Lidt historie og tanker omkring Ryttervej som botilbud til borgere med særlige behov. Forstander Rose Olsen

Transkript

1 Lidt historie og tanker omkring Ryttervej som botilbud til borgere med særlige behov Forstander Rose Olsen 1

2 Historien Ryttervej er projekteret tilbage i Fyns Amt, som erstatning for tre mindre bofællesskaber i det daværende Sydbo. De tre bofællesskaber var etableret i almindelige byhuse på forskellige adresser i Svendborg og således integreret i almindelige boligkvarterer. Boligformen var et resultat af den normaliseringsstrategi, der var kendetegnende for handicapsektoren generelt i 80 erne. Boligintegration, mindre enheder og en social struktur ud fra en familielignende hensigt til den gruppe af borgere, som havde behov for døgnstøtte, og som ikke selv dannede egen familie. Denne normaliseringsstrategi, socialt og boligmæssigt, havde et naturligt afsæt i den institutionshistorie, der lå forud. Meget store enheder, hvor holdninger og systemkrav ikke levnede meget plads til selvbestemmelse, individualitet og borgerinddragelse. Devisen blev derfor: Småt er godt, og stort er lort. Men så enkelt var det desværre ikke. Ud fra en familieintention var rammerne størrelsesmæssigt fortsat perspektiverende, hvorimod rammerne med små værelser og fælles bad ikke længere var den standard, der både kræves og forventes til nutidens boliger for handicappede. Driftsmæssigt rakte ressourcerne ikke til døgnbehovet, og det gjorde forholdene sårbare i forhold til at kunne yde den hensigtsmæssige individuelle støtte, såvel personligt som socialt. Fagligt betød det for medarbejderne, at det overvejende blev alenearbejde uden den nødvendige faglige sparring, der er et væsentligt element for kontinuerlig faglig refleksion. Svendborghusene var således over tid blevet fagligt og driftsmæssigt urentable. Det er baggrunden for projektet med at samle Svendborghusene til Ryttervej. Boligformen med mindre boliger er fortsat perspektiverende og eftertragtet fagligt set, men det fordrer andre driftsmæssige forudsætninger end dem, Svendborghusene havde. Kommunalreformen Svendborg Kommune overtog driften af de tre huse, som herefter blev benævnt Svendborghusene. Svendborg Kommune overtog samtidig Vestereng, botilbud til seniorer og gamle, i Skårup og sammenlagde de to organisationer, med ledelse fra Vestereng. Vestereng og Ryttervej er således én og samme organisation. 2

3 Nye tider og krav om, at holdninger er synlige i praksis Udviklingen på handicapboligområdet er gået stærkt op gennem 90 erne, heldigvis for det. Lovgrundlaget har øget kravene til, at alle uanset handicap skal have en bolig med egen lejlighed, bad og toilet. Borgerperspektivet har afløst systemkravenes begrænsninger, således at mennesker uanset handicap skal kunne leve et så individuelt hverdagsliv som muligt, med størst mulig suverænitet uanset handicap. Det kan ingen være uenig i, men det er svært, for ikke at sige umuligt at efterleve, når både rammer og økonomi sætter en anden dagsorden i praksis. Beboernes funktion og behov for støtte var for Svendborghusenes vedkommende ændret over tid. Ressourcerne reduceret, så der ikke længere var fuld døgndækning eller mulighed for individuel hverdagsstruktur. Beboernes meget forskellige handicapkompleksitet fordrer en noget bredere faglig kompetence. Større personalegruppe, der er tværfagligt sammensat og indgår i forpligtende teamsamarbejde, skaber mulighed for kontinuerlig vidensdeling, sparring og refleksion i daglig praksis. Alenearbejde er i den henseende ikke perspektiverende, hverken for borgerne eller medarbejdere. Fyns Amt projekterede i sin tid et nyt byggeri, der samtidig skulle give plads til 10 nye borgere med større handicapkompleksitet, samt et aktivitetstilbud til 6 personer. Det blev en udfordring at finde en egnet grund, og det betød, at projektet ikke blev igangsat før kommunalreformen. Ryttervej er således langtidshævet, og det giver som regel god kvalitet. Revurdering af projektet Projektet blev revurderet fagligt, organisatorisk og økonomisk til det Ryttervej, vi ser i dag. Tanken er fortsat at skabe rammen for et socialt støttende miljø med et hverdagsliv, hvor privathed og fællesskab er muligt ud fra mere individuelle tilgange. Med flere beboere er der naturligt større bredde og forskellighed i interesseområder og dermed flere at vælge social kontakt i forhold til. 3

4 At prioritere begrebet naboskab frem for familie er fremadrettet et socialt støttende element, som er frugtbart for mennesker, der heldigvis forandres og udvikles i forhold til ændrede behov og interesser. Den enkeltes behov og personlige ønsker er altid fundamentet for størst mulig selvbestemmelse uden personalestøtte. Det fordrer boligmiljøer af en vis størrelse og struktur. Men samtidig skal borgerperspektiv være dybt forankret i den faglige tilgang, således at det går forud for systemkrav. Fleksibilitet og rummelighed skal være tilstede på alle niveauer i huset, herunder også hos den enkelte medarbejder. Holdninger skal omsættes til synlighed i handling i den daglige praksis. Individualitet er i nogen grad afhængig af de driftsmæssige og økonomiske forudsætninger. Nødvendig skepsis, faglige holdninger og bevågenhed Vi er vidende om, at en boligform af Ryttervejs størrelse møder stor skepsis også i dag, og ikke uden grund, for den rummer mulighed for institutionel tænkning. Det gør mindre boliger desværre også. Erfaringer fra Vestereng er imidlertid, at det ikke så meget er rammernes størrelse, men i højere grad de holdninger, den kultur og de faglige tilgange, der er afgørende for institutionel tænkning eller ej. De beboere, der får ophold i denne type boliger, har ikke som alderssvarende mulighed for frit boligvalg eller forudsætninger for at opsøge og indgå i de meget forskellige sociale sammenhænge, som diverse boligformer lægger op til. Derfor er der brug for tilbud, der matcher deres særlige behov. For de er alle unikke personligheder, og med særlige og for andre måske også unikke behov. Hensigten med Ryttervej er grundlæggende, at det skal rumme tre vigtige elementer for det gode liv: - det psykisk tryghedsskabende element - det pleje-/omsorgsgivende element - det selvbestemmende og selvforvaltende element At bygge boliger som Ryttervej er udtryk for en tro på, at menneskers mangfoldighed fordrer, at der er boligformer med tilsvarende forskellighed i størrelse, rammer og miljø. Der findes heldigvis intet koncept for den rigtigste bolig til mennesker, selv om vi er mange, der har en mening om det og gør os til talsmænd for det. Ryttervej er Svendborg Kommunes bud på en socialt støttende boligform til udviklingshæmmede med særlige behov, anno Vi har tænkt mere på borgernes behov, og hvad der for dem giver mening, end på normalisering. 4

5 Nye tanker om integration Ryttervej skal rumme borgere med meget bred handicapbelastning, herunder multihandicappede af forskellig sværhedsgrad. Dette tilbud til såvel relativt selvhjulpne borgere med særlige behov, som til unge med meget tunge handicaps, er således udtryk for en ny integrationsstrategi i kommunen. Der er vigtig for kommunens svært handicappede borgere, at de ikke segregeres på specialenheder, men bor dør om dør med alderssvarende, lettere funktionshandicappede i nærmiljøet. Det betyder ikke, at Ryttervej fagligt og organisatorisk er den bedste bolig for alle uanset handicap. Der naturligvis også en begrænsning, hvor andre tilbud vil være bedre egnede. Ryttervej bygger på tanken om at skabe en boligform, hvor fundamentet er medmenneskelig omsorg og engagement i forhold til at gøre en forskel i den enkeltes liv og hverdag. Hvor høj faglig kompetence og et stemningsgivende miljø skal danne rammen for det gode liv. Et liv, hvor oplevelser skaber glæde hos den enkelte, hvor udvikling sker gennem lyst og gode oplevelser, nærvær og tryghed til at turde. Ryttervej er 28 borgeres individuelle hjem, ikke at forveksle med et behandlingsorienteret træningsmiljø. Rammerne skal i videst muligt omfang minimere et institutionelt miljø, men have de funktioner, der skaber mening og overskuelighed for beboerne. Tryghedsboligen: er et værn mod ensomhed, angst og utryghed for borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Omsorgsboligen: er en sikring af kontinuerligt støtte for de borgere, som er helt afhængige af andres hjælp og støtte i alle livets forhold. Plejebolig: er en sikring af at kunne forblive i eget hjem længst muligt, hvis der opstår livstruende sygdom, eller hvor sygdom betyder, at pleje og lindring bliver hovedydelsen. Holdninger og forventninger Grundlæggende ønsker vi at behandle alle ens, og det gøres bedst ved at behandle dem forskelligt. Det er en svær balance at håndtere og prioritere i et botilbud, hvor kvalitetsstandarder og servicedeklarationer er en sikring af, at alle får samme ydelse. 5

6 Her må vi igen tænke stort og i forhold til menneskers mangfoldighed. Hvad der har værdi for den ene, har måske modsat fortegn hos en anden. Vi vil gerne kendes på at tage en individuel vurdering af den enkeltes personlige behov og ønsker. Lad det være sagt med det samme: Vi har alle ønsker og drømme, som ikke kan opfyldes. Det gælder naturligvis også for beboerne på Ryttervej. De må dele de ressourcer og de omstændigheder, der er til stede. Individualitet kræver god kommunikation og godt samarbejde med den enkelte borger og dennes pårørende. Kommunikation med borgerne er ikke kun verbal, men personalet skal også lære at aflæse og reagere på kropslige signaler. Samarbejdet mellem medarbejdere og pårørende Tanker bag Ryttervej er således, at borgerne sikres størst mulig selvbestemmelse omkring eget liv gennem vejledning og støtte fra såvel medarbejdere som pårørende. Vi er måske dem, der i nogle situationer ved mest, men dermed ved vi ikke nødvendigvis, hvad der er bedst for den enkeltes liv. Livskvalitet er en meget individuel størrelse. Medarbejderne på Ryttervej betragter sig som livskvalitetsformidlere, selv om ikke alle drømme og ønsker kan opfyldes. For nogle borgere er handicapbelastningen så omfattende, at de ikke har forudsætninger for at tage selv de mest basale beslutninger. Disse medborgere er helt afhængige af kontinuerlig støtte fra medarbejdere og forældre/pårørende, og de er i høj grad afhængige af, at der er gode samarbejdsrelationer imellem disse betydningsfulde andre. Vi skal tolke på selv de mindste signaler for tilfredshed og livsglæde, således at deres kommunikation fremmer vores evne til at se, tænke og handle og gøre den forskel, der skaber det gode, individuelle liv. Og så skal vi ikke mindst være opmærksomme på, at alle uanset funktionsniveau forandrer behov. Livet er for ingen et statisk forløb. Derfor er Ryttervejs størrelse medvirkende til at tilpasse kompetencer og behov i den enkeltes forskellige livsfaser. Beboerne på Ryttervej skal behandle ens ved at blive behandlet forskelligt. 6

7 Livet er en læreproces At flytte i egen bolig er en læreproces. En proces, hvor medarbejdere og pårørende i nogen grad skal sidde på hænderne og anerkende og understøtte beboernes initiativer og valg og anvise hensigtsmæssige løsninger på problemer, selv om vi ikke er enige i initiativer og valg. Gennem anerkendelse sker udvikling, og der skabes selvtillid og tro på egne ressourcer. Man kan ikke lære at svømme uden vand. Man kan ej heller blive herre i eget hus uden at få lov til at lære af fejl og erfaringer. Vi skal altid huske, at personale og pårørende er gæster i beboernes lejligheder, som er det rum, hvor suveræniteten er helt indiskutabel. Økonomiske forudsætninger og de servicemæssige ydelser Hvad du ønsker, skal du få stammer fra en velkendt julesang, men desværre ikke den sang, vi altid kan synge med på. Beboerne på Ryttervej, er en del af Danmarks befolkning, en del af de økonomiske rammer, en kommune har til forvaltning. Derfor skal de som resten af kommunens indbyggere deles om den service, der er til rådighed. Det kan være svært at forstå, svært at acceptere. Men det er vilkårene for Ryttervejs drift. 7