Årsberetning AAB Vejle

Transkript

1 1. oktober september regnskabsår Årsberetning AAB Vejle

2 Indhold INDLEDNING BOLIGORGANISATIONEN 3 AFDELINGERNE 3 NYBYGGERI 3 FREMTID 4 REPRÆSENTANTSKAB OG BESTYRELSE REPRÆSENTANTSKAB 5 ORGANISATIONSBESTYRELSEN 5 BOLIGORGANISATIONEN AFDELINGSMØDERNE MAJ UDLEJNING LEDIGE BOLIGER 8 UDLEJNINGSTILTAG 8 FLYTTESTATISTIK 9 VENTELISTER 9 BRANDING HJEM-KÆRE-HJEM 11 DEN GODE HISTORIE I LØGET 11 VÆLGERMØDE 11 BOLIG- OG FAMILIEMESSEN 11 UNGDOMSBOLIGKAMPAGNE 12 KVARTERSHUSET I LØGET 12 FINLANDSPARKEN 12 AABNYT MM. 13 HELHEDSPLANER OG NYBYGGERI NYBYGGERI 14 FREMTIDSSIKRING, MODERNISERING OG FORBEDRIGNER 14 FINLANDSPARKEN 14 LØGET BY 14 FREMTIDENS FORSTÆDER 15 MØLLEVANGEN 15 AFDELING BOLIGSOCIALE HELHEDSPLANER 15 ANTENNENET OG BOLIGNETVÆRK 16 STYRINGSIDALOG OG DOKUMENTATIONSPAKKE STYRINGSIDALOG OG DOKUMENTATIONSPAKKE 17 ØKONOMI FORVALTNINGSREVISION 18 ADMINISTRATIONSBIDRAG 18 KAPITALFORVALTNING 21 TILGODEHAVENDER HOS NUVÆRENDE OG TIDLIGERE LEJERE 23 HENLÆGGELSER 26 PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE 26 ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING 27 TAB VED FRAFLYTNING 28 TAB VED LEJELEDIGHED 29 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS FOR 2011/12 32 AKTIVITETSFOND OG JUBILÆUMSFOND 33 REGNSKAB HOVEDFORENIGNEN 34 REGNSKAB AFDELINGER 38 ENERGI ENERGI 46 2

3 Indledning BOLIGORGANISATIONEN Regnskabsresultatet udviser et overskud på 131.kr., der overføres til boligorganisationens arbejdskapital. I regnskabsåret 2011/12 har tilgangen af personer, der har ønsket at komme på AABs ventelister til en ledig bolig været på mod personer i 2010/11, en stigning på 102 personer. Herudover har vi kunnet registrere, at personer, har valgt at bevare sin anciennitet i AAB og dermed betalt et ajourføringsgebyr på 150 kroner. I regnskabsåret 2010/11 var det tilsvarende antal personer, et fald på 599 personer. Faldet skyldes dels, at nogle har fået en bolig og dels, at nogle ikke har betalt for det årlige ajourføringsgebyr. Der er fortsat en fornuftig efterspørgsel til ledige lejligheder og antallet af personer registreret på ventelisterne er også i år blevet forbedret. Udlejningsvanskelighederne i de to afdelinger i Løget By har året igennem været præget af gennemsnitlig tomme boliger, hvilket har gjort udlejningen der til udfordring. Faktiske fraflytninger, hvor afledte flytninger, som følge af renoveringen i afdeling 29 ikke er medtaget, har i perioden været på 700 mod 689 sidste år. Det svarer til en flytteprocent på 17% mod 16,7% sidste år. Tab ved lejeledighed er blevet dækket af Dispositionsfonden. AFDELINGERNE Regnskabsresultaterne i boligorganisationens 24 afdelinger viser, at 21 afdelinger havde et overskud på samlet set 601 t.kr. Der var 3 afdelinger der udviste balance mens ingen afdelinger havde underskud i året 2011/12. Antenneafdelingen gav et overskud på 2 t.kr. mens feriehusafdelingen udviser et overskud på 26 t.kr.. Bruttoomsætningen i feriehusafdelingen udgjorde 326 t.kr. Vedligeholdelsestilstanden i afdelingerne er generelt god. Der er udarbejdet et "grønt regnskab", der viser en opgørelse over ressourceforbruget af varme, vand og el i alle AABs afdelinger, dog undtaget afdeling 24, 51 og 52, der afregner direkte med forsyningsselskabet. I afdeling 29 er der store renoveringsarbejder i gang. I afdelingerne 41 og 42 forventes den store renovering igangsat i eftersommeren Der skal på et afdelingsmøde træffes beboerbeslutning om en helhedsplan i afdeling 17, Møllevangen i november I afdeling 26 er der ultimo 2001 meddelt godkendelse af Vejle Byråd til ændrede udlejningsregler. Disse regler er fortsat gældende. NYBYGGERI Der er ikke igangsat nybyggerier som sådan, men AAB deltager i et projekt for Skæve eksistenser. Det er en bebyggelse bestående af 6 boliger til hjemløse samt et fælleshus. Boligerne forventes klar i løbet af I forbindelse med de store helhedsplaner i afdelingerne 29, 41 og 42, bliver der etableret enkelte tagboliger. 3

4 Indledning FREMTID Boligpolitiske emner er kommet på dagsorden i Vejle Kommune. Boligorganisationen går fortsat positivt ind i samarbejdet med kommunen, med henblik på at påvirke Vejle Kommunes boligpolitik. Dette sker ved en aktiv anvendelse af Styringsdialogen samt deltagelse i BoLivVejle, der er en samarbejdsplatform mellem kommunen og samtlige boligorganisationer i Vejle Kommune. 4

5 Repræsentantskab og bestyrelse REPRÆSENTANTSKAB Repræsentantskabet, der er boligorganisationens øverste myndighed, består af boligorganisationens bestyrelse samt de enkelte afdelingers afdelingsbestyrelser. AAB s repræsentantskab består af 102 medlemmer. Det ordinære repræsentantskabsmøde blev i regnskabsåret 2011/12 afholdt den 21. februar Mødet blev startet med et temaindlæg omkring Styringsdialogen. Foredragsholder Lotte Jensen, CBS, fortalte om historien, tankerne og intentionerne der lå bag Styringsdialogen. Hun fortalte, at det er den nye kobling mellem to demokratiske systemer, nemlig repræsentantskabet og kommunen. Det er en lovændring der er kommet for at blive. I den mundtlige beretning fortalte AABs formand blandt andet, at Finlandsparken havde været indstillet til integrationsprisen og opnåede en flot andenplads. Der blev givet en orientering om, at AAB vil søge om at komme i betragtning til sociale helhedsplaner for en ny periode. Der blev fortalt om Fremtidens forstæder, et projekt, som Søndermarken sammen med Real Dania Fonden er med i. Formanden fortalte, at markedsføring er vigtig for AAB og at der er gjort en lang række tiltag. AABs hjemmeside er blevet redesignet. Det blev også orienteret om Hovedbestyrelsens weekend seminar, hvor samarbejdet med repræsentantskabet havde været emnet. Endelig blev de aktuelle boligpolitiske emner, såvel de lokale som de landspolitiske, omtalt. ORGANISATIONSBESTYRELSEN Repræsentantskabsmødet gav plads til et nyt medlem af organisationsbestyrelsen. Kurt Holt Knudsen valgte efter næsten 8 år at træde ud af AABs organisationsbestyrelse. Det gav nyvalg til Susi Flindt, der kommer fra afdeling 17, Møllevangen, hvor hun sidder i afdelingsbestyrelsen. Efter det ordinære repræsentantskabsmøde den 21.februar 2012 og efterfølgende konstituering, har organisationsbestyrelsen følgende sammensætning: HANS HELGE ANDERSEN FORMAND LOTTE VESTERGAARD NÆSTFORMAND AFDELING 42 AFDELING 52 HANS OLE OLESEN AFDELING 37 HANS LIND AFDELING 1 LEIF RASMUSSEN AFDELING 26 KNUD AAGE THIEMER AFDELING 29 SUSI FLINDT AFDELING 17 Repræsentanter fra organisationsbestyrelsen eller ledelsen er repræsenteret i BLs kreds 7, TRE-FORs repræsentantskab og bestyrelse, Nykredits lokalråd, Beboerklagenævnet, BoLiv Vejle, Almen Net samt Grundejerforeningerne Sandegraven og Bomuldsspinderierne. Årsregnskabet for 2010/11 med tilhørende revisionspåtegning blev godkendt og boligorganisationens budget for 2011/12 blev taget til efterretning. Boligorganisationens revisionsfirma, Deloitte, blev genvalgt som revisor for en 1-årig periode. 5

6 Boligorganisationen AFDELINGSMØDERNE MAJ 2012 AFDELING 1 Ulrik Olsen, afdelingens formand gennem mere end 25 år, valgte at trække sig fra bestyrelsen. Ny formand blev Tove Knudsen. AFDELING 8 Afdelingsbestyrelsen fik mandat til at undersøge diverse muligheder og regler vedr. oprettelse af en ny parkeringsplads. AFDELING 17 Beboerne fik kort status på helhedsplanen for afdelingen og blev opfordret til at besøge udstillingen, som afdelingsbestyrelsen havde etableret for løbende orientering om helhedsplanen. AFDELING 24 Sædvanen tro var næsten alle lejemål repræsenteret på beboermødet, hvor formanden i sin beretning orienterede om tagrenoveringen, der betød mere personligt præg på husene, da beboerne havde haft mulighed for at vælge farve på tagpladerne. AFDELING 26 Beboerne drøftede delvis aflåsning af opgangene. De besluttede, at der skal være låst hele døgnet. Afdeling 8 AFDELING 29 Beboerne besluttede at der må grilles på altanerne, med gas- og el grill. Der etableres desuden grillpladser flere steder i bebyggelsen. AFDELING 11 Afdelingen nedsatte et festudvalg, der havde til opgave at arrangere afdelingens jubilæumsfest. AFDELING 12 Beboerne drøftede husorden under punktet eventuelt. AFDELING 37 Der blev, på beboermødet, truffet beslutning om, at skifte det gamle låsesystem ud til nyt. AFDELING 13 Afdelingen har fået sat postkasser op og tagene er blevet renset. AFDELING 15 Fremsatte forslag om fjernelse af dørlåse mellem opgange og kældre blev sammen med et forslag om etablering af en ny udendørs tørreplads forkastet. Der var i øvrigt genvalg til medlemmerne af afdelingsbestyrelsen. Afdeling 37 6

7 Boligorganisationen AFDELING 38 Bestyrelsen fik flere opgaver at arbejde med. Bl.a. gennemførelse af fælles arbejdsweekender. Afdeling 46 Udsigten fra afdeling 38 AFDELING 41 Der var mange områder til debat på beboermødet. Man var bl.a. rundt om husdyrhold, brevdueslag, containerpladser og flaghejsning. AFDELING 42 Mødet besluttede at revidere reglerne for husdyr i afdelingen. AFDELING 44 Beboerne drøftede porttelefoner med skærm i opgangene og elektroniske dørlåse. Det blev besluttet at bestyrelsen kan arbejde videre og igangsætte arbejdet, såfremt det fremlagte budget ikke overstiges. AFDELING 46 Der var mødt 30 beboere fra 26 lejemål. Flot fremmøde i en afdeling med 28 lejemål. AFDELING 47 Efter 7 år valgte afdelingsformand Flemming Salomon at stoppe med bestyrelsesarbejdet. Ny formand blev Lena Kristiansen. AFDELING 48 Det er fortsat Organisationsbestyrelsen, der varetager afdelingens interesser. AFDELING 50 Bestyrelsen fik 2 nye medlemmer. Der blev desuden valgt 2 til at varetage opgaver i forbindelse med fællesrummet. AFDELING 51 Bestyrelsen fik godkendelse til at arbejde videre med mulig anvendelse af et område grænsende op til bebyggelsen i samarbejde med en andelsboligforening, der også grænser op til området. Der blev også givet en orientering om hvorledes gasfyret skal indstilles. AFDELING 52 Der var fremmødt 20 beboere, der repræsenterede 13 ud af 18 lejemål. 7

8 Antal tomgangslejligheder Udlejning LEDIGE BOLIGER Det ser endelig ud til, at reduktionen i antallet af tomgangsboliger har bidt sig fast, så der over regnskabsåret kan konstatere et fald. Særligt glædeligt er det at konstatere, at der over regnskabsperioden er sket et fald på 20% i Løget, hvor vi i foregående regnskabsår oplevede en stigning på 35%. Desværre har der i samme periode været en større stigning i tomgangslejligheder i Møllevangen. Denne udvikling er dog med det samme forsøgt imødegået med fornyet fremvisning fra afdelingsbestyrelsens side af tomme boliger samt fokus på standarden i de tomme boliger. I samme periode har der på landsplan været en stigning på 8 procent tomme boliger. Hvor kurven toppede i juni måned 2012 med ikke mindre end tomme almene boliger Antal lejligheder i tomgang oktober september okt. nov. dec. jan. feb. mar. apr maj jun jul. 12 aug. 12 sep. 12 Hele AAB Afd Møllevangen Afd Finlandsparken Afd. 41 & 42 - Løget By UDLEJNINGSTILTAG For at imødegå tomgangen har der været forskellige tiltag for at fremme udlejningen. Der har været særligt fokus på Løget, hvor der har været en række arrangementer i den sociale helhedsplan, der har givet meget positiv omtale. Bl.a. kan nævnes et udviklingsprojekt sammen med elever fra Kirkebakkeskolen, hvor eleverne uanset en række fordomme om 8 området skulle finde det gode liv i Løget. Den traditionelle Løget by Day gav konkrete udlejninger og der er sat megen fokus på lejlighedernes stand. Herudover blev der med stor succes gennemført en studiestartkampagne, hvor mere end 100 unge besøgte ungdomsboligerne i Bomuldsspinderierne.

9 Flytteprocent Udlejning FLYTTESTATISTIK Fraflytningsprocenten er fortsat lav og ender på nøjagtig samme lave niveau i 2011/12 som i det foregående regnskabsår dvs. 16,99%. Udviklingen har set over de sidste 4 år givet et fald på lidt mere end 3 % (2008/09-20,13%, 2009/10-18,23%, 2010/11-16,99% og 2011/12-16,99%). Særligt bemærkelsesværdigt er det, at konstatere en faldende fraflytningsprocent i Løget, hvor den i samme periode er faldet fra over 20% (2008/09 afdeling 41-25,67% og afdeling 42-20,84%) til under gennemsnittet (afdeling 41-16,04% og afdeling 42-16,64%) ,4 Samlet flytteprocent 20,5 20,1 19,2 19, , ,3 16,9 17,0 Samlet flytteprocent Regnskabsår VENTELISTER Der har i regnskabsåret været en positiv udvikling i antal personer på ventelisten, hvor der var 833 aktive søgende ved regnskabsårets start og i alt 997 ved udgangen, hvilket giver en stigning på 20 pct. Tilgangen til ventelisten har betydet, at der er skrevet mere end 120 nye personer op på listen pr. måned. Af graferne på næste side fremgår det, at der siden starten af 2012 har været en markant stigning af nye opnoterede på ventelisterne samt aktive på ventelisterne. Det vurderes, at vore tiltag med, at kommende lejere kan lade sig opskrive via vor hjemmeside, har haft en positiv effekt herpå. 9

10 Atkvie på ventelistte Antal nye opnoterede Udlejning Nye opnoterede på venteliste august oktober november januar februar april maj juli august oktober 2012 Periode Den største del af aktive på ventelisten eller i alt 74 % er personer, der ikke bor hos AAB i forvejen. Aktive på venteliste / / Måned 10

11 Branding Den største årsag til fordomme skyldes uvidenhed. Ofte møder vi i AAB Vejle, som almen boligforening, fordomme om vores boliger og beboere. Det er derfor meget vigtigt, at vi udadtil får vist og fortalt hvem vi er, hvad vi står for og hvad vi kan tilbyde vores beboere og potentielle beboere. Dette gør vi på mange måder både direkte og indirekte; f.eks. annoncerer vi i de lokale aviser og i de digitale medier, så man som boligsøgende altid kan finde os. Vi arrangerer åbent hus, ungdomsboligkampagner, er med i projekter som på den ene eller den anden måde kan fortælle noget om os og hvem vi er. Forbrugere i dag vil gerne have produkter eller handle med virksomheder, som kan fortælle en god historier eller har en spændende baggrund. Det skal vi drage nytte af, og en af måderne er netop at fortælle den gode historie. HJEM-KÆRE-HJEM Udstillingen Hjem-kære-Hjem, som er blevet til i et samarbejde med Vejle Stadsarkiv, BoLivVejle og Jelling Sparekasse er et eksempel på at fortælle en spændende historie. Udstillingen har kørt i 2011/12 og har bl.a. været udstillet på Vejle Kommune, og er en rejse ind i 11 AAB beboeres liv, hvor de fortæller om det at forlade sit hjem og fødeland for at finde et nyt hjem i et andet land. En meget flot og spændende udstilling, som man fortsat kan se ved at gå ind på Vejle Stadsarkivs hjemmeside. DEN GODE HISTORIE I LØGET I samarbejde med CFU Lillebælt, reklamebureauet Opening og en 9. klasse fra Kirkebakkeskolen fandt vi de gode historier i Løget, og opnåede samtidig at åbne øjnene på en flok unge mennesker fra den anden ende af byen og vise hvad en almen boligforening er for en størrelse, og at de mennesker, der bor i Løget (og alment generelt) faktisk ikke er så forskellige fra dem selv. Der blev flyttet grænser og fordomme blev gjort til skamme. 11 VÆLGERMØDE Et andet eksempel på en indirekte måde at brande os på, er vælgermøder. I 2011 afholdt AAB Vejle vælgermøde i forbindelse med Folketingsvalget, hvor vi dels udgav et ekstranummer Valgnummer af AABnyt, hvor de opstillede politikere fik mulighed for at fortælle om deres visioner og mål, som især berørte AABs beboere og AAB som almen boligforening. Og samtidig et vælgermøde, hvor boligforeningens beboere kunne stille kritiske spørgsmål til landspolitikerne. BOLIG- OG FAMILIEMESSEN Et fast indslag i AAB Vejles branding er at vi er med på Bolig- og Familiemessen, hvor beboere og potentielle beboere får mulighed for at stille spørgsmål og få svar. Temaet i 2011/12 var all inklusive dvs. hvilke fordele der er forbundet med at bo alment hos AAB Vejle. Igen en mulighed for at

12 Branding fortælle om os og vores produkter, og hermed øge synligheden og salgspotentialet. Og messen blev som tidligere år en stor succes. Samtidig med messen holdt AAB åbent hus i vores nye boliger i afdeling 29. Interessen for at se vores nye lækre lejligheder og en flot renoveret afdeling var stor, og også her var travlheden stor med at fremvise boliger, svare på spørgsmål og fortælle om fordelene ved at bo hos AAB Vejle. KVARTERSHUSET I LØGET Kvartershuset i Løget blev indviet ved ind til flere storslåede ceremonier/arrangementer i august/september, hvor dels politikere, beboere og naboer var inviterede. Og ugen efter var der Løget by Day. Alle begivenheder som skabte ekstra opmærksomhed omkring AAB Vejle og Løget på en god og positiv måde. Og i forbindelse hermed blev der også lejet boliger ud. UNGDOMSBOLIGKAMPAGNE Ungdomsboligkampagnen i forbindelse med studiestart er endnu en måde at profilere os på. I 2011/12 fik vi lavet mini-flyttekasser med små (sponserede) gaver samt invitation til de unge om at komme til Åbent Hus i ungdomsboligerne i Danmarksgade. Vi besøgte alle ungdomsuddannelsesinstitutionerne i området og delte vores små invitationsflyttekasser ud. Efterfølgende var der Åbent Hus en fredag eftermiddag i august, hvor vi lokkede med DJ-Renter, alkoholfrie drinks, gaver og præmier til de unge der kom, samtidig med at vi selvfølgelig havde fat i pressen og havde udsendt pressemeddelelse om vores tiltag. Også dette arrangement var en stor succes, der var over 100 besøgende og der blev udlejet ikke mindre end fire ungdomsboliger på dagen. Samtidig med at vi var synlige og profilerede os på en rigtig god måde, og opnåede at både de unge og deres forældre blev lidt klogere på hvad det vil sige at bo hos AAB Vejle, opnåede vi en masse goodwill. Sideløbende med denne kampagne kørte vi bannerreklamer på Facebook målrettet især de unge og deres forældre, og på vores hjemmesidestatistik kan vi se, at antallet af besøgende her steg betragteligt, hvilket indikerer at vi fik skabt ekstra opmærksomhed omkring vores produkter. FINLANDSPARKEN I september 2012 havde vi Åbent Hus i Finlandsparken, så interesserede kunne komme og se vores superflotte nyrenoverede boliger, få et kig ind i aktivitetsklyngerne og beboerhuset for at høre om hvilke tilbud, der er til beboerne. Forinden havde vi annonceret, og udsendt pressemeddelelse om begivenheden, og man kunne i VAF læse om arrangementet og afdelingens fortræffeligheder. 12

13 Branding Nogle vil måske synes, at det at Finlandsparken røg på ghettolisten samme dag som afdelingen vandt Vejle-Prisen er malurt i bægeret og må være skadeligt for AABs image. Men pga. vores gode brandingballast og goodwill hos medierne netop fordi vi er så flittige og profilerer os godt, fik vi god taletid og spalteplads i selvsamme, hvorfor skaden reelt ikke var så stor. Tværtimod fik vi sympati fordi årsagen til at vi kom på listen skyldtes samfundsmæssige omstændigheder stor arbejdsløshed -, og reelt ikke havde noget med afdelingen at gøre som sådan. AABNYT MM. Alt i alt har året 2011/12 været et rigtig travlt år brandingmæssigt. Som nævnt tidligere er der mange måder at brande sig på, og skabe synlighed. Og det er lykkedes AAB Vejle rigtig godt, hvilket bl.a. er kommet til udtryk ved rigtig megen spalteplads i aviserne og medierne. Vi har også vores beboerblad, hvor vi fortæller om stort og småt, om hvad vi har gang i, og hvad der sker ude i vores mange dynamiske og engagerede afdelinger takket være vores beboerdemokrater. AABnyt udkommer 6 gange årligt og omdeles ikke kun til vores beboere, men udsendes også til erhvervslivet og politikere, hvilket ofte afstedkommer henvendelser fra pressen og besøg af politikere. AAB Vejle er sammenlignet med andre almene boligforeninger, en boligforening der er fremme i skoen; Finlandsparken blev nomineret til integrationspris, Finlandsparken vandt Vejle-Prisen 2011, vi er en del af Fremtidens Forstæder og meget mere. Så selvom tallene måske ikke viser de bedste udlejningsstatistikker, så er der alligevel god grund til at være stolt og glæde sig over de mange positive tiltag og stor synlighed. En god platform, at bygge videre på i de kommende år. 13

14 Helhedsplaner og nybyggeri Vi har i store træk lagt vores fokus og ressourcer på gennemførelse og udvikling af vores meget store fysiske helhedsplaner for Finlandsparken, Løget By og Møllevangen. forhold, som omfatter både streng frost, og store mængder nedbør. Det har desværre givet uheldige vandskader forskellige steder i bebyggelsen. NYBYGGERI Nybyggeriet har været meget begrænset i det forgangne år. Vi har færdiggjort de første 3 af i alt 9 nye tagboliger i Finlandsparken. Der ud over er der afholdt licitation på opførelsen af 15 nye tagboliger i Løget By, hvor entreprenørfirmaet EMR blev valgt, som den mest økonomisk fordelagtige tilbudsgiver. Opførelsen af tagboligerne i Løget By vil blive gennemført sideløbende med gennemførelsen af den øvrige renovering af bebyggelsen. I Møllevangen begrænser vores ønsker om nybyggeri sig til opførelsen af 4 stk. nye boliger som sammenbygning imellem enkelt blokke. Vejle kommune er ansøgt om grundkapital til gennemførelsen, og stillingtagen herfra afventes. Vi havde forventet, at der ville stå 6 nye boliger og et fælleshus klart til hjemløse i Vejle Kommune på en grund ved Vestre Engvej, men uheldige omstændigheder med den valgte entreprenør, har bevirket, at projektet er blevet udsat. FREMTIDSSIKRING, MODERNISERING OG FORBEDRING FINLANDSPARKEN Den fysiske helhedsplan for Finlandsparken forløber tidsmæssigt efter planen. De sidste blokke vil være færdigmuret inden udgangen af 2012, og arbejderne forventes afsluttet i forsommeren Byggeriet har været meget omfattende og har i perioden påvirket lejerne i væsentlig grad med både støj og støvgener. Byggeriet har tillige været ramt af nogle uheldige vejrmæssige 14 Beboerne har udvist en særdeles stor tålmodighed i forbindelse med de udfordringer, der har været i forbindelse med et så stort og omfattende renoveringsprojekt. Dette har i høj grad været medvirkende til at projektet, på trods af de vejrmæssige forhindringer, har kunnet gennemføres inden for den tidsmæssige forventning. Det kan allerede nu konstateres at renoveringen af Finlandsparken vil betyde et væsentlig arkitektonisk løft til bebyggelsen, og Vejle Kommune har den 1. oktober 2012 tildelt Finlandsparken Vejle Kommunes arkitekturpris for LØGET BY Efter vedtagelsen af de to helhedsplaner for Løget By, afdeling 41 og 42 på beboermøder i 2011 har vi i foråret 2012 efter en EUudbudsprocedure valgt COWI som totalrådgiver på projektet med underrådgiverne Pluskontoret Arkitekter A/S og Landskabsarkitektfirmaet By Munch. Projekteringen af de store renoveringsprojekter forløber planmæssigt. Fysisk opstart forventes efter sommerferien 2013.

15 Helhedsplaner og nybyggeri Opførelsen af Kvartershuset blev særskilt igangsat i efteråret 2011 og det nye kvartershus kunne indvies den 28. august 2012 ved Vejle Kommunes borgmester Arne Sigtenbjerggaard. FREMTIDENS FORSTÆDER Vi har sammen med Vejle Kommune deltaget i et udviklingsprojekt omkring Søndermarken. Projektet er en del af en arkitektkonkurrence, udskrevet af Real Dania Fonden omkring udvikling af fremtidens forstæder. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence omkring Søndermarken Fremtidens Forstad. Der var fem arkitektfirmaer der konkurrerede om at komme med det bedste forslag. Vinderen blev offentliggjort i Kvartershuset i Løget den 31. oktober Vinderen blev Transform. AAB ser frem til det videre samarbejde med Vejle Kommune omkring virkeliggørelse af de mange gode forslag, der er i Transforms projekt. MØLLEVANGEN Planlægningen af den Fysiske helhedsplan for Møllevangen er så vidt fremskreden at der planlægges afholdt besluttende beboermøde i efteråret AFDELING 24 Renoveringen af tagene blev afleveret i starten af BOLIGSOCIALE HELHEDSPLANER Arbejdet med de boligsociale helhedsplaner i Løget og Finlandsparken har været præget af meget arbejde, bl.a. afslutningen på planer der udløb pr og med udarbejdelse af nye planer som starter i januar måned Der er opnået midler til en ny plan for Løget i perioden og på Nørremarken vil der være tale om en samlet boligsocial helhedsplan for de 3 boligforeninger på Nørremarken i samme periode. Der er dermed også nye fokusområder og mål for planerne, som har gjort en udskiftning af de boligsociale medarbejdere nødvendigt, så der kan blive ansat medarbejdere, der har kompetencer svarende til de opgaver, der ønskes løst i den nye periode. I de nye boligsociale planer, er der en fortsættelse af de gode tiltag der har virket, og som har været en stor gevinst for de enkelte områder. Der er set på nye ideer, som skal være med til at udvikle områder til gavn for beboerne, i Løget og på Nørremarken. For begge områder vil det være børn og unge, der har den største fokus, da det er her vi skal have skabt nogle gode vilkår for disse grupper, så de ikke falder ud af undervisningssystemet og arbejdsmarkedet. Der er modtaget meget positive udmeldinger fra Landsbyggefonden, således de økonomiske konsekvenser for beboerne kan holdes indenfor en rimelig huslejestigning. Der vil i de nye boligsociale planer blive lagt vægt på undervisningsområdet, da der helt klart må konstateres, at mange af vore beboere, har et stort behov for basale skolekundskaber, for at kunne klare sig i det danske samfund. Basale skolekundskaber er en nødvendighed, hvis AAB skal af med Ghetto betegnelsen, som vil ramme AAB jævnligt, da AAB har mange beboere som ikke, har den nødvendige viden og erfaring for at kunne få et job. 15

16 Helhedsplaner og nybyggeri Der vil ligeledes blive lagt vægt på sundheden generelt. Mange af AABs beboer har, et behov for støtte set med sundhedsøjne. Da samfundet trækker i den retning, at folk selv skal have viden om, hvad der er sundt for ens egen familie, er sundhed et punkt, der vil blive vægtet i de nye helhedsplaner. I den kommende 4 årige periode har Landsbyggefonden bevilget 20.5 mio. kr. til Vejle. Beløbet fordeler sig med 6.5 mio. kr. til Løget, 7.5 mio. kr. til Nørremarken og 6.5 mio. kr. til fællessekretariatet for BoLiv Vejle. I bevillingen til fællessekretariatet er indeholdt 1.5 mio. kr. til lommepengeprojektet Tjansen. Den kontante medfinansiering for Vejle Kommune og boligorganisationerne er på samme niveau som i den nuværende periode. Der er blevet arbejdet med at udveksle ideer og tiltag mellem Løget og Finlandsparken. Erfaringer fra de enkelte aktiviteter, som er afprøvet med succes i et område, kan overføres til det andet område. Der skal ikke bruges tid på at udvikle en aktivitet, der er en succes, men at der kan arbejdes på, at videreudvikle ideen med andre øjne så den på et senere tidspunkt, kan indgå i en idébank, som alle afdelinger i AAB kan trække på. Arbejdet med de boligsociale helhedsplaner, har krævet rigtigt meget arbejde af de afdelingsbestyrelser, der er berørt af de boligsociale helhedsplaner. Fremadrettet vil der også fra de enkelte afdelinger, blive trukket rigtigt meget på den frivillige arbejdskraft, for at kunne gennemføre de planer for fremtiden, som de enkelte afdelinger har vedtaget. ANTENNENET OG BOLIGNETVÆRK Regnskabsåret 2011/2012 blev året hvor bolignetværket kom op at køre. Overgangen til det nye net forløb godt, der var enkelte problemer men i betragtning af omfanget af lejligheder var det billigt sluppet. Ved udgangen af regnskabsåret var der ca , ud af lejere, der har skiftet til det nye bolignetværk. Der er fortsat ca. 600 boliger der ikke er på bolig netværket, men kører som en coaxløsning, dvs. på det eksisterende netværk. Det er dog fortsat sådan, at alle lejere i det væsentligste modtager de samme tilbud. Det vil være førsteprioritet i programudvalget, at finde en løsning på dette, så der opnås den samme tekniske løsning for alle eller dem hvor det er muligt. Som et forsøg, er der opsat et trådløst netværk i vor afdeling 50, der består af 77 ungdomsboliger. Forsøget vil vise om dette er en af de mulige løsninger, som kan anvendes i de øvrige afdelinger. 16

17 Styringsdialog - dokumentationspakke STYRINGSDIALOG OG DOKUMENTATIONSPAKKE Det er nu 3 år siden reglerne om indførelse af ny styringsmodel som redskab i samarbejdet mellem kommune som tilsynsmyndighed og boligorganisationen trådte i kraft. I BoLiv Vejle regi mødes kommunens og boligorganisationernes ledende politikere og embedsmænd 4 gange årligt til Boligpolitisk Styregruppemøder. Dagsordnen afspejler emner af fælles interesse. Baggrunden for AABs indberetninger til Vejle Kommune er de styringsdialogskemaer, som hver enkelt afdelingsbestyrelse udfylder. Det er derfor af stor vigtighed, at afdelings-bestyrelsen udfylder skemaet så fyldestgørende som muligt og derved bidrager med oplysninger, der kan bruges fremadrettet. Et af hovedelementerne i samarbejdet mellem kommunen og boligorganisationen er etablering af et fælles samarbejdsforum. I Vejle er der styringsdialog på to niveauer et i BoLiv Vejle regi styringsdialog, og et mellem Vejle Kommune og den enkelte boligorganisation. Formålet med styringsdialogen er, at drøfte større udfordringer i boligorganisationen, at gøre status med hensyn til i hvilken grad målsætningerne efterleves samt at afklare det fremtidige behov for at koordinere indsatser og indgå aftaler. De aftaler der indgås mellem kommunen og boligorganisationen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Den 17. september 2012 blev der afholdt første styringsdialogmøde mellem Vejle Kommune og AAB. Følgende emner blev drøftet: Behov for boligsociale indsats, anvisning/udlejning, huslejeniveau i ungdomsboliger og særlig indsats afdeling 1 i Vestbyen alle emner fra AABs indberetninger. Derudover afdelinger med væsentlige problemer, AABs fokuspunkter samt konkrete tiltag i det kommende år. De skemaer, der danner grundlag for styringsdialogen er omfattende, men foreskrevet fra ministeriet. Der har blandt embedsmændene i Vejle Kommune været forslag om, at minimere antallet af sider, der så skulle indeholde det der virkelig har interesse for såvel kommune som boligorganisation. Styringsdialogen skal evalueres i foråret Det bliver spændende, at se resultatet heraf. 17

18 Økonomi FORVALTNINGSREVISION ADMINISTRATIONSBIDRAG Målsætningen er fortsat at holde administrationsbidraget i ave, således, at bidraget alene følger den almindelige prisudvikling. Det defineres ved, at administrationsbidraget højst må stige det der er svarer til prisudviklingen. Herefter sammenlignes den procentvise med stigningen på lønindekset for den offentlige sektor (administration) samt forbrugerprisindekset. Da administrationsbidraget er en sammensat størrelse sker sammenligningen af administrationsbidraget ved en vægtning med, 70% på lønindekset og 30% på forbrugerprisindekset. Det vurderes løbende om den anvendte vægtning skal justeres. Det faktiske nettoadministrationsbidrag for 2011/12 blev på kr. pr. lejemålsenhed mod et budget på kr. Der har således været et samlet mindre forbrug på 27 kr. pr. lejemålsenhed. Vor målsætning er derfor overholdt på regnskabstidspunktet hvilket er tilfredsstillende. De driftsmæssige omkostninger, der udgør bruttoadministrationsudgifterne, er samlet set mindre end det budgetterede, hvilket er meget tilfredsstillende. Der er således styr på omkostningerne. Af næste skema fremgår udviklingen i nettoadministrationsbidraget opgjort pr. lejemålsenhed for de seneste seks regnskabsår samt næste års budget: Nettoadministrationsbidrag pr. lejemålsenhed / / / / / / /13 Budgetteret nettoadministrationsbidrag Realiseret nettoadministrationsbidrag 18

19 Økonomi Til vurdering af administrationsbidragets størrelse, er der sket en sammenligning af bruttoadministrationsbidraget med fem andre boligorganisationer, der størrelsesmæssigt ligner AAB. Sammenligningen er foretaget på baggrund af de seneste offentliggjorte regnskaber, som er årsregnskaberne for 2010/11 og 2011, der regnskabsteknisk kan sammenlignes Bruttoadministrationsudgifter pr. lejemålsenhed AAB 2011/12 AAB 2010/11 Alt /11 Alt Alt Alt Alt Gns. Budgetteret bruttoadministrationsbidrag Realiseret bruttoadministrationsbidrag En sammenligning viser, at vort bruttoadministrationsbidrag er godt 5% over gennemsnittet i regnskabsåret 2011/12. Året før var vort administrationsbidrag 3,1 % over gennemsnittet. Det skal i den forbindelse nævnes, at alternativ 1 har et bidrag der er 15 % højere end AAB.. 19

20 Økonomi Vi har valgt at sammenligne med boligorganisation alternativ 3. Boligorganisationen er beliggende i Aarhus-området og er størrelsesmæssigt identisk med AAB. Sammenligningen sker på bruttoadministrationsudgifterne og på de seneste offentliggjorte tilgængelige regnskabstal, for 2010/11 og Bruttoadministrationsudgifterne er et udtryk for de faktiske omkostninger ved at administrere en boligorganisation, da indtægter så som, ventelistegebyrer, rykkergebyrer og byggesags-honorar ikke er fratrukket. AAB 2011/12 AAB 2010/11 Alt Gennemsnit * Lejemålsenheder Bestyrelsesvederlag Mødeudgifter, kontingenter mv Personaleudgifter Kontorholdsudgifter Kontorlokaleudgifter Afskrivninger Særlige aktiviteter Revision Bruttoadministrationsbidrag * Gennemsnit er beregnet af de 5 boligorganisationer AAB sammenligner sig med samt AAB. Regnskabsåret 2010/ Oversigten viser, at udgifterne for regnskabsåret 2010/11 i store træk fordeler sig som gennemsnittet af de boligorganisationer vi sammenligner os med, dog med enkelte afvigelser. I forhold til alternativ 3 kan vi se, at afvigelserne er minimale. De to poster, hvor vi har større udgifter er kontorholdsudgifter og afskrivninger. Der er ikke lavet en nærmere analyse af kontorholdsudgifterne, men på afskrivningssiden, har vi har større udgifter til afskrivning på inventar og edb. Vi kan endvidere se, at der afholdes færre udgifter til revisionen. Det skyldes, at vi dels har relativ få afdelinger og dels, at processen omkring årsafslutningen og regnskabsaflæggelsen hele tiden søges optimeret, ved løbende tilpasninger. De øvrige afvigelser kan i sammenhæng betragtes som uvæsentlige hvorfor der ikke er ikke foretaget yderligere analyse af forskellighederne i tallene. 20

21 Økonomi KAPITALFORVALTNING Målsætningen for kapitalplejen er, at den skal forrentes med minimum renten for aftaleindlån. Dette er præciseret til, at den frie kapital skal forrentes med minimum 1% mere end renten for aftaleindlån. vist sig fra sin gode side hvor der i gennemsnit er lavet et tilfredsstillende stort afkast, markedet taget i betragtning. Følgende oversigt kan laves: Mens regnskabsåret 2010/11 var et meget vanskeligt år for obligationer, har året 2011/12 Beløb i tusinde kroner Nykredit Middelfart Sparekasse Sydbank Sirius I alt Obligationsbeholdning Tilgodehavende renter Bankbeholdning I alt Alle 4 kapitalforvaltere, har fået de samme konditioner i forhold til placeringen af de frie midler. Det er aftalt, at der investeres inden for rammerne af en varighed på max. 5. Det betyder, at der ved en renteændring på 1 pct. maksimalt er en kursændring på 5 kurspoint. Afkast af den investerede kapital måles i forhold til benchmark, EFFAS 1-5 (Danmark) samt renten for aftaleindlån. I perioden var EFFAS 1-5 gennemsnitlig 2,8% mens satsen for aftaleindlån i samme periode befandt sig i intervallet 0,00% - 1,90% for 1 års aftaleindlån (kilde: Danske Bank). Oversigten viser afkastet for investeringerne i 2011/12. Beløb i tusinde kroner Nykredit Middelfart Sparekasse Sydbank Sirius I alt Regnskabsmæssig afkast Renter bank I alt Afkast i regnskabsåret 5,00% 3,36% 4,02% 3,27% 4,10% EFFAS 1-5 (Danmark) 2,80% AABs målsætning for kapitalplejen for 2011/12 er samlet set mere end opfyldt. 21 Således har alle 4 kapitalforvaltere genereret et regnskabsmæssigt afkast på 4,1% hvilket er

22 Beløb i tusinde kroner Økonomi yderst tilfredsstillende, da andelen af frie midler, placeret i obligationer, har givet et væsentligt større afkast end midler placeret på et aftaleindlån. Regnskabsåret 2011/12, bekræfter fortsat anbefalingerne om investeringer i obligationer. Specielt med den usikkerhed, der i dag spores i bankverdenen, hvor der i det sidste års tid har været flere bankkrak og bankfusioner. Der er fortsat en forventning til, at obligationsplaceringen vil kunne give et større afkast end aftaleindlån, da investeringer i obligationer skal ses langsigtet over flere år og ikke kortsigtet, hvor man reagere på ethvert udsving. Det skal bemærkes, at afkastets størrelse, til enhver tid, vil blive påvirket af kursudsving og der vil komme perioder hvor kursfald giver negativt afkast. Gennemsnitlige huslejerestancer gns. pr. måned / / / / / / / / /12 Regnskabsår 22

23 Beløb i tusinde kroner Økonomi TILGODEHAVENDER HOS NUVÆRENDE OG TIDLIGERE LEJERE Hovedbestyrelsen har året igennem, i lighed med tidligere år, fortsat haft stor fokus på restancerne. Udviklingen i de gennemsnitlige huslejerestancer siden 2003/04 kan ses af grafen på foregående side. Grafen viser, at huslejerestancerne har været faldende siden 2005/06, hvor de toppede med et månedligt gennemsnit på 870 t.kr. De sidste 3 år har dog været stagnerende med en svag stigende tendens. Stigningen tilskrives den generelle afmatning i samfundet som følge af finanskrisen og Folketingets stramninger. Vi ser således flere familier, der har problemer med at betale huslejen. Stigningen i de gennemsnitlige månedlige huslejerestancer er på ca. 2% mod godt 8% året før. Huslejerestancer / / / okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep Måned Vi kan nu også konstatere, at huslejerestancerne ved udgangen af regnskabsåret 2011/12 ligger over niveauet fra de seneste 2 regnskabsår, hvilket ikke er tilfredsstillende, men et udtryk for den faktiske virkelighed. Igennem året har der været foretaget flere forskellige analyser af huslejerestancerne. En af vurderingerne har gået på om vore lejere er opmærksomme på mulighederne for at modtager hjælp til huslejen i form af enten boligydelse eller boligsikring. Denne gennemgang viser, at 57,5% af vore lejere 23

24 Antal Økonomi modtager hjælp til huslejen, det svarer til 3 ud af 5 lejere. På baggrund heraf vurderes det, at vore lejere er opmærksomme på mulighederne i hjælp til huslejen. Vor udlejningsafdeling er også aktiv på det område, da alle tilflyttere bliver spurgt om der skal søges om boligsikring eller boligydelse. I bestræbelserne på at fastholde vore lejere i deres bolig, tilbydes disse hjælp af vor beboerrådgivning. Beboerrådgivningsordningen, der har eksisteret siden 1989, tager sig af en lang række opgaver lige fra en snak på afgørelser omkring for eksempel pension, boligydelser eller lignende til en rådgivning om hvorvidt lejeren får de sociale ydelser som vedkommende måtte være berettiget til. Al rådgivning, der er proffessionel gratis rådgivning, er underlagt tavshedspligt og de oplysninger, som lejerne giver, kommer ikke videre, da der ikke føres journaler over henvendelser. 160 Antal huslejerykkere pr. måned / / Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Manglende betaling af husleje adstedkommer straks en rykker med et påkravsgebyr, som i kalender året 2011 var på 256 kroner og i kalender året 2012 på 266 kroner. Gebyrets størrelse bliver fastsat én gang om året og er reguleret via lovgivningen. I regnskabsåret 2011/12 er der i alt blevet udsendt rykkere, svarende til et månedligt gennemsnit på 108 rykkere. Antallet af rykkere er på samme niveau som i 2010/11, hvor der blev udsendt rykkere. Såfremt påkravsskrivelsen ikke har den ønskede effekt overdrages sagerne til vor advokatforbindelse. Advokaten forsøger herefter at inkassere restancen. Lykkedes det ikke, er der alene udsættelse, ved fogedens hjælp tilbage. Udviklingen i udsættelser, som følge af manglende betaling af husleje, følges også året igennem. Oversigten på næste side viser udviklingen i udsættelser pr. år i 5-års perioden 2007/ /12. 24

25 Antal udsættelser Økonomi Udsættelser pr. år / / / / /12 År Når man ser på antalle af usættelser over de sidste 5 regnskabsår, kan vi se, at der ikke er de store forskydninger fra år til år. I gennemsnit er der 40 personer om året, der sættes på gaden ved fogedens mellemkomst. De 40 personer svarer til knap 1 procent af vore lejemål og må siges at være en tommelfingerregel for antallet af udsættelser uanset om det er krisetider eller ej. Vi er bekendt med, at der er lejere, der selv er fraflyttet boligen inden fogedforretningen er blevet effektueret. Disse flyttesager er ikke med i oversigten. Krisen skinner helt klart også igennem på vore restancer der kommer på flytteopgørelserne. Disse restancer har, set over hele regnskabsåret 2011/12, desværre fastholdt det høje niveau fra året før. 25

26 Beløb i tusinde kroner Økonomi Flytterestancer / / / okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep Måned Ved regnskabsårets udgang udgør antallet af fraflyttere med en flytterestance på mere end 30 t.kr. 12% af det samlede antal flytterestancer, hvorimod de samme flytterestancer udgør 40% af den samlede restance i kroner. Igennem de senere år, har den gennemsnitlige flytteprocent været i intervallet 19,2% - 20,5%, men i de sidst to år, har vi oplevet et fald i antallet af fraflytninger. Flytteprocenten kan nu gøres op til 17%. Siden 1. oktober 2011 har vi i forsøget på at inkassere vort tilgodehavende på flytterestancer, skiftet advokat i håbet om, at nye øjne på flyttesagerne kunne give en gevinst i form af flere inkasserede kroner. Den umiddelbare vurdering heraf er, at skiftet ikke har givet en mærkbar effekt. Det er således fortsat op ad bakke, når det drejer sig om flytterestancer. Siden 1. november 2011 har vi haft egen medarbejder ansat til alene, at forsøge, at få inddraget penge fra restancer, som vi tidligere, har udgiftsført som tab. Opgaven er ikke let, men der opretholdes et konstant tryk på de gamle restancer, der indgås afdragsordninger 26 og sidst men ikke mindst registreringerne i Experian (tidligere RKI) gør, at navneændringer og nye adresser på skyldnere nu løbende bliver fulgt til dørs. Dels advokatskiftet og dels ansættelsen af en debitormedarbejder, er afledt af Organisationsbestyrelsens fortsatte fokus på restancer. HENLÆGGELSER Revisionen har fra tid til anden anført at vore henlæggelser, specielt til istandsættelse ved fraflytning og til tab ved fraflytning har været noget lave. På den baggrund er der lavet en fornyet gennemgang af disse samt henlæggelserne til planlagt vedligeholdelse og fornyelser. PLANLAGT OG PERIODISK VEDLIGEHOLDELSE OG FORNYELSE For henlæggelserne til planlagt vedligeholdelse og fornyelse viser de sidste 5 år, at der for boligorganisationen som helhed, vurderes at være en god balance mellem det faktiske forbrug og den opsparing der er i afdelingerne.

27 Beløb i kr. Økonomi Det sidste regnskabsår viser, at opsparingen til planlagt vedligeholdelse i forhold til det faktiske forbrug udgør en faktor Udvikling i henlæggelser konto 401 samt forbrug til planlagt vedligehold 2007/ / / / /12 Årstal Forbrug Henlæggelser AABs målsætning på området er, at der skal være henlagt til 2 års forbrug, hvilket er det dobbelte af lovens mindstekrav. Årets henlæggelser som helhed, udgør en faktor 1,8 set i forhold til konto 401 pr. 30. september Ved udgangen af regnskabsåret er der således kun én afdeling der alene har henlæggelser svarende til årets henlæggelser. Henlæggelserne er under fortsat konsolidering. De samlede henlæggelser til planlagt vedligeholdelse er i regnskabsåret blevet styrket med næsten 10% i regnskabsåret. ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING Der findes ingen krav i lovgivningen om, at årets henlæggelser skal være i behold, når det drejer sig om henlæggelser til istandsættelse ved fraflytning. Denne henlæggelseskonto har revisionen igennem flere år anbefalet styrket. En opgørelse over det seneste 5 år, viser med tydelighed, at henlæggelserne til istandsættelse ved fraflytning er blevet konsolideret hvert eneste år. Den samlede opsparing er i 5 års perioden næsten blevet styrket med 48% mens forbruget i samme periode har været vigende med et fald på 16%. Fraflyttere bliver afregnet efter A-ordningen, der siger, at der ved en boperiode på 10 i samme lejlighed skal gives en 100 pct. godtgørelse på normal maleristandsættelse. Der gives en godtgørelse på 1 pct. hver måned, regnet således, at den første procent gives i den 21. måned lejeren bor i samme bolig. Dog skal nævnes, at for ungdomsboliger, gives den første procent fra indflytningstidspunktet. 27

28 Beløb i kr. Økonomi Udvikling i henlæggelser konto 402 samt forbrug istandsættelse ved fraflytning Forbrug Henlæggelser / / / / /12 Årtal Budgetmæssigt stræbes, der efter en henlæggelse, der afspejler forbruget. På baggrund af de sidste 5 års udvikling, synes opsparingen at være yderst tilfredsstillende, da vi pr. 30. september 2012 har en henlæggelser der svarer til faktor 3,6 set i forhold til det faktisk forbrug. TAB VED FRAFLYTNING Med baggrund i det fokus der har været og er, på flytterestancer, vises udviklingen på henlæggelserne til tab ved fraflytning ligeledes over de sidste 5 år. Ligeledes på det område, har revisionen tilkendegivet, at en styrkelse af henlæggelserne til tab er på sin plads. Henlæggelserne til tab ved fraflytning er i 5 års perioden fra 2007/08 til 2011/12 blevet fordoblet. Denne fordobling er sket til trods for, at tab ved fraflytning i samme periode er steget med 85%. På den baggrund, kan det konstateres, at henlæggelserne på nuværende tidspunkt har nået et fornuftigt niveau. 28

29 Beløb i kr. Økonomi Udvikling i henlæggelser konto 405 samt forbrug til tab ved fraflytning Forbrug Henlæggelser / / / / /12 Årstal Ved at sammenholde henlæggelsernes størrelse med vore tilgodehavende flytterestancer, kan det konstateres, at samlet set, udgør henlæggelserne faktor 1,6 hvilket er en forbedring på 14% i forhold til sidste år. Det betyder, at samlet set, er der tilstrækkelige henlæggelser til at imødegå tab ved fraflytning, som status er pr. 30. september På den baggrund, kan det konstateres, at henlæggelserne på nuværende tidspunkt har nået et fornuftigt niveau, der matcher vore tilgodehavender ved fraflytning. TAB VED LEJELEDIGHED I regnskabsåret 2011/12 har der været et samlet tab ved lejeledighed på t.kr. Tab ved lejeledighed er dækket af Dispositionsfonden. Dog er lejetabene for afdeling 41 og 42 s vedkommende, med t.kr., er dækket ind via de to afdelingers reguleringskonti. Af næste skema fremgår udviklingen i AABs tab ved lejeledighed set over de sidste 6 regnskabsår. Ligeledes her, sker der en budgetmæssig henlæggelse, der afspejler dels, restancernes størrelse og dels det faktiske tab. 29

30 Kroner pr. lejemålsenhed Beløb i kr. Økonomi Tab ved lejeledighed / / / / / /12 Til vurdering af størrelsen af tab ved lejeledighed viser næste skema en sammenligning med fem andre boligorganisationer, der størrelsesmæssigt ligner AAB Tab pr. lejemålsenhed AAB 2011/12 AAB 2010/11 Alt Alt Alt Alt Alt /11 Gns. 30

31 Økonomi Det fremgår af foranstående tabel, at vi har det højeste tab ved tomgang pr. lejemålsenhed, blandt de 5 boligorganisationer vi sammenligner os med, hvilket gør, at vore tab udgør det dobbelt af gennemsnittet. Det skal bemærkes, at alternativ 5 ligger væsentlig under både AAB og gennemsnittet. Ved henvendelse hertil, er oplyst, at man der i regnskabsåret 2010/11 generelt har dækket tomgangslejen direkte af dispositionsfonden og dermed ikke vist tabet via driften. En omregning af beløbet vil betyde, at alternativ 5 vil have et reelt tab på 259 kr. pr. lejemålsenhed. Hovedbestyrelsen vil fortsat have meget fokus på tabene ved lejeledighed med henblik på reduktion fremadrettet. 31

32 Økonomi ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS FOR 2011/12 Årsregnskaberne for 2011/12 for afdelingerne, sideaktiviteter samt boligorganisationen er opstillet og aflagt i overensstemmelse med Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2009 med senere ændringer. Reglerne i årsregnskabsloven har fundet anvendelse medmindre lov om almene boliger m.v. eller den før omtalte bekendtgørelse med bilag fraviger disse regler. Årsregnskaberne for 2011/12 er udarbejdet i overensstemmelse med de krav, der er til elektronisk indberetning af årsregnskaber, herunder kravet til hvordan noterne til årsregnskaberne skal være udformet. I årsregnskabet for 2011/12 for boligorganisationen er Jubilæumsfond og Aktivitetsfond opført under skyldige omkostninger. Der er ikke tale om fonde efter fondsbegrebet. I det følgende er omtalt de væsentligste af regnskabsprincipperne: HUSLEJEINDTÆGTER Huslejeindtægterne er medtaget i resultatopgørelsen på forfaldstidspunktet. PERIODISERING Tilgodehavende, ikke tilskrevne renteindtægter er medregnet som indtægt. I afdelinger med indeksfinansiering er der foretaget periodisering af prioritetsydelser. Der er optaget indekslån i afdelingerne 1, 8, 12, 15, 17, 26, 29, 38, 41, 43, 44 og 46. Der er pr. 30. september 2012 foretaget fuld periodisering af alle prioritetsydelser. Samtlige væsentlige udgifter, herunder forudbetalte omkostninger, er i resultatopgørelsen som hovedregel periodiseret. For mindre væsentlige udgifter gælder, at der fra år til år er tilrettelagt en ensartet periodisering 32 således, at resultatopgørelserne omfatter udgifter for en 12 måneders periode. ANLÆGSAKTIVER Ejendommene er optaget under aktiverne i afdelingerne til den bogførte anskaffelsessum. Værdien giver nødvendigvis således ikke udtryk for den reelle ejendomsværdi eller den værdi ejendommene vil have i en eventuel salgssituation. Boligorganisationens anlægsaktiver, der omfatter inventar, person- og varebil samt EDB-anlæg, afskrives via resultatopgørelsen, over de forventede levetider. For årsregnskabet 2011/12 er de forventede levetider anslået til: Inventar 5 til 10 år, person- og varebil 6 år samt EDB-anlæg 0 til 5 år. Mindre anskaffelser under kr stykket er som udgangspunkt straks afskrevet selvom levetiden strækker sig ud over ét år. Boligorganisationens beholdning af aktier og andele er nedskrevet til 0 kr., da der ikke er købere til andelene i Byfornyelsesselskabet Danmark. OMSÆTNINGSAKTIVER Boligorganisationens omsætningsaktiver er optaget til nominel værdi. Dog er obligationsbeholdningen optaget til den børsnoterede kursværdi pr. 30. september HENLÆGGELSER Der er i afdelingerne foretaget henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser i overensstemmelse med de vedtagne vedligeholdelsesplaner og budgetter. Herudover er der foretaget henlæggelser til istandsættelse ved fraflytning samt til tab ved lejeledighed og fraflytninger ligeledes i overensstemmelse med vedtagne budgetter.

33 Økonomi FORVALTNING AF LIKVIDE MIDLER Der har i regnskabsåret, i lighed med tidligere år, været fælles forvaltning af afdelingsmidler. De likvide midler har været placeret dels som udlæg/lån i forbindelse med forbedrings- og renoveringsarbejder i afdelingerne og dels som indestående i pengeinstitut samt i danske obligationer. Forrentning af mellemværende er sket med en rentesats, der svarer til den faktisk opnåede forrentning i Boligorganisationen. Forrentningen af dispositionsfonden er sket med en rentesats, svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto med fradrag af 2 pct. point. For året 2011/12 har Boligorganisationens bestyrelse besluttet en minimums forrentning på 0,25 pct. point. Udlån til afdelingerne er forrentet med Danmarks Nationalbanks diskonto med tillæg af 1 pct. point, mens udlån til sideaktiviteter er forrentet med Danmarks Nationalbanks diskonto med tillæg af 2 pct. point. Årsregnskaberne for 2011/12 for afdelingerne, sideaktiviteter samt boligorganisationen er opstillet og aflagt i overensstemmelse med Socialministeriets bekendtgørelse nr. 641 af 15. juni 2006 med senere ændringer. Reglerne i årsregnskabsloven har fundet anvendelse medmindre lov om almene boliger m.v. eller den før omtalte bekendtgørelse med bilag fraviger disse regler. AKTIVITETSFOND OG JUBILÆUMSFOND Aktivitetsfonden har i regnskabsåret 2011/12 uddelt ikke mindre end kroner til store og små arrangementer og beboeraktiviteter af meget forskellig karakter. En tilbagevendende begivenhed er den årlige sommerudflugt i august måned for AABs beboere. Turen gik for anden gang til BonBon Land og var rigtig godt besøgt med ikke mindre end glade børn og voksne, der fyldte hele 17 store busser. Blandt de mange tilbud var også to forestillinger i Musikteatret i Vejle. Endvidere fortsætter succesen med billetter til beboerne til LIDO biograferne i Vejle. Af de opsparede henlæggelser i Jubilæumsfonden, er det alene tilskrevne renter fra fondens grundkapital, der kan anvendes til udsmykning af vore afdelinger. AKTIVITETSFONDEN JUBILÆUMSFONDEN SALDO PR. 30. SEPTEMBER UDDELINGER I 2011/12: BONBON-LAND MUSIKTEATRET VEJLE BEBOERKLUBBEN MØLLEVIRKE BIOGRAFBILLETTER AKTIVITETER I AFDELINGERNE I ALT UDDELT I 2011/ GRUNDKAPITAL UDDELES IKKE OPSAMLEDE RENTER UDDELES SALDO PR. 30. SEPTEMBER I regnskabsåret 2011/12 har der ikke været uddelt midler fra Jubilæumsfonden. 33

34 Økonomi REGNSKAB 1/ / FOR HOVEDFORENINGEN RESULTATOPGØRELSE UDGIFTER REGNSKAB 2011/12 BUDGET 2011/12 BUDGET 2012/ BESTYRELSESVEDERLAG M.V MØDEUDGIFTER, KONTINGENTER M.V PERSONALEUDGIFTER KONTORHOLDSUDGIFTER KONTORLOKALEUDGIFTER AFSKRIVNINGER DRIFTSMIDLER SÆRLIGE AKTIVITETER REVISION BRUTTOADMINISTRATIONSUDGIFTER TILSKUD TIL AFDELINGER RENTEUDGIFTER HENLÆGGELSER TIL DISPOSITIONSFOND SAMLEDE ORDINÆRE UDGIFTER EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER UDGIFTER I ALT OVERSKUD HENLAGT TIL ARBEJDSKAPITALEN UDGIFTER OG EVT. OVERSKUD I ALT INDTÆGTER 601 ADMINISTRATIONSBIDRAG LOVMÆSSIGE GEBYRER M.V RENTEINDTÆGTER AFDELINGENS BIDRAG TIL DISPOSITIONSFOND BYGGESAGSHONORAR NYBYGGERI BYGGESAGSHONORAR FORBEDRINGSARBEJDER DIVERSE SAMLEDE ORDINÆRE INDTÆGTER EKSTRAORDINÆRE INDTÆGTER INDTÆGTER I ALT ÅRETS UNDERSKUD INDTÆGTER OG EVT. OVERSKUD I ALT

35 Økonomi AKTIVER BALANCE BALANCE PR BALANCE PR ANLÆGSAKTIVER OMSÆTNINGSAKTIVER AKTIVER I ALT PASSIVER 801 BOLIGORGANISATIONSANDELE DISPOSITIONSFOND OPSKRIVNINGSHENLÆGGELSER ARBEJDSKAPITAL EGENKAPITAL I ALT LANGFRISTET GÆLD KORTFRISTET GÆLD PASSIVER I ALT REVISIONEN HAR FORSYNET REGNSKABAET MED EN PÅTEGNINGEN UDEN FORBEHOLD. NOTER 511 PERSONALEUDGIFTER REGNSKAB 2011/12 BUDGET 2011/12 BUDGET 2012/13 LØNNINGER, ADM. PERSONALE PENSION/PENSIONSBIDRAG ANDRE UDGIFTER TIL SOCIAL SIKRING REGULERING SKYLDIGE BEREGNEDE FERIEPENGE REFUSION AF SYGE- OG DAGPENGE PERSONALEUDGIFTER I ALT LØN ØVERSTE LEDELSE PENSION/PENSIONSBIDRAG ANDRE UDGIFTER TIL SOCIAL SIKRING REGULERING SKYLDIGE BEREGNEDE FERIEPENGE REFUSION AF SYGE- OG DAGPENGE LEDELSESUDGIFTER I ALT SAMLEDE PERSONALEUDGIFTER GENNEMSNITLIGT ANTAL HELDAGSBESKÆFTIGEDE: 26 35

36 Økonomi 531 TILSKUD TIL AFDELINGER REGNSKAB 2011/12 BUDGET 2011/12 BUDGET 2012/13 AFDELING TILSKUD TIL AFDELINGER I ALT EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER TILSKUD FREMTIDENS FORSTÆDER TILSKUD TIL AFDELINGER FRA DISPOSITIONSFONDEN EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER I ALT OVERSIGT OVER ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER BRUTTOADMINISTRATIONSUDGIFTER (KONTO 530) SIDEAKTIVITETS-AFDELINGER (KTO ) LOVMÆSSIGE GEBYRER (KONTO 602) BYGGESAGSHONORARER (KONTO 605/606) NETTOADMINISTRATONSUDGIFT ADM. BIDRAG PR. LEJEMÅLSENHED

37 Økonomi 603 RENTEINDTÆGTER REGNSKAB 2011/12 BUDGET 2011/12 BUDGET 2012/13 AFDELINGER, RENTESATS GNS. 1, BANKBEHOLDNING OBLIGATIONER (INCL. KURSGEVINSTER) DEBITORER BEREGNET RENTE AF BUNDEN EGENKAPITAL RENTER FRA LBF, EGEN TRÆKNINGSRET ANDET RENTEINDTÆGTER I ALT RENTEUDGIFTER DISPOSITIONSFOND, RENTESATS GNS. 0, AFDELINGER, RENTESATS GNS. 2, BANKLÅN KREDITORER KURSTAB, OBLIGATIONER M.V KURTAGE M.V. OBLIGATIONSBEHOLDNING EGEN TRÆKNINGSRET ANDET RENTEUDGIFTER I ALT DISPOSITIONSFOND BALANCE PR BALANCE PR SALDO PRIMO BIDRAG, AFDELINGER RENTER YDELSER (BEBOERBETALING) UDAMORTISEREDE LÅN OVERSKYDENDE BBEOERBETALING VEDR. BYGNINGSRENOVERNG 0 0 RENTER AF EGEN TRÆKNINGRET FRA LBF DIVERSE TILSKUD TIL TAB V/LEJELEDIGHED INDBETALINGER TIL LANDSBYGGEFONDEN TILSKUD FRA LBF TIL OVERFØRSEL TIL AFDELINGER ULTIMO SALDO SALDO ULTIMO OPDELT: FINANSIERING AF ADMINISTRATIONSEJENDOM INDSKUD I LANDSBYGGEFONDEN DISPONIBEL DEL ULTIMO SALDO

38 Økonomi REGNSKAB 1/ / FOR AFDELINGER Afdelingsregnskaberne for 2011/12 er godkendt af afdelingsbestyrelserne i januar Nedenfor er der lavet en kort oversigt over driftsresultatet i afdelinger med beboelse. Specificerede afdelingsregnskaber kan hentes i administrationen. RENTER OG AFDRAG PÅ KREDITFORENINGSLÅN: Renter og afdrag på kreditforeningslån fra den oprindelige finansiering, da afdelingen blev bygget OFFENTLIGE OG ANDRE FASTE UDGIFTER: Ejendomsskat Vandafgift for afdelinger uden vandmålere Vandregnskabshonorar for afdelinger med vandmålere Renovation Forsikringer El i fællesarealer Varmeregnskabshonorar Administrationsbidrag Bidrag til dispositionsfonden Pligtmæssige bidrag til Landsbyggefonden for afdelinger, der er bygget før 1965 RENHOLDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE: Lønudgift til varmemestre og ejendomsfunktionærer Trappevask, vinduespolering og skadedyrsbekæmpelse Almindelig vedligeholdelse Planlagt vedligeholdelse ÅRLIGE HENLÆGGELSER: Henlæggelse til planlagt vedligeholdelse Henlæggelse til istandsættelse ved fraflytning Henlæggelse til tab ved lejeledighed RENTER OG AFDRAG PÅ LÅN TIL FORBEDRINGSARBEJDER: Renter og afdrag på kreditforeningslån og andre lån til forbedringsarbejder Afdeling 1 Regnskab Renter og afdrag på kreditforeningslån Offentlige og andre faste udgifter Renholdelse, vedligeholdelse Årlige henlæggelser Renter og afdrag på lån til forbedringsarbejder Udgifter Indtægter Overskud

39 Økonomi Afdeling 8 Regnskab Renter og afdrag på kreditforeningslån Offentlige og andre faste udgifter Renholdelse, vedligeholdelse Årlige henlæggelser Renter og afdrag på lån til forbedringsarbejder Udgifter Indtægter Overskud 678 Afdeling 11 Regnskab Renter og afdrag på kreditforeningslån Offentlige og andre faste udgifter Renholdelse, vedligeholdelse Årlige henlæggelser Renter og afdrag på lån til forbedringsarbejder Udgifter Indtægter Overskud Afdeling 12 Regnskab Renter og afdrag på kreditforeningslån Offentlige og andre faste udgifter Renholdelse, vedligeholdelse Årlige henlæggelser Renter og afdrag på lån til forbedringsarbejder Udgifter Indtægter Overskud

40 Økonomi Afdeling 13 Regnskab Renter og afdrag på kreditforeningslån Offentlige og andre faste udgifter Renholdelse, vedligeholdelse Årlige henlæggelser Renter og afdrag på lån til forbedringsarbejder Udgifter Indtægter Overskud Afdeling 15 Regnskab Renter og afdrag på kreditforeningslån Offentlige og andre faste udgifter Renholdelse, vedligeholdelse Årlige henlæggelser Renter og afdrag på lån til forbedringsarbejder Udgifter Indtægter Overskud Afdeling 17 Regnskab Renter og afdrag på kreditforeningslån Offentlige og andre faste udgifter Renholdelse, vedligeholdelse Årlige henlæggelser Renter og afdrag på lån til forbedringsarbejder Udgifter Indtægter Overskud

41 Økonomi Afdeling 24 Regnskab Renter og afdrag på kreditforeningslån Offentlige og andre faste udgifter Renholdelse, vedligeholdelse Årlige henlæggelser Renter og afdrag på lån til forbedringsarbejder Udgifter Indtægter Overskud Afdeling 26 Regnskab Renter og afdrag på kreditforeningslån Offentlige og andre faste udgifter Renholdelse, vedligeholdelse Årlige henlæggelser Renter og afdrag på lån til forbedringsarbejder Udgifter Indtægter Overskud Afdeling 29 Regnskab Renter og afdrag på kreditforeningslån Offentlige og andre faste udgifter Renholdelse, vedligeholdelse Årlige henlæggelser Renter og afdrag på lån til forbedringsarbejder Udgifter Indtægter Overskud