Billund Lufthavn A/S

Transkript

1 C Billund Lufthavn A/S MILJØRAPPORT 212 Billund August 213

2 Indledning Billund Lufthavn ønsker at arbejde proaktivt med miljøforhold. Det kræver for det første, at vi efterlever myndigheders krav og vilkår. Vilkårene er et resultat af miljøreguleringen af lufthavnen og har til formål at sikre, at lufthavnen kan drives på lokaliteten uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. For det andet kræver det, at lufthavnen går et skridt videre og til stadighed forsøger at opnå forbedringer på miljøområdet. Lufthavnen arbejder derfor for en stadig mere miljøvenlig og ansvarlig udvikling. Denne rapport omfatter data for perioden og redegør for: Trafikudviklingen og aktiviteter på lufthavnen Status på Mål og Handlingsplan Udvalgte miljødata og nøgletal Fokusområder 213 Trafikudviklingen og aktiviteter i Billund Lufthavn For tredje år i træk steg passagertallet i Billund Lufthavn. I 212 valgte passagerer af flyve til/fra lufthavnen, hvilket er en fremgang på passagerer, svarende til,9 %. Antallet af operationer satte ikke ny rekord, da der ses en tendens i retning af stadig større fly. Antallet af operationer faldt fra i 211 til 5.21 i 212, hvilket er et fald på 5,2 %. Cargo Center Billund ekspederede i tons gods, som er en tilbagegang på 2,6 % i forhold til Antal starter og landinger i årene Antal passagerer i årene (1 stk.). Af større aktiviteter i lufthavnen i 212 kan nævnes: Opførelse af hangar i nord blev påbegyndt. Ombygning af terminalen i 212, primært med udvidelse af taxfree-området og udbuddet af spisesteder. Der skete ikke en systematisk miljøvurdering af de to ovennævnte projekter, men enkelte elementer af miljøhensyn blev indarbejdet i projekterne. 2

3 Hvor bruges energien? Halvdelen af lufthavnens energiforbrug leveres i form af el og ca. 15 % via brændstof (diesel og benzin). Det samlede energiforbrug er steget med 8 % fra 211 til 212, hvor især merforbruget af el bidrager hertil (+ 21 %, excl. lejeres forbrug) Energi i GJ El Brændstof Varme Lufthavnens samlede energiforbrug Forbruget af el er især steget i fragten og terminalen, men også i områderne tårnet, banelys og varmecentral er forbruget steget kwh Forbruget af strøm i 211 og 212 fordelt på områder (incl. lejere). En del af lufthavnens brændstofforbrug er vejrbetinget, eftersom forbruget stiger, når en egentlig vinter sætter ind (især forbrug til vinterbekæmpelsesudstyr, men også heatere og øvrigt materiel) Brændstofforbrug (liter) Vinterbekæmpelsesudstyr Heater Øvrigt materiel Brandmateriel Handling (forplads / parkering) Biler alle kategorier GPU 5. Forbrug af brændstof til køretøjer og materiel til handling af fly. Ground Power Unit ernes (GPU) forbrug af brændstof udgjorde i / 3 af det samlede forbrug. Til sammenligning kan nævnes, at lufthavnens biler tilsammen kun brugte 17 % af det samlede forbrug, men tilbagelægger alligevel i størrelsesordenen 85 km dagligt. 3

4 Mål og handlingsplan Som et led i lufthavnens medlemskab af Miljønetværk Syd laves mål og handlingsplan for miljøarbejdet for en 3-årig periode. Status ultimo 212 fremgår af efterfølgende skema. Mål nr. Indsatsområde Mål Handling Status ultimo Miljøgodkendelse Overholdelse af vilkår Implementering af nye, reviderede vilkår. 2 Affald Mindske mængden af affald, der går til destruktion Analyse af affaldsflow samt optimering af affaldshåndteringen i terminalen. Sikre viden og erfaringsudveksling på området. 3 Miljøuheld Minimere risiko for uheld Gennemgang af uheld (hvor, hvornår og hvorfor). 4 Beredskabsplan Sikre et beredskab, der kan begrænse utilsigtede hændelsers virkning 5 Energi Reducere forbruget af energi ved anvendelse af Ground Power Units 6 Brændstof Reducere heateres energiforbrug 7 Energi Bidrage til produktionen af biobrændsel 8 Spildevand Begrænse transport i forbindelse med bortskaffelse af opsamlet de-icervæske 9 Vand til fly Sikre levering af vand til fly af en kvalitet, der lever op til IATAs anbefalinger 1 Indkøb Sikre miljøhensyn ved indkøb 11 Miljøhensyn generelt Forankring af miljøarbejdet Risikovurdering af miljøuheld på platformen. Vurdering af, om planen bør medtage andre emner. Beredskabsplan opdateres. Fortsat fokus på at anvende el frem for dieseldrevne GPU, når det er muligt. Udvikle og anvende eldrevet GPU med kabeloprul. Udskiftning af dieseldrevne heatere til løsning med heating og cooling af fly med grundvand som medie. Pilotprojekt indgår i EU-projektet GSA. Dyrke energipil med afsætning til varmeværk. Undersøge mulighederne for at anvende energipil som rensefilter for opsamlet de-icervæske. Udskiftning af vandvogne. Gennemgang af arbejdsprocesser og indarbejdelse af rutiner for drift af ny vandvogn. Udformning og implementering af grøn indkøbspolitik i samarbejde med relevante afdelinger. Øget opmærksomhed og bevidsthed omkring miljøforhold. Handling involverer ledelsen. Gennemført. Gennemført. Har deltaget i bl.a. Miljønetværk Syds erfa-gruppe for affald. Er iværksat, men ikke afsluttet ved årets udgang (skal ses i sammenhæng med mål nr. 4). Arbejdet pågår, men ikke afsluttet ved årets udgang, bl.a. fordi planen udvides til også at indeholde håndtering af ekstrem regn. Følges / gennemført. Første model blev sat i drift primo 211, og yderligere 2 taget i brug i ultimo 212. Projekt startet op i 2. halvår 211, men ikke afsluttet ved udgangen af 212. Gennemført. 12 hektar tilplantet med energipil i april 211. Gennemført. Skitseprojekt for anvendelse af pil som rensefilter udført på konsulentbasis i 21. Denne løsning er dog ikke praktisk gennemførlig. Der er fundet en alternativ løsning, som nedsætter transportbehovet. Gennemført. Ny vandvogn fremstillet i 211. Rutiner for drift lavet (klortilsætning + desinfektion af vogn). Gennemført. Der er lavet en handlingsplan for bæredygtige indkøb for udvalgte produktgrupper. Mål for 212 er nået med undtagelse af mål for kontorartikler. Emnet har været drøftet i ledergruppen (21). Emnet kræver fortsat fokus og prioritering. Billund Lufthavns mål og handlingsplan på miljøområdet Status ved udgangen af 212 er angivet. 4

5 Der er desuden sket følgende i 212: Gennemgang af lufthavnens naturbeskyttede områder samt andre områder af naturmæssig værdi med henblik på at få lavet en samlet naturplejeplan for lufthavnen. Indledende energitjek af ventilationsanlægget i terminalen med henblik på at finde potentielle energibesparelser. Der er, i lighed med 211, kørt forsøg med alternativer til kemisk glatførebekæmpelse. Deltagelse i et EU-projekt under The North Sea Region Programme Projektet forløber over tre år, er møntet på små og mellemstore lufthavne og har til formål at udvikle strategier og løsninger til en mere øko-effektiv, bæredygtig og grøn regional luftfart. Carbon Footprint fodaftrykket bliver mindre Luftfart er pr. definition en branche, som belaster klimaet. Vi har derfor en forpligtigelse, som lufthavn, til at bidrage til reduktion af branchens fodaftryk. Lufthavnens udledning af kuldioxid (CO 2 ) til luften er beregnet. CO 2 -bidraget i årene ligger markant under de foregående år. Det skyldes en kombination af renere energi (fjernvarme) og mindre strømforbrug. CO 2 -bidraget fra fjernvarmeproduktionen er omtrent halveret, siden værket begyndte at fyre med flis i CO2-udledning (tons) Starter og landinger El Naturgas Fjernvarme Fyringsolie Transport, benzin Transport, diesel Starter og landinger Beregnet CO 2 -udledning i perioden (emissionsfaktor for 212 endnu ikke tilgængelig i august 213). 5

6 Miljødata og nøgletal Den følgende tabel viser udvalgte miljødata samt nøgletal for perioden De udvalgte data udgør lufthavnens væsentligste resursetræk (energi og vand) samt miljøbelastning (affald, støj og luftemission). Desuden fremgår forbruget af midler til afisning af bane og fly, hvor et omfattende kontrolprogram skal sikre, at håndteringen af midlerne sker under hensyntagen til overflade- og grundvand. Overordnet har lufthavnen vækstet de seneste tre år. Fra 21 til 211 skete væksten uden at forbruget af resurser steg tilsvarende. Nedgang i energiforbruget fra 21 til 211 skyldtes altovervejende forskelle i behov for vinterbekæmpelse de to år imellem samt at en del af den gamle terminal blev revet ned i 211. Fra 211 til 212 er lufthavnens samlede energiforbrug steget med 8 %, hvor stigningen især slår igennem på elforbruget. Med stigningen i aktiviteterne på lufthavnen fra 211 til 212 er det ikke lykkedes at afkoble tilsvarende stigning i forbruget af energi og vand. Parameter Enhed Ændring 211 til 212 Trafik Passagerer 1 stk % Starter og landinger % Luftfragt 1 tons % Energi Brændstof (diesel og benzin) liter % El *7) mwh % Varme *1) mwh % Energiforbrug i alt *2) GJ % Luft CO 2 -udledning *3) tons * 5) Vand Vandforbrug i alt m % Affald Affaldsmængde produceret tons % Støj *6) TDENL-Billund db 132,1 131,5 13,6 131,5 131,4 131,2 TDENL-Total db 136,2 135,1 134,4 135,3 135, 134,9 Afisningsmidler / glatførebekæmpelse *4) 27/ 8 28/ 9 29/ 1 21/ / / 13 Afisning af bane, rulleveje, apron tons % m.v. (solid) Afisning af bane, rulleveje, apron 1 l % m.v. (liquid) Flyafisning (anti-icing) 1 l % Flyafisning (de-icing) 1 l % Oversigt over trafikken i lufthavnen samt udvalgte miljødata for perioden

7 Noter: *1) Energi til varmeproduktion (fjernvarme, naturgas, olie) *2) Brændstof, el og energi til varme omregnet til samme energienhed *3) Som følge af lufthavnens energiforbrug *4) Til afisning af bane m.v. anvendes formiatholdige produkter. Til afisning af fly anvendes glycol *5) Eldeklaration til beregning af CO 2 -udledning ikke tilgængelig (august 213) *6) Kontrolværdier (max tilladte): TDENL-Billund = 135,7 og TDENL-Total = 138,9 *7) Elforbruget i perioden angivet i denne rapport afviger en anelse fra sidste års rapport pga. fejlbehæftede måleraflæsninger Vi producerer mere affald, men genbruger også mere Der håndteres store mængder affald på lufthavnen, primært fra lufthavnens egne aktiviteter, men også fra eksterne virksomheder hjemhørende på lufthavnen. Den mængde affald, der bortskaffes årligt, varierer meget, hvilket har forskellige forklaringer. I 21 og 211 blev der indsamlet markant mere affald end i de foregående år. Medvirkende forklaringer er en gennemgribende oprydning i og begyndende nedrivning af den gamle terminal i syd, mere affaldshåndtering for eksterne virksomheder samt flere passagerer. Mængden af affald er steget med cirka 7 % fra 211 til 212. Målt i forhold til antallet af passagerer ligger stigningen på 5 %. Affald bortskaffet til genbrug, forbrænding, deponi og til specialbehandling i 211 og 212. Der blev i 212 indsamlet 32 tons papir mere end året før, primært i form af aviser. På affaldsområdet er der fokus på at blive bedre til at frasortere genanvendelige fraktioner fra dagrenovation, udnytte kapaciteten af containere og komprimatorer mest muligt, således at vi ikke får unødig fragt, samt håndtering af farligt affald (ændret lovgivning kræver neddeling i flere affaldsfraktioner). 7

8 Nøgletal Enhed Ændring 211 til 212 Energi (el, brændstof, varme, m.v.) MJ pr. operation % Energi (el, brændstof, varme, m.v.) MJ pr. passager % CO 2 -udledning Kg CO 2 pr. passager 2,3 2,1 1,8 1,8 1,6 *) *) Vand Liter pr. passager 1,8 9,2 9,2 1,7 9,4 1,6 13 % Affald Andel til genbrug i % % Affald Kilo pr. passager,28,26,27,3,27,28 5 % Udvalgte nøgletal for perioden Noter: *) Eldeklaration til beregning af CO 2 -udledning ikke tilgængelig (august 213) Energi (MJ pr. operation) CO2-udledning (kilo pr. passager) Affald (kilo pr. passager) Energi (MJ pr. passager) Vand (liter pr. passager) Indekserede nøgletal (27=1). Undersøgelse af vandløb En del af lufthavnens arealer afvander via et mindre vandløbssystem inden udløb i Billund Bæk. Med det formål at få belyst, hvorvidt lufthavnen påvirker vandløbet i negativ retning, fik lufthavnen i 212 foretaget en undersøgelse af vandløbet (den såkaldte Hovedkanal ). Resultatet af undersøgelsen var, at vandløbets målsætning er opfyldt, og at den fundne vandløbsfauna (målt som DVFI-værdi) er højere, end hvad der normalt forventes i et vandløb med tilsvarende dårlige fysiske forhold. 8

9 Rengøringen er tæt på at matche kriterierne for miljømærkede tjenester I lufthavnens rengøringsafdeling har der gennem flere år været arbejdet med at indarbejde miljøhensyn i arbejdsgangene. På mange områder matcher afdelingen de kriterier, der gælder for at opnå en miljøcertificering på området, den såkaldte Svanemærkning af rengøringstjenester. Fokus på anvendelse, produkt og dosering giver pote. Som følge heraf er forbruget af produkter til gulvrengøring, grundrengøring og tøjvask reduceret markant. Endda med vintrene 211 og 212, og det deraf øgede behov for gulvrengøring, taget i betragtning. Der har siden 21 været fokus på tøjvask grundet problemer med at sikre den rigtige vaskekvalitet. Ny leverandør af vaskemidler blev fundet, og de fleste produkter blev svanemærkede. Yderligere udskiftning til endnu bedre produkter har givet et lavere forbrug i 212. I kemi anvendt til inventar indgår også kemi brugt til indvendig rengøring af fly. Udsvingene gennem de sidste 3 år skyldes opkøb af restlager hos leverandør, der blev udskiftet, og den lille stigning skyldes primært udskiftning af produkter til flyrengøring. Dette skyldes udefra kommende krav, som skulle efterleves. I kategorien sanitet/toiletter har blikket været rettet mod det store forbrug af wc-rens. Forklaringen på nedgangen fra 21 til 211 er en nedsættelse af rengøringsfrekvensen fra daglig til ugentlig og med en økonomisk besparelse på ca. 4 %. Til gengæld er forbruget af sanitetsrens steget i 212, det skyldes primært overgang til svanemærkede produkter, som ikke opleves at kunne levere samme kvalitet som ikke svanemærkede. Den stigning, som nu kan ses i årsforbruget, kræver en gennemgang af produkterne og muligvis en udskiftning på sigt. Andelen af svanemærkede produkter udgør ca. 6 % i Kg/liter Forbruget af midler til rengøring af fly og bygninger Rengøring af fly har lufthavnen meget lidt indflydelse på, idet flyselskaber stiller krav til eksempelvis typen af rengøringsmiddel. Der blev lavet en handlingsplan 212 for rengøringsafdelingen på lufthavnen. Kriterier for svanemærkning af rengøringstjenester dannede grundlag for handlingsplanen. Målet var på udvalgte områder at leve op til kravene, mens der på de resterende områder skulle ske en kortlægning med henblik på at vurdere, hvor langt der var til opfyldelse af kravene. Ved udgangen af 212 var der enkelte områder, som gjorde, at kriterierne for svanemærkning ikke var opfyldt, herunder transport. 9

10 Materiel til handling af fly fra diesel til el og fjernvarme Lufthavnen har, i samarbejde med brugerne, udviklet en eldrevet GPU, hvorved området, hvor det er muligt at bruge eldrevet GPU frem for de mobile, dieseldrevne GPU er, udvides. Energieffektiviteten for de ældre dieseldrevne GPU er ligger på 1-12 %, mens de eldrevne GPU er er i stand til at udnytte 9 % at den tilførte energi. Eldrevet GPU med kabeloprul. Enhed til opvarmning og køling af fly. Lufthavnen kører desuden et pilotprojekt p.t. vedrørende ventilering af fly. Princippet for anlægget er en ventilations- og varmegenvindingsenhed, baseret på fjernvarme og el. Hidtil har lufthavnen kun haft mulighed for at opvarme fly ved hjælp af dieseldrevne heatere. Som noget nyt bliver der også mulighed for at køle fly. I øvrigt er Billund Varmeværks fjernvarmeproduktion i dag baseret på cirka 5 % træflis og 5 % naturgas. Målet er 75 % CO 2 -neutral varme allerede i 215 og 9 % i 22. Glatførebekæmpelse - vi fejer for egen dør Der er de sidste tre vintersæsoner arbejdet med at finde alternativer til kemisk glatførebekæmpelse. Der er blevet brugt sand og granit på platformen og interne veje. I vinteren 212/13 blev indkøbt 4 tons granit og over 2 tons sand. Der er desuden kørt forsøg med at holde banen tør. Det er sket på dage, hvor det skifter mellem frost om natten og tø om dagen. Der er kørt ekstra ture med sweeper, lige før frosten sætter ind, og med kost og blæser fjernes fugten, som ellers ville give grund til de-icing. 1

11 Fokusområder 213 Der er ikke udarbejdet mål og handlingsplan for 213, men der vil bl.a. blive fokuseret på følgende: Flyventilation (pilotprojekt vedrørende heating og cooling af fly) Målinger af støj fra flytrafikken Optimering af affaldshåndteringen Beredskabsplan for miljøuheld opdateres samt udvides med retningslinjer for håndtering af ekstrem regn Anvendelse af Ground Power Units (fortsætte udfasning af dieseldrevne GPUer til fordel for elforsynede modeller) Gennemgang af spildevandssystem (herunder tæthedsprøvning af olieudskillere) Udarbejdelse af samlet naturplejeplan for lufthavnen, hvor hensynet til flyvesikkerhed indarbejdes Udarbejdelse af vandløbsprojekt (sløjfning af sandfang for at begrænse tilhold af andefugle samt optimering af de fysiske forhold i dele af vandløbet) Undersøgelser af mulighederne for at lade udvalgte flytyper starte på kortere bane (hvilken betydning mht. støj, fuel og CO 2 ) Forankring af miljøarbejdet samt fastlæggelse af ambitionsniveau Derudover vil der være fokus på energioptimering samt vandbesparelser. Er det muligt at forene hensynet til flysikkerhed og natur? Der blev i foråret 211 plantet energipil på cirka 12 hektar, og året efter blev yderligere et område forberedt til plantning af pil. Den første høst af pil sker i efteråret 213 og afhændes til det lokale varmeværk. Lufthavnen er opført på hedearealer med enkelte moseområder. Det afspejler sig stadig i vegetationen på lufthavnen. Der er forekomst af både hedeområder med lyng og ekstremfattigkær. Omtrent 5 hektar er p.t. registreret som værende omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Heri indgår dog også hovedparten af lufthavnens nedsivnings-/udligningsbassiner for overfladevand. Der arbejdes på at lave en naturplejeplan, som tilgodeser både hensynet til naturen og tilgodeser flyvesikkerheden (dvs. minimal tilhold af fugle pga. risikoen for birdstrikes). Kæruld Soldug Gul benbræk 11

12 12