Grundvand og drikkevand. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Transkript

1 Grundvand og drikkevand Fagnotat Køge Nord - Næstved

2 Godkendt dato Godkendt af Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af Jesper Albinus Grundvand og drikkevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN: Skriv ISBN-nr. her

3 Grundvand og drikkevand Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 3 Lovgrundlag 8 4 Baggrund og metode Baggrundsinformation om projektet Metode 11 5 Eksisterende forhold Drikkevandsinteresser Indsatsplaner og indsatsområder Grundvandsmagasiner Sårbarhed og jordbundsforhold Vandindvinding Pesticidanvendelse langs jernbaner 17 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger Miljøpåvirkning i anlægsfasen Elektrificering af banen Hastighedsopgradering Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Elektrificering Hastighedsopgradering Konsekvensvurderinger for anlægsfasen Elektrificering Hastighedsopgradering 22 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger Miljøpåvirkning i driftsfasen Elektrificering Hastighedsopgradering Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Elektrificering Hastighedsopgradering Konsekvensvurderinger for driftsfasen Elektrificering Hastighedsopgradering 26 8 Kumulative effekter 27

4 9 0-alternativet Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer Bilag 32

5 1 Indledning I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten blev der afsat midler til elektrificering af strækningen mellem den kommende Køge Nord station og Næstved. Elektrificeringen af strækningen er omfattet af Elektrificeringsloven, der blev vedtaget i juni Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet, som blev igangsat med de politiske aftaler om En grøn transportpolitik fra 29. januar 2009, Bedre Mobilitet fra 26. november 2010 og Elektrificering af jernbanen mv. fra 7. februar 2012, og med beslutningen om Togfonden DK den 14. januar I 2018 vil den ny bane København-Ringsted være bygget og elektrificeret til Køge Nord station. Den tilstødende strækning mellem Køge Nord og Næstved vil dermed få en direkte forbindelse til København med kortere rejsetider. Strækningen vil derfor få en langt mere central trafikal placering og et større passagertal end i dag. Ringsted-Femern banen bliver også elektrificeret med åbning senest i Det er derfor politisk besluttet at elektrificere Køge Nord Næstved strækningen, således at der opnås et sammenhængende elektrificeret jernbanenet. Som et delaspekt undersøger Banedanmark en hastighedsopgradering af strækningen mellem Køge og Næstved til 160 km/t mod de 120 km/t, der køres på strækningen i dag. El-materiel ved 160 km/t giver en optimal trafikal udnyttelse med optimale køretider til følge. Med et materielskift til el-materiel og en opgradering af hastigheden til 160 km/t vil rejsetiden mellem Køge og Næstved kunne reduceres med op til 10 minutter i forhold til i dag. Fagnotatet beskriver påvirkningerne på miljøet ifht. Grundvand og drikkevand når henholdsvis Elektrificeringen og evt. Hastighedsopgraderingen er gennemført i Dette sammenholdes med 0-alternativet som beskriver situationen i 2018, hvis projektet ikke gennemføres. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse for Elektrificeringen og for Hastighedsopgraderingen. VVM redegørelserne har til formål at skabe et overblik over projekternes konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med de to projekter. Grundvand og drikkevand 5 Indledning

6 2 Ikke-teknisk resumé I dette fagnotat er forhold vedrørende grundvand, drikkevand og geologi vurderet ud fra eksisterende informationer og rapporter. I fagnotatet gennemgås først de miljømæssige aspekter ved elektrificeringen og en række bro/vej alternativer, dernæst de miljømæssige aspekter ved en hastighedsopgradering af banestrækningen. Inden for undersøgelsesområdet findes både drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser, og der er en enkelt kildeplads helt tæt på banen. Det drejer sig om en vandværksboring, der er i brug og tilhører Fruedal Vandværk. Den har nummer DGU og ligger ca. 8-9 m fra banens centerlinje i km 61,183. Boringen er forsynet med pumperør af rustfrit stål, hvilket kan give problemer i forhold til køreledningsanlægget når pumperøret skal tages op i forbindelse med vedligehold af boringen. Boringen skal som udgangspunkt nedlægges i henhold til el-driftsservituttens bestemmelser, og boringen skal erstattes i henhold til reglerne om ekspropriation. Geologisk er der tale om et område med moræneler, hvori der stedvis findes sandlag i forholdsvis ringe dybde. Sandlagene har ikke betydning for drikkevandsindvinding, idet dette finder sted i det primære grundvandsmagasin, kalken. Kalken er relativt godt beskyttet over for korttidspåvirkninger, men er på lange strækninger relativt dårligt beskyttet over for langtidspåvirkninger, specielt fra Køge til syd for Haslev. I områderne omkring de mange åer, der passeres, kan der være blødbundsaflejringer, der skal tages højde for ved nye funderinger. Dette gælder for en samlet strækning på omkring 4,3 km. Elektrificering I forbindelse med elektrificeringen og de undersøgte alternativer vurderes der ikke at være behov for grundvandssænkning af betydning eller i givet fald kun i meget begrænset omfang i anlægsfasen, og dermed ikke noget behov for afværgeforanstaltninger. Ved sporsænkningen ved Søndre Viaduktvej tyder eksisterende oplysninger på, at der i anlægsfasen kan komme en tilstrømning af grundvand fra et terrænnært sandlag, men oplysningerne er sparsomme. I forbindelse med sporsænkninger ved Sdr. Viaduktvej og Vordingborgvej i Køge Kommune og ved landevejen i Holme Olstrup skal der etableres forsinkelsesbassiner for at håndtere afvandingen fra banen. Etablering af forsinkelsesbassinerne vurderes ikke at medføre risiko for forurening af den primæregrundvandsressuorce. I forbindelse med alternativet Underføring af Orkestervej mangler der nærliggende boringer, til vurdering af geologisk lagfølge og grundvandsspejl, og dermed behov for grundvandssænkning i anlægsfasen. Grundvand og drikkevand 6 Ikke-teknisk resumé

7 I driftsfasen er der ikke behov for grundvandssænkning, hverken i forbindelse med elektrificeringen eller de vurderede alternativer, dog med forbehold for Orkestervej. Risikoen for nedsivning af pesticider fra banearealet til grundvandet, som i forvejen er meget lille, ændres ikke ved elektrificering af banen eller ved gennemførsel af de undersøgte alternativer. Risikoen for oliespild i forbindelse med banens drift vil blive væsentligt mindre ved elektrificeringen, da der køres med el-tog i stedet for diesel-tog. Hastighedsopgradering En hastighedsopgradering af banen og de begrænsede anlægsaktiviteter dette medfører, vil ikke ændre på de vurderinger der er foretaget i forhold til påvirkningen af grundvand for elektrificering og alternativer. Grundvand og drikkevand 7 Ikke-teknisk resumé

8 3 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven /1/ Miljøbeskyttelsesloven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Planloven /2/ Planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Det skal bl.a. sikres, at forurening af luft, vand og jord samt støjgener forebygges. Det nuværende plangrundlag for vandressourcen langs strækningen er retningslinjerne i Regionplan for Storstrøms Amt og Hovedstadsregionen /8/, der nu er gældende som landsplandirektiver. Vandforsyningsloven /3/ Vandforsyningsloven har til formål at sikre, at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning. Dette skal ske efter en samlet vurdering af vandforekomsternes omfang samt befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning. I vurderingen skal der tages hensyn til miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse og råstofudnyttelse samt bevarelse af omgivelsernes kvalitet. Miljømålsloven /5/ Miljømålsloven fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand og er implementeringen af EU s Vandrammedirektiv i Danmark. Det første mål er at sikre, at alle vandområder senest i 2015 har opnået god tilstand. Forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand skal forebygges, og hvor tilstanden allerede er forringet, skal der foretages forbedringer. For overfladevand betyder det, at der både skal være en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand. For grundvand betyder det, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have en god kvalitet. Grundvand og drikkevand 8 Lovgrundlag

9 Miljømål for god tilstand skal fastsættes i Statens Vandplaner og derefter indarbejdes i kommunale handleplaner. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornår vandplanerne bliver endeligt vedtaget, men de er i høring frem til 23. december 2013 /7/. Jordforureningsloven /4/ Jordforureningsloven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Det tilsigtes blandt andet, at beskytte drikkevandsressourcer, forbygge sundhedsmæssige problemer ved anvendelse af forurenede arealer og forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord. Jordforureningsloven regulerer bl.a. opgravning og håndtering af forurenet jord. Grundvand og drikkevand 9 Lovgrundlag

10 4 Baggrund og metode 4.1 Baggrundsinformation om projektet Elektrificering I forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Køge Nord og Næstved skal der opstilles kørestrømsmaster og -ledninger langs hele banestrækningen. Endvidere skal der etableres tekniske installationer til køreledningsanlægget to steder langs strækningen. Elektrificeringen af banestrækningen løber fra lidt sydøst for banens krydsning med Køge Bugt Motorvejen (km 50,0) til indkørslen ved Næstved Station (km 91,7). I forbindelse med elektrificeringen skal en række broer rives ned og genopbygges for at skabe plads nok til kørestrømsanlægget. Dette medfører endvidere, at de tilhørende vejanlæg skal bygges om. Banedanmarks grundløsning ved den enkelt bro er en én-til-én løsning, som er bragt op til nutidig vejstandard. Følgende veje/broer berøres i grundløsningerne: Køge Kommune Egøjevej Hastrupvej Svansbjergvej Søllerupvej Sæddervej Faxe Kommune Tollerødvej Ty Hastrupvej Terslev Skolevej Teestrupvej Skuderløsevej Næstved Kommune Ravnstrupvej Bomosevej Stibroen ved Egøjevej i Køge og broen for Bomosevej i Næstved nedlægges permanent. Under Søndre Viaduktvej og Vordingborg i Køge samt under Landevejen i Holme Olstrup sænkes sporerne for at skabe plads under broerne I Køge Kommune har kommunen lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Egøjevej stibro hæves Egøjevej, vejbro nedlægges Orkestervej føres under banen i en helt ny underføring (jernbanebro) og tilsluttes Egøjevej øst for banen. Hastrupvej, vejbro nedlægges og genopføres som stibro. Der etableres en ny forbindelsesvej fra Hastrupvej til Orkestervej øst for banen. Grundvand og drikkevand 10 Baggrund og metode

11 I Faxe Kommune har kommunen ligeledes lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Ty Hastrupvej vejbro nedlægges. Teestrupvej udvides til 50 km/t og med dobbeltrettet cykelsti Skuderløsevej opgraderes til 50 km/t Terslev Skolevej opgraderes til 60 km/t. Hastighedsopgradering Muligheden for en hastighedsopgradering, undersøges ligeledes i dette fagnotat. Hastighedsopgraderingen til 160 km/t kan gennemføres på strækningen fra syd for Køge i km 54,3 frem til indkørslen til Næstved Station i km 92,20. Hastighedsopgraderingen medfører at sporsænkningerne beskrevet for elektrificeringen udvides en smule og at banedæmningen udvides to steder på strækningen. Bomanlægget ved overkørslerne Stoksbjergvej og Skovvej i Haslev Orned vil blive ombygget. 4.2 Metode De geologiske forhold er beskrevet overordnet ud fra boringsdata op til ca m fra jernbanestrækningen og fra kortlægningsrapporter, som findes for området. Forholdene omkring landskab, geologi og jordbund er beskrevet og vurderet på grundlag af oplysninger indhentet fra kort over landskabselementer /15/, jordartskort og boringsdatabaser /6/. Forholdene omkring grundvand og drikkevand er beskrevet og vurderet på grundlag af oplysninger fra Miljøportalen /12/ og GEUS boringsdatabase /6/, Banedanmarks sårbarhedsrapporter /9/, /10/ og høringsudgaven af statens vandplaner /7/. For optegning af geologisk profil langs strækningen er der udover boreprofiler taget udgangspunkt i et udtræk fra den nationale vandressourcemodel hos GEUS, NOVANA /14/, hvori den geologiske lagfølge er defineret med en opløsning på 500 x 500 m i planen. Ved optegningen af de geologiske profiler langs banestrækningen er der inddraget boringer inden for en zone på ca. 300 m på hver side af banestrækningen. Dette undersøgelsesområde er valgt fordi der i forhold til drikkevandsboringer gælder et vejledende afstandskrav på 300 m til nedsivningsanlæg og visse andre potentielt forurenende aktiviteter på overfladen /13/. Dvs. geologi og påvirkninger i forhold til boringer bør belyses Grundvand og drikkevand 11 Baggrund og metode

12 op til 300 m fra planlagte anlægsarbejder. Profilerne er anvendt som grundlag sammen med kort over landskabselementer og kortlægningsrapporter til en beskrivelse af geologien i projektområdet. Grundvandsforholdene er beskrevet i forhold til: Drikkevandsinteresser, dvs. OSD (Områder med særlige drikkevandsinteresser), OD (Områder med drikkevandsinteresser) og placering af almene vandforsyninger (forsyning af 10 eller flere ejendomme) og indvindingsboringer) Grundvandssænkning Grundvandskemi Drikkevandsinteresser er beskrevet for hele projektområdet. Drikkevandsboringer er kun medtaget specifikt i kortlægningen, hvis de ligger inden for en radius på 300 m. Specielt kortlægges eventuelle boringer til vandforsyning med stift pumperør, som er beliggende inden for 14 m fra spormidte, idet de er omfattet af eldriftsservituttens bestemmelser. Arbejdsarealerne er desuden vurderet i forhold til spildhændelser og sårbarhed i forhold til drikkevandsressourcen. Vurderingen af forholdene i driftsfasen for geologi og grundvand tager udgangspunkt i grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor pesticider og spildhændelser og de ændrede forhold, som projektet giver anledning til. Følgende kortmateriale er anvendt til kortbilagene: Geodatastyrelsen: DTK/Kort25, grå udgave Udtræk fra Miljøportalen, drikkevandsinteresser /12/. Udtræk fra Jupiter databasen, vandforsyningsboringer /6/. Jordartskort fra GEUS /6/. Grundvand og drikkevand 12 Baggrund og metode

13 5 Eksisterende forhold 5.1 Drikkevandsinteresser Med undtagelse af strækningen Køge-Herfølge og de sidste ca. 3 km ind mod Næstved er hele undersøgelsesområdet beliggende i OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). På de nævnte strækninger nær Køge og Næstved er der tale om Områder med Drikkevandsinteresser. Udstrækningen af områderne ses på bilag Indsatsplaner og indsatsområder Ifølge 13 i vandforsyningsloven /3/ skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan for hvert indsatsområde, der er fastlagt i regionplanen. Indsatsplaner er et centralt værktøj, der skal sikre, at grundvandet beskyttes. Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats for at opnå denne beskyttelse. Jernbanen går igennem Køge Syd indsatsområde, som omtrent dækker strækningen fra Herfølge til Algestrup. På de resterende dele af strækningen er der ikke udpeget særlige indsatsområder i forhold til grundvand. 5.3 Grundvandsmagasiner I de terrænnære lag skal man forvente at træffe et grundvandsspejl ca. 1-2 m under terræn. Dette sekundære grundvandsmagasin har ikke forbindelse til dybereliggende grundvandsmagasiner og der er ikke tale om et sammenhængende magasin over større afstande. Den geologiske lagfølge langs banestrækningen er vist i Figur 1. I området fra Køge til syd for Herfølge samt nær Næstved er der indlejret lokale kvartære grundvandsmagasiner af smeltevandsgrus/sand i moræneleret. Magasinerne varierer i tykkelse og findes fra terræn til kote ca. -5 m. Adskilt fra de terrænnære sandlag findes det dybereliggende, primære grundvandsmagasin af Selandien kalk med top i kote -10 m. tæt ved Køge, stigende til +20 m. ved Haslev og igen faldende mod Næstved til kote ca. -10 Grundvand og drikkevand 13 Eksisterende forhold

14 m. Dette magasin udnyttes i udstrakt grad i forbindelse med drikkevandsforsyning. +50 m Køge Herfølge -50 m Km 50,00 64, m Haslev 0-50 m Km 64,00 79, m Næstved 0-50 m Km 79,00 93,00 Skrivekridt Kalk Moræneler Sand Figur 1: Geologisk lagfølge på strækningen Køge Næstved. Grundvand og drikkevand 14 Eksisterende forhold

15 Trykniveauets geografiske variation i kalkmagasinet (også kaldet grundvandspotentialet, eller det vandspejlsniveau, der måles i en boring i kalken) afspejler nogenlunde konturerne i terrænet og stiger fra kote ca. +1 m ved Køge til ca. +20 m ved Herfølge, hvorefter det fortsat stiger i retning mod Haslev, til kote ca. +31 m. Trykniveauet falder til kote ca. +10 m ved Næstved. Det skal nævnes, at trykniveauet i kalkmagasinet er uafhængigt af vandspejlsniveauet i terrænnære lag, og der kan således godt træffes vand i udgravninger, selv om der ikke graves ned i nærheden af kalkens trykniveau. Omvendt kan man også grave ned under trykniveauet for kalkmagasinet uden at der siver vand op fra kalken, såfremt der er et vandstandsende lerlag mellem udgravningens bund og kalkmagasinet. Generelt foreligger der kun informationer om grundvandets trykniveau i de dybe magasiner, som udnyttes til drikkevand og markvanding, og informationerne om de terrænnære lag er som regel meget sparsomme. 5.4 Sårbarhed og jordbundsforhold På strækningen fra Køge til syd for Haslev er det dybe grundvandsmagasin beskyttet af op til ca. 10 m moræneler jf. Figur 1 og må derfor betegnes som relativt godt beskyttet over for korttidsbelastning med forurening, men i forhold til langtidsbelastning med eksempelvis pesticider, overgødskning eller saltning er der tale om en forholdsvis ringe beskyttelse. Fra Haslev mod Næstved øges tykkelsen af moræneleret til stedvis over 40 m, og på denne strækning er der tale om en god beskyttelse af det dybe grundvandsmagasin. Fra terræn er der typisk moræneler under mulden, undtagen i de lavtliggende områder omkring åerne, hvor der ses postglacialt ferskvandssand. Blødbundsaflejringer kan være knyttet til disse lag, der ses omkring Køge Å, Holmebæk og Vedskølle Å syd for Herfølge, Kanderød Bæk og Stenkilde Bæk syd for Algestrup, Orned Bæk nord for Haslev, Søbæk syd for Haslev og et område omkring Susåen samt omkring Jydebæk ved Holme Olstrup, se bilag 2. Lagene har ikke været istidsbelastede og kan derfor potentielt indeholde sætningsgivende aflejringer. Tykkelsen af lagene skønnes at være op til 1-2 m, men dette kan ikke vurderes detaljeret ud fra eksisterende oplysninger. Grundvand og drikkevand 15 Eksisterende forhold

16 De postglaciale aflejringer passeres på en samlet strækning på ca. 4,3 km, fordelt på følgende strækninger: Km 54,15 til 54,30, i alt 150 m. Køge Å. Km 60,60 til 60,70, i alt 100 m. Holmebæk Å. Km 61,40 til 61,80, i alt 400 m. Holmebæk Å. Km 62,60 til 62,80, i alt 200 m. Vedskølle Å. Km 64,95 til 65,15, i alt 200 m. Kanderød Bæk. Km 67,85 til 68,15, i alt 200 m. Stenkilde Bæk. Km 68,60 til 68,70, i alt 100 m. Ingen å i dag. Km 68,60 til 68,70, i alt 100 m. Ingen å i dag. Km 70,90 til 71,05, i alt 150 m. Orned Bæk. Km 71,75 til 71,85, i alt 100 m. Ingen å i dag. Km 73,25 til 73,45, i alt 200 m. Orned Bæk. Km 77,05 til 77,55, i alt 500 m. Søbæk. Km 79,40 til 80,70, i alt 1300 m. Suså området. Km 81,40 til 81,50, i alt 100 m. Suså området. Km 82,05 til 82,15, i alt 100 m. Suså området. Km 83,45 til 83,55, i alt 100 m. Suså området. Km 86,10 til 81,45, i alt 350 m. Jydebæk 5.5 Vandindvinding I forbindelse med elektrificering af banen, vil de omgivende arealer blive pålagt en el-driftsservitut /17/, som foreskriver at der ikke må forefindes brønde til vandforsyning med stift pumperør nærmere end 14 m fra nærmeste spormidte. Ved km 61,183 findes en vandværksboring (DGU ), som af Køge Kommune er målt op til at ligge ca. 8-9 m fra spormidte, på den nordlige side af banen. Boringen tilhører Fruedal Vandværk Herfølge Kildeplads og er i brug. Placeringen af boringen fremgår af kortet i bilag 1 og ses i Figur 2. Banen ses i baggrunden. På forespørgsel har Køge Kommune undersøgt (dec.2013), om boringen har stift pumperør /22/, hvilket blev bekræftet, idet der er et ca. 25 m langt stigrør (pumperør) ned til dykpumpen. Grundvand og drikkevand 16 Eksisterende forhold

17 Figur 2: Boring DGU Billede taget af Køge Kommune /22/. I vandforsyningens almindelige drift er placeringen nær banen ikke et problem, men ved servicering af pumpen i boringen vil ophejsning af pumperøret være i konflikt med kørestrømsledningerne. Der er ikke identificeret andre eksisterende vandforsyningsboringer inden for 14 m fra banen. 5.6 Pesticidanvendelse langs jernbaner I forhold til kvaliteten af grundvandsressourcen er der generelt meget fokus på anvendelse af pesticider på jordoverfladen, således at den generelt gode grundvandskvalitet kan bevares, og drikkevand kan leveres til forbrugerne uden at avancerede rensningsmetoder må tages i anvendelse. En del drikkevandsboringer i Danmark har gennem tiden måttet lukkes på grund af forekomst af pesticider i grundvandsmagasinet. Banedanmark har en strategi for ukrudtsbekæmpelse af banestrækninger, der indebærer anvendelse af de mindst miljøbelastende produkter og minimering af dosering og behandlingshyppighed. Banedanmark har siden slutningen af 1990 erne anvendt sprøjtemidlet Roundup Bio med aktivstoffet glyphosat /9/. Glyphosat betragtes som det mindst miljøbelastende ukrudtsmiddel, idet stoffet i høj grad binder sig til jordmineraler og sammenlignet med andre pesticider nedbrydes hurtigt. Der foretages højst én årlig behandling på de enkelte banestrækninger og udelukkende i tørvejr. Behandlingen af strækninger sker på grundlag af en tilstandsvurdering og er siden 2008 udført med en moderne behovsstyret fotooptisk sporsprøjte teknologi (Weed-eye og GPS). I reglen forekommer ukrudt primært ved indgroning i randområderne af sporet. På de strækninger og de delarealer af selve sporet, der reelt sprøjtes, Grundvand og drikkevand 17 Eksisterende forhold

18 anvendes en dosering med 4 l/ha (med indhold af aktivstof på 360 g glyphosat/l). Til sammenligning har landbruget tilladelse til sprøjtning med glyphosat med en dosering på 6 l/ha ved flere årlige udbringninger på større arealer /9/. Grundvand og drikkevand 18 Eksisterende forhold

19 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 6.1 Miljøpåvirkning i anlægsfasen Elektrificering af banen Grundvandssænkning Behovet for grundvandssænkning vurderes at være begrænset. I tilknytning til Søndre Viaduktvej i km 54,70 sker der en sporsænkning på 45 cm til kote ca. +2,5 m. Trykniveauet (eller grundvandsspejlet) i det primære magasin formodes at ligge omkring kote +1 m, og en eksisterende nærliggende boring, DGU , viser at der er sand til ca. 5 m under terræn. Ved udgravning under grundvandsspejlet vil der derfor kunne være en stor vandtilstrømning. Udgravning til kote ca. +1,5 m for sporkasse vurderes at være over grundvandsspejlet og vil i så tilfælde kræve grundvandssænkning. Udgravning til kote +0,9 m for grøfter langs banen vil medføre risiko for at de bliver ustabile som følge af vandtilstrømning, hvis de er åbne. Ved krydsningen af Vordingborgvej i km 57,40 skal der laves en sporsænkning på 70 cm til kote ca. +17,1 m. Udgravning til sporkasse og grøfter vurderes ikke at kræve grundvandssænkning udover almindelig lænsning, da der formodes at være lerede lag i området, og da det primære grundvandsspejl er i kote ca. +12 m. Der er dog ingen boringsoplysninger i umiddelbar nærhed. Ved eventuelt behov for håndtering af grundvand skal man jf. Fagnotat om jord og jordforurening /20/ være opmærksom på, at arealet på den nordlige side af skæringen mellem banen og Vordingborgvej er V2-kortlagt, pga. forurening med olie og PAH`er i jorden, mens det sekundære grundvand, der er konstateret 1,1 m under terræn, er forurenet med cyanid og tung olie. Ved krydsningen af Landevejen (Holme Olstrup) i km 85,50 skal der laves en sporsænkning på 45 cm til kote ca. +36,8 m. Udgravning til kote ca. 35,8 m for sporkasse og ca. +35,2 m for grøfter vurderes ikke at kræve grundvandssænkning, da der formodes at være lerede lag i området og trykniveauet i det primære magasin er i kote ca. +33 m. Der er dog ingen boringsoplysninger i umiddelbar nærhed. Langs hele banestrækningen skal der etableres mastefundamenter. Ved udgravninger for mastefundamenter kan der generelt være behov for Grundvand og drikkevand 19 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

20 håndtering af tilstrømmende vand fra eventuelle sandlommer i moræneleret. Der forventes dog ikke at være tale om større vedvarende vandmængder. På alle de nævnte lokaliteter er der alene tale om et potentielt midlertidigt behov for håndtering af terrænnært grundvand. Der vil ikke være behov for permanent grundvandssænkning. Trykniveauet i det primære grundvandsmagasin vil ikke blive berørt af eventuelle midlertidige grundvandssænkninger i sekundære magasiner, og der er således ingen konflikt i forhold til grundvandsressourcen. Udskiftning af eksisterende broer langs banen med nye, forventes ikke at kræve grundvandssænkning og vil derfor ikke være i konflikt med grundvandsressourcen. I forbindelse med de undersøgte vej/bro-alternativer i Køge og Faxe Kommuner, forventes der ligeledes ikke at være konflikter i forhold til grundvandet. Ved etablering af en jernbanebro til underføring af den forlængdede Orkestervej i Køge, km 55,80, kan der dog være behov for håndtering af tilstrømmende vand i anlægsfasen, da der vil skulle udgraves til ca. 6 m under terræn, svarende til kote ca. +2,5 m. Der foreligger ikke eksisterende geologiske oplysninger i området omkring Orkestervej, men udgravningsniveauet vurderes at være ca. 1 m under trykniveauet i det primære grundvandsmagasin og kan være ret tæt på kalkens overflade. Af bilag 2 fremgår, at der i terrænniveau er moræneler i området, men af Figur 1 ses det, at der kan være vandførende sandlag inden for den dybde, der skal udgraves. Ved udførelse af midlertidige grundvandssænkninger skal der i henhold til vandforsyningsloven /3/ søges om tilladelse hos kommunen, men kun hvis den forventede indvinding er større end m 3 /år. Endvidere skal der i henhold til miljøbeskyttelsesloven /1/ søges om udledningstilladelse hos kommunen, hvis der udledes til recipient, eller tilslutningstilladelse, hvis der udledes til kloak. Vandværksboringer Der vil ikke være nogen midlertidige påvirkninger af vandværksboringer langs strækningen, hverken ved elektrificering eller de undersøgte alternativer. Forureningsrisiko Erfaringer fra lignende anlægsarbejder på jernbaner viser, at den største kilde til kraftig olieforurening i jorden, stammer fra mobile entreprenørtanke og tankning fra disse. Områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler m.v. står parkeret gennem længere tid, vil ofte blive forurenet med olie i større eller mindre grad. I Olietankbekendtgørelsens 7 står angivet, at tanke skal være typegodkendte og jf. 7, stk. 5 er der særlige krav til typegodkendelse af entreprenørtanke/16/. Endvidere er entreprenørtanke undtaget fra 27's Grundvand og drikkevand 20 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

21 bestemmelser om minimumsafstand til f.eks. vandforsyningsanlæg og beskyttelsesområder for grundvandsindvinding Hastighedsopgradering En hastighedsopgradering af banen og de begrænsede anlægsaktiviteter dette medfører, vil ikke ændre på de vurderinger der er foretaget i forhold til påvirkningen af grundvandet for elektrificeringen. 6.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Elektrificering Forurening af grundvandsressourcen med olie under anlægsarbejdet søges undgået ved følgende foranstaltninger: Så vidt det er muligt, indrettes midlertidige arbejdspladser og skurbyer med hensyntagen til sandede områder. Brændstof- og kemikaliedepoter etableres på centrale steder, som er spildsikrede. Flytning af mobile entreprenørtanke bør minimeres til det nødvendige. Der foretages regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp. Der udarbejdes beredskabsplaner, jordhåndteringsplaner og miljøledelsessystemer Hastighedsopgradering Afværgetiltag er som for elektrificering. 6.3 Konsekvensvurderinger for anlægsfasen Elektrificering I forbindelse med elektrificering og de undersøgte alternativer kan påvirkninger af grundvandsforholdene forekomme helt lokalt på lokaliteter, hvor der skal grundvandssænkes pga. højtliggende grundvandsspejl, eller hvor der skal foretages blødbundsudskiftninger i forbindelse med anlægsarbejderne. Påvirkningerne er midlertidige og reversible og har ingen betydning i forhold til drikkevandsressourcerne. Grundvand og drikkevand 21 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

22 6.3.2 Hastighedsopgradering Vurderingen ved hastighedsopgradering er den samme som ved elektrificering. Grundvand og drikkevand 22 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger

23 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger 7.1 Miljøpåvirkning i driftsfasen Elektrificering Grundvandssænkning Der forventes ikke at være permanente grundvandssænkninger i forbindelse med elektrificeringen, herunder udskiftning af broer og sporsænkninger samt de undersøgte alternativer. Dræning i de terrænnære lag vurderes på grund af de lerede lag kun at berøre meget begrænsede vandmængder. Ved Søndre Viaduktvej vurderes en rørlagt dræning at være nødvendig på underføringen ved Søndre Viaduktvej, dels på grund af et højt vandspejlsniveau og et formodet sandlag, dels af hensyn til den nærliggende cykelsti, der løber langs banen og ikke giver meget plads til en grøft. Det kan overvejes at afvande til eksisterende afvandingssystem langs cykelstien. Drænene langs banen vurderes at komme til at ligge i samme niveau som det eksisterende grundvandsspejl eller lidt højere det meste af tiden, og vandspejlet vurderes kun ved sæsonudsving at ville stå over drænniveauet. Der er derfor ikke behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen i forhold til opretholdelse af grundvandsressourcen. Ved Orkestervej er de geologiske oplysninger mangelfulde, og dræningsbehovet fra eventuelle terrænnære vandførende sandlag kan derfor ikke vurderes. Overside af vej forventes at være i kote ca. +3,7 m, og da grundvandsspejlet i kalken ud fra eksisterende oplysninger /6/ vurderes at ligge dybere end dette niveau, er der næppe en konflikt i forhold til den primære grundvandsressource. Dette skal undersøges nærmere i detailfasen. Hvis der er lerede lag over kalken, vil en eventuel permanent dræning kun give begrænsede vandmængder og dermed vil der ikke være et behov for en specifik tilladelse, men hvis der er sandede lag og der dermed drænes permanent i et egentligt grundvandsmagasin med større vandmængder til følge, skal kommunen ansøges om tilladelse til oppumpningen. Vandværksboringer Ved km 61,183 ligger vandværksboring DGU ca. 8-9 m fra banen på den nordlige side, tilhørende Fruedal Vandværk Herfølge Kildeplads (bilag 1). Boringen er i brug. I henhold til el-driftsservitutten, må der ikke forefindes brønde til vandforsyning nærmere end 14 m fra nærmeste spormidte. Grundvand og drikkevand 23 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

24 I forbindelse med detailprojekteringen skal det vurderes om boringen skal nedlægges og erstattes af en ny, eller om boringen kan blive hvor den er. I sidstnævnte tilfælde skal pumperøret sammenstykkes af længder på højst 3 m, hvor det mest normale er længder på 6 m. I vandforsyningens almindelige drift er placeringen nær banen ikke et problem, men ved vedligehold og dermed optagning af pumpen vil de 6 m lange længder være i konflikt med banens køreledninger, mens 3 m længderne muligvis vil kunne accepteres. For nærmere information omkring pålæg af servitutter og erstatning i den forbindelse henvises til fagnotat om arealforhold og el-driftsservitut /18/. Ved udførelse af en erstatningsboring inden for 5 m fra eksisterende boring kræves der jf. 21 i vandforsyningsloven /3/ ingen tilladelse, men ved en placering længere væk skal der søges om boretilladelse hos kommunen jf. bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land /19/ og en indvindingstilladelse skal søges jf. vandforsyningsloven /3/. Forureningsrisiko Blandt de forureninger, som potentielt er knyttet til jernbanedrift, og som derfor kan påvirke vandkvalitet i recipienter og grundvand i driftsfasen, vurderes forurening ved anvendelse af glyphosat (Roundup Bio) at være den mest kritiske /9/. Generelt anvendes der ikke pesticider til renholdelse af banelegemer, men der anvendes Roundup Bio i selve sporkasserne /9/. Der sprøjtes ikke på dæmningsskråninger etc. Derudover har man en pligt til at bekæmpe Bjørneklo, hvilket sker ved mekanisk bekæmpelse eller sprøjtning med glyphosat /21/. Behandlingen foregår via behovsorienteret sprøjtning, så kun tilgroede sporafsnit behandles /9/. Glyphosat er godkendt af Miljøstyrelsen til ukrudtsbekæmpelse på bl.a. jernbaner. Ved ukrudtsbekæmpelse med glyphosat sprøjtes der ikke nærmere end meter på hver side af de vandløb, der passeres /9/. Nedbrydningen af glyphosat sker ved hjælp af almindeligt forekommende jordbakterier. Halveringstiden (tiden der går, før halvdelen af stoffet er nedbrudt fuldstændigt) under normale forhold i jord er ca. 2 måneder. I vand er halveringstiden under aerobe forhold < 7 dage. Sammenfattende vurderes det, at når elektrificeringen er gennemført, vil Banedanmarks fremtidige anvendelse af sprøjtning med Roundup bio, der indeholder det aktive stof glyphosat, være på niveau med dagens situation og 0-alternativet. Risikoen for forurening af grundvand og drikkevand i forbindelse med tankning på stationerne fjernes i forbindelse med indføringen af el-tog, mens den fortsat vil være til stede i 0-alternativet hvor der køres med dieseltog på strækningen. Risikoen for en grundvandsforurening fra selve tankningsanlæggene på stationerne ved gennemtæring af tank eller rørføringer, vil fortsat være til stede så længe anlæggene ikke fjernes eller Grundvand og drikkevand 24 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

25 tømmes. Risikoen for spild i forbindelse med brud på hydraulikslanger mv., vil være på niveau med dagens situation. I forbindelse med sporsænkninger ved Sdr. Viaduktvej og Vordingborgvej i Køge Kommune og ved landevejen i Holme Olstrup skal der etableres forsinkelsesbassiner for at håndtere afvandingen fra banen. Etablering af forsinkelsesbassinerne vurderes ikke at medføre risiko for forurening af den primæregrundvandsressuorce Hastighedsopgradering Vurderingen ved hastighedsopgradering er den samme som ved elektrificering. 7.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Elektrificering Større uheld og spildhændelser registreres af Banedanmark og rapporteres til miljømyndighederne. Risikoen for spild i forbindelse med brud på hydraulikslanger mv., vil være på niveau med dagens situation, og der skal tages de sædvanlige forholdsregler i form til jævnlige kontroltjek Hastighedsopgradering Afværgeforanstaltninger er som ved elektrificering. 7.3 Konsekvensvurderinger for driftsfasen Elektrificering Sammenfattende vurderes det, at når elektrificeringen er gennemført, vil risikoen for forurening af grundvandet med pesticider være på niveau med dagens situation og 0-alternativet. Risikoen for forurening i forbindelse med tankningssituationer vil forsvinde, men så længe tankningsanlæggene ikke er fjernet eller tømt, vil de fortsat udgøre en trussel for grundvandet. Grundvand og drikkevand 25 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

26 7.3.2 Hastighedsopgradering Vurderingen ved hastighedsopgradering er den samme som ved elektrificering. Grundvand og drikkevand 26 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen varige påvirkninger

27 8 Kumulative effekter I forbindelse med et specifikt anlægsprojekt kan nogle påvirkninger vurderes at være mindre væsentlige, men hvis der foregår miljøpåvirkninger på andre nærliggende projekter, kan de måske tilsammen skabe en væsentlig miljøpåvirkning, den såkaldte kumulative effekt. Der er ikke identificeret projekter i nærheden, som tilsammen med nærværende projekt vil kunne skabe en væsentlig påvirkning af grundvandsressourcen, ud over det som er beskrevet for elektrificeringen. Grundvand og drikkevand 27 Kumulative effekter

28 9 0-alternativet Elektrificeringen 0-alternativet til elektrificeringen beskriver situationen i 2018, hvis elektrificering ikke gennemføres. Da elektrificeringen er besluttet tjener 0- alternativet derfor kun som et sammenligningsgrundlag for elektrificeringen af strækningen. Den kommende station Køge Nord bliver etableret i forbindelse med et andet projekt (Ny bane København Ringsted) og med nyt spor ved Køge station. Det medfører, at der i dagtimerne 2018 vil køre 4 tog pr. time i hver retning mellem Køge Nord og Køge station og 2 tog pr. time i hver retning mellem Køge og Næstved Station. I aftentimerne vil der kun køre 2 tog pr. time hver vej mellem Køge Nord og Køge station, og 1 tog pr. time hver vej mellem Næstved og Køge station. Strækningen mellem Køge Nord og Næstved station vil ikke være elektrificeret. Der vil derfor køres med dieselmateriel på strækningen med samme hastighed som i dag, hvor der kun må køres op til 120 km/t. Hastighedsopgraderingen 0-alternativet til Hastighedsopgraderingen beskriver situationen i 2018, hvis hastighedsopgraderingen ikke gennemføres. 0-alternativet til Hastighedsopgradering er således den elektrificerede strækning med en maksimal hastighed på 120 km/t. I de fremtidige driftsoplæg er der ikke lagt op til, at der skal køre flere tog på strækningen. Dette betyder, at der ikke er planlagt flere afgange end i dag, men rejsetiden vil være kortere. Nyt signalsystem (ERTMS) Der er truffet beslutning om at udskifte hele Banedanmarks signalsystem med et nyt, moderne system, svarende til de fælles europæiske specifikationer. Signalsystemet vil være implementeret på strækningen i 2018 og give mulighed for en hastighedsforøgelse på strækningen. Grundvand og drikkevand 28 0-alternativet

29 10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Der vurderes ikke at mangle data eller informationer, som vil have betydning for vurderingen af projektets virkning på grundvand og drikkevand. Dog er det usikkert om vandværksboringen ved km 61,183 må kræves nedlagt og erstattet, eller om en nærmere opmåling vil vise, at den ikke vil være i konflikt med elektrificeringen. Der er ikke detaljerede oplysninger om udbredelsen af sætningsgivende lag langs strækningen, og det er derfor usikkert, om der kan være funderingsmæssige problemer som følge af dette. Ved krydsningen af Søndre Viaduktvej er der behov for opdaterede oplysninger om grundvandsstanden for at vurdere behovet for grundvandssænkning i anlægsfasen og dræningsomfang i driftsfasen. Ved det alternativ, der omfatter en jernbanebro til underføring af Orkestervej, er der behov for supplerende oplysninger om den geologiske lagfølge, før der kan foretages en vurdering af behovet for midlertidig grundvandssænkning og eventuel permanent dræning i vandførende sandlag samt den eventuelle konflikt med trykniveauet i kalken. Grundvand og drikkevand 29 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne

30 11 Referencer /1/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. LBK nr. 879 af 26/06/2010. /2/ Bekendtgørelse af lov om planlægning. LBK nr. 587 af 27/05/2013. /3/ Bekendtgørelse af lov om vandforsyning. LBK nr. 635 af 07/06/2010. /4/ Bekendtgørelse af lov om forurenet jord. LBK nr af 04/12/2009. /5/ Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesormåder (Miljømålsloven). LBK nr. 932 af 24/09/2009. /6/ Jupiter databasen og jordartskort. GEUS' landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. Den fællesoffentlige del af Jupiter databasen, som indgår i Danmarks Miljøportal, omhandler geologi, grundvand og drikkevand. Databasen er offentligt tilgængelig: /7/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Høringsforslag til Vandplan. Hovedopland 2.4 Køge Bugt og 2.5 Smålandsfarvandet. /8/ Regionplan Storstrøms Amt. December Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. /9/ KH-RG Banedanmark Sårbarhed. Forureninger forbundet med jernbanetrafik. Notat. Alectia, juni /10/ KH-RG Banedanmark Sårbarhed. Om jordforurening i tilknytning til jernbanen, opsamling og erfaringer. Bilagsnotat. Alectia, juni /11/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. BEK nr af 31/10/2011. /12/ Miljøportalen med plantemaer: /13/ Almene vandforsyningsanlæg. DIF norm DS 442, /14/ novana_modellering/ /15/ Geomorfologisk kort. Per Smed, ISBN GO Forlag. /16/ Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. BEK nr. 724 af 1/7/2008. Grundvand og drikkevand 30 Referencer

31 /17/ Servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med indførelse af elektrisk drift på jernbanestrækningen Køge Nord Næstved. Banedanmark /18/ Elektrificering Køge Nord Næstved. Fagnotat om arealforhold og eldriftsservitut. Banedanmark /19/ Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. BEK nr af 26/07/2007. /20/ Elektrificering Køge Nord Næstved. Fagnotat Jord og jordforurening.. Banedanmark /21/ Handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter. Banedanmark, /22/ Korrespondance med Carsten Christiansen, Køge kommune, vedr. grundvandsboring. December 2013 Grundvand og drikkevand 31 Referencer

32 12 Bilag Bilag 1: Drikkevandsinteresser Bilag 2: Jordartskort Bilag findes separat på projektet hjemmeside på Grundvand og drikkevand 32 Bilag