Gospel made in Denmark

Transkript

1 Nr Gospel made in Denmark Læs i Pulsen: 1. Gospel made in Denmark 2. Danske Kirkedage 3. Korstævne Den mægtige finder vi ikke (ny melodi) 5. O store Gud, din kærlighed (ny melodi) 6. Billeder fra tidligere korstævner 7. Rytmisk kirkemusik igen igen.. 8. Bestyrelse, generalforsamling m.m. Forum For Rytme i Kirken Medlemsbladet Pulsen udkommer 3 gange årligt i 200 eksemplarer. Hjemmeside: Der er noget med de danske salmer både de gamle og de nye. Noget man aldrig rigtigt bliver færdig med og det er ordene. De bliver hængene og insisterer på at blive tænkt over igen og igen. Der er også noget andet med de danske salmer og det er musikken. Den har det nemlig også med at gøre indtryk. Og i mange tilfælde går tekst og musik op i en højere enhed og står som vigtige milepæle i de mange eksistentielle overvejelser, der foregår i hovedet på dig og mig. Og det er sådan set godt nok Men der er også noget tredje med de danske salmer og det er, at de i måske for mange tilfælde kun når til hovedet. De får så at sige ikke kroppen med Der er for lidt puls og for lidt rytme. Der tænkes for meget og røres for lidt! Med gospel er det anderledes. I mange tilfælde tænkes for lidt og røres for meget. Budskabet bliver for simpelt og banalt men går via kroppen rent ind. Det swinger derudad og så kan man klare meget eller rettere sagt lidt. Så altså: vores helt almindelige salmetradition har en række fordele og ulemper og ditto har gospeltraditionen. I FRIK-sammenhæng kunne det være spændende at overveje, om de to traditioner ikke gensidigt kunne befrugte hinanden? Kunne man ikke godt forestille sig gospellignende sange, med et indhold der er til at holde ud at synge? Kunne man 1

2 ikke godt forestille sig korte salmepoetiske tekster sat i musik, hvor krop og rørelse er en naturlig selvfølge? Jeg tror det Jeg tror ikke, at det er en umulighed for de rigtige folk at kombinere de to traditioner og hermed give et nyt bud på nogle af fremtidens salmer. Og jeg tror oven i købet, at det kunne berige den fælles salmesang En travl og kompleks hverdag har nemlig, i ny og næ, brug for et søndagshelle hvor troen, håbet og kærligheden sættes på formel enkelt, ligefremt og swingende. Bare som et supplement til den helt almindelige salmesang FRIK har tidligere sat sig i front, når nye salmeveje skulle betrædes og kunne passende gøre det igen. Måske kunne et kommende salmeværksted sætte fokus herpå? Jens Maibom Pedersen Danske kirkedage Himmel og jord sættes i bevægelse i Viborg Der bliver gang i gaderne, kirkerne, hallerne og naturen i Viborg og omegn, når Danske Kirkedage løber af stabelen fra maj 2010 fra Kristi Himmelfartsdag og frem til søndag. 15. udgave af Danske Kirkedage bliver fire dages festival, hvor der kan vælges og vrages mellem gudstjenester under mange former, foredrag, pilgrimsvandringer, koncerter for små og store, diskussioner, fællesskab på tværs af kirkesamfund, inspiration til hverdagen og arbejder i sognet. Listen over tilbud er lang og der er noget for en hver smag. Danske Kirkedage er et møde på tværs af alle kirkesamfund og organisationer, hvor Himmel og jord sættes i bevægelse. Kirkedagene er et tilbud til alle uanset alder og har som mål at inspirere, vække, udfordre og berige den enkelte deltager. Det omfattende program kan ses på eller rekvireres på kmvib@km.dk. I relation til FRIK kan nævnes, at arrangementet lørdag kl i Hans Tausens Hus er lagt i hænderne på FRIK s bestyrelse. Samme sted har Willy Egmose og hans trio musikalsk workshop med fællessang fredag kl og lørdag kl Fredag og lørdag morgen kl er der morgenandagt i Pilgrimscenteret, hvor Willy Egmose og hans trio står for musikken. 2

3 Korstævne 2010 FRIK s kommende korstævne finder sted på Silkeborg Højskole fredag d. 8. og lørdag d. 9. oktober Program og tilmelding vil foreligge i Pulsens næste nummer, der kommer sidst på sommeren. Årets tema vil blive Høst. Der er tradition for at mange kirkekor medvirker ved høstgudstjenester, og derved skulle der være rig mulighed for, at de nye salmer derved får en stor udbredelse, også selvom korstævnet falder efter høsten den kommer jo igen året efter. Forfatterne er blevet udfordret på at skrive høstsalmer ind i en bykultur, fordi landbrugskulturen er blevet fremmed for flere og flere. Om det lykkes vil tiden vise, men under alle omstændigheder, kan vore medlemmer glæde sig til dugfriske salmer. Leif Rasmussen Billede fra korstævne 2005 Nye melodier til gamle salmer FRIK har modtaget en række nyskrevne melodier til gamle salmer. De er komponeret af Poul Raaby, Stilling ud fra den betragtning, at en række gode salmer har melodier som enten optræder som dobbeltmelodier (altså samme melodi til flere tekster) eller også simpelthen ikke er gode nok. Ialt er det blevet til 76 stk. Hvis man ønsker nærmere oplysninger er man velkommen til at kontakte Poul Raaby på poul@raaby.org To af disse melodier kan ses på de næste sider. 3

4 4

5 Denne sats er ikke komponistens originale layout, idet det af tekniske årsager har været nødvendigt at afskrive den. HN 5

6 Billeder fra tidligere korstævner Advent 2005 Power-pointshow i Silkeborg Kirke 2005 Korstævne

7 Rytmisk kirkemusik igen, igen.. Når jeg kaster mig over tastaturet, er det ikke fordi jeg på nogen måde betragter mig som ekspert på dette eller nogen andre områder. Grunden er, at jeg for nogen tid siden som almindelig kirkegænger oplevede en opførelse af Martin Alfsens Syv døgn i Jerusalem, en komposition for solister, dobbeltkor og orkester. Stykket beskriver som alle andre passionsværker påskens begivenheder, indtoget i Jerusalem, påskemåltidet, lidelseshistorien, korsfæstelsen og opstandelsen. Opbygningen er den samme, som vi kender den fra tilsvarende værker fra baroktiden og fremover med korsatser, recitativer og arier, men musikken er noget helt andet. Orkesteret er rent rytmisk med saxofon, guitar, bas og slagtøj. Det var musik, som gik lige ind i sjælen. Alle sindsstemninger, som fulgte med de dramatiske begivenheder, blev meget tydeligt understreget af orkesteret, lige fra det blideste blide og til de voldsomste udladninger. Man følte sig som tilhører hele tiden lige midt i begivenhederne. Noget, som gjorde stærkt indtryk, var, at solisterne sang med hele det store kor som Backing-group. I visse passager havde koret nogle yderst velklingende nynnestemmer og i nogle tilfælde ekkostemmer, som blev fremført meget stille, og hvad er smukkere, end når et stort kor synger pianissimo. Jeg kunne ikke lade være med at spørge mig selv: Hvordan kan nogen dog finde på at udtale sig nedsættende om den slags musik? For nogen tid siden læste jeg et interview med organist Mogens Jensen fra Hasseris Kirke, hvor han bl.a. sagde: Når folk sætter sig på kirkebænkene, ser jeg det som min største og første opgave at åbne sindene og skabe kontakt. Det mest livgivende i et fælles møde er at mærke, at man gensidigt bliver set, hørt og rørt. Poesi og musik er her en Guds gave. Historien viser, at ethvert forsøg på at begrænse kunstneriske udtryksmidler kun har kedelige konsekvenser. Så jeg vil på det stærkeste anbefale også at give plads til den grimme ælling, Den rytmiske musik i kirken. At blive set, hørt og rørt jeg blev rørt langt ind i mit inderste af det, jeg så og hørte ved den koncert. Nu vil skeptikerne nok sige, at dette var en koncert, og at gudstjenestens musik er noget helt andet. Mange af de såkaldte eksperter vil sige, at rytmisk salmesang er en umulighed. Standardargumentet er jo, at man vil jage de ældre ud af kirken, hvis man begynder at synge rytmiske salmer. Men hør nu lige her!!! De, der var unge i 50-erne, er jo vant til den slags musik. De sneg sig jo i ly af mørket hen i den nærmeste jazzklub, længe før de var gamle nok til at komme sådanne steder. De har været vant til lige siden at synge rytmiske sange og høre rytmisk musik. Så det er jo ikke dem man jager ud med det. Hvor gamle er disse unge nu. Ja, det er jo et simpelt regnestykke. De vil være 7

8 mellem 70 og 80, og de, der var voksne dengang, og hvoraf også mange nød den tids rytmiske musik er endnu ældre. Hvem er det så, vi jager ud? Måske skulle vi hellere tænke på, om der er nogen, til at tage over, når den ældre generation en dag ikke er der mere. Vi vil som kirke være dårligt stillet, hvis vi afstår fra at bruge vor tids sprog, det være sig verbalt eller musikalsk. Herluf Nielsen Bestyrelse: Leif Rasmussen (Se adresse mm. nedenfor) Jens Maibom Pedersen (Se adresse mm. nedenfor) Johannes Konstantin Neergaard, Guldbergsgade 31, 8600 Silkeborg, tlf Winni Kilsgaard, Mallinggaardsvej 9, 8340 Malling, tlf Willy Egmose, Sønderbykærvej 7, 6900 Skjern, tlf Hans Dammeyer, Bragesvej 4,9900 Frederikshavn, tlf Knud Haahr Bagger J.P. Larsens Vej 128, 4.2, 8220 Brabrand, tlf Generalforsamling I forbindelse med korstævnet afholdes FRIK s ordinære generalforsamling fredag d. 8. oktober på Silkeborg Højskole. FRIK er altid åben for medlemmernes mening. Hvis nogen har kommentarer til nogle af Pulsens artikler eller andet af interesse for foreningen, er I altid velkommen til at indsende indlæg til de næste numre af bladet. Pulsen udkommer normalt i april, august og december. Evt. indlæg bedes i god tid sendt til honi@hafnet.dk Forum For Rytme I Kirken Formand: Leif Rasmussen Viborgvej 30, 8882 Fårvang nylandsminde@rasmussen.mail.dk Sekretariat (bestilling af noder og medlemskab): Jens Maibom Pedersen / Lyseng Allé 17, 8270 Højbjerg jmp@diakonnet.dk Pulsen: Herluf Nielsen Myntevej 48, 8722 Hedensted honi@hafnet.dk 8