PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG

Transkript

1 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG om Stigsborg Havnefront

2 KOLOFON 2 Udarbejdet af Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S i samarbejde med COWI A/S Pluss Nykredit Aalborg Universitet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkomst...5 Læsevejledning...6 Indledning... 7 Stigsborg Havnefront...9 Vision og delvisioner Værdier og kvaliteter...17 Obligatoriske møder og seminarer Udviklingsplanen...24 Programkrav Uddybende programkrav Særlige fokuspunkter Leverancer og betingelser Bilag... 35

4 4

5 VELKOMST Udbyderne om baggrund for og formål med parallelopdrag Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S byder de tre hold, der har prækvalificeret sig til parallelopdraget Fremtidens Stigsborg Havnefront velkommen til opgaven. Vi er i fællesskab ejere af området og ønsker at udvikle det i fællesskab, derfor dette parallelopdrag. Vi forventer os meget af jeres indsats, som vil få stor betydning for næste store etape af udviklingen af vores by, og som skal arbejde med den unikke mulighed at skabe bymæssig sammenhæng på tværs af Limfjorden. Nørresundby og Aalborg har hver sin historie, som skal bruges som afsæt for en udvikling, der går i retning af stadig tættere sammenknytning af liv og vilkår nord og syd for Limfjorden. Deler man Aalborg op i fire kvadranter dannet af aksen gennem fjorden og aksen gennem broen, skal vigtigheden af den forestående opgave ses i lyset af, at man hermed tager fat på udviklingen af det sidste kvadrant. Denne udvikling skal på én gang supplere de øvrige og bygge på erfaringerne fra udviklingen af dem. Stigsborg Havnefront var for ikke længe siden et tungt industriområde med blandt andet virksomheden Kemira og dens stærkt forurenende produktion. Om kort tid, set i et historisk perspektiv, er Stigsborg Havnefront en del af midtbyen og sammen med det øvrige Aalborg centrum for udviklingen i Nordjylland, et omdrejningspunkt for globale, nationale og regionale relationer. Udfordringerne er store. Det er vores forventninger til de tre holds tværfaglige indsats også. Ingen af os kender konjunkturer, marked, teknologi, behov og arkitektur om 20 til 30 år. Alligevel vil vi skabe fundamentet for udviklingen af et af de mest attraktive og fremtidssikrede byområder. Det kræver viden, mod til at dele den og evne til at lytte. Vi har derfor tilrettelagt et parallelopdrag baseret på dialog mellem mange parter borgere og specialister, offentlige og private, lokale og udenbys. Vi har som ambition hele tiden at vælge det bedste og derfor de bedste at samarbejde med. Vi vil med dette program for parallelopdraget udfordre holdene til at yde deres ypperste i håbet om, at holdene tilsvarende vil udfordre os. Vi glæder os til samarbejdet og ser frem til resultatet. Thomas Kastrup-Larsen Borgmester og Formand for Havnens bestyrelse 5

6 LÆSEVEJLEDNING Forholdet mellem vision, delvision, værdier, kvaliteter, programkrav og bilag Programmet for parallelopdraget falder i følgende hovedafsnit, som har hver sit formål: Stigsborg Havnefront beskrivelse af Stigsborg Havnefront i Nørresundby og Nørresundby i Aalborg Vision og delvisioner ejernes vision og tilhørende delvisioner for områdets fremtid Værdier og kvaliteter bærende værdier og kvaliteter i udviklingsprocessen Obligatoriske møder og seminarer aktiviteter som holdene skal deltage i og hvorfor Udviklingsplanen en beskrivelse af værktøjet udviklingsplan Programkrav de emner, der skal belyses eller besvares for at leve op til parallelopdragets konditioner Uddybende programkrav Særlige fokuspunkter fokus på de kvaliteter, som ejerne i særlig grad lægger vægt på og som i særlig grad bør have opmærksomhed Leverancer og betingelser oversigt over materiale der skal leveres Almindelige regler og praktiske forhold Bilag baggrundsmateriale i form af registreringer og analyser, hvoraf nogle vil være bindende, mens andre vil være vejledende eller udfordrende. Programmet rummer spørgsmål på to niveauer: Afsnittet om vision og delvisioner for Stigsborg Havnefront er formuleret i en forudgående visionsproces. Visioner og delvisioner er langsigtede, og favner således både arbejdet med parallelopdraget og det videre arbejde med udvikling af bydelen over de næste mange år. Afsnittet om Værdi- og Kvalitetskataloget går tættere på. Dette rummer en række spørgsmål, som deltagerne skal forholde sig til. Disse spørgsmål er formuleret af de to ejere, og fungerer som arbejdsspørgsmål, der retter sig mod parallelopdraget, men også mod andre dialogprocesser i udviklingen af Stigsborg Havnefront. Dvs. dialog med investorer, foreninger, interessenter, naboer og andre, som indgår i udviklingen af Stigsborg Havnefront. Afsnittene om programkrav rummer en række specifikke spørgsmål og programkrav målrettet dette parallelopdrag. 6

7 INDLEDNING Baggrund for proces og krav til hold Stigsborg Havnefront skal udvikles til en ny del af bymidten omkring Aalborgs bycentrum, som i de senere år har gennemgået en omfattende udvikling. Transformationen fra industriby til moderne internationalt betydende universitetsby er meget synlig, både i form af gennemførte og igangsatte udviklingsprojekter Stigsborg er et af dem. Inden for en overskuelig årrække er industrien væk fra Stigsborg-området, som successivt bliver den sidste store brik, der samler Aalborg omkring fjorden. Stigsborg har et volumen, der gør, at man på én gang skal nytænke Nørresundby og arbejde med at give bydelen sin helt egen identitet og samtidig gøre området til en del af hele Aalborg by. Aalborgs betydning regionalt, nationalt og internationalt er i hastig udvikling. Stigsborg skal både være en del af og årsag til denne udvikling. Spørgsmålet er hvordan? Udfordringerne i det arbejde, parallelopdraget danner rammen om kan genfindes i et vers fra Erik Bertelsens Blæsten går frisk over Limfjordens vande : Lyset slår blink over Limfjordens vande tindrer og ler i et stridigt spil. Bølgerne kaster med flammende brande vikingedrømmens hvide ild. Og ungdommen føler fjordens magt en udve fjernt over verden strakt. Afgrænsning af projektområdet. Områder markeret med blåt er allerede lokalplanlagte. 7

8 Ambitionen med udviklingen af Stigsborg Havnefront er, at bruge vandet som et samlende, oplevelsesfyldt rum mellem to dele af bymidten, at forbinde fortid og fremtid og at forbinde det lokale med det globale. Opdragsgiver er Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S, som arbejder med at danne et egentligt udviklingsselskab for området. Vi kender i øjeblikket ikke det endelige tidspunkt for udviklingsselskabets dannelse, men ved at parallelopdraget afvikles af havnen og kommunen i fællesskab. Når parallelopdraget er afviklet, vil vi efter en grundig evaluering udpege de elementer fra de tre forslag, som skal indgå i det efterfølgende arbejde med at skabe en udviklingsplan for området. Denne udviklingsplan vil med afsæt i visionen for området beskrive strategiske, etapemæssige, fysiske og økonomiske forudsætninger for områdets udvikling. Udviklingsplanen danner efterfølgende grundlaget for en mere detaljeret planlægning af den/de første etaper og dermed grundlaget for kommune- og lokalplanarbejdet evt. i tilknytning til salg. Dette arbejde vil ske i udviklingsselskabets regi, og er derfor endnu ikke beskrevet i detaljer. Når Stigsborg Havnefront er fuldt udbygget vil det være en del af midtbyen og rumme i omegnen af indbyggere. Den vil, som andre områder omkring bycentrum, være kendetegnet af en høj boligandel, men også rumme moderne virksomheder, institutioner og service til området, Aalborg og oplandet. Stigsborg Havnefront er solsiden i Aalborg og vil derfor have stor oplevelsesmæssig og rekreativ tiltrækningskraft på lokale og besøgende. Stigsborg Havnefront skal ikke ses isoleret, men derimod i nær sammenhæng med det bestående Nørresundby, fysisk og funktionelt, med fjorden, med brolandingen og de bestående virksomheder mod motorvejen. Området har en enestående trafikal beliggenhed, der vil være af største betydning for udviklingen tæt på motorvej, lufthavn, kollektiv transport, stationen, bycentrum og vandet. Alt dette skal bindes sammen også med fremtiden så Stigsborg skal fra dag ét tænkes SMART. Vi forventer, at holdene dels er i besiddelse af de nødvendige fagligheder og kompetencer, og dels at de evner at sætte dem i spil. Vi ønsker ikke forslag, der illustrerer mylder, solskin året rundt og ubegrænset økonomi. Vi ønsker derimod at blive udfordret af højt kvalificerede forslag til udviklingen af en ny bydel, der sætter nye standarder i den virkelighed og det klima, som med rimelig sandsynlighed kan forventes at gælde de næste år, mens udbygningen finder sted. Set i dette tidsspænd er det naturligt også at indtænke midlertidige anvendelser, bygninger og anlæg, som kan bane vejen for brug af området og blivende anlæg og aktiviteter. 8

9 STIGSBORG HAVNEFRONT - sted, historik, muligheder og udfordringer Stigsborg Havnefront, årstal OM NAVNET STIGSBORG Stigsborg er opkaldt efter et lille voldsted, der lå i den østlige del af Nørresundby tæt på Limfjorden og kan forsigtigt dateres til senmiddelalderen. I Danske Atlas fra 1768 kan man således se resterne af fæstningsværket på kortet. Stigsborg blev fjernet, voldene sløjfet, da der blev opført en Svovlsyrefabrik på stedet i Der blev ikke fundet arkæologiske fund, men der blev rapporteret om menneskeskabte fundamenter. Af Generalstabskortet fra 1909 fremgår Stigsborgs placering og at resterne af borgen ligger 5,4 m over vandet. Placeringen på en lille bakke i det flade fjordlandskab gav udblik over fjorden og det nærliggende engområde. Voldstedet blev omtalt i præsten Knud Skotts beretning i 1732 som en firkantet plads omgivet af tørvegrave. Den skal have tilhørt Sti(g) Hvide, der havde en gård ved Voerbjerg. Voldstedet kan være anlagt for at forhindre sørøvere i at komme ind i fjorden. Siden blev Hr. Stig en sagnomspunden figur, en vred og hvileløs mand, som fik skyld for mange ugerninger. Efter sigende kan man fange et glimt af den berygtede Stigsborgmand omkring store højtider, hvor han kommer ridende fra Voerbjerg ned over Skansebakkerne mod Stigsborg med sine fire hvide heste. Kvarteret er omkranset af den tidligere Sæbybane linjeføring (nu Engvej) og Limfjorden. Kvarteret kantes i dag 9

10 Kort over Stigsborg Havnefront i 1930 erne. af villabebyggelser fra midt 1900-tallet på Engvej og Limfjordsvej, og etageejendomme i form af almennyttigt boligbyggeri. Teisensvej, Mølndalsvej og Digmansvej, der er opført fra 1941 til Området har ligget i den østligste del af Nørresundby og var udstykket til mark og eng, før industrialiseringen tog fat. Siden har det huset industri, havneanlæg, jernbaneanlæg, beboelse og et stadion. SYREN Markant i området var Dansk Svovlsyre- og Kunstgødning fabrikken Limfjorden i folkemunde omtalt som Syren. Fabrikken skiftede navn til Superfos i 1971 og fra 1989 var fabrikken finskejet med navnet Kemira. Syren producerede gødning. Næsten halvdelen af den danske kunstgødning blev produceret på to fabrikker, der lå lige over for hinanden i Aalborg og Nørresundby ved Limfjorden fra begyndelsen af 1900-tallet. Aalborg fabrikken var den ældste fra 1908 og blev i 1913 fulgt af Nørresundby fabrikken, som blev opført på enggrunde af ØK, der allerede drev en cementfabrik i området. Fabrikken nedbrændte i 1919, men blev genopført på samme sted. Fabrikken producerede i døgndrift og den beskæftigede fra omkring 150 arbejdere til i 1960 erne helt op til 500 personer. 10

11 Syren lå tæt ved fjorden, og havde sit eget havneanlæg. Det var nødvendigt at sejle de tunge råstoffer svovlkis, råfosfat og brændsel helt ind til fabrikken. Syren var udskældt og miljø- og arbejdsmiljøsager var mange. I slutningen af 1900-tallet fik fabrikken adskillige bøder for miljøsvigt, utilstrækkelig renholdelse af produktionsanlæg, udslip af støv og gas fra blandemaskiner. Der var stærke lugtgener fra produktionen. Der blev rejst arbejdsmiljøsager på vegne af arbejderne af Fagbevægelsen. I dag kan det undre, at der blev tilladt opførelse af almennyttige boliger som tæt nabo til fabrikken fra 1941 til midt i 1950 erne (Mølndalsvej, Digmansvej, Teisensvej) af Nørresundby Kommune. Men byen manglede andre udvidelsesmuligheder. Nørresundby Stadion var ligeledes nær nabo lukkede fabrikken og i 2001 købte Aalborg Kommune arealet. FRITIDSFACILITETER Nørresundby Stadion blev anlagt med boldbaner i 1922 og blev drevet af Nørresundby Samvirkende Idrætsforeninger. I slutningen af 1940 erne blev der opført klubhus og tilskuerfaciliteter. Nørresundby Boldklub blev oprettet. Der blev ligeledes etableret træningsbaner med lysanlæg i nærheden af Syrefabrikken. Stadion kunne huse personer. Og da et underselskab til Syren Ammonia i 1968 fik tilladelse til at etablere en ammoniaktank tæt på banerne, måtte indgangsforholdene til Stadion og sportsfaciliteter tilpasses derefter. Nørresundby Stadion blev nedlagt i I området er der ligeledes en lille jollehavn (Syrens Bådelaug), som i dag ligger tæt på By- og Landskabsforvaltningens bygning. HAVNEOMRÅDET I 1885 startede Peder P. Hedegaard som detailkøbmand i Nørresundby og udvidede i 1894 med engroshandel fra Nørresundby med bl.a. korn og foderstoffer, og i 1916 blev firmaet til det aktieselskab, som dannede grundlaget for Hedegaard Agro. Det blev planlagt fra starten at etablere sig på Nørresundby Havn, hvor selskabet stadig har sæde. Selskabet overtog Dansk Pakhuskompagnis pakhus på havnen i 1920 rne, ligesom det opførte den stadig eksisterende kontorbygning i I 1925 blev en foderblandingsfabrik taget i brug. Anlægget ved Nørresundby Havn blev stadig udvidet. Der har været fabriksanlæg for kvæg, svine- og fjerkræfoder, såsædsafdeling, kornrensningsanlæg og tørringsanlæg. Hedegaard har også sine egne lossefaciliteter på havnen. Anlægget fremstår nu som en indhegnet enklave af sikkerhedsmæssige grunde. Selvom Hedegaard i dag har fabrikker og afdelinger spredt ud i Jylland, ligger hovedsædet stadig på havnen i Nørresundby. HAVNEN Nørresundby Havn blev påbegyndt i 1874 og blev løbende udvidet langs Limfjorden til en moderne havn med losseog krananlæg for nærliggende virksomheder. Tæt ved den nuværende Limfjordsbro lå Toldboden, som måtte nedrives i 1960, da broen blev udvidet. Hedegaard har som nævnt præget området Længere mod øst havde Svovlsyrefabrikken sit havneanlæg. Også den af ØK ejede Cementfabrik Portland i områdets nordlige del blev sikret havnefaciliteter i sin funktionsperiode fra Området husede også jernbanedrift ved FFJ, (Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane). I 1899 byggedes Nørresundby Havnestation ved Engvej, hvor der også var anlagt remiseanlæg. Banen løb gennem industriområdet mod V. Hassing Gandrup Dronninglund Ørsø Hørby Sæby Frederikshavn. Banen lukkede i 1968, samtidig med anlæg af motorvej i forbindelse med etablering af Limfjordstunnellen. Den nuværende Syresti var jernbanespor til brug for transport til Superphosfat fabrikken. 11

12 Dampskibet Amerika losser i Nørresundby Havn, Foto: Tønnes EN NY TID GRYR FOR OMRÅDET I 2002 flyttede By- og Landskabsforvaltningen (tidligere Teknisk Forvaltning) ind i nybyggede administrationsfaciliteter på Stigsborg Brygge, og planlægningen for resten af Stigsborg-området startede så småt i Der skulle dog gå endnu nogle år, før Nørresundby Havnefront, inkl. Stigsborg-området, i forlængelse af Planstrategi 2011 og Fysisk vision 2025 blev udpeget som et af byomdannel- sesområderne langs vækstaksen fra Aalborg Lufthavn til Aalborg Østhavn. I 2013 lød det officielle startskud på omdannelsen af Stigsborg-området, som nu er blevet omdøbt til Stigsborg Havnefront. I dag er omdannelsen fra industriområde til moderne bykvarter for alvor sat i gang. 12

13 Aalborg Kommunes vækstakse. AALBORG I DANMARK OG VERDEN Aalborg er som havneby opvokset på baggrund af udsyn og handel, hvilket præger videnbyen Aalborg, som det engang prægede industribyen Aalborg. Aalborg er Danmarks tredje største by med et indbyggertal på knap og knap i oplandet, hvortil kommer et meget stort antal turister. Aalborgs planlægning bygger på en internationalt orienteret vækststrategi, der er forankret i byens vækstakse, som rækker fra lufthavnen og gennem midtbyen til havnen. Vækstaksen er i disse år rammen om massive investeringer i fortsat udvikling og kvalitetsforøgelse. Fra bymidten i Aalborg er der ca. 10. min. til den internationalt orienterede lufthavn og til motorvejen. Det tager godt en time at komme til København, hvilket er helt unikt i forhold til landets andre store byer. Aalborg Universitet har ca studerende heraf ca fra udlandet. De sætter deres præg på byen, mange bliver og er dermed med til at holde byen ung. Universitetet sætter også sit præg på erhvervsudviklingen, der rummer en række markante internationale virksomheder inden for informations- og kommunikationsvirksomhed samt grøn energi. 13

14 Aalborg står stærkt rustet i konkurrencen med andre videnbyer nationalt som internationalt. Fordelene er mange, men den lette adgang til verden, en overkommelig bureaukratisk byrde og tradition samt de lykkeligste og mest tilfredse borgere i Europa taler for sig selv. AALBORG I NORDJYLLAND Aalborg er Nordjyllands ubestridte centrum, som ikke alene har regional, men også international betydning på grund af hurtigfærger til Norge og Sverige samt lufthavnen. Nordjylland er manges foretrukne feriested, hvilket har medvirket til at skabe grundlag for den markante vækst i oplevelsesøkonomien, der ses overalt i Nordjylland med Aalborgs Havnefront som et fyrtårn. De store byers tiltrækningskraft betyder sammen med den udbyggede infrastruktur i Nordjylland, at Aalborg er tiltrækkende som bopæl også for folk, der arbejder i andre dele af regionen. Dette er sammen med de mange stabile arbejdspladser, det høje kulturelle niveau og uddannelsesinstitutionerne med til at skabe en årlig vækst på ca nye borgere og nystartede virksomheder årligt. STIGSBORG I NØRRESUNDBY OG AALBORG Ser man Aalborg fra oven og lægger en akse øst-vest gennem Limfjorden og en anden nord-syd gennem Limfjordsbroen ser man, at Stigsborg-området er den kvadrant i bymidten der endnu ikke er udbygget. Den hedder Stigsborg, da det var her Stie s borg lå. Det er i Nørresundby indtil ikke for længe siden en selvstændig kommune med købstad, hvilket har stor betydning for de lokale, der mindes og sætter pris på denne periode. Det er i Aalborg set udefra og set i den proces, der gør oplandsbyer til navne på kvarterer og bydele. Stigsborg står som en slags mindesmærke i den industrielle udvikling, ligesom det i fremtiden skal stå som et mindesmærke over fremragende byudvikling, tænkt og bygget af fremsynede mennesker i et samarbejde om at sætte nye standarder. 14

15 VISION OG DELVISIONER Visionen for Stigsborg Havnefront rækker til ca eller længere, afhængig af konjunkturer og væksten i Aalborg. Visionen beskriver den tilstand for Stigsborg Havnefront og dermed dele af Aalborg/Nørresundby, som udviklingsselskabet, havnen og byrådet vil samarbejde om at realisere. Visionen er også en invitation om samarbejde til alle, der vil engagere sig i arbejdet med at realisere visionen. VISION Stigsborg Havnefront skaber en sammenhængende Aalborg bymidte omkring fjorden. Bydelen giver optimale rammer for liv i byen, på og ved vandet, for bosætning og for virksomhed samt for at bruge og opleve områdets særlige karakteristika. Stigsborg Havnefront er tæt og varieret bymidte bygget på nysgerrighed og kvalitet, mangfoldighed, samarbejde, eksperimenter og vilje til at gøre Aalborg til et stadig mere betydende vækstcenter regionalt og nationalt, med stadig stærkere internationale forbindelser. DELVISION MENTAL UDFORDRING Stigsborg Havnefront er et vigtigt centrum i arbejdet med at udvikle Aalborgs globale relationer. De er tænkt ind i både store og små tiltag. Det betyder, at udviklingsselskabet vil arbejde for at: området er et laboratorium for og udstillingsvindue af nye produktionsformer og virksomhedstyper, der bygger på integration af uddannelse og entreprenørskab 15

16 området er opbygget med den teknologi, der skaber de bedste rammer for at udvikle et nyt samspil mellem bolig og arbejdsplads. DELVISION LIV OG ATTRAKTIVITET Bydelens liv tager afsæt i tætheden i bymidten og beliggenheden ved vandet. Midlertidige aktiviteter er kombineret med en stærk attraktion for hele byen og landsdelen. Attraktionen er etableret i en af de første etaper af byudviklingen. Det betyder, at udviklingsselskabet vil arbejde for at: udnytte mulighederne i samspillet mellem by og vand for at skabe attraktivitet, allerede mens området udvikles åbne en forbindelse langs vandet for at skabe adgang til vandet og rum for aktivitet i samarbejde med bydelens interessenter bygge på et stærkt Værdi- og Kvalitetskatalog, der skaber modvægt til kortsigtet økonomisk tænkning gennem en tydelig høj prioritering af byens liv. DELVISION HOVEDPRINCIPPER Stigsborg Havnefront er det lokale centrum ved brolandingen bolig-, arbejds- og oplevelsesmaskinen i det område og de bygninger, hvor Hedegaard tidligere drev virksomhed det internationale område med By- og Landskabsforvaltningen, dens kompetencer og netværk i centrum fremtidens bosætningsområde indlands og langs vandet - alt sammen forbundet af fjordforbindelser på langs og tværs. Det betyder, at udviklingsselskabet vil arbejde for at: planlægge den langsigtede betjening af området med henblik på både at sikre den langsigtede kvalitet og mere kortsigtede behov for at sælge byggeretter.. DELVISION BÆREDYGTIGHED Stigsborg Havnefront er et eksempel for andre inden for bæredygtighed både miljømæssigt, socialt, kulturelt og økonomisk, ligesom ambitionerne bag Smart City er realiseret her. Det er en bydel, der sætter nye standarder i håndteringen af fremtidens energi-, klima- og miljøudfordringer. Det betyder, at udviklingsselskabet vil arbejde for at: gøre området åbent for målrettet samarbejde om at udvikle smarte løsninger og teknologier, som vi ikke kender i dag. DELVISION INFRASTRUKTUR Stigsborg Havnefront fungerer i sammenhæng med bymidten, det øvrige Aalborg og den overordnede infrastruktur for alle trafikarter. Det betyder, at udviklingsselskabet vil arbejde for at: skabe sammenhæng og aktivitet langs med, på tværs af og på vandet etablere optimale trafikforhold for bydelens beboere, brugere og øvrige interessenter og skabe tæt sammenhæng og integration med resten af byens infrastruktur. DELVISION DET MIDLERTIDIGE Stigsborg Havnefront er fra første dag åbent for aktiviteter blivende som midlertidige, der bygger på og fremmer udviklingen af det nye bymidteområde. Det betyder, at udviklingsselskabet vil arbejde for at: etablere platforme for samarbejde med interessenter og afsætte ressourcer til at skabe og vedligeholde byliv. 16

17 VÆRDIER OG KVALITETER Visionen og delvisionerne beskriver de overordnede, langsigtede hensigter med byudviklingen på Stigsborg Havnefront. De beskriver således i høj grad, HVAD der skal kendetegne den nye bydel. Visionen danner grundlag for at udarbejde en udviklingsplan, som udgør det overordnede fysiske, strategiske, etapemæssige og økonomiske grundlag for den bindende planlægning og realiseringsproces. Den beskriver rammer, men ikke HVORDAN det skal ske og se ud. Det skyldes respekt for de samfundsmæssige vilkår, der danner grundlaget for realiseringen på et given tidspunkt, og som det erfaringsmæssigt er yderst vanskeligt at forestille sig. Baggrunden for Værdi- og Kvalitetskataloget er derfor at skabe rammer og retning for de værdier, som skal kendetegne arbejdet med og samarbejdet om at realisere visionen for Stigsborg Havnefront de kvalitetskrav, som bliver stillet til investorer, bygherrer og andre samarbejdspartnere, der gennem større eller mindre projekter indgår i realiseringen, ligesom de vil gælde udviklingsselskabets egne aktiviteter. Værdi- og Kvalitetskataloget vil være under stadig udvikling, idet det til enhver tid skal bygge på førende viden og på de vilkår, som samfundsudviklingen skaber. Udviklingen af Værdi- og Kvalitetskataloget vil ske på baggrund af løbende evaluering og dialog. 17

18 VÆRDIER DIALOG Udviklingen skal bygge på en demokratisk dialog, der sikrer, at kommunens borgere til stadighed er orienteret om væsentlige skridt i og forudsætninger for udviklingen af området. Hjemmesiden Stigsborg Havnefront vil løbende stille information til rådighed. Ved planlægning og opstart af større projekter/nye etaper vil udviklingsselskabet arrangere møder og deltage i relevante arrangementer. Som supplement til dette vil der løbende blive arbejdet med interessentanalyser, så det sikres, at alle delopgaver i områdets udvikling involverer den bedste viden og erfaring også fra erhvervslivet. Gennem samarbejdet om disse aktiviteter skal der opbygges et ejerskab til visionen og hermed til områdets fremtidige identitet. Hvordan skelner vi bedst mellem information, dialog, involvering, indflydelse og samarbejde? DET MIDLERTIDIGE Området skal tidligt åbnes for midlertidige aktiviteter. Den fremtidige funktion som del af Aalborg Bymidte skal kunne genfindes i aktiviteterne, der skal være åbne for/henvende sig til hele Aalborg. De midlertidige aktiviteter skal have som ambition at pege frem mod det endelige mål og rette sig mod de målgrupper, der er interessante for/interesserer sig for den nye del af bymidten. De midlertidige aktiviteter kan være mange iskiosk, restaurant, åben kantine i By- og Landskabsforvaltningen, Grøn Koncert, musikplads, cirkus og meget mere. Udviklingsselskabet har mulighed for at støtte udvalgte aktiviteter ved at stille arealer til rådighed, men også ved at støtte særligt interessante aktiviteter økonomisk, hvis de i særlig grad fremmer udviklingen/synligheden af området. DGI s Landsstævne, hvor Stigsborg Havnefont indgår i arrangementet, og universitetet bidrager med anlæg og aktiviteter. Med hvilke aktiviteter forener vi på én gang bedst ønsket om aktivitet og synliggørelse på kort sigt med et tydeligt afsæt i visionen? INTERNATIONALT Stigsborg Havnefront skal være en bydel med internationalt udsyn og indsigt, hvorfor områdets udvikling tidligt tænkes sammen med erhvervspolitikken og lokaliseringen af relevante internationale aktiviteter/virksomheder. Dette skal ske med udgangspunkt i den overordnede infrastruktur, der peger ud i verden og ind i området nærheden til motorvej, lufthavn, havn, jernbane og det lokale trafiknet er unik. Dialogen om områdets udvikling skal sikre, at det internationale perspektiv til stadighed inddrages som en udfordring til byen, investorer, virksomheder og udviklingsselskabet selv. Det være sig som virksomhed, bolig, kultur, aktivitet og institution både til dem, der er fastboende, og til dem, der er her i kortere perioder. Hvordan sikrer vi bedst Stigsborg Havnefront en central plads i Aalborgs internationaliseringsstrategi samtidig med, at denne gives en central plads i den løbende udvikling af Stigsborg Havnefront? 18

19 TRYGHED Området skal emme af tryghed og udfordring, hvorfor der løbende skal arbejdes med at skabe og understøtte relevante fællesskaber, der inkluderer beboere, virksomheder og besøgende. Relevante fællesskaber omfatter såvel midlertidige som interesse- og projektbårne og mere traditionelle foreningsbårne. I arbejdet med at skabe tryghed er trafiksystemet centralt. Bydelen skal fungere for alle trafikarter. Gode kollektive forbindelser til den overordnede struktur, herunder højklasset busnet, +BUS, enkel bærende struktur for biler, men også for alle dem, der bruger byen på fødder og hjul, handicappede, skatere, løbehjulere, cyklister, gående og joggere. Stigsborg Havnefront er en bydel med liv efter kl. 16 helst 24/7. Den er kendetegnet af en Feel Good-stemning, der inviterer til besøg og ophold som konsekvens af muligheder i bydelen, langs vandet, oplevelser og de hurtige forbindelser på tværs af Limfjorden. Hvordan tilrettelægger vi bedst bydelens fysiske, sociale, kulturelle, erhvervsmæssige og trafikale udbygning for at skabe tryghed for brugere og besøgende? OPLEVELSE, LABORATORIUM, EKSPERIMENTARIUM Stigsborg Havnefront vil invitere, opsøge og samarbejde med projekter, der udfordrer og inspirerer til udviklingen af byen. Det gælder både for udbygningsfasen og for den mere permanente by. Bymidten er i alle større byer et brændpunkt, kendetegnet af høj aktivitet, stor efterspørgsel og mangfoldighed. Udviklingsselskabet vil som katalysator understøtte denne udvikling. 19

20 Hvordan identificerer og inddrager vi de kræfter, der udfordrer og inspirerer, når vi måske ikke allerede kender dem? MIDTBYTÆTHED, BOLIGER OG ERHVERV Bydelen skal skabe optimale rammevilkår for fremtidens virksomheder. Mulighederne i nye miljøvenlige produktionsformer og udviklingen i drifts- og organisationsformer skal kendetegne både bygninger/lokaler til erhvervs- og boligformål. Målgruppen er mangfoldighed, hvad enten det drejer sig om beboere, virksomheder, institutioner eller besøgende. I den forbindelse skal der sættes fokus på udviklingen i familiemønstre de unge, singlerne, den moderne børnefamilie, de unge ældre samt de internationale besøgende med behov for en midlertidig bolig. Bydelens institutionsdækning skal ses i denne sammenhæng. Erhvervsudviklingen skal fokusere på nye brancher, nye økonomier, uddannelser, markeder og medarbejdere. Hvordan sikrer vi den ønskede tæthed og mangfoldighed i alle etaper af det bebyggede miljø? BÆREDYGTIGHED OG NATUR Området skal være bæredygtigt i moderne forstand fysisk, socialt, kulturelt og økonomisk. Området skal kendetegnes af sammentænkning af midtby, grønt og blåt. Ikke på bekostning af tæthed, men med tæthed som forudsætning for aktivitet, attraktivitet og byliv. Rekreative elementer, det grønne, muligheder for aktivitet i byrummet og sundhed skal tidligt ind i planlægningen. Bygninger og anlæg skal udformes smart, så energi- og miljøløsninger optimeres. Det kræver, at der på én gang tænkes i den store og den lille skala. Hvis huset producerer energi, hvilke typer energiforsyning er der så brug for og med hvilken kapacitet? Hvordan sikrer vi den løbende anvendelse af de mest bæredygtige, sundeste og bylivsskabende løsninger? SMART CITY HELE TIDEN Bydelen skal være elektronisk fremtidssikret den skal være Smart City. Det betyder, at den bygger på en fremtidssikret infrastruktur som fundament for de nye teknologiske løsninger, der kommer til og med stigende hastighed. På Stigsborg Havnefront er teknologien en forudsætning for de smarteste løsninger og den højeste kommunikative tilgængelighed. Bydelen bliver derfor aldrig færdigudviklet teknologisk, men vil til stadighed være et besøg værd for Smart Cities. Hvordan sikrer vi fra starten den rette informationstekniske arkitektur? ROBUSTHED OG FLEKSIBILITET Udviklingsplanen for Stigsborg Havnefront skal udstikke retning, skala, struktur og skabe rammer, som løbende omsættes til detaljerede beskrivelser af funktioner, bygninger og anlæg. Hermed kan udviklingsplanen løbende optage ændringer i behov, marked, teknologi, mode mv. Da det geniale overgår fantasien, skal udviklingsplanen kunne rumme det geniale frem for at være en barriere for det. Detaljeringsgraden i den mere langsigtede planlægning skal afspejle dette. Hvordan skabes og administreres en udviklingsplan, der på én gang kan sikre visionen og rumme det uforudsete? 20

21 PLAN FOR HELHEDEN Udviklingen af Stigsborg Havnefront er en udvikling af Aalborg Bymidte. Det er udviklingen af Aalborgs samlede bymidte og dermed en unik mulighed for at skabe sammenhæng, kvalitet og fundament for byens fortsatte udvikling. Området er for vigtigt til kortsigtet spekulation, hvorfor visionen er den lakmusprøve, alle ideer og projekter skal udsættes for. visionen/kvaliteten er målet ikke hastigheden. Stigsborg bliver ikke Aalborgs handelscentrum, men vil være central for byens fortsatte udvikling og dermed understøtte grundlaget for fortsat udbygning med boliger, erhverv, viden, vækst og øget gang i bymidten. Hvordan gør vi Stigsborg til dynamo i udviklingen af Aalborgs fortsatte erhvervsmæssige-, befolkningsmæssige og økonomiske udvikling? SYNLIGGØRELSE Stigsborg Havnefront skal være en magnet den skal udstille sig selv i kraft af sine resultater. Det skal blive et must at besøge den. Allerede tidligt skal det midlertidige vække opmærksomhed og sende signaler. Profileringen af Aalborg får nyt indhold og nye målgrupper. Alle byens store udviklingsprojekter har international betydning og appel udviklingsselskabet Stigsborg Havnefront vil løfte sin del af opgaven med at synliggøre og udnytte potentialet. Hvordan sikrer vi, at ethvert skridt i udviklingen af Stigsborg Havnefront bliver synligt og giver genlyd uden for kommunens grænser? KVALITETER BOLIGER OG VAND Mødet mellem havnefronten og fjorden skaber unikke muligheder, som skal udnyttes, uden at kystlinjen derved privatiseres i form af boliger, bebyggelse, parkering mv. Vandet skal integreres i bydelen og være tilgængeligt for alle. Kysten skal forstås som en mulighed, der kan formes og give en rigdom af aktivitetsmuligheder, ligesom de forskellige vanddybder langs fjorden skal udnyttes kreativt. Fjorden skal ses som Aalborgs samlende byrum og som andre byrum befolkes af aktivitet, skønhed og oplevelse. Hvordan sikrer vi, at kystlinjen er og forbliver alles samtidig med, at den er et stærkt samlende element i fremtidens Aalborg? BYLIV OG SKALA Bydelens rum skal udformes i en skala, der matcher funktioner og attraktive rammer for ophold, oplevelse og udfordring en særlig udfordring er områder, som af tekniske årsager ikke anvendes til bebyggelse, men som skal danne rammer om en mangfoldighed af mulighed for udfoldelse i byens dagligliv byens dagligstue. Hvordan sikrer vi at byens rum bliver attraktive rammer om byens liv i en menneskelig skala? UDNYTTE TRAFIKAL BELIGGENHED Området har en beliggenhed, som gør det let at komme ud i verden og ind i byens hjerte. Det kan give de internationale virksomheder, der kommer til Aalborg, helt særlige muligheder, som skal udnyttes i et samspil mellem virksomheder, universitet, hospital, kommune, institutioner i Aalborg og i verden. 21

22 Der skal tidligt etableres forbindelser på tværs af vandet og langs med det, så den nye bymidte effektivt bindes sammen. Løsningen er etablering af en havnebus frem for en bro. En bro vurderes ikke at være en økonomisk realistisk løsning på kort og lang sigt. Der ønskes derfor ikke tegnet bud på broløsninger i forslaget. I takt med +BUS sens udbygning sikres effektiv forbindelse til denne. I takt med bydelens udbygning indarbejdes de parkeringsløsninger, som kendetegner de centrale dele af bymidten. Hvordan forener vi effektive forbindelser til omverdenen med trygge omgivelser og gode vilkår for bløde trafikanter og kollektiv transport? FYRTÅRN(E) Fremtidens bymidtefunktioner i Aalborg lokaliseres i overensstemmelse med den langsigtede sammenhæng med fjorden som centrum. Hvilke funktioner det præcist kommer til at dreje sig om i Stigsborg-området, kan ikke forudses. Men inspiration kan hentes i Hedegaards anlæg som industriminde med en myriade af aktiviteter, fremtiden for den nuværende By- og Landskabsforvaltning i samspil med virksomheder og bydel, et nyt internationalt gymnasium, teater, NOVI 2.0, IKT, Mediaby mv. Hvordan sikrer vi rum til og fundament for, at de næste Aalborg-fyrtårne skyder op på Stigsborg Havnefront? AKTIVITETER PÅ VAND Aktiviteter på og ved fjorden er centrale. Det stiller krav til kystlinjens, kajkantens og promenadens udformning, som skal danne ramme om bevægelse, ophold, aktivitet, muligheder for lokale og for hele byen og dens besøgende. Hvordan skaber vi et vandskab, der bliver en gave til hele byen? VARIERET ARKITEKTUR MED KANT Bebyggelse og anlæg i området skal signalere bymidte, tæthed, mangfoldighed og afspejle sin tid, det lokale afsæt samt de internationale forbindelser. Aalborg er en fjordby med få boliger ved fjorden, Stigsborg Havnefront er muligheden for at skabe en stadig mere komplet by. Hvordan udfordrer vi interessenter og os selv til at turde det fantastiske at hæve bunden? 22

23 OBLIGATORISKE MØDER OG SEMINARER Aalborg Kommune og Aalborg Havn ønsker at basere parallelopdraget på en høj grad af dialog for på den ene side at sikre en høj grad af videndeling og på den anden lokal forankring og ejerskab. Vi har derfor udarbejdet en køreplan, hvor det er obligatorisk for de prækvalificerede holds nøglepersoner at deltage, såfremt deltagelse i parallelopdraget skal være konditionsmæssig. Holdene kan efter eget valg supplere med særlige fagpersoner. STARTSEMINAR 15. juni fra 9:30 til 17 velkomst, præsentation, programmet, opgaven, tur i området, spørgsmål. DIALOGMØDE 22. august fra 10 til 16 velkomst, møde mellem repræsentanter for holdene og særligt udvalgte interessenter i relation til Stigsborg Havnefront (borgere, foreninger, institutioner, virksomheder, kommunale embedsmænd og repræsentanter for havnen). Mødets formål er gensidig nysgerrighed og påvirkning. MIDTVEJSSEMINAR 19. september 10 til 15 (10 til 11.30, 12 til og til 15) holdene præsenterer foreløbigt stade for bedømmelseskomité og rådgivere. Udbyder spørger og besvarer spørgsmål. PRÆSENTATIONSMØDE 12. oktober 10 til 16 (10 til 12, 12 til 14, 14 til 16) de tre hold præsenterer deres færdige resultat for bedømmelseskomité med rådgivere. BORGERMØDE 3. november 19 til 22 holdene leverer kort præsentation for borgerne og bemander hver sin stand, hvor der efterfølgende er borgerdialog. 23

24 UDVIKLINGSPLANEN Formålet med parallelopdraget er, at holdene skal udarbejde et forslag til udviklingsplan for området. Værktøjet Udviklingsplan er over en årrække udviklet og raffineret i forbindelse med større, komplekse byudviklingsopgaver, for at imødegå erfaringer med, at alt kan tegnes, men ikke alt kan realiseres. Som det fremgår af nedenstående figur er udviklingsplanens omdrejningspunkt, visionen. Hvordan visionen bedst realiseres, beskrives gennem et dynamisk samspil mellem fire forskellige planer den strategiske plan den fysiske plan den økonomiske plan etape- og tidsplan. Hvis disse planer ikke trækker i samme retning, er det visionen, der danner baggrund for at træffe de rette valg, ligesom visionen, eller tydelige elementer heraf, skal kunne ses i ethvert projekt og enhver handling gennem udbygningen af området. Etape- og tidsplan Fysisk plan VISION Økonomisk plan Strategisk plan 24

25 PROGRAMKRAV Vi er af den opfattelse, at jo længere ude i fremtiden en given etape ligger, jo mindre mening giver det, at detaljere den fysisk. Derimod giver strategiske overvejelser som grundlag for en senere fysisk detaljering meget god mening. De strategiske overvejelser vejer derfor tungt i programmet og skal indgå tydeligt i holdenes forslag. Holdene skal levere et hovedgreb, der belyser holdets overvejelser om vision, delvisioner, værdier og kvaliteter de bærende fysiske strukturer de bærende strategiske træk den anbefalede etapedeling (se særlige forhold omkring Hedegaard senere) Forventet økonomi opgjort vha. model opstillet af Nykredit, jf. bilag. Herunder skal følgende belyses: Det bystrategiske perspektiv, hvilken rolle spiller Stigsborg-området i Nørresundby, i Aalborg, i den store skala, og hvordan spiller det sammen med naboområderne bylivsmæssigt, fysisk og funktionelt. Hovedgrebet: Hvad er det bærende greb omfattende de strukturer, der tidligt planlægges/etableres som forudsætning for den langsigtede udvikling, herunder midlertidige anvendelser og aktiviteter? Med afsæt i forudsætningsmaterialet ønskes belyst: Hvordan er funktionsfordelingen i området planlagt og hvorfor? Hvilken betydning har det for arbejdsdeling og samarbejde mellem funktioner i og uden for området? Hvilken etapedeling foreslår holdet for udbygningen af det permanente og arbejdet med det midlertidige? Overordnet forslag til og beskrivelse af udviklingsplan, med generelle tætheder og højder i forskellige delområder samt boligtypologier som f.eks. fremtidens town houses og andre boligformer, der supplerer det eksisterende og dominerende udbud af parcelhuse og etageboliger. Proces-/strategisk beskrivelse af de centrale handlinger og beslutninger som forudsætning for den første etape og de første projekter. Markedsmæssige overvejelser og forudsætninger for forslaget samt dokumentation for økonomi ved brug af økonomimodel, jf. bilag. 25

26 UDDYBENDE PROGRAMKRAV Med afsæt i de foregående kapitler formuleres følgende krav til de enkelte holds arbejde. DET INTERNATIONALE Aalborgområdet udbygges i dette tiår med en række nye faciliteter universitetshospital, universitetsudvidelse (+BUS), Aalborg Øst, sammenbindende kollektiv trafik-rygrad, midtby mv. Tilsammen investeringer på den gode side af 20 mia. kr. Uddannelses- og erhvervslivet blomstrer og bygger i stigende grad på globalisering og internationale relationer. Denne udvikling skal bruges som afsæt for udviklingen af en endnu stærkere national og international position. Spørgsmålet er hvordan? PROGRAMKRAV Holdene skal i deres forslag til en udviklingsplan beskrive forslag til, hvad globalisering/internationalisering har af betydning for byudviklingen i den store skala, men også hvilken konkret betydning det har for deres forslag til en udviklingsplan for Stigsborg-området, herunder opfattelsen af fremtidens virksomheder og deres indpasning i området. PLAN FOR HELHEDEN På grund af sin fortid opleves Stigsborg-området af mange som bagside, som ingenmandsland. Transformationen til forside, til integreret del af Aalborg by, men med sin egen historie, navn og kvalitet er en central opgave, der på en gang er mental, kulturel, strategisk og fysisk, og som vil tage mange år. I takt med udbygningen af Stigsborg-området vil behovet for trafikal sammenhæng på tværs af fjorden øges. Også sammenhængen mellem det eksisterende Nørresundby og Stigsborg-området er central både hvad angår en sammenhængende og gennemgående kollektiv trafikbetjening og de komplekse trafikforhold omkring brolandingen. PROGRAMKRAV Holdene skal redegøre for, hvordan deres udviklingsplan forholder sig til byudviklingen på forskellige niveauer. Hvordan bliver Stigsborg en integreret del af Aalborgs midtby ikke bycentrum? Hvordan spiller Stigsborg sammen med Nørresundby, herunder de særlige nærområder brolandingen, boligområderne, erhvervsområdet og fjorden? Hvad betyder det for områdets interne struktur og sammenhængen med omgivelserne? MIDTBYTÆTHED, BOLIGER, ERHVERV OG ANDRE BYFUNKTIONER Opdragsgiver ønsker at skabe et fremtidigt byområde på Stigsborg-arealet der bygger på ressourcebevidsthed, klima, byliv, bykvalitet, intensitet, økonomi mv. Det betyder samme tæthed og mangfoldighed, som kan opleves på sydsiden af fjorden i områderne omkring centrum. Det er centralt, at der skelnes mellem bycentrum, forstået som Aalborgs centrale bydele med stor koncentration af butikker, kulturtilbud, levende byrum mv. og bymidte, forstået som områderne omkring bymidten kendetegnet af overvejende boligbebyggelse med varierende højder, tætheder og ejerformer samt overvejende lokale indkøbsmuligheder og servicetilbud. Overføres tætheden direkte, er der tale om en bruttobebyggelsesprocent på ca Altså en bebyggelsesprocent, der er beregnet på det samlede areal i forhold til bebyggelse, veje, parkeringspladser, stier, friarealer som pladser og grønne områder, efter fradrag af forurenede arealer på Kemira (delområde IV) samt 6% til overordnede, offentlige veje mv. 26

27 27

28 BEBYGGELSENS OMFANG Der skal tages udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på ca. 130% for Stigsborg Havnefront som helhed, når der ses bort fra det forurenede område på Kemira (område IV) og offentlige vejarealer. Det svarer til ca etage m 2 for hele området. Bebyggelsesprocenten skal betragtes som et gennemsnit, som dækker over variationer internt i området. Der ønskes således et meget varieret boligudbud, og dermed varierende tætheder. De forurenede områder på Kemira overdækkes og kan anvendes til eksempelvis rekreative områder, bynatur og parkeringsarealer til betjening af naboområderne III og V. Der kan ud over de etage m 2 gives forslag til evt. fremtidig bebyggelse på forurenede områder på Kemira, under forudsætning af, at der bygges ekstensivt, og at evt. bebyggelse udgør en sidste, langsigtet etape på Stigsborg Havnefront. BOLIGER, ERHVERV, BUTIKKER, KULTUR OG SERVICE Der er gennemført en absorptionsanalyse (bilag 1), som baseret på vurderinger af det nuværende marked og fremskrivninger af behov for bolig- og erhvervsareal mv. indikerer, at der bør planlægges for en høj boligandel. Baggrunden for den høje boligandel er, at boligarealet pr. person er stigende, og at befolkningstilvæksten i disse år er den stærkeste driver for byernes vækst og omdannelse. Samtidig er vi i en periode med høj, strukturel tomgang i kontorbyggeri til udlejning såvel i Aalborg som i andre store byer. Aalborg Kommune og Aalborg Havn vil løbende foretage vurderinger af de markedsmæssige forhold, da det skønnes at de aktuelle markedsvurderinger formentlig giver et forholdsvis retvisende billede af de markedsmæssige muligheder i relation til en første etape, mens usikkerheden er langt større, når projektets tidshorisont betragtes under ét. Den aktuelle absorptionsanalyse ligger til grund for de økonomiske vurderinger, der er baseret på en meget høj boligandel (ca. 90%) i form af ejer-, lejer- og almene boliger, samt en mindre andel erhverv, offentlig og privat service, herunder butikker, caféer og restauranter. Fordelingen kan udfordres under forudsætning af, at der argumenteres kvalificeret for andre mix af funktioner set i lyset af de tendenser i relation til befolkningsudvikling og boligbehov samt strukturel tomgang i kontorbyggeriet, der påpeges i absorptionsanalysen. Absorptionsanalysen er således en central del af forudsætningsgrundlaget, men forslagene skal samtidig være robuste over for fremtidige ændringer i konjunkturer, behov, boformer, nye erhvervstyper mv., og som det fremgår af vision, delvisioner og programkrav ønsker Aalborg Kommune og Aalborg Havn, at erhvervsudvikling er et synligt og vigtigt element i udviklingen af Stigsborg Havnefront. PARKERINGSFORHOLD Det forudsættes, at der arbejdes med et parkeringskrav på min. 1 parkeringsplads pr. bolig, 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal for erhverv, offentlig og privat service mv. samt 1 parkeringsplads pr. 25 m 2 etageareal for butikker. Der kan planlægges for kælderparkering på de bedste beliggenheder ud mod vandet og tæt på byen, og for parkering på terræn i øvrige områder. SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER En række særlige forudsætninger er behandlet i bilag: Forudsætninger for etapedeling af Stigsborg Havnefront fremgår af kortbilag 2. Forhold vedr. bygninger og arealer på de arealer, som Hedegaard lejer af Aalborg Havn, fremgår af bilag 8. 28

29 Forhold vedr. håndtering af jordforurening på Kemira-grunden samt fremtidige anvendelsesmuligheder fremgår af bilag 3-4. Planforhold fremgår af bilag 2. Tætheden og mangfoldigheden i funktioner er det centrale, herunder udpegning af knudepunkter ikke nødvendigvis højder på enkeltbygninger eller detailudformning af infrastrukturanlæg. PROGRAMKRAV Holdene skal redegøre for hvordan de vil skabe midtby midtbyliv midtbymangfoldighed funktionelt og fysisk i Stigsborg-området, samt for, hvilke bærende tanker/erfaringer, der ligger bag. OPLEVELSE, LABORATORIUM, EKSPERIMENTARIUM Stigsborg Havnefront vil blive udbygget over en meget lang periode. I den traditionelle fysiske planlægning er der en tilbøjelighed til at fokusere på det endelige resultat. Opdragsgiver ønsker imidlertid, at der i samme grad fokuseres på processen ikke bare på målet, men også på vejen derhen. I løbet af denne rejse ønsker vi, at Stigsborg-området bliver ramme om oplevelser og eksperimenter. Vi finder det derfor vigtigt, at der skabes rum til og rammer for at udvikle eksperimenter med byudvikling og elementer i dette arbejde, helst sammen med borgere, virksomheder, institutioner og interessenter. PROGRAMKRAV Holdene skal illustrere/beskrive rammer for og ideer til, hvordan Stigsborg Havnefront bliver særligt interessant for samarbejder om at udvikle by, der hele tiden tiltrækker beboere, virksomheder, liv og nysgerrighed. Midlertidigheden skal spille en stor rolle i dette arbejde og være rettet mod såvel de lokale, de nye, Aalborg og regionen som virksomheder og udviklingsorganisationer regionalt, nationalt og internationalt. SMART CITY HELE TIDEN Smart City implicerer en indretning og udvikling af byen og byrummet med en digital infrastruktur, der understøtter indhentning og analyse af data med henblik på styring og optimering til borgernes og samfundets gevinst gennem øget komfort samt forbedret udnyttelse af ressourcer og infrastruktur. Smart City er ramme om forskellige aktiviteter Smart Economy produktion, erhvervsudvikling og iværksætteri Smart Living sundhed, kultur, tryghed og sikkerhed Smart Mobility let og gnidningsfri, fælles, bæredygtig transport Smart People kreative, rummelige, videnbegærlige borgere mangfoldighed Smart Environment vedvarende energi og grønne løsninger Smart Governance effektiv offentlig sektor, åbenhed, inddragelse og indflydelse. Vi står på tærsklen til en digital revolution, der rækker langt ud over it-branchen. De kolossale og voksende datamængder bliver en eftertragtet råvare med mangfoldige anvendelsesmuligheder i erhvervslivet og i en lang række samfundssektorer. Intelligent brug af data kan spare pct. på de offentlige driftsbudgetter, løfte indtjeningen markant i private virksomheder og skabe nye vækstbrancher. Ud over at skabe effektive og bæredygtige byer, handler smarte byløsninger også om at lave gode byer for mennesker. Her kan teknologier og data skabe oplevelser og brugsmuligheder samt give øget mulighed for deltagelse og interaktion og dermed højne aktivitet og liv i byens rum. Data og teknologier er dermed også en ressource og infra- 29

30 struktur for borgere, ildsjæle, aktivister, foreninger og lokale organisationer, som kan styrke sociale fællesskaber, dyrke social innovation og give ejerskab. PROGRAMKRAV Opdragsgiver ønsker ikke konkrete svar på, hvordan udfordringerne i de enkelte elementer i Smart City skal løses på et givet tidspunkt, men derimod på, hvilken infrastruktur der skal etableres for at Stigsborg Havnefront hele tiden kan være SMART og centrum for afprøvning og udvikling af smarte løsninger, herunder eksempler på hvordan den foreslåede infrastruktur bidrager til innovativt erhvervsmæssigt, økonomisk, socialt og miljømæssigt. Der ønskes bud på hvordan naboskabet mellem kommune og universitet bedst kan udnyttes til at gøre Smart City Stigsborg til et laboratorium for udviklingen af nye services, virksomheder, oplevelser og fællesskaber. BÆREDYGTIGHED, HERUNDER FORURENING, TRAFIK OG NATUR Bydelen Stigsborg skal være bæredygtig i moderne forstand fysisk, miljømæssig, socialt, kulturelt, sundhedsmæssigt og økonomisk. Bydelen skal ikke bare give rammer for bæredygtighed, men direkte udfordre beboere, besøgende, bygherrer og investorer til at tænke bæredygtigt. Aalborg har en lang tradition for at arbejde med bæredygtighed, som rækker tilbage til Aalborg Commitments, Det betyder, at bydelen skal være forberedt, så også fremtidens bæredygtige løsninger kan indpasses. I forbindelse med planlægning for omdannelse af Stigsborg Havnefront ønsker Aalborg Kommune og Aalborg Havn at holde muligheden for en evt. DGNB-certificering af bydelen åben i det videre arbejde. Der er ikke truffet beslutning om gennemførelse af en certificering. I parallelopdraget skal deltagerne derfor tage højde for dette. Der stilles ikke krav om at deltagerne skal dokumentere at området kan certificeres, men udvalgte DGNB-indikatorer vil blive brugt som ramme for vurdering af forslagenes bæredygtighed. Dette er beskrevet nærmere i bilaget Planlægning af Stigsborg Havnefront - Inddragelse af DGNB-certificering i planlægningen. PROGRAMKRAV Holdene skal belyse: Hvordan bæredygtighed indgår i forslaget til udviklingsplan, gerne med inspiration fra DGNB-tilgangen, men uden krav om dokumentation på niveau med en certificering. Hvordan de forureningsmæssige udfordringer foreslås tacklet fysisk, etapemæssigt og kommunikationsmæssigt, idet holdene skal respektere resultaterne af de omfattende vurderinger og løsningsmuligheder, der fremgår af bilagsmaterialet. Centralt heri er den fremtidige anvendelse af det store område (Kemira), der overdækkes og kan anvendes til grønt, friareal, parkering osv. Den bærende trafikstruktur for alle trafikarter, dens opkobling på den overordnede struktur og principper for dens detaljering. Hvordan områdets enestående naturværdier og fremtidige overdækkede områder bruges og suppleres i udviklingsplanen i sammenhæng med omgivelserne til gavn for såvel områdets beboere, Nørresundby og Aalborg. MARKEDSFORHOLD, ROBUSTHED OG FLEKSIBILITET Opdragsgiver har fået udarbejdet og vil løbende få udarbejdet absorptionsanalyser. Disse kan, suppleret med holdenes egen viden og undersøgelser, danne en væsentlig del af grundlaget for følgende programkrav. 30