Det danske Motown ligger på Bryggen

Transkript

1 20. februar årgang nr. 3 Det danske Motown ligger på Bryggen Njalsgade-komplekset er en markant plet på enhver musikers danmarkskort. Små og store musikselskaber har skabt et livligt og kreativt miljø i de gamle bygninger. Men storhedstiden er forbi, og hitfabrikkens samlebånd kører langsommere dag for dag. Af Theis Søndergaard Hvis du en dag rammer ved siden af indgangen til Superbrugsen på Islands Brygge, kommer du gennem porten til Njalsgade-komplekset. Du vil hurtigt opdage din fejl, for i stedet for supermarkedets muzak, vil du høre bygningernes musik. Ud fra vinduerne i FDB s gamle pakhuse flyder en evig strøm af elektronisk musik, stortrommer og basgange. På muren sladrer en liste over selskaber i Njalsgade-komplekset om musikkens bagmænd: Navne som Beat Shake Production, 5 Svin Records, Funk Yard Production og Sweet Silence Studios vidner om, at pakhusene for længst er blevet fyldt op med mere kreative kræfter end gaffeltrucks og lagerarbejdere. Det hele begyndte i 1995, og det hele begyndte især med Kenneth Bager. Kender man ikke navnet, har man måske hørt om Dr. Baker. Og ryster man stadig på hovedet, er det fordi, man ikke kender meget til dansk musik. Kenneth Bager bliver ofte kaldt for dansk technos Godfather. Han er talentspejderen og trendsætteren over dem alle. Og han er manden bag musikken i Njalsgade. Kreativitet på Bryggen I 1995 ledte Kenneth Bager efter et eget sted til sit selskab Flex Theis Søndergaard er nyuddannet journalist fra Journalisthøjskolen. I sin afslutningsopgave har Theis skrevet om forskellige aspekter ved Islands Brygge. Denne artikel var en del af opgaven, som Theis i øvrigt fik en flot karakter for. Andre af Theis artikler bringes muligvis i de kommende numre af Bryggebladet. Christian Møller Nielsen (Barcode Brothers) er en af de producere, der arbejder i Njalsgadekomplekset. Records, og en dag fik han vist de forladte pakhuse. Der var kun ét studie og en kæmpe hal. Det var så råt, så man kunne selv forme lokalerne. Hvor bygningerne lå, var egentlig ligegyldigt. Hvis folkene inde i dem havde attitude, så skulle budskabet nok nå ud. Og hvis folk ikke ville»derud«på Bryggen, så var det dem, som havde et problem. Men Kenneth Bager ville gerne have folk»derud«på Bryggen, for han ville ikke bare lave et studie til sin egen musik. Han havde en større idé: Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at lave et dansk Motown. Et sted med kreative kræfter, hvor folk hjalp hinanden. Et sted hvor man kunne lave hits som kunne gøre sig både i Danmark og i udlandet, siger Kenneth Bager. Bageren begyndte at sprede ordet i musik-miljøet om det danske Motown på Bryggen. Først kom hitmagerne Cutfather & Joe til. Jeg vidste, at de ledte efter et studie. Så vi lavede en aftale, hvor de tog den ene ende, vi tog den anden. De byggede, vi byggede og så tog tanken om et musikalsk fællesskab for alvor fart. Det kunne være spændende, hvis flere kom ud. Og endnu engang viste det sig, at trend-sætteren Kenneth Bager havde fat i den rigtige stemning. I løbet af kort tid blev Njalsgadekomplekset fyldt med lyd fra små selskaber. Ikke alle fik dog adgangsbillet til den søde lugt i Kenneths bageri: Jeg lavede en grundregel: Dem, der kom, skulle ikke være konger eller dronninger. Man skulle ikke have ondt i røven over nogen, som solgte en million plader, eller se ned på dem, som solgte , for så kan samarbejdet ikke fungere. Så nogle fik et nej. Fra skurvogn til pakhus Én mand som bestemt ikke fik et nej var Christian Møller Nielsen. Han er i dag 27 år gammel, en stille og rolig ung fyr, som begejstret og på udpræget københavnsk blandet med engelske ord som»predicte«og»produce«kan fortælle om opbygningen af Njalsgade i musikkens tegn. Han er i dag den ene halvdel af succes-duoen Barcode Brothers og har lavet remixes for blandt andre Backstreet Boys og Will Smith. For seks år siden så det dog ganske anderledes ud. Dengang lavede han musik i en skurvogn placeret på forældrenes græsplæne i Tåstrup. Det larmede for meget hvis jeg sad i huset. Mit værelse lød som en fiskekutter, når stortrommen kørte, så min far foreslog, at jeg købte skurvognen, siger Christian Møller Nielsen. Og en dag bankede selveste Kenneth Bager på døren til den let hoppende skurvogn. Det var utroligt. Han var jo Guden, mit forbillede. Det var ham jeg ville være! Han havde hørt en af mine demoer, og syntes åbenbart, at jeg havde et talent. Så fortalte han om det kompleks, han var ved at bygge op på Bryggen, og spurgte om jeg ville være med. Guldplader på gulvet Det ville den unge Christian Møller Nielsen meget gerne. I dag kan han hjemmevant vise rundt på fjerde etage i hovedbygningen, hvor fælleslokalet er bindeled mellem de små og store studier på etagen. Det var en fornøjelse at være med til at bygge op. Det er en gammel solid bygning, og vi kan larme, lige så meget vi vil. Da rundvisningen når frem til Cutfather & Joes studie, spørger han stedfortræderen for de to herrer om han må tænde lyset. Det må han, og det er ganske heldigt, for ellers kunne man nemt være faldet over de guld-, platin- og dobbeltplatinplader som lidt skødesløst er stablet på gulvet. Cutfather & Joe har om nogen været med til at tiltrække udlandets opmærksomhed ved at arbejde med store pop-navne som Kylie Minogue, Christina Aguilera, Mary J. Blige, Santana og The Corrs. Der er virkelig blevet lavet store ting her, og det smitter af. Jeg kender ikke et dansk pladeselskab, som ikke har været heroppe. Cutfather & Joe har været et stort trækplaster for udlandet, og når én fra Sony f.eks. kommer på besøg, så Fortsættes side 13 Osama bin Laden flygtet til Bryggen Hårrejsende reportage. Side 5 Metroen i modvind Comets milliard-krav afvises af Ørestadsselskabet. Side 3 Gimle eller ej Stor uenighed om kulturhusets navn. Debat side 2 Det mener jeg side 8-9 Andelsbytte gået i vasken Andelshaver havnede i uheldig situation. Vil have ændret vedtægter. Side 6 Det er gratis! Benyt Bryggebladets opslagstavle til at købe-sælge-bytte. Side 14 Har Jesus en fremtid? Ekstra stor kirkeside. Side 12 Børnekulturens næste generation Henriette Brun vil løfte arven efter Torben Helsinghoff i Bryggens Børneatelier. Fra Henriette Bruns børnekulturprojekt»det omvandrende Kunstværksted«i Grønland. Bryggens Børneatelier er i fuld gang med et nyt kapitel i dets otteårige historie. Der er ikke blevet permanent værkstedsplads til børneatelieret i det nye kulturhus ved havnefronten og den lokale forkæmper for børnekulturen er derfor nu åben for et større samspil med de lokale institutioner. Henriette Brun giver i en samtale forleden med Bryggebladet udtryk for, at Bryggens Børneatelier gerne vil lave flere værksteder ude i de lokale institutioner, først og fremmest fordi Bryggens Børneatelier ikke længere har et fast lokale at være i. De to forkæmpere Henriette Brun og Hans Ulrik Riis er lige så afhængige af et engagement fra lokalområdet, som de er af økonomiske midler, og selv om der ikke er blevet permanent plads i kulturhuset, er de begge interesserede i at skabe plads i huset til børnekulturen eventuelt gennem udstillinger af børnenes kunstværker. Lige siden 1993, da Torben Helsinghoff og Hans Ulrik Riis startede børneatelieret, har uafhængigheden af institutioner og pengegivere været vurderet meget højt. Dette er stadig tilfældet, men Henriette Brun erkender, at det kan blive svært at holde sig væk - også fra private investorer hvis dét skulle blive nødvendigt. Hun er dog stadig optimist og sætter sin lid til, at et stadigt stærkt fodfæste i det lokale kultur- og børneliv kan sikre den fortsatte uafhængighed. Læs mere om Henriette Bruns spændende tanker om børnekulturen på Islands Brygge og om inspirationen fra et stort børnekulturprojekt i Grønland, som Henriette Brun gennemførte i første halvdel af kls Bagsiden

2 2 DEBAT Det kulturelle medborgerhus Hvad er et kulturhus egentlig? Hvad skal kulturhuset? Hvad skal man i kulturhuset? Skal det primært være et sted hvor kunsten og det kreative finder udtryk? Eller skal det hellere være det brede folkelige sted? Svaret må være, at det skal være være det hele, og meget mere til. Men det er selvfølgelig nemmere og hurtigere sagt end gjort. En måde at løfte den store opgave på kunne være, at brede kulturhusets fangarmene ud. Huset kan indgå i samarbejder med andre lokale kulturelle aktiviteter. Det er man allerede i gang med, men spørgsmålet er om man ikke kan tænke endnu mere bredt. For hvad er kultur egentlig? Kultur er både de normer og sædvaner, der langsomt har indsneget sig, og som alle lige pludselig er mere eller mindre fælles om. Men det er også et for entydigt billede.. For andre er kultur mere forbundet med kunstens og det kreatives verden. Andre igen tillægger begrebet en helt tredje betydning. Kulturen har mange ansigter. Så hvad skal man egentlig mene om kulturbegrebet? Svaret er vel at kultur på én og samme tid er det hele og altomfattende, samt det enkle og individuelle. Kultur på Bryggen foregår ikke kun i Kulturhuset, Gimle, Havnefronten, eller hvad pokker huset nu engang kommer til at hedde. Også selvom kulturhuset fylder meget i manges bevidsthed og her i Bryggebladets spalter. Der er masser af andre kulturelle og kreative aktiviteter på Bryggen, som nemt bliver glemt og overset i begejstringen for det nye kulturhus. I dette nummer af Bryggebladet bringer vi for eksempel en artikel af en ung nyuddannet journalist. Han har besøgt en række pladeproducere, der holder til i Njalsgade. Det er jo også kultur. Kommercielt, ganske vist, men alligevel er det kreative udfoldelser på et højt niveau. Det er en del af Bryggens kultur, og en del af det kulturelle liv på Bryggen. Ligeledes er der et helt musisk miljø i Sturlasgade. Rock Island har Danmarksrekorden i antal øvelokaler. Bryggebladet har erfaret at Kulturhuset er i gang med at etablere kontakt til dele af miljøet i Rock Island. Dette er en»knaldhamrende«god ide/initiativ. Men der kan kun opfordres til at kulturhuset også tager kontakt til nogle af musikproducenterne i Njalsgade-komplekset. Cremen af dansk (og udenlandsk) populær musik produceres lige her på Bryggen. Så ville det da være oplagt at lave press-releases for danske og internationale bands i området? Det kunne være en af måderne hvorpå ledelsen i kulturhuset kan leve op til de løfter, der er afgivet til kritikerne af musikstilen I den forbindelse kan det kun anbefales, at huset efter åbningskoncerten i den gode gamle Gimle stil, der danner en meget god forbindelse fra det gamle til det nye, også viser at man tager løfterne alvorligt. Men musikken i dens mange afskygninger er kun et af kulturens mange former, som det nye kulturhus kan og bør rumme. Kulturhuset og aktivisterne i Styringsgruppen er ved at sammensætte aktiviteterne i øjeblikket. Det bliver spændende at se hvilke kulturelle tiltag der kommer. agn Beboerhjørnet Leifsgade København S Telefonsvarer: Fax: bryggebladet@mail.dk Redigering: Anders G. Nielsen (agn) (ansv.) Øvrige i redaktionen: Klaus Støvring (kls), Jean Gauthier (ljg), Lena W. Kock (lwk) Annoncer: Charlie Petersen Layout: Asger Jeppesen Prepress & tryk: Offsettrykkeriet Midtjylland, Ikast EDB-support: Verner Have. Korrektur: Connie Hansen, Etty Hille, Inge Steen Christensen Administration: Karsten Poulsen (max), Carsten Stjernholm (cos) Oplag: Deadline til nummer 4 som udkommer 6. marts:1/3 02 BRYGGEBLADET Det skal ikke hedde Gimle Debat af Kim Friestrup-Jensen, Gunløgsgade 55, 2. th. Til Det nye kulturhus ledelse/ styregruppe: Først og fremmest tillykke med åbningen som var en fin eftermiddag i et flot nyt hus!!...og så til noget helt andet. Jeg sidder netop med et friskt eksemplar af seneste Bryggeblad i hånden og læser til min bestyrtelse, at den såkaldte nedsatte navnekomité på parodisk vis ikke har fundet nogen af alle de indsendte forslag værdige!! Hvad skyldes dette??? Der er måske en rimelig forklaring, jeg skal indrømme, at jeg ankom sent!! (der burde da have været forslag nok at ta af)..den med respekten for det ufødte barn køber jeg ikke, og den med at det først skal affødes i folkemunde..ahh, come on - hvad er nu det for noget pjat?? Hvorfor udskriver man så i alverden en navnekonkurrence?? Besynderlig inkonsekvent kovending!! Debat af Torben Frandsen, Egilsgade 66, 3. tv. Efter at have læst indslaget af Asger Jeppesen i seneste nummer af Bryggebladet, ser jeg mig nødsaget til at reagere (Asger Jeppesen vandt kulturhusets navnekonkurrence, men navnet blev alligevel ikke valgt, red.). Det var dog en utrolig arrogant artikel, blottet for enhver form for ydmyghed. Personen bliver takket og belønnet for et forslag, som i øvrigt kommer fra en veninde i Holbæk! Og man må spørge sig selv, om der i virkeligheden er tænkt på Marinaen i Holbæk Havn? Mange mennesker har lagt og lægger et stort stykke arbejde i medborger-/kulturhuset, og at alt ikke lige klapper på slaget tolv har måske sine forklaringer måske skulle det skrivende folk være lidt mere nysgerrig det ville klæde dem at vise respekt og taknemmelighed. Hvor vigtigt kan det være, at der er et navn lige nu og her? Huset og stedet er så nyt og anderledes lad det dog stå åbent en rum tid endnu, og i stedet rette fokus på noget meget mere relevant nemlig husets indhold og profil. Det nye Hus har stået over for et enormt pres fra mange forskellige sider i hele opbygningen og gør det stadig. Men midt i dette har jeg oplevet stor ansvarlighed for at skabe rammer og indhold med ånd og entusiasme blandt folkene i Islands Brygges Kulturhus lad os andre give dem noget kvalificeret med- og modspil! Til slut et lille feedback til selve Bryggebladet. Det er med ærgrelse, at man ej altid får kendskab 20. februar 2002 Til forlydenerne om at huset atter skal hedde Gimle, er jeg af den mening, at det ville være højst uheldigt, samt upassende af flere årsager: * Dårlig/uheldig signalværdi, da jeg mener, man på flere fronter og på symbolsk vis skal lægge afstand til det gamle hus.(nyt hus, ny profil og nye ambitioner). * Alt på Bryggen behøver ikke nødvendigvis at signalere fortid af den norrøne karakter, men måske snarere at vi/i hører hjemme på havnen, og at der er tale om et egentligt. kulturhus. Hvad var der egentlig galt med vinderforslaget?? * Umiddelbart er det da en god idé at lade folket tale, men det har de jo allerede gjort!! * Det er også vigtigt ikke kun at appellere lokalt, da vi ligger tæt ved broerne og resten af København. * Gimle ville for så vidt være udmærket, hvis det ikke havde været gennembrugt og slidt én gang. Nostalgi-trip!! * Der er masser af andre fine forslag, så en total genanvendelse ville være både skandaløs, fantasiløs og kedelig. Med håbet om en demokratisk og ikke for møjsommelig og sammenspist proces!! Glæder mig til fremtiden i huset (næsten) uanset navnet, og god vind trods slunken kasse!! På gensyn med ønsket om et snarligt svar!! Kulturhusets indhold er mere vigtigt end navnet Svar til Torben Frandsen Gimle, ja tak Debat af Lene Weiss, Halfdansgade Siden det nye kulturhus ikke har fået et navn endnu, vil jeg foreslå, at vi bliver ved med at kalde det Gimle, som vi nok alligevel er mange, der har gjort i hele perioden mellem Gimle blev lukket, og Gimle blev åbnet 1. februar 2002 Mange hilsener. til artiklernes skribenter. Årsagen skyldes forhåbentlig ikke, at man ikke tør stå ved sin journalistik? Eller mener man, at det er sprængfyldt stof man dækker? Hvad med f.eks. at sætte et foto af redaktionen i avisen og det fulde navn ved hver artikel? Det er jo trods alt kun lokalstof, der bliver dækket. I øvrigt forekommer det mig ofte, at der mangler research bag en del artikler, man hører kun én side af en sag. Burde man ikke vise lidt mere ansvarlighed over for læseren og det stof eller de personer man skriver om? Til slut vil jeg trods dette takke for jeres indsats i et ellers udmærket blad, som klart er med til at bibringe lokalfølelsen i vor lille hyggelige enklave. Godt med nogle mennesker som orker at lægge et gratis stykke arbejde. Kære Torben Frandsen Tak for din feedback. Redaktionen kan berolige med, at vi gerne vil stå ved vore artikler. Siden vi indførte det nye layout efter sommerferien 2001 er de enkelte skribenters signaturer fremgået af kolofonen. Dette var et bevidst valg for at tydeliggøre, hvem der er afsenderen. Vi anerkender dog, at det er kikset et par gange. Med hensyn til at bringe billeder af skribenterne, har vi også overvejet ideen. Vi synes det vil tage for meget plads fra historierne, som vi finder er vigtigere end skribenterne. Med hensyn til vor angivelige kritik af kulturhuset: I al beskedenhed synes vi, at Bryggebladet har deltaget konstruktivt (men også kritisk) under opbygningen af det nye kulturhus. Eksempelvis sad Jean Gauthier fra redaktionen i navneudvalget. Når Asger Jeppesen (der i øvrigt layouter Bryggebladet) i et debatindlæg kritiserer udvalgets beslutning, kritiserer han derfor også dele af redaktionen. Asger Jeppesens indlæg var et personligt debatindlæg og ikke en redaktionel artikel. Du skriver endvidere, at du ikke altid finder researchen til artiklerne tilfredstillende. Det ville være rart med lidt mere konkrete eksempler på sådanne artikler. For generelt mener vi faktisk, at vort materiale er gennemresearchet, selvom det selvfølgelig altrid kan gøres bedre. Blot fordi der eksempelvis kun nævnes én kilde i artiklen, er det ikke et udtryk for, at vi ikke har snakket med andre. Under alle omstændigheder takker vi for kritikken (både negativ og positiv). Det er sjældent, at vi får feedback. Vi vil gerne opfordre dig og andre til i langt højere grad at kommentere vore historier samt fortælle om de historier der forbigår vor opmærksomhed. Det kan kun medvirke til at gøre bladet mere læseværdigt På redaktionens vegne, agn Hvad synes du? Læs flere meninger om kulturhus-navnet side 8-9 og deltag i debatten. Send forslag og indlæg til bryggebladet@mail.dk eller via Beboerhjørnets brevsprække, Leifsgade 7

3 20. februar 2002 NYHEDER 3 Metro i med- og modvind Et nyt krav på tre milliarder kroner fra entreprenørerne for metroprojektet kan sende hele Ørestadsprojektet i rødt inden den første betalende passager tager turen i metroen til oktober. Entreprenørerne for den københavnske metro, med Comet i spidsen, har nu fremsat et krav om en øget bevilling på knap 3 milliarder kroner til Ørestadsselskabet. Ørestadsselskabet har i første omgang afvist kravene idet anlægsarbejdet er forløbet uden væsentlige problemer siden 1999, men det forlyder fra et notat fra Ørestadsselskabet at»partnerne efterfølgende har indledt drøftelser om, hvorvidt der kan findes et grundlag for at indlede et forhandlingsforløb med henblik på at afgøre sagen i enighed. Alternativt ventes sagen at blive indbragt for en voldgift af Comet«. Comet har tidligere forhandlet sig frem til et større beløb for ekstra arbejde udover det kontraktuelle. I november 2000 blev det internationale konsortium, Comet, tilkendt 575 millioner kroner efter et oprindeligt krav på 1,3 milliarder. Denne gang kunne Ørestadsselskabet begrunde aftalen om ekstra bevilling med de»store vanskeligheder og forsinkelser«som projektet indebar i opstartsfasen. Ørestadselskabet afviser nu kravene idet projektet har kørt på skinner de sidste tre år. Kan forudsætningerne for budgettet holde? For Ørestadsselskabet kan de nye krav betyde at hele Ørestadog Metroprojektet kommer til at koste skatteyderne penge. Det var ellers hjørnestenen i Ørestadsloven at hele Ørestads projektet skulle selvfinansieres gennem grundsalg i Ørestad og billetindtægter fra den nye metro. Ørestads budgettet er vokset fra 6,6 milliarder kroner i1994, hvori metrodelen udgjorde 5,2 milliarder, til 10,8 milliarder kroner i Hvis Comets krav om de tre milliarder kroner holder Tunge økonomiske skyer hviler endnu engang over metroprojektet. Comet har fremsat millard-krav. Samtidig er der tvivl om sikkerheden i projektet, hvilket kan udskyde åbningen. (foto-manipulation) stik bliver tallene på bundlinien meget røde. Med de nuværende prognoser frem til år 2040 er luftrummet mellem et positivt og negativt regnskab skrumpet ind til 548 millioner på plus siden. I de meget optimistiske forudsætninger som Ørestadsselskabet bruger, forlyder det at 72 millioner passagerer vil benytte sig af metroen årligt, stigende til 87 millioner i 2030.Til sammenligning har S-togs-nettet 93 millioner passagerer årligt. Det er også en selvfølge for Ørestadsselskabet at Ørestadsbanen tages i brug i oktober 2002, Frederiksbergbanen i maj 2003 og Østamagerbanen i 2005, men disse forudsætninger er også tvivlsomme. Ud over de ovennævnte passagertal forudsættes det af Ørestadsselskabet, at samtlige 3 millioner etagekvadratmeter i Ørestad sælges inden 2040 til en gennemsnitlig pris på over kroner per etagekvadratmeter og at realrenten holdes på 4 procent frem til Skulle nogle af de ovennævnte forudsætninger vise sig ikke at holde stik skal de fremtidige indtægter stige med de faktiske udgifter ellers dømmes Ørestadsprojektet til at have en negativ værdi. Hverken spåkoner eller vismænd kan forudsige fremtiden for Danmarks største anlægsprojekt. ljg Mit hus på havnen Bryggens Børneatelier byder alle børn velkommen til at bygge / male værksted i det nye kulturhus på havnen. Værkstedet»Mit hus på havnen«viderebygges på billedkunstneren Ole Sporrings tegninger fra udstillingen»vincent og de tre små mænd«. Tidspunkt: Den 28. februar 1. marts fra Weekenden den 2. marts 3. marts fra Arrangementet er gratis. Vi glæder os til at se små og store børn! Bryggens Børneatelier Tlf Biltlf Fax Medlem af Københavns Malerlaug Metro til tiden Ørestadsselskabet fastholder at metroen åbner som planlagt i Oktober 2002, selvom selskabet stadig afventer en godkendelse fra Jernbanetilsynet i Trafikministeriet. Ifølge selskabets tidsplan ser det ud, som alt kører, men styresystemet ATC er ikke i orden endnu. Det vil være et rent mirakel, hvis de får det på plads til tiden, siger SF s trafikordfører, Margrete Auken, til Ritzaus bureau. Hun tvivler således på at styresystemet vil være klar til den endelige godkendelse fra Jernbanetilsynet. ÁTC står for Automatic Train Control et fuld automatisk styresystem som overvåger samtlige tog på metroens trafikale netværk, således at de førerløse tog kører til tiden og ikke støder sammen en nødvendighed da der i myldretiden kan der være helt ned til 90 sekunder mellem togene. Eftersom der ikke eksisterer et dansk regelgrundlag for sikkerheden har man»adopteret«det tyske normsæt, BOStrab. Sikkerhedsvurderinger skal derefter foretages af to anerkendte og uafhængige tilsynsførerer (TÜV Rheinland og norske Veritas) som refererer til Jernbanestyrelsen, der skal give det endelige grønne lys. Metrotogene kører nu med jævne mellemrum ude på Amager Fælled hvor man afprøver sikkerheden. Vurderingerne af ATCsystemet er blevet udskudt flere gange første gang i August Rapporten fra Jernbanetilsynet forventes klar i marts måned. ljg Fra søndag den 24/2 til 18/3 rydder vi op på hylderne : 25% på alle ikke nedsatte bøger* Søndag d. 24/2 holder vi åbent kl *Gælder ikke bøger udgivet i 2001/2002 BRYGGENS BOG- OG PAPIRHANDEL Islands Brygge København S Tlf Fax @bogpost.dk.

4 4 ANNONCE 20. februar 2002 Åbningstider i FEBRUAR: Torsdag kl Fredag kl Lørdag kl Søndag kl Åbningstider i MARTS: Mandag-torsdag kl Fredag-lørdag kl Søndag kl Med forbehold for senere ændringer. Mandag d. 11. marts åbent styringsmøde kl Alle er velkomne. PROGRAM for 28/2, 1/3, 2/3 og 3/3: Torsdag 28. februar kl Bryggens Børneatelier og Fællesværkstedet - værksted Mit Hus på Havnen. Fri entré. Se omtale i Bryggebladet. kl.21 døre åbner kl.20 kapelmester Flemming Ostermann med Venner: Jette Torp, Henning Stærk, Jimmy Colding, Billy Cross, Mik Schack, Lars Maasbøl, Henrik Askou, Kristian Fogh Entré 100 kr. + gebyr. BILLETnet posthuse og dog! TILBUD til Bryggeboerne og læsere»2 til Mølle«: Til salg i huset er billetter á 90 kr. uden gebyr. Kan kun købes i Kulturhuset. Fredag 1.marts: kl værksted Mit Hus på Havnen. Uformel Fredag med Film: kl.16. Film og Fladbrød for børn. Kl.19. Film og Skomar pot. Kl.21 Film og Snacks. Fri entré. Lørdag 2. marts: kl værksted Mit Hus på Havnen. kl.16. ROCKKORET. Fri entré. Kl.18. KultKORfilm. Fri entré. kl.20. SPØGELSESAFTEN med Torben Tyran og FantaSigne. Fri entré. Se omtale. Søndag 3. marts: kl værksted Mit Hus på Havnen. kl.13. KnockOut Backgammon. Alle er velkomne, ingen indskud, men præmier. DAGENS RET alle hverdage á 45 kr. 28/2 Coq au Vin, m/ forårsløg, gulerødder og pom. Risoles * 1/3 Gammeldags Oksesteg m/ hvide kartofler og surt * 4/3 Stegte nudler chop-suy 5/3 Ovnstegt Sej m/ urte kartofler og safransauce 6/3 Frikadeller m/ rødkål, kartofler og surt 7/3 Kalv i dild, grøntsagssterrine, kartofler 8/3 Bouillabaisse m/ hjemmebagt brød * 11/3 Klar suppe ad libitum m/ boller og urter, brød 12/3 Pasta m/ røget laks, champ. Rød peber & flødesauce 13/3 Hakkebøf m/ bløde løg, kartofler og rødbeder 14/3 Boller i karry med ris 15/3 Gryde stegt kylling, hvide kartofler og agurkesalat * 18/3 Brændende kærlighed 19/3 Fiskefrikadeller m/ blomkålspickles, kartofler 20/3 Forloren hare, hvide kartofler og tyttebærsylt 21/3 Skipper Lobes Scoves m/ persille og smør 22/3 Boeuf Bourguignonne m/ ris og brød * 25/3 Spaghetti Bolognaise 26/3 Dagens fisk 27/3 Mulligatawny. Karrysuppe m/ kylling og ris, & brød 28/3 Lammefrikadeller, taziki, kartoffelbåde, tomatsalat 29/3 Nakkekam stegt som vildt, stegte kartofler og ribsgelé * * Særlige arrangementer: 59 kr. Børn 1/2 pris, 1/2 portioner Altid tre varme alternativer til dagens ret Sandwich, håndmadder og tærte m. salat, slik m.m. Obs.! Ret til overraskelser forbeholdes. TIL KALENDEREN: Søndag 17/3: Det Hemmelige Big Band. Fredag 5/4: Sylvester. Torsdag 25/4: NANNA & HavaNannaClub Månedens udstiller: Camilla Foss Islands Brygges Kulturhus og Lokalrådet siger mange tak for støtten til Bryggens fastelavnsfest fra Bryggebladet, Genbryggen, Grundejerforeningen Islands Brygge og de mange hænder og hoveder, der sørgede for, at børn og voksne havde en dejlig dag. Islands Brygge København S Tel Fax E-post: gimle@kuc.dk Bryggens Pensionistforenings BANKOSPIL starter mandag d. 4. marts kl.13 Der er åbent tirsdage og torsdage kl for kortspil og billard m.m. BYENS HUSE Gavelisten til indvielsen af Islands Brygges Kulturhus den 1. februar 2002 Nykredit kr. HK Danmark gavecheck kr. LO i Danmark check kr. Poul Jensen, arkitekt udhængsskab Poul Jensen, arkitekt haveplan Byens Huse og Camilla Foss 5 malerier ophængt i selskabslokalet Magnus, Christina & Dorthe bamse med ballon L&H Klubben fredslilje Grøndalcentret, Nørrebrohallen og Svanemøllehallen stuebirk Huset i Magstræde og Kapelvej 44 fredslilje Kaia Ramstad grøn blomst Bryggens Pensionistforening grøn plante Bryggens Pensionistforening kaktus Karina & Laila Jensen orkide og fredslilje L/H-Fællesklubben 2 Havana Club AB HAB gavekort kr. til Carl Rasmussen Olf Stadsing maleri Maria Hornshøj maleri AB Store Thorlakshus blomst Arkitektfirmaet Fogh & Følner skærme til loftslamper i salen Østerbrohuset backgammon Grøn Guide Søbogaard Grøn Økvavit AB Bergthora check kr. AB Bergthora blomstergavekort 300 kr. Brasserie Prego vin Amager Kulturpunkt Yucca palme Ørkenfortet blomst Kulturhavns Styregruppe blomst Jakon stumtjener En glad bryggeboer blomst Karens Minde maleri Senior Idræt sammenplantning Rockkoret sammenplantning og cd Hans Tausens Kirke 2 roser i potte Ilse Whitehead maleri af Gimle Beboerforeningen Haraldsborg check kr. AB Vesthavn check kr. L&H Forbundet check 500 kr. Stolehuset Wiberg vin EF Snorreshus vin Vanløsehusene Gl. Dansk Kirsten Lundin blomst FOS plante Biblioteket Islands Brygge lille palme Helen Majeuw blomst Uden navn plante Bryggens Bog- og Papirhandel Islands Brygge Platten Bryggens Bog- og Papirhandel chokolade Blågården og Christianshavns Beboerhus 4 forskellige spil Copenhagen Blues Festival cd ere Nørre Allé Medborgerhus skulptur Nørre Allé Medborgerhus palme Due Kai El plante O. Nørby s Eftf. sammenplantning H/F Nokken Preben Magelund buket AB Gullfoss check kr. Haves TV-PC Service Gl. Dansk Njal Foto ramme m/gavekort kr. Bryggens Handelsstandsforening ramme med check kr. Blomsterværkstedet 2 planter Uden navn hvidvin Københavns Kvindedaghøjskole vin Per Toft 1 kasse Thy årgangsøl Combi-System A/S 1 sektion garderobeskabe TUBORG Kultur- og Fritidsudvalget Borgerrepræsentationen Freja Ejendomme A/S Mange tak til alle. Nu lysner det lidt

5 20. februar 2002 ARRANGEMENTER 5 Det gode og det onde Sogneaften med Svend Auken og Ib Michael. Fastelavn på min havn Det nye kulturhus ved havnefronten dannede søndag den 10. februar rammen om den årlige fastelavnsfest. Huset var hele dagen fyldt med glade og udklædte børn i stort festhumør. Osama bin Laden (til højre) deltog også i festlighederne, her fotograferet sammen med fem andre fastelavnsgæster. kls En propfuld Hans Tausens Kirke lagde i sidste uge rum til en sogneaften, der blev afholdt i samarbejde med Studentermenigheden. Aftenen blev indledt med gudstjeneste, hvor Svend Auken med udgangspunkt i det Nye Testamentes historie om djævelens fristelser af Jesus, prædikede om de gode og onde sider ved menneskets liv. Efter gudstjenesten læste Ib Michael op af sin nye bog Kejserens Atlas, der også berører temaet om det gode versus det onde. Oplæsningen blev krydret med Ib Michaels filosofiske overvejelser om kristendommens dobbeltbundne budskaber til det moderne menneske. Både arrangørere, Svend Auken og Ib Michael fik et velfortjent bifald da aftenen var omme, og mange tilhørere forlod kirken med et eftertænksomt blik i øjnene. agn Vestamager Seniorråd Njalsgade 13, 1. vær. 106, 2300 København S Telefon Ekstraordinært valg af stedfortrædere til Vestamager Seniorråd Der afholdes ekstraordinært valg af 7 stedfortrædere til Vestamager Seniorråd (Ældreråd): DATO/TID: Mandag den 25. februar klokken STED: Pensions- og Omsorgskontoret Vestamager Njalsgade 15, 1. Indgang ved biblioteket. Alle, der er fyldt 60 år den 25. februar 2002 og har bopæl i bydelen Vestamager, kan vælges til stedfortræder. Til valget skal man møde med sygesikringsbevis eller lignende dokumentation, der beviser, at man har bopæl i Pensions- og Omsorgskontorets område, samt at man er fyldt 60 år. Med venlig hilsen Vestamager Seniorråd

6 6 ANDELSBOLIG 20. februar 2002 Andelsbytte gået i vasken Vedtægterne i A/B Store Thorlakhus giver ikke mulighed for at bytte med lejligheder uden for ejendommen. Det har skabt vanskeligheder for en familie på fire, der i øjeblikket bor i 2 1/2-værelses lejlighed. Jeg er utrolig ked af, at vedtægterne i vores andelsforening er indrettet på en måde der ikke tilgodeser min families ønsker, siger Rene Bay Hansen, andelshaver i A/B Store Thorlakhus i Njalsgade, en af de ejendomme der sidste år blev omdannet til andelsboligforening efter Nordens frasalg. Han henviser til mulighederne for at bytte. Rene Bay Hansen, hans kone Jeanette Christiansen og deres to børn, bor i øjeblikket i en 21/2-værelses lejlighed, og har længe været på udkig efter noget større. I januar måned kom Rene Bay Hansen i kontakt med en beboer i A/B Njal. Hun havde længe været på udkig efter en lidt større lejlighed, og i den forbindelse var Hansen-familiens lejlighed perfekt. Da hun fik mulighed for at sammenlægge sin egen 2-værelses med nabolejligheden, så det ud til at byttehandlen kunne sættes i gang. Hansen-familien kunne flytte til en 4-værelses lejlighed i A/B Njal, mens beboeren i A/B Njal kunne få en 2 1/2-værelses i AB Store Thorlakhus. Således ville alle blive tilfredse. Jeg forventede ikke, at der ville være nogen problemer, fortæller Rene Bay Hansen. Jeg troede, at det var ganske normalt, at man kunne bytte sine lejligheder. Imidlertid er vedtægterne i A/B Thorlakhus indrettet således at man ikke har ret til at bytte til en lejlighed i en anden ejendom, også selvom det er helt normal praksis i de fleste andre andelsforeninger. I de standardvedtægter som de fleste andelsboligforeninger oprettes med udgangspunkt i, er denne mulighed indskrevet. Med andre ord er der tale om et bevidst fravalg af denne regel i Store Thorlakhus tilfælde. Andelsforeningerne kan selv vedtage, hvordan byttereglerne skal indrettes. Det er der ikke nogle lovkrav om. Men når det er sagt, vil jeg gerne sige, at mit indtryk er, at et stort flertal af andelsboligforeningerne i Danmark netop giver mulighed for, at man kan bytte eksternt, fortæller Finn Marcher fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF). ABF er en landsdækkkende interesseorganisation for private andelsboligforeninger i Danmark. Kenneth Majlund, der er formand for A/B Njal og samtidig formand for Grundejerforeningen Islands Brygge, fortæller det samme om andelsforeningerne på Bryggen: Jeg kender mange af andelsforeningerne på Islands Brygge, og Store Thorlakhus er den eneste, der med mit vidende, har fraskrevet andelshaverne muligheden for at bytte eksternt. Har selv stemt for vedtægterne Vedtægterne er vedtaget på A/B Store Thorlakhus stiftende generalforsamling, og Rene Bay Hansen stemte selv for disse. Jeg ved godt, at jeg selv har været med til at stemme for vedtægterne på den stiftende generalforsamling. Men der var så Rene Bay Hansen, Jeanette Christiansen samt børnene Andreas og Julie ærgrer sig over, at et lejlighedsbytte blev forhindret af usmidige vedtægter. mange ting, man skulle være opmærksom på i forbindelse med stiftelsen, siger Rene Bay Hansen. Men jeg havde nok ikke stemt for vedtægterne, hvis jeg havde vidst, at de ikke gav mulighed for at bytte eksternt. Ved den stiftende generalforsamling valgte beboerne altså ikke at medtage denne mulighed i vedtægterne. Om baggrunden for dette valg fortæller formand i A/B Store Thorlakhus, Claus Højlund: Der er to grunde til, at bestyrelsen valgte denne model og anbefalede det over for generalforsamlingen. For det første forhindrer det sorte penge under bordet. Det skal dog ikke forstås således, at vi overhovedet har mistanke om sorte penge i Renes tilfælde. Nærmest tværtimod. For det andet sikrer sådanne regler, at de store lejligheder bliver tilbudt ejendommens beboere og ikke personer udefra. Set på den måde var det efter vores mening den socialt set mest rimelige model. Når det er sagt, vil jeg dog gerne understrege, at jeg sagtens kan forstå Renes frustration. Det er synd for ham og hans familie. Men man bliver simpelthen nødt til at følge vedtægterne, indtil nogle nye eventuelt vedtages. Det var dengang, på stiftelses tidpunktet, nødvendigt at træffe en masse beslutninger på relativt kort tid og vi må naturligvis erkende, at der kan være forhold som kan ændres til det bedre i fremtiden. Jeg vil dog ikke love at reglerne vedr. bytning bliver lavet om, da vi først vil vurdere konsekvenserne af at lave disse om, fortsætter Claus Højlund. Således åbner han mulighed for at genoverveje beslutningen, så der eventuelt kan vedtages nye regler ved den førstkommende generalforsamling. Denne afholdes formentlig i slutningen af foråret. Dette vil Rene Bay Hansen i hvert fald arbejde for: En af meningerne med at danne andelsforeningen, var for mig, at beboerne i højere grad På kortet ses ejendommen Thorlakhus. A/B Store Thorlakhus udgør denne ejendoms vestlige del. A/B Njal hed tidligere Njal A. Kort over ejendommene på Bryggen (fra Sussi Paddisons bog»bryggen den glemte bydel«) selv skulle kunne bestemme over deres boligsituation. Jeg håber, at der kan blive flertal for en indførsel af denne bytteregel. Også selvom min familie og jeg har forpasset chancen for at bytte til lejligheden i A/B Njal, slutter Rene Bay Hansen. agn

7 20. februar 2002 ANNONCE 7

8 8 KULTURHUS 20. februar 2002 Troels synes Geysir er et klart bedre navn end Havnefronten. Gustav og Troels, Gunløgsgade Jeg er nok lidt oldfashioned. Jeg kan stadig godt lide Gimle. Rene, Gunløgsgade Vi synes det skal hedde Gimle lige som det gamle. Jan, Jeanne og Alexander, Halfdansgade Udvalg skal se på udendørsarealerne Kulturhuset har endnu ikke fået finansieret anlæggelsen af udendørsarealerne. På åbningsdagen for det nye kulturhus forærede arkitekt Poul Jensen kulturhuset en skitse til indretningen af udendørsarealerne. Poul Jensen er samtidig arkitekten bag den omkringliggende Havnepark, og hans skitse er derfor indrettet i forhold til de omkringliggende arealer i Havneparken med blandt andet forhøjede græsplæner og taksbuske. Dette har været et stort diskussionsemne blandt brugere og personale i det nye kulturhus, da nogle mente, at dele af de planlagte elementer vil spærre for havneudsigten. Indtil videre er intet besluttet. Vi har jo ikke engang penge til at finansiere anlæggelsen endnu. Der er nærmest ligeså mange meninger om indretningen, som der er brugere af kulturhuset. Derfor vil jeg arbejde for, at alle input fra de forskellige involverede samles, siger bestyrer Birger Pedersen. Denne holdning deles af kulturhusets styringsgruppe, fortæller formand William Spence. Styringsgruppen behandlede sagen i sidste uge, og der var enighed om at placeringen ved havnen skal udnyttes fuldt ud. Nu er sagen sendt i udvalg, og jeg er sikker på at der nok skal komme en god løsning ud af det, siger William Spence. agn Velkommen til fire kulturdage 28. februar 3. marts åbnes der rigtigt op for sluserne, skriver lederen af det nye kulturhus i denne pressemeddelelse. Det har jeg ikke tænkt på, men jeg synes Havnefronten var meget godt. Jeg kan godt forstå at nogle vil fortsætte med Gimle. Lille Naja og Gitte, Gunløgsgade Af Birger Pedersen, Islands Brygges Kulturhus Nu kommer dagene, hvor kulturhuset giver en forsmag på, hvad der kan ske i huset fremover. Fra og med disse dage vil huset have åbent hver dag og kan så fyldes med folk til alle mulige lejligheder og anledninger. Torsdagen starter tidligt op med værkstedet Mit Hus på Havnen, og om aftenen er der koncert og premiere på det nye køkken. De næste dage er sikkert lidt blødere, hvor man kan stikke hovedet ind og opleve huset på en afslappet måde. Fredag er der Mit Hus på Havnen, og eftermiddag og aften vises forskellige film og billardsalonen indvies. Lørdag er der igen gang i værksted med mere, og klokken 16 er der gensyn med Rockkoret, der har været deporteret til Christianshavn i over et år, efter at have været en af Gimles mest oprindelige grupper. Rockkoret har dog ikke ligget i hi, men har lige lavet en pladeindspilning, flottere end nogensinde og har allerede prøvekørt kulturhusets nye sal. Bagefter vises en kult- KORfilm af en slags. Lørdag klokken inviteres de 7-12-årige, som eventuelt kan tage en voksen i hånden til en spøgelsesaften i Verdensrummet. Her møder man FantaSigne, som fylder rummet med magiske billeder og lyde og spøgelsesfortælleren Torben Tyran! Medbring gerne»hørepropper«eller egne spøgelseshistorier til denne overraskende huleaften. Søndag er vel stille og rolig bortset fra, at der klokken er gang i værkstedet og huset arrangerer en hård knockout turnering i backgammon. Kom bare ned og giv måske dit bidrag til, hvordan huset skal se ud. Umiddelbart synes jeg det skulle hedde Udsigten, siger Gitte, for her er jo en fantastisk udsigt. Det kunne også godt hedde Himmel. Lasse påpeger at det jo er det gode gamle Gimle de sidder i. Lasse, Gitte og Martin, Amager Det skal hedde Birgers Place, for det er jo det det er... Ingo, Bergthorasgade Det skal hedde det folk stadigvæk har på tungen og det er Gimle. Stefan, Isafjordsgade Det skal hedde Gimle. Alle siger det skal hedde Gimle. Charlie, Artillerivej Det NY Gimle. Det er meget godt at få navnet med. Ove Edward, Bergthorasgade

9 20. februar 2002 Hvad skal kulturhuset hedde? KULTURHUS 9 Af ljg & kls Kulturhuset Islands Brygge. Det er et godt navn, for det ligger jo på Bryggen. Hvis det skal hedde noget andet, skal det ikke være Gimle i hvert fald. Rudi, Islands Brygge Man skulle stryge det der»islands«, der står over døren, og bare kalde det»bryggens Kulturhus«. Lena og Keld, Christianshavn Det har jeg slet ikke taget stilling til. Umiddelbart lyder det godt med Kulturhuset Islands Brygge. Kasper, Njalsgade Der er uro på rådhuset og linie 40 går sin gang Før jul fortalte formanden for kulturhusets styringsgruppe i tre omgange om genvordighederne i KUC og disses betydning for det nye kulturhus. Dette er fjerde afsnit i beretningen. Af William Spence, formand for kulturhusets styringsgruppe Først og fremmest vil jeg sende en stor tak til alle, der var mødt til den officielle indvielse af det lille hus på havnen og gjorde det til en festlig eftermiddag/aften og tak for alle gaverne. Som det fremgik af programændringerne og som det yderligere blev fremhævet af vor nye Kulturborgmester, er der sket forandringer i organisationen, Byens Huse. Den 6/12-01 vedtog Borgerrepræsentationen endeligt det meste af indholdet i den store omorganisering af kultur- og fritidslivet i København. Det blev en række meget klare beslutninger, hvor blandt andet bør citeres: Husene er forpligtede til lokal forankring og forpligtelse, de enkelte huse skal tillægges størst mulig kompetence (og ansvar), de lokale huse skal være centrum for udvikling og markedsføring. Det lød unægtelig som en ordre til decentralisering, det vil sige overførsel af arbejde og budget fra det centrale til det lokale. Bestyrelsesmødet i Byens Huse den 11/12-01 fandt, at grundlaget for beslutning om forandringer endnu var for spinkelt. Man vedtog det nye navn. Den 13/12-01 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget hvilke aktiviteter, der skulle flyttes. De økonomiske betingelser for flytteriet blev også besluttet, og de blev til, at Byens Huse mistede ca. 1 million budgetkroner. Det satte gang i bestyrelsens beslutsomhed og efter suppleringsvalg i repræsentantskabet var der igen bestyrelsesmøde den 23/1-02 i Christianshavns Beboerhus. Samme dag udkom Bryggebladet med et interview med vor nye kultur- og fritidsborgmester. Heri sagde han:»...jeg vil dog gerne igen understrege, at skattekronerne skal bruges på borgerne, og ikke på lederne i KUC (Byens Huse)...«. Det bekræftede for mig min tanke om at nedlægge en direktørstilling og styrkede den senere til at følge et flertal, der mente to direktørstillinger. Mens lysekronerne gyngede faretruende, fordi en elefantdomptør trænede sine dyr på etagen ovenover til himmelhøj discomusik, gik bestyrelsen så i enrum og behandlede sagen om direktørerne. Der var delte meninger. Fra ingenting at foretage sig og helt ud til et mindre blodbad. Et stort flertal (11 af 15) samledes dog efter længere debat omkring formand Kirsten Stallknechts kompromisforslag om at nedlægge de to stillinger pr. 31/3-02. Det mente hun dengang at kunne leve med. Man enedes også om ikke at udsende pressemeddelelse om sagen. Næste dag informerede formanden så Rådhuset og gik af. Hvem der informerede pressen vides ikke helt, men som alle har kunnet læse, skabte det stor uro i pressen og på to borgmesterkontorer. Med en strategi, der er gammel som arvesynden, udsendte man signaler om, at der er uro i Byens Huse. Her kan man dog klart melde hus forbi. Det blev så klart bekræftet på organisationens virksomhedskonference 2/2-02, hvor omkring 85% af de ca. 85 fremmødte fra alle huse og niveauer kunne bakke op om beslutningen. Som en sidegevinst var der en gejst og kreativitet tilstede, der fik nogen til at nævne, at det var, som om stavnsbåndet var blevet ophævet igen. Resultatet af konferencen blev bl.a. et idekatalog, som det vil tage lang tid at gennemføre, navnlig med det budget og de resultatkrav man står over for. Men vi har to urolige borgmestre. Overborgmesterens uro er forståelig, hvis det er rigtigt, at det var et par solide partifæller, det gik ud over. Men at vor nye venstreorienterede kultur- og fritidsborgmester også er urolig er mere uforståeligt. Er han skjult socialdemokrat? Er det forvaltningens direktør, som er en meget vidende og indflydelsesrig person, der har udlagt sagen efter sin administrative synsvinkel? Har borgmesteren sin egen stille dagsorden eller er der en helt anden grund til reaktionen det må stå hen i det uvisse; men Rådhuset er et Babels Hus, med mange sære og krogede sammenhænge og mange ikke helt formaliserede kommandoveje. I Byens Huse er man derfor lidt bekymrede for fremtiden og en eventuel kommende kommunalisering, der alt efter hvilken grad der bliver tale om, kan være uden større betydning for de enkelte huse eller kan blive en katastrofe for aktiviteterne og et hårdt slag for den folkelige kultur i København. Argumenterne imod en sådan udvikling kan stadig læses i de mange indlæg til både første og anden høringsfase i 2001, hvor mange mennesker arbejdede med omstruktureringens forskellige modeller. Det er nok usandsynligt, at Rådhuset griber ind lige nu det vil kræve et kæmpearbejde at omgøre borgerrepræsentationens og udvalgets beslutninger. Som landet ligger, er det de flestes opfattelse, at man vil gøre det efter et år, hvor omstruktureringen skal evalueres. Med det tildelte budget og en række forøgede krav til resultaterne kan det blive meget svært at stille op med sejrens palmer et halvt år efter, at de sidste konsekvenser af de sidste politiske beslutninger, der tages den 1/4-02, kan gennemføres i Byens Huse. Det ser dog ud til at blive kravet, der skal leves op til. Som en linedanser engang sagde:»kunsten at mestre det svære opøves ved træning i det umulige.«vi er i gang. Og så lige en lille rettelse til borgmesteren eller Bryggebladet. Byens huse består ikke af otte huse, men af 18. Derudover hænger to aktiviteter i vinden; deres fremtid afgøres også den 1/4 og bliver ikke en aprilsnar. Men jeg må tilbage til arbejdet. På gensyn til de uofficielle åbningsarrangementer 28/2-3/ og fremover. Det Lille Hus På Havnen. Fordi det er sådan et dejligt hus ved havnen. Annelise, Bergthorasgade Jeg synes det skal hedde Gimle. Det betyder vist også noget med forsamlingshus på islandsk Myrna, Egilsgade Gimle! Alle kalder det for Det ny Gimle Mike, Holmbladsgade Det skal hedde noget islandsk Leon, Artillerivej Jeg kan ikke komme på noget konkret, men det skal være noget islandsk, noget mytologisk, noget som Geyser-huset eller sådan noget. Dorethe, Gunløgsgade

10 10 hugo fokdal as blikkenslager & vvs installatør Islands Brygge København S NY TØJHUS / BIBLIOTEK 20. februar 2002 Byggeri på Ny Tøjhus-grunden Mobil tlf.: Tlf.: Gunløgsgade Kbh. S Gulvafslibning og gulvbelægning Se vores hjemmeside på Lokalrådets lokalraad@nypost.dk Har du forslag, ideer eller kritik, kan du bruge . Så vil vi behandle dette på førstkommende lokalrådsmøde. Begravelse Bisættelse Alle aftaler træffes gerne hjemme hos Dem Bryggens Begravelsesforretning Amagerbrogade 155 Islands Brygge 13 TLF DØGNVAGT K Ø B ANTIKKRAM Leifsgade S tlf: S A L G Stort udvalg af malerier Udvidede tirsdag & fredag åbningstider: lørdag ET BESØG VÆRD Indbo og gl. møbler købes totalrydning restboer dødsboer loft kælder gl. legetøjsbiler købes Lån bøger hjemmefra Af Islands Brygges Bibliotek Hjemmebiblioteket Måske har du set reklamespottet på TV-Lorry, måske har du set de store farvestribede plakater i byen. For netop nu kører Københavns biblioteker en kampagne for det elektroniske bibliotek. Via bibliotekernes fælles hjemmeside bibliotek.kk.dk går flere og flere københavnere på biblioteket uden at forlade deres hjem. Herfra kan man søge og bladre i bibliotekernes materialebestand, og udstyret med en pinkode kan man reservere materialer eller tjekke, om de ting man har lånt snart skal afleveres. Desuden kan man på hjemmesiden læse om kulturelle arrangementer, aktuelle presseklip om København og meget andet. Så hvis du ikke allerede har en pinkode, så kom ned på biblioteket og få en. Så er også du klar til at gå på det elektroniske bibliotek, som har åbent 24 timer i døgnet. Nyt reglement Den nye udgave af bibliotekernes informationspjece er udkommet. Ud over låneregler kan du læse om bibliotekernes formål og tilbud samt en fortegnelse over de forskellige bibliotekers adresser, åbningstider med mere. Pjecen udleveres til alle førstegangslånere, men har selvfølgelig også interesse for alle de faste lånere. Biblioteksbutikken Der er kommet nye varer i biblioteksbutikken. Blandt nyhederne, der alle har en eller anden litterær tilknytning, er der et sæt spillekort med motiver fra Ringenes Herre til 40,- kroner. Desuden er der nye tøjdukker med de elskede børnebogsfigurer Findus, Pixeline og Lille My. Linie 4 I serien af bøger om de københavnske sporvognes historie er Sporvejshistorisk Selskab nu kommet til linie 4, der havde en særlig tilknytning til Islands Brygge. Linie 4 fik sit nummer allerede i 1902, men det var først i 1924, at den fik endestation ved Thorshavnsgade og blev en vigtig del af bybilledet på Islands Brygge. Senere fik den endestation ved Halfdansgade, indtil den i 1955 blev nedlagt og afløst af buslinie 40. Ud over den spændende trafikhistorie er bogen fuld af dejlige billeder fra det gamle Islands Brygge. I 1981 udgav Sporvejshistorisk Selskab sin første bog om linie 4, hvor der blev lagt mere vægt på liniens anden endestation, Trianglen. Begge bøger kan lånes på biblioteket.

11 20. februar 2002 NY TØJHUS / BREDBÅND 11 Åbningstilbud Vælg 3 retter til kr. 225 eller vælg 4 retter til 245 Beboerne i Thorlakhus er positivt overrasket over de få gener, som byggeriet af HK-København har afstedkommet indtil nu, beretter formanden René Mejborn. Her byggepladsen set fra hjørnet af Artillerivej og Weidekampsgade. ljg Nye bredbåndsbeslutninger 19 boligforeninger holdt sidste torsdag møde i det nye kulturhus på Islands Brygge. Det blev besluttet at arbejde for en bredbåndstotalløsning. Én leverandør skal hjælpe hele projektet i gang. Af arbejdsgruppen bag Bryggenet Islands Brygges boligforeninger går ind for en bredbånds-totalløsning. Én leverandør skal hjælpe hele projektet i gang og sørge for kabling samt efterfølgende bredbåndsydelser telefoni, tv og internet i hvert fald i de første tre år. I første omgang har foreningerne valgt en telefoniløsning baseret på analogteknologi, mens vi afventer udviklingen inden for IP telefoni. På tv-området fortsætter vi lidt endnu med vort nuværende hybridnet, da foreningerne er bundne af relativt lange opsigelsesvarsler, men også fordi man skønner, at hverken teknologi eller lovgivning endnu er helt modne. Beslutningerne blev truffet, da 19 af Bryggens boligforeninger sidste torsdag holdt møde i det nye kulturhus på Islands Brygge. Foreningerne vil gerne sende sin tak til kulturhuset for lån af lokalerne og kan kun anbefale Bryggens beboere at benytte de nye lækre faciliteter, vi nu endelig har fået på Bryggen. Arbejdsgruppen bag bredbånd til Islands Brygge projekt Bryggenet havde indkaldt samtlige boligforeningers bestyrelser til stormøde med henblik på at tage stilling til både principielle, finansielle og tekniske beslutninger. Beslutningerne vil komme til at danne grundlag for et kontraktudkast, som boligforeningerne skal tage stilling til om små seks uger. Målet er at etablere fælles bredbånd på Islands Brygge til efteråret Der var som sagt fremmødt repræsentanter for 19 foreninger på Bryggen og mange tak for det. Dog savnede vi repræsentanter fra fem ejendomme (se faktaboks). Vi vil på det kraftigste opfordre bestyrelserne i disse foreninger til at tage kontakt til Bryggenet, så vi kan få afklaret, om der er interesse for projektet i disse foreninger, eller om der skal ses bort fra disse foreninger i en Bryggenet løsning. Alle beslutninger er dog afhængige af de respektive boligforeningers generalforsamlinger, som for de fleste foreningers vedkommende bliver afholdt i løbet af foråret. Overordnet handler det om, hvorvidt man vælger at etablere bredbånd nu eller om nogle år. Under alle omstændigheder skal der graves nye kabler i jorden samt trækkes ledninger til lejlighederne i en ikke så fjern fremtid, da de fleste foreningers nuværende hybridnet-løsninger er ved at blive gamle. Bryggeboerne har bare mulighed for nu at stemme for billigere telefoni samt hurtigt, døgnet-rundt internet til lavere priser. Til næste år vil der desuden komme mulighed for digitalt tv som er billigt og hvis lovgivningen tillader det tilbyder frit valg af tv-kanaler. Fleksibilitet og valgfrihed Hele bredbåndskonceptet er baseret på, at ingen boligforening er tvunget til noget som helst. Hvis foreningen vælger at koble sig på, kan den, afhængigt af dens finansielle situation, og hvorvidt den er andels-, lejereller ejerforening, selv vælge en økonomisk model baseret på enten egenkapital, lån eller leje. Foreningen kan også vælge at tilslutte sig senere. Af tekniske og økonomiske hensyn er det dog mest hensigtsmæssigt, at så mange som muligt vælger at etablere nye kabler samtidigt. For de fleste foreningers vedkommende, kan man forvente en mindre månedlig ekstraydelse fra beboerens side. Denne ydelse bliver opvejet af billigere telefon og internet såfremt den enkelte beboer ønsker dem. Man kan til enhver tid beholde de gamle servicer. Af den spørgeundersøgelse om bredbånd, som blev foretaget i november 2001, fremgik det dog, at 95% af bryggeboerne er positive over for tanken om at skifte til bredbåndsydelser. Om dette bliver til virkelighed eller ej, bliver afgjort inden for de nærmeste måneder. I mellemtiden vil arbejdsgruppen bag Bryggenet arbejde videre med fire udbydere og med én af dem udarbejde et kontraktudkast, som boligforeningerne kan forholde sig til. Læs mere om den løbende udvikling på hvor der også er debat om bredbånd og andre ting, som vedkommer bryggeboerne. Har du spørgsmål, så skriv til info@bryggenet.dk. Følgende andelsforeninger deltog ikke i mødet. Islandsborg Saga G Vesthavn Langebrohus Thorlakhus (ikke at forveksle med Store Thorlakhus) Disse opfordres til at kontakte Bryggenet. info@bryggenet.dk // tlf Små og godt Forårsmuslinger Hvidvins-dampede med majs, forårsløg, chili. Kr. 59,- Kongerejer på spyd Lime-kokosnødde-sauce og citrongræs. Kr. 59,- Stenbider-rogn Rødløg, dild, creme fraiche, blinis. Kr. 59,- Peberfrugtsuppe Med timian, rosmarin, oregano, hvidløg. Kr. 49,- Chokoladekage Frugt Coulis og Creme Anglais. Kr. 47,- Semifreddo Italiensk Grand Marnier is, rå marineret blodappelsin. Kr. 45,- Champagnesuppe serveres i cappucinokop, lavet på meloner. Kr. 45,- Ostetallerken Kr. 69,- Lidt mere godt Diego Steak Oksefilet, advokado-creme, syltede chili, pandestegte kartofler. Kr. 149,- Perlehøne-bryst Marineret i lime og ingefær, forårsløg og porrer i stegte nudler. Kr. 154,- Grillet kalv Med friske krydderurter, italiensk tomatsauce, artiskok Risotto. Kr. 159,- Pandestegt laks På bund af spinat og fennikel, rocula-olie, auberginekaviar. Kr. 154,- Dagens to retter Spørg venligst. Kr. 99,- Køkkenet har åbent søndag-onsdag kl torsdag-lørdag kl Husk Hver weekend English Breakfast mellem kl Kr. 59,- Kaffe med hjemmebagt tærte Kr. 42,- Alle ugens dage Brunch Kr. 49,- Brasserie PREGO Islands Brygge 33 Tlf

12 12 Opgradering til 900 MHz computer ECS K7V5S (socket A) ATX motherboard op til 2 GHz 900 MHz AMD Duron prosessor 128 Mb SD-Ram PC133 Lydkort fuld duplex 32 Mb TNT 32 Mb grafikkort ATX Miditower lownoise 100 Mbit netværkskort 1000 Mhz køler Samlet og køreklar: 3.280,00 kr. Forudsættes at du har en pc med cdromdrev, harddisk, tastatur, mus, diskettedrev m.v. som virker. KIRKE / KORT NYT 20. februar 2002 Kessler vandt igen Bryggens boksehåb Mikkel»Hitman«Kessler vandt også sin kamp nummer 25 som professionel bokser. Den ubesejrede Kessler, der er officiel udfordrer til flere betydende internationale titler, vandt over canadieren Manny Sobral på teknisk knock-out i femte omgang. agn Sælg din gamle sofacykel Det er gratis brug Bryggebladets opslagstavle side 14, ved siden af kryds-og-tværsen! Asbestplader fjernes Uddannelses- og Ungdomsudvalget har vedtaget at bruge kr. på at udskifte taget på Bryggens Børne- og Ungdomscenter på Artillerivej. Tagbeklædningen af eternitplader har længe været i meget dårlig stand og trænger derfor til udskiftning. At pladerne tilmed er asbestholdige, gør kun udskiftningen mere relevant. Ved tagudskiftningen vil man også foretage forebyggende behandling mod fremtidig råd og svamp. Udvalget skal i år bruge godt 54 mio. kr. på istandsættelser i hele kommunen. Andre kr. bevilges til at ombygge ventilationsapparatet i den gamle gymnastiksal på Skolen på Islands Brygge. Anlægget har ikke fungeret tilfredstillende på grund af nedslidning. agn»bko«i Ørestad Ørestadsselskabet har endnu engang sendt en mindre folder på gaden. Den handler om de såkaldte BKO er (Bevægelses Klare Områder!!), der kan»bruges som mødesteder for byens brugere og samtidig binde byens rum sammen på tværs«. Dem skal der oprettes en del af, anbefaler folderen. agn GUDSTJENESTER Sø.24/ : Bjarne Fabritius Petersen Lø.2/ : Bjarne Fabritius Petersen dåbsgudstjeneste Sø.3/ : Bjarne Fabritius Petersen ( sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp) Sø. 10/ : Bjarne Fabritius Petersen Sø.17/ : Hans Anker Jørgensen Mariæ Bebudelse Sø.24/ : Elmo Due Palmesøndag To.28/ : Bjarne Fabritius Petersen skærtorsdag Fr.29/ : Bjarne Fabritius Petersen langfredag Fr.29/ : Hans Anker Jørgensen rytmisk Langfredagsliturgi Sø.31/ :. Hans Anker Jørgensen Påskedag Ma.1/ : Bjarne Fabritius Petersen 2. Påskedag Sø. 7/ :. Bjarne Fabritius Petersen Studentermenigheden den 5. marts kl : Carsten Breengaard og Anders Gadegaard: Danskhed og Kristendom Kan man sætte lighedstegn mellem kristendom og danskhed i et multikulturelt samfund med en grundlovsfæstet ret til religionsfrihed? Forholdet mellem national identitet og tro diskuteres af Lektor Carsten Breengaard og Domprovst Anders Gadegaard. Studentermenighedens arrangementer holdes i Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 6, Islands Brygge og indledes normalt med temagudstjenester med Studenterpræst Hans Anker Jørgensen. Der er gratis adgang, og efter arrangementerne er der café med vand, vin og øl. Menighedsplejens årsmøde Kom alle interesserede! Regnskab skal aflægges og Bestyrelse vælges. Tirsdag den 19. marts 2002 kl. 19 i Hans Tausens Kirke på 1.sal. Dagsorden: Se i udhængsskabene eller hent den på kordegnekontoret! Alle fremmødte er stemmeberettiget. Sogneindsamling Studentermenigheden på Amager står for Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling for fire sogne på Islands Brygge og Christianshavn (Hans Tausens Kirke, Christians Kirke, Vor Frelsers Kirke, og Natanaels Kirke). Indsamlingen finder sted den 3. marts. De studerende og andre indsamlere kan starte dagen kl. 11 i Hans Tausens Kirke med gudstjeneste, hvor musikere fra Honduras medvirker. Derefter er der kaffe og sandwich. Ellers møder man kl. 13 i Hans Tausens Kirke til indsamlingen. Dagen slutter med fællesspisning af latinamerikansk mad. Som optakt til sogneindsamlingen den 3. marts fortæller sognepræst Hans Henrik Nissen om sit besøg hos Folkekirkens Nødhjælps projekter i Honduras onsdag d. 27/2 kl i Hans Tausens Kirke. Programmet indledes med gudstjeneste. Yderligere oplysninger og tilmelding kan ske hos Jennie Gunnarsen, tlf , jennie@hum.ku.dk HANS TAUSENS KIRKE ISLANDS BRYGGES SOGN HALFDANSGADE KØBENHAVN S Det næste skridt er dit. Meld dig som indsamler den 3. marts! Foto: Mikkel Østergaard Fattigdom driver folk på flugt Det er fjerde gang, Folkekirkens Nødhjælp arrangerer sogneindsamling. Formålet er at samle ind til verdens fattigste. I år har Folkekirkens Nødhjælp valgt at sætte fokus på mennesker, hvis hjemegn er så fattig og underudviklet, at opbrud og flugt synes at være den sidste udvej for at få et ordentligt liv. Årets eksempler er hentet i Honduras, men overalt i verden trækker fattigdommen sine synlige spor og efterlader familier som splittet Efter den 11. september har nogle humaniora-studerende ved Københavns Universitet Amager (KUA) følt behovet for at finde hinanden på tværs af trosretninger. Den 11. december 2001 udmøntede det sig i oprettelsen af et løst netværk,»tro på tværs«. Et initiativ, som forhåbentlig vil være med til at fremme gensidig forståelse og integration.»tro på tværs«netværket vil bl.a. søge Det Humanistiske Fakultet om at få et lokale stillet til rådighed til brug som andagtsrum. Derudover har de studerende i»tro på tværs«netværket bedt Studenterpræst Hans Anker Jørgensen om at sammensætte et program til forårets samtalefo- vraggods, der driver i hver sin retning i kampen for en bedre tilværelse. Folkekirkens Nødhjælp ønsker at forhindre, at flugten fra fattigdom bliver den sidste udvej. Derfor støtter Folkekirkens Nødhjælp arbejdet blandt verdens fattigste og er med til at sikre de fattiges rettigheder ret til sundhed, til uddannelse og oplysning og til et værdigt liv, der hvor de bor. Meld dig som indsamler! Tro på tværs-netværk rum, som mødes hver anden torsdag kl i lokale på KUA. Næste gang, den 28/2, er dagens gæster Sherin Khankan, stifter af Kritiske Muslimer og stud.mag. i religionsvidenskab, og studenterpræst fra De Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Nicolai Halvorsen. Emnet er tro i et sekulariseret samfund. For yderligere oplysninger, kontakt Jennie Jones Gunnarsen eller studenterpræst Hans Anker Jørgensen tlf jennie@hum.ku.dk Kirkens Kontor Kordegn Helen K. Riis, Halfdansgade 6, 2300 Kbh. S. Tlf Kontorets ekspeditionstid: Hverdage kl samt tirsd. kl Lørd. lukket. Sognepræst K/B Bjarne Fabritius Petersen (bfp) Snorresgade 9, 2300 Kbh. S tlf Træffes i præsteboligen mandag kl , tirsdag, onsdag, torsdag kl Sogne- og studenterpræst Hans Anker Jørgensen (haj) Slagslunde Bygade 37 D, 3660 Stenløse Tlf Træffes: Tirsdag kl og fredag kl i Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 6,1. Tlf Onsdag og torsdag kl på Universitetet, Njalsgade 80, Tlf og i øvrigt efter aftale. Kirketjener Peter Hermansen Træffes bedst kl Tlf Organist Britta Bugge Madsen, Puggårdsgade 15, 2. tv Kbh. V. Tlf Menighedsrådets formand Gitte Madsen Islands Brygge 21 Tlf Sogneaften den 26. februar kl : Har Jesus en fremtid? Har folkekirken en fremtid, hvis den ikke gør sig bred og kommer folk i møde? Roskildes biskop Jan Lindhardt og forfatter til»ind i det ydre«(2001) perspektiverer folkekirkens nuværende placering i samfundet og giver sit bud på dens fremtidsudsigter. Arrangementet er et blandt flere, som Islands Brygges Sogns menighedsråd afholder sammen med Studentermenigheden i Hans Tausens Kirke. Der er gratis adgang.

13 20. februar 2002 KULTUR 13 Fredag mod Fremmedfrygt, som omtaltes i seneste nummer af Bryggebladet, blev en stor succes. Mindst mødte op til arrangementet på Rådhuspladsen, for at»vise verden et Danmark, vi kan være bekendt«. Der var underholdning og taler på Rådhuspladsen, samt happenings andre steder i byen. Arrangementet blev organiseret af Mellemfolkeligt Samvirke med bred støtte fra både organisationer og erhvervsliv. agn Det danske Motown ligger på Bryggen Fortsat fra forsiden møder han også os andre, fortæller Christian Møller Nielsen. Inspiration eller kopi? Men det er ikke kun kontakterne, som fællesskabet fremmer. Det kreative vinder også stort: Hvis man sidder alene, kører man tit død. Her kan man få andre ind over, som hjælper eller inspirerer. Der er måske én, som kommer forbi med en god idé til det remix, man sidder med. Informationer er alfa og omega i branchen, og her sidder du blandt de absolut bedste, siger Christian Møller Nielsen. Det er nærliggende at tænke, at inspiration kan blive til kopiering i et presset øjeblik. Men for Christian Møller Nielsen er det ikke et sandsynligt scenarie: Vi har jo hver vores lyd. Jeg ved, at Joe (fra Cutfather & Joe, red.) har præcis den stortromme, og jeg vil ikke lyde som ham. Min lyd er min identitet, så der er ikke nogen ide i at kopiere hinandens. Men man kan blive inspireret, og fanger hurtigere nye bevægelser i musikken. Og det var netop Kenneth Bagers idé. Ved at samle sangskrivere, producere og alle andre grene af musikproduktionen, skulle alle inspirere hinanden: Det giver energi og synergi, når man sidder sammen. Det man lærer alene på et år, kan man lære på fire måneder, når man møder de andre. Signalet var, at vi ikke var et stort corporate selskab vi var mere svensk sommerhus-agtige. Njalsgade blev en magnet for ideer. Man skubber til hinanden, hele tiden fremad, siger Kenneth Bager. Toppen er nået Historien om musikken i Njalsgade er Kenneth Bagers. Han satte det hele i gang, og måske sætter han også det hele i stå igen. Sidste efterår flyttede han selv fra Njalsgade. Jeg følte, at jeg havde været der. Jeg kunne ikke komme videre. Og det blev til sidst sådan, at alle var venner. Det er selvfølgelig hyggeligt nok, men man hyggesnakkede hele dagen, og der var for mange forstyrrelser. Og så ville jeg gerne starte et helt nyt selskab. Kenneth Bager rykkede videre. Tilbage i studierne i Njalsgade sidder Christian Møller Nielsen, og han kan godt mærke, at hans mentor ikke længere har sin daglige gang på Bryggen. Det var ham, som var max motor bag det hele, og der er mere tomt nu. Man mangler personen til at komme lidt væk fra musikken. Han er fintfølende, og mange kreative mennesker er jo meget følsomme. Det er Kenneths talent, som gør, at det har fungeret så godt. Han er enormt god til at predicte og har fundet de rigtige mennesker til stedet. Han har set meget, hørt meget. Og så er han lidt ældre end mange af os andre. Han har sørget for et godt sammenhold med julefrokoster og ture til Ibiza, siger Christian Møller Nielsen. De fleste af selskaberne i det store Njalsgade-kompleks har ikke noget direkte at gøre med Kenneth Bager og hans selskab Flex Records. De er kommet til bygningerne for at udnytte den energi som miljøet har, og ride på den bølge som Kenneth Bager og Flex Records satte i gang i På samme måde er de ikke direkte påvirkede af hans exit, men Christian Møller Nielsen er ikke i tvivl om, at Njalsgade har set sin første musikalske storhedstid komme og gå: Det vil dø lidt ud, og der vil komme et generationsskifte. På et tidspunkt vil jeg også selv flytte for at skabe et lignende miljø et andet sted.«på fjerde sal i denne bygning produceres mange store musiknavne i alle genrer. Da boybandet Blue indspillede i studiet, lå teenagepigerne i kø foran døren. Christian Møller Nielsen (i midten). Til højre Philip fra Copenhaniacs, der blandt andet har produceret MC Clemens. Til venstre Kim»Multiman«Møller. Kenneth Bager Er blevet kaldt Danmarks Techno-Godfather. I midten af firserne var han en af hovedkræfterne bag indførelsen af house-musikken i Skandinavien og blev kendt i brede kredse under navnet Dr. Baker. Har siden fortrinsvis udfoldet sig bag musikken. I løbet af de sidste tre år har hans selskab Flex Records solgt op mod fire millioner plader vel at mærke uden at tælle de internationale hit-opsamlinger med, hvor Flexstudiet tit er repræsenteret med skæringer. Er i dag musik-chef på den nye radiostation Kiss og starter et nyt pladeselskab med navnet Music for Dreams. Motown Hit-fabrik fra Detroit som især i 60 erne satte dybe spor i amerikansk musik og for altid løftede sort musik fra ghettoen. Den særlige»motown-sound«blev af grundlæggeren Berry Gordy Jr. betegnet som en blanding af»rotter, kakerlakker, og kærlighed,«og var kendetegnet af simple melodier med et snert af gospel, ofte akkompagneret af fingerknips, håndklap eller tamburiner. Diana Ross, Marvin Gaye, The Temptations, Jackson Five og mange andre store navne fremførte numrene.

14 14 FAGREGISTER 20. februar 2002 Akupunktur Natural Health Clinic Gunløgsgade Antikviteter Antikkram Leifsgade Tirs.& fre , lør Jantik.dk Indbo og gamle møbler købes. Tlf Apotek Islands Brygges Apotek Islands Brygge mandag - fredag: lørdag: Bager Brdr. Sørensens Eftf. Egilsgade Bryggebageren Isafjordsgade Bryggebageren Leifsgade Bank Amagerbanken Islands Brygge Begravelse Bryggens Begravelsesforretning Amagerbrogade 155 Islands Brygge Biopati Natural Health Clinic v/sara Speyer Gunløgsgade Blomster Blomstercirklen Leifsgade Malou Blomster Thorshavnsgade Boghandel Bryggens Bog- og Papirhandel Islands Brygge fax: Bowling Bryggens Bowling Center Islands Brygge 83E Brasserie Brasserie Prego Islands Brygge Briller Finn Dyrberg Autoriseret optiker Børnetøj Z s Børnetøj str år Vi syr på bestilling Thorshavnsgade Ida og Nikita til fastelavn på havnen. Computer Have s TV - PC Service Egilsgade & Cykler Langebro Cykler Thorshavnsgade Dyrlæge Bryggens Dyreklinik Egilsgade Ejendomsmægler Realmæglerne Korsmann H.C. Andersens Blvd. 42 v/ Langebro Ejendomsselskab Ejendomsselskabet Hüffeldt & Rydmann Gunløgsgade fax: Telefontid: mand.-tors. kl Personlig henv. tors. kl Elektriker Due Ka El Gunløgsgade 43, kld. tv / Kilting EL-køb Isafjordsgade X-EL ( X-vej 1, 2300 København S Farvehandel O. Nørbys Eftf. Isafjordsgade Fodterapi Klinik for fodterapi Egilsgade 28, kld. tv Foto Njal Foto Video Njalsgade Frisørsalon Flair for Hair Njalsgade Force Q frisør & skønhedspl. Reykjaviksgade 5, kld. tv Klip 2000 Islands Brygge 1 B Universe Reykjaviksgade Genbrug Genbryggen Reykjaviksgade 2, kld. Glarmester Jimmy Berger Artillerivej Gulvservice A-Z Gulve Gunløgsgade 35, kld Kiropraktor Bryggens Kiropraktisk Klinik Kigkurren 6-8C Kopiering RIAkopi Njalsgade Købmand EDEKA Marked / Per Toft Egilsgade Maler Malermester Harry Jensen Appeldoorn Allé 2, 2791 Dragør Massør Nick Schmidt. Lægeex. massør og idrætsinstruktør Thorshavnsgade fax: Restaurant Brasserie PREGO Islands Brygge Smørrebrød T.S. Smørrebrød Islands Brygge Tandlæge Jørgen Frank Islands Brygge Lars Nielsen Islands Brygge TV-service Have s TV - PC Service & Tæpper Uttrup Tæpper Artillerivej Vinduespolering Ørestadens Vinduespolering & Rengøring: tlf Att. Kenneth Aamann Aage s Vinduespolering Kontor: Mobil: VVS VVS Poul Martinsen Gunløgsgade Ældreråd Vestamager Seniorråd Njalsgade 13,1. vær.106 mandage telefonsvarer Økologiske varer Sund-Bixen Englandsvej Tirs.-fre , lør kr. for 10 udgivelser (3 tekstlinier.) Ekstra linier: 60 kr. pr. linie. Priser ekskl. moms. GRØN GUIDE 20. februar 2002»Duften af Bamseline«Om vask af tøj og brugen af skyllemidler. Af Jetje Fink, Bryggens Grønne Guide En læser har på min telefonsvarer anmodet om, at jeg skulle skrive lidt om skyllemidler. Det gør jeg hermed. Samtidig lidt om vask af tøj i almindelighed. I denne uge (i skrivende stund) har vi haft to flotte solskinsdage og i parkerne rundt om i byen blomstrer et tæppe af erantis jo, det er sandt, foråret er på vej. Og med det, den tid hvor vasketøjet skal ud og hænge til tørre i den friske luft. I gårdene og i haverne, hvor luften efterhånden tilsættes duften af Bamseline i alle varianter. Denne»duft af renhed«belaster vores vandmiljø unødigt. Kort og godt, der er slet ikke brug for et skyllemiddel for at opnå et godt vaskeresultat. Brug i stedet klar eddike. Ganske vist får du så ikke nogen duft med heller ikke duften af eddike som er så svag, at den ikke mærkes. Hvis du gerne vil have, at dit tøj dufter, så ty til det gamle middel med at lægge poser med tørrede rosenknopper eller lavendler i dit skab eller i skuffer. Det dufter pragtfuldt og er fuldstændigt uskadeligt for miljøet. Det er muligt at købe færdige lavendelposer. Har du have eller altan er det oplagt selv at dyrke dine lavendler og putte dem ind i gaze eller sy små, smukke poser, som du fylder med tørrede lavendler dine egne små originale lavendelposer. Udover miljøgevinsten så prøv at se, hvor meget du sparer årligt ved at undgå de dyre skyllemidler. Her er der plads til din annonce! Gratis rubrikannoncer Max. 25 ord Kun for private bryggeboere. Boligannoncer accepteres ikke. Afleveres senest fredag før udgivelsen. bryggebladet@mail.dk. Eller i Beboerhjørnets brevsprække (Leifsgade 7). Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i annonceteksterne. OPSLAGSTAVLEN Vi vasker mere og mere 1,1 tons vasketøj per husstand om året! Det er rigtig meget. Ganske vist er forbruget af vaskemidler faldet, hvilket især skyldes de kompakte vaskemidler. Dog ikke så meget som forventet, bl.a. fordi mange forbrugere stadig doserer på»slump«. Tekstilvaskemidler indeholder en række stoffer, som tjener forskellige formål i vaskeprocessen, f.eks. tensider der er overfladeog vaskeaktive stoffer, som fjerner snavs fra tøjet. Nogle vaskemidler indeholder LAS, et tensid, som Miljøstyrelsen betegner:»uønsket«. LAS er nemlig et problemstof i affaldskredsløbet og nedbrydes kun, hvis der er ilt til stede. Alle vaskeaktive stoffer er dog, grundet deres overfladeaktivitet, mere eller mindre skadelige for vores vandmiljø. Men vi skal jo vaske vores tøj og den går ikke længere med knofedt og sæbespåner. Så vælg et miljømærket vaskemiddel, idet der her er sat grænser for indholdet af en række miljøbelastende stoffer. Svanemærket vaskemiddel indeholder desuden hverken optisk hvidt eller farvestoffer. Og det er kontrolleret, at vaskemidlet vasker mindst lige så rent som andre vaskemidler. Vi har meget kalk i vandet her på Bryggen, og kalk i vaskevandet er et problem. Bliver kalken ikke fjernet i vaskeprocessen, kan den sætte sig i tøjet og gøre det gråt og stift. Også her hjælper det, hvis man erstatter skyllemidlet med eddike eddike har i gamle dage været brugt som et let afkalkende middel. Er det ikke nok for dig, kan du benytte et kalkbindemiddel. Ifølge mine oplysninger udgør kalkbindere i dag ikke et miljøproblem, idet de primært består af ikke miljøbelastende stoffer. Brug af kalkbinder har ydermere den fordel, at du skal dosere mindre mængder vaskemiddel, hvilket nedsætter belastningen af vandmiljøet fra vaskeaktive stoffer med procent. Det er værd at tænke over. Så igen det er de små ting i dagligdagen, der tæller en lille omtanke, der bliver en god vane, batter i miljøet. I Danmark er det muligt at købe vaskemidler, som bærer enten Miljømærket Blomsten eller det Nordiske Miljømærke Svanen. Miljømærkerne sikrer os som forbrugere, at produktet hører til blandt de mest miljøvenlige. Mærkerne findes endnu ikke på skyllemidler og kalkbindere men som nævnt er det unødvendigt at bruge skyllemiddel, og kalkbindere indeholder ikke miljøskadelige stoffer. Vil du vide mere om miljømærkede varer i det hele taget, findes der oplysninger om alt lige fra bilplejemidler, tekstiler, engangsbleer til græsslåmaskiner på internetsiden Har du ikke adgang til internettet, er du velkommen hos Den Grønne Guide i Beboerhjørnet så henter jeg oplysningerne ud til dig fra nettet. Gode råd om tøjvask Køb altid miljømærkede vaskemidler Brug kompakte vaskemidler Dosér efter blødt vand og brug eventuelt kalkbinder Fyld maskinen op Undgå skyllemiddel Undgå kogevask Vask først når tøjet er beskidt Møbler og køkkenudstyr til 2-værelses sælges: Boksseng, sofa, spisebord/stole med mere. Ring eller mail sool@mail1.stofanet.dk Sonja Mikkelsen, Halfdansgade 39, 5.

15 20. februar 2002 NAVNE/KLUMME 15 Min gamle BMW Set fra sovebyerne anden del. Bryggebladets tidligere redaktør Michael Lund Andersen, der nu er flyttet til kærligheden i Glostrup, fortsætter sin beretning nye læsere kan starte her. Set fra sovebyerne 2 af Michael Lund Andersen Jeg gider slet ikke tælle de principper, jeg har givet afkald på, siden jeg forlod Bryggen. Hva så der... Nå ja. Jeg har aldrig påstået at være noget sandhedsvidne. Derfor skal jeg bede dig tilgive min ganske lille løgn i forrige nummer: Jeg har ikke tænkt mig at ta dig med på gåtur i Glostrup. Ej heller har jeg intention om at tage kasket på. Hverken den ene eller den anden vej. Og joggingbukserne må jeg med skam indrømme jeg ikke har fået købt endnu. Men Bilka ovre i Ishøj har dem vist på tilbud i næste uge. Nå. Det der med løgnene er slet ikke min stil. Kun som en tiltrængt udvej og bestemt ikke for at såre nogen. Og du skal nok få din tur rundt i Glostrup. Stedet, hvor jeg bor nu. Og som jeg i denne klumme skal prøve at sammenligne lidt med det sted jeg flyttede fra. Som jeg savner. Islands Brygge. Sagen er bare og det skal så om ikke undskyldes, så i hvert fald forklare min lille løgn at når man er blevet sådan et rigtigt sovebysdyr er det ret begrænset hvor meget man i grunden går. Nix du. Herude kører man selvfølgelig. Jo jo. Stop bare den politiske korrekthed tilbage i glemmebogen. Jeg gider slet ikke tælle de principper jeg har givet afkald på siden jeg forlod Bryggen. Sagen er, kære ven, at når man ikke længere bor i Københavns oase ved Langebro, men i en forstad der hverken er rigtig by eller bøhland, er det mere end afstanden til Rådhuspladsen der ændrer sig. Alt er bare længere væk. Derfor gik fruen og jeg i de tidlige decemberdage ud og investerede en halv kassekredit i en blikkasse på fire hjul. Ork for satan. Vi købte ikke bare hvad som helst. Vi købte en godt tilkørt BMW fra dengang det var chokerende moderne at ha fjernbetjening til fjerneren. Kom ikke med blyfri argumenter her. Giv mig 98 oktan ræs ned ad Hovedvejen... Vi har masser af forsvar for vores, vil nogen sikkert påstå, deltagelse i bekæmpelsen af den friske luft. Vi er jo sovebysofre: Konen passer din bedstemor i Herlev og jeg sorterer din post inde i byen. Familien, min og svigeren, er spredt rundt i denne og andre sovebyer, det sjællandske opland og det fjerne, mørke og skræmmende Jylland. Vi skal ikke køre med bus. S- tog? Nej tak. Nope. Vi skal være mobile, skal vi. Vi skal komme både frem og tilbage i en fart og helt i overensstemmelse med hvordan man i øvrigt lever herude, klarer vi det selv. Hvor man på Bryggen var godt tilfreds med at springe på linie 12, 13 eller 40 er der andre forhold herude. Jeg skal ikke klage Det er dejligt at bo her i min elskedes arme. At de arme så findes i postnummer 2600 er bare sådan det er. Jeg ville igen være fuld af løgn hvis jeg påstod der ikke er meget mere der lokker på 2300 Islands Brygge end her. Men... Det er jo her hende jeg elsker er. Og hende hverken vil eller kan jeg undvære. Aber... Doch... Nå. Skråt op... Vi skal videre, skal vi! Det er bare så mærkeligt. For eksempel det her med bilen, ikke? Indtil for fem måneder siden var det at have bil en unødvendig luksus. Når man bor på Bryggen har man alt inden for cykel- eller busafstand. Herude er der bare længere til alt. Man ændrer sine vaner og er personificeringen på menneskets tilpasningsevne. Så køber man for eksempel den her gamle BMW og så handler man lige pludselig meget mindre i den Netto der har til huse i stueetagen. Man kører i storcentret eller til Bilka. Man kører alle vegne. Ikke fordi det er specielt nemt. Ikke altid i hvert fald. Men bekvemt? Ork ja for satan. Man sidder jo godt. Og anyway i hvert fald mere komfortabelt end noget jeg nogensinde er blevet tilbudt af HT. Hov... Den der køretur... Her troede jeg lige tiden stod stille, men jeg er allerede ved at nå den længde som den unge redaktør gerne vil ha. Ups mand... Ikke så godt, men skynd dig! Så skal jeg lige gi dig en hurtig tur inden vi slutter. Og hvorfor ikke at en af de ture hvor besværet er størst. Så kan jeg også få afleveret den sækkevogn jeg lånte af konens onkel i sidste uge og som han vistnok gerne vil ha igen. Du skal ikke ta dig af bilen. Den går altid i stå når den er kold. Så de her små stop må du bare leve med... Nå, sagen er at vi bor ved Hovedvejen som på en måde er Glostrups svar på Njalsgade. Ikke til at komme udenom. Vi skal aflevere sækkevognen på samme side af vejen, bare længere ude. Oppe ved motorvejsafkørslerne. Se, det er den vej til stationen. Dér har vi storcenteret. Læg mærke til hvordan det her er en blanding af by, bøhland og industrikvarter. Nærmest jysk. Nå, videre. Vi skal finde et sted at dreje til venstre... Skal over på den anden side af vejen jo... Hm... Du har da vist begrænsede evner som co-driver?! Næh, du har sgu ret... Det kan ikke lade sig gøre. Nå. Det vidste jeg nu godt. Man skal faktisk helt ind i Brøndby Kommune og vende... Virkelig sygt, men sådan er det herude på landet. Men nu skal jeg køre dig hjem, og så lover jeg dig at vi tager den tur rundt i Glostrup næste gang. Pas på dig og dit kvarter. Så bliver jeg her og passer mit... Vores elskede Ella Marie Thomsen er blevet taget fra os den Familien Bisættelsen har fundet sted. Hej Sebastian! Tillykke med de 2 år. Kærlig hilsen, Onkel Steen. Ønsk tillykke med dagen det er gratis! Afleveres indtil kl.12 lørdagen før bladet udkommer. Skriv tydeligt! Billeder returneres ved medsendelse af frankeret og adresseret svarkuvert. BRYGGEKRYDS Bryggen-på-kryds-og-tværs indleveres indtil kl.12 lørdagen før bladet udkommer. Skriv navn, gade & nr. i marginen! Vinder af nr. 2/02: Eva Lund, Artillerivej 62, 3. Vinderen indløser et gavekort på 100 kr. i Holte Vinlager ved Per Toft, Egilsgade 2.

16 Leifsgade Kbh. S bryggebladet@mail.dk indtal besked fax Børneatelieret snart i gang igen Bryggens Børneatelier er på vej ud af den dvale, der startede med Torben Helsinghoffs død i september sidste år. Henriette Brun er blevet fast igangsætter, og skal sammen med Hans Ulrik Riis få projekterne til snart igen at flyde i en lind strøm fra det børnekulturelle værksted. Torben Helsinghoff og Hans Ulrik Riis startede Bryggens Børneatelier i slutningen af 1993 som et kulturværksted, hvor børn i samarbejde med voksne kunne skabe kunst og bruge deres fantasi og nysgerrighed. De to spurgte sidste år om Henriette Brun ville være medansvarlig projektmager og lagde samtidig op til, at børneatelierets struktur skulle ændres. Det sagde Henriette Brun ja tak til og er nu i fuld gang med at føre børneatelieret videre sammen med Hans Ulrik Riis. Som sagerne står lige nu er Bryggens Børneatelier uden værksted og uden penge, men absolut ikke uden ideer og skabertrang, fortæller Henriette Brun: Det er et jävla besvær at søge børnekulturpenge. Jeg ville ønske, at jeg havde et par rigtige guldbukser som drengen i den svenske serie, der kørte på TV, da jeg var barn. Hver gang han puttede hånden i lommen, trak han en 100-kroneseddel op. Det viste sig senere, at pengene rent fysisk forsvandt inde fra den svenske nationalbank. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i Bryggens Børneatelier havde en lignende hemmelig kanal ind til Kulturrådet for Børn i Kulturministeriet. Fra mit Grønlandsprojekt (se artiklen om Henriette Brun andetsteds på siden, red.) ved jeg, hvor svært det er at skaffe penge til børnekulturen. Nogle af pengene til Det omvandrende Kunstværksted i Grønland kom faktisk fra det hedengangne Kulturens Børn i Kulturministeriet, som senere blev til Kulturrådet for Børn. Sidstnævnte kan modsat Kulturens Børn ikke søges udefra og derved har børnekulturen mistet endnu en af de få pengetanke, der er. Børneatelieret har altid været et uafhængigt rum for børnekulturen på Islands Brygge, men Henriette Brun erkender, at det med uafhængigheden nogle gange kan have trange kår, når der skal hentes penge til børnekulturprojekter. Hun har dog ikke mistet modet af den grund og er allerede gået i gang med et tegneserieprojekt for 4. klasserne på Skolen På Islands Brygge. Udfylder et tomrum Bryggens Børneatelier har blandt sine formål at udfylde det tomrum, som kunstfagenes dårlige forhold i folkeskolen har skabt. Børnene mangler et sted at udfolde sig og udtrykke sig og børnekulturen på Islands Brygge mangler et alternativ til for eksempel Amager Kulturpunkt og Billedskolen, der begge har lange ventelister og ikke ret meget plads til børnene. Plads til børnene har der til gengæld altid været på Bryggens Børneateliers åbne værksteder. Siden starten er det blevet til utallige projekter, fra dukketeater over miljøarrangementer til dans og billedkunst. Projekterne varer fra en enkelt dag til flere måneder og har altid professionelle kunstnere tilknyttet. Det er nemlig vigtigt for Bryggens Børneatelier at projekterne er af høj kvalitet. Værkstederne betragtes som kunstværker i sig selv og projekterne henter både inspiration fra traditionen og dyrker eksperimentet. Også moderne teknologi skal inddrages. Henriette Brun er fascineret af computere og flere af børneatelierets fremtidige værksteder vil helt sikkert inddrage muligheder og udtryk fra den moderne digitale tidsalder. Lokalt tilbud Det er vigtigt for Henriette Brun, at bryggeboerne og deres børn betragter Bryggens Børneatelier som et priviligeret tilbud i lokalområdet og ikke som en selvfølge. Børneatelieret har brug for støtte ikke bare af økonomisk art, men også med hensyn til lokaler og engagement, da børneatelieret ikke længere har et fast værksted at være i. Bryggens Børneatelier er et tilbud til børnene om at kunne udforske den visuelle kultur sammen med forældre og andre børn og voksne og disse tilbud skal markeres stærkt i lokalområdet. Det bliver spændende at følge dette nye kapitel i Bryggens Børneatelier. Forhåbentlig kan Henriette Brun og Hans Ulrik Riis sammen vende de økonomiske problemer til kunstnerisk udvikling. Det er lykkes før. kls Babelstårnet er et eksempel på et af Bryggens Børneateliers meget synlige projekter. Børneatelierets nye projektmager Henriette Brun er en kvinde med en mission. Hun vil gerne slå et slag for billedkunsten og de musiske fag i folkeskolen og anser i den forbindelse Bryggens Børneatelier som et værdifuldt alternativ til skolens normale fag. Hun mener, at de kreative fag generelt er undervurderede i folkeskolen. Man betragter det ikke som noget alvorligt, men for mig er det her»dødsens alvorligt«, siger hun. Det handler for Henriette Brun ikke så meget om at følge en bestemt pædagogik, men mere om at give børnene mod og plads til at kunne udtrykke sig. Når børnene får plads og mulighed for at skabe deres egne udtryk, får de også bedre mulighed for at udvikle et større selvværd. Nogle børn er i stand til at vise deres mod og udtrykke sig gennem de normale fag, mens andre har brug for andre udtryksmuligheder. Men fælles for børnene er, at alle har brug for at udtrykke sig, og her er billedkunst og de musiske fag fantastisk velegnede. Henriette Brun taler hellere om dynamiske kunstværker og dynamik i det hele taget end om egentlig pædagogik. Hun tror på børnenes nysgerrighed som drivkraft i deres egen udvikling, og Bryggens Børneatelier som stedet hvor denne udvikling kan stimuleres. Og det er i høj grad en tankegang hun har hentet fra sin egen baggrund. Jeg har min base i billedkunsten og jeg tænker egentlig ikke på mig selv som pædagog, selv om jeg har en pædagogisk diplomuddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole. Grønlandsk inspiration Hun har gået både på Kunstakademiet i Hamborg, på linien for tegning og grafik på Kunsthåndværkerskolen i Kolding og har læst eskimologi på Københavns Universitet. Henriette Bruns projekter er dog ofte tæt knyttet til folkeskolen, hvilket eksemplificeres af hendes seneste børnekulturprojekt, der foregik i Grønland sidste år. Under en vandretur i Vestgrønland i 1996 sneede Henriette Brun og de andre deltagere inde i en hytte med et spiseforråd kun bestående af syltede asier. Denne ufrivillige pause og tvungne hårde diæt var åbenbart befordrende for kreativiteten, for Henriette Brun fik dér ideen om et omvandrende kunstværksted for de grønlandske børn. Nogle glas syltede asier efter, og vel tilbage i Danmark, gik arbejdet i gang med at finde penge til projektet. Det viste sig sværere end ventet og der skulle gå fem år før projektet kunne realiseres. Til gengæld blev projektet en succes med deltagelse af over 150 elever fra folkeskoler i seks grønlandske byer fra den sydligste del af den enorme ø til én af verdens nordligst beliggende byer Qaanaag (Thule). Projektet varede omkring et halvt år og omfattede arbejde med tegning, maleri, grafik, skulptur, installation, scenografi og multimedieproduktion. Henriette Brun rejste rundt til de forskellige klasser og gennemførte værksteder af mellem to dage og tre ugers varighed. Projektet blev afsluttet i juni sidste år med en samlet udstilling af de grønlandske børns kunstværker i Kulturhuset Katuaq i Nuuk (Godthåb) og med forskellige små udstillinger i de lokale byer. Grønlandsprojektet er et godt eksempel på det arbejde, som Henriette Brun vil forsøge at arbejde videre med i Bryggens Børneatelier. For hende er det vigtigt at børnene selv er med til at skabe fremdriften i projekterne. Som billedskaber har jeg betragtet»det omvandrende Kunstværksted«som et kunstværk i sig selv med børnene som den dynamiske faktor, der holdt værket i gang og med pædagogikken som et delelement. Henriette Brun ved fjeldet Sermitsiak i Nuuk, juni Det var altså vigtigt for Henriette Brun, at børnene selv fik indflydelse på hvordan projekterne skulle gennemføres. I Det omvandrende Kunstværksted var kunstværkerne dynamiske og direkte tilgængelige for aktørerne i modsætning til de stationære og fysiske genstande på traditionelle museer. Det kan måske lyde en anelse indforstået og indviklet, men målsætningen var klar nok: For det første at fremme faget billedkunst i folkeskolen og for det andet at introducere computeren som et lige så naturligt værktøj som papir og pensel. På det pædagogiske plan handlede projektet om at fremdyrke børnenes mod til at overskride grænser og ikke, fremhæver Henriette Brun, om at gøre børnene til vilde kunstnere. I børneatelierets ånd Henriette Brun vil gøre sit til at Bryggens Børneatelier vil fortsætte i den ånd som Torben Helsinghoff og Hans Ulrik Riis i sin tid startede. Hun er dog helt klar over at tingene alligevel ikke kan undgå at være anderledes. Med Torben Helsinghoffs død sidste år forsvandt et åndeligt grundlag for børneatelieret, som ikke bare kan erstattes. Henriette Brun vil gøre tingene på sin måde og efter sine ideer, men stadigvæk efter de grundlæggende forskrifter, som også Torben Helsinghoff og Hans Ulrik Riis fra starten har arbejdet efter. Det er vigtigt at pointere, at jeg på ingen måde vil forsøge at gå i Torben Helsinghoffs fodspor. Det er der vist ingen, der kan. Jeg har dyb respekt for de to herrers arbejde med Bryggens Børneatelier og vil føre deres gode tiltag videre, men jeg må gå mine egne veje. Børneatelieret starter nu fra scratch, fra en bar bunker. Intet room with a view, intet fast lokale og nul dukater. Men vi arbejder på at komme»frygteligt«tilbage! kls