Diabetes. Insulin. Tema: Brød til enhver lejlighed. Favorabel forsikringsordning. Legater til gavn for diabetikere. Fra dr. Jekyll til mr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes. Insulin. Tema: Brød til enhver lejlighed. Favorabel forsikringsordning. Legater til gavn for diabetikere. Fra dr. Jekyll til mr."

Transkript

1 Diabetes Medlemsbladet nr. 3 Juni 2005 Tema: Insulin Favorabel forsikringsordning Side 8 Legater til gavn for diabetikere Side 44 Ny bagebog: Brød til enhver lejlighed Side 25 Klummen: Fra dr. Jekyll til mr. Hyde Side 47

2 leder Diabetes Årgang 65 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt febr. apr. jun. aug. okt. dec. Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Mandag til fredag kl Tlf , fax Web-site: diabetes.dk Giro , ISSN Redaktion René Bøgh-Larsen afdelingschef (ansvarshavende) Karin Mulvad journalist, daglig redaktør Dorte Lund Larsen sekretær, annoncesalg Tomas Kruse journalist, webmaster Layout/Prepress e-mergency Garn Grafisk produktion ApS Tryk Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. juni 2005 Bladet udkommer også på lydbånd Forsikring kun for de raske? Når det gælder adgang til livs- og sygeforsikring til rimelige præmier betragtes kronisk syge og handicappede som andenrangsborgere. Ja, en stor del er helt udelukket fra at blive forsikret. Holdningen blandt mange selskaber er, at de gerne vil forsikre de raske, men ikke de syge. Heller ikke for helbredsforhold, som ikke har at gøre med deres sygdom. Tendensen går i retning af, at kun "pletfri liv" kan forsikres, og gruppen bliver stadig mere snæver. Er det sådan et samfund, vi gerne vil have? Diabetesforeningen finder det helt uacceptabelt og har derfor gennem fl ere år kæmpet for at få forbedret diabetikeres adgang til forsikring på rimelige vilkår. Det har fx betydet, at vi som forening har måttet til udlandet for at sikre danske diabetikere en rimelig ordning. De mange års vedholdende arbejde har nu båret frugt: 1. juni 2005 træder den hidtil bedste (verdens bedste?) livsforsikringsordning for diabetikere i kraft. Ud over at være medlem af foreningen er kravet, at man skal være fuldt arbejdsdygtig. I første omgang gælder ordningen de årige. Men det skal understreges, at ordningen er første skridt på vejen til at få forbedret en række andre forhold for diabetikere, herunder pensionsaftaler. For at give flest mulige det gode tilbud har Diabetesforeningen besluttet at betale præmien for den grundlæggende ordning de første 1½ år. Oveni kan man så selv tegne livsforsikringen helt op til en million kroner. Præmierne er kun lidt højere end for personer uden diabetes. Der er tale om et gennembrud inden for livsforsikring af diabetikere, og det er mit håb, at de forbedrede forhold for diabetikere i livsforsikringsforhold kan være med til at sende et utvetydigt signal om, at diabetikere også i forsikringssammenhænge skal behandles på lige fod med andre danskere. Som formand for Patientforum er det endvidere mit håb, at ordningen kan danne model for en række andre kroniske sygdomme. Læs mere inde i bladet og på diabetes.dk Med venlig hilsen Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2004 Allan Flyvbjerg overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen

3 DIABETESFORENINGEN Tema: Insulin En skelsættende begivenhed Opdagelsen af insulinet i 1921 hænger uløseligt sammen med historien om diabetes. Selv om sukker syge har været kendt siden oldtiden, så var det først fra begyndelsen af 1920'erne, at man kunne tilbyde diabetikere en egentlig behandling. Læs mere inde i bladet Indhold 2 Leder: Forsikring kun for de raske? 4 Tema: insulin Insulin historisk set 6 Hvad er insulin og hvordan virker det? 8 Forsikringsordning for diabetikere 10 Insulin-oversigt 12 Vigtigt at se på barnet som en helhed 16 Insulinbehandling og type 2 diabetes Forsikring: Det bedste tilbud nogensinde Diabetesforeningen har forhandlet en forsikringsaftale i hus, der (næsten) ligestiller årige diabetikere med resten af befolkningen. Ordningen giver bl.a. bedre mulighed for at sikre sine nærmeste og for at optage lån i bankerne. Side 2 og side Mad & tips: Godt brød 25 Ny bagebog fra Diabetesforeningen 28 Forskning: Langsomtvirkende insuliner under lup 30 Behandling med insulinpumpe Ny bagebog: Godt brød Diabetesforeningens to kliniske diætister har barslet med bogen Godt brød sundt og sødt. Her finder du brød til enhver lejlighed til morgenbordet, frokostpakken og som tilbehør til varm mad. Du kan bestille bogen på kuponen inde i bladet. Side Godt brød sundt og sødt 40 opskrifter på brød og kager med gær 34 Injektionsteknik sådan gør du 37 På rejse med insulin 39 Weekendtur for unge mellem år 40 Insulin socialt set 42 Sukkersyge Børns Dag 44 Legat-oversigt 47 Klummen: Fra dr. Jekyll til mr. Hyde 49 Weekendkursus for unge i alderen år 50 Diabetesforeningens driftsregnskab 50 Konflikt på fodterapi-området Forskning: Insuliner Ole E. Schmitz og hans forskerhold gennemfører i øjeblikket en af de første sammenlignende test af langsomtvirkende NPH-insulin og de nye insulin-analoger Levemir og Lantus. De foreløbige resultater overrasker forskeren. Side Diabetes Forside: Insulin krystaller en hel del er i stykker på grund af håndtering i mikroskop. Foto: Novo Nordisk

4 tema: insulin Insulin historisk set Opdagelsen af insulin hænger uløseligt sammen med historien om diabetes. Insulin er i dag det vigtigste element i behandling af type 1 diabetes, men sådan har det ikke altid været. Engang for ikke så længe siden var dét at få diabetes den visse død. Landsforeningen for Sukkersyge udgav i 1946 et jubilæumsskrift, hvor 25 året for insulinets opdagelse blev fejret. Indholdet og hele tonen i det sætter perspektiv på dagens insulinbehandling og forskning i diabetes generelt. I en af artiklerne skriver læge Alfred Hey bl.a.: Meddelelserne i foraaret 1922 om de første heldige resultater af insulinbehandling hos sukkersyge mennesker blev skelsættende. Indtil da var diæt den eneste mulige behandling. Erfaringerne havde lært, at sukker helt maatte udelades, og at brød, melspiser og kartofler maatte indskrænkes mest muligt. Næringsbehovet maatte dækkes med fedt, og den nagende sult stilles med dynger af grøntsager. I svære tilfælde nærmede diæten sig sulteføde, og patienterne magrede af og blev til vrag, mindende om koncentrationslejrene. For børn og unge var udsigterne yderst slette, og de færreste sukkersyge i den arbejdsduelige alder formaaede at udfylde nyttige pladser i samfundet. Tilstødende infektionssygdomme fik oftest patienterne til at bukke under, hvis ikke de kolossale sukkerudskillelser i urinen forinden havde udmarvet patienterne og dannelsen af giftige syrer i blodet havde ført til koma og død. Nu skulde alt blive anderledes. Dette vidunderlige har vi alle oplevet og set for vore egne øjne, men vil vi helt forstaa storheden i den videnskabelige udvikling, der har medført dette, maa vi forstaa, at enhver videnskabelig landvinding bygger paa tidligere erkendelser. Kendt siden oldtiden Diabetes har været kendt siden oldtiden. De første vidnesbyrd om diabetes findes på en papyrus fra det gamle Ægypten, som daterer sig til ca år f.kr. Navnet "diabetes" fik sygdommen dog først i det andet århundrede e.kr. af den tyrkiske læge Aretaeus. Før opdagelsen af insulinet fandtes ingen rigtig behandling mod diabetes, men gennem århundrederne forsøgte læger og videnskabsmænd til stadighed at forstå sygdommen. Urinens søde smag var et sikkert kendetegn, og sukkeret blev derfor anset for at være et grundproblem, selvom man ikke helt forstod hvordan. Den skotske læge John Rollo fremsatte teorien om, at den store mængde sukker i urinen kom fra grønsager, og forsøgte sig derfor med en såkaldt "animalsk diæt" til behandling af sine patienter. Diæten bestod i velhængt, gerne daggammelt kød fra vildt og svin, men virkede trods de gode intentioner ikke patienterne døde. 4 Diabetes

5 Jubilæumsskriftet fra Sygdommen var et mysterium, og obduktion af patienter viste ikke tegn på indre læsioner eller andet, som kunne forklare sygdommens opståen. Først i slutningen af det 19. århundrede begyndte omridset af en forståelse at tegne sig. I september 1889 opdagede Oscar Minkowski og Josef von Mering ved et tilfælde, at en hund, der fik bortopereret bugspytkirtlen, straks fik diabetes. Dette førte til erkendelsen af, at diabetes havde sit udspring i bugspytkirtlen. Fire år senere i 1893 fremsatte lægen Gustave Laguesse den teori, at bugspytkirtlens "Langerhanske øer" udskilte et stof, som regulerede sukkeret i blodet, men det var stadig blot en teori. De "Langerhanske øer" var allerede blevet opdaget af den 22-årige Paul Langerhans i 1869, men deres funktion var endnu uafklaret. I 1921 lykkedes det Med Gustave Laguesses teori gik jagten på dette stof som af belgieren Jean de Meyer fik navnet "insuline" ind, og i 1921 lykkedes det omsider. Det var en ung ortopædkirurg ved navn Frederick Banting, som på universitetet i Toronto sammen med sin studenterassistent Charles Best, gjorde fundet. Banting og Best eksperimenterede først på hunde, som fik injektioner med ekstrakt af indtørrede bugspytkirtler. Senere opdagede de, hvordan man med mere raffinerede metoder kunne udvinde insulin, og det første kliniske forsøg blev foretaget på den 14- årige Leonard Thompson den 11. januar Over en periode på 14 dage konstaterede lægerne, at Leonards blodsukkerværdier faldt til et normalt niveau, og at ketonstofferne i urinen forsvandt Mere information Teksten er baseret på uddrag af Textbook of Diabetes, edited by John C. Pickup, Gareth Williams, Third Edition, 2003 by Blackwell Science Ldt. og Diabetesforeningens håndbog for insulinbehandlede diabetikere, "Insulinet gennem 25 aar ", Landsforeningen for Sukkersyge. Diabetes

6 tema: insulin Hvad er insulin og hvordan virker det? Insulin blev oprindelig udvundet af bugspytkirtler fra svin og køer. Senere kom human insulin, der er fremstillet på baggrund af gærceller. Insulin produceres i bugspytkirtlen og udskilles til leveren, hvor halvdelen af insulinet forbruges. Den anden halvdel passerer leveren og virker specielt på muskel- og fedtceller. Frem til begyndelsen af 1980'erne svarede insulinet ikke helt til den menneskelige insulin, men ved at udskifte en aminosyre kom insulinet til at ligne menneskelig insulin human insulin. Få år efter blev human insulin fremstillet på baggrund af gærceller. Hvordan virker insulin? Ved type 1 diabetes er insulinproduktionen i bugspytkirtlen ophørt eller så lille, at det er nødvendigt at tilføre insulin udefra. Også mange type 2 diabetikere har brug for at insulin, fordi de ikke selv producerer tilstrækkeligt med insulin, eller fordi insulinen ikke virker godt nok også kendt som insulinresistens. Desværre kan man ikke tage insulin som tabletter, da insulin nedbrydes i mave-tarmkanalen. Derfor må det indsprøjtes i kroppen. Der er dog forskellige nye metoder under udvikling, herunder inhalerbart insulin, men i dag er det stadig injektion, der er det mest anvendte. Insulinudskillelsen fra bugspytkirtlen varierer med koncentrationen af blodsukker, således at insulinudskillelsen øges, når blodsukkeret stiger - og falder, når blodsukkeret falder. Insulins hovedvirkning er at kontrollere blodsukker, hvilket sker ved, at insulin øger optagelsen af glukose i muskelcellerne og hæmmer frigørelsen af glukose fra leveren. Blodsukker er således afhængigt af forholdet mellem glukosetilførsel fra maden og fra leveren og forbrændingen af glukose i musklerne. Leverens rolle Leveren producerer glukose hele døgnet, og frigørelsen af glukose reguleres af insulin. Således vil insulinmangel medføre, at leveren øger sin frigørelse af glukose, hvorved blodsukker vil stige. Derfor skal en diabetiker hele tiden have insulin i blodet. Insulin skal ikke blot være til stede og virke ved måltiderne. Det er forklaringen på, at diabetikere skal tage insulin, som også virker om natten og forklaring på, at man som diabetiker skal have insulin, selvom man ikke spiser. Nye insuliner Siden insulinets opdagelse har der været adskillige milepæle i den farmakologiske udvikling af insulinpræparater til behandling af diabetes: 6 Diabetes

7 Insulin krystaller. Foto: Novo Nordisk Middellangt virkende insulin (NPH insulin, fx Insulard), blandingsinsuliner, genteknologisk fremstilling af humant insulin og senest de såkaldte korttidsvirkende og langsomtvirkende insulin-analoger. Behovet for en bedre blodglukosekontrol med henblik på at undgå eller forsinke sendiabetiske komplikationer har været veldokumenteret i flere store studier inden for det seneste årti. Et problem ved at reducere blodglukose (eventuelt vurderet ud fra HbA1c), så det ligger så nær det normale som muligt, er for mange et stigende antal svære tilfælde med lavt blodglukose, især om natten. Målet med de omtalte nye insulinanaloger er at skabe en blodglukosekurve, der gør, at følingerne reduceres, og langtidsblodsukkeret (HbA1c) kommer ned. I praksis ser det første ud til at lykkes med analogerne, mens det kniber mere med det sidste (HbA1c). De langsomtvirkende insulin analoger giver en fast basis af insulin i blodbanen døgnet igennem, som det ses hos raske personer. De langsomtvirkende insulinanaloger bør ikke være førstevalgspræparat. Det bør stadig være NPH insulin, når det drejer sig om insulin med forlænget effekt. Inhalérbar insulin Forsøg med insulin i pulverform, der optages gennem lungerne ved hjælp af en inhalator, har foreløbig vist særdeles gode resultater. Den nye insulintype testes i forsøg på både type 1 og type 2 diabetikere flere steder i verden, og undersøgelserne viser, at kroppen optager insulin gennem lungerne lige så godt som ved de traditionelle indsprøjtninger. En af de få bivirkninger ved inhaleret insulin er bl.a. mild hoste i forbindelse med indtagelsen af insulinen, og da diabetes generelt medfører nedsat lungefunktion, bliver den nye insulins effekt på lungerne grundigt undersøgt og dokumenteret. Foreløbige resultater peger på, at diabetikere, der ryger eller har nedsat lungefunktion, kronisk bronkitis, svær astma og andre luftvejssygdomme ikke vil få tilbudt den nye insulintype. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår danske ikke-rygende diabetikere kan skifte pennen ud med en inhalator Mere information Læs mere om de nye insuliner i artiklen "Langstids virkende insulinanaloger en ny behandlingsmulighed", Diabetes august Læs også artiklen side i dette blad. Diabetes

8 Gruppelivsforsikring for årige: Det bedste tilbud nogensinde Efter flere forsøg kan Diabetesforeningen nu tilbyde en særdeles favorabel forsikringsaftale med forsikringsselskabet Zürich. Det sker med bistand fra forsikringsmæglerfirmaet dahlberg assurance brokers a/s, som er den danske kontakt. Ordningen træder i kraft den 1. juni 2005 og gælder for medlemmer mellem 18 og 50 år, som er diabetikere. Ordningen ophører med udgangen af det år, hvor du er fyldt 50 år. Det er en betingelse, at du er fuldt arbejdsdygtig ordningen gælder således desværre ikke førtidspensionister. Ægtefæller og samlevere kan også komme med på særlige betingelser. Der er to led i den nye forsikringsaftale, som vil omfatte ca medlemmer af Diabetesforeningen fra starten: - en obligatorisk livsforsikring - en supplerende frivillig ordning, som kan gå helt op til 1 mio. kr. Den obligatoriske ordning giver en grundlæggende dækning på kr. Diabetesforeningen betaler præmien det første 1½ år, men fra 1. januar 2007 skal medlemmerne selv betale, hvis ordningen skal opretholdes. Præmierne for den obligatoriske ordning (dækning kr.) som Diabetesforeningen altså betaler i 1½ år, er: år: 60 kr år: 100 kr år: 150 kr. Den supplerende frivillige ordning er en yderligere forsikringsdækning, som du selv kan tegne allerede nu gennem forsikringsmæglerne dahlberg assurance brokers a/s. Du kan finde forsikringsbegæringen på eller Til den frivillige ordning er knyttet en række betingelser. Der er tale om meget lempelige betingelser, og præmien er langt lavere end det tidligere tilbud fra engelske forsikringsselskaber. Årspræmierne for denne ordning, som du altså selv skal aftale, ser således ud: Dækning kr kr kr kr. Alder: år 225 kr. 450 kr. 750 kr kr år 375 kr. 750 kr kr kr år 600 kr kr kr kr. 8 Diabetes

9 OBS! Alle diabetikere mellem 18 og 50 år, der er medlem af Diabetesforeningen og ikke modtager førtidspension, vil modtage et brev om ordningen Dog mangler vi oplysninger fra omkring 4500 medlemmer mellem 18 og 50 år om, hvorvidt de har diabetes mv. Derfor: Hvis du ikke er blevet kontaktet telefonisk eller pr. brev inden 20. juni 2005, så hører vi meget gerne fra dig: Du kan maile til Diabetes foreningen på og her oplyse: Navn, postadresse, medlemsnummer, telefonnummer, om du har type 1 eller type 2 diabetes samt hvilken behandling, du modtager: Diæt, tablet og/eller insulin. Du kan også ringe til os på telefon (Diafonens telefonnummer/telefon svarer) og indtale oplysningerne. Så sender vi et brev til dig eller ringer dig op. Læs mere om betingelserne på og og Første skridt mod sommeren - frisk koldskål med sukkerfri kammerjunkere Sukkerfri koldskål med citron Til 4-5 personer skal du bruge 1-2 bægre pasteuriserede æggeblommer, 3-4 spsk. Atwel søde- bagemiddel, ½ usprøjtet citron, 1 l kærnemælk. 1. Pisk æggeblommerne og Atwel sammen til en lys og luftig masse. 2. Tilsæt langsomt kærnemælken. 3. Skyl citronen godt, pres saften af den ½ citron og kom den i koldskålen. Skær resten af den ½ citron i halve skiver. 4. Kom citronen ned i koldskålen, og lad det trække i køleskabet, gerne i et par timer, før servering. - her kan du fi nde yderligere information om produkter og priser. Atwel, 900g kr. 95,00 Atwel, 500g kr. 65,00 Kammerjunkere kr. 29,00 Priserne er vejledende og ekskl. efterkravs- samt leveringsomkostninger. Hermedico A/S Halmtorvet København V Telefon: Telefax: hermedico_516_180x129.indd 1 03/05/05 14:39:06 Diabetes

10 tema: insulin Oversigt over insuliner Insulintype Navn Pakning Hurtigtvirkende Hurtigtvirkende analog-insulin (hurtigere virkningsprofil) Actrapid Humulin Regular NovoRapid Humalog Insumar Rapid NovoLet og som penfill til NovoPen Junior, NovoPen 3, NovoPen 3 Demi og Innovo Hætteglas FlexPen og som penfill til NovoPen Junior, NovoPen 3, NovoPen 3 Demi og Innovo Engangspen og hætteglas Engangspen OptiSet Blandingsinsuliner Mixtard 10 Mixtard 20 Mixtard 30 Mixtard 40 NovoLet og som penfill til NovoPen Junior, NovoPen 3, NovoPen 3 Demi og Innovo. Mixtard 30 findes også som InnoletPen Mixtard 50 Humulin Mix 30/70 Insuman Comb 25 Hætteglas Engangspen OptiSet og cylinderampul til flergangspen OptiPen Pro Analog blandingsinsuliner NovoMix 30 FlexPen og som penfill til NovoPen Junior, NovoPen 3, NovoPen 3 Demi og InnoletPen Humalog Mix25 Humalog Mix50 Penne Penne Langsomtvirkende Langsomtvirkende analog-insulin (jævn virkningskurve hele døgnet) Insulatard Humulin NPH Insuman Basal Levemir Lantus FlexPen, Innolet og som penfill til NovoPen Junior, NovoPen 3, NovoPen 3 Demi og Innovo Engangspen og hætteglas Engangspen OptiSet Flexpen og som penfill til NovoPen Junior, NovoPen 3, NovoPen 3 Demi og Innovo Cylinderampul til flergangspen OptiPen Pro Oversigten omfatter insulintyper, der forhandles i Danmark (maj 2005). Oplysningerne er indhentet hos de respektive firmaer. 10 Diabetes

11 Hvis flergangspennen ikke virker... Det er altid en god idé at have en ekstra pen liggende, hvis pennen af en eller anden grund ikke fungerer, som den skal. Især, hvis det sker en aften lige før sengetid, hvor man ikke lige kan tage på ambulatoriet eller apoteket. Nogle firmaer har desuden en hotline, som man kan ringe til døgnet rundt, hvis der er problemer med en af deres penne. Firma Novo Nordisk Eli Lilly Novo Nordisk Eli Lilly Sanofi-Aventis Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Novo Nordisk Eli Lilly Sanofi-Aventis Novo Nordisk Eli Lilly Eli Lilly Novo Nordisk Eli Lilly Sanofi-Aventis Novo Nordisk Sanofi-Aventis Diabetes

12 Vigtigt at se på barnet som en helhed Tekst / Beth Werner, journalist Arkivfoto / Chili Foto Afdelingslæge, ph.d. Thomas Hertel, børneafdelingen, Odense Universitetshospital, fortæller her bl.a om, hvorfor det er så vigtigt, at behandlingen altid "skrædder sys" den enkelte, og om børnenes fantastiske evne til at tilpasse sig nye situationer danske børn og unge i alderen 0 til 18 år bliver i dag behandlet for type 1 diabetes på landets 19 børneafdelinger og ambulatorier. Børneafdeling H på Odense Universitetshospital er én af dem. Afdelingslæge Thomas Hertel har gennem flere år arbejdet med behandling af børn og unge med type 1 diabetes, først på Amtssygehuset i Glostrup og senest på Odense Universitetshospital. Diabetes har taget en snak med Thomas Hertel om behandling af børn og unge med type 1 diabetes og mere specifikt insulinbehandling af denne gruppe. - Som udgangspunkt for behandlingen deler vi patienterne aldersmæssigt. Mindre børn, det vil sige op til år, bliver typisk behandlet i to-gangsterapi morgen og aften med blandingsinsulin. Blandingen består typisk af procent hurtigtvirkende insulin, som optages hurtigt og procent langsomtvirkende, der optages over de følgende 12 timer. Der anvendes også andre blandinger (se faktaboks). Hos de største børn er den bedste behandling fire/fem-gangsterapi. Her gives hurtigtvirkende insulin morgen, frokost, eftermiddag og aften. Suppleret med en eller to injektioner med langsomtvirkende insulin. Dette giver den største fleksibilitet i en omskiftelig teenager-tilværelse. - Og endelig er der en tredje løsning tre-gangsterapien med blandingsinsulin morgen, hurtigtvirkende insulin aften og langsomtvirkende insulin om natten. Denne løsning anvendes ofte som en overgangsløsning. Generelt kan man sige, at gruppen af større børn behandles, så de kommer tættere på den fysiologiske normalfunktion. Det betyder, at deres bevægelsesfrihed er større, og de er mindre afhængige af fx mellemmåltider som de mindre børn i to-gangsterapi med blandingsinsulin. 12 Diabetes

13 tema: insulin - Men, understreger Thomas Hertel, helt overordnet gælder, at insulinadministrationen skal tilpasses det enkelte barn med den daglige adfærd, det nu har og i de omgivelser, det nu befinder sig. Analog-insuliner og naturlige insuliner Thomas Hertel fortæller også, at udviklingen inden for insulin har taget stormskridt, siden den første danske patient blev behandlet med svineinsulin i De naturlige insuliner har inden for de senere årtier fået følgeskab af genmodificerede insuliner, de såkaldte analog-insuliner. Analoginsuliner er som de naturlige insuliner opdelt i henholdsvis hurtigtog langsomtvirkende insuliner. Der er dog forskel på virkningen af de hurtigtvirkende analog-insuliner og de hurtigtvirkende naturlige insuliner. Hvor førstnævnte optages inden for minutter, tager det dobbelt så lang tid med de naturligvis insuliner. Til gengæld har de genmodificerede insuliner kortere virkningstid. Omvendt gælder det med de nyeste typer af langsomtvirkende analog-insuliner. I modsætning til de langsomtvirkende naturlige insuliner lægger analog-insuliner et basislag, som ikke varierer så meget som de naturlige insuliner. - Det giver eksempelvis teenagere i fire/fem-gangsterapi frihed til at sove længe i weekenden så længe de husker at tage hurtigtvirkende insulin til måltiderne. Andet behandlingsmønster i Sverige Hvor der i Danmark er tradition for at anvende to-gangsterapi hos de mindre børn og fi re/fem-gangsterapi i takt med, at børnene bliver ældre og kan mere, har svenskerne et helt andet behandlingsmønster. - Svenskerne giver små som store børn insulin som flergangsterapi, når behovet er der, forklarer Thomas Hertel. Han er gang på gang stødt på svenske kolleger, der bare ikke kan forstå, hvorfor danskerne ikke gør det samme. Thomas Hertels korte svar på det spørgsmål er, at svenskerne er mere autoritetstro. Når lægen har ordineret x-antal stik om dagen til fem-årige Jonas, så siger personalet i børnehaver og daginstitutioner "det gør vi så". - Jeg skal ikke afvise, at personalet i de danske daginstitutioner ikke ville være behjælpelige, men det er ikke et spørgsmål, som vi har haft held med endnu. - Men der er selvfølgelig en helt anden side af det spørgsmål. Jeg støder med jævne mellemrum på forældre, der er bange for at injicere for dybt eller forkert, så hvordan vil institutionspersonalet ikke have det, hvis de bliver bedt om at give et eller fl ere af børnene x-antal insulininjektioner dagligt. Pen, pumpe og kateter Som med insulinpræparaterne er der de seneste 10 år sket i kolossal udvikling inden for injektionssprøjter. Den almindelige sprøjte er i dag erstattet af pennen, der findes som både flergangs- og engangspen. - Så jeg plejer at sige til de forældre, der er bange for at stikke forkert eller for dybt, at det ikke kan lade sig gøre med dagens insulinpen. Nålene på de moderne penne er ikke bare ganske korte, men også ultratynde med en diameter på en kvart millimeter, forklarer Thomas Hertel. Udover pennen kan der også anvendes pumpe eller kateter til insulinbehandling. - Pumpen er, primært på grund af et økonomisk spørgsmål, ikke særlig udbredt herhjemme, hvorimod kateteret (Insufl on) en sjælden gang anvendes over for børn, der lider af nåleskræk, fortæller Thomas Hertel. Patienten sin egen behandler - Den ideelle insulinbehandling bør efterligne de normale døgnvariationer i blodets indhold af insulin. At nå det mål kræver en meget aktiv medvirken fra patienten og taler vi børn eller i alt fald mindre børn, er forældrenes indstilling, netværk og indsats altafgørende, understreger Thomas Hertel og fortsætter: - Som behandlere kan vi ordinere, kontrollere og vejlede i forsøget på at nå det optimale behandlingsmål, men hvis barnet/forældrene ikke spiller med, er det meget vanskeligt at nå det mål. - Pudsigt nok er langt de fleste børn i modsætning til mange voksne fantastisk gode til at tilpasse sig en ny situation. De bliver kede af det, når de får diagnosen, men de omstiller sig hurtigt. For mange forældre er det en svær udfordring at finde >> Diabetes

14 >> fortsat fra side 13 balancen mellem at vise omsorg og uddelegere ansvar til barnet. Og specielt i puberteten støder vi på en del, der kan have psykiske vanskeligheder. - Et barn med type 1 diabetes kan sagtens fungere som børn flest, hvis forældrene magter ovenstående balance. - Vi ved, at hyppige blodsukkermålinger er med til at sikre en bedre diabetesregulation. Bliver barnet støttet og opmuntret til 3-4 daglige målinger, lærer det utroligt meget om, hvordan dets krop reagerer på mad, fysisk aktivitet og insulin. Det betyder videre, at barnet lærer, hvornår det er tid for et mellemmåltid eller lidt ekstra insulin. - Børn er naturligvis lige så forskellige som voksne, men jeg har set flere seks-syv-årige stikke sig selv. Omvendt har jeg oplevet, at der skal bruges meget overtagelse for at få børn på år til at tage insulinpennen i hånden. Det kan for nogen være svært at injicere noget i sig selv ja grænseoverskridende endda. Men det er klart, at det forældrepar, som giver udtryk for, at sygdommen ikke skal afholde familien fra at foretage de ting, de tidligere har gjort giver barnet en større selvbevidsthed end det forældrepar, der lever i evig angst for, at barnet skal få hypoglykæmi. Følgesygdomme og kontroller Adskillige undersøgelser har vist, at jo bedre diabetesregulation jo mindre udvikling eller forværring af senkomplikationer i øjne, nyrer og nerver. Følgesygdomme er ifølge Thomas Hertel sjældne blandt børnene. - Her i afdelingen har vi kun observeret antydninger af senkomplikationer hos ganske få børn. Der er en helt klar sammenhæng mellem øjenforandringer og dårlig regulation, og derfor er de fire årlige kontroller af børnene utroligt vigtige. Skal der skrues op eller ned på doseringen for at opnå en bedre regulation, eller skal der gås aktivt til forældrene for at få dem til at støtte barnet i flere daglige blodsukkermålinger, så er det blandt andet under kontrolbesøgene, det foregår. Kontrolbesøgene er også vigtige for at følge barnets vækst og udvikling. Thomas Hertel fremhæver i øvrigt hospitalets diabetesteam. - Sammensætningen af læger og sygeplejersker, en diætist, en psykolog og en socialrådgiver alle med specialviden om diabetes giver os nemlig mulighed for at se barnet som en helhed. Og det er vigtigt, når vi taler behandling af diabetes hos børn og unge. Drejer vi på knappen ét sted, skal dén ved siden af eller overfor måske også lige justeres, understreger Thomas Hertel. - Hvad angår fremtidige behandlingsmetoder ja aktuelt forskes der intensivt på at finde insuliner, der kan inhaleres ligesom astmamedicin, og der eksperimenteres med indopererede insulinpumper. Ligeledes forskes der i mere skånsomme metoder til at følge og måle blodsukkeret. - Kigger vi endnu længere frem, er vi måske en dag i stand til at bremse de reaktioner, som ødelægger de insulinproducerede celler i bugspytkirtlen, så sygdommen ikke opstår eller kan helbredes, slutter Thomas Hertel Insulinpræparater, der anvendes i behandlingen i dag: Insulin-type Virkningsstart (timer) Mest effektiv (timer) Virkningstid (timer) Hurtigtvirkende analog-insuliner min Normal human hurtigtvirkende insulin min Blandingsinsuliner % hurtigtvirkende Langsomtvirkende human insulin (NPH) Langsomtvirkende analog-insuliner 2-4 Ingen eller ringe top Diabetes

15

16 tema: insulin Insulinbehandling og type 2 diabetes Omkring 50 % af alle type 2 diabetikere bliver (også) behandlet med insulin for at opnå den bedste regulation. De fleste vil opleve et øget velvære, der som regel ophæver "besværet" ved at bruge insulin. En af Danmarks førende diabeteslæger videregiver her sine erfaringer med behandling af type 2 diabetes. Tekst / Henning Beck-Nielsen, professor, overlæge, dr.med., Odense Universitetshospital Ca. 5 % af verdens befolkning lider i dag af type 2 diabetes. Men selvom sygdommen vokser i hyppighed, så lever diabetikerne i dag længere med deres sygdom. Dette skyldes bedre behandling ikke mindst af følgerne som fx forhøjet blodtryk og for meget kolesterol i blodet. Behandling af blodtryk og kolesterol 80 % af type 2 diabetikerne har forhøjet blodtryk og undersøgelser viser, at det er vigtigt at behandle dette medicinsk. Typen af medicin er ikke så afgørende det vigtige er, at blodtrykket stabiliseres. Det bør tilstræbes at ligge under 140/90 mmhg jo lavere, des bedre. Dog må det ikke blive så lavt, at det giver bivirkninger. På vores afdeling har vi besluttet at behandle alle type 2 diabetikere med kolesterolsænkende medicin (statiner) uafhængigt af deres kolesterolniveau, da det er vist, at det mindsker forekomsten af Figur 1. blodpropper. Medicinen har meget få (eller ingen) bivirkninger og er billig at bruge. Er der også tegn på åreforkalkning, anbefaler vi en hjertemagnyl på 75 mg om dagen. Hertil kommer behandlingen af blodglukose (blodsukkeret), som UKPDS optimal glukosekontrol reducerer risikoen for komplikationer! Denne figur viser sammenhængen imellem komplikationer i øjne, nyrer, nerver og kar og langtidsblodsukkeret (HbA1c). Kurven viser, at jo højere ens HbA1c er, jo større risiko har man for at få komplikationer. Pilen antyder, at en reduktion i HbA1c også vil reducere antallet af komplikationer. Den store engelske UKPDS-undersøgelse viste, at man ved at reducere sit HbA1c et procentpoint kan reducere sin risiko for komplikationer med 20 %. Derfor har enhver reduktion i HbA1c betydning! 16 Diabetes

17 imidlertid er det sværeste, og der er mange meninger om, hvordan man gør det bedst. I det følgende vil jeg beskrive, hvordan jeg mener, man når de bedste resultater. Vigtigt at styre blodsukkeret Høje blodglukoser over flere år kan medføre alvorlige komplikationer såsom problemer med øjne, nyrer og nerver, men kan også føre til åreforkalkning og blodpropper. Derfor er det vigtigt, at type 2 diabetikere har styr på deres blodglukose. I mange år har det været et dogme i mange kredse, at dette ikke var så nødvendigt hos type 2 diabetikere som hos type 1 diabetikere, men det er det! Som det fremgår af figur 1, er antallet af diabetiske komplikationer ligefrem proportional med, hvor høj den gennemsnitlige blodglukose er. Derfor bør man altid tilstræbe et nær-normalt blodglukoseniveau. Det gennemsnitlige blodglukoseniveau vurderes bedst ved måling af HbA1c (også kaldet langtidsblodsukker eller "sladreprøven"). Det bør ligge under 6,5 % (normalværdi for ikke-diabetikere er 4,4-6,4 %). Der må dog tages individuelle hensyn, når man fastsætter denne grænse, og det kan blive nødvendigt at acceptere højere værdier. Livsstilsændringer ofte ikke nok Nogle type 2 diabetikere kan regulere deres blodglukose alene ved at ændre livsstil, men langt de fleste har brug for medicin til at nå målet. Det skyldes bl.a., at det er svært at tabe sig. Få type 2 diabe tikere når igen deres idealvægt, hvis de først er blevet overvægtige, men et vægttab på % kan også have stor værdi så tilstræb dette! Hvis man som nydiagnosticeret diabetiker efter ca. 3 måneder med diæt og motion ikke har nået de opstillede mål for blodglukose og HbA1c, må man sammen med lægen overveje behandling med medicin, der nedsætter blodglukose. Behandlingen afhænger af, om man er normalvægtig eller overvægtig. Kun 10 % af type 2 diabe tikere er normalvægtige, og de skal som hovedregel behandles med insulin, da de mangler hormonet. Principielt kan man følge de samme principper som for type 1 diabetikere. Det vil sige, at der ofte bliver tale om 4 gangs-terapi med hurtigtvirkende insulin til måltiderne og langsomtvirkende insulin til natten. Behandling af type 2 diabetikere (overvægtige) Basisbehandling: Nås målet for HbA1c ikke, tilføj: Kombinationsbehandling: Nås målet ikke, skiftes til: Kombinationsbehandling Overvægtige diabetikere er sværere at behandle. Principielt skal man også her starte med diæt og motion. Hvis målet ikke nås i løbet af ca. 3 måneder, kan man tilføje tabletter i form af Metformin op til 1 gram 2 gange dagligt (før morgenmad og før aftensmad). Metformin øger insulinvirkningen og vil medføre, at ens eget insulin virker bedre. Nogle få (mindre end 5 %) kan ikke tåle Metformin, idet de får diarré. Hvis man har nedsat nyrefunktion eller alvorlig hjertelungesygdom, må Metformin heller ikke anvendes. I disse tilfælde kan man anvende et nyt lægemiddel til type 2 diabetikere nemlig et såkaldt glitazon. En kombinationsbehandling af Metformin og et af de nye glitazoner vil ofte være at foretrække. Hvis målet for HbA1c Diæt og motion Metformin eller Glitazoner (evt. i komb. med Metformin) Metformin, glitazon og evt. sulfonylurinstof Insulin + Metformin Skemaet viser, hvordan for højt blodglukose behandles hos type 2 diabetikere. Først starter man diæt + motion, når man ikke målet i HbA1c inden for ca. 3 måneder, tillægges Metformin eller et glitazon (hvis Metformin fx ikke tåles). Ofte vil en kombination af Metformin og glitazon være at foretrække, evt. også sammen med et sulfonylurinstofpræparat. Viser tabletbehandlingen ikke at kunne nå det opstillede mål for HbA1c inden for 3-6 måneder, skiftes til insulinbehandling sammen med Metformin alene. Glitazoner er ikke registreret til behandling sammen med insulin, men anvendes dog i protokollerede eksperimenter også i Danmark. Det almindeligste er to-gangs langsomtvirkende insulin morgen og aften, evt. i kombination med hurtigtvirkende insulin om morgenen. >> Diabetes

18 >> fortsat fra side 17 ikke nås med denne behandling, kan man supplere med en anden tablet, nemlig et sulfonylurinstof, der stimulerer insulinsekretionen. Der er mange forskellige på markedet, og der er ikke den store forskel i virkning og bivirkning (se skema). Myter om insulinbehandling Når man ikke målet for HbA1c ved tabletter, skal man skifte til insulinbehandling. I dag vil dette ske i en kombinationsterapi med Metformin. Man skal altså både have en Metformin og insulin for at opnå den optimale kontrol. Der er mange myter om insulinbehandling, og de fleste er forkerte. Skal type 2 diabetikere generelt være bange for at få insulin? Absolut ikke. Langt de fleste vil opleve det som noget meget positivt, fordi deres almenbefindende forbedres. Man vil være mindre træt, og mange får ofte et bedre sexualliv. Man hører også, at type 2 diabetikere er kede af at skulle starte insulinbehandling, fordi det opfattes som om sygdommen er blevet værre, og at der ikke er flere alterna tiver herefter. Også det er en myte. Min anbefaling er, man ikke skal afvise insulinbehandling, hvis det er nødvendigt. I dag får omkring 50 % af danske type 2 diabetikere insulinbehandling, og for langt de fleste er det en positiv oplevelse. Nogle hævder, at man tager på i vægt, hvis man starter med insulin. Det er rigtigt, at de fleste tager nogle få kilo på, men det gør alle, der får en bedre blodglukoseregulation. Anvendes Metformin sammen med insulin kan vægtstigningen begrænses. Hvilken behandling er bedst? Det afhænger af en række faktorer: Vægt, alder, komplikationer og mange andre ting, men de fleste kan klare sig med en kombination af Metformin og langsomtvirkende insulin 1-2 gange dagligt (morgen og aften). Ofte kan man anvende et kombinationspræparat med hurtigt- og langsomtvirkende om morgenen sammen med langsomtvirkende insulin til natten. Det er dog lægen, som afgør dette. De nye insuliner (analoger), som er udviklet de senere år, har endnu ikke vist den store værdi hos type 2 diabetikere. Det gælder især de langsomtvirkende analoger. Disse kan derfor ikke på nuværende tidspunkt anbefales som førstegangsvalg, men kan forsøges, Mest anvendte antidiabetika Tabletter: Insuliner: Metformin: Orabet Glitazoner: Avandia eller Actos hvis der er tegn til hypoglykæmi på den klassiske behandling. Hypoglykæmi viser sig ved lave blodglukoseværdier, hvilket kan være både ubehageligt og farligt specielt hvis det forekommer om natten. De hurtigtvirkende insulinanaloger er teoretisk set velegnet til type 2 diabetikere og enkelte nye studier tyder også på det, men der kræves flere data, før man kan anbefale det generelt Sulfonylurinstoffer: Mest anvendte er Amaryl og Diamicron Hurtigtvirkende insulin: Actrapid Langsomtvirkende insulin: Insulatard Insulin-analoger: Specielt hurtigtvirkende: NovoRapid, Lispro Specielt langsomtvirkende: Lantus, Levemir Konklusion: Type 2 diabetikere bør være ambitiøse med deres behandling. Målet er normalisering af både blodglukose, blodtryk og kolesterolværdier. Herigennem kan man sikre en god livskvalitet også selvom det kræver insulinbehandling og reducere risikoen for alvorlige komplikationer. 18 Diabetes

19 Da Peter Kryger Mørk fik konstateret type 2 diabetes i 1997, fik han ordineret "de sædvanlige piller". Efter et par år bad han selv om at komme i insulinbehandling. Insulin gjorde "vejen bredere" Tekst / Peter Kryger Mørk Det hele startede i påsken Vi var i Rom. Jeg havde det rigtig skidt, var hidsig og urimelig. På turen fik jeg nogle mærkelige hævelser på siden af halsen og ved ørerne. Det gik over i løbet af en dags tid. Hjemme igen kunne lægen ikke forklare, hvad der havde været galt. Der gik nu nogen tid. En dag siger lægen så pludselig: "Har du sukkersyge? Jeg er ikke intern mediciner, men det er den eneste forklaring, jeg kan finde på, at du har det, som du har. Jeg har set et lignende tilfælde før". Jeg slog det hen i sjov, men han insisterede på, at jeg fik det kontrolleret hos min egen læge. Det gjorde jeg så. Lægen målte mit blodtryk. Det var for højt. Han vejede mig. Jeg var for tyk. Han målte, om der var sukker i urinen. Det var der. Til sidst tog han blodprøver. Den var god nok, jeg havde type 2 diabetes. Det eneste lyspunkt var, at mit kolesteroltal var og er fint. I starten fik jeg ordineret de sædvanlige piller. Det gik fint en tid. Efter 2-3 år begyndte jeg gradvist at føle mig dårligt reguleret. De piller, jeg havde fået før, virkede ikke rigtigt mere. Jeg fik nye. Jeg blev mere og mere træt, hidsig og pirrelig. Mit arbejde blev langsomt mere og mere uoverkommeligt, og jeg fik gradvist flere og flere sygedage. I det hele taget så det ikke særligt opmuntrende ud. Ved et tilfælde kom jeg til at tale med en meget yngre kollega, der har type 1 diabetes. Hun kunne godt se, at jeg gik rundt og lignede en hængt kat og mente ikke, at det kunne passe, at jeg skulle have det så skidt. Hun opfordrede mig derfor til at gå til min læge og slå i bordet og forlange at komme til Skejby Sygehus, så jeg bl.a. kunne blive kørt ind med insulin. Jeg tyggede på det, til jeg skulle til min sædvanlige kontrol hos lægen. Så tog jeg mod til mig og bad om at komme på kursus på Skejby Sygehus. Lægen sagde, at de sandelig også var dygtige på Randers Centralsygehus, og at overlægen i øvrigt kom fra Skejby. Han skrev en indstilling. Der var et halvt års ventetid. Jeg havde samtidig bedt om at komme på insulin, så min læge sagde, at jeg kunne begynde med det samme under hans vejledning. Jeg fik Insulatard, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg trak vejret dybt første gang, jeg skulle stikke mig selv. Jeg fik det langsomt bedre. Så fik jeg endelig mit kursus på centralsygehuset. Det gav mig et gevaldigt psykisk løft. Jeg blev undersøgt fra a til z. Fik samtaler med læge, sygeplejersker og klinisk diætist. Hvad angår insulinbehandling, så kan man betragte en type 2 diabetikers liv som en smal vej, hvor man let kan havne i en af grøfterne. Efter at jeg er begyndt at bruge insulin er "vejen" blevet lidt bredere. Jeg behøver ikke længere at være så hysterisk omhyggelig med mit liv. En af lægerne fra lægehuset bad mig om at skrue mit alkoholindtag ned til nul. Det gjorde jeg så. I dag har jeg det dog sådan, at jeg nyder nogle genstande på samme måde, som man gjorde i halvtredserne, dvs. kun ved særligt festlige lejligheder. En anden gang, da jeg besøgte en af lægehusets læger, kom vi til at tale om insulinbehandling, og han sagde: "Ja, folk vil hellere tage 5 forskellige slags piller med deraf følgende mulige bivirkninger end at stikke sig med insulin". Når jeg møder type 2 diabetikere, der ser ud til at have det skidt og er på piller, så fortæller jeg så sagligt jeg kan om insulinens velsignelser set ud fra mine egne erfaringer Diabetes

20 ACCU-CHEK, COMPACT, AVIVA, SOFTCLIX and MULTICLIX$ are trademarks of a Member of the Roche Group Roche Diagnostics NYHED! Apparatet, der er designet til at måle rigtigt første gang Tænk på noget andet blodsukkerapparatet tænker selv Tjekker og korrigerer temperatur-, fugt- og andre skader på teststrimlen Den store teststrimmel er nem at tilføre blod og må berøres overalt Måler på kun 5 sek. og en lille blodddråbe Spørg efter Accu-Chek på apotek

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned

SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned SMÅ SKRIDT i denne måned er: Sundere Julemåned Juletid er hygge tid! Der er rigtig mange fristelser i julemåned både for børn og voksne. Hvordan kan I med jeres børn komme sundere igennem alt julehygge?

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Sunde & sjove mellemmåltider

Sunde & sjove mellemmåltider Sunde & sjove mellemmåltider Mor, jeg er sulten! Rig på fibre UDEN tilsat sukker ingen konser veringsmidler Børn har brug for mange små måltider i løbet af dagen for at få energi nok til både at lege,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt.

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt. ÆBLESKIVER Ca. 40 stk. 6 æggeblommer 2 spsk. sukker 2 ½ dl soja cuisine (mælkefri madlavningsfløde) 2 ½ dl soja- eller risdrik 30 g gær 400 g hvedemel 125 g margarine (mælkefri) Skal af 1 økologisk citron

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE

PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA EN SIKKER VINDER I CHEESECAKE PHILADELPHIA SOM SKABT TIL CHEESECAKE TILBEREDNINGSTID ı 80 min. SERVERINGSPORTION ı 264 g kj 2951, kcal 705, protein 11,7 g, fedt 43,3 g, kulhydrat 67,3 g Er

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde Sund aftensmad og desserter -På den lækre måde Sundhedsaktiv Skole 1 Forord Det kan være svært at få sundhed integreret i en travl hverdag. I dette hæfte findes idéer og inspiration til sunde aftenmåltider,

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker NOTER KÆRE LÆSER Denne patientvejledning om type 1-diabetes er udarbejdet som et supplement til den information, du får hos

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER

BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER SPREDER SMAGEN UD DEN ALSIDIGE SMAGSGIVER BASIS FOR NYE SMAGSOPLEVELSER Den rigtige spread er afgørende for en god sandwichoplevelse! Selvom spreaden ikke er den mest synlige del af sandwichen, har den

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere