Miljøredegørelse Sønderborg Affald A/S

Transkript

1 Miljøredegørelse Sønderborg Affald A/S

2 s Miljøredegørelse 1 Ledelsens beretning Containerpladserne Skodsbøl Deponi Information Miljøforhold Arbejdsmiljø Ledelsens forventninger til fremtiden Indledende oplysninger Stamoplysninger Opsamling af data Miljøpolitik Vurderingskriterier Miljømål Sønderborg Affalds ordninger Ændringer og moderniseringer Sønderborg Affalds miljøpræstation Modtaget affald Affald til genanvendelse Affald til specialbehandling Erhvervsaffald på containerpladserne Modtaget affald til sortering ASA-kemi Skodsbøl Deponi Dagrenovation Forbrug Vand, fjernvarme og gas El Brændstof og gas til truck Transport Kompost Emission Eget produceret affald Fedt og olieblanding fra benzinudskiller Driftsuheld Gener og klager Støj Støv og lugt Skadedyr Krav til leverandører af affald Handlingsplan Opfølgning på Handlingsplan Handlingsplan Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Bilag G Bilag H Årsrapport Skodsbøl Deponi Containerpladserne enkeltvis Komposteringsanlæg Sorteringsanlæg Dagrenovation og miljøstationer Sønderborg Affald - total tal Grønt regnskabsoplysninger Deponigas

3 Miljøredegørelse Forord Alssund Affald (ASA) blev etableret den 1. januar Frem til 31. december 2006 fungerede ASA som et fælleskommunalt samarbejde mellem de syv kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg. Fra 1. januar 2007 blev ASA en del af Sønderborg Kommunes forsyningsafdeling. Den 1. januar 2009 blev ASA til Sønderborg Affald A/S i det nye kommunalt ejede Sønderborg Forsyning A/S. Alssund Affald blev medlem af Grønt Netværk Sønderjylland i I 2003, 2005, og 2007 er Alssund Affald blevet tildelt grønt diplom for systematisk miljøarbejde. I 2009 fik vi også diplomet, men nu som Sønderborg Affald A/S. Formålet med miljøredegørelsen er at kortlægge Sønderborg Affalds samlede forbrug af energi og råstoffer samt affaldsmængder og udledninger. Ud fra kortlægningen sættes der mål for at minimere forbrug og udledning, for der igennem at mindske Sønderborg Affalds påvirkninger på miljøet. Detaljeret kortlægning af containerpladserne, sorteringsanlæggene, ASA-kemi, dagrenovation, miljøstationer og Skodsbøl Deponi findes i bilagene til miljøredegørelsen. Denne Miljøredegørelse er udarbejdet efter manual fra Grønt Netværk Sønderjylland suppleret med data til Grønt regnskab samt Årsopgørelse for Skodsbøl Deponi. Sorterings- og komposteringsanlæg i Skodsbøl - 2 -

4 Miljøredegørelse Ledelsens beretning I slutningen af 2009 udsendte regeringen en ny affaldsbekendtgørelse startede med, at vi modtog den første af flere rettelser til den nyligt vedtagne affaldsbekendtgørelse. Et væsentligt punkt i affaldsbekendtgørelsen var, at erhverv skulle have adgang til containerpladserne, og de skulle betale for denne service med et erhvervsaffaldsgebyr udregnet efter branche og antal ansatte. Siden 2002 har erhverv kunnet aflevere affald mod betaling efter vægt på alle Sønderborg Affalds containerpladser. Vi fortsatte med at modtage erhverv og veje dem. Nu stod der blot 0 kr. på vejebonnen. På pladserne gav det ikke de store ændringer, men administrativt har vi brugt mange ressourcer på at administrere de nye regler. 1.1 Containerpladserne Sønderborg Forsyning ønsker et højt serviceniveau med gode åbningstider. Hvad angår driften af containerpladserne, har 2010 været et år uden væsentlige driftsforstyrrelser. Borgerne og kunderne udtrykker tilfredshed med containerpladsernes indretning og de kundevenlige åbningstider. Administrativt har vi i 2010 brugt tid på at forberede renovering af Gråsten og Vesterlund containerpladser samt en ny kompostringsplads i Skodsbøl. Derudover har revurderinger af Skovby og Sundeved containerpladser givet anledning til flere mindre anlægstekniske ændringer. 1.2 Skodsbøl Deponi Skodsbøl Deponi har et gasanlæg til indvinding og udnyttelse af de gasser, der produceres i affald, som indeholder organiske stoffer. Gasproduktionen fungerer fornuftigt, men der er tegn på, at mængderne er for nedadgående. Sandsynligvis fordi de biologisk nedbrydelige affaldsdele i deponiet er ved at være udrådnede (mineraliseret). Siden 2009 har der været et SRO-anlæg på Skodsbøl Deponi. Der måles på pumpede mængder og niveauer for perkolat og grundvand. Målet er at kunne følge de mange tal, og reagere på uregelmæssigheder. I forbindelse med de mange nye krav til deponering af affald, er der etableret et moderne kontor på Skodsbøl Deponianlæg, og der er ansat en administrativ medarbejder, som blandt andet laver visuel kontrol og fører tilsyn med SRO-anlægget. I 2007 fik Skodsbøl Deponi en miljøgodkendelse til oplag, nedknusnings- og sorteringsaktiviteter som et tillæg til miljøgodkendelse af Skodsbøl Deponi, og dermed blev Skodsbøl Sorteringsanlæg startet. Den væsentligste aktivitet er at nedknuse forskelligt træaffald, så lastbilerne kan køre med så mange tons som muligt. Det har betydet en betydelig økonomisk besparelse på transporten, og hvis ikke denne aktivitet var indført, ville CO2-udslippet fra godstransport være væsentlig større, end det er tilfældet. Mængderne til deponiet falder, hvilket er helt i tråd med regeringens affaldsstrategi og Sønderborg Kommunes affaldsplan. Der arbejdes til stadighed med at optimere driften af deponiet, så prisen pr. tons kan holdes på et fornuftigt leje. 1.3 Information I mange år er der blevet udsendt en kalender, som indeholdt affaldsinformation til alle borgere i Sønderborg Kommune. Kalenderen for 2010 var en kalender, der dækkede hele Sønderborg Forsyning, hvorfor affaldsinformationen blev mindre end de foregående år. På hjemmesiden gives en omfattende information til erhverv, myndigheder og private. Fra 1. januar 2010 har alle erhverv frit kunnet bruge alle containerpladserne uden at skulle betale på vægten. I stedet skal de betale et årligt gebyr, der ikke behøver at svare til anvendelsen. Informationen om de nye regler begyndte at tage fart de sidste måneder af 2009, og det har fortsat i Mange grupper benytter sig af muligheden for at få en rundvisning på ét af vore anlæg. Gæsterne er alt lige fra børnehaver til pensionistforeninger over skoleelever, som ønsker input til forskellige opgaver indenfor miljø. Sønderborg Forsyning forsøger generelt at kommunikere i øjenhøjde og medinddrage omverdenen i alle sine projekter

5 Miljøredegørelse Medarbejderne har i 2010 været inddraget i miljøarbejdet gennem kvartalsvise personalemøder, hvor diverse statistikker er blevet gennemgået. Personalet har foreslået forbedringer og givet deres bud på årsager til stigninger og fald i mængder. Kommentarerne indgår i overvejelser for nye tiltag. Miljøredegørelsen samler miljødata og kortlægning, således at det samme dokument kan anvendes til tre indberetningsformål: Miljøredegørelse til Grønt Netværk Sønderjylland Grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Årsrapport for Skodsbøl Deponi til Miljøcenter Odense Det er ledelsens opgave at sikre, at de igangværende processer med miljøforbedringer er fortløbende, og ledelsen er knyttet til miljøarbejdet i form af deltagelse i styregruppen for miljøarbejdet. 1.4 Miljøforhold Alssund Affald A/S blev i 2003, ved amtets afprøvning af differentierede tilsyn, rykket op fra at være en miljø-neutral virksomhed til at være placeret som en miljøpositiv virksomhed. Dette skete med baggrund i udarbejdelse af den første miljøredegørelse i Siden 1994 har Alssund Affald årligt indsendt et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der har i hele perioden ikke været bemærkninger til det grønne regnskab. Fra 2010 er det Sønderborg Kommune, som indberetter til Grønt Regnskab for Skodsbøl Deponi. De væsentligste ressourcer til drift er el (til diverse pumper, lys, vand etc.), vand, naturgas til opvarmning og diesel (til diverse entreprenørmaskiner). Sønderborg Affald A/S et forbrug af diesel i forbindelse med transport af affald fra de enkelte containerpladser til modtageanlæggene. Den væsentligste miljøbelastning på komposteringsanlæggene er det brændstof, der anvendes til entreprenørmaskinerne. På Skodsbøl Deponi er der kontrol med perkolatet, som opsamles i en lagertank og via pumpeværker sendes til rensning på Broager og Sønderborg rensningsanlæg. Det etablerede gasanlæg sparer klimaet for drivhusgasser, og medvirker samtidig det til reduktion af forbruget af fossile brændstoffer. 1.5 Arbejdsmiljø Der har i de seneste 7 år været fokuseret meget på arbejdsmiljø og der er arbejdet en del med sygepolitik og seniorpolitik. Det har medført fokus på sikkerheden i arbejdet. Medarbejderne er blevet gode til at tage de nødvendige sikkerhedshensyn i deres arbejde. Selvom vi har oplevet to vintre med meget sne og glatte pladser har vi kun haft ét uheld i 2010 på grund af sne, og det var uden sygedage. Det ene uheld med sygedage var en person i aktivering, der skar sig i hånde med en vinkelsliber. Aktiveringspersonalets sygedage fremgår ikke af den totale sygestatistik, men hvis de har uheld bliver det behandlet i sikkerhedsudvalget på lige fod med det fastansatte personale Uheld u. sygedage Uheld m. sygedage Tæt på - hændelse Tabel 1 Tæt på hændelser Sygefraværet blandt pladspersonalet er historisk lavt, og det fordeler sig over mange personer. Det er meget flot. Flexjobberne har det højeste sygefravær, og det har ligget omkring 8 % de sidste år. Det er en naturlig følge af flex-jobbernes situation. Men også en flot statistik for deres vedkommende. Administrationen har også et lavt sygefravær. Noget af sygefraværet i 2009 skyldes luftvejsproblemer i forbindelse med malerarbejdet ved lokaleindretningen. På en skala fra 1-3 hos Arbejdstilsynet, er Sønderborg Affald placeret i niveau 2 efter tilpasset tilsyn. Pers Pers Pers Pers Fastansatte i marken 20 5, , , ,11 Sygdom 5,74 3,16 2,18 1,92 Tandlæge 0,22 0,42 0,48 0,19 Flex-jobbere 14 6, , , Sygdom 5,53 7,26 7,31 7,79 Læge, tandlæge 0,66 0,67 0,72 0,15 Barns 1. og 2. sygedag 0,06 Administrationen 9 0, ,72 8 2,18 9 1,7 Tabel 2 Sygefravær - 4 -

6 Miljøredegørelse Ledelsens forventninger til fremtiden Finanskrisen mærkes på containerpladserne, deponiet og Sønderborg Kraftvarmeværk, hvor mængderne falder. I genbrugsbutikkerne falder omsætningen. I 2011 starter vi en husstandsindsamling af genanvendelige materialer. Borgerne får en to-delt spand, hvor de kan lægge pap, papir, plastfolie, glas, flasker, plastdunke og dåser. Denne indsamling vil få betydning for besøgsmønsteret på containerpladserne. For selv om mængderne kun svarer til ca. 4 % af de samlede mængder på containerpladserne, så kommer borgerne tit med disse affaldstyper. På den baggrund skal vi kigge på åbningstider og indretning af pladserne. I 2011 skal den nye containerplads med energineutralt mandskabsskur i Gråsten indvies, og der skal laves en ny containerplads i Vesterlund. Den nye komposteringsplads i Skodsbøl skal tages i brug, og vi forventer at se et fald i brændstofforbruget på denne plads samt en bedre kvalitet af komposten. Regeringen har besluttet at privatisere flere kommunale opgaver. Dele af det genanvendelige affald fra erhverv er blevet konkurrence-udsat. Imidlertid har der i vort område aldrig været et offentligt monopol på dette område. Forbrændingsegnet erhvervsaffald er blevet fritstillet med udgangen af 2010, og kommunerne har ikke anvisningsretten mere. Det bliver en udfordring at skaffe affald nok til Forbrændingsanlægget i Sønderborg. Hvis dagrenovationen også bliver konkurrenceudsat, som den nuværende regeringen har planer om bliver det en meget stor udfordring for hele affaldsafdelingen. EU-s affaldsstrategi siger at 15 % af dagrenovationsaffaldet skal genanvendes senest i Dette kan betyde, at man i Danmark skal til at bioforgasse det organiske husholdningsaffald. Sammen med forsyningsselskaberne i Aabenraa og Haderslev kommune og to tyske affaldsselskaber er Sønderborg Affald i gang med at få kortlagt mulighederne for bioforgasning i grænselandet. Dette projekt kan få stor betydning for vores arbejde i fremtiden. Jette Bøjskov Jette Bøjskov Driftschef - 5 -

7 Miljøredegørelse Indledende oplysninger 2.1 Stamoplysninger 2010 Stamoplysningerne er fælles for alle aktiviteter under Sønderborg Affald. De dækker perioden frem til 31. december Moderselskab Ledelse Branchekode Antal ansatte Revision Tilsynsmyndighed Sønderborg Affald Ellegårdvej Sønderborg Telefon CVR-nummer Hjemmeside Stiftet Regnskabsår Jette Bøjskov incl. afløsere og flexjobbere Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr.: Egtved Allé Kolding, Danmark Miljøcenter Odense Sønderborg Kommune pr pr før info@sonderborgforsyning.dk 1. januar januar 31. december. Driftschef Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Historie Alssund Affald (ASA) blev etableret den 1. januar Frem til 31. december 2006 fungerede ASA som et fælleskommunalt samarbejde mellem de syv kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg. Fra 1. januar 2007 blev Alssund Affald en del af Sønderborg Kommunes forsyningsafdeling. Den 1. januar 2009 blev ASA til Sønderborg Affald A/S i det nye kommunalt ejede Sønderborg Forsyning A/S. Sønderborg Affalds øverste myndighed er Bestyrelsen i Sønderborg Affald A/S. Frem til 31. januar 2006 var Sønderjyllands Amt miljøtilsynsmyndighed på samtlige af virksomhedens aktiviteter. Efter kommunalreformen er Miljøcenter Odense tilsynsmyndighed for Skodsbøl Deponi, og Sønderborg Kommune fører miljøtilsyn med containerpladserne. Sønderborg Affalds opgaver Sønderborg Affald varetager følgende opgaver inden for administration, håndtering og behandling af affald på vegne af Sønderborg Kommune: koordinering og administration dagrenovation og miljøstationer drift af containerpladser drift af Skodsbøl Deponi drift af ASA-kemi optimering af affaldsstrømme koordinering af tilførte mængder til Sønderborg kraftvarmeværk på vegne af Sønderborg kommune Deltage i bestyrelsen for kraftvarmeværket Sønderborg Affalds forretningsgange og administration bygger på opdeling af indtægter og omkostninger på de væsentligste delområder inden for selskabets virke: indsamling af affald fra private og fra erhverv via containerpladser særskilt indsamling og kontrol af farligt affald optimeret genanvendelse af fraktioner som papir, pap, plast, metal, glas mv. optimering af den forbrændingsegnede del af affaldsstrømmen (ca tons) kompostering af tons have- og grenaffald minimering af den deponerbare fraktion og drift af kontrolleret deponi (ca tons) - 6 -

8 Miljøredegørelse Der bor tilsammen ca personer, fordelt på ca husstande. Hertil kommer ca sommerhuse og ca virksomheder. Stamoplysninger for de enkelte anlæg og containerpladser mv. ses i bilagene A til G. 2.2 Opsamling af data Mængdedata er trukket ud af Sønderborg Affalds edbbaserede vejeprogram fra Scanvægt. Mængden af kompost opgøres i forbindelse med neddeling af haveaffaldet. Private kunders affald bliver ikke vejet ved modtagelse containerpladsen. Først når affaldet ankommer på et modtageanlæg, bliver det vejet. Erhvervskunders affaldsmængder registreres efter vægt når de afleverer på anlæg og containerpladser. Negative mængder opstår ved lagerforskydning. Affaldet bliver først kørt til modtageanlægget, når der er fuldt læs. Læsset tæller i det år, det er kørt. El- og vandforbrug aflæses elektronisk. Entreprenørmaskinerne tanker på eget nr. i tankanlægget. Data Affaldsmængder Elforbrug Vandforbrug Dieselforbrug Farligt affald Transport Kilde Tabel 3 Kilder til data for mængder og forbrug 3 Miljøpolitik Sønderborg Affald vejesystem Aflæsning / faktura Aflæsning / faktura Faktura ASA-kemi Vognmand Sønderborg Affald har som medlem af RenoSam tilsluttet sig Miljøcharter 2000, hvis målsætning går ud på at forbedre kvaliteten i affaldsbehandlingen. Sønderborg Affald har forpligtiget sig til at: mindske miljøbelastningen fra stoffer i affaldet bidrage til øget udnyttelse af ressourcerne i affaldet stabilisere udviklingen af den samlede affaldsmængde Sønderborg Affald vil gennem information og vejledning inspirere og motivere borgere og erhverv til bedre affaldshåndtering. Borgerne og kunderne skal mødes med god vejledning, personlig betjening samt et højt informationsniveau. Erhvervskunderne skal tilbydes rådgivning med henblik på hensigtsmæssig håndtering af deres affaldstyper. Sønderborg Affald vil bidrage med aktiviteter til udvikling af genanvendelsesmuligheder for flere affaldstyper under forudsætning af, at det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt herunder: sikre at genanvendelsesmaterialerne afsættes på hensigtsmæssig vis sikre at affaldsforbrændingsanlægget ikke tilføres genanvendelsesegnet affald eller deponiaffald sikre at der ikke kommer genanvendelsesegnet eller forbrændingsegnet materiale på deponiet Ved etablering af nye arbejdsprocesser i Sønderborg Affalds regi vil arbejdsmiljøet blive inddraget ved tilrettelæggelse af arbejdet og indretning af arbejdspladsen. Der er samtidig fokus på arbejdsmiljøet på eksisterende arbejdspladser. Lovkrav skal som minimum altid være opfyldt. Det skal være naturligt for Sønderborg Affalds ledelse og medarbejdere at tænke og handle miljørigtigt både i det daglige arbejde og i forbindelse med strategiske beslutninger. 4 Vurderingskriterier For valg og prioritering af opgaver i handlingsplanen gælder følgende kriterier: Lovkrav. Lovmæssige krav til håndtering af affald og indretning af containerpladser mv. har højeste prioritet Økonomi. Miljøpåvirkninger, der giver økonomiske besparelser Miljøhensyn Arbejdsmiljøhensyn 5 Miljømål Nedsætte el-forbruget til mandskabsstrøm og kortlægning af affaldsstrøm Nedsætte gasforbruget til opvarmning på Glansager Energiforbruget på Gråsten Containerplads skal nedsættes Fjernvarmeforbruget på Nørrekobbel skal nedsættes Der skal tages initiativ til en fælles miljøredegørelse for Sønderborg Forsyning Miljøredegørelsen for affald skal indeholde kildesorteringsordningen Brug af regnvand til toiletskyl og maskinvask Ved køb af nye biler, skal der tænkes i grønne biler Brændstofforbrug ved dagrenovation og genbrugsindsamling skal fremgå Brændstofforbrug til godskørsel nedsættes Den lave fraværsprocent skal fastholdes Brændstofforbrug ved kompostering med milevender undersøges Støvproblemer ved makulator skal løses Containerpladser og øvrige anlæg skal knyttes tættere til administrationen Bioaffald i dagrenovation skal kortlægges Der skal overvejes grønne tage i nye projekter Miljø og energi tænkes ind i fremtidige projekter Miljømålene er ikke prioriteret, men i handlingsplanen er der sat tidsfrister på, hvornår de skal være opnået. Generelt er der mest fokus på energi og ressourceforbrug

9 Miljøredegørelse Sønderborg Affalds ordninger Sønderborg Affald koordinerer og administrerer ordningerne for dagrenovation, miljøstationer og spejderindsamlinger i Sønderborg Kommune. Vi driver otte containerpladser, hvor der modtages genanvendelige fraktioner, forbrændingsegnet affald, affald til deponi samt affald til specialbehandling herunder farligt affald. Nørrekobbel Containerplads er specielt påtænkt erhverv, som kan veje hver fraktion ind særskilt. Sønderborg Affald driver et projekt for straksaktivering af bistandsklienter på Nørrekobbel 7, hvor vi har et sorteringsanlæg. Her sorteres og balles pap og papir samt forskellige plasttyper. Skodsbøl Sorteringsanlæg modtager primært træ til nedknusning. Herefter sendes det nedknuste træ videre til genanvendelse i spånpladeproduk-tion eller til medforbrænding med energiudnyttelse. Sorteringsanlægget modtager også havemøbler, som nedknuses og sendes til genanvendelse. ASA-kemi modtager og videresender farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune, herunder alle Sønderborg Affalds containerpladser. 6.1 Ændringer og moderniseringer 2006 I december blev en ny og brugervenlig containerplads i Skodsbøl taget i brug. Pladsen er flyttet fra deponiområdet til et selvstændigt område på den anden side af vejen. På pladsen er også en genbrugsbutik I forbindelse med kommunesammenlægningen blev Nordborg Genbrug en del af Sønderborg Affald. Skodsbøl Sorteringsanlæg blev sat i drift. ASA-kemi blev indviet i oktober Sønderborg Affald ændrede åbningstiderne på containerpladserne, så de nu er ens både sommer og vinter. For at optimere forholdene på Skodsbøl Containerplads blev kørselsretningen for kunderne på pladsen ændret, og pladsen til haveaffald blev flyttet. Der er opsat en automatisk kanalpresser til pap i Skodsbøl og byggeriet af en paphal er påbegyndt. Markvejen langs Skodsbøl Containerplads blev udvidet, så landmanden kunne komme forbi med sine maskiner. I den forbindelse blev der lavet støttemur og flyttet hegn. På Skodsbøl Deponi er kontorbygningerne blevet renoveret, og der er igangsat et SRO-anlæg. Ved ASA-kemi er der bygget en vaskehal og lagerplads. På Glansager Containerplads er kompostpladsen blevet udvidet, og der blev påbegyndt en ændring af haveaffaldsområdet. Den beplantning, der blev til overs ved udvidelsen af Glansagers kompostplads, er blevet genplantet på Nørrekobbel Containerplads. Kemirummet på Nørrekobbel Containerplads er blevet renoveret. I Skovby er der etableret et skur til elektronikaffaldet. Der er lagt nyt asfalt-slidlag på forskellige pladser. Loftet over Sønderborg Affalds administration har fået en tiltrængt oprydning. Der er etableret klimaanlæg i administrationen. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Som følge af pladsernes opkobling blev Sønderborg Affalds personalenet introduceret I august flyttede Sønderborg Affalds administrationen sammen med de øvrige ansatte i Sønderborg Forsyning på Ellegårdvej 8. ITsystemet og telefonsystem blev omlagt, hvilket betød store uregelmæssigheder blev et år, hvor der ikke var ressourcer til at få iværksat mange projekter på containerpladserne, da hovedvægten blev lagt i selskabsdannelsen. I samarbejde med et lokalt firma er der blevet udviklet og opsat en prototype af en kompostudleveringsmaskine på Glansager containerplads. Maskinen skal for alvor testes i påsken 2010, hvorefter der tages stilling til om yderligere to skal sættes op på andre pladser. Haveaffaldspladsen i Glansager er blevet flyttet. Paphallen i Skodsbøl blev færdiggjort. Administrationen har deltaget i udarbejdelse af kommunens affaldsplan, som blandt andet beskriver, at dagrenovationen skal hentes hver 14. dag og der skal ske en husstandsindsamling af genanvendelige materialer. Nordborg Genbrug lukker på grund af nedgang i mængder og faldende omsætning i genbrugsbutikken ASA-kemi har påbegyndt en overdækket lagerplads til tom emballage. Vi begynder, at indsamle hvid sanitet til genanvendelse på de 4 store containerpladser. Samarbejdet med Scanenergi har medført, at containerpladserne kan se deres forbrug on-line, og der arbejdes med at opsætte varmepumper på Sundeved, Skovby og Guderup. Der er etableret genbrugsbutik på Nørrekobbel. Vi begynder at samle træ-paller fra til direkte genbrug. Skovby og Sundeved har fået ændret forholdene omkring farligt affalds containeren, olie-tømningsanlægget og haveaffaldspladsen, så pladserne lever op til standardvilkårene for containerpladser

10 Miljøredegørelse Prototypen af kompostudleveringsmaskinen på Glansager blev skrottet, da den ikke levede op til forventningerne. Der blev igangsat et nyt projekt med en anden leverandør. Scanvægt er blevet opdateret, så det lever op til Miljøstyrelsens krav om indrapportering til Affaldsdatasystemet. Pladserne har været uden netopkobling i lang tid, men mod slutningen af året var alle on-line igen. Vi har arbejdet med erhvervsaffaldsgebyr og fritagelses ansøgninger. 7 Sønderborg Affalds miljøpræstation Afsnittet gennemgår Sønderborg Affalds samlede tal for modtagne mængder og forbrug. Detaljerne for de enkelte pladser, anlæg og ordninger ses i bilagene. Hvis der forekommer et minus skyldes det, at varerne står på lager. De fleste varer kan kun afsættes i hele læs, fordi der kun må være én affaldstype på lastbilen af gangen. 7.1 Modtaget affald Hvis man ser på den procentvise fordeling af det affald, som bliver afleveret, så er genanvendelsesprocenten steget siden 2006, mens forbrændings- og deponi-procenterne er faldet. Det passer meget godt med de bestræbelser, vi hele tiden arbejder på at opfylde mest mulig til genanvendelse. En større del af affaldet går til specialbehandling. Det er elektrisk og elektronisk affald samt imprægneret træ, der står for stigningen Genanvendelse 76 % 78 % Forbrænding 10 % 8 % Deponi 13 % 9 % Specialbehandling 2 % 5 % Tabel 4 Procentvis fordeling af behandlingsformer Den samlede mængde affald på Sønderborg Affalds containerpladser er faldet med tons siden Det er specielt mængderne til Tegl og beton, Haveaffald, Småt brændbart og Deponi, der er faldet. Sidst i 2008 var tre containerpladser med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning, hvilket ses som en stigning i affald til specialbehandling, men samtidig et fald i mængderne til deponi. I april 2006 blev der indført producentansvar på husholdningselektronik. Dette har betydet nye opdelinger af affaldstyperne. Fra 2007 vises tallene som et samlet WEEE-tal under specialbehandling. I 2007 blev det forbudt at aflevere affald i sorte sække i komprimatorcontaineren. Det medførte et fald i mængderne til forbrænding. I 2008 har Sønderborg Affald fået udstyr til at knuse madrasser og tæpper, så de kan brændes på Sønderborg Kraftvarmeværk. Indtil da er madrasserne kørt til Åbenrå, hvor de blev omlastet og sendt videre, og tæpperne blev deponeret. Mængden af det egentlige deponiaffald er faldet fra tons til tons. Der deponeres årligt ca. 800 ton eternit, og resten er jord til afdækning. Faldet i deponimængderne fra 2007 til 2008 skyldes at de tilførte jordmængder fordeles på anlægsjord og afdækningsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genanvendelse og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Mængden af affald til specialbehandling er stigende. De største mængder kommer fra Imprægneret træ, Vinduer med rammer og husholdningselektronik. I 2009 slår effekten af den økonomiske krise tydeligt igennem på tallene, og på mange fraktioner ses et fald i mængderne. Dette fald fortsætter i

11 Miljøredegørelse Figur 1 viser de samlede mængder modtaget på Sønderborg Affalds containerpladser. Til sammenligning er vist udviklingen i dagrenovation for samme periode Affald til genanvendelse Figuren viser fordelingen af de samlede mængder affald, som er modtaget til genanvendelse på alle Sønderborg Affalds containerpladser i Figur 2 Fordeling affald til genanvendelse i

12 Miljøredegørelse Her beskrives udviklingen i mængden af affald til genanvendelse over de sidste fem år. For overskuelighedens skyld er de seks store fraktioner Tegl og beton, Haveaffald, Jern, Træ, Pap og papir samt Anlægsjord vist i en særskilt kurve. Ellers ville de små fraktioner drukne rent visuelt. For at vise et mere roligt billede har vi valgt at vise nogle overordnede tal for enkelte affaldstyper. Fraktionen Pap og papir indeholder fx pap, aviser, bøger og makuleret papir. En detaljeret opgørelse af de enkelte fraktioner på de enkelte pladser ses i bilag B. Talmaterialet, som ligger til grund for summeringerne, ligger som Bilag F. Mængden af haveaffald stiger frem til 2007, hvor Sønderborg Affald modtager den største mængde haveaffald på et år nogensinde. Herefter falder mængderne, og i 2009 og 2010 ligger de på knap ton. Faldet i mængderne af jern og metal skyldes en ændring i behandlingen af de elektriske husholdningsapparater. Før blev komfurer, vaskemaskiner og tørretumblere lagt i jerncontaineren, men med indførelse af producentansvaret i 2006 blev de samlet under ét i et WEEE-tal. Dette tal ses under specialbehandling fra Fra 2007 er jordmængderne blevet fordelt på anlægsjord og afdækningsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genanvendelse og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Figur 3: Store fraktioner modtaget til genanvendelse på Sønderborg Affalds containerpladser

13 Miljøredegørelse Den samlede mængde af små fraktioner ligger omkring ton. Mængden stiger frem til 2008, hvor krisen sætter ind, hvorefter mængden af affald generelt falder. Faldet i glasmængderne skyldes primært et fald i mængden af glas og flasker. Man kan aflevere gips til genanvendelse på 5 af Sønderborg Affalds 8 containerpladser, og mængden ligger stabilt omkring 500 ton. Plastmængderne indeholder folie, dunke, havemøbler og PVC. Tæpper og madrasser har jævnligt skiftet behandling. Siden 2008 har vi selv nedknust dem og sender dem nu til forbrænding. Figur 4 Små fraktioner modtaget til genanvendelse på Sønderborg Affalds containerpladser Affald til specialbehandling Antallet af affaldstyper til specialbehandling ændrer sig efterhånden, som egnede anlæg til adskillelse og oparbejdning af genanvendelsesegnede materialer opføres, eller fraktioner udgår. Figur 5 Fordeling af den samlede mængde affald modtaget til specialbehandling i

14 Miljøredegørelse Frem til 2008 blev batterierne bortskaffet på Skodsbøl Deponi. Derefter er de blevet sorteret for at blive sendt til Frankrig til et anlæg, der kan materialegenvinde op til 70 % af metallerne i batterierne. Fra 2009 er batterierne blevet behandlet under producentansvarsordningen. Mængden af farligt affald ligger stabilt på omkring 87 tons årligt. Faldet i mængden af blyakkumulatorer, skyldes stigningen i metalpriserne. Erhvervskunderne har afleveret blyakkumulatorerne direkte til skrothandleren og fået penge for dem i stedet for at aflevere dem gratis på Sønderborg Affalds containerpladser. Imprægneret træ blev tidligere deponeret. I 2008 blev det muligt at sende træet til medforbrænding i Tyskland, og der blev kørt et forsøg på 3 pladser. Forsøget faldt godt ud, så i 2009 kom de sidste fem pladser med. WEEE-mængderne er den samlede mængde husholdningselektronik, som private og erhverv afleverer på containerpladserne. Indførelsen af producentansvar på elektronik i 2006 har bevirket en stor stigning i mængderne. En del af de ting, som før kom i jerncontaineren, bliver nu registreret som elektronikaffald. Desuden er der gratis aflevering for erhverv. Figur 6 Modtaget affald til specialbehandling på Sønderborg Affalds containerpladser

15 Miljøredegørelse Erhvervsaffald på containerpladserne I 2008 og 2009 ses resultatet af den økonomiske afmatning, samt faldet i afregningspriserne for fx pap og plastfolie. Mængderne fra erhverv falder, og deres mængder udgør en mindre procentdel af den samlede affaldsmængde. Indtil 2010 skulle erhverv betale for at aflevere deres affald på alle Sønderborg Affalds containerpladser. Erhvervscontainerpladsen på Nørrekobbel havde de retfærdige priser -hver affaldstype havde sin egen pris. I 2010 fik alle erhverv gratis adgang til containerpladserne mod at betale et årligt erhvervsaffaldsgebyr. Den største mængde ca ton erhvervsaffald på containerpladserne er til genanvendelse. Det store fald i mængden af affald til genanvendelse fra erhverv fra 2007 til 2008 skyldes især en ændring på Skodsbøl Containerplads. For at lette håndværkerne, og for at minimere antallet af containertømninger kan erhvervene køre direkte over deponeringsanlæggets vægt og ned på anlægget, hvor de læsser af i de respektive stakke. I 2008 drejer det sig om 4000 tons tegl og beton samt tons træstød og haveaffald, som nu kører direkte ned i stakken. Forbrændingsmængderne stammer typisk fra blandede læs fra erhverv, som kommer ind til pladserne, og sorterer op i forskellige containere. Stigningen i deponimængderne skyldes, at de små håndværkere ofte bruger containerpladserne frem for Skodsbøl Deponi, hvor der ses et fald i mængderne fra netop denne kundegruppe. Derudover stiger mængderne af afdækningsjord. Erhvervsaffald i store læs til forbrænding og deponi køres direkte til modtageanlæggene. De er ikke med i affaldsmængderne i denne redegørelse. Figur 7 Affald modtaget fra erhverv på Sønderborg Affalds containerpladser

16 Miljøredegørelse Modtaget affald til sortering Sønderborg Affald har to sorteringsanlæg. Skodsbøl Sorteringsanlæg sorterer og nedknuser havemøbler og træ. Mængderne for tegl og beton til nedknusning registreres også på sorteringsanlægget. Nørrekobbel Sorteringsanlæg sorterer pap, papir og plast fra containerpladserne, erhverv og kommunens igloer. Den mindre mængde i Skodsbøl i 2008 skyldes et fald i mængderne af tegl og beton, samt en forskydning i tidspunktet for nedknusning. Faldet på Nørrekobbel fra 2008 til 2009 skyldes, at en lokal fabrik lukkede, og vi havde presset deres kartonaffald. Figur 8 Affald modtaget på Sønderborg Affalds 2 sorteringsanlæg ASA-kemi ASA-kemi er Sønderborg Kommunes modtagestation for farligt affald. Farligt affald ASA-kemi håndterer farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune. Herunder også alt farligt affald fra Sønderborg Affalds containerpladser. Fra 2009 håndteres spildolie fra containerpladserne også i ASA-kemis system. Derfor ses den store stigning i modtagne mængder fra Sønderborg Affald Sønderborg t Affald Erhverv t Tabel 5 Farligt affald Olie og benzinudskillere ASA-kemi organiserer tømning af olie- og bezinudskillere (OBU er) hos virksomheder i Sønderborg kommune samt Sønderborg Affalds containerpladser. Alle OBU er pejles og efterses én gang årligt. OBU er bundtømmes efter behov, men minimum hvert andet år. Det ses på mængderne hvert andet år er mængderne små Sønderborg t Affald Erhverv t Tabel 6 Affald fra Olie- og benzinudskillere

17 Miljøredegørelse Skodsbøl Deponi Skodsbøl Deponi blev etableret i Senere blev der indrettet en containerplads og et komposteringsanlæg. I 2006 flyttede containerpladsen over på den anden side af vejen, så deponi og containerplads i dag er selvstændige enheder. Den gamle containerplads er indrettet til nedknusning af træ og havemøbler. I perioder, hvor der er stop for forbrændingen på Sønderborg Kraftvarmeværk, drives et mellemdeponi for affald til forbrænding. Der kommer ikke dagrenovation i mellemdeponiet. Figur 9 Fordelingen af affaldsfraktioner modtaget til deponi på Skodsbøl Deponi i Dagrenovation Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af ca ton dagrenovation årligt i Sønderborg Kommune. Dertil kommer genanvendeligt affald fra Miljøstationer og spejderordninger. Dagrenovationen bliver brændt på Sønderborg Kraftvarmeværk. Papiret fra Miljøstationerne bliver sorteret i hallen på Nørrekobbel. Dåser samt glas og flasker bliver sorteret hos eksterne firmaer og sendt til genanvendelse. Figur 10 Genanvendeligt affald fra Miljøstationer og spejderordning

18 Miljøredegørelse Forbrug Vand, fjernvarme og gas Vand I 2006 er der blevet brugt meget vand, som følge af opførelsen af den nye containerplads i Skodsbøl. Derudover har frostsprængninger medført rørbrud i Glansager, Skovby og Vesterlund. For at imødegå dette unødige spild er der etableret en anden og mere sikker frostsikring. Resultatet ses i 2007, hvor der er et fald i vandforbruget. Den største årsag til stigningen i 2008 skyldes, at Nordborg Genbrug er med i opgørelsen med 162 m3. Derudover har Skodsbøl Containerplads brugt ekstra meget vand. Det fortsat høje vandforbrug i 2009 skyldes, at sorteringsanlægget i Skodsbøl har brugt vand til støvbekæmpelse i forbindelse med nedknusning af træ, og så har der været brugt vand på Skodsbøl Containerplads til bekæmpelse af en brand i en deponicontainer. Faldet i 2010 skyldes, at sprinkleranlægget på knuseren i Skodsbøl har været defekt. Derudover har vi været forskånet for frostsprængninger og brande. Fjernvarme Der bruges kun fjernvarme på Nørrekobbel. Faldet i 2009 skyldes, at 8 mand fra administrationen flyttede til en anden adresse i august. Gas til opvarmning Der bruges naturgas på Glansager Containerplads. I 2008 kom Nordborg Genbrug med, og i 2009 lukkede de igen. Den stigning, der ses i 2009 og 2010, skyldes to kolde vintre. Figur 11 Samlet forbrug af vand, fjernvarme og gas på Sønderborg Affalds containerpladser og deponi

19 Miljøredegørelse El Det samlede el-forbrug i Sønderborg Affald ligger lidt under Hvilket skyldes et mindre forbrug til affald, og det passer godt med, at mængden af affald, der bruger strøm er faldet. Stigningen i mandskabsstrøm tilskrives en lang og kold vinter. Der er forskellige forklaringer til de enkelte pladser, og disse kan ses i bilag A og B. Affald, der bruger strøm, er småt brændbart i komprimatorcontainerne, pap, plast og makulering. Strømforbruget pr. ton afhænger meget af de affaldstyper, der kommer ind. Når mængderne falder i komprimatorcontaineren falder strømforbruget til småt brændbart. Hvis plastmængderne stiger medfører det et stærkt øget forbrug, fordi plast kræver mange tryk for at blive til en balle. Vi har ikke målere på de enkelte maskiner, og har derfor svært ved at komme med eksakte forklaringer på udsvingene. I 2010 har vi fået elektronisk registrering af elforbruget. Takket være gasanlægget i Skodsbøl, som laver strøm af deponigas, producerer Sønderborg Affald over halvdelen af sit eget strøm. Figur 12 Fordeling af Sønderborg Affalds elforbrug

20 Miljøredegørelse Brændstof og gas til truck Brændstof Det samlede forbrug af brændstof til entreprenørmaskiner ved kompostering, håndtering af affald på containerpladser og deponeringsanlægget steg frem til Det største bidrag til stigningen i 2007 kom fra Vesterlund Containerplads, som alene havde en stigning i forbruget på 5 m3, hvilket skyldes en stigning i mængderne af haveaffald. Faldet i 2008 skyldes også Vesterlund, hvor der er neddelt mindre haveaffald. Stigningen i 2009 kommer fra Gråsten og Sundeved, hvor vi er begyndt at nedknuse haveaffaldet på pladserne før, det køres til kompostering i store lastbiler. Det øger brændstofforbruget til entreprenørmaskinerne, men sparer på forbruget til godskørsel. Derudover ses en stigning på sorteringsanlægget i Skodsbøl, hvilket skyldes at der er knust over 1000 tons mere end året før. Brændstofforbruget i 2010 falder med 7m3. Faldet ses primært på sorteringsanlægget i Skodsbøl selvom der er knust flere tons træ, madrasser og tæpper. Gas Gasforbruget er tilbage på 2006 niveau. I 2007 kom Nordborg Genbrug med i opgørelsen, og i 2008 fik Skodsbøl Containerplads en gastruck. Faldet i 2009 ses på Nordborg Genbrug. Det skyldes en stor nedgang i de tilførte mængder af pap og papir, hvilket betød lukning af afdelingen. Faldet i gasforbrug til trucks 2010 ses på alle pladser, der bruger trucks. Dette skyldes mindre mængder af det affald, der håndteres med truck. Figur 13 Samlet forbrug af brændstof og gas til truck på Sønderborg Affalds containerpladser og deponi 7.3 Transport Transport af affald mellem pladser og modtageanlæg udgør en stor miljøbelastning. Det største forbrug har Sønderborg Affalds entreprenør, som tømmer containere på de otte containerpladser. Vognmandens dieselforbrug beregnes ud fra antal kørte kilometre, da vognmanden ikke kan levere præcise dieseltal. Dertil kommer et bidrag fra Sønderborg Affalds egen lastbil, som henter små-fraktioner på pladserne. Dieselforbrug vognmand Faldet i 2007 skyldes, at der ikke længere køres træ til Vojens. Træet knuses i Skodsbøl og kører af sted derfra i større læs. Medio 2008 starter en lokal modtager af vinduer i rammer. Dette medfører et mindre dieselforbrug. I 2008 genoptager vi knusning af haveaffald på Gråsten, Sundeved og Skovby containerpladser. Det medfører et øget dieselforbrug til maskinerne på pladsen, men det sparer til gengæld diesel til den eksterne vognmand, idet der kan køres med større mængder pr. gang og dermed færre læs. Faldet i 2009 skyldes at mængderne på containerpladserne er faldet med tons. I 2010 er vi igen begyndt at køre haveaffald i små læs til komposteringspladserne i stedet for at nedknuse det først og så køre det i større læs. Ændringen skyldes at standardvilkårene for indretning og drift af containerpladser siger, at haveaffaldet kun må ligge 1 uge på pladsen. Det ses som en stigning i brændstofforbruget. Dieselforbrug ASA-ekspres og grøn VW

21 Miljøredegørelse Stigningen fra Sønderborg Affalds egen lastbil i 2007 skyldes kørsel med eternit på paller fra alle pladserne. Denne kørsel er i 2008 flyttet til en ekstern vognmand, som kan køre med større læs og dermed mere effektivt. I 2009 og 2010 har Ekspressen kørt blandt andet vasketøj til alle anlæg i Sønderborg Forsyning. Det øgede dieselforbrug er ikke fordelt mellem affalds- og ikke-affaldsafdelinger. I 2010 bruges den grønne VW til at køre dagrenovationscontainere ud til borgerne. Derudover bruges den, når der skal holdes opsyn med miljøstationerne. Emission fra godstransport indgår i den samlede emission fra Sønderborg Affalds aktiviteter Vognmand l Nordborg Genbrug l ASA-ekspres l Grøn VW l Godstransport i alt l Tabel 7 Brændstofforbrug i liter diesel til godstransport 7.4 Kompost Ved komposteringsprocessen nedknuses have- og grenaffaldet og henlægges i miler. Her ligger det i ca. ¾ år, hvorved der sker en naturlig omdannelse til muld. Milerne vendes undervejs for at sikre en ensartet kompostering. Efterfølgende sorteres komposten, så større endnu ikke nedbrudte grenstykker fjernes. Kompost afsættes til private og erhverv i tre kvaliteter: standardkompost, finkompost og topdressing, der er finkompost iblandet sand. Komposten analyseres i henhold til Plantedirektoratets krav pr Figur 14 Samlede mængde neddelt haveaffald og gennemsnitligt brændstofforbrug pr. ton Brændstofforbrug til neddeling af haveaffald opgøres som summen af brændstof til neddeleren og sorterermaskinen plus det brændstof, som de involverede gummigeder bruger. Sønderborg Affald forsøger at optimere komposteringsprocessen, så den kræver mindst mulige ressourcer. Brændstofforbruget pr. ton følger mængderne. Jo større mængder des mere effektivt kan arbejdet gøres. I 2008 er der indsat nye og mere effektive maskiner. Mængderne i 2009 er faldet, og det giver et større brændstofforbruget pr. ton. Derudover er milerne i Skodsbøl så våde, at de skal vendes flere gange end normalt

22 Miljøredegørelse Emission Der er beregnet samlet emission af CO2, SO2 og NOX for alle pladser inkl. deponi for forbrug af el, gas, brændstof, fjernvarme samt transport. Brændstof til affaldstransport og håndtering af affald er de største kilder til emission af CO2 og NOX. Derimod giver elforbruget det største bidrag til emission af SO2. Ved beregning af emission er anvendt nøgletal fra Key2Green. Ved beregning af emission fra elforbrug er anvendt Eltra s varedeklarationer for de respektive år. Det brændstof, der bruges mest af er diesel. Da diesel er svovlfri giver brændstofforbruget et minimalt bidrag til SO2-udledning. Figur 15 De enkelte kilders bidrag til CO2 emission CO2 Emission fra forbrug t Sparet CO2 pga. gasanlæg t Tabel 8 Sønderborg Affalds samlede emission af CO2 De væsentligste kilder til CO2-udledning er diesel til entreprenørmaskinerne og godstransporten samt elforbruget. Gasanlægget på Skodsbøl Deponi blev indviet primo Det omdanner metangassen fra deponiet til el. Når metangas frigives fra deponier, påvirker det den globale opvarmning ved at øge drivhuseffekten væsentlig mere end ved udledning af CO2. Ét ton metangas forårsager samme drivhuseffekt som cirka 21 ton CO2. Årsrapporten for 2010 for deponigasanlægget kan ses i bilag A

23 Miljøredegørelse Figur 16 De enkelte kilders bidrag til emission af SO2 Naturgas og flaskegas er udeladt i denne kurve da deres SO2 bidrag er nul. SO2 bidraget fra diesel er meget lille da diesel er svovlfrit. Derfor er kurven for persontransport udeladt. Figur 17 De enkelte kilders bidrag til emission af NOX

24 Miljøredegørelse Eget produceret affald På containerpladserne produceres mindre mængder eget affald, såsom spildevand samt fedt og olieblanding fra olie- og benzinudskiller. Spildevand er ikke registreret udover perkolatet fra Skodsbøl Deponi. Oplysninger om spildevand og recipient er beskrevet i stamoplysninger for den enkelte plads i bilag G. Haveaffald og affald fra kontor, spiserum og toiletter sorteres og afleveres på containerpladsen. Mængderne er meget små, og registreres ikke særskilt Fedt og olieblanding fra benzinudskiller Fedt- og olieblanding fra olie- og benzinudskiller (OBUer) afhentes af ASA-kemi. Alle OBU-er pejles og efterses én gang årligt, og de bundtømmes hvert andet år. Derudover foretages tømning efter behov. Glansagers OBU har ikke været korrekt registreret, og er derfor ikke blevet tømt, som foreskrevet før i Glansager 3340 Nørrekobbel Skodsbøl Sundeved Gråsten Skovby Guderup Vesterlund Olie/fedt [kg] Tabel 9 Mængden af fedt- og olieblanding (kg) afhentet fra Olie- og benzinudskillere 7.7 Driftsuheld I 2006 har der været et mindre udfald på Presonapresseren, som bruges til pap- og plastpresning i pressehallen på Nørrekobbel. Det fik ikke betydning for driften, idet bufferlageret blev benyttet til indkommet materiale. I 2007 var der en mindre brand i en deponicontainer på Gråsten Containerplads. Neddeleren til haveaffald fik igen i 2007 ødelagt tænderne i knuserdelen. Det skyldes, at en kunde havde glemt en gaffel fra en gaffeltruck i haveaffaldet. I 2008 fik neddeleren til træ ødelagt transportbåndet af træstykker. I 2009 var vi forskånet for driftsuheld. I januar 2010 havde vi en mindre brand i mellemdeponiet. 7.8 Gener og klager Støj Gældende støjkrav på alle containerpladser er for hverdage fra 7 18 og lørdage 7 14 på 55 db(a), øvrige 45 db(a). Der er ikke modtaget klager over støj Støv og lugt Der er ikke modtaget klager over støv eller lugt på nogen af containerpladserne. Der har været klager over papirflugt fra Glansager Containerplads. Containerpladsen ligger meget åbent i terrænet, og Sønderborg Affald er opmærksom på problemet. I 2008 er der opsat et skråt hegn i Glansager, hvilket har afhjulpet nogle af problemerne med papirflugt. Der er lavet et forhæng, som skal hindre papirflugt til komprimatorcontainerne. Forhænget er blevet afprøvet på 3 containerpladser i 2008, hvor det har virket efter hensigten og dermed også nedsat den tid der skal bruges til indsamling af papir i hegn og langs veje Skadedyr Der bruges især rottegift ved haveaffaldet. På Nørrekobbel er der rotter omkring plastlageret Glansager 4 Nørrekobbel 3 2 2,5 2,5 8 Skodsbøl 3 5 Sundeved Gråsten Skovby 1 1 Guderup Vesterlund 0,5 1,5 0,3 Total Tabel 10 Mængden af anvendt rottegift (kg). 7.9 Krav til leverandører af affald Leverandører af affald skal leve op til de krav, der er stillet i Sønderborg Kommunes regulativer for affald. Der ydes råd og vejledning til leverandører. Desuden skal leverandørerne overholde de enkelte anlægs modtagekrav. Ved udbud beskrives kriterier vedrørende miljø og arbejdsmiljø. Der kan være tale om energivenlighed, miljødiesel, miljøprodukter, støjbegrænsninger og evt. dieselfiltre

25 Miljøredegørelse Handlingsplan Handlingsplanen opdateres hvert 2. år i forbindelse med at Miljøredegørelsen indsendes til Grønt Netværk. Der arbejdes med handlingsplanen hen over året. Handlingsplanen er lavet ud fra miljømålene i afsnit 5. Først gennemgås handlingsplanen for med angivelse af, hvorvidt målene er nået. Dernæst er den nye handlingsplan for opstillet. 8.1 Opfølgning på Handlingsplan Indsatsområde Miljø-/arbejdsmiljømål Handling Status august 2011 Energiforbrug Det er svært at få yderligere overblik over energiforbruget og effektive sparetiltag Der tages kontakt til en energikonsulent for at få råd og vejledning. Og der iværksættes tiltag herud fra. Generelt Vand Varmeakkumuleringstank i Skodsbøl i forbindelse med gasanlæg Den energineutrale containerplads. Miljøredegørelse for hele Sønderborg Forsyning. Affalds-adm falder ud af Miljøredegørelsen fra næste år. Miljøstationer Dagrenovation Brug af regnvand til toiletskyl Brug af regnvand til maskinvask Etableres Energineutralt mandskabsskur i Gråsten bruges som demo i forhold til fremtidige mandskabsbygninger. Sønderborg Affald vil tage initiativ til en fælles forsynings miljøredegørelse Skal synliggøres i næste års Miljøredegørelse Skal synliggøres i næste års Miljøredegørelse Mulighederne undersøges i f.b.m. renovering i Gråsten Mulighederne undersøges i Skodsbøl og Glansager Siden foråret 2010 har Scanenergi været tilknyttet Sønderborg Affald, hvilket har medført en online forbrugsregistrering. Idéen blev droppet, og der blev lavet en alternativ løsning til opvarmning af mandskabsfaciliteterne på Skodsbøl Containerplads. Projektet er i gang, sammen med en modernisering af hele containerpladsen i Gråsten. Ikke sat i gang overføres til næste handlingsplan Ok Synliggjort i Bilag E Synliggjort i Bilag E Projektet er i gang. Ikke udført overføres til næste handlingsplan Transport Grønne biler Tænkes med ved udskiftning Der er ikke købt nye biler i perioden, men brændstof- og elforbrug skrives med i kravspecifikationen, når vi henter tilbud hjem. Arbejdsmiljø Nedsætte brændstofforbrug til godstransport Fastholde den lave fraværsprocent Der tilbydes kurser i energirigtig kørsel Synliggøre fraværet til personalemøder Massageordning undersøges Frugtordning skal bakkes op Ikke i gang sat overføres til næste handlingsplan Er sket Der tilbydes firmabetalt massage til alle medarbejdere i hele Sønderborg Forsyning. Alle medarbejdere tilbydes firmabetalt frugtordning. Samarbejde på tværs Tværgående kurser Der er afholdt et tværgående kursus i Kolding med emnet Kundebetjening. Øvrigt Grønne tage Undersøges i forbindelse med Gråsten og Vesterlund Byggeprojekter Styregruppen for Miljøarbejde skal inddrages tidligt i projektfasen Projektet er i gang JBOJ deltager i projekterings- og byggemøder m.m