Udbygning daginstitutionen Troldemarken i Sommersted Haderslev Kommune Byggeprogram kapitel 3 Funktionsbeskrivelse

Transkript

1 Indholdsfortegnelse kapitel Indledning Orientering Organisering Daginstitutionen udadtil Daginstitutionens tanker, ønsker og ambitioner Eksisterende bygning Opvarmede rum Grupperum Flexrum Alrum Køkken Motorik & musik Indgangssituation og garderober Toilet og puslerum Administration og personalefaciliteter Handicaptoilet Depot, rengøring og vaskerum Uopvarmede rum og skure Væksthus & værksted Liggehal Skure og affaldsgård Udearealer og landskab Disponering af grund og legeplads Terræn og overskudsjord Ankomstvej og parkering Belægninger omkring bygningen og på legepladsen Hegn Beplantning Belysning og vand... 15

2 2 / Indledning Orientering Nærværende funktionsbeskrivelse er en overordnet gennemgang af rum- og funktionsområder - såvel inde som ude - i den nye institution i Sommersted. Fast inventar, bygherreleverancer mv. for de enkelte rum er oplistet i rumskemaerne og nævnes kun i hovedtræk i funktionsbeskrivelsen for de enkelte rum. Arealerne angivet i rumskemaer og areal- og rumprogram er vejledende og størrelserne kan varieres, så længe det fri gulvareal i de børnevendte aktivitetsrum andrager minimum 3 m 2 pr. vuggestuebarn og 2 m 2 pr. børnehavebarn. Institution skal således som minimum opfylde bygningsreglementets kvalitetsniveau C, dog må uopvarmede liggehaller og aktivitetsrum ikke medregnes i arealvurderingen Organisering Den nye daginstitution i Sommersted skal dimensioneres til 100 børn alternativt 120 børn - i alderen 0 6 år. Med en aldersfordeling 40/60 mellem vuggestuebørn og børnehavebørn svarer det til hhv. 40vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, organiseret i basisgrupper á ca. 20 børn. Ved 120 børn vil fordelingen være 48 vuggestuebørn og 72 børnehavebørn. Daginstitutionen skal organiseres og indrettes som mindre enheder - den lille institution i den store - så der opleves overskuelighed og tryghed for det enkelte barn. Hver enhed består principielt af to børnegrupper med gruppe- og flexrum og tilhørende garderobe og toiletfaciliteter. Disse knyttes sammen af de centrale fællesfaciliteter som alrum, køkken og personalefaciliteter, der skal være let tilgængelige for hele institutionen. Organiseringen tillader således at det enkelte barn kan indgå i fællesskaber af varierende størrelse, fra det lille fællesskab i basisgruppen, fællesskabet mellem to grupper og det store fællesskab for hele institutionen. De fysiske rammer skal tage højde for fremtidige større eller mindre udsving i fordelingen af årgange, således at der kan optages et varierende antal vuggestue- og børnehavebørn samtidig med at den overordnede funktionalitet og sammenhængskraft i institutionen opretholdes. Der lægges således ikke op til rene vuggestue- og børnehavegrupper men en organisering med mere aldersblandede grupper. Overordnet ses dog gerne en bygningsstruktur hvor hovedparten af de mindste børn kan placeres i et område, hvor toilet- og puslefaciliteter er særligt indrettet for de yngste og der er nærhed til liggehal.

3 3 / 15 Dette område ses gerne placeret i en rolig ende af institutionen i tilknytning til et skærmet udeareal ligeledes indrettet med fokus på de yngste i institutionen. Gangarealer i institutionens skal minimerst, så man undgår lange døde gangarealer, uden dog at alle rum bliver gennemgangsrum. Nødvendige gange ses gerne udformet, så der opstår særlige steder i gangforløbene som et aktiv for børnene. Eksempelvis med små nicher, indbyggede legemøbler der slynger sig langs væggen, udstillingsområder mv. Visuel kontakt mellem institutionens rum ses også som en kvalitet. Det kan være i form af døre med glasudskæring i børnehøjde, små kighuller og vinduer samt større glasarealer til de særlige rum som det uopvarmede væksthus og værksted eller motorik og musik. Generelt skal der tænkes på muligheder for at udstille og hænge op, så fotoserier fra diverse aktiviteter, børnenes arbejder mv. bliver et synligt element i institutionen Daginstitutionen udadtil Det er et ønske, at den nye daginstitution fremstår imødekommende og formgives med henblik på brugen af børn med særlige steder, børnevenlig skala og materialer med karakter og oplevelse. Dette ses gerne kombineret med et ønske om at tilbygning og eksisterende bygning danner en ny harmonisk helhed med respekt for skala og karakter i det omgivende landsbymiljø i Sommersted Daginstitutionens tanker, ønsker og ambitioner Nedenstående scenarie er udarbejdet af daginstitution til inspiration for de bydende: Det er en tidlig vintermorgen, jeg skal i børnehave. Jeg ser der er tændt lys i lanterne udenfor, jeg mærker en varm følelse af, at det er mit sted. Da jeg træder ind falder mit blik på info skærmen, juhuu det er i dag vi får besøg af dagplejerne og deres børn. Ved bordet i alrummet sidder Grete sammen med Theodor, Anna og Sofie. De spiser morgenmad og har tændt stearinlys, Godmorgen siger de og kigger smilende hen på mig, godmorgen. Jeg ser Line står ude i køkkenet og bager skolebrød sammen med Emil, Johannes og Yasmin, der spreder sig en dejlig duft af hjemmebag. Jeg sætter mig i sofaen og læser Peter Pedal og hans venner, Acmed og Thorkild kommer og vi læser sammen. Ude på legepladsen trækker vi vores kælke hen til bakken, og vi suser ned, mens vi hviner. Det er koldt, så det bliver dejligt at komme hen til bålet og få en kop urte te.

4 4 / 15 Jeg henter urterne inde i køkkenet, spændt på om de stadig dufter, husker hvordan vi plukkede og tørrede dem i sommers. Jeg ser Peter og Cirkeline står på rapoen, mon de skal vinke til deres forældre, eller står de måske og venter på mig. Vi skal ind og lege i rytmik rummet, lave huler og klatre i ribberne, mens vi synger der var engang en abe.. Døren til samtalerummet står på klem, hvad er det dog de laver? Pia og Jytte sidder og forbereder sig til samling, de ser om det kan lykkes at puste vat med meget tynde sugerør, eller om de skal vælge de lidt tykkere sugerør, mon vi skal spille puste fodbold, det er nemlig sjovt. Jeg går hen og tager en ipad, vi skal lige have undersøgt, hvordan det var med den sol formørkelse i snakkede om i gå til samling, hvad er det for et fænomen. Vi samles i vores grupper. Gitte og Thor har taget noget sne med ind, fordi nogle af de voksne havde sagt de ikke skal spise det, da det er beskidt. Er sneen mon beskidt, det er jo fint hvidt, vi må prøve at tø det op, så vi kan se hvad det indeholder. Vi sidder alle og hygger os, mens vi spiser vores medbragte mad. Hvad er det du har der? det er en squash Karen kan vi ikke prøve plante dem i vores højbede til sommer Jeg går i rytmik rummet hvor vi skal øve os på de tre bukker bruser, jeg håber jeg skal være trold. Ikke en sød trolde som vores bukse, charme og stortrolde her i børnehaven, nej jeg vil være en voldsom og sur gammel trold hvem er det som tramper på min bro. Vi samles i alrummet, vi skal snart hjem. I baggrunden kan vi høre sneflokke kommer vrimlende vi læser, spiller og nogle af de store er i gang med at finger strikke. Asta og Frederik sidder på scenen og er i gang med at konstruere med lego, de har fulgt byggeriet af den nye institution, og prøver nu at forstå virkeligheden ved at lege det de oplevede. Det er blevet lidt mørkere udenfor, vi sætter os i karmen i vinduet, så kan vi se lyset i lanterne og de flakkende lys fra forskellige biler som kommer Eksisterende bygning Den eksisterende institutionsbygning skal indgå i projektet, men funktionerne der placeres her er ikke fastlagt i nærværende byggeprogram. Det er op til de bydende at indarbejde den eksisterende institutionsbygning, så intentionerne i byggeprogrammet så vidt muligt imødekommes. I de efterfølgende afsnit er den ny institution således beskrevet som en helhed uden hensynstagen til hvilke funktioner der bedst placeres i eksisterende bygning.

5 5 / 15 I byggeprogrammets tekniske beskrivelse og rumskemaer for eksisterende bygning er angivet en række minimumstiltag, der skal gennemføres i eksisterende bygning for at bringe denne op på tidssvarende niveau. Herudover afhænger arbejderne af forslag til tilbygning og i hvor høj grad tilbudsgiver vælger at ændre på indretningen i eksisterende bygning. Eksisterende bygning skal efter arbejdernes gennemførelse kunne myndighedsgodkendes til formålet. Bygningen består af to parallelle lave murede længehuse med saddeltag. Der er kælder under en del af huset. Bygningen rummer to grupperum med tilhørende toiletrum og garderober. Herudover mindre værksted, legerum og køkkenalrum. Personalerum og kontor er indrettet i samme lokale og herudover er der personaletoilet, garderobe samt kombineret teknik- og rengøringsrum. Vedlagt byggeprogram er oversigtsplan fra Moderniseringsplan for daginstitutionerne 2010 samt originale arkitekttegninger fra opførelse og aktuelle registreringsfotos fra stedet. Tegninger og foto er på cd-rom som hhv. pdf og jpeg filer. 3.2 Opvarmede rum Grupperum Grupperummene ønskes relativt små, så der netop kan rummes en børnegruppe på ca. 20 børn, da børnene i høj grad vil være fordelt i hele huset ved aktivitet og spisning. Rummene skal kunne anvendes til flere formål og være lette at indrette og ændre samt give mulighed for at indrette små rum i rummet. Rummene ønskes placeret parvis og med intern forbindelse via foldevæg, så en større børnegruppe kan have aktiviteter på tværs af rummene. Et grupperum ønskes placeret, så det via foldevæg kan sammenlægges institutionens alrum. Der ønskes generelt visuel forbindelse til de tilstødende lokaler og døre med glasudskæring i børnehøjde. Vindueshuller ønskes ligeledes placeret i børnehøjde med udkig til udearealer og mulighed for at indtage vindueskarmeog/eller nicher. Fra alle grupperum ønskes direkte udgang til et nært overdækket udeareal, der kan benyttes til leg og ved spisning når vejret tillader det Flexrum I tilknytning til grupperummene indrettes en række mindre flexrum af varierende størrelse, hvor en mindre gruppe børn har mulighed for at lege helt uforstyrret. Rummene tænkes anvendt til eks. afslapning og musik, sove, udklædning, vilde lege, sanserum, fortællehule, dukkekrog, lego-hjørne m.v.

6 6 / 15 De i rumprogrammet angivne flexrum på 15m 2 må gerne varieres i størrelse så der kan etableres forskellige både mindre og større rum. Der kan ikke accepteres rum under 7 m 2. Der ønskes adgang til flexrummene direkte fra grupperummene og evt. intern forbindelse mellem flexrummene Alrum Alrummet er institutionens største rum og vil i sammenhæng med et tilstødende grupperum og motorik & musik kunne danne ramme om særlige arrangementer som forældremøder, fællesspisning og andre større arrangementer. I det daglige er rummet institutionens omdrejningspunkt. Her åbnes og lukkes om morgenen og eftermiddagen, og børnene vil altid kunne findes en voksen. Rummet disponeres med spiseplads til ca. 20 børn, så børn der kommer tidligt kan spise morgenmad ligesom der kan spises frokost med en gruppe børn. Herudover ønskes plads til et sofa-arrangement, hvor der hyggesnakkes, læses højt, børnene kan vågne mv. ligesom der skal være mulighed for at forældrene kan tegne, læse en bog el. lign. med barnet inden der siges farvel. Alrummet ønskes med åben forbindelse til institutionens køkken, og i overgangen mellem de to lokaler indrettes et pædagogisk køkken, hvor børnene har mulighed for at medvirke ved aktiviteter i køkkenet. Se desuden beskrivelse under køkken. Alrum og motorik & musik ønskes placeret så lokalerne via foldevæg kan sammenlægges ved særlige lejligheder, og overgangen mellem lokalerne ønskes udformet så der opstår en scene i alrummet. Se desuden beskrivelse under motorik og musik. Fra alrummet ønskes adgang til uopvarmet væksthus & værksted og direkte udgang til en overdækket terrasse hvor der kan leges og spises. Væksthus & værksted er nærmere beskrevet under selvstændigt punkt. Alrummet kan eventuelt være et gennemgangsrum, men skal disponeres så aktiviteter i rummet kan foregå uforstyrret af gennemgående trafik Køkken I den nye institution skal børnene selv medbringe madpakker, og der vil således ikke være fuld forplejning af børnene. Der skal være mulighed for begrænset tilberedning og behandling af fødevarer. Eksempelvis daglig servering af morgenmad og eftermiddagsmad samt bagning og lejlighedsvis tilberedning af småretter som pizzasnegle, pitabrød, grønsagssupper mv.

7 7 / 15 Køkkenet skal indrettes så arbejdsgangene bliver hensigtsmæssige og tidsbesparende for personalet og indretning, overflader mv. skal overholde krav som beskrevet i Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner. Inventaret angivet i rumskema er at betragte som et minimumskrav, og det bemærkes at selv om der kun vil foregå begrænset tilberedning i køkkenet skal det indrettes med industriopvaskemaskine (skyl ved 80 C) og krav hertil for evt. udsugning skal overholdes. I køkkenet skal der være et minimum af trafik og selve køkkenet afgrænses mod alrummet med et pædagogisk køkkenafsnit, hvor ca. 6 børn fra et hævet niveau kan arbejde med ved en del af et køkkenbord med vask. Vasken skal kunne betjenes fra begge sider. I overgangen mellem køkken og alrum kan også være gennemgående køkkenskabe, der kan betjenes fra begge sider, til opbevaring af eksempelvis service, så man kan dække bord uden at skulle ind i selve køkkenet. I tilknytning til køkkenet placeres aflåseligt køkkendepot til madvarer, service, rullevogne o. lign Motorik & musik Motorik & musik er rummet hvor der er fokus på kroppen og sanserne. Rummet vil blive brugt til tumle, sanglege, teater og musik og indrettes med ribber, spejle store madrasser o. lign. Der skal være god plads til opbevaring af legeredskaber og musikinstrumenter sidstnævnte i aflåselige skabe. Rummet ses gerne udformet med et stort frit gulvareal hvor der i loftet er monteret skinner til ophæng af gynger, hængekøjer og tove eller spotlights og suppleret med indbyggede nicher, klatrehuler eller klæd-ud hjørne. Rummet skal kunne bruges til vilde lege, så der må der ikke være kanter og fremspring, hvor børnene kan komme til skade. Der skal etableres fast musikanlæg i voksenhøjde og anlægget skal kunne aflåses. Da rummet ofte vil danne ramme om støjende aktiviteter, skal der være særlig fokus på akustikken i rummet og lydadskillesen mod de tilstødende rum. Rummet skal kunne sammenlægges med institutionens alrum via foldevæg. Overgangen ses gerne udformet så der opstår en scene mod alrummet til brug ved forældreforestillinger, omrejsende teatre eller når en gruppe børn skal optræde for resten af institutionen. Det kan være et hævet scenepodie mellem lokalerne eller et scenepodie i selve motorik & musik, der vender mod alrummet når rummene er lagt sammen.

8 8 / Indgangssituation og garderober Institutionens indgangssituation skal gennemarbejdes med særligt fokus på at institutionen opleves som den lille institution i den store således at der skabes en overskuelig og tryg ankomst for børnene. Ved garderoberne skal der laves en serie af rum (vindfang, grovgarderobe og børnegarderobe), der gør det muligt at holde mudder og skidt ude af institutionens opholdsrum. Indgangssituationen skal gerne disponeres så trafikken til og fra garderoben ikke forstyrrer de øvrige aktiviteter i institutionen og så toiletter kan benyttes fra legepladsen uden at skulle passere opholdsrum. Mod ankomstpladsen - enten ved de enkelte indgange eller som en niche i eksempelvis alrummet - ønskes et særligt sted hvor børnene kan vinke farvel til forældrene. Som gennemgående princip ønskes børnegarderoberne placeret enkeltvis i tilknytning til de enkelte grupperum og med fælles grovgarderobe og vindfang for to grupper. Børnegarderoberne kan evt. sammenlægges parvis, så længe det sikres at der for det enkelte barn kan skabes en rolig og overskuelig påklædningssituation. Vindfanget vil danne ramme om ankomsten om morgenen og skal være rart og imødekommende med plads til at forældre kan tage overtrækssko på. Her etableres elektronisk infotavle. I børnegarderoben har børnene sit tørre tøj hængende og lokalet skal indrettes med garderobeelementer til 20 børn og plads til opbevaringsskabe til glemt tøj mv. Elementerne udformes med integreret bænk, skohylde, udtrækskasse under bænk og aflukkeligt rum og hylde over knager. I børnegarderoben tager børnene tøj på inden de går på legepladsen, og indretning skal sikre gode pladsforhold for både børn og voksne. Der ses gerne indretning med hævet podie eller påklædningsbænk så de voksne har gode arbejdsstillinger når børnene skal hjælpes. Podiet ses gerne indrettet med et sko/støvlerum til hvert barn. Grovgarderoben bliver stedet hvor børnene kommer ind fra legepladsen, og der skal være plads til at hænge det ofte snavsede og våde tøj inden man bevæger sig længere ind i institutionen. Som i børnegarderoben skal der være plads til at de voksne kan hjælpe til og der skal desuden være plads til udetøj, støvler mv. for 10 voksne samt tørreskabe. Ud over indgangene til de forskellige børneområder ønskes en hovedindgang, som er stedet man benytter som gæst, ved vareindlevering, de første personaler om morgenen o. lign. Indgangen placeres gerne centralt nær alrum og personale- og administrationsfaciliteterne. Det er her institutionens alarm skal placeres, så personale nemt kan lukke op og ned.

9 9 / 15 Afhængigt af udformningen af den nye institution kan hovedindgang og personaleindgang evt. adskilles i to selvstændige indgang eller sammentænkes med en af de øvrige indgange så længe intentionerne i det ovenstående imødekommes Toilet og puslerum Toilet og puslerum placeres i tilknytning til hvert grupperum og skal kunne servicere en børnegruppe på ca. 20 børn fra 0 6 år. Rummene indrettes med god plads til at personalet kan hjælpe børnene og disponeres så det for børnene opleves trygt og overskueligt. I tilbygningen ses toilet- og puslerummene gerne sammenlagt parvis, så to grupper deles om ét som angivet i vejledende funktionsdiagram. Omfang af installationer, inventar, sanitet mv. skal i så fald modsvare to enkeltstående toilet- og puslerum, da rummet skal kunne servicere to børnegrupper. Toilet og puslerum må betragtes som arbejdsrum og skal have dagslysadgang og udover mekanisk ventilation er der ønske om at kunne åbne et vindue evt. et mekanisk styret tagvindue. Institutionen indrettes med principielt én type toilet- og puslerum, der modsvare en sammensat børnegruppe fra 0 6 år. I området for de yngste børn ses toilet og puslerum placeret, så der kan etableres visuel kontakt til grupperummene. Omfang af inventar, installationer sanitet mv. fremgår af rumskemaer, og er at betragte som minimumskrav. Såfremt der laves en anden rumdisponering eksempelvis opdeling i flere toiletrum - skal omfang af inventar, installationer, sanitet mv. modsvare det beskrevne. Rummene indrettes med hæve-/sænkbare pusleborde placeret op ad væggen og afskærmet med skærmvægge, så risikoen for at et barn falder ned minimeres. Opbevaringskurve til de yngste børns skiftetøj skal gerne placeres, så de kan nås fra puslebordet og der skal være fornuftig plads til stativer på hjul til hhv. bleer/affald og brugte klude/vasketøj. I toilet og puslerum i området med de yngste børn skal der være plads til at have sovetøj hængende og rummene skal placeres med god adgang til udendørs liggehal. Se også selvstændigt punkt for liggehal. I minimum ét af institutionens toilet- og puslerum indrettes nær puslebordet en skylleplads behandlet som vådzone, hvor der er mulighed for at vaske barnet med håndbruser eller i løse badekar. Skyllestedet ses gerne kombineret et vandleg område. Selve toiletterne varierer i størrelse så der for de yngste børn er lave toiletter og for de ældste overvejende almindelige toiletter. Ved de yngste børn afskærmes med lave skærmvægge og ved de ældste lidt højere skærmvægge med dør. Det skal være muligt for en voksen at kigge over skærmvæggen. Ved alle toiletter skal der være gode forhold for at personalet kan hjælpe.

10 10 / 15 Herudover indrettes alle toiletrum med urinal afskærmes på to sider med lav skærm. Håndvask til børnene udformes som vaskerende i børnehøjde. Der skal være god plads omkring håndvaskesituationen og over vaskerenden placeres spejl i børnehøjde. I alle toilet- og puslerum skal desuden være en håndvask i voksenhøjde. Over håndvasken placeres spejl. Der skal særligt i toilet og puslerum være opmærksomhed på at undgå klemfælder Administration og personalefaciliteter Administrations- og personalefaciliteterne placeres centralt i institutionens geografi let tilgængeligt fra alrum og hovedindgang, så personalet er synligt og let kan tilkaldes ved pauser og kontorarbejde. Området vil danne ramme om en samlet personalegruppe på op til 30 personer. Der skal indrettes ét kontor med plads til tre arbejdspladser, et mindre mødebord og opbevaringsskabe/reoler. I tilknytning til kontoret indrettes kopirum, hvor institutionens kopi- og printmaskine kan stå og det er muligt at samle kopier mv. Kopirummet vil også kunne fungere som supplerende depot for kontoret. Personalerummet indrettes som personalets pauserum med plads til op til 20 personer i forbindelse med pause eller møde. Desuden indrettes tre medarbejderpladser hvor der kan tilsluttes pc og med plads til personalets mapper, så personalet kan udarbejde dokumentation, forberede møder med forældrene, opdatere institutionens hjemmeside, infoskærme mv. I personalerummet indrettes mindre tekøkken med køleskab til opbevaring af personalets madpakker o. lign. Fra personalerum ønskes direkte udgang til overdækket areal der kan benyttes til pause eller spisning. Personalegarderobe indrettes som selvstændigt rum og gerne med let adgang til personaletoiletter og hovedindgang. Personalegarderoben skal være tilgængelig uden at passere personalerum. Personalegarderoben vil blive brugt til personalets overtøj og personlige ejendele. Udetøj og støvler til brug på legepladsen ønskes placeret i grovgarderoberne se selvstændigt punkt. Der skal etableres to selvstændige personaletoiletter og det ene skal udformes med bademulighed. Der skal etableres to samtalerum til brug ved møder, forældresamtaler, konsulentbesøg o. lign. Rummene ses gerne udformet så de også kan bruges af børnene som supplerende aktivitetsrum og skal opfylde alle myndighedskrav hertil. Det ene rum indrettes med sofagruppe med henblik på mere uformelle samtaler

11 11 / 15 særligt hvor børnene deltager eller eksempelvis er til talepædagog. Det andet samtalerum indrettes som et mere traditionelt møderum med mødebord og stole til 6 personer Handicaptoilet Institutionen skal rumme et handicaptoilet, der indrettes i overensstemmelse med Dansk Handicapråds anbefalinger. Toilettet placeres nær hovedindgangen og vil også fungere som institutionens gæstetoilet Depot, rengøring og vaskerum. Centralt i institutionen og med let adgang fra hovedindgangen placeres et fælles aflåseligt depot til bleer, vareleverancer mv. Der skal kunne køres en u-udpakket europalle ind i rummet. Det skal være et aflåseligt rengørings- og vaskerum centralt i institutionen gerne nær køkken eller toiletrum for de yngste børn, da hovedparten af vasketøjet vil komme herfra. Rummet indrettes med opvaskemaskine og tørretumbler i betjeningsvenlig højde og arbejdsbord hvor der kan lægges tøj sammen. Der skal være vask i arbejdsbordet samt udslagsvask monteret på væg. Under udslagsvasken skal der være gulvafløb med stor rist hvor spande kan tømmes. Der skal i rengørings- og vaskerummet være plads til rengøringsvogn, gulvvaskemaskine støvsuger mv. samtidig med at der arbejdes ved vaskemaskine og tørretumbler eller ligges tøj sammen. Såfremt der kan opnås en bedre lokaledisponering ved adskillelse af rengøringsrum og vaskerum er dette muligt. I så fald ønskes lokalerne placeret i sammenhæng. 3.3 Uopvarmede rum og skure Væksthus & værksted Med adgang fra alrummet etableres et uopvarmet væksthus og værksted som en integreret del af bygningsmassen. Selvom rummet er uopvarmet skal der sikres god ventilation og lydforholdene skal modsvare kravene til de øvrige opholdsrum i institutionen. Rummet vil danne ramme om forskellige hobbyarbejder som ler- og træarbejder, maling mv. ligesom det skal være muligt at tage naturen med indenfor og arbejde med den. Der kan opstilles akvarier til hjembragte haletudser og indrettes med plantekummer på hjul hvor planter kan forspires inden de køres ud om foråret. Rummet indrettes med høvlebænk, arbejdsbord m. vask, vaskerender og åbne hylder til udstilling og opmagasinering af materialer. I rummet etableres brændeovn der kan benyttes i de kolde måneder.

12 12 / 15 Der skal være rigeligt dagslysindtag i rummet og egnet solafskærmning skal forhindre overophedning i sommermånederne. Fra væksthuset skal der være udgang til overdækket terrasse og udeværksted med fast arbejdsbord og udendørs taphane og rende, så aktiviteterne i væksthuset kan trække udenfor når vejret tillader det Liggehal Institutionen skal have to liggehaller med kapacitet til i alt 30/40 krybber ved 100/120 børn. Liggehallerne skal så vidt muligt placeres mod nord/og eller på skyggesiden af bygningen. Placeringen skal desuden sikre nærhed til grupperne med de yngste børn og der skal være opmærksomhed på at skabe en god og tørskoet forbindelse fra toilet og puslerum til liggehal ligesom personalets arbejdsstillinger ved krybberne skal tilgodeses. Madrasser og sengetøj til brug i krybberne skal placeres i selve institutionsbygningen i forbindelse med udgangen til liggehallen, så afstanden til krybberne minimeres mest muligt. Der ønskes integrerede nicher hvor vogne med madrasser og sengetøj kan opbevares. Liggehallen ønskes udformet i henhold til anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens Hygiejne i daginstitutioner, dog skærmet på alle sider og så liggehallen kan aflåses så krybberne kan blive stående uden for institutionens åbningstid. Det er vigtigt, at der sikres tilstrækkelig naturlig ventilation af liggehallen, uden at der sker vandindtrængen o. lign. Ligeledes skal det sikres at der ikke sker utilsigtet solopvarmning eksempelvis ved begrønning af tage el. lignende tiltag Skure og affaldsgård På legepladsen skal placeres et skur til legeredskaber og ved ankomstpladsen skal der etableres en række skure til cykelparkering, børnenes egne barnevogne, klapvogne o. lign. samt en skærmet affaldsgård til institutionens affaldscontainere. Skurene skal placeres under hensynstagen til logistikken ved ankomst til institutionen. Affaldsgården placeres så det er muligt at tilkøre med lastbil uden at krydse parkeringspladsen og gerne med kort afstand til køkken uden at affaldet kommer til at skænde institutions hovedindgang. Skure og affaldsgård skal fremstå ensartede og danne en harmonisk helhed med bygningen. 3.4 Udearealer og landskab I projektet skal være indeholdt ny ankomstvej fra Storegade, parkerings- og ankomstplads samt disponering og etablering af institutions legeplads. Det bemærkes at selve legepladsinventaret såsom gyngestativer, sandkasser, legehuse mv. inkl. tilhørende sand og faldunderlag er bygherreleverance.

13 13 / 15 Tilbudsgiver skal dog i sit forslag disponere så disse elementer er naturligt indlejret i legepladsen. Der må påregnes justering af indretningen i dialog med bygherre og brugere. Legepladsen skal være i alt m2 inkl. bygningens fodaftryk Disponering af grund og legeplads Ved disponering af byggegrunden er det et ønske at bygningen placeres øst-vest, så den vender energimæssigt korrekt og så legepladsen kan udlægges mod syd. Legepladsen ønskes varieret med legeområder indrettet m.h.p. at imødekomme behovene for henholdsvis vuggestue- og børnehavebørn. Gerne så der for de mindste bliver et område der er overskueligt og let afgrænset i tilknytning til den del af institutionen der fortrinsvis rummer de yngste børn. Faciliteter for vuggestuebørn tænkes tæt på huset, hvor der er god nærhed til personalet, mens de større børn kan tage længere væk på eventyr. Overordnet ønskes legepladsen indrettet så de mere kultiverede områder placeres nær bygningen og legepladsen gradvis bliver mere vild og naturpræget jo længere man kommer fra bygningen. Generelt ønskes legepladsen indrettet med bakker og dale, kælkebakke, tilplantede og skyggefulde opholdsområder, små separate legeområder med gemmesteder og klatretræer samt én fælles lille-skov. Der indrettes med sandkasser, der delvist kan overdækkes med sejl eller begrønnet espalier, cykel- og mooncarbane, sansehaver samt bålplads og adgang til vand. Et område ønskes tilplantet med frugttræer samt mulighed for blomster- og køkkenhave samt kolonihavehus til højtlæsning, leg m.v. Et strategisk sted placeres skur til opbevaring af legeredskaber m.v Terræn og overskudsjord Byggefeltet består i dag af eksisterende parkeringsplads samt ubebygget jordbrugsareal adskilt af levende hegn. Totalentreprenør skal foretage de nødvendige reguleringer af terrænet, og der skal etableres fald væk fra bygningen på alle sider. Overskudsjord fra byggeriet skal bevares på grunden og benyttes til at lave en varierende og udfordrende legeplads. Såfremt overskudsjorden eller dele af denne ikke kan bevares på grunden skal den bortskaffes efter gældende regler Ankomstvej og parkering Der skal etableres ny asfalteret ankomstvej fra Storegade med adgang til nyt parkerings- og ankomstareal nord for byggefeltet inkl. plantebælte mod område II jf. Lokalplan Overkørselen ved Storegade udføres som beskrevet i lokalplan 14-1.

14 14 / 15 Den i lokalplanens pkt anførte sti fra Storegade til hallen/skolen udføres ikke nu og skal ikke være indeholdt i projektet. De i lokalplanens pkt. 4.5 og 4.6 nævnte lukninger af eksisterende vejforløb udføres af bygherre uden for byggesagen. P-pladsen skal udformes med 1 p-plads pr. 30 m 2 den samlede udbyggede institution andrager herunder min. én plads til handicappede pr 25 påbegyndte parkeringspladser. Parkeringspladsen skal udføres asfalteret med opstribning af p- pladser og begrønnes med træer. Det skal sikres at trafiksikkerheden i forbindelse med hente/bringe er bedst mulig og dette kan kræve fortovsarealer og overgangzoner. Der skal etableres skure til affald, cykler og børnenes egne barnevogne, klapvogne mv. Se pkt Belægninger omkring bygningen og på legepladsen Det skal være muligt at komme rundt om bygningen med barnevogn på flisebelægning, og der skal som minimum etableres flisearealer udenfor rum med adgang til det fri samt fra parkeringsplads til samtlige ind- og udgange ligesom liggerhaller og legepladsskur skal være tilgængeligt via flisebelagte arealer. Ved primære ind- og udgange etableres skraberiste nedfældet i belægningen. Herudover skal der etableres en sammenhængende sti med robust stenmelsbelægning, der knytter samtlige områder på legepladsen sammen og gør disse tilgængelige og med barnevogn og i kørestol. En del af stien ses gerne udformet, så den kan benyttes som mooncarbane, hvoraf en del er kuperet. Øvrige stier på legepladsen udformes som klippede trampestier i græs og beplantning. Der skal i projektet regnes med ca. 500 m 2 flisebelægning i form af terrasser og belagte stier samt ca. 400 meter stenmelsbelagt sti. Omfang af asfalt belægning i forbindelse med ankomstpladsen afhænger af udformningen af denne og størrelsen på tilbygningen Hegn Der skal etableres hegn omkring legepladsens ydre afgrænsning. Der skal i projektet regnes med ca. 450 m hegn. Der skal etableres min. to personlåger mod parkeringspladsen og én låge mod boldbanerne. Herudover skal der etableres stor låge mod parkeringspladsen for adgang til legepladsen med gartnermaskiner i forbindelse med vedligeholdelse, udskiftning af sand mv.

15 15 / 15 Hegnet skal etableres som 1,5 meter højt galvaniseret hegn med fintmasket metaltråd for minimal vedligeholdelse. Hegnet skal begrønnes med klatreplanter, buske eller integreres i plantebælter. Ved etablering af hegnet skal der være særlig opmærksomhed på klemfælder Beplantning Al beplantning skal indgå i og passe til det eksisterende landskab. Det skal være hjemmehørende arter, der er afvekslende, giver indtryk af årets gang, sætter blomster og bær, har forårs- og efterårsfarver, veksler mellem højt og lavt, åbent og lukket. Forårets komme understreges af udplantning af forårsløg overalt. Store træer og buske kan anvendes som legeredskaber. Døde stammer kan evt. tilpasses og bruges som klatrestativer. Beplantningen ønskes benyttet dels som element der danner rum, giver intimitet, giver oplevelse og variation, forbedrer de klimatiske forhold, gør området smukt og frodigt, skaber gode forhold for dyrelivet og meget andet. Ingen planter må være giftige eller bære giftig frugt. En del af beplantningen skal være hårdfør og hurtigvoksende som eksempelvis pil, hyld eller hassel. Områder der ikke beplantes eller indrettes med legepladsinventar el. lign. begrønnes med forskellige græsser og vilde urter. Der skal i projektet regnes med at ca. 400 m 2 indrettes med legepladsudstyr Belysning og vand Der skal etableres orienteringsbelysning ved ankomst- og parkeringsplads frem til samtlige indgange og fra bygningen til legepladsskur og liggehaller. Herudover etableres som minimum belysning ved terrassen i tilknytning til alrummet. Der skal etableres minimum to udvendige taphaner én ved det udendørs værksted i forbindelse med væksthus og værksted samt én centralt på legepladsen. Alle haner skal kunne lukkes centralt i institutionsbygningens teknikrum.