Evaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi

Transkript

1 Evaluering af elektroniske vendesystemer Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi

2 Disposition Velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Strategi for digital sundhed og Velfærdsteknologi Forudsætninger for at lykkes Evaluering af elektroniske vendesystemer Evalueringens opbygning Gennemførelse af evalueringen Evalueringens resultater Borger Medarbejder Ressourcer Implementering Økonomi Best Practice

3 Strategi for digital sundhed og velfærdsteknologi Social- og sundhedsområdet gennemgår i disse år en digital transformation, hvor digitale løsninger, ny velfærdsteknologi og systematisk anvendelse af data giver nye muligheder og udfordringer for borgere, medarbejdere og organisation. Strategi for digital sundhed & velfærdsteknologi giver os et ambitiøst afsæt for den digitale omstilling, så vi kan gribe digitaliseringens muligheder og dermed fremtidssikre opgaveløsningen. Strategien repræsenterer et gearskifte i arbejdet med digitale løsninger og velfærdsteknologi og sætter dermed retningen for en ambitiøs digital transformation af social og sundhedsområdet i de kommende år.

4 En helhedsorienteret tilgang Indgår som en fuldt integreret del af løsningen af kerneopgaven og borgernes muligheder for at leve gode, aktive og selvstændige liv Er et integrerende element i den fortsatte udvikling af opgaveløsningen Positionerer Aabenraa Kommune som en attraktiv samarbejdspartner nationalt og internationalt

5 Værdi på 4 bundlinjer

6 Spor og retning

7 De vigtige forudsætninger Alle skal være trygge ved den digitale udvikling medarbejdere såvel som borgere Alle skal have de rette kompetencer Fagligheden skal bringes i spil Tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne De rette løsninger på hylderne Teknologierne skal tilpasses borgernes behov ikke omvendt Gøre teknologien tilgængelig for alle også dem, der ikke kan selv 7

8 Evaluering af elektroniske vendesystemer 8

9 Evaluering af elektroniske vendesystemer Projektet er gennemført fra januar 26 til marts 28 Afprøvningsprojekt under Digitaliseringsstyrelsens Initiativ 3.3 Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger Projektet har modtaget.5 mio kroner i støtte fra Digitaliseringsstyrelsen For at sikre fremdrift i den nationale udbredelse af velfærdsteknologi på socialområdet er der behov for solide evalueringer, så kommuner og regioner er i stand til at dele erfaring og lære af hinanden. Derfor er der i 24, 25 og 26 i regi af Strategi for digital velfærd ydet,2 mio. kr. i tilskud til gennemførelse og evaluering af otte velfærdteknologiske løsninger.

10 Deltagere Aabenraa kommune som projektleder Deltagelse fra Københavns Kommune, Ishøj Kommune og Viborg Kommune Evaluering udarbejdet af Teknologisk institut

11 Baggrund Vi ønskede at indsamle sammenhængende dokumentation for effekterne af anvendelse af elektriske vendelagner Dokumentationen dannede grundlag for udarbejdelsen af: Nationale guidelines / best practice National business case Forudsætninger for vellykket implementering af vendesystemer

12 Formål Projektet har til formål at afprøve og evaluere anvendelsen af EVS til sengeliggende borgere på institutioner med behov for hjælp til forflytning i sengen. Dette for at tilvejebringe solid dokumentation for de potentielle økonomiske såvel som ikke økonomiske effekter ved dets anvendelse samt for udarbejdelsen af en national business case. Ydermere har projektet til formål at evaluere processen ved implementering af EVS og derigennem tilvejebringe solide implementeringsanvisninger Best Practice for at kunne medvirke til en succesfuld potentiel implementering på nationalt plan.

13 Evalueringsspørgsmål. Hvilke effekter har EVS for borgeren i forhold til tryghed, mobilitet, selvhjulpenhed, shear og friktion, tryksår, søvnrytme, livskvalitet og oplevet service? 2. Hvilke effekter har EVS for organisationen i forhold til arbejdsgange, medarbejdertrivsel og arbejdsskader relateret til forflytning af borgeren i sengen? 3. Hvilke effekter har EVS på økonomien i forhold til anvendte ressourcer på indkøb, drift, sengepleje, behandling af tryksår samt arbejdsskader relateret til sengepleje? 4. Hvilke drivkræfter og barrierer er der for at realisere gevinstpotentialet ved implementering af EVS i de fire projektkommuner, og hvad kan identificeres som Best Practice? Her med fokus på implementeringsstrategien, teknologien, undervisning, samarbejde med leverandør, jura og etik. 5. Hvilket effektiviseringspotentiale vurderes at være på nationalt niveau, hvis gevinsterne skaleres op?

14 Evalueringsindikatorer

15 Dataindsamling Evalueringen bygger på data indsamlet i de fire projektkommuner: Interviews med forflytningsvejledere og frontmedarbejdere, der er primære plejere og kontaktpersoner for borgerne. Interview ved baselinemålingen af projektlederen fra de fire Spørgeskemaundersøgelse - medarbejdere i Aabenraa, Ishøj og Viborg Kommuner. Fokusgruppeinterviews forflytningsvejledere og frontmedarbejdere fra plejecentre og hjemmeplejen. Tidsregistrering af medarbejdernes tid anvendt på sengepleje. Desk Research. Projektkommuner.

16 Resultater Borger

17 Resultater Medarbejder

18 Resultater Ressourcer

19 Resultater Implementering

20 Resultater Økonomi

21 Resultater Best Practice. Hav både fokus på arbejdsmiljø og den økonomiske besparelse 2. Vælg ét EVS-mærke og skift det ikke unødigt ud 3. Benyt forflytningsvejleder som primær ressourceperson 4. Husk ledelsesopfølgning på ressourcepersonens ansvarsopfyldelse 5. Skab en ensartet metodik i identificering af borgere Best Practice 6. Skab en agil proces ved visitering 7. Sørg for at sikre en fyldestgørende oplæring af personalet 8. Inddrag pårørende i implementeringen 9. Sørg for at sikre ejerskab for implementeringen hos ledelsen. Gå i gang

22 Spørgsmål? 22