Konceptet for nyt arbejdsprogram. Første skridt mod et nyt arbejdsprogram for KFUM-Spejderne

Transkript

1 Konceptet for nyt arbejdsprogram Første skridt mod et nyt arbejdsprogram for KFUM-Spejderne

2 Konceptet for nyt arbejdsprogram Første skridt mod et nyt arbejdsprogram for KFUM-Spejderne

3 Tak til: Tidligere Projektgrupper for nyt arbejdsprogram, som har lavet et grundigt forarbejde Ledere, der har givet feedback på konceptpapiret Styregruppen for Arbejdsprogram og Events for styring og feedback Deltagere på Åben Odde februar 2014 for inspiration til og udvikling af nye mærker Konceptet for KFUM-Spejdernes arbejdsprogram Værsgo, her har du første version af konceptet for KFUM-Spejdernes arbejdsprogram god fornøjelse med læsningen! Forfattere Christian Bloch Hansen og Iben Schmidt Jensen Design og grafik Malene Hald malenehald.dk Fotografer Mathias Vestergaard, Christian Bloch Hansen, Johny Kristensen, Ulrik M. Eriksen, Lisbeth Simonsen, Emil Munthe, Jakob Vibe, Henrik Rosenkilde. Tryk PR Offset Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark Maj 2014

4 Indholdsfortegnelse 6 Forord 7 Læsevejledning 8 Indledning 12 Hvorfor? Formålet med vores spejderarbejde 14 Udviklingsområdet Fysisk 16 Udviklingsområdet Selvstændigt 18 Udviklingsområdet Følelser 20 Udviklingsområdet Socialt 22 Udviklingsområdet Intellektuelt 24 Udviklingsområdet Åndeligt 28 Hvordan? Spejdermetoden Sådan arbejder vi 30 Learning by doing 31 Patruljesystemet 32 Mødet mellem børn og voksne 33 Det fremadskridende program 34 Livet i naturen 35 Fantasirammer 36 Leg for livet 37 Spejderlov og -løfte 40 Hvad? Eksempler på mærker og aktiviteter 42 Naturelskeren 44 Stjernekiggeren 46 Debattøren 48 Den rejsende 50 Iværksætteren 54 5 steps fra målsætning til aktivitet 56 Step 1 Vælg målsætning eller mærke 58 Step 2 Find på idéer 60 Step 3 Udvælg en idé 62 Step 4 Forbedring og kvalitetssikring 64 Step 5 Detaljeplanlægning 66 Afslutning

5 Forord Læsevejledning Hæftet, som du sidder med i hånden, er første version af konceptet for KFUM-Spejdernes arbejdsprogram. Det skal blive til din håndbog som leder hos KFUM-Spejderne og skal fungere som grundlag for og inspiration til dit spejder- og lederarbejde. Som leder hos KFUM-Spejderne er du en del af en bevægelse, der ønsker at forandre verden, ved at uddanne unge mennesker til selvstændige og ansvarsfulde samfundsborgere. Det er store ord, men som spejderleder befinder du dig faktisk i en helt særlig position, fordi du har mulighed for at udvikle og forandre de børn og unge, som du er leder for i dit ugentlige spejderarbejde. Du har mulighed for at påvirke dem i måden at se sig selv og verden på, imens de vokser op. Du kan gøre en positiv forskel. Derfor er det også afgørende, at de aktiviteter, som spejderne bliver præsenteret for, er sjove, attraktive og relevante i dagens samfund både globalt og lokalt. Spejdernes arbejdsprogram En spejderorganisations arbejdsprogram er det pædagogiske grundlag for de aktiviteter, som spejderne skal deltage i. Det er dermed også en slags forretningsmodel for KFUM-Spejderne, for arbejdsprogrammet beskriver hvordan vi gerne vil opnå vores formål om at uddanne børn og unge. som rækker helt tilbage til organisationens start med bogen Patrouilleøvelser for drenge (C. Lembcke, Gyldendal, 1910). Arbejdsprogrammet er blevet skiftet ud og forbedret af flere omgange, og mærkerne er tilpasset tidens udvikling. Efter mange år med Arbejdstræet er det nu tid til at se på programmet med nye briller. Til dette har WOSM udviklet RAP-modellen, som kan hjælpe en spejderorganisation til at se på formål og metode på ny. Gennem denne metode gives der mulighed for at forny og forbedre et tidligere arbejdsprogram og sørge for, at det stadig er relevant den dag i dag. Hvis du har lyst til at give feedback på hæftet, er du altid velkommen til at skrive til arbejdsprogram@ kfumspejderne.dk. Du kan også læse mere om arbejdsprogrammet på arbejdsprogram.kfumspejderne.dk. Rigtig god læsning! LÆSEVEJLEDNING Dette hæfte beskriver selve konceptet for arbejdsprogrammet, og hæftet indeholder derfor ikke samtlige mærker og aktiviteter, som arbejdsprogrammet på længere sigt kommer til at indeholde. Hæftet er opdelt i fire kapitler: HVORFOR? FORMÅLET MED VORES SPEJDERARBEJDE I dette kapitel får du præsenteret de fem kendte udviklingsområder og bliver introduceret for det nye udviklingsområde Selvstændigt. Til hvert udviklingsområde hører to læringszoner og en række målsætninger, og disse danner grundlaget for, hvordan vi skal lave aktiviteter og opbygge mærker. HVORDAN? SPEJDERMETODEN - SÅDAN ARBEJDER VI Dette kapitel handler om, hvordan vi laver spejderarbejde, og her kan du læse om de otte kendte principper der er i spejdermetoden. HVAD? - EKSEMPLER PÅ MÆRKER OG AKTIVITETER I dette kapitel får du fem eksempler på, hvordan et mærke kan bygges op med udgangspunkt i konceptet for arbejdsprogrammet. 5 STEPS - FRA MÅLSÆTNING TIL AKTIVITET I dette kapitel får du inspiration til, hvordan du selv kan udvikle aktiviteter og mærker, og hvordan du kan bruge konceptet til at planlægge spejderarbejde. KFUM-Spejdernes arbejdsprogram har en lang tradition, 6 7

6 Indledning KFUM-Spejderne skal have nyt arbejdsprogram, men som sådan er det ikke helt nyt. Programmet hviler nemlig på vores formål og spejdermetode, og det bliver der ikke lavet om på. Spejderbevægelsens formål er stadig lige så aktuel og relevant i dag som i og det samme er spejderaktiviteterne. Når man skal planlægge spejderarbejde, er det naturligt at overveje: Hvorfor laver man spejderarbejde? Hvordan laver man spejderarbejde? Hvad kan spejderarbejde helt konkret gå ud på? Modellen for arbejdsprogrammet er derfor opdelt i tre: Formålet med spejderarbejdet hvorfor Spejdermetoden og vores pædagogik hvordan Vores aktiviteter og program hvad Fokus på formål og metode Denne måde at se arbejdsprogrammet på, tager udgangspunkt i WOSM s programmodel fra 2000, Renewed Approach to Programme (herefter kaldet RAP-modellen). Modellen sætter fokus på, at man skal huske på spejderbevægelsens formål og Spejdermetoden, før man finder på den konkrete aktivitet. Det giver anledning til, at vi kigger på vores formål og vores Spejdermetode og finder ud af, hvordan vi bedst opnår formålet og bruger vores WORLD ORGANIZATION OF THE SCOUT MOVEMENT Verdensspejderorganisationen omfatter alle nationale spejderkorps i verden, som samlet har 36 millioner spejdere som medlemmer. Organisationen udvikler materiale og understøtter de nationale spejderkorps. Find den på scout.org metode på en måde, der giver mening i dag. RAP-modellen gør det nemmere at sørge for, at spejderarbejdet forholder sig til den verden som omgiver os, og at aktiviteterne er aktuelle og tidssvarende. Hvis man har disse tre dele med, kalder vi det for spejderarbejde. Det kan sættes op på denne måde: HVORFOR formål HVORDAN spejdermetoden HVAD aktiviteter Spejderarbejde kan være hvad som helst, bare det lever op til vores formål og anvender Spejdermetoden. Når man skal planlægge en aktivitet, er det nærliggende først at tænke på hvad man skal lave. Men for at det er spejderarbejde, er det mindst lige så vigtigt at være bevidst om, hvorfor spejderne skal lave aktiviteten, og hvordan I kan bruge Spejdermetoden i aktiviteten. Når I har gjort jer det klart, kan I overveje, hvad I så skal lave. Der findes ingen aktiviteter, som fungerer lige godt til alle mennesker og i alle sammenhænge, og derfor vil dette arbejdsprogram give mulighed for at lave det spejderarbejde, som passer til lige netop de spejdere, den enkelte leder har med at gøre. Hvorfor, hvordan og hvad En del af KFUM-Spejdernes formål (hvorfor) er at udvikle forskellige aspekter og kompetencer hos børn og unge. Det er med til at udvikle dem til hele mennesker. I arbejdsprogrammet synliggøres disse aspekter gennem seks udviklingsområder, som skal hjælpe lederne med at få synliggjort, hvad man kan udvikle hos spejderne. For at opnå formålet med spejderarbejdet, er det nødvendigt at vide, hvordan det skal gøres, og her er Spejdermetoden (hvordan) det værktøj, som skal bruges. Spejdermetoden vil for de flestes vedkommende være velkendt, men vil senere blive uddybet, så det tydeligere fremgår, hvilke kvaliteter den indeholder, og hvordan den bruges til at give det bedste spejderarbejde. TIPS TIL PLANLÆGNING Når I skal planlægge jeres program, er det en god idé at tænke over: Hvad er formålet med vores kommende program for spejderne? Hvilke dele af KFUM-Spejdernes formål vil vi gerne arbejde med i programmet? Hvordan vil vi bruge elementerne fra spejdermetoden i vores program? Er der særlige dele af spejdermetoden som vi gerne vil arbejde med? Hvordan kan Spejdermetoden hjælpe os til at nå vores formål med programmet? Hvilke aktiviteter skal programmet indeholde, så det understøtter vores formål og bruger spejdermetoden? Aktiviteterne (hvad) er ikke nødvendigvis fastlagte på forhånd, men er nogen, som lederne selv kan skabe. Der vil i det nye arbejdsprogram være færdige forslag til aktiviteter til alle udviklingsområdernes målsætninger. Da det er muligt selv at finde på aktiviteter, vil der senere gives et bud på, hvordan man kan skabe aktiviteter ud fra målsætninger og sammensætte et udviklende program for den enkelte spejder og spejderenhed. RAP-modellen er en tilgang til forbedring af en spejderorganisations arbejdsprogram. Modellen er udviklet af WOSM og opfordrer organisationen til at bruge formålet som en mere central del af spejderarbejdet. RAP-Modellen beskriver, hvordan man kan omsætte formålet til konkrete målsætninger for alle aldersgrupper. Find den på scout.org RAP-MODELLEN 8 9

7 Hvorfor? Formålet med vores spejderarbejde

8 Hvorfor? Formålet med vores spejderarbejde Spejderarbejde skal bidrage til udvikling af det hele menneske. Derfor er arbejdsprogrammet bygget op om de seks udviklingsområder: Fysisk, intellektuelt, socialt, følelsesmæssigt, åndeligt og selvstændigt. De seks områder beskriver de kompetencer og færdigheder, som vi anser som vigtige for udviklingen af mennesket i det moderne samfund. Udviklingsområderne var også en del af Baden-Powells grundlag for spejderarbejdet. Udviklingsområder Udviklingsområderne kan forstås ved at forestille sig, at ethvert menneske besidder et indre landkort. Kortet er delt op i seks områder. Hvert område symboliserer ét udviklingsområde. Man kan udforske sit landkort ved at lave aktiviteter, der styrker de forskellige udviklingsområder. Inden for hvert udviklingsområde er der to mindre områder, som kaldes læringszoner. Læringszonerne er de dele af udviklingen af det hele menneske, som KFUM-Spejderne har prioriteret som særligt vigtige. Læringszonerne danner dermed rammen for arbejdsprogrammet og de aktiviteter man laver som spejder. KFUM-SPEJDERNES FORMÅL KFUM-Spejderne i Danmark er et folkekirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse. Målsætninger Der er opsat en række målsætninger under hver læringszone, som spejderne kan arbejde med. Gennem målsætningerne opnår spejderen det fornødne kendskab til læringszonen og han eller hun udvikler kompetencer inden for en del af udviklingsområdet. På modsatte er en oversigt over udviklingsområderne og tilhørende læringszoner, og på de følgende sider bliver de uddybet med målsætninger. Målsætningerne er valgt på baggrund af undersøgelser om børns generelle udvikling og med inspiration fra WOSMs materiale. Læringszoner Hver læringszone har en eller to målsætninger pr. aldersgruppe, som beskriver konkrete kompetencer, som spejderne kan arbejde hen imod, og i nogle tilfælde handlinger, som spejderen skal udføre. Det er lederens opgave at finde aktiviteter i aktivitetsdatabasen eller selv finde på aktiviteter, som gør, at spejderen opnår de beskrevne kompetencer. Hvis spejderne er i stand til at klare større udfordringer end de målsætninger, der er til deres alderstrin, så er det lederens opgave at udvide eller vælge målsætninger fra højere alderstrin. Hver læringszone har en tilhørende beskrivelse, og lederne har mulighed for selv at udforme målsætninger, som ligger inden for denne beskrivelse. Disse målsætninger vil dermed stadig opfylde målet om at udvikle spejderne inden for læringszonen. Fantasi og kreativitet Løs problemer Ledelse Hvad tror vi på INTELLEKTUELT SOCIALT Fællesskab og demokrati Moral og etik ÅNDELIGT FYSISK FØLELSES- MÆSSIGT Slip følelserne fri Vær god ved din krop SELVSTÆNDIGT Følelser og samarbejde Brug din krop Kend dig selv Tag ansvar Alle kan udvikle sig inden for de seks forskellige udviklingsområder, fysisk, socialt, intellektuelt, følelsesmæssigt, åndeligt og selvstændigt. Under hvert udviklingsområde hører to læringszoner, hvor der zoomes ind på nogle mere specifikke mål for udviklingen

9 Brug din krop FYSISK Vær god ved din krop Vær god ved din krop En vigtig del af ens personlige udvikling er at kunne tage hånd om sig selv og sin krop og sørge for, at man har det godt. Det er vigtigt tidligt at lægge grunden for en sund kropsopfattelse, hvilket eksempelvis kan dreje sig om at vide, hvordan man spiser sundt eller om at føle sig tilpas i sin krop og ikke være bange for at bevæge sig. Spejderlederne skal give sig tid til at snakke med de unge om for eksempel mad i forbindelse med en weekendtur eller skabe en dialog om alkohol med de ældste spejdere. Læringsmål 6-7 år Kender simple hygiejneprincipper år Kan identificere sund og usund mad. Kan behandle mindre skader år Kende til faktorer som kan påvirke egen livstil (reklamer, familie, venner, idoler, osv.). Kan yde basal førstehjælp. Brug din krop For at en spejder kan lære at kende sin krop og dens styrker og begrænsninger, så skal kroppen bruges. Udvikling af kroppen indebærer at udvikle de fem sanser: Syn, lugt, smag, hørelse og følesans. Udholdenhed, styrke, hurtighed og finmotorik er desuden en vigtig del af forbedring af kroppen og vil altid kunne være et fokus for udvikling. At bruge sin krop er ikke kun en individuel øvelse. Gennem arbejdet i patruljer får spejderen også en forståelse og respekt for andres fysiske formåen og udfordringer. Læringsmål 6-7 år Kender sanserne og kan beskrive sanseindtryk. Kan udføre grundlæggende motoriske bevægelser (hoppe, løbe, kravle, hinke og så videre) år Udforske fordele og ulemper ved forskellige handicaps. Acceptere og respektere andres fysiske begrænsninger år Forklare, hvad det kræver at gøre fysiske fremskridt og udføre dem i praksis år Kan foretage aktive valg omkring kost og motion, og bedømme konsekvenserne. Kan tage stilling til egen livsstil år Være i stand til at sætte sig et mål for sin fysiske udvikling og arbejde på at nå det. Udviklingsområdet Fysisk Udviklingsområdet Fysisk handler om, at spejderen skal blive bevidst om sin egen krop og om hvordan den udvikler sig. Spejderen skal få brugt sin krop gennem fysiske udfordringer, og under udviklingsområdet hører de to læringszoner Vær god ved din krop og Brug din krop. Byg jeres eget fitnesscenter i rafter og snak om, hvorfor motion er vigtigt. Lav alternativ mad, for eksempel vegetarmad. Giv spejderne to-tre reklametryksager hver, og lad dem klippe de madvarer ud, som de mener er sunde og usunde. Snak om, hvad der reelt er sundt og usundt, og lim udklippene på en planche. Find på en udfordring, som spejderne aldrig har prøvet før. For eksempel origami, rulle på rulleskøjter, cykle på ethjulet cykel, jonglere eller ro kajak. Byg og afprøv en forhindringsbane. Byg en trebuk, hvor hver person udstyres med et fysisk handicap, så én får bind for øjnene og er blind, en anden får høretelefoner på og er døv. Snak om, hvorfor det er svært at være handicappet. 15

10 SELVSTÆNDIGT Kend dig selv Kend dig selv Spejderen skal lære sig selv at kende ved at finde ud af, hvad han eller hun er god til og hvilke styrker og begrænsninger han eller hun har. Spejderen skal lære at modtage kritik og forholde sig til den. Spejderen kan sætte sig personlige mål, og på den måde blive bevidst om, at man kan forbedre sig. Det er vigtigt, at spejderen sætter sig mål, som han eller hun selv har lyst til at nå og ikke mål, som bliver påtvunget. Når man når et personlig mål, får man ofte styrket sit selværd og sin selvtillid, og på den måde bliver også mere selvstændig. Læringsmål 6-7 år Kan beskrive, hvad han eller hun selv er god til og være villig til at blive bedre til de ting år Kan identificere områder, hvor egne evner er begrænsede, og hvordan de kan udvikles år Er i stand til at modtage konstruktiv kritik og villig til at ændre sin adfærd år Kan se sig selv kritisk og sætte realistiske mål, så egne evner kan udvikles. Tag ansvar Spejderen skal kunne forstå, at der kan opstå udfordringer i mange forskellige sammenhænge og skal have mulighed for at forhold til dem. Læringszonen Tag ansvar handler om, at spejderen skal lære, hvordan han eller hun kan handle, når noget bliver besværligt og ikke helt går efter planen. Spejderen skal se hvilke konsekvenser, ens handlinger kan have. Læringsmål 6-7 år Være i stand til at gennemføre udfordringer, som bæverfamilien bliver stillet overfor år Kan udholde og overkomme udfordringer år Kan beskrive konsekvenser af en beslutning år Kan bedømme, hvilke konsekvenser egne handlinger kan få og foretage valg derefter. Tag ansvar Udviklingsområdet Selvstændigt Udviklingsområdet Selvstændigt handler om at spejderen skal danne sin egen mening og tage sine egne beslutninger. Spejderen skal lære at tage hånd om sin egen udvikling og sætte mål for sig selv. Under udviklingsområdet hører de to læringszoner Kend dig selv og Tag ansvar. Indfør Bedstemors lov når I skal evaluere noget. Det er en feedback-metode, hvor man fortæller en person tre gode ting og en udfordring, som de kan arbejde videre med. Mal, hvad du er god til hele banden eller patruljen maler på et fælles lærred. Alle får et papir sat fast på ryggen med tape, og går herefter rundt mellem hinanden og skriver på hinandens papir, hvad man er god til. Lav en hike eller et løb med valgmuligheder undervejs. Hvis spejderne går den ene vej, får de chokolade og vejen er lang, hvis de går den anden vej, får de varm aftensmad og vejen er kortere. En af spejderne skal føre resten af banden/patruljen igennem en forhindringsbane. Alle på nær én skal have bind for øjnene. Lav poser med forskellige ingredienser der ikke nødvendigvis passer sammen til en ret. Spejderne skal vælge en pose og lave mad ud af ingredienserne. 17

11 FØLELSES- MÆSSIGT Slip følelserne fri Følelser og samarbejde Slip følelserne fri Forskellige følelser kan udtrykkes på mange forskellige måder, og nogle gange kan forskellige situationer have stor indflydelse på hvordan man har det. Spejderen skal blive bevidst om, hvordan man udtrykker grundlæggende følelser som frygt, glæde, overraskelse, sorg og vrede, og forstå, hvordan de forskellige følelser opstår og påvirker kroppen. For at forstå følelserne kan man øve sig i at udtrykke dem og slippe dem fri, også selvom man føler noget andet i nuet. Læringsmål 6-7 år Kan udtrykke forskellige følelser, så andre kan se det (eksempelvis gennem teater) år Opdage, hvordan forskellige ting påvirker humør og sindsstemning (musik, lys, tale mm.) år Opdage, hvordan kroppen reagerer fysisk, mentalt og følelsesmæssigt i forskellige situationer for eksempel under stress, med- og modgang og gruppepres og lære, hvordan man håndterer det år Kan identificere, hvad der der fremkalder bestemte sindsstemninger hos sig selv. Følelser og samarbejde For at få et samarbejde til at fungere optimalt, er det nødvendigt at kunne dele med andre, hvordan man har det. Det er sundt at lære at udtrykke sine følelser, men det er også til stor nytte at kunne lytte til andres følelser. Ved udforskning af denne læringszone vil den enkelte spejder opleve, at det er i orden at være som man er, og at der er plads til alle. Dette kan være med til at mindske mobning, både til spejder og i spejdernes hverdag. Læringsmål 6-7 år Kan give plads til andres følelser år Kan acceptere og håndtere situationer som volder udfordringer år Kan udtrykke og undertrykke sine følelser på en måde, som tager hensyn til omgivelserne år Kan påskønne, at vi er forskellige og turde være sig selv. Udviklingsområdet Følelsesmæssigt Udviklingsområdet Følelsesmæssigt handler om, at spejderen skal lære at udtrykke forskellige følelser og finde ud af, hvordan forskellige omgivelser eller situationer kan påvirke ens følelser. Desuden skal spejderen lære at forstå andres følelser og sætte sig i andres sted for at kunne skabe stærkt samarbejde. Under udviklingsområdet hører de to læringszoner Slip følelserne fri og Følelser og samarbejde. Skriv forskellige følelser ned på små sedler. Herefter trækker spejderne hver en seddel. Hver person skal spille sin følelse, og de andre skal gætte følelsen. Rør ved ulækre ting: Kakerlakker, havregrød med vingummier eller lign. Prøv først med bind for øjnene eller dæk tingen over, så man ikke kan se, hvad man rører ved. Lad spejderne lytte til musik. Bagefter skal de tegne, hvad de følte, da de hørte det. En patrulje finder på en konflikt og spiller den for en anden patrulje. Den anden patrulje skal forsøge at løse konflikten. Tag en snak i patruljen om, hvad der gør hver enkelt glad eller i dårligt humør. Det er en god måde at lære hinanden at kende på. Alle får en post-it på panden med en følelse på og går så rundt mellem hinanden. Stil hinanden JA/ NEJ-spørgsmål, og find ud af, hvilken følelse man har. 19

12 Ledelse Ledelse handler om at hjælpe en gruppe med at komme hen mod et mål. Børn og unge står i mange situationer, hvor det er hensigtsmæssigt at tage lederskab eller have forståelse for ledelse, for eksempel i gruppearbejde i skolen. Gennem spejderarbejde kan man øve sig i at lede. Inden for læringszonen Ledelse skal spejderne lære både selv at lede og også at forstå, hvordan man indgår i en gruppe, som er ledet af andre. En del af ledelse er at kunne se, hvorfor konflikter opstår og lære, hvordan man tager aktiv del i konflikthåndtering. Læringsmål 6-7 år Tage del i aktiviteter, som er styret af regler og være i stand til at overholde dem år Tage del i opgaver, som skal løses i fællesskab, og kan fortælle om de fordele, som samarbejde kan give år Kan tage medansvar. Fællesskab og demokrati Fællesskab og demokrati handler om at opleve, at alle i en gruppe er lige vigtige i forhold til at skabe en stærk gruppe. Læringszonen indebærer, at spejderen lærer at tage aktiv del i fællesskabet i patruljen ud fra de forudsætninger, han eller hun selv har. Samtidig skal spejderen se, at andres bidrag er lige så vigtige. Gennem fællesskabet i patruljen skal den enkelte spejder opleve, hvordan demokrati fungerer. Ud over demokratiet i spejdergruppen, skal spejderen også se og opleve, hvordan de indgår i det danske samfunds demokrati. Læringsmål 6-7 år Opleve at være en del af et fællesskab, for eksempel ved forskellige ceremonier. Kan påskønne andres indsats år Respekterer andres meninger og kan argumentere simpelt for egne holdninger. Kan lægge mærke til og påskønne andres evner år Deltage i aktiviteter, som giver en følelse af fællesskab uden for patruljen og troppen. Kan værdsætte relationer og udtrykke det. Udviklingsområdet Socialt SOCIALT Ledelse Fællesskab og demokrati Udviklingsområdet Socialt handler om, at spejderen udvikler sin evne til at samarbejde med andre mennesker. Spejderen lærer at indgå i relation med andre og herigennem påskønne og acceptere andre. Udviklingsområdet handler også om at lede andre og har de to læringszoner Ledelse og Fællesskab og demokrati under sig år Kan lede en gruppe. Udnævn en i patruljen, der skal lede resten af patruljen igennem en leg, en forhindringsbane, i at slå telt op, bygge en trebuk eller lignende. Før hinanden igennem en labyrint, hvor den, der bliver ført, har bind for øjnene. Snak om, skriv eller tegn, hvordan en drømmeleder er år Kan beskrive, hvordan demokrati fungerer og demonstrere det i gruppen. Kan identificere forskellige grupper i samfundet og udvise dem respekt. Hver spejder får 20 kroner og skal uden kontakt til de andre købe én ingrediens i et supermarked. Efterfølgende skal patruljen lave mad ud af de ingredienser, de har købt. Besøg eller få besøg af en anden forening: FDF, en fodboldklub eller en ungdomspolitisk forening. Få en snak om hvilke værdier der er i deres forening i forhold til jeres egen. Mød personer fra en anden kultur en svensker, tuneser eller tysker, for eksempel. 21

13 Fantasi Løs problemer og kreativitet Fantasi og kreativitet Fantasi er en stor del af aktiviteterne hos KFUM-Spejderne, for eksempel når vi bruger idérammen om Junglebogen. I denne læringszone skal spejderne bruge deres fantasi og kreativitet til at leve sig ind i en anden verden, skabe noget nyt og komme med idéer til, hvordan man kan gøre noget anderledes, end man plejer. At være kreativ indebærer ikke nødvendigvis, at der kommer et godt og brugbart produkt, men at personen som er kreativ, har lavet noget nyt. Det er vigtigt at inspirere alle til at være kreative, og selvom man som leder ikke føler sig kreativ, så kan man sagtens sætte rammer for, at spejderne kan være det. Læringsmål 6-7 år Opleve glæde ved at udtrykke sig kreativt år Kan skabe noget, som er til glæde, nytte eller gavn for dem selv år Kan udvikle en leg eller aktivitet. Løs problemer At løse problemer handler om at kunne tænke sig til, hvordan der kan gøres noget ved et problem og derefter gøre noget ved det. Det drejer sig om at kunne tænke logisk for at kunne se, hvad der kan lade sig gøre. Samtidig indebærer læringszonen, at spejderen lærer at lytte til og acceptere andres forslag til problemløsningen og arbejde videre med disse forslag. Problemerne, som spejderen vil blive præsenteret for, skal have forskellig sværhedsgrad alt efter alder og egen udvikling. At lære at løse én slags problemer vil også lære spejderen, hvordan man kan løse lignende problemer i andre sammenhænge. Læringsmål 6-7 år Udvikle evnen til at løse små konkrete problemer år Få indsigt i, at et problem kan have mere end en løsning år Udvikle nye løsninger på kendte problemer og kunne tilpasse en kendt løsning til en ny situation. INTELLEKTUELT år Kan idégenerere, udvælge og udvikle idéerne for indhold på møder eller ture år Kan forklare løsningsforslag til en opgave, så andre bliver i stand til at udføre opgaven. Kan planlægge og udføre opgaver, som er realistiske inden for givne rammer og spejdernes evner. Udviklingsområdet Intellektuelt Udviklingsområdet Intellektuelt handler om, at spejderen skal udvikle sine evner til at tænke og udfolde sig kreativt. Spejderen skal lære at tilpasse sig det uventede og løse problemer. Under udviklingsområdet hører de to læringszoner Fantasi og kreativitet og Løs problemer. Giv spejderne ti fotoopgaver, hvor de skal være kreative og tage billeder af abstrakte begreber, for eksempel en rød tråd, liv, død eller mønstre. Byg en model af, hvordan ser verden ud om 100 år. Lav en ny spejdersang. Lav en figur ud fra fri fantasi med en begrænset mængde materialer. Saml et telt, hvor lederen har fjernet et element eksempelvis pløkker og lad spejderne finde ud af, hvordan de vil løse udfordringen. Lav noget, man kan drikke af. Spejderne må bruge alle ting i spejderhytten (på nær et krus), og de får ti minutter til at løse opgaven. Samarbejd to og to om at samle en LEGO-figur. Én har legoklodserne, en anden har brugsanvisningen. Den med brugsanvisningen skal guide den anden til at få samlet figuren. 23

14 Hvad tror vi på? ÅNDELIGT Moral og etik Hvad tror vi på? Kristendommen er en vigtig del af KFUM-Spejdernes værdigrundlag og desuden en stor del af den danske kultur. Spejderen skal derfor møde det kristne budskab og få en forståelse for de værdier der ligger bag. Spejderarbejdet skal fungere som et rum, hvor der er plads til at spejderen kan give udtryk for sin egen tro. Derfor er det vigtigt, at der bliver skabt rum for dialog og samtale, som giver alle lyst til at fortælle om, hvad de tror på, uanset om de tror på noget eller ej. Læringsmål 6-7 år Tage del i en kirkelig handling år Kan genfortælle bibelhistorier og forstå og snakke om moralen år Kan identificere kristne værdier år Kan reflektere og diskutere kristne værdier og forholde sig til egen tro. Moral og etik Denne læringszone skal give spejderen indblik i, hvad der kan være rigtigt eller forkert at gøre. Det er vigtigt, at spejderen forstår, at der ikke er endegyldige svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Aktiviteterne inden for læringszonen vil derfor i høj grad kunne bestå af samtaler, hvor spejdernes egne holdninger kommer til udtryk. Læringsmål 6-7 år Kan identificere og beskrive eksempler på god og dårlig opførsel fra egen hverdag år Kan forstå at handlinger ikke udelukkende er rigtige og forkerte år Kan beskrive forskellige etiske dilemmaer og argumentere for dem år Kan diskutere og tage stilling til etiske dilemmaer og argumentere for egne holdninger Udviklingsområdet Åndeligt Udviklingsområdet Åndeligt handler om, at spejderen skal møde et rum, hvor der er plads til eksistentielle overvejelser om hvad man tror på, og hvad der er rigtigt og forkert. Spejderen skal præsenteres for den kristne tro og have mulighed for at forholde sig til sin egen tro. Under udviklingsområdet hører de to læringszoner Hvad tror vi på? og Moral og etik. Få en rundvisning i en kirke efter lukketid eller deltag i en almindelig gudstjeneste. Lav jeres egne ti bud og sammenlign dem med de ti bud fra Bibelen. Snak om hvilken betydningen kristendommen har, og har haft, for vores samfund. Find frem til centrale emner i livet, eksempelvis kærlighed, venskaber eller jalousi. Tag en snak om det, eventuelt ud fra et kristent udgangspunkt. Tegn noget som I ville blive kede af eller glade for, hvis andre gjorde det for jer. Snak om det i banden eller patruljen. Diskutér forskellige etiske dilemmaer som abort, aktiv dødshjælp, dødsdomme, og om man vil anmelde sin bedste ven, hvis denne har gjort noget ulovligt. Er der noget der er rigtigt eller forkert at gøre? Find på ti JA/NEJ spørgsmål. Lederen stiller spørgsmålene, og spejderne skal tage stilling til, om de vil stemme ja eller nej og tal om hvorfor. 25

15 Hvordan? Spejdermetoden sådan arbejder vi

16 Hvordan? Spejdermetoden sådan arbejder vi Spejdermetoden består af otte pædagogiske principper, som sammen skaber en pædagogisk ramme for, hvordan man laver spejderarbejde. Noget af det der adskiller spejderarbejdet fra andre fritidsaktiviteter er, at vi benytter Spejdermetoden. Baden-Powells principper Principperne i Spejdermetoden er baseret på Baden-Powells tanker, om hvordan unge menneske udvikler sig bedst muligt. Baden-Powells eget spejderarbejde var baseret på: spejderlov og -løfte at lære ved at gøre ting i praksis at arbejde i små grupper at have et fremadskridende program. I 1980erne beskrev WOSM at spejderarbejdet skulle bygge på Spejdermetoden, som netop udsprang af de fire nævnte principper. LEARNING BY DOING LEG FOR LIVET DET FREMADSKRIDENDE PROGRAM De 8 principper i Spejdermetoden SPEJDERLOV OG -LØFTE FANTASIRAMMER I 1998 satte WOSM og WAGGGS (World Association of Girl Guides and Girl Scouts) sig sammen og udarbejdede den fælles spejdermetode, som vi bruger i dag. Den består af de otte principper, som KFUM-Spejdernes Spejdermetode primært er baseret på. LIVET I NATUREN PATRULJESYSTEMET MØDET MELLEM BØRN OG VOKSNE 28 29

17 Learning by doing Patruljesystemet Kompetencer og færdigheder læres og forbedres bedst ved at personen gør det, som man ønsker at personen skal lære. En person, som skal lære at slå telt op, lærer det bedre ved selv at slå teltet op, end ved kun at iagttage at det bliver slået op eller kun få instruktioner. Spejderen skal lære gennem sine egne erfaringer, fejl og succeser, som de støder på igennem læringsprocessen. Jo mere læringssituationen ligner den situation, hvor det man har lært faktisk skal bruges, jo bedre vil spejderen lære det, fordi han eller hun bedre vil kunne forstå, hvorfor det er vigtigt at lære. For eksempel vil det måske virke fjollet at slå et telt op, hvis der ikke skal soves i det, og dermed er der ikke særlig stærk motivation for at huske, hvordan det var, man slog det op. For at erfaringer bliver til læring hos spejderen, er det også nødvendigt, at spejderen reflekterer over den oplevelse, han eller hun havde. Spejderne kan sammen i patruljen snakke om, hvad der skete og vil derigennem kunne se, hvad der kunne gøres bedre og vil også til en anden gang kunne huske, hvad de gjorde rigtigt. Learning by doing handler altså både om, at man skal prøve tingene af i praksis og om at gøre sig refleksioner over det, man har prøvet. Patruljesystemet er et af de mest bærende principper for spejderarbejdet. En patrulje består af fem-otte spejdere, som arbejder sammen i en længere periode. Patruljen er et sted, hvor der er tryghed, hvilket gør at spejderne kan støtte hinanden gennem udfordringer. Den enkelte spejder udvikler sig i patruljen gennem fællesskabet med andre. I kraft af samspillet i patruljen, får spejderne desuden en praktisk mulighed for at lære og forholde sig til, hvordan demokrati fungerer. I en patrulje har alle forskellige styrker og svagheder, og spejderen kan lære fra sig og tage ved lære af de andre i patruljen. Da der er mange forskellige styrker samlet i patruljen, vil den altid kunne klare større udfordringer samlet end et enkelt medlem kan alene. Det er en god idé at give patruljen mulighed for at arbejde selvstændigt, og lade den få ansvaret for at lave dagens program eller planlægge sin egen tur. En del af patruljens selvstændige arbejde understøttes af at patruljen har en patruljeleder. Patruljelederen har en central rolle i patruljen, og denne har ansvaret for eksempelvis patruljens sammenhold eller gennemførsel af aktiviteter. Ansvaret vil variere fra enhed til enhed, og det er op til lederne at støtte patruljelederen i forhold til det ansvar, som han eller hun er blevet tildelt. Patruljelederen lærer at tage lederskab og have ansvaret for andre, og de øvrige medlemmer i patruljen lærer, hvordan det er at bliver ledt af en jævnaldrende. Det understøtter dermed tanken om at børn lærer børn

18 Mødet mellem børn og voksne Det fremadskridende program Spejderarbejde drives af og for børn og unge, støttet af voksne. Den voksne leder har to hovedfunktioner: På den ene side skal lederen have tilpas autoritet til at sikre, at arbejdet ikke løber af sporet og at målene med arbejdet nås at det er spejderarbejde. Det indebærer, at lederen skal give spejderne del i ansvaret for arbejdet og dermed opfylde princippet om udvikling til selvstændighed. Det er for eksempel lederens ansvar at fastholde patruljesystemet som den bærende arbejdsform. Desuden er man som leder også på lige fod med spejderne et venskab med spejderne. Lederen skal vise tillid til spejderen, så spejderen kan udvikle sig på egne præmisser. Det er vigtigt, at børn og unge møder voksne, der er deres voksen-rolle bevidst, men som også er parat til at deltage på lige fod med spejderne. På den måde skabes fællesskaber, hvor børn og voksne lærer at respektere hinanden, og unge kan se de voksne som rollemodeller for deres arbejde og deres motivation. Denne del af Spejdermetoden kræver, at lederen har fokus på, hvad spejderne allerede har været igennem, for at der kan laves aktiviteter, som er udfordrende. Der tages udgangspunkt i den enkelte spejders udvikling, og derfor skal aktiviteter altid være tilpasset det niveau og alderstrin, som er spejderen er på. Et fremadskridende program vil især medvirke til, at den enkelte spejder får lyst til at forbedre sig, give ambitioner på egne vegne og give lyst til at opsøge større udfordringer. Det er oplagt at tale med spejderne om, hvad de føler, de kan, og hvad de har lyst til at kunne mere af. På den måde sikrer man, at spejderne altid er tilpas udfordrede, og at der ikke arrangeres aktiviteter, som spejderne kan udføre i søvne. Ved at man tænker over, hvilke aktiviteter der passer til og er udfordrende for spejderne, så vil ingen aktivitet blive tilfældig

19 Livet i naturen Fantasirammer Mange beskriver naturen som et sted, hvor de oplever frihed og er i berøring med virkeligheden. En del af denne virkelighedsfølelse opstår ved, at der i naturen skabes stærke sanseoplevelser, da alle sanser stimuleres måske også sanser, som spejderne ikke bruger til daglig. Ved at spejderne selv skal forsøge at bo, færdes eller lave mad i naturen, udfordres de på områder, hvor alle udviklingsområder kommer i spil. Derved bliver naturen et unikt rum, hvor det hele menneske kan udvikles. I naturen har spejderen mulighed for at møde udfordringer, som de ikke nødvendigvis er vant til fra deres dagligdag. Her kan man blive nødt til at løse opgaver med væsentlig færre hjælpemidler end dem man er vant til at have til rådighed til daglig. Derfor er livet i naturen ofte et sted hvor man får øvet samarbejde og kreativ problemløsning. En spejder værner om naturen og yder dermed et lille bidrag til at beskytte miljøet og skabe en bæredygtig udvikling. Gennem friluftslivet kan spejderen få et godt kendskab til naturen og til forskellige miljømæssige problemstillinger. Fantasirammer betyder, at man bygger en aktivitet op om en historie og skaber et nyt univers. Det kan gøre en opgave sjovere at gå til, da det er lettere at skabe en mening med det arbejde, der bliver lavet. Det kan for eksempel være sjovere for børnene at skulle bygge en stridsvogn til romerske krigere end at bygge en A-buk. Samtidig giver rammerne børnene en mulighed for at udfolde deres fantasi i trygge rammer. Eksempler på dette er Bæverdammen fog Junglebogen. For de unge giver fantasirammer en mulighed for at kunne frigøre sig fra deres vante roller og leve sig ind i en verden, hvor de kan skabe nye relationer til hinanden og de voksne. Fantasirammer appellerer til børn og unges fantasi og kreativitet, og når man bruger en fantastiramme, kan man lettere formidle et abstrakt mål. Eksempelvis er det et abstrakt mål, at spejderne bliver bedre til at arbejde sammen i en patrulje og til at arbejde selvstændigt. Hvis man giver spejderne en mission om at finde en skjult skat i en verden af pirater, så bliver aktiviteten lettere et skridt på vejen mod at spejderne når det mere abstrakte mål

20 Leg for livet Legen bruges som en vej til at lære færdigheder og til at styrke fællesskabet. Legen er ofte forbundet med fysisk udfoldelse og social aktivitet, og leg giver mening for alle aldersgrupper. Indholdet i legen er ikke nødvendigvis afgørende for legens kvalitet, men det vigtige er det at leve sig ind i en verden, hvor virkelighedens regler ikke er gældende. Derfor behøver en leg ikke altid have en dybere og synlig mening, og at lege for legens skyld kan øge spejdernes kreativitet og er derfor også med til at udvikle udviklingsområdet intellektuelt. Legen indebærer en høj grad af socialisering, og der kan skabes udvikling på både et personligt, socialt og kulturelt plan. Den personlige udvikling sker eksempelvis ved at man får en positiv oplevelse af sin handlekompetence, da legen kræver, at man deltager aktivt. På det sociale plan lærer man at forholde sig til andre mennesker og vil opleve at skulle tilpasse sig sin egen handlen i forhold til andre. Det kulturelle handler om at kunne handle inden for og tilpasse sig bestemte regler, og en leg har netop bestemte regler og dermed sin egen kultur, som man kan forhold sig til. Spejderlov og -løfte Spejderloven En spejder lytter til Guds ord er hjælpsom respekterer andre værner om naturen er til at stole på tager medansvar finder sin egen mening Spejderloven fungerer som mål og ideal for den enkelte spejder, og kan fungere som en guide til, hvad der forventes af en spejder. Med spejderloven adskiller spejderarbejdet sig fra andre fritidsaktiviteter, fordi man som spejder tager aktivt stilling til, at man vil forandre verden og gøre den til et bedre sted. Spejderloven kan være med til at sætte ord på, hvordan man rent faktisk vil gøre det. Spejderlederen kan være med til at sørge for, at den enkelte spejder får mulighed for at reflektere over og tage stilling til indholdet i spejderloven. Hvad betyder det at tage et medansvar? Og hvorfor er det vigtigt at finde sin egen mening? Det er oplagt at lave et løb, hvor spejderne gennem forskellige opgaver kan forholde sig til loven. Spejderløftet Spejderloven er oprindeligt skrevet af grundlæggeren af spejderbevægelsen, Baden-Powell. Den er efterfølgende blevet tilpasset i lande og korps. Når spejderen aflægger spejderløftet, lover han eller hun at gøre sit bedste for at leve op til spejderloven, både i og uden for spejderarbejdet. Det er frivilligt, om man ønsker at aflægge løftet, og det er op til lederne at sørge for, at spejderen forstår indholdet i spejderloven og spejderløftet og samtidig give spejderne mulighed for at aflægge løftet. Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre. SPEJDERLØFTET Der er mange spejdere der aflægger spejderløftet ved en ceremoni på Sct. Georgsdag den 23. april. Mangler du inspiration til, hvordan en ceremoni kan afholdes, kan du finde andres ceremonier på spejdernet.dk

21 Hvad? Eksempler på mærker og aktiviteter

22 Hvad? Eksempler på mærker og aktiviteter Du har nu læst hvorfor og hvordan man laver spejderarbejde, og det er nu tid til at gennemgå hvad der kan laves af spejderarbejde. Dette afsnit handler om det at tage mærker, og giver et bud på, hvordan fem forskellige mærker kunne se ud. Arbejdsprogrammet lægger op til, at du som leder også selv kan udvikle aktiviteter, der opfylder de målsætninger, der hører til mærkerne. Til slut kommer vi med idéer til, hvordan du selv kan finde på aktiviteter. Det særlige ved et mærke er, at det har fokus på det, man kan og ikke det, som man ikke kan. Hvis spejdere fik karakterer og ikke fik en topkarakter, så betød det, at der er noget de ikke kan, og så ender fokus med at være på noget negativt. Når en spejder modtager et mærke, vil det altid give en positiv oplevelse. Når en spejder først én gang har oplevet glæden ved at HVORFOR TAGER VI MÆRKER? Mærker er med til at synliggøre det, man kan som spejder. Et mærke hjælper med at skabe rammer og struktur for læring og beskriver, hvad man som spejder skal opnå af færdigheder og kompetencer, når man tager de forskellige mærker. Mærket fungerer som en form for tjekliste, der kan virke motiverende for spejderen og give lederen et overblik over spejdernes udvikling. Et mærke er et bevis på noget, man kan eller har gennemført, og kan dermed fungere som en anerkendelse og værdsættelse af de evner, som man besidder. modtage et mærke, så øges motivationen til at tage et nyt. Motivationen bliver også forstærket af at se andre gå rundt med andre slags mærker. Et mærke inspirerer til at lære mere og lægger op til en særlig slags læring gennem mærkets navn og tilhørende aktiviteter. Ofte kan mærker vise, at der er sket en læring, som det kan være svært at give en karakter for, for eksempel når spejderen har øvet sine evner inden for samarbejde, selvstændighed eller kreativitet. Mærkernes opbygning Mærkerne i arbejdsprogrammet er med til at understøtte udviklingen af det hele menneske og dermed hjælpe dig som leder til at spejderne får arbejdet med alle de seks udviklingsområder: Fysisk, intellektuelt, socialt, følelsesmæssigt, åndeligt og selvstændigt. Der bliver lavet mærker til bæver-, ulv-, junior-, trop- og seniorspejder. Hvert mærke bygger på udforskning af to-fire læringszoner, og gennem spejdernes arbejde med flere forskellige mærker kommer de i berøring med alle udviklingsområderne. Hvert mærke lægger op til at arbejde med aktiviteter, som opfylder målsætningerne for hver læringszone. For at leve op til spejdermetodens princip om at arbejde med fantasirammer, er hvert mærke beskrevet med en rolle. Rollen muliggør at aktiviteter udvikles under en bestemt historie og kan inspirere lederne til at udvikle nye aktiviteter. En rolle lægger desuden op til at opnå bestemte kompetencer noget man er god til, som kan bruges i flere sammenhænge og ikke bare til spejder. Dermed bliver det synliggjort, hvordan målsætningerne kan give mening i hverdagen og i livet som barn eller ung i dag. Lederens rolle Det er op til dig som leder at planlægge og gennemføre aktiviteter, som kan være med til at opfylde mærkets målsætninger. En aktivitet behøver ikke at favne alle målsætninger på én gang, men må godt opfylde kun en enkelt målsætning. I mærkebeskrivelsen er der forslag til, hvilke aktiviteter spejderne kan lave for at få mærket, men du har som leder også mulighed for selv at udvikle aktiviteter, der passer til netop dine spejdere. Du kan læse mere om, hvordan du kan udvikle aktiviteter i afsnittet 5 steps - fra målsætning til aktivitet. I kravene til mærket lægges der ikke stor vægt på, at spejderen opnår et bestemt niveau, men at spejderen EKSEMPLER Mærkerne på de næste sider er kun eksempler, som viser hvordan udviklingsområderne og læringszonerne kan komme til udtryk gennem mærker. Mærkerne bliver derfor ikke nødvendigvis en del af det endelige arbejdsprogram og er ikke udgivet som fysiske stofmærker. aktivt har arbejdet med og gjort fremskridt inden for de enkelte målsætninger. Det er dermed op til lederen at vurdere, om spejderen har gjort fremskridt inden for den målsætning, som der arbejdes med

23 Naturelskeren BÆVER OG ULV NATURELSKEREN passer på naturen viser hensyn er lærelysten Bæver 6-7 år Ulv 8-10 år Bæver 6-7 år Ulv 8-10 år Moral og etik (Åndelig) Kan identificere og beskrive god og dårlig opførsel fra egen hverdag. Kan forstå at handlinger ikke udelukkende er rigtige og forkerte. Brug din krop (Fysisk) Kender de forskellige sanser og kan beskrive sanseindtryk. Kan udføre grundlæggende motoriske bevægelser. Udforske fordele og ulemper ved forskellige typer handicaps. Acceptere og respektere andres fysiske begrænsninger. Finde en edderkop i jeres hytte. Snak om, om den skal sættes udenfor eller slås ihjel. Lav en forhindringsbane i en skov. Byg en hule kun ud af naturmaterialer. Snak om, om man må skære i friske træer. Løs problemer (Intellektuelt) Bæver 6-7 år Udvikle evnen til at løse små konkrete problemer. Ulv 8-10 år Få indsigt i, at et problem kan have mere end én løsning. Fang eller køb en fisk, og lad børnene skære den op. Naturelskeren er ikke så erfaren i at færdes i naturen og skal derfor lære, hvad der er i naturen, og hvordan man behandler den ordentligt. Naturelskeren har mange ting at lære men er heldigvis enormt lærelysten. Personen vil især godt vide, hvordan man bor og lever i naturen. De vil gerne lære, hvordan man bygger huler og elsker at prøve sig frem, men har brug for at få hjælp og støtte. Naturelskeren synes også, at det er sjovt at spise ting fra naturen og vil gerne prøve at dyrke sine egne grøntsager. Naturelskerens krop er stadig under stor udvikling, og naturen giver oplagte muligheder for at udvikle sin krop. I naturen kan personen opleve at få nye sanseudtryk eksempelvis duften, når der graves ned under visne blade, lydene i en skov eller følelsen af bark fra forskellige træer. Naturelskeren nyder at løbe rundt og røre, dufte og lytte til alt omkring sig

24 Stjernekiggeren SENIOR STJERNEKIGGEREN ER nysgerrig opfindsom spirituel Senior år Senior år Hvad tror vi på? (Åndeligt) Kan reflektere og diskutere kristne værdier, og forholde sig til egen tro. Løs problemer (Intellektuelt) Kan forklare et løsningsforslag så andre bliver i stand til at udføre opgaven. Kan planlægge og udføre opgaver, som er realistiske inden for givne rammer og spejdernes evner Byg dit eget teleskop Lav sit eget stjernetegn i fedtsten, som man kan have med sig i sin uniform Brug solens stråler til at varme en kartoffel Lær at finde tre stjernetegn Stjernekiggeren er en person, som er interesseret i alt uden for jorden og retter sit blik mod det store univers. Stjernekiggeren er en nysgerrig person, som ønsker at undersøge stjerner, sol og måne og finde ud af, hvordan man kan bruge sin viden om himmellegemer til noget fornuftigt for eksempel til at finde vej. Personen synes desuden, at det er spændende, hvordan at jorden bliver påvirket af månen. Da Stjernekiggeren både vil observere verdensrummet og bruge det nyttigt, er han eller hun yderst kreativ og opfindsom. Med sit blik mod himlen er Stjernekiggeren også interesseret i de spirituelle tanker, som stjernerne indbyder til. Derfor kan han eller hun flere af stjernetegnene og synes det er sjovt at høre, hvilken betydning der påstås, at stjernetegn har for ens personlighed. Stjernekiggeren er ikke nødvendigvis helt sikker på, hvad han eller hun tror på, men synes at det er spændende at snakke med andre om tro og om, at der måske er noget der er større end os selv. Bed spejderne om at tegne månens faser opservér månen derhjemme og tegn den hver anden dag 44 45

25 Debattøren TROPSPEJDER OG SENIOR DEBATTØREN KAN formulere sig argumentere for en sag finde en løsning på et samfundsproblem være løsningsorienteret håndtere konflikter Spejder år Senior år Spejder år Senior år Fællesskab og demokrati (Socialt) Deltage i aktiviteter, som giver en følelse af fællesskab uden for patruljen og troppen. Kan værdsætte relationer og give udtryk for det. Kan beskrive hvordan demokrati fungerer og demonstrere det i gruppen. Kan identificere forskellige grupper i samfundet og udvise dem respekt. Løs problemer (Intellektuelt) Kan ydvikle nye løsninger på kendte problemer, og kan tilpasse en kendt løsning til en ny situation. Kan forklare løsningsforslag så andre bliver i stand til at udføre opgaven. Kan planlægge og udføre opgaver, som er realistiske inden for givne rammer og spejdernes evner.. Arranger et debatarrangement. Skriv et debatindlæg til lokalavisen. Deltag i en debat på KFUM-Spejdernes Facebookside. Deltag i et borgermøde i kommunen. Kan beskrive hvordan demokrati fungerer og demonstrere det i gruppen. Spejder år Tag ansvar (Selvstændigt) Kan beskrive konsekvenser, som forskellige beslutninger giver anledning til. Kan identificere forskellige grupper i samfundet og udvise dem respekt. Debattøren har mange holdninger, er med til at træffe beslutninger og må derfor have sine argumenter i orden, for at det bliver godt modtaget. Debattøren skal have en god forståelse for samfundet, og løse de udfordringer der måtte være. Debattøren er god til at debattere og samarbejde og har klare holdninger. Debattøren er nødt til at holde sig godt orienteret om alle slags nyheder og skriver måske debatindlæg til aviserne. Debattøren skal ofte repræsentere andre holdninger, arrangere debatarrangementer og er nogle gange med til at demonstrere for et bestemt synspunkt. Debattøren mødes også med borgere, virksomheder og organisationer, som han eller hun repræsenterer eller er uenig med. Debattøren befinder sig derfor ofte i forhandlingssituationer, hvor der skal trækkes på de gode argumenter for at få sin holdning igennem. Senior år Kan bedømme hvilke konsekvenser egne handlinger kan få, og foretage valg der ud fra. Kom med forslag til, hvordan man løser et lokalt samfundsproblem