VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere"

Transkript

1 VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

2 velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og behandling. Denne udvikling vil sætte den offentlige økonomi under pres i fremtiden. Velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger kan øge kvaliteten i behandlingen samtidig med, at de bidrager til en mere effektiv opgavevaretagelse. Velfærdsteknologi er dermed en væsentlig del af løsningen på de økonomiske udfordringer, som ikke kun Danmark, men også store dele af den vestlige verden står over for i de kommende år. Velfærdsteknologi har længe stået højt på den politiske dagsorden. Hidtil har initiativerne dog været begrænset til positive hensigtserklæringer og mindre udviklingsprojekter på regionalt eller lokalt niveau. Hvis Danmark skal udnytte potentialet ved velfærdsteknologiske produkter og løsninger, skal der handles nu. Der er behov for en landsdækkende strategi for en systematisk anvendelse af velfærdsteknologiske produkter og løsninger. DI har derfor udviklet 12 konkrete anbefalinger, der kan bidrage til at få forløst det velfærdsteknologiske potentiale både i forhold til en bedre og billigere velfærdsservice herhjemme og i forhold til en succesfuld eksport. Potentialet indfries med mere samarbejde og en bedre anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. Anbefalingerne er rettet mod politikere og indkøbere i stat, kommuner og regioner, som sammen med virksomhederne skal bidrage til, at velfærdsteknologi bliver en succes. April 2013 Tine Roed Direktør

3 Indhold 5 velfærdsteknologi er en del af løsningen 7 hvad er velfærdsteknologi 8 12 anbefalinger 1 Udvikling i tæt relation til den daglige drift 2 Uddannelser skal være på plads 3 Infrastrukturen skal være klar 4 Der skal anvendes internationale standarder og standardiserede aftaler 5 Totaløkonomisk vurdering 6 Øget samarbejde på tværs 7 Sammenhæng mellem investering og gevinster 8 Implementering af samlede servicekoncepter 9 Tværgående udbud på baggrund af funktionsbeskrivelser ) Øget brug af kontrakter med incitamenter Styrkelse af udbudsfaglige kompetencer og videndeling Der skal indkøbes både færdigudviklede og innovative produkter 22 hvordan bliver velfærdsteknologi en succes i danmark? Udgivet af DI Redaktion: Mille Keller Holst og Lars Bech-Jørgensen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN velfærdsteknologi 3

4 velfærdsteknologi er en del af løsningen Velfærdsteknologi gør det muligt at levere en bedre pleje og omsorg til flere for de samme penge. Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at velfærdsteknologi kan være med til at skabe nye og mere effektive arbejdsgange og forøget kvalitet i behandlingen. Det er derfor forventningen, at velfærdsteknologi rummer et stort potentiale for effektivisering i den offentlige sektor og samtidig et stort potentiale for vækst i virksomhederne og øgede muligheder for eksport. Hvis dette store potentiale for velfærdsteknologi skal realiseres, bør private virksomheder inddrages i hele forløbet. Private leverandører kan i et konstruktivt samarbejde med den offentlige sektor bidrage til at udvikle og implementere fremtidens sundheds- og velfærdsydelser. Dermed er de med til at sikre en bedre borger- og patientservice inden for den stramme økonomiske ramme, som fremtidens velfærdssamfund skal operere under. Den offentlige sektor er den altdominerende aftager på det danske marked, og derfor er den offentlige sektor også en afgørende spiller, hvis velfærdsteknologi skal udbredes systematisk. Samtidig øger salget af velfærdsteknologiske produkter og løsninger til den offentlige sektor i høj grad virksomhedernes muligheder for at eksportere både nye produkter og serviceløsninger men også kendte og velafprøvede teknologier. velfærdsteknologi 5

5 hvad er velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er en fællesbetegnelse, som omfatter både fysiske produkter (herunder også løsninger kombineret med lægemidler), itsystemer og totale serviceløsninger (hvor teknologi og serviceløsninger kombineres), der understøtter hverdagsfunktioner relateret til borgerens sundhed og velfærd. De forskellige produkter og løsninger bidrager til at fremme sundhed, selvværd og selvhjulpenhed hos den enkelte samt øger kvaliteten af plejen og omsorgen ved at: > > Forebygge, diagnosticere eller behandle sygdomme f.eks. blodtryksmålingsapparater, blodsukkermålingsudstyr eller kunstige hofter > > Afhjælpe eller yde assistance til personer med psykiske, sanse- eller bevægelsesmæssige handicap f.eks. kørestole eller høreapparater > > Effektivisere opgavevaretagelsen og aflaste personalets fysiske opgaver f.eks. elektroniske patientjournaler eller løftelifte Mere konkret bidrager velfærdsteknologiske serviceydelser og produkter til at øge kvaliteten og effektiviteten inden for eksempelvis forebyggelse, pleje, omsorg og sygdomsbehandling. Teknologien fremmer typisk borgerens tryghed, sikkerhed, sociale netværk, daglige virke eller grundlæggende mobilitet og er især rettet mod borgere med eksempelvis kroniske sygdomme, handicap, plejebehov eller genoptræningsbehov. velfærdsteknologi 7

6 12 anbefalinger DI s 12 anbefalinger skal bidrage til øget udvikling og anvendelse af velfærdsteknologiske produkter og løsninger i både stat, regioner og kommuner. Anbefalingerne tager udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer i forløbet fra udviklingsprojekt over implementering i stor skala til eksport af velfærdsteknologiske produkter og løsninger. Anbefalingerne fordeler sig i tre faser Udviklingsprojekter > implementering i stor skala > eksport Anbefaling 1 6 Omhandler udviklingsprojekter Anbefaling 7 11 Vedrører implementering i stor skala Anbefaling 12 Vedrører eksportfasen > > Anbefaling 1 Udvikling i tæt relation til den daglige drift Udviklingen af velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger skal ske i tæt relation med den daglige drift. Kun ved at udvikle løsningerne med udgangspunkt i de sammenhænge, hvor de skal bruges, vil de bidrage til at skabe den nødvendige værdi for brugerne (borgere eller medarbejdere). Udvikling i tæt relation til den daglige drift vil også være med til at øge brugernes mulighed for at få indflydelse på, at produkterne efterfølgende lever op til de krav, som brugerne stiller. Løsningerne skal designes således, at brugerne (borgere og medarbejdere) kan anvende og betjene produktet eller løsningen uden unødig lang instruktion. Det er afgørende, at brugernes tekniske kunnen og funktionsevne tages i betragtning, når løsningen udvikles. Derfor er det også afgørende, at private virksomheder inddrages i den daglige drift på både hospitaler og plejehjem. Private kan også involveres ved, at der på hospitaler og større plejehjem bliver skabt plads til og mulighed for, at virksomhederne kan etablere egentlige arbejdspladser ude på de offentlige institutioner i forbindelse med udviklingen. > > Anbefaling til politikerne: Private virksomheder skal inddrages i den daglige drift på hospitaler og plejecentre, og der skal være plads til fælles udviklingsprojekter på universiteter, hospitaler og på større kommunale institutioner. Eksempel I Region Sjælland har man besluttet, at private leverandører skal overtage ansvaret for opgaverne i udvalgte lægepraksis og på udvalgte hospitalsafdelinger. Herudover har en privat leverandør tidligere været involveret i varetagelsen af MR-scanninger på Aabenraa Sygehus i Region Syddanmark. 8 velfærdsteknologi velfærdsteknologi udviklingsprojekter 9

7 > > Anbefaling 2 > > ANBEFALING 3 Uddannelser skal være på plads Der vil være behov for, at de nuværende arbejdsmarkedsuddannelser og professionsuddannelser tilpasses fremtidens anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger, og samtidig skal mulighederne for efteruddannelse på området øges. Medarbejderne skal være trygge ved at inddrage de velfærdsteknologiske produkter og løsninger og udnytte teknologiernes muligheder for at give borgerne en pleje og omsorg af højeste faglige kvalitet. > > Anbefaling til politikerne: Uddannelsestilbud skal afspejle fremtidens krav til anvendelse af velfærdsteknologi. Infrastrukturen skal være klar Det er afgørende, at den grundlæggende digitale infrastruktur ikke bremser udviklingen og brugen af velfærdsteknologi. Det skal sikres, at de nødvendige behov for infrastruktur er til stede eksempelvis tilstrækkelig mobil- og netdækning i forbindelse med telemedicinske løsninger. > > Anbefaling til politikerne: Den digitale infrastruktur skal være klar til velfærdsteknologiske løsninger. 10 velfærdsteknologi udviklingsprojekter velfærdsteknologi udviklingsprojekter 11

8 > > Anbefaling 4 > > Anbefaling 5 Der skal anvendes internationale standarder og standardiserede aftaler Som det allerede er beskrevet i regeringens handlingsplan for telemedicin, skal internationale standarder altid anvendes i forbindelse med udvikling af velfærdsteknologiske løsninger herunder særligt telemedicinske løsninger. Derfor bør arbejdet med implementering af standarder fra Continua Health Alliance fortsat støttes. Continua Health Alliance er en nonprofit forening og består på verdensplan af over 200 virksomheder herunder flere danske. Målet er at etablere et system af standarder for personlige sundhedssystemer, der gør systemerne indbyrdes kompatible og dermed vil lette og fremme arbejdet med sundhed og velfærd. Samtidig bør der udvikles en standardiseret samarbejds- og udviklingsaftale, der kan indgås i forbindelse med udviklingsprojekter, hvor både den offentlige myndighed og private virksomhed(er) deltager. Standardisering af samarbejdsaftalen skal sikre, at der ikke bruges unødige ressourcer på juridiske afklaringer i forbindelse med hvert projekt, samt at der ikke opstår tvivlsspørgsmål omkring rettighederne mv. > > Anbefaling til politikerne: Der skal stilles krav om anvendelse af internationale standarder, og der skal udvikles standardiserede aftaler for udviklingsprojekter mellem offentlige og private. Der skal stilles krav til, at indkøbte produkter og systemer lever op til internationale standarder, når disse er tilgængelige. Totaløkonomisk vurdering I forbindelse med udviklingsprocessen af de velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger skal der udarbejdes en totaløkonomisk vurdering af løsningen. En vurdering, der både ser på totaløkonomien i selve produktets levetid, men også ser på de samlede totaløkonomiske fordele og omkostninger. Langt fra alle virksomheder har udarbejdet økonomiske beregninger for, hvad den offentlige sektor kan spare ved at anvende virksomhedens teknologi eller serviceløsninger. Disse beregninger kan dog være afgørende, når virksomheden skal afsætte produkter eller services til andre kunder eller på andre markeder. Derfor er det centralt, at det offentlige og virksomhederne i fællesskab kan dokumentere, at nye løsninger bidrager effektivt til at løse fremtidens økonomiske udfordringer. Nye velfærdsteknologiske produkter og løsninger skal bidrage til en bedre service til flere inden for den samme økonomiske ramme. Derfor er det også afgørende, at de økonomiske effekter både positive og negative i forbindelse med implementeringen, driften og vedligeholdelsen af en ny teknologi er dokumenteret og omfatter levetidsomkostningerne. Totaløkonomiske vurderinger skal anvendes som beslutningsværktøj. Eksempel En business case fra Fonden for velfærdsteknologi viser, at implementering af telemedicinsk sårvurdering over årene giver en nettobesparelse på 1,8 mia. kr. hovedsagligt i kommunerne. Samtidig viser business casen, at der er breakeven på udgifterne allerede efter år velfærdsteknologi udviklingsprojekter velfærdsteknologi udviklingsprojekter 13

9 > > Anbefaling 6 Øget samarbejde på tværs Danmark er i international sammenhæng at betragte som et lille marked. Det skal derfor sikres, at der ikke er en uhensigtsmæssig spredning af ekspertise og erfaringsopsamling. Derfor er det afgørende med et velfungerende samarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner. Eksempelvis bør regionerne samarbejde på tværs om udvikling og afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger i forbindelse med byggeriet af de nye sygehuse. I forlængelse heraf bør det sikres, at alle regioner opfylder målene for anvendelsen af teknologi i forbindelse med byggeri af de nye sygehuse. Dette kan ske ved, at regionerne forpligtes til at følge de retningslinjer, der lægges ind i den nationale strategi for sundheds-it, som regeringen offentliggør i Forpligtigelsen til at samarbejde og øge videndelingen på tværs af regionerne og kommunerne fastlægges i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og henholdsvis Danske Regioner og KL. Der skal udvikles succeskriterier for samarbejdet således, at der kan ske en konkret opfølgning på, om samarbejdet mellem og på tværs af kommuner og regioner fungerer tilfredsstillende. Opfølgningen bør forankres centralt, eksempelvis i Økonomi- og Indenrigsministeriet. > > Anbefaling til politikerne: Der skal opstilles mål for samarbejdet både tværkommunalt og tværregionalt og mål for anvendelsen af teknologi. 14 velfærdsteknologi udviklingsprojekter velfærdsteknologi 15

10 > > Anbefaling 7 > > Anbefaling 8 Sammenhæng mellem investering og gevinster Det er afgørende, at der er en sammenhæng mellem investeringen og gevinsterne ved implementering af velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger. Det er således væsentligt, at henholdsvis kommuner, regioner og stat hver især har de rette incitamenter til at foretage investeringen og implementeringen af velfærdsteknologi. I de tilfælde, hvor der ikke er en sammenhæng mellem investering og gevinst inden for de aktuelle administrative skel, er det nødvendigt at skabe de rette incitamenter. Hvis eksempelvis en kommune foretager investeringen i ny teknologi, skal kommunen også have del i gevinsten, selvom investeringen bidrager til at reducere regionens udgifter. Derfor er det afgørende, at regeringen sørger for at følge op på de anbefalinger, der kommer fra Udvalget for bedre incitamentsstrukturer i sundhedsvæsnet i løbet af 2013, så der kan skabes en hensigtsmæssig indretning af incitamentsstrukturen i sundhedsvæsnet. Når f.eks. forebyggelsesindsatsen er forankret i kommunerne, bør de også have incitamenter til at investere i velfærdsteknologiske produkter og løsninger, der forebygger behandlinger på hospitalerne. På samme måde bør de økonomiske effekter på eksempelvis kommunernes genoptræningsopgave afklares, når regionerne indfører mere skånsomme behandlingsformer. > > Anbefaling til politikerne: Der skal skabes incitamenter også økonomiske til at samarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner om investeringer i velfærdsteknologi. Der skal øget fokus på samarbejde hen over sektorgrænser særligt mellem regioner og kommuner. Implementering af samlede servicekoncepter Det er ofte afgørende, at de forskellige velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger tænkes ind i et samlet servicekoncept, hvor flere leverandører kan bidrage til en serviceløsning. Før potentialet af et velfærdsteknologisk produkt kan realiseres fuldt ud, kræver det, at arbejdsgangene tilpasses produktet. Derfor bliver implementeringen af flere forskellige produkter og løsninger også hurtigt en kompleks og kompliceret affære, der oftest kan løftes bedst i en samlet serviceløsning. I et servicekoncept bliver arbejdsgangene tilpasset de velfærdsteknologiske produkter og løsninger, så potentialet realiseres bedst muligt. Der vil ske en løbende tilpasning og optimering af konceptet og de forskellige teknologier, hvorved der opnås et problemfrit samspil mellem forskellige teknologier og funktioner i konceptet. Effektive servicekoncepter har desuden et eksportpotentiale for både serviceleverandøren og leverandørerne af de forskellige teknologier, da serviceleverandører typisk vil anvende de samme produkter i den service, de leverer andre steder. Der skal udbydes samlede og tværgående opgaver, der åbner for udviklingen af servicekoncepter eksempelvis alle funktioner på et plejecenter. Eksempel I servicekoncepter betragtes de forskellige opgaver som en del af et samlet forløb, hvor fokus er på en god og omkostningseffektiv service til borgerne. Servicekoncepter integrerer dermed opgaver, som traditionelt er varetaget af forskellige faggrupper. Eksempelvis ses tidsbestilling, modtagelse, behandling og opfølgning i et patientforløb typisk som selvstændige opgaver, mens de i et servicekoncept er elementer i én samlet service. 16 velfærdsteknologi implementering velfærdsteknologi implementering 17

11 > > Anbefaling 9 > > Anbefaling 10 Tværgående udbud på baggrund af funktionsbeskrivelser Implementeringen af velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger i den daglige drift sker bedst ved tværgående udbud af samlede løsninger på baggrund af funktionsbeskrivelser. Detaljerede udbudskrav spænder ofte ben for den innovative udvikling og de private virksomheders investeringer. Stat, regioner og kommuner bør derfor i stedet benytte funktionskrav i beskrivelsen af ydelserne. Ved at anvende funktionsbeskrivelser i stedet for procesbeskrivelser i udbudsmaterialet vil fokus være på de aktiviteter, der skaber værdi for borgerne - frem for på besparelser på de eksisterende arbejdsgange. Derudover vil de private virksomheder med funktionsbeskrivelser få mulighed for at bruge de erfaringer og kompetencer, de allerede har, hvilket kan bidrage til øgede effektiviseringer og produktivitetsforbedringer på den lidt længere bane. Øget brug af kontrakter med incitamenter Kontrakten med de private leverandører kan indeholde incitamenter, som vil bidrage til at styrke leverandørernes løbende fokus på at opnå effektiviseringsgevinster. Dette kan eksempelvis være bonus for højere patienttilfredshed, bedre effekt af behandling eller kortere ventetid. Nocure-no-pay-modeller kan være relevante ved anvendelse af ny teknologi, hvor lægemidler er i kombination med medicoteknologi. Incitamentskontrakter skal bruges mere. Tværgående udbud med funktionskrav skal bruges mere. 18 velfærdsteknologi implementering velfærdsteknologi implementering 19

12 > > Anbefaling 11 > > Anbefaling 12 Styrkelse af udbudsfaglige kompetencer og videndeling Manglende overblik over de udbudsretslige regler og kendskab til markedet nævnes ofte som en stor barriere for en mere udbytterig inddragelse af private leverandører. Der er behov for en generel styrkelse og opprioritering af de udbudsfaglige kompetencer i kommuner og regioner. Hermed sikres medarbejderne de nødvendige kompetencer, så usikkerhed om regelgrundlaget og manglende erfaring ikke forhindrer gode indkøb. Samtidig skal det ledelsesmæssige fokus på områdets vigtighed øges. Derved sikres det, at der erhverves de løsninger, som fagpersonalet efterspørger, og de løsninger, der skaber værdi for borgerne. Derudover bør erfaringer og gode eksempler løbende opsamles og deles på tværs af de administrative skel, hvilket vil bidrage til en løbende optimering af samarbejdet mellem den offentlige sektor og de private virksomheder. Desuden er det vigtigt, at indkøberne inddrager fagpersonalet i forbindelse med indkøb, da fagpersonalet dels besidder en ekspertviden på pågældende område og dels er tæt knyttet til den daglige drift. Begge dele er afgørende for et succesfuldt indkøb. De udbudsfaglige kompetencer skal styrkes og opprioriteres. Der skal indkøbes både færdigudviklede produkter og innovative produkter I mange kommuner og regioner investeres ressourcer i udviklingen af nye løsninger på fremtidens udfordringer. Udfordringerne i de enkelte kommuner og regioner varierer imidlertid ikke mere end at løsninger udviklet ét sted også vil kunne anvendes et andet sted eventuelt med lidt tilpasning. Derfor er det centralt, at den offentlige sektor har en balanceret efterspørgsel efter både færdigudviklede produkter, der eventuelt kan tilpasses, og innovative produkter. Før kommuner og regioner sætter udviklingsprojekter i gang, er det derfor en god ide, at markedet afsøges for eksisterende produkter. Effekterne af velfærdsteknologiske produkter og løsninger viser sig hurtigere ved brug af eksisterende velafprøvede teknologier, og derfor bør disse indkøbes, i det omfang de er udviklet, og de positive effekter er dokumenteret. Der skal også indkøbes færdigudviklede og standardiserede produkter. Eksempel Flere kommuner har brugt mange ressourcer på at udvikle talegenkendelsessystemer i forbindelse med journalskrivning på trods af, at der eksisterede et velfungerende system på et af sygehusene. Her kunne man med fordel have afsøgt markedet for eksisterende løsninger, inden man gik i gang med udviklingen. 20 velfærdsteknologi implementering velfærdsteknologi eksport 21

13 hvordan bliver velfærdsteknologi en succes i danmark DI s anbefalinger til politikerne: > > Private virksomheder skal inddrages i den daglige drift på hospitaler og plejecentre > > Der skal være plads til udvikling på universiteter, hospitaler og på større kommunale institutioner > > Uddannelsestilbud skal afspejle fremtidens krav til anvendelse af velfærdsteknologi > > Den digitale infrastruktur skal være klar til velfærdsteknologiske løsninger > > Der skal stilles krav om anvendelse af internationale standarder > > Der skal udvikles standardiserede aftaler for udviklingsprojekter mellem offentlige og private parter > > Der skal opstilles mål for samarbejdet både tværkommunalt og tværregionalt > > Der skal opstilles mål for anvendelsen af teknologi DI s anbefalinger til de offentlige indkøbere: > > Der skal stilles krav til, at indkøbte produkter og systemer lever op til internationale standarder, når disse er tilgængelige > > Totaløkonomiske vurderinger skal anvendes som beslutningsværktøj > > Der skal øget fokus på samarbejde hen over sektorgrænser særligt i mellem regioner og kommuner > > Der skal udbydes samlede og tværgående opgaver, der åbner op for udviklingen af servicekoncepter eksempelvis alle funktioner på et plejecenter > > Tværgående udbud med funktionskrav skal bruges mere > > Incitamentskontrakter skal bruges mere > > De udbudsfaglige kompetencer skal styrkes og opprioriteres > > Der skal også indkøbes færdigudviklede og standardiserede produkter > > Der skal skabes incitamenter også økonomiske til at samarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner om investeringer i velfærdsteknologi 22 velfærdsteknologi velfærdsteknologi 23

14 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI.DK LÆS DE 12 ANBEFALINGER OM VELFÆRDS- TEKNOLOGI TIL POLITIKERE OG INDKØBERE Anbefalingerne kan bidrage til at udnyttet de velfærdsteknologiske muligheder bedre både i forhold til en bedre og billigere velfærdsservice i Danmark og i forhold til en succesfuld eksport. Anbefalingerne er rettet mod politikere og indkøbere i stat, regioner og kommuner. De tager udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer i forløbet fra udviklingsprojekt over implementering i stor skala til eksport af velfærdsteknologiske produkter og løsninger.

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6.

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6. Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6. oktober 2011 Hvem er Welfare Tech Region? Welfare Tech Region er erhvervslivets

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Markedsmodning af velfærdsløsninger Prækommercielle indkøb Kort introduktion

Markedsmodning af velfærdsløsninger Prækommercielle indkøb Kort introduktion Markedsmodning af velfærdsløsninger Prækommercielle indkøb Kort introduktion Et overblik over hvad der kan søges om, hvem der kan søge og hvordan man søger Grøn markedsmodning Ansøgningsrunden 2011 vedr.

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed

Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed Executive Summary Kun til intern brug Fælles Servicecenter T: 20 55 32 78 EAN 5798002756487 M: kontakt@faellesservicecenter.dk www.faellesservicecenter.dk

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina N O T A T Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse De nye sygehusbyggerier bevæger sig nu ind i en anden og mere konkret fase. Der er derfor behov for et øget og mere systematisk fokus på

Læs mere

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel

Læs mere

National handlingsplan for udbredelse af telemedicin

National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Danske Regioner Kommunernes Landsforening Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Social- og Integrationsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet National

Læs mere

Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden

Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afsatte med finansloven for 2008 i alt 3 mia. kr. i 2009-2015 til afprøvning og udbredelse af ny teknologi

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Evaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering.

Evaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Evaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Baggrund Som konsekvens af et stigende antal patienter, der er ekstra udsat for diabetiske fodsår og venøse bensår, oplever sundhedssektoren

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Projektets navn Videokonference Lysningen / FAM Sidst opdateret 16.09.12 Projektets formål og indhold Baggrund og afgrænsning Projektet hører overordnet

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder

Læs mere

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 08-aug-2012 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn 208140.progbes teknologi i praksis.docx Dokumentnummer 1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Programejer

Læs mere

BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV

BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV Den 7. december 2015 SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER Agenda 1. Kort om mål og indsatser på social og sundhedsområdet

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er: Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde:

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE Velfærdsteknologi på det sociale område Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi Antal borgere Visionen: Velfærdsteknologi skal give flere muligheder > Fra projekt til drift og fra

Læs mere

Udbud af drift af Karlslunde Plejecenter. Greve Kommune Julie Zeuthen Tirsted. Side 1

Udbud af drift af Karlslunde Plejecenter. Greve Kommune Julie Zeuthen Tirsted. Side 1 Udbud af drift af Karlslunde Plejecenter Greve Kommune Julie Zeuthen Tirsted Side 1 Dagsorden Baggrund for udbud Organisering af projekt og principper for udbud Udarbejdelse af udbudsmateriale Udbudsform

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere