Anne-Merete Kissow, Konsulent - Handicapidrættens Videnscenter. Annegrete Gohr Månsson, Projektleder DGI

Transkript

1 Anne-Merete Kissow, Konsulent - Handicapidrættens Videnscenter o fysioterapeut, exam. Scient. Idræt, cand.pæd., Ph.d. Annegrete Gohr Månsson, Projektleder DGI o fysioterapeut, klinisk vejleder, master i idræt og velfærd

2 Hvad bidrager idrætten med? Hvilke udfordringer har idrætten? Hvad rører sig lige nu ift. idræt for mennesker med ADHD? Hvad siger forskningen? Præsentation af to idrætsprojekter, der handler om ro og koncentration Dialog Afrunding

3 Idrættens genstandsfelt: o naturvidenskabeligt - fysiologi og anatomi sundhed o humanistisk/subjektivt egen oplevelse, glæde o individ i kollektivet/ samfundsmæssigt social dimission Idræt har et andet kulturelt udgangspunkt, som ikke alene handler om den fysiske aktivitet

4 Idrætten kræver ofte både motoriske, fysiske, kognitive og sociale kompetencer

5 - Kognition eksekutive funktioner - Motorik eks. sansemotorik - Sundhed eks. fysisk aktivitetsniveau og kondition - Motivation - svingende - Socialt kommunikation, social kontakt og forestillingsevne

6 Der er tiltag i gang flere steder i landet o både i forenings- og skoleregi Erfaringer fra Projekt PlayOn, DGI Storkøbenhavn: o o o Samarbejde mellem lokale idrætsforeninger og skoler Idrætsforeninger opretter nye hold eller inkluderer børnene på eksisterende foreningshold Idrætstilbud: Atletik Boldspil Gymnastik Kampsport Svømning Friluftsliv Summer Camp med maritime aktiviteter

7 Koreansk studie, 2011: Idrætsaktiviteter har positiv sammenhæng med forbedret opmærksomhed, kognitive og sociale færdigheder hos børn med ADHD Review, 2012: Der er begyndende tegn på evidens for, at yoga har positiv virkning på opmærksomhed hos børn med ADHD og på søvnproblemer og depression 2001: Sansemotorisk træning synes at have positiv indflydelse på hyperaktiv og aggressiv adfærd hos børn 2012: Træning af mindfulness synes at have positiv indflydelse på sociale problemer, opmærksomhed og angstsymptomer hos børn

8 v. Projektleder Annegrete Gohr Månsson /

9 =J4ABAcFkmEo

10

11 Periode: Tager afsæt i tidligere erfaringer Samarbejde mellem skoler, skytteforeninger og kommuner Sammensætning af projektets organisering

12 Sparringsgruppe: Lene Buchvardt (udviklingschef i ADHD-foreningen), Søren Dalsgaard (leder af ADHD centeret, psykiatrien Region Syddanmark), Bjarne Ibsen (Forskningsleder, SDU), Nikolaj Juul Jørgensen (Fritidschef, Odense kommune), Katrine Bærentzen (Faglig konsulent, ADHD, Socialstyrelsen), Høgh (Formand, DGI skydning), Tommy S. Haun (afdelingsleder, DGI skydning) og Annegrete Gohr Månsson (projektleder). Projektgruppe: Berit Bundgaard Svensson (cand.pæd.psyk., Odense kommune), Mette Elmose Andersen (psykolog, institut for psykologi, SDU), Jens Erik Skotte (afdelingsleder Taasingeskolen), Marianne Balslev (socialrådgiver, ADHD-centeret psykiatrien Region Syddanmark), Helle Bardal (sygeplejerske, ADHD centeret Psykiatrein Region Syddanmark), Kurt Petersen (foreningskonsulent, DGI skydning), Helle Veel (journalist, DGI) og Annegrete Gohr Månsson (projektleder). DGI ressourcer: Foreningskonsulenter, projektmedarbejdere, inklusionskonsulenter, journalister mm). Udvikler og udbreder projektet på landsplan, sammen med projektleder. Projektledelse v. projektleder Forskningsprojekt Ekstern Evaluering Lokalt samarbejde i hver deltagende kommune Lokalt samarbejde I hver deltagende kommune Lokalt samarbejde I hver deltagende kommune Lokalt samarbejde I hver deltagende kommune Lokalt samarbejde: Mellem kommune, skole(r) og skytteforening(er) og evt. andre interessenter

13 Våbenloven: Klare og ikke diskuterbare, lovbestemte regler - som gælder for alle Voksne skydeledere har ansvaret på skydebanen (voksne holder altid øje med børnene) Politiet skal godkende bestyrelsen, banen og våbenopbevaring Våbenbokse er overvåget med alarm og kræver to separate nøgler/koder for at blive låst op Våbnene forlader aldrig skytteforeningen Erfaringerne i skytteforeningerne viser, at børn med ADHD: falder til ro via den klare struktur, tydelige rammer og faste regler holder sig til reglerne gør som de voksne siger

14 5 kommuner: Esbjerg, Randers, Odense, Nyborg og Svendborg Kommuner, skoler og skytteforeninger samarbejder Børnene går til skydning i skoletiden 1 x ugentligt fra efterår til forår/sommer ca. 1 time pr. gang Grupper på 6 8 elever Lærere og pædagoger følger børnene Skytteinstruktører står for skydeundervisningen 1 til 1 relation mellem barn og voksen

15 89 børn/unge med ADHD og ADHD-lignende vanskeligheder (7-17 år primært 9-15 år) Primært drenge (3 piger) 38 lærere/pædagoger 28 instruktører fra skytteforeningerne (primært ældre, pensionerede mænd, der har været børneinstruktører i mange år)

16 Metode: o Interviews af skolelærere, pædagoger, skytteinstruktører og kommunale kontaktpersoner midtvejs og afslutningsvis o Spørgeskemaundersøgelse afslutningsvis af skolefolk og skyttefolk o Der blev spurgt til: Børnene Samarbejdet mellem skoler og skytteforeninger Projektet barrierer og forudsætninger for at projektet lykkes lokalt

17 De voksne udtaler, at børnene: er glade og motiverede for at gå til skydning bliver mere rolige og koncentrerede under selve skydeaktiviteten får succesoplevelser af skydeaktiviteten både personligt og socialt

18 Meget positiv eller positiv påvirkning af børnene: o Koncentration o Humør o Motivation o Deltagelse i fritidsaktivitet udover skolen Lille negativ påvirkning af børnene: o Hyperaktivitet (3,33 % negativ effekt) o Faglige kompetencer (3,33 % negativ effekt)

19 120,00% 8 Hvordan vurderer du, at børnene í projektperioden er blevet påvirket på følgende områder? 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Ved ikke Pct. Meget negativ effekt Pct. Negativ effekt Pct. Hverken/eller Pct. Positiv effekt Pct. Meget positiv effekt Pct.

20 Samarbejdet mellem skoler, skytteforeninger og kommuner: o o fungerer godt instruktørerne står for selve skydeaktiviteten og skolepersonalet står for adfærdsregulering. Instruktørerne roses for deres rolige og tydelige måde at håndtere børnene på Alle steder gives der udtryk for, at instruktørerne er: o o o o o Rolige Altid klar til tiden Altid forberedte Tydelige og rolige i strukturen Rolig udstråling Instruktørerne ser ikke noget problem i håndterringen af børnene og udtaler: Vi har jo haft dem i mange år, og vi behandler dem ligesom alle mulige andre børn Lærernes rolle bliver tit overflødige, da instruktørerne klarer det hele selv. Lærernes rolle bliver fx at eleven skal lægge sin mobil væk eller stoppe med at stille spørgsmål

21 Transport frem og tilbage fra skole til skytteforening er af stor betydning for gennemførelsen af projektet både økonomisk, ressourcemæssigt og ift. logistik En enkelt skole har brugt transporttiden som bus-træning i offentlige busser (aldersgruppe år) 10 ud af 12 hold ønsker at fortsætte Forudsætninger for projektets gennemførelse er: o o o o o Personalemæssige ressourcer Kommunikation og samarbejde mellem skole og skytteforening Elevernes motivation Den voksnes motivation Skoleledelsens engagement Lille oplevelse af hindringer for pilotprojektets gennemførelse: o o o o Personalemæssige ressourcer Elevernes motivation Forældreopbakning Økonomi

22 120,00% 5. Hvilke forudsætninger har været vigtige for pilotprojektets gennemførelse? 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Ved ikke Pct. Slet ikke Pct. Mindre grad Pct. Nogen grad Pct. Høj grad Pct.

23 6. I hvilken grad har du oplevet hindringer for pilotprojektets gennemførelse 120,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Ved ikke Pct. Slet ikke Pct. Mindre grad Pct. Nogen grad Pct. Høj grad Pct.

24 Særligt en dreng med ADHD og autisme har udviklet sig meget. Han er holdt op med at have udbrud og er blevet mere tålmodig på banen En dreng med aspergers har fået noget at snakke med de andre om. De pjatter og snakker og de andre vil have drengen med i bilen. De synger også i bilen Normalt har børnene svært ved det boglige her får de succesoplevelser med noget, de er gode til De andre på skolen spørger til det og børnene her føler, at de er blevet noget særligt Vi har en dreng, der næsten aldrig smiler, men når han er til skydning, ser vi ham smile

25 11 - årig dreng, der brugte fokuseringsteknikker, han havde lært i skydeidrætten ved svære matematikopgaver To drenge var ved at komme i konflikt brugte åndedrætsteknikker for at falde til ro 14-årig dreng oplevede det som hårdt og ubehageligt at skulle koncentrere sig så meget

26 Struktur og forudsigelighed er vigtig En fordel, at børnene er yngre gerne helt ned til indskolingsalder - og ellers år Vigtigt med opstartsmøde mellem skoler, skytteforeninger og kommune Én til én relation mellem barn og voksen instruktør er vigtig Samme og gennemgående instruktører er vigtig Indsatsen skal vare mindst et halvt år, hvis man skal kunne mærke en effekt (børnene skal være trygge) Afklaring ang. transport og økonomi er vigtig fra starten Indsatsen kan bruges som brobygningsprojekt til foreningslivet og inklusion med andre børn De voksne ønsker fremadrettet, at der primært laves målinger indenfor følgende områder: o koncentration o social adfærd o humør og motivation

27 Samlet set udtaler alle voksne, at børnene får succesoplevelser med skydeidrætten, at det har en positiv indvirkning på deres humør, og at de bliver mere rolige og koncentrerede under selve skydeaktiviteten - men at der ikke ses nogen gennemgående afsmittende effekt på børnenes øvrige hverdagsliv på nuværende tidspunkt Samarbejdet mellem kommuner, skoler og skytteforeninger fungerer godt I alle 5 kommuner ønsker man at fortsætte (10 ud af 12 hold) projektet udvides til nye kommuner

28 Koncentrationsidræt Kropslig centrering og åndedrætsteknikker Struktur, faste regler og tydelige rammer Kan gå på tværs af generationer Barnet Tæt relation til voksen, kompetent instruktør Afskærmede fysiske rammer og høreværn Prompte svar på skiven - høj grad af motivation Konkurerer kun med sig selv Indgår i fællesskab på lige fod med alle andre - idrætten er ens for alle

29 Handicapidrættens Videnscenter Inge Sørensen Anne-Merete Kissow

30 - Er du mand, 30 år eller mere og har ADHD? - Har du lyst til en gang om ugen at være sammen med andre mænd med ADHD og lave aktiviteter for krop og sjæl? - Har du brug for at få nye værktøjer til at håndtere din hverdag? - Kunne du tænke dig at være en del af en gruppe, der gerne vil dele erfaringer og støtte hinanden i at finde hensigtsmæssige strategier i livet? - Vil du være med i et forløb, hvor du har medindflydelse på, hvad der skal ske? Så vær med i dette undervisningsforløb! Hvor og hvornår? Gruppen mødes på Institut for Idræt og Biomekanik, Odense Universitet hver onsdag kl Vi starter onsdag den 7. november, I weekenden d januar er vi på internat på Søsportscenteret ved Egmont Højskolen i Hou. Forløbet slutter den 30. oktober, Hvad skal vi? Vi laver forskellige former for fysiske aktiviteter, vi træner mindfulness, og hver gang afsluttes med yoga. Vi taler med hinanden om det, der trænger sig på i tilværelsen, f.eks. familie, job, uddannelse, økonomi, misbrug. Vi finder i fællesskab frem til, hvad der skal til, for at alle kan udvikle sig positivt i gruppen Vi indkalder forskellige oplægsholdere efter dine behov. Du får mulighed for personlig coaching i forhold til beslutninger i dit liv. Undervisere Du vil primært møde mandlige undervisere, som kan inspirere dig til bevægelse og hjælpe dig til at finde ud af, hvad du har brug for, for at nå dine mål.

31 Møder med voksne mænd med ADHD, som er socialt marginaliseret: Skiftende kortvarige jobs, dårlig økonomi, problematiske boligforhold, skiftende konfliktfyldte forhold med delebørn, vold, misbrug, ensomhed. Børn med ADHD eller andre beslægtede problemer Sent diagnosticeret, mange forskellige diagnoser eller ikke diagnosticeret Søgende i forhold til at få ro og styr på livet Selvmedicinering i varierede former Konkret henvendelse fra en mand med diagnosen ADHD (44 år), som dyrker yoga og meditation

32 Kontakt til ADHD-foreningen ang. deres erfaring med gruppen Møde med tre mænd med diagnosen ADHD for at afgrænse projektet i forhold til deres oplevede behov og erfaringer Yogalærer deltager i mødet Opslag lægges ud på Psykiatriens dag, på PsykInfo samt på 12 deltagere inden for den første uge

33 Mænd med ADHD har typisk fået diagnosen som voksne, og først der kan de forstå mange af de problemer, de har kæmpet med i deres opvækst. De forsøger ofte at håndtere deres problemer alene, og deltager sjældent i netværksgrupper, tilrettelagt for personer med ADHD Der er næsten ingen systematiseret viden om, hvad der vil være gode strategier for mænd med ADHD, når det handler om at skabe sig et hverdagsliv, hvor de finder en god balance mellem job, familie og fritidsaktiviteter og har det godt med sig selv og deres omgivelser Der er flere eksempler på, at mænd med ADHD har glæde af at være kropsligt aktive. Erfaringer viser, at regelmæssig træning af styrke og kondition og aktiviteter, der kræver koncentration og nærvær (fx yoga, meditation) kan være en hjælp til at finde ro og fokusering. Dette kan for nogle være det, der gør forskellen på, om de kan fungere i andre sammenhænge (fx i job og familie) eller ej

34 Ideen er at udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+) får mulighed for at finde aktiviteter og handlemåder, der hjælper dem til at fastholde koncentration og fokus i hverdagslivets handlinger og gør dem i stand til at finde en passende balance mellem aktivitet og afkobling/hvile

35 På baggrund af samtale med de tre mænd aftales ramme for indhold: Forskellige bevægelsesaktiviteter med et mindfull udgangspunkt Redskaber til at skabe et aktivt og balanceret hverdagsliv. Fx: Kost, økonomi, familie og børn, misbrug, søvnmønstre, parforhold, venner, job, hjælpemidler, støttepersoner, lovgivning etc. God tid sammen, samtale og fælles oplevelser Tilbud om coaching af den enkelte i forhold til personens samlede hverdagsliv

36 Hvad var det, der gjorde, at jeg fik øje på min ADHD? Hvad er det, jeg gør for at overleve/leve med det? Misbrugsmekanismer Hvordan kan jeg holde fast i positive ændringer, så jeg ikke falder tilbage i gamle mønstre? Hvordan kan jeg finde ind til det, der gør, at jeg springer fra, når jeg rører ved noget, jeg er bange for eller som forstyrrer min balance? Hvordan holder jeg fast i mig selv? Hvordan kan vi i gruppen støtte hinanden i at holde fast i den proces, vi er i gang med?

37 De første 6 møder: Gruppesamtaler og yoga. Face-book-gruppe Weekend-ophold på Egmont Højskolen: Fridykning, bueskydning, klatring, yoga/meditation. Grill-mad, fællesskab, korpsånd, hjemmefølelse

38

39

40

41 En gave at møde andre mænd med ADHD og kunne dele de personlige oplevelser med hinanden Følelse af - og rørt over - at kunne være sig selv og blive accepteret, som man er Finder støtte og hjælp hos hinanden og kan bruge hinanden (fx i pressede situationer, ensomhed) Vi er noget særligt følelse Facebook-gruppe forbinder De fokuserede aktiviteter giver ro og samler tankerne..jeg ved ikke - jeg er mere glad, end jeg har været længe. Det fungerer for mig, jeg kan se en fremtid. Det tror jeg handler om den her gruppe. Jeg tager tingene mere roligt

42 Planlagte aktiviteter på baggrund af deltagernes ønsker: Træklatring, bueskydning, skydning, dykning, friluftsaktiviteter, yoga/meditation, livstemaer (parforhold, medicin, konflikthåndtering) Konflikter, frafald, krise, trusler. Nu viser vi vores sande jeg Det er sådan det går for os det er et mønster Vendepunkt med en ny begyndelse. 6 deltagere og faste ugentlige møder med yoga, tai chi. Dem, der er her, er gruppen Planlægning af aktiviteter er gruppens ansvar Selvkørende aftner i frivillighedshuset

43 Aktiviteterne og fællesskabet betydninger Andre aktiviteter i hverdagslivet (yoga, meditation, mindfull idræt, kunst) Personlige problemer der må løses undervejs (fx familieliv, boligforhold) Nye udfordringer tages op (uddannelse, job) Forankring efter projektet slutter. Tilbud til mænd med ADHD? Hvor er vi nu?

44 Dokumentation foretages af Handicapidrættens Videnscenter Beskrivelse af udviklingsforløbet (aktionsforskning) Indsamling af kvalitative data: Fokusgruppeinterview. Livshistorier. Formidling til fag-professionelle

45 At børn og voksne med ADHD og ADHD-lignende vanskeligheder har fået mulighed for at dyrke idræt i samspil med andre At få oplevelsen af mere ro og koncentration Fritidsaktivitet at gå til noget man kan lide og oplevelsen af at være god til noget At være en del af noget fællesskab venner Netværksdannelse Opdage sig selv på en anden måde

46 Hvilke spørgsmål rejser disse erfaringer i forhold til mennesker med ADHD?

47 Behov for flere idrætstilbud i DK både inklusion og tilpassede idrætstilbud Fastholdelse af børnene i idrætten er en udfordring Understøt hele familien eks. Følordning / fritidsven Åbenhed i idrætsforeningerne eks. smiley-ordning Behov for kommunal opbakning til idrætstilbud (Sandø, 2009; SDU, Ibsen et al, 2012; Bentholm, 2013)

48 Emne: Idræt for mennesker med særlige behov (ADHD, autisme) Fredag den 24. januar 2014 kl Syddansk Universitet Læs mere om konferencen på: o o o / FOKUS projektet (tilmeld evt. nyhedsbrev)

49 Anette Bentholm

50 Annegrete Gohr Månsson, projektleder, DGI: Anne-Merete Kissow, Konsulent, Handicapidrættens Videnscenter: