Biobrændstoffer til transport

Transkript

1 Biobrændstoffer til transport Danmark bør leve op til EU s målsætning om, at 5,75 pct. af brændstofforbruget i 2010 stammer fra biobrændstoffer. Dansk landbrug kan levere råstofferne, investorerne står klar med produktionsanlæg, og den danske bilpark kan uden problemer køre med op til 10 pct. biobrændstof i tanken. ET OPLAGT ALTERNATIV I Danmark bruges der årligt ca. 2,5 mia. liter benzin og ca. 2,5 mia. liter diesel til transport. Transportsektoren er den sektor, hvor energiforbruget vokser mest. Samtidig er transportsektoren i dag fuldstændig afhængig af fossil energi. Biobrændstoffer er et alternativ med mange fordele og kan blive en vigtig ressource i den fremtidige vedvarende energiforsyning: Mindre forbrug af fossile brændstoffer til gavn for miljøet Større forsyningssikkerhed og brug af fornybare ressourcer Nye beskæftigelses- og eksportmuligheder. Brint og el er andre alternativer til den fossile energi. Men modsat biobrændstofferne er teknologierne til brint og el ikke tilstrækkeligt færdigudviklede og vil kræve nye biltyper samt omkostninger til ændring af tankstationerne. Biobrændstoffer kan derimod benyttes fra i dag. Bilernes motorer kan uden problemer køre med op til 10 pct. biobrændstof blandet i det fossile brændstof. Iblandingen sker inden levering til tankstationerne, så de nuværende standere på tankstationerne kan bruges - præcist som det allerede sker i fx Sverige og Tyskland. Bioethanol Produceres af roer, korn eller majs. Der er produktionsanlæg på tegnebrættet flere steder i landet. Bag projekterne står landbruget, forskningsinstitutioner, energiselskaber, olie- og benzinselskaber samt leverandører af teknologi. Axelborg 4. sal Vesterbrogade 4 A 1620 København V Tlf Fax dl@dansklandbrug.dk maj HSK Biodiesel Produceres af olieholdige plantedele - fx raps - eller animalsk fedt. Der produceres i dag 80 mio. liter biodiesel fra rapsfrø på Emmelev A/S. Produktionen eksporteres til Tyskland og Sverige, hvor der ikke er den samme høje afgift som i Danmark. DAKA er parat til at etablere et anlæg, der kan stå klar i efteråret Anlægget vil kunne producere 50 mio. liter biodiesel af animalsk fedt. DANSK LANDBRUG SIDE 1

2 MULIGHEDEN BØR UDNYTTES NU Der er store erhvervsmæssige og beskæftigelsesmæssige potentialer i en dansk produktion af biobrændstoffer. EU-kommissionen anslår, at der skabes 16 nye job for hver mio. liter olie, der erstattes med biobrændstoffer. Andre lande er godt i gang. Danmark bør starte en produktion her og nu og få del i det hastigt stigende europæiske marked. Danmark er et højt udviklet landbrugsland med en lang tradition for forsk- ning og udvikling af alternative energikilder, der giver Danmark de bedste forudsætninger for at blive førende på området. Mange investorer står på spring. Men før nogen tør give sig i kast med investeringerne, kræves politisk vilje til at sikre, at biobrændstofferne er konkurrencedygtige med fossile brændstoffer. Det kan gøres ved at sænke afgiften på de mere miljøvenlige biobrændstoffer. GEVINSTEN FOR MILJØET De miljømæssige gevinster ved biobrændstofferne er mange. Bioethanol er et godt alternativ til de traditionelle tilsætningsstoffer, der bruges i benzin for at hæve oktantallet, men som vi ikke kender konsekvenserne af. Bioethanol er bl.a. hurtigere biologisk nedbrydeligt end fx MTBE i benzin, ligesom svovlindholdet i biobrændstofferne er meget lavt. ilter, toksiner og ozon end de fossile brændstoffer. Traditionel fremstilling af ethanol af fx korn, majs eller roer reducerer CO 2 - emissionen med pct. sammenlignet med almindelig blyfri benzin. Det betyder, at hver gang en liter benzin erstattes med biobrændstof, spares miljøet for 2 kg CO 2. Samtidig har biobrændstoffer en langt mindre emission af partikler som kul- 1. og 2. generationsproduktion Den nuværende produktion af biobrændstoffer kaldes 1. generationsproduktion, hvor produktionen sker af korn, raps, roer mv. Produktion baseret på restprodukter som fx halm, der tilsættes enzymer, kaldes 2. generationsproduktion. Denne produktion sker endnu kun på forsøgsstadiet. Det vurderes, at det vil tage mindst 5 år, før produktionen af 2. generationsbiobrændstoffer er klar. Derfor bør der for at få gang i biobrændstofferne herhjemme, hurtigst muligt via en afgiftslettelse skabes mulighed for 1. generationsproduktion. DANSK LANDBRUG SIDE 2

3 MEDREGN HELE PROCESSEN - FRA RÅSTOF TIL UDSTØDNING Når man beregner gevinsterne for miljøet ved brug af biobrændstoffer, bør alle dele af produktionsprocessen medregnes. Dvs. at emissionen fra olie- og gassektoren også bør medregnes - eksempelvis var der alene fra den danske olieproduktion i 2003 et udslip af ton flygtige organiske forbindelser. Spildet af kemikalier, når der fremstilles fossile brændstoffer, og dermed påvirkningen af grundvand og havmiljø, er også ofte udeladt af diskussionen. Der er en massiv anvendelse af kemikalier i off shore-industrien. OSPAR opgør udledningen af kulbrinter fra den danske del af Nordsøen til 619 ton i 2003 og udledningen af kemikalier til ca ton. På samme måde skal hele produktionsprocessen ved biobrændstoffer også medregnes. Men biobrændstofferne vil ikke betyde et større forbrug af kvælstofgødning og pesticider, idet biobrændstoffer ikke forudsætter, at der opdyrkes nye arealer. De nuværende dyrkede arealer er fuldt tilstrækkelige. Knallerter Institut for Miljøvurdering har i rapporten Knallerter - samfunds- og miljøøkonomiske fordele og ulemper fra december 2002 beregnet, at partikelemissionen fra knallerter alene koster samfundet 280 mio. kr. i negative følger for vores helbred. Undersøgelsen viste, at tilsætning af ethanol kan halvere partikelemissionen. HVORNÅR ER BIOBRÆNDSTOFFERNE KONKURRENCEDYGTIGE? Priser på bioethanol og benzin 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 Bioethanol, kr. pr. liter Benzin ab rafinaderi, kr. pr. liter 1,00 jan-03 jul-03 jan-04 jul-04 jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 Anm: Råolieprisen er skønnet til 63 dollar pr. tønde, mens dollarkursen er skønnet til 6,00 kr. pr. dollar Biobrændstoffer er omkostningsmæssigt endnu ikke konkurrencedygtige med de fossile brændstoffer. Som prisen er i dag, vil det koste forbrugeren mere at hælde 1 liter bioethanol på tanken end 1 liter almindelig benzin. Hvornår biobrændstofferne er konkurrencedygtige med de fossile brændstoffer afhænger dels af, hvor hurtigt det lykkes at nedbringe omkostningerne ved produktionen af biobrændstoffer og dels af olieprisen. De seneste års olieprisstigninger har gjort, at forskellen til biobrændstofferne er blevet markant mindre. Prisen for dansk produceret bioethanol anslås at blive 3,40 kr. pr. liter (ekskl. afgifter, moms og forhandleravance), men prisen vil formentlig falde, når der er udviklet en mere effektiv proces. Til sammenligning er prisen på de fossile brændstoffer 2,70 kr. pr. liter (ved en pris på 60 dollar pr. tønde olie og en dollarkurs på 6 kr.). Biobrændstof er i Danmark afgiftsbelagt med samme energiafgift som de fossile brændstoffer, undtagen CO 2 - afgiften på 22 øre pr. liger. Reduceres afgiften, kan biobrændstoffer gøres konkurrencedygtige og derved medvirke til at reducere CO 2 -belastningen af miljøet. DANSK LANDBRUG SIDE 3

4 0,5 0,4 0,3 0,3 HVAD GØR ANDRE LANDE? Mange af de andre EU-lande har taget hul på udfordringen og via en afgiftslettelse gjort biobrændstofferne konkurrencedygtige. Også USA ønsker at reducere sin afhængighed af olie og satser nu stort på vedvarende energi. Bl.a. skal bioethanol i transportsektoren inden for 6 år gøres konkurrencedygtig med de fossile brændstoffer. I EU er målsætningen, at transportsektoren også bidrager til, at CO 2 -udslippet reduceres. EU s samlede mål er, at biobrændstoffer udgør 2 pct. af brændstofforbruget i 2005 stigende til 5,75 pct. i For at dette mål nås, tilskyndes medlemslandene til at reducere afgifterne og gøre biobrændstofferne konkurrencedygtige med benzin og diesel. Lande som Tyskland, Sverige, Ungarn og Spanien har helt fjernet afgiften på bioethanol. Frankrig har en afgiftslet- telse på 63 pct. og England på 42 pct. I Danmark er alene CO 2 -afgiften på 22 øre pr. liter fjernet, hvilket slet ikke er tilstrækkeligt. Danmark bør følge de andre europæiske lande og via en afgiftslempelse gøre biobrændstofferne konkurrencedygtige med de fossile brændstoffer. Det vil kræve en afgiftslempelse på ca. 1 kr. pr. liter. Afgiftslempelsen vil med det nuværende brændstofforbrug og en iblanding af biobrændstoffer på 5,75 pct., som er EU s målsætning for 2010, være på ca. 300 mio. kr. For det beløb fås: En mindre afhængighed af fossil energi Arbejdspladser og eksportindtægter Bedre miljø i form af et reduceret CO 2 -udslip på pct. Land Afgiftslempelse i pct. Afgiftslempelse i kroner pr. liter ethanol Tyskland 100 pct. 4,90 kr. Sverige 100 pct. 3,90 kr. Ungarn 100 pct. 3,20 kr. Spanien 100 pct. 3,00 kr. Frankrig 63 pct. 2,80 kr. England 42 pct. 2,50 kr. Danmark CO 2 -afgift 0,22 kr. EU-landenes målsætninger for biobrændstof i pct. 3,7 3,0 2, , ,7 0,1 0,06 0 CR SE AT SK PT NL LI LA ES DE BE FR EU25 CY IT GR PL HU UK MT FI IE DK EE LU SI DANSK LANDBRUG SIDE 4

5 INTET BEHOV FOR AT OPDYRKE NYE AREALER Danmark har et årligt forbrug af benzin på ca. 2,5 mia. liter og et årligt forbrug af diesel på tilsvarende ca. 2,5 mia. liter. Hvis de fossile brændstoffer skal iblandes 2 pct. biobrændstoffer - som var EU s målsætning for kræves et areal til dyrkningen af råstofferne på ca ha. Med en iblanding på 5,75 pct., som er EU s målsætning for 2010, kræves et areal på ca ha. Til sammenligning er det dyrkede areal med korn, roer og raps i dag på mere end 1,6 mio. ha. Det danske landbrug kan uden problemer stille de arealer, der er nødvendige for at nå målsætningerne, til rådighed. Og det er ikke nødvendigt at inddrage brakarealer, der for en meget stor dels vedkommende er anvendt til naturformål. For landbruget er det slet ikke ønskeligt at inddrage brakarealerne, idet det ville betyde, at kvælstofkvoten skulle fordeles til et større areal med en mindre kvote pr. ha som følge. Danmark har allerede i dag et overskud af planteprodukter til bioenergi. NØDVENDIGE AREALER: Hvis 5,75 pct. af de fossile brændstoffer skal erstattes med biobrændstoffer - og erstatningen skal ske via hvede alene, kræves ha. Til sammenligning produceres der i dag korn på i alt ha. - og erstatningen skal ske via roer alene, kræves ha. Til sammenligning produceres der i dag roer på i alt ha (2005). Men arealet kan anvendes til roer til fremstilling af ethanol. - og erstatningen skal ske via raps alene, kræves ha. Til sammenligning produceres der vinterraps på i alt ha og vårraps på ha. 2/3 af rapsen anvendes til fremstilling af 80 mio. liter biodiesel, der eksporteres. Arealerne med vinterraps kan udvides til ha. Derudover er der i dag en overskudsproduktion på ca. 2 mio. tons halm, der ikke bjærges. Det kan give ca. 0,5 mia. liter ethanol. Dertil kommer muligheden for at anvende energiafgrøder som fx pil, animalsk fedt, afpuds fra naturarealer og roetoppe mv. DANSK LANDBRUG SIDE 5

6 Biobrændstoffer og partikelemission Biodiesel vil efter en traditionel raffinering have et lidt højere indhold af partikler i udstødningsgassen end almindelig diesel. Emissionen vil være på samme niveau eller lidt højere. Det skyldes, at der er udviklet effektive partikelfiltre til motorer, der bruger traditionel diesel. Og der udvikles fortsat for at reducere emissionen. Derimod foregår der ingen specifik udvikling for at fjerne de særlige partikler, der findes i udstødningsgassen fra biodiesel. Så længe det ikke sker, kan det ikke forventes, at ny teknologi - som fx partikelfiltre - giver samme effekt ved biobrændstoffer som ved traditionelle brændstoffer. Et eksempel er en Volkswagen Lupo TDI, der har en motor og et katalysatorsystem, der netop er udviklet og toptrimmet i forhold til specifikationerne for typegodkendt diesel. Sådan en motor giver naturligvis højere emission, når der hældes et brændstof på tanken, som bilen ikke er tilpasset til. Hvis motoren og katalysatoren havde været udviklet til biobrændstoffer, og der blev anvendt traditionel diesel som drivmiddel, ville emissionsbilledet sandsynligvis have været omvendt. Biobrændstoffer og fordampning Miljøstyrelsen mener, at der vil være merudslip af flygtige organiske forbindelser, fordi damptrykket vil stige, når der tilføjes ethanol. Men med det danske klima kan der iblandes op til 5 pct. ethanol, uden at damptrykket overstiger de fastsatte grænseværdier i Danmark. Derudover er nye biler udstyret med lukkede brændstofsystemer, som effektivt reducerer fordampningen. Ser man lidt længere ud i fremtiden, vil det højere damptryk og iltindhold i ethanol muligvis betyde, at man kan udvikle mere effektive ethanolmotorer i stil med de nuværende dieselmotorer. Bl.a. har tests udført af olieselskabet Repsol vist, at benzin med et forøget damptryk ikke har en forøget fordampning ved temperaturer under 25 grader. Det er derfor tvivlsomt, om fordampningen fra benzinethanol-blandinger vil være af stor betydning i Danmark. DANSK LANDBRUG SIDE 6