EU høster frugterne af finanspolitisk disciplin

Transkript

1 EØK ANALYSE november 5 EU høster frugterne af finanspolitisk disciplin De europæiske lande høster nu frugterne af de senere års finanspolitiske stramninger. Til næste år ventes 9 EU-lande at have bragt de offentlige underskud ned under EU s smertegrænse på 3 pct. af BNP. Det giver ekstra rum og større frihedsgrader i økonomien. Der er fortsat behov for et skarpt fokus på området samt fortsatte reformer for at vende underskud til overskud og få løftet væksten og skabe nye arbejdspladser i EU. Af erhvervsøkonomisk chef Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, Finanskrisen efterlod EU-landene med et kæmpe hul i de offentlige kasser Finanskrisen medførte dundrende underskud på de offentlige finanser i EU-landene. Kun tre ud af 8 EU-lande (Sverige, Estland og Luxembourg) undgik at komme i karambolage med EU s regler om for store offentlige underskud og for stor gæld. lande er ude af EU's underskudsprocedure (EDP) og 3 mere er på vej ud Ude af EDP På vej ud af EDP Fortsat i EDP Holland Anm.: Tal over søjler angiver det år, landene forlod EDP (de lyserøde lande), ventes at forlade EDP (de blå lande) eller har frist for få bragt underskuddet under 3 pct. af BNP (de grå lande). Sverige, Estland og Luxembourg har aldrig været underlagt EDP.

2 Offentlig bruttogæld ultimo, pct. af BNP Der er gradvist kommet bedre styr på de offentlige underskud De bedre takter på EU-plan er godt nyt for dansk erhvervsliv Der er dog mange lande, som står tilbage med en for høj offentlig gæld I de sidste år er der imidlertid kommet gradvist bedre styr på finanserne, og lande er allerede kommet ud af den (nødvendige) finanspolitiske spændetrøje, som EU s underskudsprocedure (EDP) udgør. Og på baggrund af de nyeste skøn i EU-kommissionens efterårsprognose ventes yderligere tre lande at følge efter næste år, herunder lande som og, der ellers var voldsomt ramt af finanskrisen og måtte kaste håndklædet i ringen og modtage hjælpepakker fra EU. De bedre takter i EU-landene understreges også af, at der har været vækst i europæisk økonomi de seneste ti kvartaler. Det er særdeles positivt for dansk erhvervsliv, da vi er meget afhængige af, at der er styr på økonomien hos vores europæiske naboer. Danske virksomheder eksporterede sidste år varer og tjenester for mere end 57 mia. kr. til EU, og eksporten til EU-landene giver anledning til ca. 5. danske arbejdspladser. På trods af den gennemførte opstramning af de offentlige finanser, har finanskrisen har dog efterladt mange EU-lande med en markant højere offentlig gæld - også langt højere end EU s grænse på pct. af BNP. Hele EU-lande har for stor gæld i henhold til EU s regler og for tre landes vedkommende er gælden mere end dobbelt så stor som tilladt. Samtidig har mange EU-lande udsigt til en aldrende befolkning, hvilket også sætter de offentlige finanser under pres. Finans- og gældskrisen har medført konflikter med EU-reglerne Offentligt underskud og offentlig gæld i EU-landene 8 Problemer med EU-krav Langt fra EU-krav IT PT CY IE BE ES FR HR 8 AT HU DE SI MT NL FI SE CZ SK LT PL DK RO LV LU BG EE Lever op til EU-krav Problemer med EU-krav Offentligt underskud i 5, pct af BNP Anm.: Lande markeret med lyserød er IKKE i underskudsproceduren (EDP).Lande markeret med blå skønnes på vej ud af EDP. Lande med rød cirkel har modtaget hjælpepakker fra EU. GR Fortsat behov for konsolidering og reformer Mange lande har således fortsat behov for at konsolidere de offentlige finanser i de kommende år for at få nedbragt gælden og få rustet sig til de demografiske udfordringer. Her er strukturelle reformer en oplagt vej frem, da det både kan forbedre de Rent formelt skal lande med for stor offentlig gæld leve op til specifikke regler om, hvor hurtigt gælden skal nedbringes, ligesom alle

3 offentlige finanser, øge vækstpotentialet og bidrage til skabelse af arbejdspladser i EU.... også i Finanskrisen medførte voldsomme offentlige underskud kom ud af underskudsproceduren sidste år, men har fortsat store udfordringer med offentlige underskud omkring kravene i Stabilitets- og vækstpagten og i vores egen budgetlov. EU-kommissionen skønner således, at underskuddet i 5 vil være lidt større end 3 pct. af BNP. Da underskuddet allerede næste skønnes på den rigtige side af grænsen, har Kommissionen tilkendegivet, at ikke kommer i underskudsproceduren igen. Men de store underskud understreger, at også herhjemme er skarpe offentlige prioriteringer og fortsatte reformer altså nødvendige. Finans- og gældskrisen Finanskrisen ramte ikke kun virksomhederne voldsomt tilbage i 8. Også de offentlige kasser i EU-landene blev hullede som en si i takt med, at skatteindtægterne svandt ind og udgifterne til eksempelvis arbejdsløshedsunderstøttelse steg. Allerede i 9 var der således underskud på de offentlige finanser i samtlige 8 EU-lande, og kun 5 lande (herunder ) holdt sig på den rigtige side af reglerne i Stabilitets- og vækstpagten om maksimalt at have et offentligt underskud på 3 pct. af BNP. Finanskrisen medførte massive offentlige underskud Offentlig saldo i Maksimalt tilladt underskud ifølge EU Holland Estland Luxembourg Sverige Anm.: De vandrette sorte linjer angiver skønnet for den offentlige saldo i 5. Kilde: Europa-Kommissionen, Finansministeriet og DI-beregninger De sidste år er underskuddene bragt ned... I de sidste år er konjunkturerne gradvist blevet bedre, og ikke mindst er der samtidig gjort en stor indsats fra EU-landene for at få rettet op på de offentlige finanser. I år skønnes således markant mindre offentlige underskud i langt de fleste lande. lande skal leve op til deres mellemfristede målsætninger (MTO s), som skal afspejle betydningen af den aldrende befolkning og som er afstemt med kravene i finanspagten. 3

4 ... som følge af skrappe krav i EU underskudsprocedure (EDP) og finansmarkedernes straf i form af højere renter Konsolideringen af finanserne blev hjulpet på vej af skrappe krav fra EU, fordi 5 ud af de 8 EU-lande kom ind i EU s underskudsprocedure (EDP). Når et land havner i EDP bliver det pålagt at bringe det offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP inden for en bestemt tidsfrist. Ellers kan landet blive ramt af sanktioner. For en række lande var det samtidig en stor drivkraft, at de finansielle markeder straffede dem for deres høje offentlige gæld og store underskud med kraftigt stigende renter på udstedelse af statsgæld. Det krævede klare prioriteter og reformer at få genvundet markedernes tillid og nedbragt renterne. Flere lande måtte dog også bede EU om hjælp til at få refinansieret deres offentlige gæld. Med hjælpen fulgte også krav om økonomiske reformer. EU-lande er nu ude af EDP og tre flere er på vej I takt med at de offentlige underskud er bragt ned, har stadig flere lande opfyldt kravene i underskudsproceduren. var første land ude af EDP og fik året efter følgeskab af og. Konsolideringen af finanserne har bragt lande ud af EDP Siden hen har yderligere 3 lande bragt de offentlige underskud ned under EU s tilladte grænse. Det giver ekstra rum og større frihedsgrader i økonomien i disse lande, at de nu i højere grad selv kan fastlægge finanspolitikken. Det gælder også for, der kom ind i underskudsproceduren i og blev tvunget til at stramme de offentlige finanser med ½ pct. af BNP over tre år for at få underskuddet under 3 pct. af BNP senest i 3. Da det lykkedes, kom vi ud af EDP i foråret. Meget tyder på, at også, og kommer ud til foråret Med EU-kommissionens nye prognose tyder alt på, at yderligere tre lande er på vej ud af EDP. Det drejer sig om, og. Alle tre lande har udsigt til et offentligt underskud på den rigtige side af 3 pct. af BNP i år. Og da underskuddet også vurderes at holde sig under 3 pct. i de kommende år, så er der meget stor chance for, at disse tre lande kommer ud af EDP til foråret. Både og måtte ellers under finanskrisen bide i det sure æble og bede EU om en hjælpepakke, men har siden hen leveret så mange reformer, at begge lande i dag er meget bedre rustede til at skabe vækst og har fået bragt de offentlige underskud permanent ned.

5 Yderligere tre lande er på vej ud af underskudsprocedure Underskud på den offentlige saldo ved udgang af henstillingsperiode, EU-skøn EU-krav Anm.: Tal over søjler angiver sidste år i henstillingsperiode. At de mange reformer har en positiv effekt understreges ikke mindst af, at arbejdsløsheden i forventes at falde fra,3 pct. sidste år til 7,9 pct. i 7, mens har udsigt til et fald fra, pct. til,8 pct. i samme periode. Begge lande har dog fortsat problemer med en alt for høj gæld, selvom de mange reformer og positive vækstrater også har en stor effekt på gældsnedbringelsen i de kommende år 3. Kun lande vil fortsat være i EDP -,,,, og Hvis, og kommer ud af EDP, efterlader det kun seks lande i EU s skammekrog,,,, og Storbritannien. Disse lande har fået besked fra EU om at bringe deres offentlige underskud ned under grænsen i EU s stabilitets- og vækstpagt på 3 pct. af BNP senest i eller i 7. og Storbritannien skønnes at kunne leve op til kravene i (hvilket er fristen fra EU).,, og især har umiddelbart lidt større vanskeligheder. Fortsat behov for hårde prioriteringer og reformer Selvom der er sket store forbedringer på de offentlige finanser, så er der fortsat behov for at konsolidere de offentlige finanser i mange EU-lande i de kommende år for at få nedbragt gælden og få rustet sig til de demografiske udfordringer. EU-lande har dog for stor gæld i henhold til EU s regler Lande med en offentlig gæld, der er større end EU s maksimum i Stabilitets- og vækstpagten på pct. af BNP, skal sikre en gradvis reduktion af gælden i de kommende år. Og med finanspagten skal hvert af EU-landene inden for en kortere årrække leve op til deres mellemfristede målsætninger (MTO s). MTO en og tidshorisonten kan variere fra land til land, men MTO en kan 3 s gæld forventes at falde fra 7,5 pct. af BNP i til 93,7 pct. i 7, mens s gæld forventes at falde fra 3, pct. af BNP til,3 pct. i samme periode. 5

6 som udgangspunkt ikke indebære et strukturelt underskud, der overstiger ½ pct. af BNP. Størrelsen på landenes MTO s afspejler blandt andet, hvor stor en stigning, der ventes i de offentlige udgifter i de kommende årtier som følge af den aldrende befolkning. Mange lande skal fortsat kæmpe for at leve op til finanspagten Strukturel offentlig saldo i Grundkrav i finanspagt Luxembourg Estland Sverige Holland Anm.: De vandrette sorte linjer er den strukturelle saldo i 7. For er anvendt tal fra Finansministeriet. Kilde: Europa-Kommissionen, Finansministeriet og DI-beregninger. Aldringen af befolkningen lægges også pres på finanserne Yderligere reformer er vejen frem til bedre offentlige finanser og højere vækst De (aldersrelaterede) offentlige udgifter til pensioner, sundhed, ældrepleje, uddannelse og arbejdsløshedsunderstøttelse stiger i mange lande frem mod 3. Men heldigvis har de senere års konsolideringer af de offentlige finanser og de gennemførte reformer i mange lande samtidig mindsket presset fra den aldrende befolkning. Yderligere strukturelle reformer i de kommende år vil således både kunne sikre, at flere lande lever op til EU-kravene om offentlige underskud og offentlig gæld og samtidig lette presset fra aldringen. Samtidig vil yderligere reformer kunne give et tiltrængt ekstra løft til vækstpotentialet i EU, da en skrumpende befolkning i de erhvervsaktive aldre i de kommende år ventes at lægge et nedadgående pres på væksten i de fleste EU-lande.

7 Aldrende befolkninger lægger pres på finanserne de kommende år Ændring i de aldersrelaterede offentlige udgifter (pension, sundhed, ældrepleje mv.), Luxembourg Anm.: De vandrett sorte linjer angiver den skønnede ændring fra 3 til. Storbritannien Nederlandene Estland Sverige - 7