Uddannelsesprogram. Hoveduddannelse i Intern Medicin: Lungesygdomme

Transkript

1 Uddannelsesprogram oveduddannelse i Intern Medicin: Lungesygdomme Videreuddannelsesregion Syd Sygehus Sønderjylland Medicinsk Center, Sønderborg og Odense Universitetshospital Lungemedicinsk Afdeling J August

2 INDOLDSFORTEGNELSE 1) Indledning 2) Uddannelsens opbygning 3) Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse 4) Uddannelsesvejledning 5) Evaluering af den lægelige videreuddannelse 6) Nyttige kontakter 7) Kompetencekort (for lungemedicinske og fælles intern medicinske kompetencer) 8) Logbog (for lungemedicinske og fælles intern medicinske kompetencer) 2

3 1. Indledning Specialet Intern medicin: Lungesygdomme er beskrevet i målbeskrivelsen, som findes på hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktions- og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af uddannelsesprogrammer, som kan findes på under de relevante specialer. Uddannelsesprogrammerne udleveres ved første ansættelse i forløbet. Specielle regionale forhold Det lungemedicinske speciale er i Region Syddanmark repræsenteret på følgende afdelinger: Odense Universitetshospital, Lungemedicinsk Afdeling J (øjt specialiseret afdeling) Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus, Medicinsk Afdeling Sygehus Lillebælt, Vejle, Medicinsk Afdeling Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Medicinsk Center Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, Lungemedicinsk Afdeling Der opslås årligt 4 hoveduddannelsesforløb i Intern medicin: Lungesygdomme Oplysninger om hoveduddannelse i Intern medicin: Lungesygdomme findes på hjemmesiden for Den Lægelige Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Syd: START SÅDAN ER!: Udover at du skal have dette herværende UDDANNELSESPROGRAM i hånden, så start også med at orientere dig i MÅLBESKRIVELSERNE for Lungesygdomme og for i de fælles intern medicinske kompetencer fra 2013 som begge findes på da disse målbeskrivelser i vis udstrækning uddyber uddannelsesprogrammet. Download (og udskriv) tilhørende hjælpeskemaer kaldet KOMPETENCEKORT for både fælles de fælles intern medicinske og for de lungemedicinske kompetencer (hentes på dels og dels på som du skal bruge sammen med uddannelsesprogrammet hvis ikke du har fået alle kompetencekortene udleveret i papirformat af den uddannelsesansvarlige overlæge i forbindelse med din tiltrædelse i hoveduddannelsesforløbet. 3

4 2.1 Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen ( Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, det vil sige de konkrete ansættelser med antal, sted og varighed Uddannelsen foregår efter følgende skema: 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse Måned 1-24 Måned Måned Sygehus Sønderjylland Odense Universitetshospital Sygehus Sønderjylland For at sikre brede interne medicinske kompetencer er 1. ansættelse endvidere opdelt i følgende faser: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme Sønderborg Kredsløbscentret jertemedicinsk Klinik Aabenraa Medicinsk Center Klinik for Lungesygdomme Sønderborg Måned 1-12 Måned Måned Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammer 1. Ansættelse, Fase 1: Medicinsk Center, Sygehus Sønderjylland 1. Ansættelse, Fase 2: Kredsløbscenter, jertemedicinsk Klinik, Sygehus Sønderjylland 1. Ansættelse, Fase 3: Medicinsk Center, Sygehus Sønderjylland 2. Ansættelse: Lungemedicinsk afdeling J, Odense Universitetshospital 3. Ansættelse Medicinsk Center, Sygehus Sønderjylland 4

5 2.2.1 Medicinsk Center, Sygehus Sønderjylland Ansættelsesstedet generelt Medicinsk Center, Sønderborg består af 4 klinikker med tilhørende sengeafsnit og ambulatorier: Medicinsk Klinik Består af Akut Medicinsk Visitations Afsnit (AMVA), hjertemedicinsk afsnit (M61), et fælles ambulatorium og et akut ambulatorium. Nyremedicinsk Klinik Består af nyremedicinsk/endokrinologisk afsnit M13 og M14 (inkl. almen intern medicin), nyremedicinsk ambulatorium inklusiv peritonealdialysefunktion, hæmodialyseafsnit M59/60 inklusiv hjemmehæmodialyse samt endokrinologisk/diabetologisk ambulatorium. Medicinsk Daghospital Daghospitalet er beliggende i Tønder og varetager ambulante funktioner indenfor osteoporose, diabetes, intern medicin, gastromedicin inklusiv endoskopi. Klinik for Lungesygdomme og Kræftsygdomme Består af lungemedicinsk sengeafsnit M42 med 18 lungemedicinske senge, lungemedicinsk ambulatorium M43, afsnit for lindrende behandling M41 med 12 palliative senge, onkologisk ambulatorium og et palliativt team. Lungemedicinsk afdeling har 4 speciallæger i lungemedicin (5 fra maj 2014) og 2-3 læger i hoveduddannelse. I sengeafsnittet indlægges hovedsageligt patienter med akutte lungemedicinske problemstillinger. Der indlægges få patienter til planlagt udredning med bronkoskopi (3 x om uge), mediastinoskopi, CT-vejledt lungebiopsi og lignende. Afdelingen varetager specifikt behandling af: Patienter som har akut respirationsinsufficiens med højt oxygenkrav (pneumoni, astma, lungeemboli, interstitielle lungesygdomme etc.) KOL-patienter med behov for ventilationsstøtte med noninvasiv ventilation (hyperkapnisk respirationsinsufficiens) Patienter med pneumoni og komplicerende tilstande som empyem eller lungeabsces Tilstande med mistanke om malignitet i thorax spontan pneumothorax Tuberkulose Andre specialiserede lungemedicinske tilstande På afsnittet forefindes specialiseret apparatur som ultralydscanner, CPAP, BiPAP (til NIVbehandling), Airvogn (fast ilt angivende udstyr - highflow oxygen device), set til pleuradrænage og pneumothorax-behandling (eimlich ventil). 5

6 I lungemedicinsk ambulatorium er der et højt aktivitetsniveau både inden for udredning og behandling af lungemedicinske lidelser: Infiltratudredning (inklusiv fiberbronkoskopi og EBUS). I samarbejde med radiologerne tilbydes CT-, og ultralydsvejledte biopsier Lungetuberkulose, mykoser samt mykobakterioser Uafklaret hydrothorax (ultralydsvejledt pleuracentese) Obstruktiv lungelidelse som astma og KOL (der laves spirometri, reversibilitetstest, udvidet lungefunktionstest med volumenmåling og diffusionstest, provokationstest, herunder metakolin- og mannitoltest, samt gangtest). Det er planlagt at opsætte en procedure for cardiopulmonary exercise test Kontrol af patienter i behandling med hjemmeilt Restriktive lidelser som sarkoidose, lungefibrose, allergisk alveolit (fiberbronkoskopi med BAL selve flow cytometri foretages på Odense Universitetshospital) Standard allergiudredning, uafklaret dyspnø, persisterende hoste og hæmoptyse Bronkiektasi og kronisk pseudomonas aeruginosa infektion Søvnapnøudredning (apnø link) i tæt samarbejde med øre-næse-halsambulatoriet Medicinsk Center har hovedfunktion indenfor de medicinske specialer endokrinologi, lungemedicin og nefrologi med blandt andet dialysefunktion og lungecancerudredningsfunktion (LUCAS). I centeret findes også Sygehus Sønderjyllands funktioner indenfor onkologi og palliativ medicin. Der henvises til hjemmesiden for Medicinsk Center. Arbejdsfunktioner Dagarbejde Dagen starter med fælles morgenkonference. erefter varetages medicinske funktioner i sengeafsnit eller i ambulatorier. På de fleste afsnit er der tavlekonference om morgenen med seniorlæge. Deltagelse i og ledelse af tværfaglige konferencer er en del af de rutinemæssige arbejdsopgaver. Samtlige arbejdsopgaver varetages med mulighed for bistand og supervision af klinikkens speciallæger. Læge i hoveduddannelse arbejder regelmæssigt, 1 gang ugentlig, i speciale-ambulatoriet under tæt supervision af speciallæge. Vagtarbejde oveduddannelseslægen indgår i Fase 1 i det medicinske forvagtslag sammen med introduktionslæger og andre fase1-hoveduddannelseslæger. Dygtige og erfarne hoveduddannelseslæger kan oprykkes til bagvagtsfunktion i fase 1. I Fase 3 indgår hoveduddannelseslægen i det medicinske bagvagtslag. Vagtarbejdet foregår i Akut Medicinsk VisitationsAfsnit (AMVA). Bagvagten har sammen med 2 forvagter også stuegangsfunktion på alle afsnit ved akutte situationer. Bagvagtslaget består af speciallæger eller hoveduddannelseslæger i fase 3. Der er mulighed for at kontakte den nefrologiske beredskabsvagt Der er i vagtarbejdet et tæt samarbejde med intensiv afdeling. 6

7 Arbejdsforhold for reservelæger Forvagtslaget 14-skiftet tilstedeværelsesvagt. Vagten er dobbeltbemandet til kl Dagvagt 1 og 2 fra kl til kl Aftenvagt 1 fra kl til kl Aftenvagt 2 fra kl til Arbejder efter forud fastlagt rulleskema og roterer imellem afdelingens afsnit efter forud fastlagt plan. Rotation mellem afsnittene (teams) forudsætter mere end ½ års ansættelse i afdelingen af hensyn til kontinuiteten. Almindelig dagtjeneste/stuegang fra kl til kl Bagvagtslaget 12-skiftet tilstedeværelsesvagt Dagvagt fra kl til kl Aften-/nattevagt fra kl til kl Arbejder efter forud fastlagt rulleskema og roterer imellem afdelingens forskellige afsnit efter forud fastlagt plan. 1. reservelægerne roterer mellem sengeafsnittene hver 24. uge Almindelig dagtjeneste/stuegang fra kl til kl Vejledning og undervisning Alle uddannelseslæger får forud for ansættelsen et velkomstbrev, hvori navnet på vejleder er anført. Vejlederen afholder introduktionssamtale med uddannelseslægen inden for de første 2 uger efter ansættelse, hvor individuel uddannelsesplan tilrettelægges og forventninger afstemmes. Ved introduktionssamtalen gennemgås uddannelsesprogrammet og der udfærdiges en skriftlig individuel uddannelsesplan. erefter afholdes regelmæssigt vejledersamtaler, mindst hver 3. måned med henblik på at sikre, at læringsplanen holdes, at denne justeres og for at eventuelle problemer kan erkendes. Den uddannelsesansvarlige overlæge kan deltage ved den første og den sidste vejledersamtale i hver ansættelsesperiode. Den uddannelsesansvarlige overlæge og hovedvejlederen er altid speciallæger. Uddannelsen af yngre læger har høj prioritet i centeret, og centerets holdning er, at alle vejleder alle. Den løbende supervision foregår i det daglige kliniske arbejde. Den uddannelsessøgende forventes aktivt at forsøge at få det optimale ud af ansættelsen, at formulere behov og forventninger; at opsøge uddannelsesgivende situationer; ved selvstudium at tilegne sig yderligere teoretisk viden fra lærebøger og tidsskrifter, at bidrage til centerets undervisningstilbud og aktivt at stille sin viden til rådighed i centeret. oveduddannelseslægen vil selv kunne fungere som vejleder for introduktionslæger i centeret. 7

8 Konferencer Morgenkonference for alle læger med kort patientrapportering, hvor både uddannelsessøgende og seniorlæger deltager. Grundig rapportering af alle nye og problematiske patienter foregår i forbindelse med tavlekonference i de enkelte sengeafsnit. Der afholdes dagligt middagskonference på henholdsvis M13, diabetologisk ambulatorium samt lungemedicinsk konference i tæt samarbejde med røntgenklinikken på røntgenafdelingen. Formaliseret undervisning Seniorlægeundervisning: 1 gang ugentlig, minutter på onsdage. Ofte inviteres læger fra andre matrikler eller fra specialeambulatorier Yngre læge undervisning: 1 gang ugentlig, 20 minutter på tirsdage. Kurser og kongresser Deltagelse i obligatoriske kurser. Øvrige kurser efter individuel ansøgning. Forskning Der henvises til den regionale forskningstræningsbeskrivelse. Endvidere er der generel information om forskningstræning i region Syd på: 8

9 2.2.2 Kredsløbscenter, jertemedicinsk Klinik, Sygehus Sønderjylland Ansættelsesstedet generelt Kredsløbscenteret består af jertemedicinsk Klinik og Neurologisk Klinik. oveduddannelseslægen i lungemedicin er i 6 måneder tilknyttet jertemedicinsk Klinik, som består af hjertemedicinsk sengeafsnit, kardiologisk laboratorium og hæmatologisk dagafsnit. Klinikken har hovedfunktion i kardiologi og udfører blandet andet koronare angiografier og pacemaker-implantationer. æmatologisk dagafsnit er en satellitafdeling til hæmatologisk afdeling, Odense Universitetshospital, med 2 fast tilknyttede speciallæger i hæmatologi og hæmatologisk ansvar for den sønderjyske befolkning. Fra medio 2014 vil alle jertemedicinsk Kliniks funktioner foregå på Aabenraa-matriklen. Der henvises endvidere til hjemmesiderne for Kredsløbscenter og jertemedicinsk Klinik. Arbejdsfunktioner Dagarbejdet vil primært bestå af superviseret stuegangsarbejde på hjertemedicinsk sengeafsnit samt arbejde som medicinsk mellemvagt i Fælles Akut Modtagelse (FAM). Vejledning og undervisning ovedvejleder fra jertemedicinsk Klinik er en speciallæge eller fase 3 hoveduddannelseslæge i Kardiologi. Der udfærdiges en skriftlig individuel uddannelsesplan. Konferencer Der er daglig morgen- og middagskonference med deltagelse af flere speciallæger i kardiologi. Formaliseret undervisning Lægeundervisning mindst 1 gang ugentlig for alle læger. Kurser og kongresser Deltagelse i de obligatoriske kurser. Øvrige kurser efter individuel ansøgning. 9

10 2.2.3 Lungemedicinsk afdeling J, Odense Universitetshospital Ansættelsesstedet generelt Lungemedicinsk afdeling J blev etableret som selvstændig specialafdeling 1. juni 2008 i forbindelse med opdeling af den intern medicinske afdeling. I målsætningen for udviklingsstrategien sætter afdelingen fokus på at tilbyde specialiseret behandling baseret på bedst tilgængeligt videnskabeligt evidens, klinikerens erfaring og patienternes præferencer. Som afdeling på et universitetshospital stilles der krav til varetagelse af specialiserede funktioner, samt at uddannelse og forskning kontinuerligt styrkes. En strategi for specialiseret behandling og forskning indgår derfor som et væsentligt element i afdelingens samlede udviklingsstrategi. Forskningsstrategien tilstræbes at understøtte afdelingens specialiserede funktioner som en integreret del af driften. Lungemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital er et regionalt og lokalt center for specialiseret behandling af alle kategorier af lungemedicinske sygdomme. Afdelingens patientgrundlag er blandt andet de to store kroniske lungesygdomme astma og KOL, udredning af maligne sygdomme i thorax, tuberkulose, interstitielle lungesygdomme inklusiv sarkoidose, uforklarlig dyspnø, foruden bredere intern medicinske problemstillinger. Lungemedicinsk afdeling består af et stationært sengeafsnit til patienter med akutte tilstande og indlæggelseskrav, og et ambulatorium som er enhedsopdelt afhængig af sygdom eller mistænkt tilstand, og bestående af tværfaglige teams (læge, sygeplejerske og sekretær). De højt specialiserede enheder omfatter enhederne for interstitielle lungesygdomme (I) og astma (A). De regionalt specialiserede funktioner omfatter enheden for infiltratudredning inkluderende invasive undersøgelser med bronkoskopi, (EBUS/EUS) og ultralydsvejledt pleuracentese og biopsitagning (C), samt enheden for mykobakteriose, herunder tuberkulose (T). Enheder med basisfunktion omfatter K-enheden (KOL, hoste, uafklaret dyspnø) og enheden for søvnapnø (S). Der gennemføres dagligt talrige diagnostiske lungefunktionstests: spirometri, udvidet lungefunktionstest med volumenmåling og diffusionstest, allergiudredning og provokationstest, herunder metakolin-, mannitol-, anstrengelses- og gangtest. Lungemedicinsk forskningsenhed (F) er forankret både i lungemedicinsk afdeling J og i Syddansk Universitet (Klinisk Institut). Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Lungemedicinsk sengeafsnit (J1) er fysisk placeret i højhuset (indgang 20, 5. sal) og er normeret til 17 patienter. Patienterne modtages primært fra Fælles Akut Modtagelsen (FAM), men der modtages også patienter (specialepatienter) fra andre af regionens afdelinger, og patienter som indlægges med erkendt eller formodet smitsom tuberkulose indlægges direkte i sengeafsnittet i isolation. 10

11 Afdelingen varetager specifikt behandling af: Patienter som har akut respirationsinsufficiens med højt oxygenkrav (pneumoni, astma, lungeemboli, interstitielle lungesygdomme etc.) KOL-patienter med behov for ventilationsstøtte med noninvasiv ventilation (hyperkapnisk respirationsinsufficiens) Patienter med pneumoni og komplicerende tilstande som empyem eller lungeabsces Tilstande med mistanke om malignitet i thorax (fortrinsvis ambulant) Astma eksacerbationer Andre specialiserede lungemedicinske tilstande I flere patientforløb er der behov for tværfaglige vurderinger og behandlinger i samarbejde med andre specialer (for eksempel thoraxkirurg, radiolog, nuklearmediciner, intensivlæge etc.) samt andre faggrupper (plejepersonale, terapeuter etc.). Funktioner i sengeafdelingen Stuegangsfunktion: Den uddannelsessøgende læge vil indgå i et stuegangsteam som typisk består af en speciallæge og to yngre læger. Der er dagligt middagskonference, hvor patienter gennemgås, og der gennemføres supervision ved behov. Der gennemføres regelmæssigt lungefunktionsundersøgelser (LFU) og ved behov ultralydsvejledte procedurer. Vagtfunktion (1): Den uddannelsessøgende læge deltager i specialebagvagten med en speciallæge i bagbagvagt. Funktionen ombefatter stuegangsfunktion på definerede lungemedicinske patienter på FAM, stuegang på intensivafdeling på patienter med lungemedicinsk stamafdeling, tilsynsfunktion på andre afdelinger foruden aftenstuegang i lungemedicinsk sengeafdeling. Vagtfunktion (2): Læger i hoveduddannelsesstilling (og speciallæger) deltager i vagtfunktion på FAM sammen med læger ansat i FAM og i andre intern medicinske afdelinger (geriatrisk, reumatologisk, gastroenterologisk, endokrinologisk og infektionsmedicinsk afdeling). er har den uddannelses-søgende læge bagvagtsfunktion, hvor der er vejledningsforpligtigelse i forhold til yngre kollegaer. Der tilstræbes speciallægedækning på FAM døgnet rundt i en overgangsperiode suppleret med senior-uddannelsessøgende. Lungemedicinsk ambulatorium J-ambulatoriet (indgang 87 88) Den uddannelsessøgende vil blive tilknyttet de forskellige enheder i rotation og vil have selvstændigt ambulatorium med supervision ved behov. Der tilstræbes grundig introduktion til de forskellige enheder og funktioner med de forskellige administrative procedurer. Lægen forventes at oplæres i og bidrage til at opfylde de danske akkrediteringsstandarder, udfylde nationale (cancerregistrering, TB, etc.) og regionale indikatorer (KOL) og gøre sig bekendt med de administrative arbejdsgange. Der forsøges etableret parallel-ambulatorier med speciallæge og uddannelsessøgende læge i de højtspecialiserede funktioner. 11

12 Oplæring og specialisering i udvalgte invasive procedurer gennemføres efter mesterlæreprincippet, eventuelt med forudgående relevante kurser. Tværfaglige konferencer Der er faste tværfaglige konferencer lokalt i ambulatorieteams med deltagelse af læger og sygeplejersker (en gang månedligt), og multidisciplinære konferencer med deltagelse af forskellige specialer: lungekonference (infiltratudredning) med deltagelse af lungemediciner, radiolog, thoraxkirurg, patolog, nuklearmediciner og onkolog (2 gange ugentligt) interstitielkonference med deltagelse af lungemediciner, patolog og radiolog (en gang månedligt) og deltagelse af lungemediciner og reumatolog (en gang månedligt) bronkoskopisk lungevolumen reduktion (emfysem) med deltagelse af lungemediciner, radiolog, nuklearmediciner samt thoraxkirurg (5 gange årligt) Undervisning Konferencer: Der er dagligt lægekonference om kl med fordeling af dagens arbejde, afrapportering fra vagten og forefaldende informationer. I forlængelse af morgenkonferencen er der 3 dage om ugen planlagt undervisning. Der er dagligt middagskonference i sengeafsnittet kl , hvor patientforløb diskuteres. Formaliseret undervisning Tidspunkt Tema Ansvarlig Mandag kl Case of the week gennemgang/problematisering Går på omgang, styres af arbejdsskemalægger af patientforløb etc. Tirsdag kl Undervisning af yngre læger til Uddannelsesansvarlig yngre Onsdag kl Sidste onsdag i måneden kl yngre læger Skiftende emner med repræsentanter fra de enkelte enheder. En gang månedligt informerer ledelsen og en gang månedligt undervisning i FAM regi. Tværfaglige emner alle personalegrupper læge Går på omgang blandt uddannelsessøgende læger Afdelingssygeplejerske Afdelingen har jævnligt studerende i klinikophold (stud.med. og stud.farmaci), og alle læger forventes at bidrage i uddannelsesfunktioner/vejleder i den kliniske hverdag (stuegang, ambulatorium eller vagtsituation). 12

13 Kurser og kongresser Der kan søges om deltagelse i kurser. Der skal ved ansøgningen vedlægges information om kursus og en motiveret ansøgning. Link: Der tilstræbes at alle læger i hoveduddannelsen får mulighed for deltagelse i en kongres (typisk ERS) i løbet af ansættelsen. Ved ansøgning kræves der en motiveret ansøgning. Da afdelingen har mange, som ønsker kongresdeltagelse, prioriteres læger som har aktiv deltagelse med præsentation (abstract: poster eller foredrag). Dernæst efter retfærdig fordeling. Der forventes, at der efterfølgende laves en kort præsentation om det faglige udbytte. Når der er flere deltagere fra afdelingen til samme kongres, aftales der forud hvilke emner de forskellige deltagere skal give en præsentation om. Forskning I henhold til målbeskrivelsen skal alle i hoveduddannelsesstilling som minimum gennemføre forskningstræningsmodulet, med afsluttende præsentation enten lokalt i afdelingen (for eksempel en instruks), ved et fagligt årsmøde, eller som publikation (for eksempel kongresabstract). Der opfordres til at man allerede ved begyndelsen af hoveduddannelsesansættelsen gør sig overvejelser om emne/interesseområde. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens vejledning om forskningstræning, se dannelse/laege/vejl_forskningstraening.ashx Der er i afdelingens forskningsenhed løbende medicinafprøvningsstudier, hvor der er mulighed for at deltage som subinvestigator, og hvor der kan opnås kompetencer i Good Clinical Practice (GCP).. Vejledere til forskningsprojekter bliver fastlagt afhængig af fagområde. Uddannelsesansvarlig overlæge Ingrid Titlestad er overordnet ansvarlig for at sikre, at den uddannelsessøgende har en forskningsvejleder. 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- og vurderingsstrategier. Se venligst Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer ( Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Lungemedicin =.pdf 13

14 3.1.1 De fælles intern medicinske kompetencer Målbeskrivelsens anbefalede læringsstrategier og obligatoriske kompetencevurderingsmetoder anvendes. I tabellen angives hvor og hvornår de konkrete kompetencer under lægerollen Medicinsk ekspert (FIM1) forventes erhvervet under hoveduddannelsens 1. ansættelse. Kompetence Primært lærested/ophold i speciale Tidspunkt 1. Brystsmerter Kardiologi samt vagtarbejde 1-2 år 2. Åndenød Kardiologi, lungemedicin samt vagtarbejde 1-2 år 3. Bevægeapparatets smerter Vagtarbejde samt stuegangsarbejde 1-2 år 4. Feber Vagtarbejde samt stuegangsarbejde 1-2 år 5. Vægttab Vagtarbejde samt stuegangsarbejde 1-2 år 6. Fald og svimmelhed Kardiologi, vagtarbejde samt stuegangsarbejde 7. Ødemer Kardiologi, nefrologi samt vagtarbejde 8. Mavesmerter og afføringsforstyrrelser Vagtarbejde samt stuegangsarbejde 9. Den terminale patient Lungemedicin (Klinik for Lungesygdomme og Kræftsygdomme) samt vagtarbejde 10. Bevidsthedspåvirkning og/eller fokale neurologiske udfald 11. Væske- og elektrolytforstyrrelser Vagtarbejde Vagtarbejde samt stuegangsarbejde 1-2 år 1-2 år 1-2 år 1-2 år 1-2 år 1-2 år 12. Det abnorme blodbillede Vagtarbejde, stuegangsarbejde 1-2 år 13. Forgiftningspatienten Vagtarbejde 1-2 år 14. Shock patient Vagtarbejde med tæt samarbejde med intensiv afdeling 1-2 år 14

15 Kompetencer (Fællesdel af oveduddannelse) Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller) FIM1 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanif estati-oner, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale. Medicinske ekspert 1.Brystsmerter, 2.Åndenød 3.Bevægeapparatets smerter 4.Feber 5.Vægttab 6.Fald & Svimmelhed 7.Ødemer 8.Mavesmerter og afføringsforstyrrelser, 9.Den terminale patient 10.Bevidsthedspåvirkning og/eller fokale neurologiske udfald 11.Væske og elektrolytforstyrrelser 12.Det abnorme blodbillede 13.Forgiftningspatienten 14.Den shockerede patient Læringsstrateg i(er) anbefaling Selvstudier og klinisk erfaring Konference fremlæggel se og diskussion Iagttage andres arbejde (herunder epikriseskrivning) Undervise Udarbejde instrukser Udarbejde undervisnin gsmateriale Deltagelse i teoretiske kurser Kompetencevurderingsmetode(r) obligatoriske Case-baserede diskussioner. Opnåelse af kompetencen vurderes ved hjælp af generisk kompetencekort FIM1 til brug for hoveduddannelse vornår/ hvor godkende 1-2 FIM- 2 Varetage god kommunikation Kommunikator Indhente information fra patienter og pårørende, eksempelvis stille relevante spørgs-mål, lytte og forstå og give plads til samtalepartneren. Identificere gode rollemodeller. Opsøge feedback. 360 graders evaluering 1.år (SØS) 2. år (OU) 5. år (SS) FIM- 3 Samarbejde med andre personalegrupper, patienter og pårørende Videregive og indhente information ved tværfaglige møder, stuegang, konferencer, i journalnotater og epikriser, eksempelvis både mundtligt og skriftligt kunne fremstille en problemstilling kortfattet og struktureret samt formulere en konklusion. Samarbejder Samarbejde med andre faggrupper, eksempelvis at planlægge sit eget arbejde under hensyntagen til andre Identificere gode rollemodeller. Opsøge feedback. SOL-kurser. 360 graders evaluering 1. år (SØS) 2. år (OU) 5. år (SS) 15

16 FIM- 4 Agere professionelt personalegrupper og pårørende, vejlede og supervisere ved behov, overholde aftaler. Samarbejde inden for egen faggruppe, eksempelvis være opmærksom på fælles arbejdsforpligtigelser, vejlede og supervisere ved behov, gøre fornuftigt brug af andres viden og erfaring. Professionel Forholder sig etisk til en problemstilling, eksempelvis omtale patienter, kolleger og samarbejdspartnere respektfuldt, og overveje det etiske i en mulig behandling. Identificere gode rollemodeller. Opsøge feedback. 360 graders evaluering 1. år (SØS) 2. år (OU) 5. år (SS) FIM- 5 Lede og organisere Forholde sig til egne evner og begrænsninger, eksempelvis søge hjælp ved behov, kende egne læringsbehov, planlægge egen uddannelse, følge med i specialets udvikling, vedligeholde videnskabelig viden, forholde sig til egne karrieremuligheder. Leder og administrator Administrere sin egen tid, eksempelvis blive færdig til tiden med stuegang, ambulatorium, vagtarbejde, samtaler, med andre opgaver og bevare overblikket over opgaverne også i pressede situationer. Lede og fordele arbejdsopgaver, eksempelvis lede et vagthold, fordele opgaver i forbindelse med stuegang, herunder vide, hvilke opgaver lægen bør bede andre varetage. Identificere gode rollemodeller. Opsøge feedback. SOL-kurser. 360 graders evaluering 1. år (SØS) 3. år (OU) FIM- 6 Gennemføre stuegang Leder og administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert Identificere gode rollemodeller. Opsøge feedback. Direkte observation af stuegang, kompetencekort 1. år (SØS) 16

17 FIM- 7 FIM- 8 FIM- 9 Varetage ambulatoriefunktion Sikre den gode udskrivelse Udviser vilje og evne til kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere og udvikle egen eksper-tise samt bidrage til udvikling af andre og faget generelt Påtage sig lederrollen, demonstrere samarbejdsevne i relation til plejepersonale, patienter og pårørende og udvise den nødvendige medicinske ekspertkompetence, jævnfør mål Leder og administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert Påtage sig lederrollen, demonstrere samarbejdsevne i relation til plejepersonale, patienter og pårørende og udvise den nødvendige medicinske ekspertkompetence, jævnfør mål nr. 1 Leder og administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert I samarbejde med det tværfaglige team sikre adækvat plan (plejeforanstaltninger, genoptræning, udredning) for patient, der udskrives. Formidle planen, således at det er klart for patient, hjemmepleje, praktiserende læge og eventuelt ambulatorielæge, hvad formål og plan for det ambulante forløb er. Akademiker, professionel Med rutine kunne anvende databaser, eksempelvis Pubmed, videnskabeligt bibliotek eller andre tilgange til en evidensbaseret litteratursøgning. Formidle et videnskabe-ligt budskab til kolleger og andet personale ved hjælp af forskellige hjælpemidler som overhead, grafiske it- Refleksion over gode og dårlige stuegange. Overvejelser over egen faglig og personlig udvikling siden intro-niveau. Opsøge feedback. Identificere gode rollemodeller. Læsning af journaler, refleksion over patientforløb i forbindelse med epikriseskrivning, træne epikriseskrivning. Overvejelser over egen faglig og personlig udvikling siden intro-niveau. Afdelingsundervisning. Udarbejde EBMopgave og fremlægge resultater heraf. Refleksion over og diskussion af arbejdsfunktioner sammen med daglig klinisk vejleder. FIM graders evaluering. Casebaseret diskussion. Audit af egne udskrivelsesnotater, epikriser. jælpeskema: Auditskema, FIM8 Bedømmelse af opgave og præsentation. Kompetencekort FIM9 til brug for vurderingen. Kompetencekort til brug ved stuegang FIM6 3. år (OU) 2. år (SØS) 4. år (OU) 4. år (OU) 17

18 programmer og lignende. Angive struktur i en præsentation. I vagtfunktion, ved stuegang eller i ambulatoriet: Identificere faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines med videre). Identificere faglige problemstillinger som kræver kvalitetssikring, herunder gældende retningslinjer og videnskabelig evidens. Problematisere, kondensere og fremlægge en sygehistorie 18

19 De lungemedicinske specialespecifikke kompetencer Lungemedicinsk målbeskrivelse med delmål. For de 17 kompetencer er der på enkelte kompetencekort specifikt angivet, hvordan de erhverves og kompetencevurderes. Nr. Mål Lægeroller Delmål Godkende hvor/hvornår 1 Operationelle færdigheder Medicinsk ekspert udpriktest Immunterapi Peakflow Spirometri Bronkoskopi Pleuracentese 2. år (SS) 2 Symptomer og sygdomstegn 3 Lungemedicinske funktionstests 4 Invasive lungemedicinske undersøgelser 5 Billeddiagnostiske undersøgelser 6 Respirationsinsufficiens 7 Respiratoriske infektioner Medicinsk ekspert Sundhedsfremmer Medicinsk ekspert Medicinsk ekspert Medicinsk ekspert Medicinsk ekspert Medicinsk ekspert Sundhedsfremmer 8 Tuberkulose Medicinsk ekspert Sundhedsfremmer Pleuradrænanlæggelse oste Ekspektoration æmoptyse Dyspnø Smerter i thorax Peakflow Spirometri Udvidet lungefunktion inkl. diffusion Kropspletysmografi Blodgasvurdering Bronkial provokationstest Sputum og ekshalationstest Bronkoskopi BAL Perkutan nålebiopsi Pleuracentese Thoraxrøntgen Lunge CT og MRI Nuklearmedicinske undersøgelser Ultralyd Iltterapi og indikationer NIV og respiratorbehandling ARDS Præoperativ lungemedicinsk vurdering Øvre luftvejsinfektion Infektiøs eksacerbation af KOL Pneumoni Nosokomiel pneumoni Pneumoni hos de immunkompromitterede patient Pleural empyem Lungeabsces Lungetuberkulose Ekstrapulmonal tuberkulose Latent tuberkulose Non-tuberkuløs mykobakteriel sygdom 2. år (SS) 4. år (OU) 2. år (SS) 4. år (OU) 4. år (OU) 4. år (OU) 4. år (OU) 19

20 9 Luftvejssygdomme Medicinsk ekspert Sundhedsfremmer 10 Miljø og arbejdsbetingede lungesygdomme 11 Interstitielle lungesygdomme 12 Vaskulære lungesygdomme 13 Pleurale og mediastinale sygdomme Medicinsk ekspert Sundhedsfremmer Medicinsk ekspert Sundhedsfremmer Medicinsk ekspert Medicinsk ekspert 14 Tumorer Medicinsk ekspert Sundhedsfremmer 15 Søvnrelaterede lidelser 16 Immundefektrelaterede og sjældne lungesygdomme Medicinsk ekspert Sundhedsfremmer Medicinsk ekspert 17 Rehabilitering Medicinsk ekspert Sundhedsfremmer Kronisk rinit EILO Gastroøsofageal refluks Astma Bronchitis KOL og emfysem Bronkiektasier Arbejdsrelateret astma Sygdomme betinget af indendørs og udendørs forurening Allergisk alveolit Pneumoconiosis Tobaksrelaterede sygdomme Tobaksafhængighed Sarkoidose Idiopatisk interstitiel pneumonitis Eosinofile sygdomme Medikamentelt udløste lungesygdomme Lungeemboli Pulmonal vaskulit Pulmonal hypertension Pleuraeffusion Pneumothorax og pneumomediastinum Mediastinitis Neuromuskulære sygdomme Thoraxdeformiteter Lungekræft Metastatisk lungesygdom Pleurale og brystvægstumorer Mediastinale tumorer Benigne tumorer Obstruktiv Søvnapnø (OSA) ypoventilationssyndrom Lungesygdomme ved primær immundefekt GV Pulmonal alveolær proteinosis Langerhans istiocytosis Lymphangioleiomyomatosis (LAM) Lungerehabilitering 2. år (SS) 4. år (OU) 2. år (SS) 4. år (OU) 4. år (OU) 2. år (SS) 2. år (SS) 4. år (OU) 4. år (OU) 20

21 Niveau 1: Tilstrækkeligt kendskab til at erkende og vide, hvornår henvise (VIDENSKOMPENTENCE = V) Niveau 2. Tilstrækkeligt kendskab for at varetage under supervision (eller henvise) (ANDLEKOMPETENCE = ) Niveau 3: Grundigt kendskab tilstrækkeligt for at arbejde som selvstændig speciallæge (ANDLEKOMPETENCE = ) En færdighedskompetence (F) er en kompetence, man skal kunne udføre selvstændigt eller under supervision. Nr. Mål Delmål Niveau 1 1 Operationelle færdigheder Kompetenceskema 1 2 Symptomer og sygdomstegn Kompetenceskema 2 3 Lungemedicinske funktionstests Kompetenceskema 3 4 Invasive lungemedicinske undersøgelser Se Kompetenceskema 1 Priktest Immunterapi Peakflow Spirometri Pleuracentese Pleuradrænanlæggelse Perkutan nålebiopsi Bronkoskopi BAL Diagnostisk bronkoskopi med mucosabiopsi TBB TBNAB EBUS EU s oste Ekspektoration æmoptyse Dyspnø Smerter i thorax Peakflow Spirometri Udvidet lungefunktion inkl. diffusion Kropspletysmografi Blodgasvurdering Anstrengelsestests Bronkial provokationstests Sputum og ekshalationstests Bronkoskopi BAL Perkutan nålebiopsi Pleuracentese V V Niveau 2 F F F V,F V,F Niveau 3 F F F F F F F F F F, (se 1) F,,F,F,F 21

22 5 Billeddiagnostiske undersøgelser Kompetenceskema 5 6 Respirationsinsufficiens Kompetenceskema 6 7 Respiratoriske infektioner Kompetenceskema 7 8 Tuberkulose Kompetenceskema 8 9 Luftvejssygdomme Kompetenceskema 9a og 9b 10 Miljø- og arbejdsbetingede lungesygdomme Kompetenceskema Interstitielle lungesygdomme Kompetenceskema 11 Thoraxrøntgen Lunge CT MRI Nuklearmedicinske undersøgelser Ultralyd Iltterapi og indikationer NIV Respiratorbehandling ARDS Præoperativ lungemedicinsk vurdering Øvre luftvejsinfektion Infektiøs eksacerbation af KOL Pneumoni Nosokomiel pneumoni Pneumoni hos den immunkompromitterede patient Pleuraempyem Lungeabsces Lungetuberkulose Ekstrapulmonal tuberkulose Latent tuberkulose Atypisk mykobakteriel sygdom Kronisk rinit Anstrengelsesudløst laryngeal obstruktion og VCD Gastroøsofageal refluks Astma Bronchitis KOL og emfysem Bronkiektasier Arbejdsrelateret astma Sygdomme betinget af indendørs og udendørs forurening Allergisk alveolit Pneumoconiosis Tobaksrelaterede sygdomme Tobaksafhængighed Sarkoidose Idiopatisk interstitiel pneumonitis Eosinofile sygdomme Medikamentelt udløste lungesygdomme V 22

23 12 Vaskulære lungesygdomme Kompetenceskema Pleurale og mediastinale sygdomme Kompetenceskema Tumorer Kompetenceskema Søvnrelaterede lidelser Kompetenceskema Immundefektrelaterede og sjældne lungesygdomme Kompetenceskema Rehabilitering Kompetenceskema 17 Lungeemboli Pulmonal vaskulit Pulmonal hypertension Pleuraeffusion Pneumothorax Pneumomediastinum Mediastinitis Neuromuskulære sygdomme Thoraxdeformiteter Lungekræft Metastatisk lungesygdom Pleurale og brystvægstumorer Mediastinale tumorer Benigne tumorer Obstruktiv søvnapnø (OSA) ypoventilationssyndrom Lungesygdomme ved primær immundefekt GV Pulmonal alveolær proteinosis Langerhans istiocytosis Lymphangioleiomyomatosis (LAM) Lungerehabilitering V V V V V V V V 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted 1. og 3. ansættelse: Klinik for Lungesygdomme, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg. Læringsmetoder: I henhold til målbeskrivelsen: Mesterlære, undervisning, selvstudium med refleksion og relevante kurser. Kompetencevurderingmetoder: I henhold til målbeskrivelsen 23

24 2. ansættelse: Lungemedicinsk afdeling J, Odense Universitetshospital Læringsmetoder: I henhold til målbeskrivelsen: Mesterlære, undervisning, selvstudium med refleksion og relevante kurser Kompetencevurderingmetoder: I henhold til målbeskrivelsen: Supervision, case gennemgang/samtale, 360 graders evaluering. Forskningstræning Forskningstræningsmodulet er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen for læger, der ikke har ph.d.-grad eller skrevet disputats. De overordnede rammer for forskningstræningen er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen dannelse/laege/vejl_forskningstraening.ashx 18 Forskningstræningsmodulet har en varighed af 20 dage. Den konkrete sammensætning af forskningstræningsmodulet for læger i hoveduddannelse i intern medicin: lungemedicin i Videreuddannelsesregion Syd kan ses af forskningstræningsbeskrivelsen på specialets side på videreuddannelsens hjemmeside: dk/wm Læger med ph.d.-grad eller disputats inden for det medicinske område eller forskningserfaring på samme niveau, kan opnå dispensation for forskningstræningsmodulet. Dispensationsblanket findes her: 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen 1. og 3. ansættelse: Klinik for Lungesygdomme, Sygehus Sønderjylland Organisering af den lægelige videreuddannelse Den uddannelsesansvarlige overlæge for hoveduddannelser sørger for, at den uddannelsessøgende læge får tildelt en lungemedicinsk hovedvejleder under ansættelsen i afdelingen. Afdelingen har et uddannelsesudvalg, hvor de uddannelsesansvarlige overlæger mødes med repræsentanter for alle medicinske grenspecialer i afdelingen. Uddannelsesudvalget sikrer koordination at uddannelse samt sikrer eventuelle individuelle hensyn. Rammer for uddannelsesvejledning Den uddannelsessøgende aftaler med hovedvejleder tidspunkt for introduktionssamtale (indenfor de første 2 uger), og der skal aftales løbende samtaler, typisk med 3 måneders 24

25 intervaller. Antal og hyppighed af samtaler justeres ved behov. Den udannelsesansvarlige overlæge modtager referat/plan fra hver samtale. Udarbejdelse af uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes i forbindelse med introduktionssamtalen og fremsendes til den uddannelsesansvarlige overlæge. Uddannelsesplanen skal anvendes som redskab til sikring af læringsprogression og progressionen i det tillærte samt til godkendelse af de enkelte kompetencer Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle speciallæger er kliniske vejledere og kan godkende opnåede kompetencemål. De specialespecifikke kompetencer godkendes af speciallæge i lungemedicin. Det forventes, at den uddannelsessøgende læge selv er opmærksom på, når der opnås kompetencer i den kliniske hverdag og at der aftales tidspunkt for evaluering med hovedvejleder eller klinisk vejleder. Der tilstræbes, at der gives feedback enten i eller efter læringssituation/evaluering, samt ved de konferencer m.m. der er arrangeret (beskrevet under afsnittet om Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner ). Der afholdes 360 graders evaluering minimum 1 gang per ophold. 25

26 2. ansættelse: Lungemedicinsk afdeling J, Odense Universitetshospital Organisering af den lægelige videreuddannelse Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for at den uddannelsessøgende læge får tildelt en hovedvejleder under ansættelsen i afdelingen. Afdelingen har en uddannelsesansvarlig yngre læge (YKYL) og en valgt tillidsrepræsentant (TR), som deltager i uddannelsesudvalg og møder ved behov sammen med afdelingsledelsen. Der forsøges tilgodeset introduktion til nye funktioner afhængig af den uddannelsessøgendes kompetencer. Alle læger med højere charge forventes at fungere som kliniske vejledere. Rammer for uddannelsesvejledning Den uddannelsessøgende aftaler med hovedvejleder tidspunkt for introduktionssamtale (indenfor de første 2 uger), og der skal aftales løbende samtaler, typisk med 3 måneders intervaller. Det forventes at der afsættes en time til introduktionssamtale og slutevalueringssamtale og minutter til løbende samtaler under ansættelsen. Antal og hyppighed af samtaler justeres ved behov. Der tilstræbes, at den uddannelsesansvarlige overlæge deltager ved slutevalueringssamtalen. Udarbejdelse af uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes i forbindelse med introduktionssamtalen og koordineres med arbejdsskemakoordinator. Uddannelsesplanen skal anvendes som redskab til sikring af læringprogression og godkendelse hos uddannelsesansvarlig overlæge. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle læger med højere charge er kliniske vejledere og kan godkende opnåede kompetencemål. Det er forventet at den uddannelsessøgende læge selv er opmærksom på når kompetencer opnås i den kliniske hverdag og at der aftales med hovedvejleder eller klinisk vejleder tidspunkt for evaluering. Der tilstræbes at der gives feedback enten i eller efter læringssituation/evaluering. Vedrørende møder og konferencer henvises der til organisering af afdelingen. 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Alle ansættelsesforløb, som den uddannelsessøgende læge deltager i skal evalueres i det elektroniske web-baserede system Bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger stiller krav om, at yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne skal offentliggøres, hvilket i anonymiseret form ligeledes sker på Alle læger får ved uddannelsesstart tilsendt en adgangskode til systemet. Denne kode skal gemmes og anvendes ved evaluering af alle fremtidige ansættelser i løbet af speciallægeuddannelsen. Ved afslutningen af et delforløb vil systemet via mail eller sms minde uddannelseslægen om at evaluere det aktuelle forløb. Det er derfor vigtigt, at systemet er opdateret med gældende mobilnummer og adresse. Når der er foretaget en evaluering, vil den 26

27 til afdelingen tilknyttede uddannelsesansvarlige overlæge modtage en mail med evalueringen. Ingen andre får en kopi, så alle andre overlæger og vejledere kender ikke til evalueringen 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Findes på hjemmesiden for det regionale videreuddannelsessekretariat: Specialeselskabets hjemmeside Sundhedsstyrelsen Regionale sekretariater for Den lægelige videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: Videreuddannelsesregion Syd: Videreuddannelsesregion Øst: Specialets hjemmeside i Videreuddannelsesregion Syd, herunder kontaktoplysninger på specialets sagsbehandler: 7. Kompetencekort Er udfærdiget som hjælpeskemaer til hjælp ved erhvervelsen af/træningen i de pågældende kompetencer (er den uddannelsessøgendes ejendom og skal IKKE indsendes til Sundhedsstyrelsen). Kompetencekort for de fælles interne medicinske kompetencer: er er hjælpeskemaerne klar og ligger på: Kompetencekort for de lungemedicinske kompetencer: Når hjælpeskemaerne er klar vil de også være at finde på 27

28 8. Logbog erunder følger det der kan benyttes som logbog under alle 5 års hoveduddannelse i lungemedicin. Der henvises i øvrigt til de 2 MÅLBESKRIVELSER for Den fælles uddannelse i de intern medicinske specialer fra 2013 og målbeskrivelsen for det lungemedicinske speciale fra 2013 ( hvor logbøgerne også kan findes. USK at skrive navn og cpr-nummer på hver side og sørg for at der er brugt STEMPEL /eller i hvert tilfælde tydeliggørelse af underskrift med brug af blokbogstaver udover selve underskriftssignaturen. Bemærk, at forskningstræningen også skal godkendes. 28

29 Navn og CPR nr: (oveduddannelse i lungemedicin) 29

30 Navn og CPR nr: (oveduddannelse i lungemedicin) 30

31 Navn og CPR nr: (oveduddannelse i lungemedicin) 31

32 Navn og CPR nr: (oveduddannelse i lungemedicin) Specialespecifikke kurser Kursus SOL 2 SOL 3 Rationel farmakoterapi og medikamentel iatrogenese Akut medicin og intensiv terapi Godkendt (læselig underskrift og dato) Psykiatri og neurologi Rationel klinisk beslutningsteori Onkologi Den ældre patient Respirationsfysiologi Interstitielle lungesygdomme Udredning og behandling af pulmonale infiltrater Invasiv diagnostik for lungemedicinere Obstruktive lungesygdomme og søvnapnø Allergologi for lungemedicinere Pleurasygdomme 32

33 Navn og CPR nr: (oveduddannelse i lungemedicin) Generelle kurser 33

34 Bilag 3. Forslag til generel funktions- og stillingsbeskrivelse for læger i hoveduddannelsesstilling Stillings- og funktionsbeskrivelse Klassificeret stilling: Uddannelsessøgende læge i hoveduddannelsesstilling Organisatorisk placering: Der skal fremgå referenceforhold for funktionen Ansvar: Opgaver vedrørende den specifikke funktion: Ansvar Konkrete arbejdsopgaver Kvalifikationer Andet: I kliniske problemstillinger refereres til nærmeste mere kompetente kollega. Lægen refererer generelt fagligt til ledende overlæge I uddannelsesmæssige problemstillinger refereres primært til hovedvejleder og uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske problemstillinger: Lægen har ansvar for kliniske problemstillinger i henhold til den progression der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for læge i hoveduddannelsesstilling Uddannelsesmæssige problemstillinger: Lægen har ansvar for egen læring i henhold til uddannelsesprogram og målbeskrivelse samt egen uddannelsesplan, samt for supervision og feedback til samarbejdspartnere. Lægen er i henhold til eget kompetenceniveau forpligtet til at vejlede mindre kompetente læger Der henvises til aktuelle uddannelsesprogram og målbeskrivelse for hoveduddannelsesstillingen. Bestået medicinsk embedseksamen Tilladelse til selvstændigt virke som læge Godkendt introduktionsstilling i specialet Bedømt kvalificeret af ansættelsesudvalg i specialet Stillings- og funktionsbeskrivelse udarbejdet den: Senest revideret den: Afdelingsledelsens underskrift 34