Miljøredegørelse Sønderborg Affald A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøredegørelse 2006-2010. Sønderborg Affald A/S"

Transkript

1 Miljøredegørelse Sønderborg Affald A/S

2 s Miljøredegørelse 1 Ledelsens beretning Containerpladserne Skodsbøl Deponi Information Miljøforhold Arbejdsmiljø Ledelsens forventninger til fremtiden Indledende oplysninger Stamoplysninger Opsamling af data Miljøpolitik Vurderingskriterier Miljømål Sønderborg Affalds ordninger Ændringer og moderniseringer Sønderborg Affalds miljøpræstation Modtaget affald Affald til genanvendelse Affald til specialbehandling Erhvervsaffald på containerpladserne Modtaget affald til sortering ASA-kemi Skodsbøl Deponi Dagrenovation Forbrug Vand, fjernvarme og gas El Brændstof og gas til truck Transport Kompost Emission Eget produceret affald Fedt og olieblanding fra benzinudskiller Driftsuheld Gener og klager Støj Støv og lugt Skadedyr Krav til leverandører af affald Handlingsplan Opfølgning på Handlingsplan Handlingsplan Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Bilag G Bilag H Årsrapport Skodsbøl Deponi Containerpladserne enkeltvis Komposteringsanlæg Sorteringsanlæg Dagrenovation og miljøstationer Sønderborg Affald - total tal Grønt regnskabsoplysninger Deponigas

3 Miljøredegørelse Forord Alssund Affald (ASA) blev etableret den 1. januar Frem til 31. december 2006 fungerede ASA som et fælleskommunalt samarbejde mellem de syv kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg. Fra 1. januar 2007 blev ASA en del af Sønderborg Kommunes forsyningsafdeling. Den 1. januar 2009 blev ASA til Sønderborg Affald A/S i det nye kommunalt ejede Sønderborg Forsyning A/S. Alssund Affald blev medlem af Grønt Netværk Sønderjylland i I 2003, 2005, og 2007 er Alssund Affald blevet tildelt grønt diplom for systematisk miljøarbejde. I 2009 fik vi også diplomet, men nu som Sønderborg Affald A/S. Formålet med miljøredegørelsen er at kortlægge Sønderborg Affalds samlede forbrug af energi og råstoffer samt affaldsmængder og udledninger. Ud fra kortlægningen sættes der mål for at minimere forbrug og udledning, for der igennem at mindske Sønderborg Affalds påvirkninger på miljøet. Detaljeret kortlægning af containerpladserne, sorteringsanlæggene, ASA-kemi, dagrenovation, miljøstationer og Skodsbøl Deponi findes i bilagene til miljøredegørelsen. Denne Miljøredegørelse er udarbejdet efter manual fra Grønt Netværk Sønderjylland suppleret med data til Grønt regnskab samt Årsopgørelse for Skodsbøl Deponi. Sorterings- og komposteringsanlæg i Skodsbøl - 2 -

4 Miljøredegørelse Ledelsens beretning I slutningen af 2009 udsendte regeringen en ny affaldsbekendtgørelse startede med, at vi modtog den første af flere rettelser til den nyligt vedtagne affaldsbekendtgørelse. Et væsentligt punkt i affaldsbekendtgørelsen var, at erhverv skulle have adgang til containerpladserne, og de skulle betale for denne service med et erhvervsaffaldsgebyr udregnet efter branche og antal ansatte. Siden 2002 har erhverv kunnet aflevere affald mod betaling efter vægt på alle Sønderborg Affalds containerpladser. Vi fortsatte med at modtage erhverv og veje dem. Nu stod der blot 0 kr. på vejebonnen. På pladserne gav det ikke de store ændringer, men administrativt har vi brugt mange ressourcer på at administrere de nye regler. 1.1 Containerpladserne Sønderborg Forsyning ønsker et højt serviceniveau med gode åbningstider. Hvad angår driften af containerpladserne, har 2010 været et år uden væsentlige driftsforstyrrelser. Borgerne og kunderne udtrykker tilfredshed med containerpladsernes indretning og de kundevenlige åbningstider. Administrativt har vi i 2010 brugt tid på at forberede renovering af Gråsten og Vesterlund containerpladser samt en ny kompostringsplads i Skodsbøl. Derudover har revurderinger af Skovby og Sundeved containerpladser givet anledning til flere mindre anlægstekniske ændringer. 1.2 Skodsbøl Deponi Skodsbøl Deponi har et gasanlæg til indvinding og udnyttelse af de gasser, der produceres i affald, som indeholder organiske stoffer. Gasproduktionen fungerer fornuftigt, men der er tegn på, at mængderne er for nedadgående. Sandsynligvis fordi de biologisk nedbrydelige affaldsdele i deponiet er ved at være udrådnede (mineraliseret). Siden 2009 har der været et SRO-anlæg på Skodsbøl Deponi. Der måles på pumpede mængder og niveauer for perkolat og grundvand. Målet er at kunne følge de mange tal, og reagere på uregelmæssigheder. I forbindelse med de mange nye krav til deponering af affald, er der etableret et moderne kontor på Skodsbøl Deponianlæg, og der er ansat en administrativ medarbejder, som blandt andet laver visuel kontrol og fører tilsyn med SRO-anlægget. I 2007 fik Skodsbøl Deponi en miljøgodkendelse til oplag, nedknusnings- og sorteringsaktiviteter som et tillæg til miljøgodkendelse af Skodsbøl Deponi, og dermed blev Skodsbøl Sorteringsanlæg startet. Den væsentligste aktivitet er at nedknuse forskelligt træaffald, så lastbilerne kan køre med så mange tons som muligt. Det har betydet en betydelig økonomisk besparelse på transporten, og hvis ikke denne aktivitet var indført, ville CO2-udslippet fra godstransport være væsentlig større, end det er tilfældet. Mængderne til deponiet falder, hvilket er helt i tråd med regeringens affaldsstrategi og Sønderborg Kommunes affaldsplan. Der arbejdes til stadighed med at optimere driften af deponiet, så prisen pr. tons kan holdes på et fornuftigt leje. 1.3 Information I mange år er der blevet udsendt en kalender, som indeholdt affaldsinformation til alle borgere i Sønderborg Kommune. Kalenderen for 2010 var en kalender, der dækkede hele Sønderborg Forsyning, hvorfor affaldsinformationen blev mindre end de foregående år. På hjemmesiden gives en omfattende information til erhverv, myndigheder og private. Fra 1. januar 2010 har alle erhverv frit kunnet bruge alle containerpladserne uden at skulle betale på vægten. I stedet skal de betale et årligt gebyr, der ikke behøver at svare til anvendelsen. Informationen om de nye regler begyndte at tage fart de sidste måneder af 2009, og det har fortsat i Mange grupper benytter sig af muligheden for at få en rundvisning på ét af vore anlæg. Gæsterne er alt lige fra børnehaver til pensionistforeninger over skoleelever, som ønsker input til forskellige opgaver indenfor miljø. Sønderborg Forsyning forsøger generelt at kommunikere i øjenhøjde og medinddrage omverdenen i alle sine projekter

5 Miljøredegørelse Medarbejderne har i 2010 været inddraget i miljøarbejdet gennem kvartalsvise personalemøder, hvor diverse statistikker er blevet gennemgået. Personalet har foreslået forbedringer og givet deres bud på årsager til stigninger og fald i mængder. Kommentarerne indgår i overvejelser for nye tiltag. Miljøredegørelsen samler miljødata og kortlægning, således at det samme dokument kan anvendes til tre indberetningsformål: Miljøredegørelse til Grønt Netværk Sønderjylland Grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Årsrapport for Skodsbøl Deponi til Miljøcenter Odense Det er ledelsens opgave at sikre, at de igangværende processer med miljøforbedringer er fortløbende, og ledelsen er knyttet til miljøarbejdet i form af deltagelse i styregruppen for miljøarbejdet. 1.4 Miljøforhold Alssund Affald A/S blev i 2003, ved amtets afprøvning af differentierede tilsyn, rykket op fra at være en miljø-neutral virksomhed til at være placeret som en miljøpositiv virksomhed. Dette skete med baggrund i udarbejdelse af den første miljøredegørelse i Siden 1994 har Alssund Affald årligt indsendt et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der har i hele perioden ikke været bemærkninger til det grønne regnskab. Fra 2010 er det Sønderborg Kommune, som indberetter til Grønt Regnskab for Skodsbøl Deponi. De væsentligste ressourcer til drift er el (til diverse pumper, lys, vand etc.), vand, naturgas til opvarmning og diesel (til diverse entreprenørmaskiner). Sønderborg Affald A/S et forbrug af diesel i forbindelse med transport af affald fra de enkelte containerpladser til modtageanlæggene. Den væsentligste miljøbelastning på komposteringsanlæggene er det brændstof, der anvendes til entreprenørmaskinerne. På Skodsbøl Deponi er der kontrol med perkolatet, som opsamles i en lagertank og via pumpeværker sendes til rensning på Broager og Sønderborg rensningsanlæg. Det etablerede gasanlæg sparer klimaet for drivhusgasser, og medvirker samtidig det til reduktion af forbruget af fossile brændstoffer. 1.5 Arbejdsmiljø Der har i de seneste 7 år været fokuseret meget på arbejdsmiljø og der er arbejdet en del med sygepolitik og seniorpolitik. Det har medført fokus på sikkerheden i arbejdet. Medarbejderne er blevet gode til at tage de nødvendige sikkerhedshensyn i deres arbejde. Selvom vi har oplevet to vintre med meget sne og glatte pladser har vi kun haft ét uheld i 2010 på grund af sne, og det var uden sygedage. Det ene uheld med sygedage var en person i aktivering, der skar sig i hånde med en vinkelsliber. Aktiveringspersonalets sygedage fremgår ikke af den totale sygestatistik, men hvis de har uheld bliver det behandlet i sikkerhedsudvalget på lige fod med det fastansatte personale Uheld u. sygedage Uheld m. sygedage Tæt på - hændelse Tabel 1 Tæt på hændelser Sygefraværet blandt pladspersonalet er historisk lavt, og det fordeler sig over mange personer. Det er meget flot. Flexjobberne har det højeste sygefravær, og det har ligget omkring 8 % de sidste år. Det er en naturlig følge af flex-jobbernes situation. Men også en flot statistik for deres vedkommende. Administrationen har også et lavt sygefravær. Noget af sygefraværet i 2009 skyldes luftvejsproblemer i forbindelse med malerarbejdet ved lokaleindretningen. På en skala fra 1-3 hos Arbejdstilsynet, er Sønderborg Affald placeret i niveau 2 efter tilpasset tilsyn. Pers Pers Pers Pers Fastansatte i marken 20 5, , , ,11 Sygdom 5,74 3,16 2,18 1,92 Tandlæge 0,22 0,42 0,48 0,19 Flex-jobbere 14 6, , , Sygdom 5,53 7,26 7,31 7,79 Læge, tandlæge 0,66 0,67 0,72 0,15 Barns 1. og 2. sygedag 0,06 Administrationen 9 0, ,72 8 2,18 9 1,7 Tabel 2 Sygefravær - 4 -

6 Miljøredegørelse Ledelsens forventninger til fremtiden Finanskrisen mærkes på containerpladserne, deponiet og Sønderborg Kraftvarmeværk, hvor mængderne falder. I genbrugsbutikkerne falder omsætningen. I 2011 starter vi en husstandsindsamling af genanvendelige materialer. Borgerne får en to-delt spand, hvor de kan lægge pap, papir, plastfolie, glas, flasker, plastdunke og dåser. Denne indsamling vil få betydning for besøgsmønsteret på containerpladserne. For selv om mængderne kun svarer til ca. 4 % af de samlede mængder på containerpladserne, så kommer borgerne tit med disse affaldstyper. På den baggrund skal vi kigge på åbningstider og indretning af pladserne. I 2011 skal den nye containerplads med energineutralt mandskabsskur i Gråsten indvies, og der skal laves en ny containerplads i Vesterlund. Den nye komposteringsplads i Skodsbøl skal tages i brug, og vi forventer at se et fald i brændstofforbruget på denne plads samt en bedre kvalitet af komposten. Regeringen har besluttet at privatisere flere kommunale opgaver. Dele af det genanvendelige affald fra erhverv er blevet konkurrence-udsat. Imidlertid har der i vort område aldrig været et offentligt monopol på dette område. Forbrændingsegnet erhvervsaffald er blevet fritstillet med udgangen af 2010, og kommunerne har ikke anvisningsretten mere. Det bliver en udfordring at skaffe affald nok til Forbrændingsanlægget i Sønderborg. Hvis dagrenovationen også bliver konkurrenceudsat, som den nuværende regeringen har planer om bliver det en meget stor udfordring for hele affaldsafdelingen. EU-s affaldsstrategi siger at 15 % af dagrenovationsaffaldet skal genanvendes senest i Dette kan betyde, at man i Danmark skal til at bioforgasse det organiske husholdningsaffald. Sammen med forsyningsselskaberne i Aabenraa og Haderslev kommune og to tyske affaldsselskaber er Sønderborg Affald i gang med at få kortlagt mulighederne for bioforgasning i grænselandet. Dette projekt kan få stor betydning for vores arbejde i fremtiden. Jette Bøjskov Jette Bøjskov Driftschef - 5 -

7 Miljøredegørelse Indledende oplysninger 2.1 Stamoplysninger 2010 Stamoplysningerne er fælles for alle aktiviteter under Sønderborg Affald. De dækker perioden frem til 31. december Moderselskab Ledelse Branchekode Antal ansatte Revision Tilsynsmyndighed Sønderborg Affald Ellegårdvej Sønderborg Telefon CVR-nummer Hjemmeside Stiftet Regnskabsår Jette Bøjskov incl. afløsere og flexjobbere Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr.: Egtved Allé Kolding, Danmark Miljøcenter Odense Sønderborg Kommune pr pr før januar januar 31. december. Driftschef Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Historie Alssund Affald (ASA) blev etableret den 1. januar Frem til 31. december 2006 fungerede ASA som et fælleskommunalt samarbejde mellem de syv kommuner Augustenborg, Broager, Gråsten, Nordborg, Sundeved, Sydals og Sønderborg. Fra 1. januar 2007 blev Alssund Affald en del af Sønderborg Kommunes forsyningsafdeling. Den 1. januar 2009 blev ASA til Sønderborg Affald A/S i det nye kommunalt ejede Sønderborg Forsyning A/S. Sønderborg Affalds øverste myndighed er Bestyrelsen i Sønderborg Affald A/S. Frem til 31. januar 2006 var Sønderjyllands Amt miljøtilsynsmyndighed på samtlige af virksomhedens aktiviteter. Efter kommunalreformen er Miljøcenter Odense tilsynsmyndighed for Skodsbøl Deponi, og Sønderborg Kommune fører miljøtilsyn med containerpladserne. Sønderborg Affalds opgaver Sønderborg Affald varetager følgende opgaver inden for administration, håndtering og behandling af affald på vegne af Sønderborg Kommune: koordinering og administration dagrenovation og miljøstationer drift af containerpladser drift af Skodsbøl Deponi drift af ASA-kemi optimering af affaldsstrømme koordinering af tilførte mængder til Sønderborg kraftvarmeværk på vegne af Sønderborg kommune Deltage i bestyrelsen for kraftvarmeværket Sønderborg Affalds forretningsgange og administration bygger på opdeling af indtægter og omkostninger på de væsentligste delområder inden for selskabets virke: indsamling af affald fra private og fra erhverv via containerpladser særskilt indsamling og kontrol af farligt affald optimeret genanvendelse af fraktioner som papir, pap, plast, metal, glas mv. optimering af den forbrændingsegnede del af affaldsstrømmen (ca tons) kompostering af tons have- og grenaffald minimering af den deponerbare fraktion og drift af kontrolleret deponi (ca tons) - 6 -

8 Miljøredegørelse Der bor tilsammen ca personer, fordelt på ca husstande. Hertil kommer ca sommerhuse og ca virksomheder. Stamoplysninger for de enkelte anlæg og containerpladser mv. ses i bilagene A til G. 2.2 Opsamling af data Mængdedata er trukket ud af Sønderborg Affalds edbbaserede vejeprogram fra Scanvægt. Mængden af kompost opgøres i forbindelse med neddeling af haveaffaldet. Private kunders affald bliver ikke vejet ved modtagelse containerpladsen. Først når affaldet ankommer på et modtageanlæg, bliver det vejet. Erhvervskunders affaldsmængder registreres efter vægt når de afleverer på anlæg og containerpladser. Negative mængder opstår ved lagerforskydning. Affaldet bliver først kørt til modtageanlægget, når der er fuldt læs. Læsset tæller i det år, det er kørt. El- og vandforbrug aflæses elektronisk. Entreprenørmaskinerne tanker på eget nr. i tankanlægget. Data Affaldsmængder Elforbrug Vandforbrug Dieselforbrug Farligt affald Transport Kilde Tabel 3 Kilder til data for mængder og forbrug 3 Miljøpolitik Sønderborg Affald vejesystem Aflæsning / faktura Aflæsning / faktura Faktura ASA-kemi Vognmand Sønderborg Affald har som medlem af RenoSam tilsluttet sig Miljøcharter 2000, hvis målsætning går ud på at forbedre kvaliteten i affaldsbehandlingen. Sønderborg Affald har forpligtiget sig til at: mindske miljøbelastningen fra stoffer i affaldet bidrage til øget udnyttelse af ressourcerne i affaldet stabilisere udviklingen af den samlede affaldsmængde Sønderborg Affald vil gennem information og vejledning inspirere og motivere borgere og erhverv til bedre affaldshåndtering. Borgerne og kunderne skal mødes med god vejledning, personlig betjening samt et højt informationsniveau. Erhvervskunderne skal tilbydes rådgivning med henblik på hensigtsmæssig håndtering af deres affaldstyper. Sønderborg Affald vil bidrage med aktiviteter til udvikling af genanvendelsesmuligheder for flere affaldstyper under forudsætning af, at det er miljømæssigt og økonomisk forsvarligt herunder: sikre at genanvendelsesmaterialerne afsættes på hensigtsmæssig vis sikre at affaldsforbrændingsanlægget ikke tilføres genanvendelsesegnet affald eller deponiaffald sikre at der ikke kommer genanvendelsesegnet eller forbrændingsegnet materiale på deponiet Ved etablering af nye arbejdsprocesser i Sønderborg Affalds regi vil arbejdsmiljøet blive inddraget ved tilrettelæggelse af arbejdet og indretning af arbejdspladsen. Der er samtidig fokus på arbejdsmiljøet på eksisterende arbejdspladser. Lovkrav skal som minimum altid være opfyldt. Det skal være naturligt for Sønderborg Affalds ledelse og medarbejdere at tænke og handle miljørigtigt både i det daglige arbejde og i forbindelse med strategiske beslutninger. 4 Vurderingskriterier For valg og prioritering af opgaver i handlingsplanen gælder følgende kriterier: Lovkrav. Lovmæssige krav til håndtering af affald og indretning af containerpladser mv. har højeste prioritet Økonomi. Miljøpåvirkninger, der giver økonomiske besparelser Miljøhensyn Arbejdsmiljøhensyn 5 Miljømål Nedsætte el-forbruget til mandskabsstrøm og kortlægning af affaldsstrøm Nedsætte gasforbruget til opvarmning på Glansager Energiforbruget på Gråsten Containerplads skal nedsættes Fjernvarmeforbruget på Nørrekobbel skal nedsættes Der skal tages initiativ til en fælles miljøredegørelse for Sønderborg Forsyning Miljøredegørelsen for affald skal indeholde kildesorteringsordningen Brug af regnvand til toiletskyl og maskinvask Ved køb af nye biler, skal der tænkes i grønne biler Brændstofforbrug ved dagrenovation og genbrugsindsamling skal fremgå Brændstofforbrug til godskørsel nedsættes Den lave fraværsprocent skal fastholdes Brændstofforbrug ved kompostering med milevender undersøges Støvproblemer ved makulator skal løses Containerpladser og øvrige anlæg skal knyttes tættere til administrationen Bioaffald i dagrenovation skal kortlægges Der skal overvejes grønne tage i nye projekter Miljø og energi tænkes ind i fremtidige projekter Miljømålene er ikke prioriteret, men i handlingsplanen er der sat tidsfrister på, hvornår de skal være opnået. Generelt er der mest fokus på energi og ressourceforbrug

9 Miljøredegørelse Sønderborg Affalds ordninger Sønderborg Affald koordinerer og administrerer ordningerne for dagrenovation, miljøstationer og spejderindsamlinger i Sønderborg Kommune. Vi driver otte containerpladser, hvor der modtages genanvendelige fraktioner, forbrændingsegnet affald, affald til deponi samt affald til specialbehandling herunder farligt affald. Nørrekobbel Containerplads er specielt påtænkt erhverv, som kan veje hver fraktion ind særskilt. Sønderborg Affald driver et projekt for straksaktivering af bistandsklienter på Nørrekobbel 7, hvor vi har et sorteringsanlæg. Her sorteres og balles pap og papir samt forskellige plasttyper. Skodsbøl Sorteringsanlæg modtager primært træ til nedknusning. Herefter sendes det nedknuste træ videre til genanvendelse i spånpladeproduk-tion eller til medforbrænding med energiudnyttelse. Sorteringsanlægget modtager også havemøbler, som nedknuses og sendes til genanvendelse. ASA-kemi modtager og videresender farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune, herunder alle Sønderborg Affalds containerpladser. 6.1 Ændringer og moderniseringer 2006 I december blev en ny og brugervenlig containerplads i Skodsbøl taget i brug. Pladsen er flyttet fra deponiområdet til et selvstændigt område på den anden side af vejen. På pladsen er også en genbrugsbutik I forbindelse med kommunesammenlægningen blev Nordborg Genbrug en del af Sønderborg Affald. Skodsbøl Sorteringsanlæg blev sat i drift. ASA-kemi blev indviet i oktober Sønderborg Affald ændrede åbningstiderne på containerpladserne, så de nu er ens både sommer og vinter. For at optimere forholdene på Skodsbøl Containerplads blev kørselsretningen for kunderne på pladsen ændret, og pladsen til haveaffald blev flyttet. Der er opsat en automatisk kanalpresser til pap i Skodsbøl og byggeriet af en paphal er påbegyndt. Markvejen langs Skodsbøl Containerplads blev udvidet, så landmanden kunne komme forbi med sine maskiner. I den forbindelse blev der lavet støttemur og flyttet hegn. På Skodsbøl Deponi er kontorbygningerne blevet renoveret, og der er igangsat et SRO-anlæg. Ved ASA-kemi er der bygget en vaskehal og lagerplads. På Glansager Containerplads er kompostpladsen blevet udvidet, og der blev påbegyndt en ændring af haveaffaldsområdet. Den beplantning, der blev til overs ved udvidelsen af Glansagers kompostplads, er blevet genplantet på Nørrekobbel Containerplads. Kemirummet på Nørrekobbel Containerplads er blevet renoveret. I Skovby er der etableret et skur til elektronikaffaldet. Der er lagt nyt asfalt-slidlag på forskellige pladser. Loftet over Sønderborg Affalds administration har fået en tiltrængt oprydning. Der er etableret klimaanlæg i administrationen. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online. Som følge af pladsernes opkobling blev Sønderborg Affalds personalenet introduceret I august flyttede Sønderborg Affalds administrationen sammen med de øvrige ansatte i Sønderborg Forsyning på Ellegårdvej 8. ITsystemet og telefonsystem blev omlagt, hvilket betød store uregelmæssigheder blev et år, hvor der ikke var ressourcer til at få iværksat mange projekter på containerpladserne, da hovedvægten blev lagt i selskabsdannelsen. I samarbejde med et lokalt firma er der blevet udviklet og opsat en prototype af en kompostudleveringsmaskine på Glansager containerplads. Maskinen skal for alvor testes i påsken 2010, hvorefter der tages stilling til om yderligere to skal sættes op på andre pladser. Haveaffaldspladsen i Glansager er blevet flyttet. Paphallen i Skodsbøl blev færdiggjort. Administrationen har deltaget i udarbejdelse af kommunens affaldsplan, som blandt andet beskriver, at dagrenovationen skal hentes hver 14. dag og der skal ske en husstandsindsamling af genanvendelige materialer. Nordborg Genbrug lukker på grund af nedgang i mængder og faldende omsætning i genbrugsbutikken ASA-kemi har påbegyndt en overdækket lagerplads til tom emballage. Vi begynder, at indsamle hvid sanitet til genanvendelse på de 4 store containerpladser. Samarbejdet med Scanenergi har medført, at containerpladserne kan se deres forbrug on-line, og der arbejdes med at opsætte varmepumper på Sundeved, Skovby og Guderup. Der er etableret genbrugsbutik på Nørrekobbel. Vi begynder at samle træ-paller fra til direkte genbrug. Skovby og Sundeved har fået ændret forholdene omkring farligt affalds containeren, olie-tømningsanlægget og haveaffaldspladsen, så pladserne lever op til standardvilkårene for containerpladser

10 Miljøredegørelse Prototypen af kompostudleveringsmaskinen på Glansager blev skrottet, da den ikke levede op til forventningerne. Der blev igangsat et nyt projekt med en anden leverandør. Scanvægt er blevet opdateret, så det lever op til Miljøstyrelsens krav om indrapportering til Affaldsdatasystemet. Pladserne har været uden netopkobling i lang tid, men mod slutningen af året var alle on-line igen. Vi har arbejdet med erhvervsaffaldsgebyr og fritagelses ansøgninger. 7 Sønderborg Affalds miljøpræstation Afsnittet gennemgår Sønderborg Affalds samlede tal for modtagne mængder og forbrug. Detaljerne for de enkelte pladser, anlæg og ordninger ses i bilagene. Hvis der forekommer et minus skyldes det, at varerne står på lager. De fleste varer kan kun afsættes i hele læs, fordi der kun må være én affaldstype på lastbilen af gangen. 7.1 Modtaget affald Hvis man ser på den procentvise fordeling af det affald, som bliver afleveret, så er genanvendelsesprocenten steget siden 2006, mens forbrændings- og deponi-procenterne er faldet. Det passer meget godt med de bestræbelser, vi hele tiden arbejder på at opfylde mest mulig til genanvendelse. En større del af affaldet går til specialbehandling. Det er elektrisk og elektronisk affald samt imprægneret træ, der står for stigningen Genanvendelse 76 % 78 % Forbrænding 10 % 8 % Deponi 13 % 9 % Specialbehandling 2 % 5 % Tabel 4 Procentvis fordeling af behandlingsformer Den samlede mængde affald på Sønderborg Affalds containerpladser er faldet med tons siden Det er specielt mængderne til Tegl og beton, Haveaffald, Småt brændbart og Deponi, der er faldet. Sidst i 2008 var tre containerpladser med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning, hvilket ses som en stigning i affald til specialbehandling, men samtidig et fald i mængderne til deponi. I april 2006 blev der indført producentansvar på husholdningselektronik. Dette har betydet nye opdelinger af affaldstyperne. Fra 2007 vises tallene som et samlet WEEE-tal under specialbehandling. I 2007 blev det forbudt at aflevere affald i sorte sække i komprimatorcontaineren. Det medførte et fald i mængderne til forbrænding. I 2008 har Sønderborg Affald fået udstyr til at knuse madrasser og tæpper, så de kan brændes på Sønderborg Kraftvarmeværk. Indtil da er madrasserne kørt til Åbenrå, hvor de blev omlastet og sendt videre, og tæpperne blev deponeret. Mængden af det egentlige deponiaffald er faldet fra tons til tons. Der deponeres årligt ca. 800 ton eternit, og resten er jord til afdækning. Faldet i deponimængderne fra 2007 til 2008 skyldes at de tilførte jordmængder fordeles på anlægsjord og afdækningsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genanvendelse og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Mængden af affald til specialbehandling er stigende. De største mængder kommer fra Imprægneret træ, Vinduer med rammer og husholdningselektronik. I 2009 slår effekten af den økonomiske krise tydeligt igennem på tallene, og på mange fraktioner ses et fald i mængderne. Dette fald fortsætter i

11 Miljøredegørelse Figur 1 viser de samlede mængder modtaget på Sønderborg Affalds containerpladser. Til sammenligning er vist udviklingen i dagrenovation for samme periode Affald til genanvendelse Figuren viser fordelingen af de samlede mængder affald, som er modtaget til genanvendelse på alle Sønderborg Affalds containerpladser i Figur 2 Fordeling affald til genanvendelse i

12 Miljøredegørelse Her beskrives udviklingen i mængden af affald til genanvendelse over de sidste fem år. For overskuelighedens skyld er de seks store fraktioner Tegl og beton, Haveaffald, Jern, Træ, Pap og papir samt Anlægsjord vist i en særskilt kurve. Ellers ville de små fraktioner drukne rent visuelt. For at vise et mere roligt billede har vi valgt at vise nogle overordnede tal for enkelte affaldstyper. Fraktionen Pap og papir indeholder fx pap, aviser, bøger og makuleret papir. En detaljeret opgørelse af de enkelte fraktioner på de enkelte pladser ses i bilag B. Talmaterialet, som ligger til grund for summeringerne, ligger som Bilag F. Mængden af haveaffald stiger frem til 2007, hvor Sønderborg Affald modtager den største mængde haveaffald på et år nogensinde. Herefter falder mængderne, og i 2009 og 2010 ligger de på knap ton. Faldet i mængderne af jern og metal skyldes en ændring i behandlingen af de elektriske husholdningsapparater. Før blev komfurer, vaskemaskiner og tørretumblere lagt i jerncontaineren, men med indførelse af producentansvaret i 2006 blev de samlet under ét i et WEEE-tal. Dette tal ses under specialbehandling fra Fra 2007 er jordmængderne blevet fordelt på anlægsjord og afdækningsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genanvendelse og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Figur 3: Store fraktioner modtaget til genanvendelse på Sønderborg Affalds containerpladser

13 Miljøredegørelse Den samlede mængde af små fraktioner ligger omkring ton. Mængden stiger frem til 2008, hvor krisen sætter ind, hvorefter mængden af affald generelt falder. Faldet i glasmængderne skyldes primært et fald i mængden af glas og flasker. Man kan aflevere gips til genanvendelse på 5 af Sønderborg Affalds 8 containerpladser, og mængden ligger stabilt omkring 500 ton. Plastmængderne indeholder folie, dunke, havemøbler og PVC. Tæpper og madrasser har jævnligt skiftet behandling. Siden 2008 har vi selv nedknust dem og sender dem nu til forbrænding. Figur 4 Små fraktioner modtaget til genanvendelse på Sønderborg Affalds containerpladser Affald til specialbehandling Antallet af affaldstyper til specialbehandling ændrer sig efterhånden, som egnede anlæg til adskillelse og oparbejdning af genanvendelsesegnede materialer opføres, eller fraktioner udgår. Figur 5 Fordeling af den samlede mængde affald modtaget til specialbehandling i

14 Miljøredegørelse Frem til 2008 blev batterierne bortskaffet på Skodsbøl Deponi. Derefter er de blevet sorteret for at blive sendt til Frankrig til et anlæg, der kan materialegenvinde op til 70 % af metallerne i batterierne. Fra 2009 er batterierne blevet behandlet under producentansvarsordningen. Mængden af farligt affald ligger stabilt på omkring 87 tons årligt. Faldet i mængden af blyakkumulatorer, skyldes stigningen i metalpriserne. Erhvervskunderne har afleveret blyakkumulatorerne direkte til skrothandleren og fået penge for dem i stedet for at aflevere dem gratis på Sønderborg Affalds containerpladser. Imprægneret træ blev tidligere deponeret. I 2008 blev det muligt at sende træet til medforbrænding i Tyskland, og der blev kørt et forsøg på 3 pladser. Forsøget faldt godt ud, så i 2009 kom de sidste fem pladser med. WEEE-mængderne er den samlede mængde husholdningselektronik, som private og erhverv afleverer på containerpladserne. Indførelsen af producentansvar på elektronik i 2006 har bevirket en stor stigning i mængderne. En del af de ting, som før kom i jerncontaineren, bliver nu registreret som elektronikaffald. Desuden er der gratis aflevering for erhverv. Figur 6 Modtaget affald til specialbehandling på Sønderborg Affalds containerpladser

15 Miljøredegørelse Erhvervsaffald på containerpladserne I 2008 og 2009 ses resultatet af den økonomiske afmatning, samt faldet i afregningspriserne for fx pap og plastfolie. Mængderne fra erhverv falder, og deres mængder udgør en mindre procentdel af den samlede affaldsmængde. Indtil 2010 skulle erhverv betale for at aflevere deres affald på alle Sønderborg Affalds containerpladser. Erhvervscontainerpladsen på Nørrekobbel havde de retfærdige priser -hver affaldstype havde sin egen pris. I 2010 fik alle erhverv gratis adgang til containerpladserne mod at betale et årligt erhvervsaffaldsgebyr. Den største mængde ca ton erhvervsaffald på containerpladserne er til genanvendelse. Det store fald i mængden af affald til genanvendelse fra erhverv fra 2007 til 2008 skyldes især en ændring på Skodsbøl Containerplads. For at lette håndværkerne, og for at minimere antallet af containertømninger kan erhvervene køre direkte over deponeringsanlæggets vægt og ned på anlægget, hvor de læsser af i de respektive stakke. I 2008 drejer det sig om 4000 tons tegl og beton samt tons træstød og haveaffald, som nu kører direkte ned i stakken. Forbrændingsmængderne stammer typisk fra blandede læs fra erhverv, som kommer ind til pladserne, og sorterer op i forskellige containere. Stigningen i deponimængderne skyldes, at de små håndværkere ofte bruger containerpladserne frem for Skodsbøl Deponi, hvor der ses et fald i mængderne fra netop denne kundegruppe. Derudover stiger mængderne af afdækningsjord. Erhvervsaffald i store læs til forbrænding og deponi køres direkte til modtageanlæggene. De er ikke med i affaldsmængderne i denne redegørelse. Figur 7 Affald modtaget fra erhverv på Sønderborg Affalds containerpladser

16 Miljøredegørelse Modtaget affald til sortering Sønderborg Affald har to sorteringsanlæg. Skodsbøl Sorteringsanlæg sorterer og nedknuser havemøbler og træ. Mængderne for tegl og beton til nedknusning registreres også på sorteringsanlægget. Nørrekobbel Sorteringsanlæg sorterer pap, papir og plast fra containerpladserne, erhverv og kommunens igloer. Den mindre mængde i Skodsbøl i 2008 skyldes et fald i mængderne af tegl og beton, samt en forskydning i tidspunktet for nedknusning. Faldet på Nørrekobbel fra 2008 til 2009 skyldes, at en lokal fabrik lukkede, og vi havde presset deres kartonaffald. Figur 8 Affald modtaget på Sønderborg Affalds 2 sorteringsanlæg ASA-kemi ASA-kemi er Sønderborg Kommunes modtagestation for farligt affald. Farligt affald ASA-kemi håndterer farligt affald fra virksomheder i Sønderborg Kommune. Herunder også alt farligt affald fra Sønderborg Affalds containerpladser. Fra 2009 håndteres spildolie fra containerpladserne også i ASA-kemis system. Derfor ses den store stigning i modtagne mængder fra Sønderborg Affald Sønderborg t Affald Erhverv t Tabel 5 Farligt affald Olie og benzinudskillere ASA-kemi organiserer tømning af olie- og bezinudskillere (OBU er) hos virksomheder i Sønderborg kommune samt Sønderborg Affalds containerpladser. Alle OBU er pejles og efterses én gang årligt. OBU er bundtømmes efter behov, men minimum hvert andet år. Det ses på mængderne hvert andet år er mængderne små Sønderborg t Affald Erhverv t Tabel 6 Affald fra Olie- og benzinudskillere

17 Miljøredegørelse Skodsbøl Deponi Skodsbøl Deponi blev etableret i Senere blev der indrettet en containerplads og et komposteringsanlæg. I 2006 flyttede containerpladsen over på den anden side af vejen, så deponi og containerplads i dag er selvstændige enheder. Den gamle containerplads er indrettet til nedknusning af træ og havemøbler. I perioder, hvor der er stop for forbrændingen på Sønderborg Kraftvarmeværk, drives et mellemdeponi for affald til forbrænding. Der kommer ikke dagrenovation i mellemdeponiet. Figur 9 Fordelingen af affaldsfraktioner modtaget til deponi på Skodsbøl Deponi i Dagrenovation Sønderborg Affald koordinerer og administrerer indsamlingen af ca ton dagrenovation årligt i Sønderborg Kommune. Dertil kommer genanvendeligt affald fra Miljøstationer og spejderordninger. Dagrenovationen bliver brændt på Sønderborg Kraftvarmeværk. Papiret fra Miljøstationerne bliver sorteret i hallen på Nørrekobbel. Dåser samt glas og flasker bliver sorteret hos eksterne firmaer og sendt til genanvendelse. Figur 10 Genanvendeligt affald fra Miljøstationer og spejderordning

18 Miljøredegørelse Forbrug Vand, fjernvarme og gas Vand I 2006 er der blevet brugt meget vand, som følge af opførelsen af den nye containerplads i Skodsbøl. Derudover har frostsprængninger medført rørbrud i Glansager, Skovby og Vesterlund. For at imødegå dette unødige spild er der etableret en anden og mere sikker frostsikring. Resultatet ses i 2007, hvor der er et fald i vandforbruget. Den største årsag til stigningen i 2008 skyldes, at Nordborg Genbrug er med i opgørelsen med 162 m3. Derudover har Skodsbøl Containerplads brugt ekstra meget vand. Det fortsat høje vandforbrug i 2009 skyldes, at sorteringsanlægget i Skodsbøl har brugt vand til støvbekæmpelse i forbindelse med nedknusning af træ, og så har der været brugt vand på Skodsbøl Containerplads til bekæmpelse af en brand i en deponicontainer. Faldet i 2010 skyldes, at sprinkleranlægget på knuseren i Skodsbøl har været defekt. Derudover har vi været forskånet for frostsprængninger og brande. Fjernvarme Der bruges kun fjernvarme på Nørrekobbel. Faldet i 2009 skyldes, at 8 mand fra administrationen flyttede til en anden adresse i august. Gas til opvarmning Der bruges naturgas på Glansager Containerplads. I 2008 kom Nordborg Genbrug med, og i 2009 lukkede de igen. Den stigning, der ses i 2009 og 2010, skyldes to kolde vintre. Figur 11 Samlet forbrug af vand, fjernvarme og gas på Sønderborg Affalds containerpladser og deponi

19 Miljøredegørelse El Det samlede el-forbrug i Sønderborg Affald ligger lidt under Hvilket skyldes et mindre forbrug til affald, og det passer godt med, at mængden af affald, der bruger strøm er faldet. Stigningen i mandskabsstrøm tilskrives en lang og kold vinter. Der er forskellige forklaringer til de enkelte pladser, og disse kan ses i bilag A og B. Affald, der bruger strøm, er småt brændbart i komprimatorcontainerne, pap, plast og makulering. Strømforbruget pr. ton afhænger meget af de affaldstyper, der kommer ind. Når mængderne falder i komprimatorcontaineren falder strømforbruget til småt brændbart. Hvis plastmængderne stiger medfører det et stærkt øget forbrug, fordi plast kræver mange tryk for at blive til en balle. Vi har ikke målere på de enkelte maskiner, og har derfor svært ved at komme med eksakte forklaringer på udsvingene. I 2010 har vi fået elektronisk registrering af elforbruget. Takket være gasanlægget i Skodsbøl, som laver strøm af deponigas, producerer Sønderborg Affald over halvdelen af sit eget strøm. Figur 12 Fordeling af Sønderborg Affalds elforbrug

20 Miljøredegørelse Brændstof og gas til truck Brændstof Det samlede forbrug af brændstof til entreprenørmaskiner ved kompostering, håndtering af affald på containerpladser og deponeringsanlægget steg frem til Det største bidrag til stigningen i 2007 kom fra Vesterlund Containerplads, som alene havde en stigning i forbruget på 5 m3, hvilket skyldes en stigning i mængderne af haveaffald. Faldet i 2008 skyldes også Vesterlund, hvor der er neddelt mindre haveaffald. Stigningen i 2009 kommer fra Gråsten og Sundeved, hvor vi er begyndt at nedknuse haveaffaldet på pladserne før, det køres til kompostering i store lastbiler. Det øger brændstofforbruget til entreprenørmaskinerne, men sparer på forbruget til godskørsel. Derudover ses en stigning på sorteringsanlægget i Skodsbøl, hvilket skyldes at der er knust over 1000 tons mere end året før. Brændstofforbruget i 2010 falder med 7m3. Faldet ses primært på sorteringsanlægget i Skodsbøl selvom der er knust flere tons træ, madrasser og tæpper. Gas Gasforbruget er tilbage på 2006 niveau. I 2007 kom Nordborg Genbrug med i opgørelsen, og i 2008 fik Skodsbøl Containerplads en gastruck. Faldet i 2009 ses på Nordborg Genbrug. Det skyldes en stor nedgang i de tilførte mængder af pap og papir, hvilket betød lukning af afdelingen. Faldet i gasforbrug til trucks 2010 ses på alle pladser, der bruger trucks. Dette skyldes mindre mængder af det affald, der håndteres med truck. Figur 13 Samlet forbrug af brændstof og gas til truck på Sønderborg Affalds containerpladser og deponi 7.3 Transport Transport af affald mellem pladser og modtageanlæg udgør en stor miljøbelastning. Det største forbrug har Sønderborg Affalds entreprenør, som tømmer containere på de otte containerpladser. Vognmandens dieselforbrug beregnes ud fra antal kørte kilometre, da vognmanden ikke kan levere præcise dieseltal. Dertil kommer et bidrag fra Sønderborg Affalds egen lastbil, som henter små-fraktioner på pladserne. Dieselforbrug vognmand Faldet i 2007 skyldes, at der ikke længere køres træ til Vojens. Træet knuses i Skodsbøl og kører af sted derfra i større læs. Medio 2008 starter en lokal modtager af vinduer i rammer. Dette medfører et mindre dieselforbrug. I 2008 genoptager vi knusning af haveaffald på Gråsten, Sundeved og Skovby containerpladser. Det medfører et øget dieselforbrug til maskinerne på pladsen, men det sparer til gengæld diesel til den eksterne vognmand, idet der kan køres med større mængder pr. gang og dermed færre læs. Faldet i 2009 skyldes at mængderne på containerpladserne er faldet med tons. I 2010 er vi igen begyndt at køre haveaffald i små læs til komposteringspladserne i stedet for at nedknuse det først og så køre det i større læs. Ændringen skyldes at standardvilkårene for indretning og drift af containerpladser siger, at haveaffaldet kun må ligge 1 uge på pladsen. Det ses som en stigning i brændstofforbruget. Dieselforbrug ASA-ekspres og grøn VW

21 Miljøredegørelse Stigningen fra Sønderborg Affalds egen lastbil i 2007 skyldes kørsel med eternit på paller fra alle pladserne. Denne kørsel er i 2008 flyttet til en ekstern vognmand, som kan køre med større læs og dermed mere effektivt. I 2009 og 2010 har Ekspressen kørt blandt andet vasketøj til alle anlæg i Sønderborg Forsyning. Det øgede dieselforbrug er ikke fordelt mellem affalds- og ikke-affaldsafdelinger. I 2010 bruges den grønne VW til at køre dagrenovationscontainere ud til borgerne. Derudover bruges den, når der skal holdes opsyn med miljøstationerne. Emission fra godstransport indgår i den samlede emission fra Sønderborg Affalds aktiviteter Vognmand l Nordborg Genbrug l ASA-ekspres l Grøn VW l Godstransport i alt l Tabel 7 Brændstofforbrug i liter diesel til godstransport 7.4 Kompost Ved komposteringsprocessen nedknuses have- og grenaffaldet og henlægges i miler. Her ligger det i ca. ¾ år, hvorved der sker en naturlig omdannelse til muld. Milerne vendes undervejs for at sikre en ensartet kompostering. Efterfølgende sorteres komposten, så større endnu ikke nedbrudte grenstykker fjernes. Kompost afsættes til private og erhverv i tre kvaliteter: standardkompost, finkompost og topdressing, der er finkompost iblandet sand. Komposten analyseres i henhold til Plantedirektoratets krav pr Figur 14 Samlede mængde neddelt haveaffald og gennemsnitligt brændstofforbrug pr. ton Brændstofforbrug til neddeling af haveaffald opgøres som summen af brændstof til neddeleren og sorterermaskinen plus det brændstof, som de involverede gummigeder bruger. Sønderborg Affald forsøger at optimere komposteringsprocessen, så den kræver mindst mulige ressourcer. Brændstofforbruget pr. ton følger mængderne. Jo større mængder des mere effektivt kan arbejdet gøres. I 2008 er der indsat nye og mere effektive maskiner. Mængderne i 2009 er faldet, og det giver et større brændstofforbruget pr. ton. Derudover er milerne i Skodsbøl så våde, at de skal vendes flere gange end normalt

22 Miljøredegørelse Emission Der er beregnet samlet emission af CO2, SO2 og NOX for alle pladser inkl. deponi for forbrug af el, gas, brændstof, fjernvarme samt transport. Brændstof til affaldstransport og håndtering af affald er de største kilder til emission af CO2 og NOX. Derimod giver elforbruget det største bidrag til emission af SO2. Ved beregning af emission er anvendt nøgletal fra Key2Green. Ved beregning af emission fra elforbrug er anvendt Eltra s varedeklarationer for de respektive år. Det brændstof, der bruges mest af er diesel. Da diesel er svovlfri giver brændstofforbruget et minimalt bidrag til SO2-udledning. Figur 15 De enkelte kilders bidrag til CO2 emission CO2 Emission fra forbrug t Sparet CO2 pga. gasanlæg t Tabel 8 Sønderborg Affalds samlede emission af CO2 De væsentligste kilder til CO2-udledning er diesel til entreprenørmaskinerne og godstransporten samt elforbruget. Gasanlægget på Skodsbøl Deponi blev indviet primo Det omdanner metangassen fra deponiet til el. Når metangas frigives fra deponier, påvirker det den globale opvarmning ved at øge drivhuseffekten væsentlig mere end ved udledning af CO2. Ét ton metangas forårsager samme drivhuseffekt som cirka 21 ton CO2. Årsrapporten for 2010 for deponigasanlægget kan ses i bilag A

23 Miljøredegørelse Figur 16 De enkelte kilders bidrag til emission af SO2 Naturgas og flaskegas er udeladt i denne kurve da deres SO2 bidrag er nul. SO2 bidraget fra diesel er meget lille da diesel er svovlfrit. Derfor er kurven for persontransport udeladt. Figur 17 De enkelte kilders bidrag til emission af NOX

24 Miljøredegørelse Eget produceret affald På containerpladserne produceres mindre mængder eget affald, såsom spildevand samt fedt og olieblanding fra olie- og benzinudskiller. Spildevand er ikke registreret udover perkolatet fra Skodsbøl Deponi. Oplysninger om spildevand og recipient er beskrevet i stamoplysninger for den enkelte plads i bilag G. Haveaffald og affald fra kontor, spiserum og toiletter sorteres og afleveres på containerpladsen. Mængderne er meget små, og registreres ikke særskilt Fedt og olieblanding fra benzinudskiller Fedt- og olieblanding fra olie- og benzinudskiller (OBUer) afhentes af ASA-kemi. Alle OBU-er pejles og efterses én gang årligt, og de bundtømmes hvert andet år. Derudover foretages tømning efter behov. Glansagers OBU har ikke været korrekt registreret, og er derfor ikke blevet tømt, som foreskrevet før i Glansager 3340 Nørrekobbel Skodsbøl Sundeved Gråsten Skovby Guderup Vesterlund Olie/fedt [kg] Tabel 9 Mængden af fedt- og olieblanding (kg) afhentet fra Olie- og benzinudskillere 7.7 Driftsuheld I 2006 har der været et mindre udfald på Presonapresseren, som bruges til pap- og plastpresning i pressehallen på Nørrekobbel. Det fik ikke betydning for driften, idet bufferlageret blev benyttet til indkommet materiale. I 2007 var der en mindre brand i en deponicontainer på Gråsten Containerplads. Neddeleren til haveaffald fik igen i 2007 ødelagt tænderne i knuserdelen. Det skyldes, at en kunde havde glemt en gaffel fra en gaffeltruck i haveaffaldet. I 2008 fik neddeleren til træ ødelagt transportbåndet af træstykker. I 2009 var vi forskånet for driftsuheld. I januar 2010 havde vi en mindre brand i mellemdeponiet. 7.8 Gener og klager Støj Gældende støjkrav på alle containerpladser er for hverdage fra 7 18 og lørdage 7 14 på 55 db(a), øvrige 45 db(a). Der er ikke modtaget klager over støj Støv og lugt Der er ikke modtaget klager over støv eller lugt på nogen af containerpladserne. Der har været klager over papirflugt fra Glansager Containerplads. Containerpladsen ligger meget åbent i terrænet, og Sønderborg Affald er opmærksom på problemet. I 2008 er der opsat et skråt hegn i Glansager, hvilket har afhjulpet nogle af problemerne med papirflugt. Der er lavet et forhæng, som skal hindre papirflugt til komprimatorcontainerne. Forhænget er blevet afprøvet på 3 containerpladser i 2008, hvor det har virket efter hensigten og dermed også nedsat den tid der skal bruges til indsamling af papir i hegn og langs veje Skadedyr Der bruges især rottegift ved haveaffaldet. På Nørrekobbel er der rotter omkring plastlageret Glansager 4 Nørrekobbel 3 2 2,5 2,5 8 Skodsbøl 3 5 Sundeved Gråsten Skovby 1 1 Guderup Vesterlund 0,5 1,5 0,3 Total Tabel 10 Mængden af anvendt rottegift (kg). 7.9 Krav til leverandører af affald Leverandører af affald skal leve op til de krav, der er stillet i Sønderborg Kommunes regulativer for affald. Der ydes råd og vejledning til leverandører. Desuden skal leverandørerne overholde de enkelte anlægs modtagekrav. Ved udbud beskrives kriterier vedrørende miljø og arbejdsmiljø. Der kan være tale om energivenlighed, miljødiesel, miljøprodukter, støjbegrænsninger og evt. dieselfiltre

25 Miljøredegørelse Handlingsplan Handlingsplanen opdateres hvert 2. år i forbindelse med at Miljøredegørelsen indsendes til Grønt Netværk. Der arbejdes med handlingsplanen hen over året. Handlingsplanen er lavet ud fra miljømålene i afsnit 5. Først gennemgås handlingsplanen for med angivelse af, hvorvidt målene er nået. Dernæst er den nye handlingsplan for opstillet. 8.1 Opfølgning på Handlingsplan Indsatsområde Miljø-/arbejdsmiljømål Handling Status august 2011 Energiforbrug Det er svært at få yderligere overblik over energiforbruget og effektive sparetiltag Der tages kontakt til en energikonsulent for at få råd og vejledning. Og der iværksættes tiltag herud fra. Generelt Vand Varmeakkumuleringstank i Skodsbøl i forbindelse med gasanlæg Den energineutrale containerplads. Miljøredegørelse for hele Sønderborg Forsyning. Affalds-adm falder ud af Miljøredegørelsen fra næste år. Miljøstationer Dagrenovation Brug af regnvand til toiletskyl Brug af regnvand til maskinvask Etableres Energineutralt mandskabsskur i Gråsten bruges som demo i forhold til fremtidige mandskabsbygninger. Sønderborg Affald vil tage initiativ til en fælles forsynings miljøredegørelse Skal synliggøres i næste års Miljøredegørelse Skal synliggøres i næste års Miljøredegørelse Mulighederne undersøges i f.b.m. renovering i Gråsten Mulighederne undersøges i Skodsbøl og Glansager Siden foråret 2010 har Scanenergi været tilknyttet Sønderborg Affald, hvilket har medført en online forbrugsregistrering. Idéen blev droppet, og der blev lavet en alternativ løsning til opvarmning af mandskabsfaciliteterne på Skodsbøl Containerplads. Projektet er i gang, sammen med en modernisering af hele containerpladsen i Gråsten. Ikke sat i gang overføres til næste handlingsplan Ok Synliggjort i Bilag E Synliggjort i Bilag E Projektet er i gang. Ikke udført overføres til næste handlingsplan Transport Grønne biler Tænkes med ved udskiftning Der er ikke købt nye biler i perioden, men brændstof- og elforbrug skrives med i kravspecifikationen, når vi henter tilbud hjem. Arbejdsmiljø Nedsætte brændstofforbrug til godstransport Fastholde den lave fraværsprocent Der tilbydes kurser i energirigtig kørsel Synliggøre fraværet til personalemøder Massageordning undersøges Frugtordning skal bakkes op Ikke i gang sat overføres til næste handlingsplan Er sket Der tilbydes firmabetalt massage til alle medarbejdere i hele Sønderborg Forsyning. Alle medarbejdere tilbydes firmabetalt frugtordning. Samarbejde på tværs Tværgående kurser Der er afholdt et tværgående kursus i Kolding med emnet Kundebetjening. Øvrigt Grønne tage Undersøges i forbindelse med Gråsten og Vesterlund Byggeprojekter Styregruppen for Miljøarbejde skal inddrages tidligt i projektfasen Projektet er i gang JBOJ deltager i projekterings- og byggemøder m.m

26 Miljøredegørelse Handlingsplan Indsatsområde Miljø-/arbejdsmiljømål Handling Ansvarlig Forventes afsluttet Energiforbrug Nedsætte strømforbruget til Opsætning af varmepumper på de CBRM 2011 mandskabsstrøm med 10 % pladser, der opvarmes med el. Kortlægge el-forbruget på de Opsætte målere og udregne forbrug CBRM 2011 forskellige komprimatorer og pressere pr. ton. Generelt Nedsætte gasforbruget til opvarmning i Glansager med 25%. Energiforbrug på Gråsten containerplads skal falde med 15 %. Fjernvarmeforbruget på Nørrekobbel Containerplads skal reduceres med 10 %. Fjernvarmeforbruget i administrationsbygningen på Nørrekobbel skal reduceres med 10 %. Nedbringe ressourceforbruget til kompost med 10 % Miljøredegørelse for hele Sønderborg Forsyning. Miljøredegørelse skal indeholde kildesorteringsordning Nordborg Genbrug skal ud af Miljøredegørelsen Afdække området for alternativ energi Ny mandskabsbygning er under projektering. Undersøge mulighederne for natsænkning. Og information til personalet. Indstille varmen så, der kun er opvarmet, når lokalerne bruges. Undersøg, hvad nøgletallene for en milevender er. Sønderborg Affald vil tage initiativ til en fælles forsynings miljøredegørelse Hoveddelen og bilagene skal beskrive ordningerne. Tallene skal indgå i total i Hoveddelen. Slettes i bilaget. Vand Brug af regnvand til toiletskyl Mulighederne undersøges i f.b.m. renovering i Gråsten Brug af regnvand til Mulighederne undersøges i Skodsbøl maskinvask og Glansager Transport Brændstofforbrug til dagrenovation og kildesortering skal fremgå af miljøredegørelsen Tallene indføres efterhånden som de kendes LINI 2012 JBOJ 2012 CBRM 2011 CBRM 2011 Torben 2012 JBOJ 2011 LINI 2011 LINI 2011 JBOJ 2011 CBRM 2011 LINI 2012 Grønne biler Tænkes med ved udskiftning AMOJ Løbende Nedsætte brændstofforbrug Der tilbydes kurser i energirigtig AMOJ 2012 til godstransport med 5 % kørsel Reducere brændstofforbruget til transport af deponiaffald med 15 % Opsætte 22 m3 containere, hvor det er muligt. AMOJ 2012 Arbejdsmiljø Støvproblemer ved makulator Løsning undersøges og igangsættes LINI 2011 på Nørrekobbel skal løses Fastholde den lave Holde fortsat fokus på emnet Alle Løbende fraværsprocent Containerpladser og øvrige En øget informationsindsats. JBOJ Løbende anlæg skal knyttes tættere til administrationen Øvrigt Bioaffald Kortlægning af bioaffald i JBOJ 2012 dagrenovation til brug i et grænseoverskridende biogas projekt Grønne tage Undersøges i forbindelse med JBOJ 2011 Gråsten og Vesterlund Byggeprojekter Styregruppen for Miljøarbejde skal inddrages tidligt i projektfasen JBOJ Løbende

27 Bilag A til Miljøredegørelsen Bilag A til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse Indhold 1. Skodsbøl Deponi Stamoplysninger Årsrapport for Skodsbøl Deponi Affald modtaget til deponi Afviste læs Opfyldningstakt og restvolumen Deponianlæggets topografi Perkolat Egenkontrol af overfladevand og oppumpet grundvand Gasproduktion Forbrug deponi Brændstof El og vand Emissioner (PRTR) Afdækningsjord Indtrufne nødsituationer Driftsuheld Vilkårsovertrædelser Gener og klager Sikkerhedsstillelse Uddannelse Anlægsopgaver Anlægsplaner Affald til sorteringsanlæg Bygningsaffald til nedknusning Kompost Mellemdeponi for brændbart affald Datakilder Bilag A1 Grundvandsanalyser Bilag A2 Deponigas Skodsbøl Årsrapport -1-

28 Bilag A til Miljøredegørelsen 1. Skodsbøl Deponi På Sønderborg kommunes deponianlæg i Skodsbøl foregår en lang række aktiviteter: drift af deponi udførelse af anlægsarbejder (interne veje og voldanlæg m.v.) neddeling af bygningsaffald og asfalt oplagring af neddelt bygningsaffald og asfalt kompostering af have- og parkaffald mellemdeponering af brændbart affald nedknusning af træaffald I det følgende beskrives de enkelte aktiviteter hver for sig. I 2006 blev Skodsbøl Containerplads flyttet ud af deponiområdet og er stort set adskilt fra Skodsbøl Deponi. Udledning af overfladevand sker sammen med overfladevand fra en del af deponiet. Skodsbøl containerplads beskrives i Bilag B til Miljøredegørelsen. I 2007 blev ASAkemi etableret ved siden af containerpladsen. ASA-kemi beskrives ligeledes i Bilag B. Skodsbøl Deponi er opdelt i en række områder, som vist på figur 1. Figur 1: Oversigtskort viser de forskellige områder og afsnit på Skodsbøl Deponi Område A/deponiafsnit 1-2, her er størstedelen af den hidtil deponerede mængde affald placeret. Område A/deponiafsnit 3 er indrettet til sorteringsplads og plads for nedknusning af træ. Område B anvendes til mellemdeponi for brændbart affald og lager for bygningsaffald. Område B/deponiafsnit 4, ny deponicelle er opbygget ihht. EU-direktiv efter krav for 2009 og taget i brug i Område C anvendes til kompostering og oplag af ikke nedknust have/grenaffald. Område D, får foretaget råstofudvinding i årene En lille del af området anvendes til modtagelse af anlægsjord. Ny komposteringsplads planlægges vest for område C -2-

29 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.1. Stamoplysninger Virksomhedens navn Skodsbøl Deponi Virksomhedens adresse Nybølnorvej 26, 6310 Broager P-nummer Branchebetegnelse Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Listepunkt K105. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag eller som har en samlet kapacitet på mere end tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) (a) K206. Anlæg for nedknusning og håndtering af bygningsaffald og opbrudt asfalt. K212. Anlæg for oplagring, omlastning og omemballering eller sortering af ikke-farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m³ bortset fra de under pkt. K211 nævnte anlæg. K214. Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 tons pr. år eller derover bortset fra husdyrgødning. K203. Anlæg til oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald. Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Drift af deponeringsanlæg. Neddeling af bygningsaffald, kompostering af haveaffald, mellemdeponi for brandbart affald samt nedknusning af træaffald. Miljøgodkendelser og spildevandstilladelse: Dato Vedrørende 27. juli 1981 Godkendelse til at etablere kontrolleret losseplads, samt til udledning af spildevand 3. juli 1989 Tillægsgodkendelse til at ændre driften samt et årligt midlertidigt deponi af brændbart affald i plansilo 6. august 1990 Godkendelse til etablering af specialdepot for forurenet jord 8. juli 1991 Godkendelse til drift af eksisterende containerplads (gammel) 26. april 1994 Godkendelse til indretning og drift af mellemdepot for brændbart affald, komposteringsplads samt område for bygningsaffald 13. juni 1995 Godkendelse til etablering og drift af specialdepot for slagger 24. marts 1997 Tillægsgodkendelse til etablering og drift af lager og nedknusning af opbrudt asfalt 27. okt Spildevandstilladelse Sønderborg Kommune 24. juli 2003 Udledningstilladelser: Overfladevand og oppumpet grundvand fra deponiarealer til Nybøl Nor. Overfladevand fra deponiarealer, tag, vej og befæstede arealer til Lerbæk 21. august 2003 Udkast til tilladelse til permanent grundvandssænkning ved Skodsbøl deponianlæg 19. april 2006 Godkendelse af Skodsbøl Containerplads (ny) 24. august 2006 Afgørelse om ændring af vilkår i eksisterende godkendelser. 30. nov Godkendelse af anlæg til oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald. 19. dec Miljøgodkendelse af oplag, nedknusnings- og sorteringsaktiviteter. Tillæg til miljøgodkendelse af Skodsbøl Deponi. 24. feb Afgørelse om ændringer af moniteringsvilkår. Påbud om ændret monitering af perkolat, grundvand og overfladevand på Skodsbøl Deponi -3-

30 Bilag A til Miljøredegørelsen Risiko Skodsbøl Deponi er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen Antal ansatte 3 (A og B bevis) Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold Skodsbøl Deponis væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af energi og vand samt transport. Hovedparten af ressourceforbruget finder sted ved transport og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter udledning af CO2, SO2 og NOX til luft samt udledning af perkolat til spildevand. Emission af CO2 og NOX til luft stammer fra virksomhedens energiforbrug og transport. Emissioner bliver beskrevet i afsnit samt i Bilag B til Miljøredegørelsen. I det tilfælde, at udnyttelsen af metan i gasanlægget ikke sker fuldstændig, er der en mindre emission af lossepladsgas. Emnet er beskrevet yderligere i afsnit Spildevand fra mandskabsbygning ledes i perkolattanken, hvor det udgør en meget lille andel. Herfra ledes det via offentlig kloak til Broager Rensningsanlæg med Flensborg Fjord som recipient eller Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som recipient. BAT- Best Available Technology Skodsbøl Deponi er I-mærket, hvilket betyder strenge miljøkrav, og overholdelse af BREFnoter. Der findes en endelig version af BAT-noter, angivet som BREF finalised, og benævnt Waste treatments, dateret august I dokumentet er der i afsnittet Scope (omfang) udtrykkeligt gjort opmærksom på, at IPPC-aktiviteten deponeringsanlæg (landfilling) ikke er dækket af noten. IPPC-aktiviteten deponeringsanlæg er ikke beskrevet i andre BAT-noter. Konsekvensen heraf er, at deponeringsanlægget Skodsbøl Deponianlæg ikke med de pt. tilgængelige BATnoter kan give en vurdering af, hvilket stade anlægget har, set i forhold til officielle BATnoter. Der er i overgangsplanen givet en beskrivelse af den samlede anvendte teknik, og tilsynsmyndigheden finder, at opbygningen af deponeringsanlægget er i fuld overensstemmelse med de beskrivelser af bedst tilgængelig teknik, der er til rådighed i litteraturbeskrivelser m. v. Der er i skrivende stund ikke udarbejdet nye BAT-noter for deponeringsanlæg. Yderligere information vedr. BAT for Skodsbøl deponi, kan findes i Sønderjyllands Amts miljøgodkendelse af 24. august 2006 af Skodsbøl Deponi, i vilkår 47. Historie Skodsbøl Deponi blev etableret i 1981 som kontrolleret losseplads. Aktiviteterne er siden udvidet til også at omfatte: neddeling af bygningsaffald og asfalt lager for neddelt bygningsaffald og asfalt kompostering af have- og parkaffald mellemdeponi af brændbart affald i perioder med revision på Sønderborg Kraftvarmeværk nedknusning af træaffald sortering af blandet bygningsaffald samt fejlsorterede deponilæs I 2005 blev der erhvervet et areal umiddelbart syd for deponiet. Dette område anvendes til: containerplads anlæg for oplagring, omlastning, om emballering eller sortering af farligt affald (ASA-kemi) I 2009 blev Skodsbøl deponi overdraget til Sønderborg kommune i forbindelse af selskabsgørelsen af Sønderborg Forsyning. I 2010 er der indgået lejeaftale på 2,5 ha areal, umiddelbart vest for deponiet. Det nuværende komposteringsanlæg flyttes til dette areal i løbet af 2011, for at gøre plads til en ny deponicelle, der forventes klar ultimo

31 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.2. Årsrapport for Skodsbøl Deponi Der skal udarbejdes en årsrapport for deponiet jf. BEK nr. 252 af 31/03/2009 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg. Årsrapporten sendes til Miljøcenter Odense, der er Skodsbøl Deponis miljømyndighed efter kommunalreformen og nedlæggelsen af amterne Affald modtaget til deponi Alt affald til deponi aflæsses i samme afsnit. Affaldet bliver ikke opdelt i inert, mineralsk eller blandet affald. Skodsbøl deponi er godkendt som deponi til blandet affald. De seneste fem år er der deponeret følgende mængder affald. Affald modtaget til deponi i alt, ton kilde: Sønderborg Affalds A/S s vejesystem Figur 2: Fordeling af affaldstyper til deponering på Skodsbøl Deponi I 2006 er der ekstraordinært tilført dagrenovation efter godkendelse fra Miljøstyrelsen. Dagrenovationen blev anvendt som sikringslag ved opbygningen af den nye deponicelle. I 2007 har deponiet modtaget store mængder affald fra branden på Danish Crown i Blans. Mængderne er registreret under Øvrigt deponiaffald. I 2009 falder mængderne med ca tons. Dette skyldes primært at imprægneret træ er taget ud af deponicontainerne. 841 tons imprægneret træ er modtaget på sorteringspladsen i I andet halvår 2010 blev sanitet indsamlet som særskilt fraktion på 6 af vores 8 genbrugspladser. -5-

32 Bilag A til Miljøredegørelsen Det har endnu ikke vist sig som en stor fraktion, da der er indtil videre kun er registreret omkring 10 ton på genbrugspladserne. Egenskaber ved affald modtaget til deponi Der er ikke foretaget udvaskningstest på modtaget affald, idet der ikke skal laves udvaskningstest på blandet affald Afviste læs Der har i 2010 ikke været afvist læs med deponiaffald Opfyldningstakt og restvolumen Område Deponiafsnit Areal m2 Skønnet Skønnet Etape restvolumen m3 opfyldningstidspunkt A Primo 2002 A Ultimo 2007 B Ultimo 2012 C A D Ikke anslået - Restvolumen og forventet opfyldningstidspunkt for de enkelte deponiafsnit Deponiafsnit B afsnit 4 med en kapacitet på ca m³ blev påbegyndt september Siden ibrugtagningen af etape 4 i 2006 er der deponeret ca tons blandet affald på etapen. Med en vægtfylde på gennemsnitlig 1,1 ton/m³ for blandet affald svarer det til at der er brugt ca m³ Deponianlæggets topografi Tidligere blev blev deponiets topografi vurderet ud fra luftfoto og højdekurver. Der er ikke iagtaget sætninger i deponiet, og der har under drift ikke været indikation af, at der skulle være tilkommet sætninger. Den bestilte overflyvning i efteråret 2009 blev ikke udført grundet flyveproblemer hos udbyder. Overflyvning blev udført foråret I 2011 har vi valgt at undlade overflyvningen til fordel for en totalopmåling af den afsluttede celle, Deponiafsnit A1/A2. Samtidig har vi afsat 15 kontrolpunkter på særligt udvalgte punkter, fordelt på cellen. Fremover vil disse kontrolpunkter blive opmålt årligt, for at vurdere evt. sætninger i cellen. I 2013 skal cellen igen totalopmåles for en præcis vurdering af evt. sætninger. Afhængig af hvad opmålingen viser, planlægger vi en totalopmåling hvert 5. år, startende i

33 Bilag A til Miljøredegørelsen Perkolat Perkolat er drænvand fra deponiet. Perkolat opstår, når det regner, eller når deponiet tilføres væske i form af fugtigt deponiaffald. En del af regnvandet fordamper, resten trænger ned gennem det deponerede affald og udvasker forskellige stoffer fra affaldet. Derudover dannes væske ved forrådnelse af biologisk nedbrydeligt affald. Spildevand fra mandskabsbygning ledes også til perkolattanken. Mængden heraf er ubetydelig i forhold til den samlede mængde perkolat fra deponiet. Der er ikke tidligere målt data for fordampningen. Der er i januar 2008 etableret en vejrstation på deponiet, om kan give nøjagtige data for vejrforholdene. Disse data skal benyttes til at foretage en kontrolberegning på den teoretisk dannede perkolatmængde. I 2009 blev der etableret et SRO-anlæg (StyringReguleringOvervågning) til monitering af brønde, pumper og udløb og som også skal håndtere data fra vejrstationen. Anlægget blev taget i drift i april 2009 og efter en hel del børnesygdomme, leverer det nu data. Der er i 2009 ud fra nedbøren beregnet en skønnet perkolatmængde på m³. De bortledte mængder blev m³. Ifølge Håndbog i Affaldshåndtering, deponikursus A+B vil ca. 50 % af nedbøren i driftsfasen vil blive omdannet til perkolat. I 2009 svarer til 49,81 % af nedbøren, som ikke umiddelbart skulle give anledning til mistanke om indtrængning af grundvand. I år 2008 var andelen dog kun 41,53 % af nedbøren. Den større procentandel i 2009 har givet anledning til opmærksomhed, idet grundvandsniveauet i samme periode er blevet hævet betragteligt. I slutningen af 2009 og starten af 2010 kunne man se en stigning i perkolatmængderne. Det kunne kædes sammen med et forsøg på at minimere oppumpningen af grundvand på deponiet. Under forsøget opstod der formodentlig grundbrud, hvorved der løb grundvand ind i deponiets perkolatopsamling. Efter grundvandet igen er sænket, har perkolatmængderne stabiliseret sig på normale værdier. I 2010 var andelen af nedbør der blev til perkolat 47,87 %. Perkolat-/Grundvandsstand , , ,00 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10-0, Niveau -1,00-1, Mængde i m3-2, ,50-3, ,50 Måned 0 Grundvandsstand Perkolatstand Perkolatmangde Poly. (Perkolatmangde) Figur 3 Perkolatmængden i forhold til grundvandsniveau i Trendkurven for perkolatmængden (Poly.) viser at mængden igen er faldende, og vi forventer at mængden vil stabilisere sig omkring de nuværende værdier. -7-

34 Bilag A til Miljøredegørelsen For at vurdere de forskelle der har været i perkolatmængder i starten af 2010, er der søgt forklaringer i temperatur og nedbørsforhold. Den store mængde perkolat i perioden nov til marts 2010, hvor der har været frost, kan forklares ved grundvandsindtrængning. Temperatur/Nedbør Nedbør Temperatur jan-09 feb-09 mar- 09 apr-09 maj- 09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar- apr-10 maj- jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec Dage med frost Nedbør Middeltemperatur -5 Figur 4 Temperatur og nedbør i Temperaturgrafen forklarer dykket i perkolatmængder dec til feb hvor der stort set var frost døgnet rundt. Dette medfører at der ikke dannes perkolat fra nedbøren i perioden. Perkolatets sammensætning Der føres kontrol med indholdet af stoffer i perkolatet. I henhold til ændrede moniteringsvilkår, udtages 2 rutineprøver i lige år. I ulige år udtages en udvidet prøve. Prøverne analyseres i henhold til gældende spildevandstilladelse. Perkolattank Grænseværdier (Sdb. Komm.) PRTR Kg/år N-total [mg/l] Ammonium N [mg/l] Cadmium [µg/l] 0,06 0,07 0, Sulfid [mg/l] 0,06 0,02 0,02 0,2 Sulfat [mg/l] NVOC [mg/l] AOX [µg/l] Bly [µg/l] 1,00 1, Kobber [mg/l] 0,01 0,003 0,004 0,5 50 Nikkel [µg/l] Zink [mg/l] 0,02 0,05 0, Chrom [mg/l] 0,003 0,004 0, Jern [mg/l] 3,50 6,00 3, Chlorid [mg/l] mio. Kalium [mg/l] Calcium [mg/l] Natrium [mg/l] ph ph 8,10 8,1 8,0 8,15 8,1 6,5-9,0 COD [mg/l] BI5 [mg/l] Ledningsevne ms/m Tørstof [mg/l] Kilde: analyseresultater fra Steins Laboratorium, Eurofins og Højvang -8-

35 Bilag A til Miljøredegørelsen Tabellen viser perkolatets indhold af stoffer angivet som en gennemsnitsværdi af målinger foretaget i løbet af året. De manglende analysedata i 2008 skyldes skift af analyseinstitut, som har givet anledning til uregelmæssighed i prøvetagningsforløbet. Grundet ændringer til moniteringsvilkår for perkolat, foreligger der ikke komplette data for Fremover vil denne tabel kun blive opdateret med komplete data hvert andet år. Til sammenligning er anført grænseværdier fra den gældende udledningstilladelse fra Sønderborg Kommune. I sidste kolonne er anført PRTR-tærskelværdien for udledning iht. Bek. Nr. 210 af Der har i perioden ikke været overskridelse af gældende grænseværdier. Ændring af moniteringsvilkår Ændring af moniteringsvilkår har medført at der nu særskilt tages analyse på den igangværende deponeringscelle. Der skal årligt udtages 3 rutineanalyser og 1 udvidet. I tabellen til højre ses den udvidede analyse. Perkolatbrønd PP4 pumper fra den igangværende celle til perkolattanken. Analyseresultaterne fra PP4 overholder ikke alle grænseværdier i forhold til spildevandstilladelsen. Tilladelsen gælder for det perkolat der sendes til rensningsanlæggene, og PP4 er kun en del at den samlede perkolatopsamling. Der er konstateret høje værdier for Chlorid, Natrium og Kalium, hvilket henføres til det deponerede affalds sammensætning. Perkolatbrønd PP4 analyse: PP ph ph 7,7 Konduktivitet ms/m 2480 Ammonium N [mg/l] 500 N-total [mg/l] 480 Chlorid [mg/l] BOD5 [mg/l] 84 COD [mg/l] NVOC [mg/l] 400 Sulfat [mg/l] 340 Sulfid [mg/l] 0,17 Tørstof [mg/l] Natrium [mg/l] Calcium [mg/l] 190 Kalium [mg/l] Jern [mg/l] 0,8 Mangan [mg/l] 0,31 Cadmium [µg/l] 1,8 Chrom [µg/l] 260 Kobber [µg/l] 12 Kviksølv [µg/l] <0,2 Nikkel [µg/l] 88 Bly [µg/l] 10 Zink [µg/l] 30 Kulbrinter: C5-C10 [µg/l] 8,2 C10-C25 [µg/l] 47 C25-C40 [µg/l] <20 Sum [µg/l] 55-9-

36 Bilag A til Miljøredegørelsen Perkolatmængder Figur 5: Mængde af perkolat ledt til henholdsvis Broager og Sønderborg Rensningsanlæg. Mængde af perkolat er aflæst via målerur. Data for nedbør er fra deponiets vejrstation. Perkolatet opsamles i en tank og pumpes via trykledninger til henholdsvis Broager Rensningsanlæg og Sønderborg Rensningsanlæg var et ekstraordinært vådt år, som gav udslag i store perkolatmængder. Specielt et skybrud over Skodsbøl i august 2007 gav anledning til bortledning af ekstraordinært store mængder perkolat. I 2010 ses stigningen i perkolat pga. grundvandsindtrængningen. formoder, at denne stigning skyldes de dagrenovations-mængder, der er anvendt som sikringslag, samt brandtomten fra Danish Crown i Blans. Affaldet fra branden i Blans beløber sig til ca tons i Grundet ændringer til moniteringsvilkår for perkolat, foreligger der ikke komplette data for 2010 Totale stofudledninger De totale stofudledninger er beregnet ud fra perkolatmængden gange de respektive måleværdier for de enkelte stoffer. For målinger, der ligger under en detektionsgrænse, anvendes grænseværdien, hvorved der beregnes en maksimal stofudledning for det pågældende stof. I 2006 blev en ny deponicelle taget i brug. Efter godkendelse fra Miljøstyrelsen er der udlagt ½ m dagrenovation som sikringslag i bunden. I 2007 ses en stigning i chlorid, kalium, natrium samt ledningsevnen. Sønderborg Affald -10-

37 Bilag A til Miljøredegørelsen Totale stofudledninger Figur 6: Totale stofudledninger i perkolatet. Ud fra den udledte mængde og analyser af perkolatets indhold af stoffer, er beregnet den samlede stofudledning for deponiet for udvalgte stoffer Egenkontrol af overfladevand og oppumpet grundvand På deponiet kontrolleres oppumpet grundvand fra boringer til grundvandssænkninger, dagligt for ledningsevnen. En forurening med perkolat vil forøge ledningsevnen. Så længe værdien forholder sig stabilt på det nuværende niveau, betragtes det som et udtryk for, at deponiets membran fungerer tilfredsstillende. Målingerne giver ikke anledning til yderligere. I 2004 blev der etableret tre nye grundvandsboringer, hvor to er bestykket med pumper, så der pumpes fra i alt fem boringer. I 2005 er der lavet en grundvandsmodel for området, hvor resultatet viste en mulighed for at begrænse op pumpningen uden, at der skete grundvandsindtrængning. Dette blev ved forsøg i 2009/2010 desværre modbevist. Da grundvandsniveauet blev hævet i 2009, steg perkolatmængderne. Ved den efterfølgende sænkning af niveauet i 2010, faldt perkolatmængderne igen. Grundvandsniveauet blev sænket til kote -1 til -1,5 m, hvilket er højere end niveauet i 2008 på kote 3 m. Dette niveau er siden holdt stabilt, for at sikre os at det ikke trænger vand ind i perkolatet. Efter sænkningen er de oppumpede mængder af grundvand ikke i samme størrelsesorden som i Dette tyder på at der ikke løber de samme mængder grundvand til vores boringer som tidligere. I 2011 skal der vurderes om pumpestørrelserne i grundvandboringerne evt. skal tilpasses. Samtidig vil der blive testet forskellige scenarier for grundvandspumpning. Dvs. forskellige grundvandniveauer, samt evt stop af oppumpning fra B11. I skrivende stund er dette arbejde dog stadigvæk under opstart Oppumpet grundvand (m³)

38 Bilag A til Miljøredegørelsen Analyser Overfladevand samt oppumpet grundvand ledes direkte til recipienten, Nybøl Nor. I henhold til de ændrede moniteringsvilkår fra d udtages årligt fire prøver af grundvandsboringerne, samt 2 prøver af henholdsvis Lerskov Bæk og Nybøl Nor, hvor der for sidst nævnte udtages en udvidet prøve. Prøverne analyseres hos et certificeret analyseinstitut. For overskuelighedens skyld er graferne delt i to, figur 7a og 7b. Udløb Nybøl Nor Figur 7a: Analyse af drænvand ledt til Nybøl Nor -12-

39 Bilag A til Miljøredegørelsen Figur 7b: Analyse af drænvand Nybøl Nor Analysen af COD var d mindre end 10 mg/l. Kulbrinter >C5-C10 og >24-C40 var d analyseret til mindre end hhv. 5 og 20 µg/l. I grafen er alle værdier sat lig med maksværdien. Enheden for alle kulbrinter er µg/l. Udløb Lerskov Bæk Den blev der ifølge moniteriksvilkår, for første gang udtaget en udviddet prøve for udløbet til Nybøl Nor. Figur 8: Analyse af drænvand ledt til Lerskov Bæk. I 2008 og 2010 er der ingen umiddelbar aktivitet på deponiet, som kan begrunde stigningen i COD. Der er fokus på at finde de mulige årsager. Den manglende anlalyse skyldes en fejl ved overgangen til nye monteringsvilkår. -13-

40 Bilag A til Miljøredegørelsen Grundvand 120,0 100,0 80,0 mg/l 60,0 40,0 Grundvand Alarmværdi 20,0 0,0 Ledningsevne ms/m Calcium Natrium Chlorid Figur 9: Analyser af grundvand Analyse af grundvand i henhold til nye moniteringskrav. Grafen viser gennemsnittet for årets prøver. Der har ikke været overskridelser af alarmværdierne. De enkelte analyseresultater kan ses i bilag A1 9,0 8,0 7,0 6,0 mg/l 5,0 4,0 3,0 Grundvand Alarmværdi ph min 2,0 1,0 0,0 ph NVOC fluorid Sulfat Ammonium Figur 10: Analyser af grundvand, fortsat Der er ikke angivet en alarmværdi for fluorid, da denne først skal fastlægges. år derfor valgt, fortsat at vise tidsserien for grundvandsboring B13. Grundet de nye moniteringsvilkår foreligger der ikke data der kan anvendes i en tidsserie. Vi har i -14-

41 Sønderborg Affald Bilag A til Miljøredegørelsen Tidsserie for grundvandsanalyser af B13 Figur 11 Grundvandsanalyse B13 Figur 12 Grundvandsanalyse B13, fortsat -15-

42 Bilag A til Miljøredegørelsen Graferne viser grundvandsanalyserne for B13 i henhold til tidligere moniteringsvilkår. Der blev kun udtaget prøver fra B13, og ikke som i de nye vilkår, hvor der tages prøver fra alle boringer. I 2010 udgik AOX, som analyseparameter. I 2009 var der en overskridelse på sulfatindhold i B13. Sulfatindholdet viste i marts den største værdi på 22 mg/l. Derefter falder værdien og ligger nogenlunde stabilt indtil oktober 2010, hvor den pludselig stiger til 48 mg/l i B11. Ved en fejl bliver denne stigning først bemærket i januar, hvor der straks tages en kontrolprøve af boringen. Denne viste at sulfatniveauerne var tilbage på normalværdierne Den manglede kontrolprøve i oktober er beskrevet under punkt Vilkårsovertrædelser Vi har kigget på analyseværdier fra vandværkerne omkring os, og fundet nogle værdier, som indikerer at chlorid- og sulfatindhold forekommer i værdier højere end alarmværdien i grundvandsmagasinerne på Skodsbølhalvøen. Stigninger i chlorid og sulfat kan være indikatorer på indtrængning af saltvand, i grundvandsmagasinet. Der kan også dannes sulfat, hvis der pumpes for kraftigt eller ujævnt, og den iltede zone flyttes. Derved forvitrer bl.a. jernsulfid-forbindelsen pyrit, der findes i store mængder i sand. Da der i 2009 og 2010 er gjort forsøg med netop ændringer i grundvandsniveauet, formoder vi at det kan kædes sammen. Der er dog stadigvæk særlig fokus på analysernes, indhold af de to stoffer Gasproduktion I 2002 blev der etableret et deponigasanlæg. Gassen anvendes til el-produktion i et Dual Fuelanlæg (Diesel). Den årlige produktion sælges til det lokale elselskab, Syd Energi. Gasprocenten ligger ikke på de forventede 33 % men nærmere omkring %. Efterhånden som metan indholdet i det indsugede deponigas falder, er det nødvendigt at standse motoren i en periode. Der udtages løbende gasprøver, for at måle om gasproduktionen i deponiet er standset eller om der igen opbygges metan. Der blev i 2007 lukket en perkolatbrønd, hvori der nu suges fra toppen. Samtidig blev der gravet nye gasfaskiner ned i toppen af den afsluttede deponicelle 2. Motoren blev hovedrepareret, hvorfor der har været stop for el-produktion i ca. to måneder El-produktion (KWh) Forbrugt diesel (liter) Liter diesel / KWh 0,061 0,078 0,089 0,105 0,087 Medio 2009 blev der foretaget en koncentrationsmåling, hvorefter suget blev justeret på alle ledninger. Der er i en rum tid efter en justering en øget gasmængde. Det falder dog hurtigt igen, som indikerer, at driften optimeres ved at indføre hvileperioder for cellerne. Ovenstående tabel viser en støt stigende forbrug af diesel pr. KWh., indtil Ved at indføre hvileperioder har vi knækket kurven, og fået dieselforbruget til at falde pr. KWh. Ifølge bek. Nr. 210 af , om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) er udledningstærsklen kg/år for metan. Gasanlægget fanger ca m³ metan, som må antages at være langt størstedelen af den producerede gas. Metan har en densitet på 717 g/m³. Det svarer til kg metan, som er blevet opfanget i Den mængde, der udledes til luften vil være minimal. Anlægget, som kører dual-fuel, antages at opfange % af den producerede metan. For yderligere information vedr. deponigas, se bilag A2-16-

43 Bilag A til Miljøredegørelsen Forbrug deponi Der anvendes brændstof til drift af entreprenørmaskiner, som flytter og på anden måde håndterer den tilførte affaldsmængde. Herudover anvendes jord til daglig afdækning og volde på deponi Brændstof Figur 13: Brændstofforbrug til aktiviteter på deponiet Brændstofforbruget registreres for hver enkelt maskine på deponeringsanlægget. Da nogle maskiner bruges til flere aktiviteter fordeles forbruget efterfølgende i forhold til håndterede mængder og timeforbrug. I 2006, 2007 og 2008 var der store anlægsopgaver på deponiet. Der blev bl.a. anlagt en ny celle, opbygget volde og den gamle celle blev slutafdækket. I 2009 og 2010 har der stort set ikke været anlægsopgaver. Det stigende brændstofforbrug på deponiet fra 2007 kan forklares ved ændret deponeringsteknik ved indkøb af kompaktor. Tidligere blev der anvendt dozer og gummiged. Siden 2007 har sorteringsanlægget modtaget træ til nedknusning. Der er indkøbt langsomtgående knuser til at neddele træaffaldet. Sorteringsanlægget bruger meget brændstof, men nedknusningen betyder, at der spares en masse transporter med lastbil, da der kan læsses mere på lastbilerne inden de kører til modtageanlægget. I 2009 er der blevet mellemdeponeret mere affald end tidligere år. Det skyldes affald udefra lavet som bytteaftaler med tørt industriaffald mod dagrenovation i revisionsperioden på forbrændingsanlægget. Ellers havde det ikke havde været muligt at håndtere dagrenovationen i revisionsperioden. Der modtages ikke længere jord fra erhverv til anlægsopgaver, så mængden er faldende. Der modtages kun jord fra Sønderborg Affalds egne containerpladser. -17-

44 Bilag A til Miljøredegørelsen El og vand Figur 14: Elforbrug på Skodsbøl Deponi På deponiet bruges el til drift af grundvandspumper, perkolatpumper mv. Vand anvendes til bad, kontor, rengøring af materiel, støvdæmpning mv. I 2006 har der været en lang periode, hvor der har været byggeaktivitet på Skodsbøl Ny Containerplads. Her har været rigtig mange håndværkere, som har bevirket et stort vandforbrug samt en del byggestrøm. Der ses et større elforbrug i Fra 2007 baseres tallene ikke længere på et skønnet fordelingstal, men kan aflæses af ny en bimåler, som blev opsat ved byggeriet af den nye containerplads i Skodsbøl. Elforbruget er mod forventning steget i Da mængden af opppumpet grundvand er faldet, oplever vi et problem med mange start/stop på vores grundvandspumper. Dette er med stor sansynlighed grunden til det højere elforbrug, da pumperne bruger væsentlig mere strøm i startøjeblikket, end under kontinuerlig drift. I 2008 og 2009 ses et fald i el-forbrug, som kan knyttes sammen med mindre mængder bortpumpet perkolat og grundvand. Et høje vandforbrug i 2009 skyldes forbrug af vand til støvbekæmpelse ved træ-nedknusning. I 2010 var overrislingsanlægget defekt, og dette ses tydeligt i vandforbruget i 2010, hvor der kun blev nedknust træ, når vindforholdene var gunstige. -18-

45 Bilag A til Miljøredegørelsen Emissioner (PRTR) Deponiets PRTR indberetning af emissioner til omgivelserne, opdeles i udledning til luft, til vand via kloak, og i ikke farligt affald. Udledning til vand via kloak Total N 3139 Kg/år Cadmium Cd 0 Kg/år Chlorider Cl Kg/år Udledning Enhed til luft El Diesel Total CO2 Kg/år NOx Kg/år 23, SO2 Kg/år 4,83 2 7,1 Der er i alt produceret 1995 ton ikke farligt affald, i form af affald fraført fra mellemdeponiet Afdækningsjord Figur 15: Forbrug af afdækningsjord og modtaget affald til deponi Siden deponiet blev etableret i 1981 er der i alt deponeret tons affald, hvoraf afdækningsjorden udgør tons. Dvs. afdækningsjorden udgør 25 % af den samlede deponering. Der er i årene brugt flere tons afdækningsjord end modtaget affald. Det skyldes, at der i forbindelse med slutafdækning af deponiafsnit A er et væsentligt forbrug af afdækningsjord, ligesom anlæg af volde omkring afsnit 2 giver et øget forbrug. Der er i slutningen af 2006 indkøbt en kompaktor til deponiet, som har medført mindre brug af afdækningsjord i den nye deponicelle Indtrufne nødsituationer Der har i 2010 ikke været nogen nødsituationer. -19-

46 Bilag A til Miljøredegørelsen Driftsuheld Lørdag d opstod der en mindre brand i vores midlertidige oplag for brændbart affald (Mellemdeponi). Branden blev opdaget ca. kl. 04:30 af en chauffør fra Meldgaard, der slog alarm til Driftsleder Arne Mørk-Jensen og Beredskabet. Branden blev slukket efter en kortvarig indsats fra det lokale brandværn og en tilkaldt medarbejder fra deponiet. Den efterfølgende oprydning medførte at de blev kørt kg. delvist forbrændt affald samt sand fra slukningsarbejdet, i deponi Vilkårsovertrædelser Manglende anmeldelse af forhøjet sulfatværdi i grundvandsboring B11, november prøven. Selv om der løbende er registreret resultater af prøverapporterne, har vi desværre overset en stigning i sulfat for den ene af vores boringer. Da fejlen blev bemærket blev der straks iværksat en kontrolprøve. Denne viste at sulfatniveauerne var tilbage på normalværdierne. Vi har senere erfaret ved analyseinstituttet, at der var problemer med at udtage prøven i oktober, da der ikke var meget vand i boringen. Dette kunne indikere et forkert analyseresultat, men det kan ikke dokumenteres. Her skal der tilføjes at stigningen i sulfatmængden til 48 mg/l svarer til mængden man kan finde i almindelig drikkevand. Drikkevand i Danmark indeholder typisk mellem 30 og 50 mg/l, og den øvre grænse er 250 mg/l. Fremover er der, som ekstra sikkerhedsforanstaltning, indført grænseværdier direkte på prøverapporterne. Derved er det nemt for alle brugere, straks at se evt. afvigelse i analyserne Gener og klager Det er svært for naboer og andre at skelne om gener som støj, lugt og andet stammer fra deponi, nedknusning af bygningsaffald, kompostering, mellemdeponi eller containerplads, derfor behandles de samlet under et. Støj Gældende støjkrav er for hverdage fra 7 18 og lørdage 7 14 på 55 db(a), øvrige 45 db(a). Deponeringen foregår bag jordvolde, der reducerer støjen til omgivelserne. Det tilstræbes ved indkøb af materiel, at dette er støjdæmpet. Der er ikke indkommet klager over støj fra anlægget de seneste fem år. Lugt og støv Deponigasanlægget forventes at reducere lugtgener fra deponiet, idet gassen ikke længere siver op og forurener omgivelserne. Der er ikke modtaget klager over støv eller lugt. Affaldsflugt Det hænder, at der forekommer affaldsflugt. Affaldet opsamles, når problemet opstår. Der er ikke modtaget klager over affaldsflugt. Skadedyr Sønderborg Kommune forestår nødvendig skadedyrsbekæmpelse. Der blev i 2010 brugt 5 kg gift til rottebekæmpelse Sikkerhedsstillelse Den overgik Alssund Affald til at være en del af Sønderborg Forsyning A/S. I denne proces blev deponiet udskilt og overdraget til kommunen. Kr blev indsat i kommunens balance, som sikkerhedsstillelse for Skodsbøl deponi. Der er i 2010 hensat kr til sikkerhedsstillelse ud fra den indkomne mængde deponiaffald. Pr er der således kr i sikkerhedsstillelse til A1/A2 cellerne, og kr til den igangværende celle Uddannelse Personalet har gennemgået de obligatoriske maskinførerkurser, miljøkurser og kemikaliekurser efter den nye bekendtgørelse (BEK 252 af 31/3/2009) Sønderborg Affald A/S har fem personer med B- bevis, én med B-light, to med A+B-bevis og to med A bevis. Der er planlagt A-bevis uddannelse til en nyansat medarbejder i

47 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.3. Anlægsopgaver Anlægsopgaver omfatter etablering af nye områder på deponiet. I forbindelse med amtets tilsyn på pladsen, er vi blevet anbefalet, at der etableres en vold mod nord og nordøst. Dette er for at hindre indblik på deponiet. Denne vold er godkendt etableret med klasse 2-jord. Etableringen blev påbegyndt i 2004, men der modtages kun ringe mængde klasse 2-jord og volden er derfor ikke færdig etableret. Figur 16: Mængde af anlægsjord, slagge, jord og diesel forbrugt til anlægsopgaver Anlægsplaner I foråret 2008 blev der anlagt sugeledninger til deponigas fra de to samlebrønde på deponiafsnit 4. Når der er tilstrækkeligt affald deponeret over ledningerne skal der startes opsugning af gas. Ved en prøvesugning medio 2010 gav ledningerne endnu ikke gas. Skråningen op imod deponiafsnit 1+2 skal føres videre i takt opfyldning af deponiafsnit 4. I 2010 er der indgået lejeaftale på 2,5 ha areal, umiddelbart vest for deponiet. Det nuværende komposteringsanlæg flyttes til dette areal i løbet af 2011, for at gøre plads til en ny deponicelle. Den nye deponicelle skal etableres i område C, og forventes færdig ultimo Der er endnu ikke en færdig myndighedsbehandlingen af udvidelsen. Masterplanen for Skodsbøl deponi er under revision, og ud fra den vil de fremtidige driftsplaner blive afklaret. -21-

48 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.4. Affald til sorteringsanlæg I 2007 begyndte ASA at nedknuse træ til genanvendelse. Træet blev tidligere kørt til modtageanlæg uden nedknusning. Figur 17: Mængder af træaffald tilført sorteringsanlægget samt forbrug af diesel I 2008 er træfraktionen blevet opdelt i 2 kategorier, og i slutningen af 2008 er der startet på en indsamling af imprægneret træ, som bliver eksporteret til Tyskland til medforbrænding. I 2009 blev fraktionen indført på alle containerpladserne, og derfor ses mængden øget væsentligt. Tilsvarende ses disse mængder nedsat i deponimængden. Faldet i dieselforbrug pr. ton skyldes optimering af maskindriften. -22-

49 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.5. Bygningsaffald til nedknusning Der modtages beton og uglaseret tegl fra containerpladser og erhverv til nedknusning. Det nedknuses til to størrelser, som sælges til erstatning for sten og grus. Figur 18: Mængder af bygningsaffald tilført anlægget samt forbrug af diesel I 2007 modtog Skodsbøl Deponi store mængder bygningsaffald efter branden på Danish Crown i Blans. Der er de seneste 2 år brugt færre ressourcer på intern håndtering af bygningsaffald, som ses på det mindre forbrug af brændstof. -23-

50 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.6. Kompost På deponiet er der indrettet en plads til kompostering af haveaffald. Ved komposteringsprocessen neddeles det indkomne have- og grenaffald og henlægges i miler. Her ligger det i ca. ¾ år, hvorved der sker en naturlig omdannelse til muld. Milerne vendes undervejs for at sikre ensartet formuldning. Efterfølgende sorteres komposten, så større, endnu ikke omsatte, grenstykker frasorteres og tilføres nye kompostmiler. Kompost afsættes i tre kvaliteter: standardkompost, finkompost og topdressing, der er finkompost iblandet sand. Komposten analyseres i henhold til Plantedirektoratets krav gældende fra Til produktion af kompost anvendes brændstof ved knusning, sigtning og anden håndtering af komposten. Figur 19: Nøgletal for kompostering af haveaffald på Skodsbøl Deponi Neddeling og sortering er de mest energiforbrugende delprocesser ved kompostering. Da komposteringen kræver lang tid, vil nedknusning, sortering og fraførelse ikke nødvendigvis forekomme inden for samme regnskabsår, som den tilførte mængde haveaffald er modtaget af anlægget. Fra 2005 ses en effektivisering af komposteringsprocessen, hvilket giver et fald i brændstofforbruget pr. ton. Der er i 2008 indkøbt nye maskiner til komposteringen: en neddeler i marts, en gummiged i september og sorterer i november. Alle maskinerne er mere brændstof-økonomiske i drift. Der er i løbet af 2008 ændret på placeringen af de forskellige miler, således at den interne transport minimeres. I 2010 ses en kraftig stigning i brændstofforbrug. Normalt vendes en kompostmile 3 gange i løbet af de 9 måneder milen modner. I 2010 var det nødvendigt med 7-8 vendinger, på grund af ekstraordinært meget vand i komposten. Dette skyldes de store snemængder i vinteren 2009/2010 som efterfølgende gav meget tøvand. Det nuværende komsteringsanlæg ligger lavt i tærrenet, og er svært at afvande. Det planlagte nye komposteringsanlæg er betydeligt bedre indrettet, og i fremtiden kan store mængder vand håndteres langt bedre. -24-

51 Bilag A til Miljøredegørelsen 1.7. Mellemdeponi for brændbart affald Under revisionsperioden modtager Sønderborg Kraftvarmeværk kun dagrenovation og dagrenovationslignende affald. Øvrigt brændbart affald fra Sønderborg Kommune køres i mellemdeponi på Skodsbøl Deponi, for senere at blive fraført og brændt, når Sønderborg Kraftvarmeværk har plads igen. Figur 20: Brændbart affald modtaget på mellemdeponi samt brændstofforbrug til mellemdeponering I 2007 blev revisionsperioden udvidet fra to til tre uger, da der var mangel på håndværkere til arbejdet. Brændstofforbruget registreres på hver enkelt maskine, men maskinerne bruges til flere forskellige arbejdsopgaver på deponeringsanlægget. Stigningen i brændstofforbruget til mellemdeponi fra 2007 til 2008 skyldes en ændret opgørelsesmetode, hvor der tages højde for det faktiske timeforbrug til hver enkelt arbejdsopgave. I 2009 er der modtaget brændbart til mellemdeponi fra affaldsselskabet L90 i en samarbejdsaftale om koordinering af forbrændingskapacitet i revisionsperioden på Sønderborg Kraftvarmeværk Datakilder Data om mængder og forbrug i forbindelse med Sønderborg Affald A/S aktiviteter er fundet i følgende kilder Data Kilde Affaldsmængder Sønderborg Affald A/S vejesystem + kompostregistrering ved fysisk opmåling Elforbrug Aflæsning / faktura Vandforbrug Aflæsning / faktura Dieselforbrug Faktura Transport Vognmand -25-

52 Bilag A1 til Miljøredegørelsen 2010 Data fra grundvandsanalyser 1. prøve 2. prøve 3. prøve 4. prøve B B11 ph 7,4 7,4 7,4 7,5 B11 Ledningsevne ms/m 72 63,7 71,4 70,9 B11 NVOC mg/l 2,6 2,6 2,3 2,4 B11 Calcium mg/l B11 Natrium mg/l B11 Chlorid mg/l B11 Fluorid mg/l 0,34 0,29 0,29 0,34 B11 Sulfat mg/l 0,5 0,5 48 0,86 B11 Ammonium mg/l 1,2 1,6 1,2 1,4 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 2,5 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 µg/l 6, Kulbrinter > C25-C40 µg/l Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l 6, B B13 ph 7,4 7,3 7,3 7,3 B13 Ledningsevne ms/m 72,1 64,4 70,7 70,4 B13 NVOC mg/l 2,8 3,2 2,8 3,2 B13 Calcium mg/l 92, B13 Natrium mg/l 39, B13 Chlorid mg/l B13 Fluorid mg/l 0,31 0,34 0,3 0,34 B13 Sulfat mg/l 1,6 1,6 2,4 2,5 B13 Ammonium mg/l 1,6 2,1 1,7 0,047 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 2,5 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 µg/l Kulbrinter > C25-C40 µg/l Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l B B14 ph 7,3 7,5 7,3 7,4 B14 Ledningsevne ms/m 68,5 60,2 67,1 67,5 B14 NVOC mg/l 2,2 2,6 2,6 3 B14 Calcium mg/l B14 Natrium mg/l B14 Chlorid mg/l B14 Fluorid mg/l 0,33 0,32 0,33 0,36 B14 Sulfat mg/l 0,5 0,5 0,5 0,65 B14 Ammonium mg/l 1,3 2,3 1,8 1,6 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 2,5 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 µg/l Kulbrinter > C25-C40 µg/l Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l Sønderbrog Affald Bilag A1 til miljøredegørelsen 2010 B B31 ph 7,3 7,4 7,5 7,5 B31 Ledningsevne ms/m 65,5 58,8 65,4 65,2 B31 NVOC mg/l 2,3 2,4 2,1 2,5 B31 Calcium mg/l B31 Natrium mg/l B31 Chlorid mg/l B31 Fluorid mg/l 0,32 0,31 0,3 0,35 B31 Sulfat mg/l 0,5 0,5 0,5 0,67 B31 Ammonium mg/l 1,4 1,9 1,5 1,3 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 2,5 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 µg/l 5, Kulbrinter > C25-C40 µg/l Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l 5,

53 Bilag A1 til Miljøredegørelsen 2010 B B32 ph 7,3 7,5 7,6 7,3 B32 Ledningsevne ms/m 66,6 59,7 66,7 66,9 B32 NVOC mg/l 2,7 3 2,8 3 B32 Calcium mg/l B32 Natrium mg/l B32 Chlorid mg/l B32 Fluorid mg/l 0,36 0,36 0,32 0,37 B32 Sulfat mg/l 0,5 0,5 0,5 0,65 B32 Ammonium mg/l 1,8 2,4 1,8 1,6 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 2,5 2,5 2,5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 µg/l Kulbrinter > C25-C40 µg/l Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l B B33 ph 7,8 7,6 7,5 7,6 B33 Ledningsevne ms/m 64,4 60,4 67,6 68,4 B33 NVOC mg/l 3,2 3,9 3,9 4,1 B33 Calcium mg/l B33 Natrium mg/l B33 Chlorid mg/l B33 Fluorid mg/l 0,29 0,29 0,26 0,3 B33 Sulfat mg/l 1,1 0,5 5 0,84 B33 Ammonium mg/l 0,02 0,78 0,53 0,67 Kulbrinter >C5-C10 µg/l 2,5 2,5 5 2,5 Kulbrinter >C10-C25 µg/l 7, ,5 Kulbrinter > C25-C40 µg/l Totalkulbrinter >C5-C40 µg/l 7, Grænseværdier 1. prøve 2. prøve 3. prøve 4. prøve ph Max 7,9 7,9 7,9 7,9 ph Min 6,5 6,5 6,5 6,5 NVOC Max 5,6 5,6 5,6 5,6 Calcium Max Natrium Max Chlorid Max Flourid Max Sulfat Max 4,2 4,2 4,2 4,2 Ammonium Max 2,8 2,8 2,8 2,8 2

54 Bilag A1 til Miljøredegørelsen

55 Bilag A1 til Miljøredegørelsen

56 Bilag A1 til Miljøredegørelsen

57 Bilag A2 til miljøredegørelsen 2010 DEPONIGAS ApS OLE ELMOSE, Esby Strandvej 1, Helgenæs, 8420 Knebel. Tel: , CVR-nr: Bank: MERKUR, Århus afdeling Esby, d. 24/ ÅRSRAPPORT 2010 for Deponigasanlæg på Skodsbøl deponi. Motorens driftstid: timer Elproduktion: ifølge afregningsfakturaer kwh Elforbrug til proces: kwh Gasproduktion: gas ca. 12 % CH 4, elvirkningsgrad 28 % m 3 Dieselforbrug: ifølge fakturaer liter Gns. Elproduktion: Gns. KW/driftstime: 31,42 kw Med forudsat gennemsnitlig metanindhold i gassen over året på 12 % og elvirkningsgrad på 28 % svarer indvindingen til ca m 3 ren metan. CO 2 -regnskab: m 3 metan á 15,08 kg: tons CO 2 Sparet CO 2 fra sparet elproduktion andetsteds i elsystemet, gns kwt á 445* g CO 2 : 82 tons CO 2 Ialt: tons CO 2 Modregnet CO 2 -bidrag fra motorens dieselforbrug: liter á 2,7 kg CO 2 : 46 tons CO 2 Nettosparet CO 2 -ækvivalent I 2010: tons CO 2 * Data fra Energinet.dk for 2009, (Vestdanmark) som er seneste opgørelse. Ole Elmose

58 Bilag B til Miljøredegørelsen Bilag B til Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Sønderborg Affalds containerpladser enkeltvis Glansager Containerplads Modtaget affald Genanvendelsesmaterialer Affald til specialbehandling Forbrug Nørrekobbel Containerplads Modtaget affald Genanvendelsesmaterialer Affald til specialbehandling Forbrug Skodsbøl Containerplads Modtaget affald Genanvendelsesmaterialer Affald til specialbehandling Forbrug Sundeved Containerplads Modtaget affald Genanvendelsesmaterialer Affald til specialbehandling Forbrug Gråsten Containerplads Modtaget affald Genanvendelsesmaterialer Affald til specialbehandling Forbrug Skovby Containerplads Modtaget affald Genanvendelsesmaterialer Affald til specialbehandling Forbrug Guderup Containerplads Modtaget affald Genanvendelsesmaterialer Affald til specialbehandling Forbrug Vesterlund Containerplads Modtaget affald Genanvendelsesmaterialer Affald til specialbehandling Forbrug

59 Bilag B til Miljøredegørelsen 1 Sønderborg Affalds containerpladser enkeltvis I hoveddelen beskrives Sønderborg Affalds tal som totaler. I dette bilag beskrives forholdene på de enkelte containerpladser. Større ændringer i mængder og forbrug forklares. Skodsbøl Deponi behandles særskilt i Bilag A. Komposteringsanlæggene ses i bilag C Sorteringsanlæggene beskrives i Bilag D. Dagrenovation, Miljøstationer og spejderindsamling beskrives i Bilag E. 1.1 Glansager Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold De væsentligste ressourcemæssige forhold på Glansager Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO 2 og NO X til luft og en smule SO 2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes til offentligt spildevandsnet med Alssund som endelig recipient. Historie: Sønderborg Kommune ønskede at flytte Spang Containerplads ud af et boligområde for at inddrage arealet til rekreative formål, og projektet omkring Glansager Containerplads blev startet op i Byggeriet gik i gang i september 2003 og stod færdigt til indvielse den 10. maj Frem til 2005 blev pap fra Glansager presset i komprimatorcontainere og kørt til pressehallen på Nørrekobbel, hvor det blev presset i baller. I 2005 blev der købt en horisontal ballepresse til presning af pap i baller. Det gav en bedre udnyttelse af ressourcerne. Den strøm, som før blev brugt til at komprimere pappet i komprimatorcontaineren, bruges nu til at lave baller direkte, dermed spares der strøm i pressehallen på Nørrekobbel En del af maskinhallen blev inddraget til lagerhal til pap, så der kan afhentes pap i hele læs direkte på Glansager. Det reducerede transporten med Sønderborg Affalds lille interne lastbil, der indtil da havde kørt den pressede pap til Nørrekobbel. Kompostpladsen blev udvidet. Den beplantning, der blev til overs ved udvidelsen, blev genplantet på Nørrekobbel Containerplads. På grund af dårlig trafikafvikling, støvproblemer og driftsmæssige uhensigtsmæssigheder blev der påbegyndt en ændring af haveaffaldsområdet. Der blev opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Den nye plads til haveaffald blev færdig. I samarbejde med et lokalt firma blev der udviklet og opsat en prototype af en kompost-udleveringsmaskine. Maskinen levede ikke op til forventningerne, og den blev skrottet. Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer Vi begynder at samle hvid sanitet fra til genanvendelse i december. Det første læs køres i Deponiaffaldet køres i 2 22m3 containere i stedet for 4 11 m3. Det sparer på transporten. 2

60 Bilag B til Miljøredegørelsen Modtaget affald Figur B1: Affald modtaget på Glansager Containerplads Stigningen i genbrugsmængder fra 2006 til 2008 skyldes primært en stigning i mængden af haveaffald. Det er også haveaffald, der tegner sig for faldet frem til Jordmængderne er siden 2007 blevet fordelt på anlægsjord og afdækningsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Faldet i forbrændingsmængderne frem til 2009 fordeler sig på både stort og småt brændbart. Faldet i stort brændbart ses som en stigning i træ til genbrug. Faldet i småt brændbart, som følge af indførelsen af klare sække til småt brændbart, ses som stigninger i flere af de små fraktioner bl.a. glas og flasker samt pap og plast. Faldet i deponimængderne skyldes en ændret opgørelse af jord. Det fortsatte fald i deponimængderne i 2009 skyldes, at imprægneret træ er blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling. En mere detaljeret oversigt ses i Figur B2 og B3. 3

61 Bilag B til Miljøredegørelsen Genanvendelsesmaterialer Figur B2 Store fraktioner modtaget til genbrug på Glansager Containerplads De store udsving ses i mængden af haveaffald, der afleveres til kompost. De andre affaldstyper holder sig konstant om end svagt faldende. I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden indgår i papir-mængderne. I 2009 blev der opstillet en container til dåser på nogle containerpladser, blandt andet Glansager. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængden af dåser er med i jern og metal mængderne. Figur B3: Små fraktioner modtaget til genbrug på Glansager Containerplads I 2007 indførte Sønderborg Affald klare sække til småt brændbart. Det medførte mere affald til genanvendelse specielt i de små fraktioner. Frem til 2008 kørte vi langt for at få forholdsvis små mængder tæpper og madrasser genanvendt. Virksomheden i Tyskland, som genanvendte tæpperne lukkede, og i 2008 fik vi selv muligheden for at nedknuse tæpper og madrasser og sende dem til forbrænding. Forbrænding af madrasserne blev foretrukket frem for genanvendelse med baggrund i en reduceret udledning af CO 2 4

62 Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Figur B4: Modtaget affald til specialbehandling på Glansager Containerplads Sidst i 2008 begyndte Sønderborg Affald at køre imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Dette ses som et fald i deponimængderne og en stigning i affald til specialbehandling. Vinduer med rammer er faldet fra 2009 til Mængden af farligt affald er steget til 25 tons i Det kan skyldes, at flere erhverv er blevet opmærksomme på, at de kan aflevere op til 200 kg farligt affald pr. år på containerpladsen. Faldet i blyakkumulatorer kan skyldes, at skrothandlerne betaler gode penge for batterierne. Olie køres til raffinering, og bliver efterfølgende solgt som smøreolie eller fyringsolie. Batterier ligger på et højt niveau til trods for at man må aflevere batterier på skraldespandslåget derhjemme. I et par år blev det forsøgt at køre fritureolie til DAKA, men på grund af de ulækre forhold i forbindelse med omhældning køres det nu igen til Kommunekemi, hvor det afbrændes som farligt affald. WEEE-affald er elektrisk og elektronisk affald med producentansvar. Mængderne fortsætter med at stige. 5

63 Bilag B til Miljøredegørelsen Forbrug Figur B5: Forbrug af el, vand og gas på Glansager Containerplads. Vandforbruget stiger frem til 2007, hvorefter det falder drastisk. Frem til 2007 er maskinerne til håndtering af kompost blevet efterset i Glansager. Maskinerne vaskes før eftersyn. I 2007 blev der bygget vaskefaciliteter i Skodsbøl, så maskinerne nu også kan vaskes og efterses der. Derved faldt vandforbruget på Glansager. Elforbruget viser en faldende tendens frem til 2009, hvorefter det stiger i Strømforbruget på Glansager er ikke opdelt i affalds og mandskabsstrøm. Gasforbruget stiger. De to sidste vintre har været kolde og lange, men der skal fokus på at få forbruget bragt ned igen. Figur B6 Elforbrug til affald på Glansager Containerplads Glansager Containerplads har ingen bimåler til mandskabsstrøm. Det er fravalgt, da mandskabsstrømmen menes at være lille i forhold til totalforbrug. Faldet i strømforbrug pr. ton frem til 2010 skyldes, at mængden af affald til komprimatoren er faldet med indførelse af de klare sække. Stigningen i 2010 må tilskrives, at der er brugt mere strøm i mandskabsbygningen, da mængden af affald, der bruger strøm er faldet. 6

64 Bilag B til Miljøredegørelsen Figur B7: Forbrug af brændstof og gas til truck på Glansager Containerplads Frem til 2008 blev det ballede pap hentet direkte ved ballepresseren og kørt på den lille lastbil ind til Nørrekobbel til afskibning. Fra 2008 køres pappet på et tørt lager på Glansager. Herfra køres det i hele læs direkte til genanvendelsesanlægget. pappet på lager, og samtidig er det også trucken, som læsser den store lastbil, der afhenter pap. Kørslen med den interne lastbil blev reduceret tilsvarende. Faldet i gasforbruget i 2010 skyldes et stort fald i mængde af pap. Der bruges ca. 2 kg gas pr. ton pap. Dette medfører en stigning i gasforbruget til Glansagers truck, idet den skal køre længere for at få 7

65 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.2 Nørrekobbel Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold De væsentligste ressourcemæssige forhold på Nørrekobbel Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO 2 og NO X til luft og en smule SO 2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes via offentlig kloak, til Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som endelig recipient. Historie Nørrekobbel Containerplads er etableret i bygninger, hvor der indtil 1996 var forbrændingsanlæg. Allerede i 1977 fungerede stedet som modtageplads for olie- og kemikalieaffald. Containerpladsen blev etableret i 1991, og i 1998 blev anlægget til behandling af kølemøbler taget i brug. Siden 2000 har stedet også fungeret som erhvervscontainerplads I slutningen af året blev der påbegyndt en udvidelse og modernisering af containerpladsen Containerpladsen blev udvidet arealmæssigt, og der blev indført nedsænkede containere til de tunge fraktioner. Paphallen blev færdig med plads til indendørs oplagring af pap samt bufferlager for indkomne varer Sortering, balning og afsætning af HDPE- og PETflasker og dunke fra containerpladserne. PVC-fraktionen er indført på flere pladser ud over Nørrekobbel. Læssene fra de øvrige pladser bliver kørt til Nørrekobbel til eftersortering og omlastning I april lukkede anlægget til behandling af kølemøbler, da der blev indført producentansvar på elektronik. Anlægget til sortering af batterier blev moderniseret, da alle batterier fra kommunens husstandsindsamling skulle sorteres på Nørrekobbel En plastkampagne over for områdets elektronikvirksomheder medførte en stigning i mængden af primært teknisk plast til sortering og presning Faciliteterne til modtagelse af olie og kemikalieaffald blev moderniseret. Det grønne område fik et løft med genbrugsplanter der blev gravet op i forbindelse med udvidelsen af kompostpladsen på Glansager Containerplads. Der blev etableret klimaanlæg i administrationen. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Batterisorteringen blev stoppet i starten af året, da der blev indført producentansvar på batterier. Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer Der blev etableret en genbrugsbutik på Nørrekobbel. Vi begynder at samle træ-paller fra til en pallereparatør, der sælger dem som genbrugspaller. Vi begynder at samle hvid sanitet fra til genanvendelse i december. Det første læs køres i

66 Bilag B til Miljøredegørelsen Modtaget affald Figur B8 Affald modtaget på Nørrekobbel Containerplads Faldet i genbrugsmængderne ses på alle containerpladserne. Det kan skyldes, at forbruget er faldet generelt på grund af krisen. Nørrekobbel har som den eneste plads en stigning i forbrændingsmængderne i Stigningen ses på både stort og småt brændbart. Det kan skyldes, at flere erhverv er begyndt at benytte pladsen efter indførelse af erhvervsaffaldsgebyret i Sidst i 2008 var Nørrekobbel med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning. Mængderne for imprægneret træ ses i kurven for affald til specialbehandling. Deponimængden i 2009 faldt tilsvarende. Nørrekobbel er den eneste plads, som oplever en stigning i mængden af deponiaffald i Pladsen modtager ikke jord, men både eternit og almindeligt deponiaffald, der er steget. Dette tilskrives mere affald fra erhverv i

67 Bilag B til Miljøredegørelsen Genanvendelsesmaterialer Figur B9 Store fraktioner modtaget til genbrug på Nørrekobbel Containerplads De store fraktioner holder et jævnt niveau. Udsvingene i tegl og beton ses på alle plads er. I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængderne indgår i tallene for papir og pap. I 2009 blev der opstillet en container til dåser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængderne er talt med i tallet for jern og metal. Figur B10 Små fraktioner modtaget til genbrug på Nørrekobbel Containerplads Nørrekobbel containerplads modtager dæk, madrasser og autoruder fra de andre pladser. Pladserne vejer ind, og deres mængder trækkes fra de totale mængder på Nørrekobbel. Der kører dog så få læs om året, at det får stor betydning for Nørrekobbels mængder om læsset kører det ene år eller det andet. Dette forklarer nogle af udsvingene i de totale årlige mængder. Nørrekobbel containerplads ligger sammen med Nørrekobbel Sorteringsanlæg. Pap, alle plasttyperne, fortroligt papir og bøger køres direkte i hallen uden forudgående vejning. Derfor er tallene her også usikre. 10

68 Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Figur B11: Modtaget affald til specialbehandling på Nørrekobbel Containerplads De totale mængder til specialbehandling stiger gennem alle årene. I 2008 startede vi med at sende imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Derfor stiger mængderne til specialbehandling ekstra meget i Mængden af farligt affald har været svagt faldende de sidste år. Det kan skyldes, at erhverv nu kun må komme med 200 kg pr. år mod før 50 kg pr. gang. Mængden af blybatterier er faldende. Det kan skyldes at skrothandleren giver gode penge for en akkumulator. Den negative batterimængde i 2007 skyldes, at alle batterier, som før blev deponeret i Skodsbøl, samles til et helt læs for at blive kørt til materialegenvinding i Frankrig. Der er ved årsskiftet et stort lager, som først medregnes i I 2009 blev der indført producentansvar på batterier. Det betød oprydning i og nedlukning af batterisorteringsanlægget. Derfor de ekstra store mængder. I et par år blev det forsøgt at køre fritureolie til DAKA, men på grund af de ulækre forhold i forbindelse med omhældning køres det nu igen til Kommunekemi, hvor det afbrændes som farligt affald. WEEE affald er elektrisk og elektronisk udstyr, som er omfattet af producentansvarsordningen. Mængderne stiger fortsat, og den store mængde elektronikaffald skyldes, at Nørrekobbel modtager WEEE-affald fra erhverv, hvis de har ekstra store mængder Forbrug Figur B12: Forbrug af el, vand og fjernvarme på Nørrekobbel Containerplads 11

69 Bilag B til Miljøredegørelsen El Strømmen på Nørrekobbel er ikke fordelt mellem pladsen og pressehallen. Mængderne i hallen har stor indflydelse på elforbruget, da alle maskiner og bånd kører på strøm. Faldet i 2007 skyldes, at mængden af affald til komprimatoren faldt med indførelse af de klare sække. I 2008 falder strømforbruget til affald, hvilket skyldes, at der kommer færre mængder pap og karton til pressehallen. Vand Øget fokus på vandforbrug og installationer har gennem årene medført et stadigt faldende vandforbrug. I december 2006 blev et gammelt toilet på containerpladsen erstattet af et sparetoilet hvilket medfører at vandforbruget falder med 40 m3. I 2008 skiftes endnu et toilet. Og i august 2009 flytter 8 mand fra administrationen til andre lokaler, hvilket igen medfører et fald i vandforbruget også i Fjernvarme Øget fokus på området har medført et fald i fjernvarmeforbruget. Der er fjernet en varmtvandsbeholder, der er sat porte i hallerne, og den ene kantine er blevet lukket. I september 2006 er der blevet opsat tidsure på radiatorerne i administrationen, således at der er natog weekendsænkning af temperaturen. Det ses som et markant fald i administrationens fjernvarmeforbrug. I 2008 stiger forbruget igen. Stigningen sker både i administrationen og på pladsen. I august 2009 flytter 8 mand fra administrationen til andre lokaler, hvilket medfører et fald i administrationens varmeforbrug. I 2010 er administrationslokalerne udlejet. Stigningen i forbruget sker på pladsen, og det tilskrives en kold vinter. Figur B13: Fjernvarmeforbrug pr. kvadratmeter på Nørrekobbel Figur B14: Elforbrug fordelt på affald og mandskab Nørrekobbel Containerplads 12

70 Bilag B til Miljøredegørelsen Elforbruget til mandskab har stabiliseret sig omkring 14 MWh om året. På grund af aktiveringsprojektet er der store variationer i antallet af personer, som er tilknyttet pladsen. Udsvingene i el til affald er svære at forklare, fordi pressehallens strøm kører over samme måler som containerpladsens. Det er også svært at styre, fordi det afhænger af hvilket affald kunderne kommer med. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug. Derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Brændstof På Nørrekobbel kører der både en truck og en gummiged. Begge maskiner køres mest i sorteringshallen, og deres forbrug vises i bilag D. 13

71 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.3 Skodsbøl Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold Den 11. december 2006 flyttede Skodsbøl Containerplads fra Skodsbøl Deponi til et særskilt containerplads-område på den anden side af vejen. Dette afsnit omhandler både tiden før og efter flytningen. De væsentligste ressourcemæssige forhold på Skodsbøl Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO 2 og NO X til luft og en smule SO 2, som primært stammer fra el-forbrug samt udledning af spildevand. Spildevand fra mandskabsbygning ledes i perkolattanken på deponiet, hvor det udgør en meget lille andel. Herfra ledes det via offentlig kloak til Broager Rensningsanlæg med Flensborg Fjord som endelig recipient eller Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som recipient. Historie Skodsbøl Containerplads i sin nuværende form er fra 11. december Før den tid lå containerpladsen på et område af deponiet. Adskillelsen af de to anlæg ses i en del af tallene for 2006, hvilket skyldes, at der er en bedre registrering nu end tidligere, hvor bl.a. vandog elforbrug blev fordelt efter skøn Kørselsretningen for kunderne på pladsen ændret. Pladsen til haveaffald blev flyttet. Der blev opsat en automatisk kanalpresser til pap og byggeriet af en paphal blev påbegyndt. Markvejen langs Skodsbøl Containerplads blev udvidet, så landmanden kunne komme forbi med sine maskiner. I den forbindelse blev der lavet støttemur og flyttet hegn. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Paphallen blev færdigbygget. Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer Vi begynder at samle hvid sanitet fra til genanvendelse i december. Det første læs køres i Derudover er der ikke sket væsentlige ændringer i Modtaget affald Figur B15: Affald modtaget på Skodsbøl Containerplads Udsvingene i genbrugsmængderne skyldes primært ændret tilførsel af tegl og beton samt haveaffald. Jordmængderne er siden 2007 blevet fordelt på anlægsjord og afdækningsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug, og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Personalet fra deponiet henter selv jorden i en dumper, og kører den hen, hvor den skal bruges. I 2009 har de afdækket et stort areal på deponiet. Det ses som en stigning i deponimængderne og er tilsvarende medvirkende til faldet i genbrugsmængderne. Faldet i forbrændingsmængderne frem til 2008 fordeler sig på både stort og småt brændbart. Faldet i stort brændbart ses som en stigning i træ til genbrug, og faldet i småt brændbart, som følge af indførelsen af klare sække til småt brændbart, ses som stigninger i flere af genbrugsfraktionerne bl.a. glas og flasker samt pap, papir og plast. 14

72 Bilag B til Miljøredegørelsen I 2008 blev det muligt at nedknuse tæpper og madrasser og sende dem til forbrænding. Mængderne er derfor indeholdt i mængderne til forbrænding. Sidst i 2008 var Skodsbøl med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning, hvilket ses som en stigning i affald til specialbehandling. Mængderne i 2010 holder niveauet fra det foregående år Genanvendelsesmaterialer Figur B16: Store fraktioner modtaget til genbrug på Skodsbøl Containerplads I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden er indeholdt i mængden af pap og papir. I 2009 blev der opstillet en container til dåser på nogle containerpladser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængden er med i mængden af jern og metal. Figur B17: Små fraktioner modtaget til genbrug på Skodsbøl Containerplads Overordnet set falder mængden af de små fraktioner eller holder sig stabilt. Frem til 2008 kørte vi langt for at få forholdsvis små mængder tæpper og madrasser genanvendt. I 2008 fik vi selv muligheden for nedknuse tæpper og madrasser og sende dem til forbrænding. 15

73 Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Figur B18: Modtaget affald til specialbehandling på Skodsbøl Containerplads Sidst i 2008 var Skodsbøl med i et forsøg, hvor vi tog imprægneret træ ud af deponicontaineren for at køre det til medforbrænding i Tyskland. Fra 2009 er det blevet en permanent ordning, hvilket ses som et fald i deponimængderne og en stigning i affald til specialbehandling. Mængden af farligt affald ligger stabilt på 21 tons pr. år. Mængden af blyakkumulatorer falder. Det kan skyldes, at folk sælger dem direkte til skrothandleren, som giver gode penge for metallerne. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, som er omfattet af producentansvar. Mængden har stabiliseret sig Forbrug Figur B19: Forbrug af el og vand på Skodsbøl Containerplads Frem til 2007 blev forbruget af el og vand fordelt mellem deponi og containerplads. Efter udflytningen af containerpladsen fremkommer tallene via måler. Det viser, at fordelingen tidligere har været forkert. El I 2008 blev der opsat en kanalpresse til pap og der blev brugt en del byggestrøm. På grund af omlægning af gasmotor-drift på Skodsbøl Deponi er der brugt strøm til opvarmning af mandskabsbygningen på Skodsbøl Containerplads i vinteren

74 Bilag B til Miljøredegørelsen Vand I 2008 har der været to uheld med spildt plastmaling, hvor brandslangen blev benyttet til at spule asfalten ren. I 2009 stod Skodsbøl Containerplads står for 33 % af det totale vandforbrug i Sønderborg Affald. Det skyldes vask af de store maskiner fra deponiet og komposten. Vaskehallens forbrug registreres på containerpladsens måler. I 2010 er det faldet til 25 %, hvilket er ok set i forhold til at der arbejder op til 10 personer på pladsen, i butikken og ved ASA-kemi. Figur B20: Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Skodsbøl Containerplads Der er ikke opsat nogen bimåler til at måle mandskabsstrøm på den nye containerplads. Derfor fremgår elforbruget til mandskab ikke fra Elforbruget til mandskab begrænser sig til mandsskabsbygningen, hvor lyset er styret af bevægelsesfølere, så det ikke er tændt unødigt. Opvarmningen foregår primært med bortkølet varme fra deponigasanlægget. I vinteren 2010 har det været nødvendigt, at supplere denne varme med en varmeblæser, hvilket har haft indflydelse på strømforbruget. Brændstof Der bruges brændstof til gummigeden på pladsen og gas til trucken Brændstof m3 2,74 2,01 1,30 1,46 Gas til truck kg Tabel B1 Brændstof på Skodsbøl Containerplads 17

75 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.4 Sundeved Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold De væsentligste ressourcemæssige forhold på Sundeved Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO 2 og NO X til luft og en smule SO 2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes via offentlig kloak til Sønderborg Rensningsanlæg med Alssund som endelig recipient. Historie Sundeved Containerplads har ikke undergået væsentlige ændringer siden etableringen i Man begyndte med nedknusning af haveaffald på pladsen. Dels for at spare plads, men også for at spare på transporten, når haveaffaldet skal fragtes til komposteringsanlægget. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer En revurdering af miljøgodkendelsen medførte ændringer ved containeren til farligt affald og olieopsamlingstanken. Der blev påbegyndt en renovering af haveaffaldspladsen, hvilket indebar etablering af et forsinkelsesbassin Modtaget affald Figur B21: Affald modtaget på Sundeved Containerplads Udsvingene i genbrugsmængder følger primært udsvingene i haveaffald. I 2010 er det dog mængden af tegl og beton, der er steget. Faldet i forbrændingsmængderne fordeler sig på både stort og småt brændbart. Faldet i småt brændbart, som følge af indførelsen af klare sække til småt brændbart, ses som stigninger i flere af genbrugsfraktionerne bl.a. glas og flasker samt pap, papir og plast. I 2010 er det stort brændbart, som er faldet. Deponimængderne falder i 2007 som følge af at jordmængderne siden 2007 er blevet fordelt på anlægsjord og afdækningsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. Mængden af eternit og specielt afdækningsjord steg i 2009 og faldt igen i 2010, hvor alt jord fra Sundeved blev kørt som anlægsjord. Siden 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling, hvor mængderne stiger. 18

76 Bilag B til Miljøredegørelsen Genanvendelsesmaterialer Figur B22: Store fraktioner modtaget til genbrug på Sundeved Containerplads Den store mængde haveaffald i 2006 indeholder et lager fra Mængden af tegl og beton er steget meget fra 2009 til I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden indgår i tallene for pap og papir. Figur B23: Små fraktioner modtaget til genbrug på Sundeved Containerplads Der sker en stigning i mange af de små affaldstyper, hvilket skyldes at Sønderborg Affald i 2007 har sat fokus på affaldstypen småt brændbart. Kunderne må kun aflevere småt brændbart i klare sække, og det medfører mere affald til genbrug. Frem til 2008 kørte vi langt for at få forholdsvis små mængder madrasser genanvendt. I 2008 fik vi selv muligheden for nedknuse madrasser og sende dem til forbrænding. I 2008 blev det muligt at nedknuse madrasser og sende dem til forbrænding. 19

77 Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Figur B24: Modtaget affald til specialbehandling på Sundeved Containerplads Fra 2009 er imprægneret træ blevet kørt til nyttiggørelse i Tyskland. Dette ses som et fald i deponimængderne og en stigning i affald til specialbehandling. Mængden af vinduer med rammer falder, men det er kun med få læs, så der kan også være tale om forskydning.. Mængden af farligt affald ligger over 3 tons pr. år. WEEE afffald er elektriske og elektroniske produkter med producentansvar, og der er sket en stigning i mængderne Forbrug Figur B25: Forbrug af el og vand på Sundeved Containerplads El Det samlede elforbrug ligger stabilt til og med På grund af adskillige problemer med hovedmåleren i 2008 er der ikke valide tal for året. Derfor er forbruget i 2008 sat lig med Stigningen i 2010 er sket på affaldsstrømmen. Vand Vandforbruget er steget siden I 2010 skyldes det ekstra byggeaktivitet på pladsen. 20

78 Bilag B til Miljøredegørelsen Figur B26: Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Sundeved Containerplads Elforbruget til mandskab er målt på en bimåler, som har virket i hele perioden. Stigningen i strømforbrug til affald fra 2006 til 2007 skyldes, at der presses mere pap og plast i forbindelse med indførelse af de klare sække. Det afspejler sig også i et stigende strømforbrug pr. ton, idet pap og især plastfolie kræver mange tryk fra ballepresseren, men der kommer ikke mange kilo i ballen. Tallene for affaldsstrøm i 2008 er usikre i og med, at hovedmåleren ikke har virket korrekt i sidste halvår. I 2009 er mængden af pap og småt brændbart faldet, hvilket giver et mindre strømforbrug til affald. I 2010 er strømforbruget til affald steget meget, hvilket skyldes byggeaktivitet. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Brændstof I 2008 begyndte vi at knuse haveaffald på pladsen. Det har betydet, at der er et brændstofforbrug på pladsen. Tilsvarende er der sparet diesel til lastbilen, som kører haveaffaldet væk, idet den har kørt færre gange med større mængder. I 2010 har vi stoppet denne praksis igen, da standardvilkårene for drift af genbrugspladser siger, at have affald kun må opbevares i en uge Brændstof l Tabel B2 Brændstofforbrug på Sundeved Containerplads 21

79 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.5 Gråsten Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold De væsentligste ressourcemæssige forhold på Gråsten Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO 2 og NO X til luft og en smule SO 2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes til septiktank med nedsivning. Historie Gråsten Containerplads er i 1990 etableret ovenpå et specialdepot for tungmetalforurenet jord. I perioden 1987 til 1992 var der kompostering af spildevandsslam. Kompostering af haveaffald er ophørt i Inddragelse af plads til kompostering af haveaffald har medført øget aktivitet og flere fraktioner på pladsen Nedknusning af haveaffald på pladsen genoptages. Det sparer plads, og mindsker transporten, når haveaffaldet skal fragtes til komposteringsanlægget. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer Projektering af en ny og mere brugervenlig plads er i gangsat. Det ses endnu ikke på pladsen, men foregår på det administrative niveau. 22

80 Bilag B til Miljøredegørelsen Modtaget affald Figur B27: Affald modtaget på Gråsten Containerplads Faldet i mængden af genbrugsaffald fra 2006 til 2007 skyldes et fald i mængden af haveaffald samt et fald i mængden af tegl og beton. I 2010 er mængderne af haveaffald steget igen, og det ses på de samlede mængder. Faldet i forbrændingsmængderne fordeler sig på både stort og småt brændbart. Faldet i småt brændbart, som følge af indførelsen af klare sække til småt brændbart, ses som stigninger i flere af genbrugsfraktionerne bl.a. papir og plast. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. I 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling, hvor mængderne stiger. I 2010 har mængderne til deponi og specialbehandling ikke ændret sig væsentligt. Deponimængderne falder, som følge af at jordmængderne siden 2007 blevet fordelt på anlægsjord og afdækningsjord. 23

81 Bilag B til Miljøredegørelsen Genanvendelsesmaterialer Figur B28: Store fraktioner modtaget til genbrug på Gråsten Containerplads Mængderne af haveaffald er steget meget siden Det kan skyldes, at borgerne er blevet opmærksomme på, hvor god plads der er til haveaffald i Gråsten. Tegl og beton falder, hvilket kan skyldes at kunderne kører til Skodsbøl, hvor man læsser ned i containeren, hvor man i Gråsten læsser op. Træmængderne falder svagt i hele perioden. I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden indgår i tallene for pap og papir. I 2009 blev der opstillet en container til dåser på nogle containerpladser. Hidtil er dåserne kørt til genanvendelse med jern og metal, men et lokalt firma har specialiseret sig i genanvendelse af dåser, hvilket betyder en stor genvinding af aluminium. Mængden indgår i tallene for jern og metal. Figur B29: Små fraktioner modtaget til genbrug på Gråsten Containerplads Mængderne af de små fraktioner ligger rimeligt konstant. muligheden for nedknuse madrasserne og sende dem til forbrænding. Frem til 2008 kørte vi langt for at få forholdsvis små mængder madrasser genanvendt. I 2008 fik vi selv 24

82 Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Figur B30: Modtaget affald til specialbehandling på Gråsten Containerplads I 2009 startede vi med at sende imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Derfor stiger mængderne til specialbehandling. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter, som er omfattet af producentansvar. Mængden af blyakkumulatorer falder. Det kan skyldes, at folk sælger dem direkte til skrothandleren, som giver gode penge for metallerne Forbrug Figur B31 Forbrug af el, vand og brændstof på Gråsten Containerplads El Det totale elforbrug ligger stabilt. Stigningen i 2010 sker på mandskabsstrøm, og den skyldes en kold vinter. Vand I 2007 blev der brugt ekstra vand til slukning af brand i en container. Vandforbruget er meget stort i 2009 på grund af et rørbrud. Brændstof I 2008 fik containerpladsen en gummiged til bl.a. at skubbe haveaffald sammen med. Det har betydet et brændstofforbrug på pladsen, men til gengæld er der ingen omkostninger til en fremmed entreprenør. 25

83 Bilag B til Miljøredegørelsen Figur B32 Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Gråsten Containerplads Personaleskuret i Gråsten er meget gammelt og utæt, og det kræver meget el at opvarme skuret. En ny personalebygning er på tegnebrættet. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug. Derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Strømforbruget til affald varierer alt efter hvilke typer affald, der kommer ind. Plast er for eksempel ressourcekrævende at presse, da der skal mange tryk til for at lave en balle. 26

84 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.6 Skovby Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold De væsentligste ressourcemæssige forhold på Skovby Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO 2 og NO X til luft og en smule SO 2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes til septiktank med nedsivning. Historie Renovering og modernisering af Skovby Containerplads. Belægningen på hele pladsen blev udvidet, og der blev bygget ramper til nedsænkede containere for at lette aflæsningsforholdene for kunderne Nyt mandskabsskur, og nyindretning af pladsen Man begyndte at nedknuse af haveaffald på pladsen. Det sparer plads og reducerer transportbehovet, når haveaffaldet skal fragtes til komposteringsanlægget. Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer En revurdering af miljøgodkendelsen medførte ændringer ved containeren til farligt affald og olieopsamlingstanken Modtaget affald Figur B33: Affald modtaget på Skovby Containerplads Genbrugsmængderne svinger i takt med haveaffald samt tegl og beton. I 2010 er det specielt tegl og beton, som er faldet. Faldet i forbrændingsmængderne fra 2006 til 2007 fordeler sig på både stort og småt brændbart. Faldet i stort brændbart ses som en stigning i Træ. Faldet i småt brændbart, som følge af indførelsen af klare sække til småt brændbart, ses som stigninger i flere af genbrugsfraktionerne bl.a. pap, papir og plast. Jordmængderne siden 2007 er blevet fordelt på anlægsjord og afdækningsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug, og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. I 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling, hvor mængderne stiger. Deponimængderne falder tilsvarende. 27

85 Bilag B til Miljøredegørelsen Genanvendelsesmaterialer Figur B34: Store fraktioner modtaget til genbrug på Skovby Containerplads I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængden indgår i tallene for pap og papir. Figur B35: Små fraktioner modtaget til genbrug på Skovby Containerplads Mængderne af de små fraktioner har kun små udsving fra år til år. Frem til 2008 kørte vi langt for at få forholdsvis små mængder madrasser genanvendt. I 2008 fik vi selv muligheden for nedknuse madrasserne og sende dem til forbrænding. 28

86 Bilag B til Miljøredegørelsen Affald til specialbehandling Figur B36: Modtaget affald til specialbehandling på Skovby Containerplads I 2009 startede vi med at sende imprægneret træ til medforbrænding i Tyskland. Derfor stiger mængderne til specialbehandling. Mængden af vinduer med rammer falder. Mængden af farligt affald er faldet i Det kan skyldes at erhverv kun må komme med 200 kg pr. år i stedet for 50 kg pr. gang. WEEE affald er elektriske og elektroniske produkter med producentansvar Forbrug Figur B37: Forbrug af el og vand på Skovby Containerplads El Det samlede elforbrug ligger stabilt frem til 2010, hvor der sker en stor stigning, som ses både i mandskabsstrøm og affalds-strøm. Stigningen i mandskabsstrøm kan forklares ved en kold vinter. Vand I 2006 var der et rørbrud i Skovby, hvilket skyldes en frostsprængning af nødbruseren. Skaden skete, mens pladsen var lukket i fire dage. Der er efterfølgende foretaget en anden frostsikring af nødbruseren. Fra 2007 viser vandforbruget en stigende tendens. 29

87 Bilag B til Miljøredegørelsen Figur B38: Elforbrug fordelt på affald og mandskab på Skovby Containerplads Elforbruget til mandskab ligger stabilt de sidste år. Stigningen i 2010 skyldes den kolde vinter. Ved personalemøderne vises kurver over de enkelte pladsers forbrug derved holdes fokus på at begrænse mandskabets ressourceforbrug. Strømforbruget til affald afhænger af, hvilke typer affald, der kommer ind. Plast er for eksempel ressourcekrævende at presse, da der skal mange tryk til for at lave en balle. 30

88 Bilag B til Miljøredegørelsen 1.7 Guderup Containerplads Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold De væsentligste ressourcemæssige forhold på Guderup Containerplads omfatter forbrug af brændstof, energi og vand. Hovedparten af ressourceforbruget sker ved transport, opvarmning og håndtering af affald. De væsentligste miljømæssige forhold omfatter emission af CO 2 og NO X til luft og en smule SO 2, som primært stammer fra el-forbrug, samt udledning af spildevand. Der modtages små mængder af brandfarlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige stoffer fra private og erhvervsmæssige kunder. Spildevand ledes via offentlig kloak til Himmark Rensningsanlæg med Lillebælt som endelig recipient. Historie I 2003 blev Guderup Containerplads renoveret og udvidet. Pladsen til haveaffald blev gjort større. Der blev opsat ny mandskabsbygning, kemikalieskur samt pap- og genbrugsskur Der er opsat It-udstyr, så alle containerpladser er online Der blev indført klare sække på hele containerpladsen. Det har ikke umiddelbart givet ændringer i mængderne, men det er blevet nemmere at spotte fejlsorteringer. Der blev opsat en ny pappresser Der er ikke sket væsentlige ændringer på Guderup i Modtaget affald Figur B39: Affald modtaget på Guderup Containerplads Den samlede mængde affald på Guderup Containerplads har været konstant de sidste 3 år. Genbrugsmængderne svinger i takt med mængderne af haveaffald samt tegl og beton. Faldet i forbrændingsmængderne fordeler sig på både stort og småt brændbart. Faldet i stort brændbart i 2008 ses som en stigning i mængderne af træ til genanvendelse. Faldet i småt brændbart, som følge af indførelsen af klare sække til småt brændbart, ses som stigninger i flere af genbrugsfraktionerne bl.a. glas og flasker samt pap og plast. Deponimængderne falder, som følge af at jordmængderne siden 2007 er blevet fordelt på anlægsjord og afdækningsjord. Anlægsjord figurerer i mængderne for genbrug og afdækningsjord ses i mængderne til deponi. I 2009 er imprægneret træ blevet sorteret ud af deponi og bortskaffet til nyttiggørelse i Tyskland. Mængderne af imprægneret træ ses i kategorien affald til specialbehandling, hvor mængderne stiger. Deponimængderne falder tilsvarende. 31

89 Bilag B til Miljøredegørelsen Genanvendelsesmaterialer Figur B40: Store fraktioner modtaget til genbrug på Guderup Containerplads I 2008 blev det muligt at aflevere fortroligt papir til makulering på alle containerpladser. Mængderne ses i tallene for pap og papir Figur B41: Små fraktioner modtaget til genbrug på Guderup Containerplads De små affaldsfraktioner udviser en svagt faldende tendens. Det ses på alle pladser. muligheden for nedknuse madrasserne og sende dem til forbrænding. Frem til 2008 kørte vi langt for at få forholdsvis små mængder madrasser genanvendt. I 2008 fik vi selv 32

Miljøredegørelse 2006-2010. Sønderborg Affald A/S

Miljøredegørelse 2006-2010. Sønderborg Affald A/S Miljøredegørelse 2006-2010 Sønderborg Affald A/S s Miljøredegørelse 1 Ledelsens beretning... 3 1.1 Containerpladserne... 3 1.2 Skodsbøl Deponi... 3 1.3 Information... 3 1.4 Miljøforhold... 4 1.5 Arbejdsmiljø...

Læs mere

Miljøredegørelse 2008-2012. Sønderborg Affald A/S

Miljøredegørelse 2008-2012. Sønderborg Affald A/S Miljøredegørelse 2008-2012 Sønderborg Affald A/S s Miljøredegørelse 1 Ledelsens beretning... 4 1.1 Husstandsindsamling... 4 1.2 Containerpladserne... 4 1.3 Sorterings- og Komposteringsanlæg... 4 1.4 ASA-kemi...

Læs mere

SKODSBØL DEPONI 7 DIV-nr. 245492

SKODSBØL DEPONI 7 DIV-nr. 245492 INDHOLDSFORTEGNELSE. LEDELSENS REDEGØRELSE 4 Virksomhedens mål 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger 4 Vigtige begivenheder i regnskabsåret 5 Medarbejderinddragelse 5 Forventninger til fremtiden

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Miljøredegørelse Sønderborg Affald A/S

Miljøredegørelse Sønderborg Affald A/S Miljøredegørelse 2007-2011 Sønderborg Affald A/S s Miljøredegørelse 1 Ledelsens beretning... 3 1.1 Husstandsindsamling... 3 1.2 Containerpladserne... 3 1.3 Sorterings- og Komposteringsanlæg... 3 1.4 ASA-kemi...

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE. I/S Alssund Affald

MILJØREDEGØRELSE. I/S Alssund Affald MILJØREDEGØRELSE I/S Alssund Affald 21-25 Miljøredegørelse 21-25 I/S Alssund Affalds Miljøredegørelse 1 Forord...2 2 Ledelsens beretning...3 2.1 Containerpladserne...3 2.2 Skodsbøl Deponianlæg...4 2.3

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej Genbrugspladserne Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej Miljøberetning 2013 Indledning Nordforbrændings Fælleskoncept for genbrugspladserne blev påbegyndt den 1. januar 2013.

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2008 Indledning Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads skiftede i 2008 navn til Genbrugspladsen Vandtårnsvej. Denne navneændring varsler måske også nye tider, da mængden

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013 Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION

Læs mere

Guide til genbrugsbeholderen. for dig som bor i parcelhus

Guide til genbrugsbeholderen. for dig som bor i parcelhus Guide til genbrugsbeholderen for dig som bor i parcelhus Guide til genbrugsbeholderen Med genbrugsguiden har du mulighed for at dykke ned i din genbrugsbeholder. Bliv lidt klogere på, hvad der må komme

Læs mere

Sønderborg Affalds Miljøredegørelse

Sønderborg Affalds Miljøredegørelse Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Ledelsens beretning... 4 1.1 Husstandsindsamling... 4 1.2 Containerpladserne... 4 1.3 Sorterings- og Komposteringsanlæg... 4 1.4 ASA-kemi... 4 1.5 Skodsbøl Deponi...

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhed: Jernkællingen ApS Truelsdalvej 28 4340 Tølløse Cvr: 32661033 P nummer: 1015730699 Tlf. 70 70 74 75 Kontakt person: Anja Kwiecien Olsen Jernkællingen ApS

Læs mere

Oversigt over godkendte kommunale behandlingsanlæg og mængder september 2015

Oversigt over godkendte kommunale behandlingsanlæg og mængder september 2015 Oversigt over godkendte kommunale behandlingsanlæg og mængder september 2015 Godkendt i alt 15 sager (dækkende over 24 anlæg) med en samlet kapacitet på godt 147.450 ton. Derudover 5 anlæg uden fastsat

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Kørsel af haveaffald for Sønderborg Affalds A/S komposteringsanlæg 2016-2018

Kørsel af haveaffald for Sønderborg Affalds A/S komposteringsanlæg 2016-2018 Kørsel af haveaffald for Sønderborg Affalds A/S komposteringsanlæg 2016-2018 Rekvirent Sønderborg Affald A/S Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg Thomas Wind E-mail: twin@sonfor.dk Indhold 1 Generel beskrivelse...

Læs mere

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Affaldsplanen bliver brugt i hverdagen, som et styrings- og planlægningsværktøj og skal medvirke til, at vi når vores mål.

Affaldsplanen bliver brugt i hverdagen, som et styrings- og planlægningsværktøj og skal medvirke til, at vi når vores mål. Forord Affaldsplan 2010-2020 er en del af Sønderborg Kommunes samlede indsats på miljøområdet. Affaldsplanen beskriver, hvordan Sønderborg Kommune vil håndtere kommunens affald. Affaldsplanen bliver brugt

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Miljøredegørelse

Miljøredegørelse Miljøredegørelse 2011-2015 Sønderborg Affalds Miljøredegørelse 1 Ledelsens beretning... 4 1.1 Husstandsindsamling... 4 1.2 Containerpladserne... 4 1.3 Sorterings- og Komposteringsanlæg... 4 1.4 ASA-kemi...

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

DRIFT- OG SIKKERHEDSINSTRUKS FOR ANLÆG TIL KOMPOSTERING, SORTERING OG OPLAG

DRIFT- OG SIKKERHEDSINSTRUKS FOR ANLÆG TIL KOMPOSTERING, SORTERING OG OPLAG DRIFT- OG SIKKERHEDSINSTRUKS FOR ANLÆG TIL KOMPOSTERING, SORTERING OG OPLAG Gældende udgave, revisionsnummer: 1 Dato: 23.03.2016 Indhold 1.0 Åbningstider... 2 1.1 Aktiviteter på pladsen... 2 1.2 Indvejning

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Dagsorden. Præsentation. Dagrenovation og genbrug. Containerpladserne. Øvrige anlæg. Farligt affald

Dagsorden. Præsentation. Dagrenovation og genbrug. Containerpladserne. Øvrige anlæg. Farligt affald 1 Dagsorden Præsentation Dagrenovation og genbrug Containerpladserne Øvrige anlæg Farligt affald 2 Affald og genanvendelse Landbrug kan være med i Sønderborg Affalds genbrugsordning, hvis følgende er opfyldt

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Miljøredegørelse for Bramming Genbrugsplads

Miljøredegørelse for Bramming Genbrugsplads Miljøredegørelse for Bramming Genbrugsplads 2014 Esbjerg Kommune Affald 01-10-2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Love, regler og myndighedskrav... 6 1.2 Energi, vand og varme...

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder Notat Dato 10. marts 2015 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder En meget stor del af de opgaver, som Reno Djurs har ansvaret for, løses af private

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger

Læs mere

1. Beskrivelse af området

1. Beskrivelse af området 1. Beskrivelse af området Miljø- og teknikudvalgets budget er fordelt på 2 bevillingsområder: det skattefinansierede og det brugerfinansierede. På det brugerfinansierede område er der udgifter for i alt

Læs mere

Affald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune

Affald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune Affald som Ressource 14.09.2015 Fanø Kommune Dit og Danmarks affald Her ender affaldet Ud af de samlede danske affaldsmængder bliver: 61 % genanvendt 29 % forbrændt 6 % deponeret 4 % til midlertidig oplagring

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Plads til 2 ugers affald

Plads til 2 ugers affald Plads til 2 ugers affald vælg den rigtige beholder Mindre slid på vejene Bedre for økonomien Bedre for miljøet Plads til 2 ugers affald Her kan du se, hvilke affaldsbeholdere du kan vælge mellem til din

Læs mere

Forslag til Affaldsplan 2009 2012

Forslag til Affaldsplan 2009 2012 Forslag til Affaldsplan 2009 2012 Materiale til Teknik og miljøudvalget Januar 2010 Affaldsplan 2009 2012 er udarbejdet i samarbejde mellem Klintholm I/S ejerkommuner. Affaldsplanen er opdelt i to dele:

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

kr. ekskl. moms kr. inkl. moms kr. ekskl. moms kr. inkl. moms kr. ekskl. moms kr. inkl. moms Afregnes efter vægt/individuelle aftaler

kr. ekskl. moms kr. inkl. moms kr. ekskl. moms kr. inkl. moms kr. ekskl. moms kr. inkl. moms Afregnes efter vægt/individuelle aftaler Affald - private Renovationsprisen er opdelt i et fast gebyr, et genbrugsgebyr og et tømningsgebyr. Fast gebyr Parcelhuse 700,00 875,00 Etageboliger 490,00 612,50 Kollegieværelser/enkeltværelser 350,00

Læs mere

Handleplan for implementering af Affaldsplan

Handleplan for implementering af Affaldsplan Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

REVAS BUDGET 2016. Hovedoversigt - udgiftsbaseret

REVAS BUDGET 2016. Hovedoversigt - udgiftsbaseret Til godkendelse i Klima- og miljøudvalget den 18. juni 2015 1 Hovedoversigt - udgiftsbaseret Affaldscenter 2.288 2.149 2.469 2.469 2.469 2.469 Fordeling Affaldscenter -2.288-2.149-2.469-2.469-2.469-2.469

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Affaldsplan

Affaldsplan Affaldsplan 2009-2012 Kortlægning og prognoser for Gentofte Kommune KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008... 4

Læs mere

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012)

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) Beskrivelse af ændringer i ADS Den 19. november opdaterede vi Affaldsdatasystemet. Opdateringen har rettet nogle fejl og har forbedret

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere