Vandet Sø. Fredningsforslag i Thisted kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, november 2011

Transkript

1 Fredningsforslag i Thisted kommune Vandet Sø Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, november 2011 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Tlf dn@dn.dk 1

2 Dato: 17. november 2011 Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlig del Retten i Holstebro Skivevej Holstebro Forslag til fredning af Vandet Sø Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for forslaget side 3 2. Fredningsforslagets afgrænsning side 4 3. Beskrivelse af fredningsområdet side 4 4. Frednings- og planlægningsmæssige forhold side 8 5. Forslag til fredningsbestemmelser side 9 Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Areal- og lodsejerliste Budgetoverslag Bemærkninger til budgetoverslaget Kortbilag 1: Fredningskort i 1:8.000 og oversigtskort i 1:

3 1. Baggrunden for forslaget Vandet Sø ligger i Thy nordvest for Thisted ved Vester Vandet. Søen, som er på ca. 480 ha, er en af Danmarks reneste søer. Den er omgivet af klitheder, skove og landbrugsjord, og blev fredet allerede i I 2008 blev søen en del af Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy. Søen er et populært mål for en del forskellige rekreative udfoldelser, og har en vis betydning for friluftslivet i regionen i kraft af dens størrelse og dens beskyttede beliggenhed. Der bades fra to lokaliteter, og skolebørn, børnehaver og spejdere færdes tit ved søen og med både på søen ikke mindst i forbindelse med Naturstyrelsens arrangementer. Windsurfing har været fri i Vandet Sø frem til 1989, hvor der blev indført en begrænsning af surfingen til den østligste tredjedel af søen. Denne situation holdt sig frem til 2004, hvor der ikke længere kunne skaffes adgang til søens østende, og al windsurfing blev derfor indstillet fra 2005 til Fra og med sæsonen 2008 blev windsurfing igen givet fri til fri surfing over hele søen, dog udelukkende med adgang fra statens arealer mod vest. Fredningen af Vandet Sø, som blev rejst på DNs foranledning og gennemført i 1977, omfatter ca. 850 ha, hvoraf selve søen udgør godt det halve. Formålet med fredningen er primært at sikre søen og dens omgivelsers landskabelige kvaliteter gennem en række sædvanlige bestemmelser om byggeri, anlæg, beplantning, terrænregulering mv. Her ud over forbyder fredningen blandt andet opfyldninger i søen, afvanding og dræning, ændring af vandstanden, brug af pesticider på udyrkede arealer og motorsejlads med fartøjer, der kan præstere en maskindrevet hastighed over 5 knob. En knob = 1,852 km/t. Til sammenligning kommer sejljoller typisk op på 8 knob, hvis det virkelig blæser, mens katamaraner kan sejle knob og wind- og kitesurfere typisk opnår en fart på op til knob. Ingen af disse har imidlertid motor, og fredningsbestemmelserne omtaler ikke surfing specifikt eller særskilt, hvorfor fredningen ikke forhindrer anvendelsen. Windsurfer i fuld fart hen over vandfladen. Såkaldt freestyle ved Vandet Sø. Det er DNs helt klare opfattelse, at såfremt man i 1977 havde vidst hvordan udviklingen i windsurfing, kitesurfing og lignende aktiviteter ville blive, så havde man taget højde for det i fredningen, og indlagt et forbud, da denne aktivitet på grund af sin forstyrrende effekt, stigende intensitet og pladskrævende udstyr er til voldsom gene for både fuglelivet og de øvrige brugere af søen. Formålet med dette fredningsforslag er på den baggrund at supplere den eksisterende frednings bestemmelser med nye bestemmelser for selve vandfladen, og 3

4 forbyde enhver form for sejlads herunder med motor over 5 knob, samt forbyde al sejlads med sejl samt al surfing, herunder windsurfing, kitesurfing og lignende. Søens vestlige og nordlige del ejes af Naturstyrelsen (i alt 206 ha), som samlet udgør 3,81 km af bredden, 0,42 km af bredden ejes af Thisted Kommune, 0,5 km ejes af Vester Vandet Menighedsråd mens de resterende 5,59 km af søbredden ejes af 15 forskellige private lodsejere. 2. Fredningsforslagets afgrænsning Fredningsforslaget omfatter alene vandfladen af Vandet Sø, som omfatter ca. 480 ha. Fredningsforslagets afgrænsning fremgår tillige af kortbilag Beskrivelse af fredningsområdet Landskabsformer, geologi og natur Vandet Sø er en såkaldt karstsø, en kalkrig sø på kalkbund, som har vandtilstrømning gennem sprækker i kalken. Størstedelen af Vandet Sø er mere end 5 m dyb, og der findes dybder på op til 20 m. Søen er opstået som en afsnøret havbugt gennem landhævningen, der startede i Stenalderen. Vandet Sø er en af Danmarks reneste søer, med en sigtdybde på omtrent 4 m i gennemsnit. På grund af det høje kalkindhold har Vandet Sø ud fra en botanisk vurdering karakter som såvel næringsfattig som næringsrig. Kalken binder flere næringsstoffer, hvilket fremmer nogle vandplanter og plantesamfund, mens kalkens tilstedeværelse fremmer andre planter og samfund. Søens vandplantesamfund er samlet set overordentligt rigt. Skræntpartier nord og syd for søen præger landskabet, der domineres af de store klitplantager Vilsbøl mod nord og Nystrup og Vandet mod syd. Et større vådområde mod vest, Kvadderkær, rummer islæt af hedevegetation og hedekær. Vandet Sø modtager vand fra Rind Bæk og Skadekær Bæk. Klitmøller Å gennemskærer Kvadderkær og afvander Vandet Sø mod vest. Søens omgivelser rummer store botaniske værdier på grund af den kalkholdige jordbund og tilstedeværelse af væld i skræntområderne. Vådområderne rummer flere arter af orkideer samt andre fåtallige og sjældne planter, der er tilknyttet kalkprægede rigkær. Vandet Sø er delvist omfattet af skovbyggelinje, kirkebyggelinjen omkring Vester Vandet kirke og er i sin helhed beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, hvorefter der ikke må ændres i tilstanden af søen. Desuden er søen delvist omgivet af fredskov, mose og overdrev. Friluftsliv Der er i dag meget begrænset offentlig adgang til søens bredder, hvilket er medvirkende til at styre og begrænse brugen af søen og dens nære omgivelser i friluftsmæssig sammenhæng. Thisted Kommune planlægger dog at åbne for adgang til vandfladen ved søens østlige bred fra et af kommunens egne arealer, hvorefter det i givet fald kan forventes, at der vil ske en stigning i den rekreative brug af søen. Jagten ved søen er meget beskeden og drives udelukkende som jagt på landjorden. Jagten har derfor næppe nogen reel indflydelse på vandfugleforekomsten ved Vandet Sø i dag. Vandet Sø benyttes i beskedent omfang til rekreativ sejlads med mindre både (motorbåde må ifølge fredningsbekendtgørelsen sejle med hastigheder på op til 5 knob), robåde, kanoer og kajakker mv. Med fredningen vil der fortsat være mulighed for at sejle i motorbåde (med 4

5 under 5 knobs hastighed) robåde, kanoer og kajakker, da ingen af disse anses for at være i konflikt med beskyttelsesinteresserne. Søen har nogen kommerciel interesse for lokale fiskere, der kan sætte ruser fra 1. august til 15. oktober. Fiskekort til private udstedes af Naturstyrelsen samt af turistkontorerne. Af interesse for lystfiskeriet har Vandet Sø bestande af blandt andet gedde, aborre, ål, skalle og helt. Søens dybde gør den interessant for trollingfiskeri efter gedde. Wind-, kitesurfing o.lign. Vandet Sø nyder en særlig interesse blandt surfere på grund af søens størrelse og beliggenhed tæt ved Vesterhavet og Klitmøller, der er blevet kendt som en havsurferlokalitet af international betydning. Netop windsurfing har imidlertid været genstand for en årelang diskussion af de mulige påvirkninger af naturværdierne i Vandet Sø. Nationalpark Thys bestyrelse har i forbindelse med, at de skulle finde deres egne ben i spørgsmålet om surfing på Vandet Sø, fået COWI til at udarbejde en rapport, som analyserer surfings effekt på blandt andet fuglene. Relevante dele af rapporten er gengivet i det følgende. Typen af aktivitet, der medfører forstyrrelseseffekter, har en meget stor indflydelse på fuglenes reaktion. Rolige, forudsigelige bevægelsesmønstre som fx fra langsomme både giver markant mindre forstyrrelseseffekter end pludselige, markante og hurtige bevægelsesmønstre som motorbåde, vandscootere og windsurfere. Findes et roligt område i umiddelbar nærhed, der ikke overskrides gennem færdsel, kan vandfugle vænne sig til en vis forstyrrelse. Dette udnyttes blandt andet gennem de jagtfrie kerneområder, der flere steder er oprettet i perioden i danske fuglebeskyttelsesområder (Tind og Agger 2003). Forstyrrelser, der får fugle til at afvige fra deres normale adfærd, medfører ofte et energitab som en konsekvens af mindre tid og ro til fødesøgning samt energiforbrug ved flugt. Som en kompensation skal fuglene derfor bruge mere tid til fødesøgning, hvilket dels går ud over hvileperioderne og dels kræver en større fødetilgang på lokaliteten (Smit & Visser 1993). Ved føderigelighed er effekten af forstyrrelser derfor relativt mindre end på lokaliteter med fødeknaphed. Fra Århus Amts overvågning af de midtjyske søer mellem Skanderborg og Silkeborg mellem 1985 og 1998 fandt man, at den toppede lappedykker kan tolerere forholdsvis kraftig fritidssejlads (Århus Amt 2001). Det skyldes formentlig at den naturlige skyhed reduceredes, men formentlig kun, hvor fødegrundlaget er tilstrækkeligt. Samme undersøgelse viste desuden, at de toppede lappedykkere svømmer væk fra forstyrrelser til mere beskyttede dele af søen. Ved undersøgelser i Nibe Bredning er der påvist flugtafstande fra windsurfere på m (opflyvning) og m for knopsvane (bortsvømning) (Madsen et al. 992). Tilsvarende tal for langsomt sejlende fiskejoller var ved samme undersøgelse m for pibeænderne og m for knopsvanerne. Små hurtiggående både, der gør mange sving, kan skabe kraftige flugtreaktioner hos vandfugle (Århus Amt 2001), mens sejlads med motor langs bredden/rørskoven og i beskyttede vige i særlig grad forstyrrer ynglende vandfugle, der netop anlægger reder sådanne steder. Typisk foregår windsurfing ved at sejle frem og tilbage i det samme område, hvorved fugle, der er skræmt væk fra området, først vender tilbage når surfingen er hørt op. I Århus Amts (2001) undersøgelse blev det vurderet, at 5

6 fødesøgningstiden ved enkeltforstyrrelser for pibeænderne blev reduceret med 8-11 % i forhold til en uforstyrret flok, mens tiden blev reduceret med op til 26% ved gentagne forstyrrelser samme dag (Madsen 1992 et al.). Når vandfugle i sensommeren fælder deres svingfjer, er de særligt udsatte for forstyrrelser, da de ikke kan flyve væk. De er i denne periode afhængige af, at der på lokaliteten findes beskyttede og rolige områder, hvor fuglene kan svømme hen ved forstyrrelser. Laursen et al. (2005) fandt, at der var en sammenhæng mellem flokstørrelse og reaktionsafstand, således at jo større flokken var, jo større er flugt- eller reaktionsafstanden. Madsen (1998) fandt, at flugtafstanden for de tre arter knopsvane, pibeand og blishøne ved windsurfing i gennemsnit var henh. ca. 750 m, 500 m og 450 m. Disse afstande var dermed 2-3 gange større end ved ankomsten af en fiskerbåd. Smit & Visser (1993) gengiver en række undersøgelser fra Vadehavsegnen af fugles flugtafstand i relation til forskellige typer af forstyrrelser. Det fremgår blandt andet, at vadefugle som strandskade og storspove har omtrent dobbelt så stor flugtafstand til windsurfere som til kajakker og til gående personer. Storspoven udviste en flugtafstand, der var mere end dobbelt så stor som strandskadens, ca.400 m mod 150 m. Dette er et blandt mange eksempler på de store forskelle, de forskellige fuglearter viser i sådanne undersøgelser. I samme artikel beskriver de to forfattere også, at der typisk sker en vis tilvænning til forstyrrelser, der er regelmæssigt forekommende, men kun hvis forstyrrelsen er velkendt og dermed kan 'forudsiges' af den enkelte fugl. Omvendt kan der også registreres kumulative effekter af forskellige typer af forstyrrelser, hvis disse finder sted i samme område inden for et snævert tidsrum. Dette betyder, at fugle reagerer relativt voldsommere på oplevelsen af en forstyrrelse, hvis denne efterfølger en forudgående hændelse inden for et begrænset tidsrum. Tilstedeværelse af mennesker ved vandfuglelokaliteter har generelt en negativ effekt på vandfuglene, da fugle sædvanligvis skræmmes af mennesker og menneskers handlinger. På baggrund af ovenstående drager DN den samlede konklusion, at surfing har en forholdsvis forstyrrende effekt på fuglelivet, og at denne aktivitet ikke kan forenes med beskyttelsen af fuglelivet. Hertil kommer, at den fysiske vandflade ikke er optimal for uerfarne surfere, da der i området i gennemsnit er over 2,5 meters vanddybde, og de dybeste dele af det udpegede område er mere end 10 meter. Så store vanddybder kendes slet ikke i Limfjorden, hvor der mindre end 25 km fra Vandet Sø findes velegnede bugter på flere hundrede hektar med mindre end 1,5 meters vanddybde. Natura2000-interesser Vandet Sø er en del af Natura 2000-område 24: Hanstholm-reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø, og er et habitatområde. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af netværket af Natura områderne i Danmark og det øvrige EU. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes 6

7 en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet H24 er følgende: 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1833 Liden Najade (Najas flexilis) 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2190 Fugtige klitlavninger 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Det bemærkes, at ovenstående udpegningsgrundlag er gældende for hele habitatområdet H24, hvoraf Vandet Sø udgør en mindre del. I forhold til en påvirkning fra windsurfing og anden sejlads på Vandet Sø er det kun følgende arter og naturtyper, der kan blive påvirket: 1355 Odder 1833 Liden najade 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Fredningsforslaget vil begrænse færdsel og forstyrrelser yderligere på Vandet Sø med et forbud imod visse former for sejlads og surfing, og dermed alene få en positiv effekt på udpegningsgrundlaget. Vand- og naturplaner Forslag til Natura 2000-plan , Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet Sø, Natura 2000-område nr. 24, angiver ingen specifikke rammer for tiltag omkring Vandet Sø. Planen fremhæver dog flere steder behovet for at reducere udledning af 7

8 næringsstoffer til områdets habitatnaturtyper. Det betyder, at udledning fra drænrør, dyrkede marker, overfladevand og spildevand skal begrænses. Basisanalysen, der ligger til grund for Natura 2000-planen, bidrager med en række biologiske detaljer omkring Vandet Sø. Basisanalysen slår således fast, at Vandet Sø, sammen med Nors Sø, omfattes af den sammensatte habitatnaturtype 3110x3140x3150, Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) - Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger x Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter og vandaks. Fredningsforslagets indhold har ingen direkte sammenhæng med vand- og naturplanen, hvorfor det vurderes at det ingen effekt får på denne. 4. Frednings- og planlægningsmæssige forhold Eksisterende fredninger Overfredningsnævnets kendelse af 19. april 1977; Vester Vandet Sø. Fredningsforslaget lægger op til at bestemmelser for selve søfladen ophæves i den eksisterende fredning og erstattes af nye bestemmelser, som tager højde for de nutidige problemstillinger, som er ridset op i redegørelsen. Zonestatus Landzone Regionplanforhold I den sidste regionplan fra Viborg Amt lå Vandet Sø midt i et særligt beskyttelsesområde. Kommuneplanforhold Vandet Sø ligger i kystnærhedszone. Langs søens sydlige bred er der i kommuneplanen udlagt en rekreativ forbindelse som går fra Klitmøller ved kysten og ind i landet. Nationalparkplan for Nationalpark Thy I den vedtagne Nationalparkplan for Nationalpark Thy har bestyrelsen for nationalparken fremsat følgende mål for Vandet Sø: Det er bestyrelsens mål, at der først i planperioden kan udmeldes klare anbefalinger og løsningsforslag til myndigheder, brugere og lodsejere om beskyttelsen/benyttelsen af Vandet Sø. Udgangspunktet vil være, at fuglelivet forstyrres mindst muligt og at søen kan opleves af lodsejere og gæster som et fredfyldt naturområde. På denne baggrund har Nationalpark Thy bestilt COWI til at gennemføre en undersøgelse af friluftslivets påvirkning af naturen i og ved Vandet Sø. Målet med undersøgelse har været, at resultaterne skal kunne understøtte nationalparksbestyrelsens anbefalinger til myndighederne (Thisted Kommune og Naturstyrelsen) vedrørende færdselsforhold på søen, således at spørgsmålet om - især - windsurfing efter mange års forskellige løsninger og mange diskussioner kan finde på plads. Undersøgelsen opererer med tre scenarier men peger ikke entydigt på det ene frem for det andet. På den baggrund har Nationalparkbestyrelsen valgt ikke at anbefale hverken det ene scenarie eller det andet overfor Naturstyrelsen eller Thisted Kommune vedrørende færdselsforhold på søen. 8

9 5. Forslag til fredningsbestemmelser 1 Fredningens formål - At beskytte Vandet Sø imod sejlads og surfing, der kan være en trussel imod områdets fugleliv og øvrige naturværdier, - At sikre at der kan ske en ekstensiv rekreativ anvendelse af Vandet Sø uden at beskyttelseshensynene tilsidesættes, og - Indenfor internationale naturbeskyttelsesområder at medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som området er udpeget for. 2 Tilstandsændringer Der må ikke foretages ændringer i det fredede område medmindre sådanne tilstandsændringer umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestemmelser. 3 Sejlads og surfing Enhver form for sejlads over 5 knob, herunder både med og uden motor er ikke tilladt i fredningsområdet. Desuden er sejlads med sejl samt enhver form for surfing o. l. ikke tilladt i fredningsområdet. Sejlads med små fartøjer som f.eks. robåde, kanoer og kajakker er fortsat tilladt efter fredningen. 4 Offentlighedens adgang. Offentligheden har adgang til Vandet Sø efter Naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser. 5 Dispensation Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelseslovens 50, stk Ophævelse af tidligere fredninger Nærværende fredning erstatter den del af Overfredningsnævnets kendelse af 19. april 1977 for Vandet Sø, som dækker søens vandspejl. 9

10 10

11 11

12 12

13 13