HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015 Sag 298/2013 (2. afdeling) DONG Energy Thermal Power A/S (tidligere Energi E2 A/S) (advokat Erik Bertelsen) mod 50Hertz Transmission GmbH (tidligere Vattenfall Europe Transmission GmbH) (advokat Stefan Reinel) og Energinet.dk (advokat Per Hemmer) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 25. oktober I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Jon Stokholm, Vibeke Rønne og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Appellanten, DONG Energy Thermal Power A/S (Energi E2), har gentaget sine påstande, men har dog over for indstævnte, 50Hertz Transmission GmbH (Vattenfall), nedlagt følgende yderligere påstande om tilbagebetaling af beløb, som er betalt i henhold til Sø- og Handelsrettens dom: Vattenfall skal betale ,59 kr. til Energi E2 med procesrente af ,67 kr. fra den 8. januar 2014 og af ,92 kr. fra den 19. november Subsidiært skal Vattenfall betale ,14 kr. til Energi E2 med procesrente af ,94 kr. fra den 8. januar

2 og af ,20 kr. fra den 19. november Mere subsidiært skal Vattenfall betale et mindre beløb med procesrente fra den 8. januar Vattenfall skal betale kr. til Energi E2, subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra påstandens nedlæggelse. Endvidere har Energi E2 nedlagt påstand om frifindelse over for adciterede, Energinet.dk s, selvstændige påstand om tilbagebetaling af det beløb, som er betalt i henhold til Sø- og Handelsrettens dom. 50Hertz Transmission GmbH (Vattenfall) har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb, men har dog fastholdt følgende påstand B1 om reduktion af effektbetalinger ved transmissionsbegrænsninger: Påstand B1.1 Energi E2 skal betale ,03 kr. til Vattenfall med rente på 5 % p.a. over den af den tyske centralbank på forfaldstidspunktet for det pågældende krav offentliggjorte referencesats af ,72 kr. fra den 1. juli 2004, af ,50 kr. fra den 1. oktober 2004, af kr. fra den 1. april 2005, af ,40 kr. fra den 1. juli 2005, af ,08 kr. fra den 1. oktober 2005, af ,50 kr. fra den 1. januar 2006 og af ,83 kr. fra den 1. april Subsidiært skal Energi E2 betale ,05 kr. med rente på 5 % p.a. over den af den tyske centralbank på forfaldstidspunktet for det pågældende krav offentliggjorte referencesats af 8.143,30 kr. fra den 1. juli 2004, af ,60 kr. fra den 1. oktober 2004, af ,60 kr. fra den 1. april 2005, af ,77 kr. fra den 1. oktober 2005, af ,56 kr. fra den 1. januar 2006 og af ,22 kr. fra den 1. april Påstand B1.2 Subsidiært i forhold til påstand B1.1 skal Energi E2 betale ,83 kr. til Vattenfall med rente på 5 % p.a. over den af den tyske centralbank på forfaldstidspunktet for det pågældende krav offentliggjorte referencesats af ,41 kr. fra den 1. juli 2004, af ,00 kr. fra den 1. oktober 2004, af ,80 kr. fra den 1. april 2005, af ,21 kr. fra den 1. juli 2005, af ,04 kr. fra den 1. oktober 2005, af ,30 kr. fra den 1. januar 2006 og af ,07 kr. fra den 1. april Subsidiært skal Energi E2 betale ,96 kr.

3 - 3 - med rente på 5 % p.a. over den af den tyske centralbank på forfaldstidspunktet for det pågældende krav offentliggjorte referencesats af ,80 kr. fra den 1. juli 2004, af ,21 kr. fra den 1. oktober 2004, af ,03 kr. fra den 1. april 2005, af ,38 kr. fra den 1. oktober 2005, af ,78 kr. fra den 1. januar 2006 og af ,77 kr. fra den 1. april Vattenfall har over for Energi E2 s påstande om tilbagebetaling af de beløb, som er betalt i henhold til Sø- og Handelsrettens dom, påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Adciterede, Energinet.dk, har gentaget sine påstande, men har dog over for Energi E2 nedlagt følgende selvstændige påstand om tilbagebetaling af det beløb, som er betalt i henhold til Sø- og Handelsrettens dom: Energi E2 skal betale ,13 kr. til Energinet.dk med procesrente af ,67 kr. fra den 14. februar 2014 og af ,46 kr. fra den 20. november 2014, subsidiært et mindre beløb. Anbringender Energi E2 har vedrørende Vattenfalls påstand A1 frafaldet anbringendet om, at vedligeholdelsen af Kontek-transmissionsforbindelsen i 2004 skal opdeles i flere perioder, der hver skal fratrækkes 30 dage, før der sker reduktion i effektbetalingerne. Energi E2 har i øvrigt gentaget sine anbringender. Vattenfall har for Højesteret frafaldet sine erstatningspåstande A2 og B2. Vattenfall har endvidere frafaldet sit anbringende til påstand A1 om, at revisionsperioden på 14 dage skal medregnes som en del af afbrydelsesperioden ved beregningen af reduktion i effektbetalingerne. Vattenfall er således indforstået med, at afbrydelsesperioden vedrørende afbrydelserne af Kontek-transmissionsforbindelsen i maj til oktober 2004 beregnes til 71 dage som fastslået af Sø- og Handelsretten. Vattenfall har i øvrigt gentaget sine anbringender.

4 - 4 - Energinet.dk har gentaget sine anbringender. Supplerende sagsfremstilling Ved lov nr. 486 af 12. juni 1996 om ændring af elforsyningsloven (adgang til elforsyningsnettet mv.) blev der med virkning fra den 1. januar 1998 indført en delvis åbning af elmarkedet for øget konkurrence og indført regler om den systemansvarlige virksomhed, som skulle varetage de offentlige forpligtelser, som påhviler elforsyningen. Lovændringen resulterede i en organisatorisk ændring af Elkraft, hvor Elkraft System pr. 1. januar 1998 blev etableret som en ledelses- og regnskabsmæssig adskilt enhed fra Elkraft til at varetage systemansvaret. I den forbindelse blev Elkrafts indtægter fra transmissionsforbindelsen mellem Danmark og Tyskland (Kontek) ifølge et internt notat af 14. september 1998 fra Elkrafts Økonomisektion fordelt således, at en fjerdedel af Vattenfalls samlede betaling skulle henføres til Elkraft System som betaling for brugsretten til transmissionsforbindelsen og tre fjerdedele skulle henføres til Elkrafts produktionspulje som betaling for produktionsgarantien. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår for Højesteret i første række, om Energi E2 af Vattenfall kan kræve betaling svarende til markedsprisen for de gratis tildelte CO 2 -kvoter, som Energi E2 anvendte ved produktionen af den el, der i henhold til parternes aftale (Kontekaftalen) blev leveret i perioden fra den 1. januar 2005 til den 30. juni I anden række angår sagen, om Vattenfall har krav på reduktion af de faste effektbetalinger efter aftalen på grund af afbrydelser af transmissionsforbindelsen mellem Danmark og Tyskland (Kontekforbindelsen) i 2004 og på grund af transmissionsbegrænsninger i perioden fra juni 2004 til februar Endelig angår sagen, om Energinet.dk i givet fald skal friholde Energi E2 for de beløb og sagsomkostninger, som Energi E2 måtte blive dømt til at betale til Vattenfall som reduktion af de faste effektbetalinger. Betaling for CO 2 -kvoter

5 - 5 - Energi E2 har rejst krav om tillægsbetaling fra Vattenfall på kr. for perioden fra den 1. januar 2005 til den 30. juni 2006 under henvisning til, at CO 2 -kvotesystemet, der blev indført ved lov nr. 493 af 9. juni 2004 (CO 2 -loven), har medført fordyrelse af produktionen af den el, der i denne periode blev leveret til Vattenfall, jf. Kontekaftalens Energi E2 har opgjort fordyrelsen som markedsværdien af de forbrugte kvoter på produktionstidspunktet uden hensyntagen til de kvoter, som vederlagsfrit er tildelt Energi E2, og uden hensyntagen til køb og salg af kvoter. Det CO 2 -kvotesystem, der blev indført ved CO 2 -loven, indebar, at en virksomhed, der som Energi E2 producerer energi, kun må udlede CO 2 med offentlig tilladelse, jf. lovens 9. Virksomheden skal løbende overvåge CO 2 -udledningen og årligt senest den 31. marts rapportere udledninger for det foregående år, jf. 28 og 30. Virksomheden skal årligt senest den 30. april anvise kvoter til annullering svarende til det foregående års udledning og i tilfælde af manko endvidere senest den 30. april det følgende år anvise kvoter til annullering svarende til mankoen, jf. 26. Sker dette ikke, pålægges der virksomheden en afgift til statskassen, jf. 31. Det samlede antal CO 2- kvoter, der hver giver ret til at udlede 1 ton CO 2, blev for den første periode fra 2005 til 2007 fastsat til godt 100 mio., hvoraf godt 5 mio. blev udbudt til salg, mens resten vederlagsfrit blev tildelt virksomheder med tilladelse til udledning, jf. CO 2 -lovens 15. Kvotetildelingen til de enkelte virksomheder skete efter 16 og 17 på grundlag af deres energiproduktion og/eller CO 2 -udledning i perioden fra 1998 til De samlede kvoter for blev tildelt med 40 % i det første år og 30 % i hvert af de to følgende år, og tildelingen skete senest den 28. februar i hvert tildelingsår, jf. 20. Virksomhederne kan købe og sælge kvoter, jf. 13. Det fremgår af lovforslaget til CO 2 -loven, at elproducenterne forventedes at få behov for at købe kvoter for 400 mio. kr. årligt ved en pris på 50 kr. pr. kvote. Det forventedes, at priserne på el ville stige som følge af indførelsen af CO 2 -kvoteordningen, og at virksomhederne derfor ville få øgede indtægter. Det anføres, at det var vanskeligt at vurdere de enkelte virksomheders omkostninger/indtægter i forbindelse med ordningen (Folketingstidende , tillæg A, lovforslag nr. L 216, s. 7413). Det fremgår endvidere af lovforslaget, at formålet med ordningen var at begrænse CO 2 -udledningen, og at de virksomheder, der ikke fik dækket de-

6 - 6 - res behov gennem kvotetildelingen, måtte effektivisere energianvendelsen, omlægge produktionen eller købe kvoter (s. 7412). I overensstemmelse med senere analyser og udtalelser, herunder EA Energianalysen af 1. december 2006 og Energistyrelsens besvarelse i mail af 13. april 2007 af spørgsmål fra Konkurrencestyrelsen, lægger Højesteret til grund, at omkostningerne til kvoteordningen, forstået som værdien af de forbrugte kvoter, i alt væsentligt slog igennem på markedet ved forhøjelse af elpriserne som forventet ved ordningens indførelse. Da CO 2 - kvoter repræsenterer et aktiv, der forbruges ved elproduktion, finder Højesteret, at det nye CO 2- kvotesystem indgår i Energi E2 s direkte omkostninger og dermed alt efter værdiansættelsen af de forbrugte kvoter indebærer, at elleverancerne til Vattenfall direkte fordyres eller billiggøres, jf. Kontekaftalens Ved værdiansættelsen af de forbrugte kvoter er hovedspørgsmålet, om og i givet fald hvorledes vederlagsfrit tildelte kvoter samt priser ved køb og salg af kvoter skal indregnes. For 2005 og første halvår af 2006 fik Energi E2 vederlagsfrit tildelt henholdsvis knap 8 og knap 3 mio. kvoter, og i samme periode købte og solgte Energi E2 henholdsvis knap 1 og knap 3 mio. kvoter. Energi E2 forbrugte i samme periode knap 10 mio. kvoter, hvilket var ca. 1 mio. mindre end de tildelte kvoter og ca. 1 mio. mere end de kvoter, der var til rådighed efter nettosalget. Energi E2 har ved beregningen af fordyrelsen af elleverancerne til Vattenfall som nævnt værdiansat de forbrugte kvoter til markedsværdien af de forbrugte kvoter på produktionstidspunktet uden hensyntagen til mængden af de vederlagsfrit tildelte kvoter og uden hensyntagen til priserne ved de faktiske køb og salg af kvoter. Højesteret finder, at Energi E2 har været berettiget til ved værdiansættelsen af de forbrugte kvoter at se bort fra den vederlagsfri tildeling. Ordningen med vederlagsfri tildeling må anses for etableret med henblik på de CO 2 -udledende virksomheder, herunder de elproducerende som Energi E2, og ikke med henblik på senere handelsled, herunder grossister som Vattenfall. Det forventedes, at ordningen ville slå igennem på elpriserne, og det er også sket. Den windfall profit, som ordningen dermed resulterede i, var tiltænkt elproducenter som Energi E2 med henblik bl.a. på at muliggøre effektiviseringer og produktionsomlægninger. En sådan ordning var ikke forudset, da parterne indgik Kontekaftalen i Højesteret finder det

7 - 7 - imidlertid bedst stemmende med Kontekaftalens 43.2, at en omkostningsforøgelse som følge af den nye lovbestemte kvoteordning ikke skal reduceres med den vederlagsfri tildeling til producenterne, med den virkning at den vederlagsfri tildeling kommer Vattenfall og ikke Energi E2 til gode. Højesteret bemærker herved, at såfremt de vederlagsfri kvotetildelinger skulle indgå i opgørelsen, ville denne resultere i en samlet besparelse, men Vattenfall har ikke villet drage denne konsekvens ved at nedlægge påstand om nedsættelse af priserne. Om de tildelte kvoter er tilstrækkelige til at dække Energi E2 s samlede elproduktion afhænger i øvrigt bl.a. af, om Energi E2 har mindsket CO 2 -udledningen i forhold til den givne elproduktion ved investeringer i effektiviseringer eller har omlagt produktionen ved indskrænkning af den samlede produktion. Begge dele er irrelevante for opgørelsen af fordyrelse efter Kontekaftalens 43.2, og mængden af tildelte kvoter skulle i givet fald derfor renses for virkningen af sådanne forhold. Endelig bemærkes, at Vattenfalls anbringender om "grandfathering"-princippet ikke kan føre til andet resultat, og at der ikke er grundlag for at fastslå, at parterne med Kontekaftalen har villet stille Vattenfall som elproducent på et virtuelt kraftværk. Energi E2 har ved beregningen af fordyrelsen opgjort værdien af de forbrugte kvoter til markedsværdien på produktionstidspunktet uden hensyntagen til faktiske køb og salg. Denne opgørelsesmetode indebærer, at værdien af kvoterne og dermed fordyrelsen ikke påvirkes af eventuel fortjeneste eller tab ved Energi E2 s handler med kvoter i tiden fra tildelingen ved forbrugsårets begyndelse til annulleringen i marts det følgende år. Højesteret finder, at en sådan metode er i overensstemmelse med Kontekaftalens Energi E2 har ved beregningen af fordyrelsen konsekvent anvendt markedsværdien ifølge EUA DEC 2005 og Højesteret finder, at en sådan opgørelsesmetode er i overensstemmelse med Kontekaftalens 43.2, og at Vattenfall ikke efter aftalen har krav på, at opgørelsen skal ske efter den til enhver tid laveste dagspris på varierende markeder. Energi E2 har ved beregningen af fordyrelsen af elleverancerne til Vattenfall opgjort kvoteforbruget ved elproduktionen på grundlag af den gennemsnitlige virkningsgrad for samtlige de elværker, som Energi E2 i perioden har anvendt ved elproduktionen. Højesteret finder, at en sådan opgørelsesmetode er i overensstemmelse med Kontekaftalens 43.2, og at Vattenfall ikke efter aftalen har krav på, at opgørelsen sker på grundlag af det elværk, der har den højeste virkningsgrad.

8 - 8 - Energi E2 har endelig ved opgørelsen af tillægsbetalingen medregnet fordyrelsen som følge af kvoteforbruget ved elproduktionen også i de tilfælde, hvor levering af el er sket til Nord Pool ( Delivery North ), eller hvor el er indkøbt på Nord Pool. Højesteret finder, at en sådan opgørelsesmetode er i overensstemmelse med Kontekaftalens 43.2, og at Vattenfall ikke efter aftalen har krav på, at man i disse situationer i det hele skal bortse fra kvoteforbruget ved elproduktionen. Højesteret tager herefter Energi E2 s påstand om tillægsbetaling på kr. til følge. Energi E2 havde forud for den første fakturering af tillægsbetaling informeret Vattenfall om de principper, Energi E2 ville anvende ved opgørelsen af kravet, men det er ikke godtgjort, at Energi E2 på tidspunkterne for de enkelte faktureringer over for Vattenfall havde specificeret og dokumenteret den pågældende beregning. Herefter er Energi E2 ikke berettiget til forrentning fra hver enkelt fakturering med rente ifølge Kontekaftalen, og Højesteret tager i stedet Energi E2 s subsidiære påstand om procesrente af den samlede tillægsbetaling fra påstandens nedlæggelse for Sø- og Handelsretten til følge. Reduktion af effektbetalinger for kabelafbrydelser i 2004 Vattenfall har rejst krav om reduktion af effektbetalingerne for den periode, hvor Kontekforbindelsen var afbrudt, fordi der skulle udbedres fejl ved kabelmufferne, jf. Kontekaftalens 42.2 om force majeure. Der er enighed om, at der var tale om oprindelige konstruktionsfejl ved kabelmufferne, og Højesteret tiltræder, at afbrydelserne må anses for omfattet af aftalens brede force majeurebegreb, jf. definitionen af force majeure i aftalens 1. Højesteret tiltræder endvidere, at en reduktion af Vattenfalls effektbetalinger ikke er betinget af konkrete bestillinger af el, idet begrebet aftalte leverancer i Kontekaftalens 42 omfatter både konkrete bestillinger af el efter aftalens 33 og den effekt, som Energi E2 skulle stille til rådighed i henhold til 32, jf. herved 34.1, hvorefter leverancerne i henhold til 32 og 33 er garanteret.

9 - 9 - Vattenfalls krav om reduktion af effektbetalingerne er herefter omfattet af Kontekaftalens Vattenfall har for Højesteret frafaldet kravet om reduktion af effektbetalingerne for den del af perioden, hvor Kontekforbindelsen var afbrudt, der modsvarer revisionsperioden på 14 dage efter Kontekaftalens 31, og Energi E2 har frafaldet indsigelsen om, at der ikke foreligger en samlet periode, hvor Kontekforbindelsen var afbrudt, men flere adskilte perioder. Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at nægte reduktion af effektbetalingerne for afbrydelsen på 26 dage, som anvendtes til reparation af den del af Kontekforbindelsen, der befinder sig på tysk territorium, og som Vattenfall i medfør af Kontekaftalens 19.1 og 29.1 i 1996 overtog ejendomsretten til og vedligeholdelsespligten for. Højesteret har herved lagt vægt på, at kravet på reduktion af effektbetalinger efter Kontekaftalens 42.2 angår afbrydelse af transmissionsforbindelsen, at denne betegnelse efter definitionen i aftalens 1 omfatter alle anlægsdele, som forbinder Energi E2 s og Vattenfalls egne transmissionsnet, og at der som nævnt er enighed om, at afbrydelsen ikke skyldtes manglende vedligeholdelse, men en oprindelig konstruktionsfejl. Højesteret tager herefter Vattenfalls påstand om stadfæstelse i forhold til påstand A1 om betaling af ,09 kr. med renter til følge og frifinder som konsekvens heraf Vattenfall for Energi E2 s påstand om tilbagebetaling af ,59 kr. inkl. renter. Reduktion af effektbetalinger for transmissionsbegrænsninger i I perioden fra juni 2004 til februar 2006 begrænsede Energinet.dk i medfør af elforsyningslovens 27 a adskillige gange kapaciteten på Kontekforbindelsen af hensyn til forsyningssikkerheden i Danmark. Vattenfall har rejst krav om reduktion af effektbetalingerne som følge af transmissionsbegrænsningerne. Højesteret finder, at sådanne transmissionsbegrænsninger i forholdet mellem Energi E2 og Vattenfall må anses for omfattet af Kontekaftalens 42.4 eller 42.5 om udeblivelse af aftalte leverancer af andre grunde end ved afbrydelse af transmissionsforbindelsen.

10 Højesteret finder endvidere, at de beslutninger om transmissionsbegrænsninger, som Energinet.dk traf i medfør af elforsyningslovens 27 a, i forholdet mellem Energi E2 og Vattenfall må betegnes som en hændelse uden for Energi E2 s indflydelse, jf. definitionen af force majeure i Kontekaftalens 1. Der er heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at Energi E2 har handlet uagtsomt ved ikke at modvirke transmissionsbegrænsningerne, herunder ved at sikre en tilstrækkelig produktion af el i Danmark eller ved at købe el i Tyskland. Vattenfall har derfor alene krav på reduktion af effektbetalingerne efter Kontekaftalens 42.4 om force majeure. Energi E2 kan ikke frigøre sig for kravet om reduktion af effektbetalingerne med henvisning til ansvarsfraskrivelsen vedrørende Regulatory Matters i punkt 6, litra g, i den første og anden Kooperationsaftale, idet disse aftaler i henhold til aftalernes punkt 1, litra b, ikke finder anvendelse på levering af el fra Danmark til Tyskland ( Delivery South ), og ansvarsfraskrivelsen kan ikke anses for en generel fravigelse af Kontekaftalen, herunder dennes 42. Den effekt, som Energi E2 var forpligtet til at stille til rådighed efter Kontekaftalens 32.1, skulle danne grundlag for Vattenfalls adgang til efter 33.1 til enhver tid at kunne bestille el, alene med de tidsfrister, der fremgik af driftsaftalen (4 eller 11 timer før levering) eller den tredje Kooperationsaftale (senest kl dagen før levering). Der kan derfor ikke ved opgørelsen af den udeblevne effekt tages hensyn til den transmissionskapacitet, som Energinet.dk frigav kl. 17 dagen før levering, når der var meldt transmissionsbegrænsninger ud kl. 9 samme morgen. Højesteret tager herefter Vattenfalls principale påstand B1.2 om betaling af ,83 kr. med renter til følge. Energi E2 s friholdelseskrav mod Energinet.dk Som nærmere anført i Sø- og Handelsrettens dom blev Elkraft System A.m.b.a. og Elkraft Transmission A.m.b.a. begge pr. 1. januar 2000 udskilt fra Elkraft A.m.b.a. (siden Energi E2), som selv fortsat varetog elproduktion. Energinet.dk blev stiftet i 2005 ved en fusion mellem bl.a. Elkraft System og Elkraft Transmission.

11 Elkraft Transmission fik ved stiftelsen vederlagsfrit overdraget Elkrafts transmissionsvirksomhed, herunder Kontekforbindelsen, og de forpligtelser, der er knyttet til denne virksomhed. Elkraft System fik på tilsvarende måde overdraget Elkrafts systemansvarlige virksomhed og skulle i den forbindelse overtage Kontekaftalens rettigheder og pligter vedrørende anvendelse af Kontekforbindelsen til elleverancer frem til 2006 mod at få en fjerdedel af de faste effektbetalinger. De resterende tre fjerdele skulle Elkraft fortsat modtage som betaling for produktionsgarantien, jf. Kontekaftalens 34. Det følger af punkt 9.0 i systemoverdragelsesaftalen om aftaleforhold med tredjemand, at aftalen om delvis overdragelse af Kontekaftalen fra Elkraft (nu Energi E2) til Elkraft System (nu Energinet.dk) er bindende i forholdet mellem disse parter indbyrdes, selv om Vattenfall ikke accepterede den delvise overdragelse. I begge Elkraft-overdragelsesaftaler er der en bestemmelse om ansvar og garantier, hvorefter Energinet.dk i forhold til Energi E2 har overtaget ukendte forpligtelser og risici for de aktiver og aktiviteter, der blev overdraget, såfremt der måtte opstå økonomiske krav eller tab. Det gælder efter systemoverdragelsesaftalen og bilaget hertil også ukendte forpligtelser og risici efter Kontekaftalen, i det omfang disse forpligtelser og risici knytter sig til transmission via Kontekforbindelsen. Højesteret finder, at dette ansvar bl.a. omfatter kabelafbrydelserne og transmissionsbegrænsningerne. Herefter skal Energinet.dk friholde Energi E2 for Vattenfalls krav om reduktion af de faste effektbetalinger på grund af afbrydelserne af transmissionsforbindelsen i 2004 og transmissionsbegrænsningerne i perioden Da Vattenfalls krav udelukkende er begrundet i forhold, som Energinet.dk har overtaget ansvaret for, er der ikke grundlag for at begrænse friholdelsen til en fjerdedel af kravet svarende til Energinet.dk s andel af de faste effektbetalinger. Med virkning fra den 5. januar 2006 blev kapaciteten på Kontekforbindelsen efter Kontekaftalens 24.2 i henhold til en aftale mellem Energi E2 og Energinet.dk stillet til rådighed for det nordiske spotmarked for el (Nord Pool). Denne aftale indebar ikke nogen ændringer i Energinet.dk s forpligtelser i henhold til Elkraft-overdragelsesaftalerne sammenholdt med

12 Kontekaftalen. Der er derfor ikke grundlag for at afskære friholdelseskravet for perioden efter den 5. januar Højesteret tager herefter Energi E2 s friholdelsespåstand over for Energinet.dk til følge og frifinder som konsekvens heraf Energi E2 for Energinet.dk s påstand om tilbagebetaling af ,13 kr. Dette indebærer dels en stadfæstelse af Sø- og Handelsrettens bestemmelse om, at Energinet.dk skal friholde Energi E2 for betaling af ,09 kr. med renter, dels at Energinet.dk yderligere skal friholde Energi E2 for betaling af ,83 kr. med renter. Sagsomkostninger Vattenfall skal til Energi E2 betale kr. i sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten og Højesteret. Heraf udgør advokatudgifter kr. og retsafgifter kr. Højesteret tager endvidere Energi E2 s påstand om tilbagebetaling fra Vattenfall af sagsomkostninger på kr. med renter til følge. Energinet.dk skal til Energi E2 betale kr. i sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten og Højesteret. Heraf udgør advokatudgifter kr. og retsafgifter kr. Thi kendes for ret: 50Hertz Transmission GmbH skal til DONG Energy Thermal Power A/S betale kr. med procesrente fra den 5. september Bestemmelsen i Sø- og Handelsrettens dom, hvorefter DONG Energy Thermal Power A/S til 50Hertz Transmission GmbH skal betale ,09 kr. med renter, stadfæstes. 50Hertz Transmission GmbH frifindes for DONG Energy Thermal Power A/S påstand om tilbagebetaling af ,59 kr. DONG Energy Thermal Power A/S skal til 50Hertz Transmission GmbH betale ,83 kr. med rente på 5 % p.a. over den af den tyske centralbank på forfaldstidspunktet for det pågældende krav offentliggjorte referencesats af ,41 kr. fra den 1. juli 2004, af ,00 kr. fra den 1. oktober 2004, af ,80 kr. fra den 1. april 2005, af

13 ,21 kr. fra den 1. juli 2005, af ,04 kr. fra den 1. oktober 2005, af ,30 kr. fra den 1. januar 2006 og af ,07 kr. fra den 1. april I sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten og Højesteret skal 50Hertz Transmission GmbH betale kr. til DONG Energy Thermal Power A/S. 50Hertz Transmission GmbH skal til DONG Energy Thermal Power A/S tilbagebetale kr. med procesrente fra den 28. november Bestemmelsen i Sø- og Handelsrettens dom, hvorefter Energinet.dk skal friholde DONG Energy Thermal Power A/S for et beløb på ,09 kr. med renter, stadfæstes. DONG Energy Thermal Power A/S frifindes for Energinet.dk s påstand om tilbagebetaling af ,13 kr. Energinet.dk skal endvidere friholde DONG Energy Thermal Power A/S for det beløb på ,83 kr. med tillæg af renter som anført, som DONG Energy Thermal Power A/S er dømt til at betale til 50Hertz Transmission GmbH. I sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten og Højesteret skal Energinet.dk betale kr. til DONG Energy Thermal Power A/S. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.