse en bestand på ca. 40 vildsvin, hvoraf der årligt kan skydes 25 dyr. I disse områder udlægges en fodermængde på ca. 30 tons byg og 30 tons roer en fodermængde, der svarer til, at man kunne opfede ca. 100 tamsvin til slagtning. Der foregår faktisk en aktiv produktion af vildsvin under naturlige forhold. Det betyder, at man oppebærer en vildsvinetæthed, der er langt over bæredygtigt niveau, og den store tæthed øger alt andet lige risikoen for spredning af ASF. Denne fodringspolitik har bevirket, at der er sket op mod en 4-dobling af vildsvinebestandene i det baltiske område inden for de seneste 10 år. Der indgår i den ovennævnte aftale også nogle intentioner om reduktion af fodringsintensiteten af vildsvin, men den er langt fra så restriktiv, som den burde være for at kunne begrænse spredningen af ASF hos vildsvin. ASF hos vildsvin skulle kunne være selvbegrænsende ved at smittetrykket i de afficerede områder fadede ud som følge af, at vildsvinebestanden mere eller mindre døde ud, og enkelte dyr eventuelt opnåede immunitet overfor sygdommen. Dette opnås ikke ved kunstigt at oppebære en høj vildsvinetæthed ved intensiv fodring. 14 DVT

4 været relativt stabil. Der er i perioden registreret udbrud både hos tamsvin og vildsvin i Estland, Letland, Litauen og Polen (Fig. 4), men sygdommen har ikke bredt sig ud over de allerede etablerede restriktionsområder. ASF forekommer stadig endemisk på Sardinien. Estland Den 2. september 2014 rapporterede de estiske veterinærmyndigheder om det første fund af ASF i et dødfundet vildsvin i den sydlige del af landet på grænsen til Letland, hvor man havde et»hot-spot«asf-område. I 2. halvår 2014 blev der påvist i alt 73 tilfælde af ASF hos vildsvin, og heraf var de 71 fund lokaliseret til den sydlige del af landet. Den 15. september 2014 blev der påvist et tilfælde i et vildsvin i den nordøstlige del af landet ca. 20 km fra den russiske grænse. Dette fund var bemærkelsesværdigt, da der ikke er registreret fund på den russiske side af grænsen. Det inficerede vildsvin var anskudt og blev aflivet, da det angreb en jæger. Dyret blev obduceret, uden at der fandtes patologiske forandringer, der indikerede infektion med ASF, men laboratorieundersøgelsen var positiv for sygdommen. Da dette fund ligger mere end 250 km nord for de øvrige fund i den sydlige del af landet, er dette at betragte som et selvstændigt fund med en uafhængig smittekilde. Der har været mistanke om, at smitten kunne have været bragt til området via illegalt importeret kød fra Rusland, da området har en stor russisk population, men så skulle madaffald være smidt i skoven og efterfølgende ædt af det ramte vildsvin. Skovene i området er meget vidtstrakte og tætte, og det eneste folk kommer derud efter, er jagt og svampeindsamling. Det kunne være en jæger eller svampesamler, der havde smidt et stykke mad, der har været årsagen til fundet. Der blev senere ultimo december gjort endnu et fund i området. De indrapporterede data for fund i vildsvin i Estland må betragtes som toppen af isbjerget, da skovene er så tætte, at man ikke vil være i stand til at finde døde vildsvin, med mindre de ligger tæt ved veje eller ved fodringssteder. I et enkelt område, Viljandi-området, er der påvist 47 af de 73 registrerede ASF-tilfælde. Det skyldes, at der i det pågældende jagtområde var en jæger, der på daglig basis finkæmmede området og fandt en masse døde dyr, der blev sendt til undersøgelse. De andre jagtområder blev primært besøgt i forbindelse med jagt i weekenderne. Med hensyn til risiko for udbrud i baggårdsbesætninger er den begrænset, da Estland er i den fordelagtige situation, at der kun findes ganske få af disse besætninger i landet. Generelt er forekomsten af tamsvinebesætninger ganske begrænset i områderne med fund af ASF i vildsvin. I forbindelse med ASF overvågningen er der i 2014 blevet undersøgt tamsvin, hvoraf alle var negative og vildsvin, hvoraf 879 var skudt, 175 fundet døde og to nedlagt som følge af unormal adfærd, og heraf var 73 fundet positive. Af figur 4 fremgår de områder, hvor der er påvist ASF hos vildsvin i Estland. Letland I juli og august blev der observeret i alt 31 udbrud af ASF i baggårdsbesætninger i Letland i den østlige del af landet op mod den hviderussiske grænse og i den nordlige del op mod Estland (Fig. 4). Årsagen til disse udbrud har enten været fodring af svinene med køkkenaffald eller kontakt til vildsvin som følge af ringe smittebeskyttelse. Udbruddene i tamsvinene klingede herefter af med et enkelt udbrud i september. Dette skyldtes sandsynligvis, at myndighederne iværksatte en intensiv informationskampagne, der syntes at have haft effekt. Der har i alt været fundet 217 tilfælde af ASF hos vildsvin. Tilfældene har som for udbruddene hos tamsvinene været lokaliseret til den nordlige og østlige del af landet. Ved ASF-overvågningen er der blevet undersøgt tamsvin og 68 af disse var positive, og disse stammede fra de i alt 32 udbrud. I alt blev vildsvin undersøgt, og 217 af disse var positive. Litauen Den 24. januar 2014 rapporterede Litauen om de første fund af ASF hos vildsvin i det sydøstlige hjørne af landet. Siden var udviklingen stabil indtil den 24. juli 2015, hvor man pludselig diagnosticerede et udbrud i en stor svinebesætning, som var ejet af et dansk firma. Besætningen var en integreret besætning med i alt dyr holdt under strikte SPF-forhold. Trods grundig epidemiologisk undersøgelse lykkedes det ikke at finde smittekilden. Man havde mistanke om, at smitten kunne være bragt ind i besætningen med klæg, da de var en stor plage på udbrudstidspunktet, men virologiske undersøgelser af klæg indfanget i området var negative for ASF virus. Efterfølgende blev der påvist ASF i vildsvin fra området omkring den smittede tamsvinebesætning, og ved årets udgang havde man fundet 43 inficerede vildsvin i grænseområdet op mod Hviderusland. I de samme områder blev der i august påvist 5 udbrud i baggårdsbesætninger. I løbet af 2014 har der i forbindelse med overvågning og udbrud været foretaget ASF tests af tamsvin, og der blev påvist ASF virus i dyr fra 6 udbrud. Der blev i alt testet vildsvin, hvoraf 223 var fundet døde og 56 af disse var positive for ASF. Polen Den 21. juli 2014 rapporterede de polske veterinærmyndigheder om den første påvisning af ASF i en baggårdsbesætning, beliggende i den østlige del af landet tæt ved den hviderussiske grænse. Den 6. august blev der yderligere påvist et udbrud i en anden baggårdsbesætning beliggende i samme område. Der har i det pågældende område været en del påvisninger af ASF i vildsvin. Siden juli 2014 til årsskiftet har der været påvist ASF hos 27 vildsvin alle fra et område på ca. 20 gange 50 km langs den hviderussiske grænse (Fig. 4). De fleste fund er gjort fra nogle få hundrede meter til 5-6 km fra grænsen. Udbruddene i baggårdsbesætningerne var beliggende i den sydlige del af dette område. Sardinien På Sardinien blev der i 2014 påvist 40 udbrud i tamsvin og 59 tilfælde hos vildsvin i modsætning til 109 hos tamsvin og 67 hos vildsvin i Hovedproblemet med bekæmpelsen af ASF på øen er, at der findes en illegal population af tamsvin på mindst > DVT

5 Figur 5. Lokaliteterne for fund af afrikansk svinepest i Rusland og Ukraine. De grønne trekanter angiver fund hos vildsvin og de blå cirkler udbrud hos tamsvin. Bemærk de mange fund på grænsen til Hviderusland. dyr, der er udsat i skovområder. Disse færdes uden særlige foranstaltninger, der hindrer kontakt til vildsvin. Endvidere er der en meget stor forekomst af baggårdsbesætninger og en generel modstand i befolkningen mod at samarbejde med myndighederne. De sicilianske myndigheder har i efteråret 2014 udarbejdet en ny plan for ASF bekæmpelse med en ambition om at have udryddet sygdommen i løbet af de næste tre år, 38 år efter at sygdommen kom til øen. Rusland Afrikansk svinepest er endemisk i det meste af den europæiske del af Rusland (Fig. 5). Der blev i andet halvår indrapporteret i alt 67 udbrud fordelt på 29 i tamsvinebesætninger og 38 fund hos vildsvin. De fleste af udbruddene i tamsvinebesætningerne var i baggårdsbesætninger, mens to var i større opfedningsbesætninger på ca dyr. Ved udbrud i store svinebesætninger aflives kun de syge dyr, mens de resterende slagtes til almindelig konsum. Udbruddene har i 2. halvår været koncentreret til den centrale del af Rusland i et drag fra den hviderussiske grænse til Moskva samt langs grænsen til Hviderusland. Når man ser på fordelingen er det bemærkelsesværdigt, at Hviderusland er omkranset af udbrud, men der rapporteres ikke om udbrud fra hviderussisk side. På grund af de kaotiske forhold omkring bekæmpelsesarbejdet i Rusland må de indrapporterede udbrud nok anses for blot at være toppen af isbjerget. Hviderusland Der har ikke været rapporteret om nye udbrud i Hviderusland siden rapporterne om to udbrud i 1. halvår af Sygdommen må dog formodes at være vidt udbredt i landet. Det virker lidt besynderligt, at alle Hvideruslands nabolande har rapporteret om fund af ASF i vildsvin på grænsen til landet, uden at der er set udbrud i Hviderusland. Letland og Litauen har gennemført undersøgelse af konsumpakkede fødevarer produceret i Hviderusland, der er blevet konfiskeret ved kontrol ved grænsen mellem disse lande og Hviderusland. I 15 % af disse kunne der påvises ASF virus. Dette tyder på en stor udbredelse af problemet. Ukraine I perioden september-oktober 2014 rapporterede de ukrainske veterinærmyndigheder om fund af ASF i tamsvinepopulationerne i tre landsbyer beliggende i den nordlige del af landet tæt ved grænserne til Rusland og Hviderusland (Fig. 5). Endvidere er der gjort tre fund af ASF inficerede vildsvin, de to i Luhansk området mod øst op til den russiske grænse og ét i området, hvor udbruddene i de tre landsbysvinepopulationer blev påvist. På grund af landets politiske situation må det forventes, at de indrapporterede tilfælde også kun er toppen af isbjerget. Figur 6. Antallet af udbrud af bluetongue type 4 i det østlige Europa. Bluetongue virus (BTV) Efter det første udbrud af BTV-4 på Peloponnes i Grækenland spredte sygdommen sig med lynets hast mod nord og vest og ramte Ungarn medio oktober og Kroatien mod slutningen af oktober (Fig. 6). Infektionen synes ikke at have så stor affinitet til kvæg, og der blev kun observeret sporadisk dødelighed hos disse. Derimod blev sygdommen vidt udbredt hos får og geder, hvor den forårsagede dødeligheder på ca. 5 %. Som det fremgår af figur 7, er der sket en relativt hurtig spredning mod nord og vest. En del lande overvejede at indlede vaccination, men der var ikke vaccine på markedet. Da indkøb af vacciner skal i udbud, er indkøbsprocessen en længerevarende proces, og først herefter vil vaccineproduktionen blive igangsat. Ved årets udgang var der stadig ikke nogle af landene i Østeuropa, der havde foretaget vaccineindkøb. Grækenland Den 30. maj 2014 rapporterede de græske myndigheder om det første udbrud af BTV-4 på Peloponnes, og i løbet af sommeren bredte infektionen sig nordpå til hele landet Bulgarien Det første udbrud af BTV-4 blev rapporteret den 4. juli Efter tre måneder, med udgangen af september, var alle 28 regioner i Bulgarien inficeret. De fleste udbrud er lokaliseret til grænsen mod Grækenland og i den østlige del af landet. Infektionen har lav mortalitet i kvæg, får og geder, men hos mufloner synes der at være en dødelighed på op til 30 %. Rumænien Det første udbrud af BTV-4 i Rumænien blev påvist 22. august Dagen efter blev der påvist yderligere 16 udbrud. Udbruddene begyndte ca. 100 km fra den bulgarske grænse inde i landet i ca m højde, hvilket ikke er så almindeligt. Pr. 8. september var der registreret 425 udbrud i kvægbesætninger, 165 i gedebesætninger og i fårebesætninger. Dødeligheden var ringe. Sygdommen spredte sig i den sydlige og østlige del af landet. Det overvejes at indlede vaccination i de kommercielle kvægfarme. Som i Bulgarien har det vist sig, at vilde mufloner er meget følsomme for sygdommen, og der er registreret dødeligheder på op til 34 %. 16 DVT

6 Figur 7. Den tidsmæssige udvikling af BTV-4 i Østeuropa. Ungarn Den første påvisning af BTV-4 på ungarsk territorium skete den 14. oktober 2014 i Csongrád-regionen, der grænser op til Rumænien. I de følgende måneder blev der fundet yderligere 77 udbrud i området op til grænsen til Rumænien. Kroatien Den 27. oktober 2014 opstod mistanke om BTV i en fåreflok nær Dubrovnik. Den 31. oktober var der i alt fundet 13 udbrud af BTV. Efterfølgende bredte infektionen sig, og med udgangen af året var der registreret i alt 69 udbrud af BTV-4 og et enkelt af BTV-1. Alle udbrud forekom på den sydlige spids af Kroatien. De etablerede restriktionszoner indbefatter en del af Bosnien-Herzegovinas territorium. Smitten kan være kommet fra Montenegro, som i løbet af oktober rapporterede om 23 udbrud af BTV-4. Det enkelte udbrud af BTV-1 er sandsynligvis et spillover fra det italienske fastland. Albanien den 9. august. Antallet af indrapporterede udbrud fremgår af figur 6. Italien Efter at en epidemi af BTV-1 i sensommeren og efteråret 2013 havde ramt Sardinien og Sicilien, bredte infektionen sig til det italienske fastland, hvor der i området fra Toscana og sydpå blev registreret udbrud af denne type. Der synes at have været en enkelt spredning til Kroatien af denne type. BTV-4, der rasede på den anden side af Adriaterhavet, blev spredt til Apulien, der udgør»støvlehælen«, hvor der blev observeret 25 udbrud. Man har indledt vaccination i nogle af de centrale områder i landet. Spanien I Spanien har det også været BTV-4, der har været mest udbredt. Der er registreret i alt 398 udbrud med BTV-4 i den sydvestlige del af landet. Der har været 11 fund af BTV-1, hvoraf de 5 var påvisninger i forbindelse med den gennemførte overvågning i sentinelle dyr. Ingen af disse påvisninger har været associeret med kliniske symptomer. Allersidst på året fandt man 7 udbrud af BTV-1 med kliniske symptomer i Andalucien. Udbruddene i Spanien formodes at stamme fra vindbåren spredning af vektorer fra Marokko, hvor der i efteråret faldt sammen med udbrud af samme type i Marokko. Det tyder således på, at selvom det er samme typer af bluetongue-virus, der florerer i Spanien og de øvrige afficerede lande mod øst, er oprindelsen sandsynligvis forskellig. Der gennemføres intensiv vaccination i Spanien. Fåre- og gedekopper Grækenland Udbruddet af fåre-gedekopper i Grækenland synes at have nået sin afslutning. Der har ikke været indrapporteret nye tilfælde i 2. halvår af Lumpy skin disease (LSD) Lumpy skin disease er en vektorbåren sygdom, der rammer kvæg. Sygdommen giver inflammatoriske hævelser i huden, der kan bryde op og blive sæde for sekundær infektion. Dyrenes almenbefindende kan blive alvorligt påvirket, og mælkeydelsen reduceres kraftigt. Sygdommen har de seneste år bredt sig fra Mellemøsten til det centrale Tyrkiet, hvor der i sidste halvår af 2014 blev påvist 631 udbrud. I november 2014 blev der rapporteret om udbrud af LSD på Cypern. Figur 8. Placeringen af de seks udbrud af Lumpy Skin Disease på Cypern. Cypern Den 22. november 2014 blev det første udbrud af LSD rapporteret i det tyrkiskcypriotiske område på Cypern. I løbet af december blev der diagnosticeret yderligere 5 tilfælde. Udbruddene var beliggende på den nordlige spids af Cypern. Der har været et fint samarbejde mellem EU og FAO og de lokale tyrkisk-cypriotiske myndigheder, og udbruddene har også gjort, at der er etableret et samarbejde mellem den FYRUM, Serbien, Bosnien-Herzegovina, Montenegro og Albanien Starttidspunktet for BTV-4 epidemien i disse lande reflekterer til dels landenes tæthed på arnestedet, Grækenland. I FYRUM blev det første udbrud rapporteret 30. juli 2014, i Serbien den 30. august, i Montenegro 6. oktober, i Bosnien-Herzegovina 8. november og i 2014 har været udbrud af både BTV-1 og 4, og registreringen af BTV-1 udbruddet cypriotiske republiks og de tyrkisk-cypriotiske veterinærmyndigheder. > DVT

7 Bekæmpelsesarbejdet foregik ved, at man aflivede sygdomsramte og mistankedyr, men fra medio december besluttede man at aflive de afficerede besætninger. Det overvejes at gennemføre vaccination i området. Der findes en levende svækket vaccine mod LSD, men den har en del bivirkninger, bl.a. gennemgår ca. 10 % af de vaccinerede dyr en mild generaliseret infektion. Sygdommen er sandsynligvis introduceret med import af inficerede dyr. Der er dog også den mulighed, at der kunne være sket en vindspredning, men det begrænsede udbredelsesområde taget i betragtning, er det nok ikke så sandsynligt. LSD er en af de sygdomme, der kunne komme til at udgøre en kommende trussel for EU, da den breder sig mod vest i Tyrkiet, og de kompetente vektorer er tilstede i det meste af EU. BSE BSE er ved at nærme sig sin udryddelse i Europa. Så længe der er gamle dyr til stede fra før foderforbuddet i 2002, vil der være en risiko for at påvise klassisk BSE. I 2014 fandtes 10 inficerede dyr (Tabel 1), hvilket er tre mere end i Man må forvente, at der, her hvor vi nærmer os udryddelsen af sygdommen, vil ses et langsomt fald i antallet af udbrud de kommende år. Når den klassiske BSE er udryddet, må det forventes, at der fremover vil komme sporadiske tilfælde af atypisk BSE. Tabel 1. Registrerede BSE-udbrud i 2012, 2013 og Land Antal udbrud 2012 Antal udbrud 2013 Antal udbrud 2014 Belgien Bulgarien Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Letland Litauen Luxemburg Malta Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig Total DVT