NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD"

Transkript

1 5 1 5 NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Til forældrene: Dette skema kan på en detaljeret måde belyse børns færdigheder og adfærdsmønstre. Børn er forskellige. Dette indebærer, at deres færdigheder på forskellige områder, og ligeledes hvordan de handler og opfører sig, varierer meget. Børn fungerer naturligvis også forskelligt på forskellige alderstrin. Skemaet indeholder en række udsagn fulgt af små firkanter, der markerer, vis grad eller eller. Marker med et kryds i hvilken grad du mener, at det enkelte udsagn passer med, hvordan dit barn almindeligvis fungerer i hverdagen. Hvis du mener, at påstanden er relevant pga. barnets alder, så skriv " relevant" i venstre margen. Når du udfylder skemaet, så tænk over hvordan dit barn fungerer sammenlignet med jævnaldrende børn. Det skal være et aktuelt billede, dvs. inden for de sidste 6 måneder. I løbet af spørgeskemaet vil du få spørgsmål om, hvorvidt barnets funktion på forskellige områder skaber problemer i hverdagen. Giv en samlet vurdering, der tager hensyn til belastninger for barnet selv, for familien, i skolen, og i fritiden. For disse spørgsmål er der fire svarmuligheder: Slet Lidt En hel del Rigtig meget For at få et så fuldstændigt billede af dit barn som muligt, beder vi dig udfylde hele skemaet. Tilføj gerne egne kommentarer om dit barns særlige færdigheder og handlemåder. Barnets navn:.. Fødselsdato: Skjemaet er utfylt av:.. Dato: Til den professionelle bruger: Skemaet har til formål at beskrive forældres opfattelse af deres barns styrkesider og vanskeligheder inden for en række udviklingsområder. Det skal alene danne grundlag for diagnosticering. Administration af skemaet forbeholdes professionelle med viden om normal og atypisk udvikling samt grundlæggende viden om psykometri. Retningslinier for professionel brug, administration og scoring fremgår af MANUALEN. Copyright: Björn Kadesjö, Göteborg, Lars-Olof Janols, Uppsala, Marit Korkman, Helsingfors, Katarina Mickelsson, Helsingfors, Gerd Strand, Oslo, Anegen Trillingsgaard, Aarhus, Christopher Gillberg, Göteborg. Kopiering til eget brug er tilladt 1

2 Motorik - grovmotorik; hvordan barnet bruger sin krop i forskellige aktiviteter: 1. Har svært ved at lære nye motoriske færdigheder som at cykle, svømme, løbe på rulleskøjter eller stå på ski. 2. Har svært ved at kaste eller gribe en bold. 3. Har svært ved at løbe hurtigt. 4. Har svært ved/kan lide at deltage i holdsport som fodbold eller basketball. 5. Har en usr balance; har f.eks. svært ved at stå på ét ben. 6. Snubler eller falder tit. 7. Er klodset i sine bevægelser. Motorik finmotorik; det barnet gør med sine hænder: 8. Synes om at tegne; har svært ved at få det til at ligne noget. 9. Har svært ved at samle, håndtere eller sætte små ting sammen. 10. Har svært ved at hælde vand i et glas uden at spilde. 11. Spilder ofte mad på tøjet eller bordet, når han/hun spiser. 12. Har svært ved at bruge kniv og gaffel. 13. Har svært ved at knappe knapper eller binde snørebånd. 14. Har svært ved at bruge en blyant (trykker for hårdt, ryster på hånden osv.). 15. Har udviklet en tydelig hånddominans, dvs. er hverken klart højre- eller venstrehåndet. 16. Skriver langsomt og med besvær. 17. Har et umodent blyantsgreb, holder blyanten på en usædvanlig måde. Påvirker motoriske vanskeligheder dit barns funktion i hverdagen? Opmærksomhed og koncentration; barnets evne til at være opmærksom eller koncentreret i forhold til forskellige opgaver eller aktiviteter: 18. Er ofte uopmærksom på detaljer eller laver sjuskefejl. 19. Har svært ved at (fast)holde opmærksomheden om opgaver eller aktiviteter. 20. Virker ofte uopmærksom på, hvad der siges til hende/ham. 21. Har svært ved at følge instruktioner og fuldføre opgaver. 22. Har ofte svært ved at organisere sit arbejde med opgaver og aktiviteter. 23. Trættes af eller undviger opgaver, som kræver mental anstrengelse (f.eks. lektier eller andre pligter). 24. Har ofte mistet/glemt ting, som han/hun skal bruge i en aktivitet (f.eks. skolesager, blyanter, bøger, legetøj eller redskaber). 25. Bliver let distraheret eller forstyrret (f.eks. af uvedkommnede lyde, som når andre taler, biler der kører forbi etc.) 26. Er ofte glemsom i det daglige. 2

3 Overaktivitet og impulsivitet; barnets impulsivitet eller tendens til at blive alt for aktivt: 27. Er konstant i bevægelse på den ene eller anden måde (trommer med fingrene, piller ved noget etc.). 28. Har svært ved at sidde stille på stolen i situationer, hvor det forventes (vender og vrider sig, rejser sig og går). 29. Løber ofte omkring, kravler og klatrer mere, end hvad der passer sig i situationen. 30. Har svært ved at lege eller indgå i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde. 31. Er bestandig i fuld fart, det han/hun gør, bliver ofte i alt for højt tempo. 32. Snakker bestandigt (i ét væk). 33. Kaster sig ud i besvarelser, før han/hun har hørt spørgsmålet til ende. 34. Har ofte svært ved at vente på tur (i spil, under måltider etc.). 35. Afbryder ofte andres leg/samtale eller trænger sig på. Påvirker vanskeligheder med opmærksomhed, koncentration, overaktivitet eller impulsivitet dit barns funktion i hverdagen? Passivitet/inaktivitet; barnets inaktivitet eller tendens til at blive alt for passivt: 36. Har svært ved at komme i gang med en opgave/aktivitet. 37. Har svært ved at afslutte en opgave/ aktivitet, bliver færdig som de andre. 38. Er ofte i sin egen verden eller dagdrømmer. 39. Virker langsom, træg eller energiløs. Påvirker passivitet eller inaktivitet dit barns funktion i hverdagen? Planlægning/organisation; barnets evne til at planlægge og organisere, hvad hun/han skal gøre: 40. Har svært ved at se konsekvensen af sine handlinger og forudser, hvad de kan føre til (f.eks. når man klatrer et farligt sted eller bevæger sig i trafn). 41. Har svært ved at planlægge og organisere en aktivitet (f.eks. få de nødvendige ting med i skole eller på en udflugt). 42. Har svært ved at gennemføre handlinger, som består af flere led (for mindre børn f.eks. at tage tøj på uden voksenstøtte; for større børn f.eks. at læse lektier uden konstant påmindelse). Påvirker vanskeligheder med planlægning/organisation dit barns funktion i hverdagen? 3

4 Opfattelse af rum og retninger; barnets opfattelse af rum og retninger i den fysiske verden: 43. Har svært ved at finde rundt (også på kendte steder). 44. Bliver usr ved højdeforskelle (f.eks. på trapper; støtter sig til rækværk, væg osv.). 45. Har svært ved at bedømme afstande og størrelsesforhold. 46. Har svært ved at finde ud af, hvordan ting vender og drejer (for småbørn: vender f.eks. tøj forkert; for skolebørn: tager fejl af bogstaver som b, d, p eller tal som 6 og 9). 47. Støder ind i andre mennesker, når han/hun går forbi dem, især hvis pladsen er knap. Tidsopfattelse; barnets evne til at opfatte tid: 48. Har en usr tidsopfattelse (f.eks. svært ved at vurdere, hvornår der er gået 5 minutter eller en time; eller usr på, hvor længe det er siden, et eller andet skete). 49. Har en diffus opfattelse af tid (f.eks. hvad klokken nogenlunde er; om det er formiddag eller eftermiddag; om det er skoledag eller weekend). 50. Spørger flere gange om, hvornår noget skal foregå (f.eks. hvor lang tid der er til, man skal afsted på udflugt, til han/hun skal i skole eller det bliver weekend). 51. Kan aflæse hvad klokken er på uret, men har ingen tidsforståelse. Kropsopfattelse; barnets fornemmelse af kroppen og sanseindtryk: 52. Tager sig af hvordan tøjet sidder på kroppen; retter strømper eller bukser, som er ved at glide ned. 53. Reagerer overraskende lidt på kulde, smerte osv. 54. Har en usr kropsfornemmelse (er f.eks. usr på sin krops størrelse i forhold til omverdenen; støder imod eller vælter ting uden at ville det). 55. Er overfølsom over for berøring (irriteres af stramtsiddende tøj; oplever en let berøring som hårdhændet osv.). 56. Har svært ved at imitere (efterligne) andres bevægelser, ses f.eks. i sanglege eller idræt og sport. Opfattelse af former og figurer; barnets evne til at opfatte former og figurer: 57. Mistolker ofte billeder; opfatter et andet indhold end det tilsigtede (opfatter f.eks et billede af et spejlæg som en blomst). 58. Har svært ved at skelne mellem former, figurer, ord og mønstre, der ligner hinanden. 59. Har svært ved (sammenlignet med jævnaldrende) at tegne, så det ligner (f.eks. en bil eller et hus). 60. Har svært ved at lægge puslespil. Påvirker vanskeligheder med rum og retninger, tidsopfattelse, kropsopfattelse eller opfattelse af former og figurer dit barns funktion i hverdagen? 4

5 Hukommelse; barnets evne til at huske erfaring eller viden: 61. Har svært ved at huske personlige data som sin fødselsdag, adresse (gadenavn, by) osv. 62. Har svært ved at huske navne på personer fra hans/hendes dagligdag (f.eks. lærere eller klassekammerater). 63. Har svært ved at huske navne på dage, måneder og årstider. 64. Har svært ved at huske faktuelle data som læres i skolen, f.eks. kemiske formler, historiske årstal osv. 65. Har svært ved at huske nyligt oplevede hændelser (f.eks. hvad der er sket i løbet af dagen, eller hvad han/hun fik at spise i skolen få timer forinden). 66. Har svært ved at huske hændelser, som ligger længere tilbage i tiden; hvad der skete på en rejse, hvad han/hun fik i julegave sidste år osv. 67. Har svært ved at huske, hvor han/hun har lagt ting fra sig. 68. Har svært ved at huske aftaler, som han/hun har truffet med kammerater, eller hvad han/hun har for af lektier. 69. Har svært ved at lære udenad f.eks. remser, sange, gloser eller multiplikationstabellen. 70. Har svært ved at huske lange instruktioner. 71. Har svært ved at lære sig nye færdigheder eller fremgangsmåder (f.eks. hvordan man leger en bestemt leg eller spiller et bestemt spil). Påvirker hukommelsesvanskeligheder dit barns funktion i hverdagen? Sprogforståelse; barnets evne til at forstå sprog og tale: 72. Har svært ved at forstå forklaringer og instruktioner. 73. Har svært ved at følge med ved højtlæsning eller historiefortælling. 74. Har svært ved at opfatte, hvad andre mennesker siger (spørger ofte "hvad sagde du?"). 75. Har svært ved abstrakte begreber (f.eks. "i overmorgen", eller talemåder som "at holde hovedet koldt"). 76. Hører ofte fejl eller misopfatter ord. Talesprog; barnets evne til at udtale ord eller udtrykke sig sprogligt: 77. Er usr på sproglyde og udtaler ofte ord forkert. 78. Har svært ved at lære farvernes, bogstavernes eller menneskers navne. 79. Har svært ved at finde ord (siger f.eks.: Den, den, den...! ) eller bruger omskrivninger. 80. Husker ofte ordene lidt forkert (f.eks. musikspiller i stedet for CD-afspiller; pil i stedet for viser på ur). 81. Har svært ved at forklare, hvad han/hun vil. 82. Har svært ved at tale flydende uden ophold. 5

6 83. Har svært ved at udtrykke sig i hele sætninger med rigtig sætningsopbygning og ordbøjning. 84. Har talevanskeligheder (har f.eks. svært ved at udtale visse sproglyde, læsper eller taler nasalt dvs. ud af næsen ). 85. Har svært ved at udtale vanskelige ord som elektrisk eller Konstatinopel. 86. Har en hæs stemme. 87. Stammer. 88. Taler så hurtigt, at det er svært at opfatte, hvad han/hun siger. 89. Taler utydeligt. Verbal kommunikation; barnets evne til at anvende sit sprog og kommunikere med andre: 90. Har svært ved at fortælle om oplevelser eller forklare på måder, så lytteren forstår sammenhængen (f.eks. forklare, hvad han/hun har foretaget sig i løbet af dagen eller i sommerferien). 91. Har svært ved at holde den røde tråd, når han/hun vil berette noget. 92. Har svært ved at være med i en normal samtale, er god til at lytte og tale på skift. Påvirker vanskeligheder med sprogforståelse, tale eller kommunikation dit barns funktion i hverdagen? Indlæring af skolefærdigheder; hvis dit barn er under 8 år, så gå direkte til spørgsmål 122. Spørgsmål om børns indlæring i skolen kan være svære for forældre at besvare. Prøv alligevel ud fra den viden du har: Læse, stave og skrive samt regne (kun for børn på 8 år og derover): 93. Har sværere ved læseindlæring, end man ville forvente sammenholdt med, hvordan barnet lærer på andre områder. 94. Har svært ved at forstå, hvad han/hun læser. 95. Har svært ved at læse i passende tempo, når han/hun læser højt (læser for langsomt, for hurtigt, får det til at flyde). 96. Synes om at læse (undgår f.eks. at læse bøger). 97. Gætter meget, når han/hun læser. 98. Har svært ved at stave. 99. Har svært ved at forme bogstaverne og skrive pænt Har svært ved at formulere sig på skrift Har svært ved at lære basale regnefærdigheder (lægge sammen og trække fra dvs. plus og minus stykker ) Har svært ved regneopgaver, som er formuleret skriftligt Har svært ved at lære og anvende regneregler (matematiske regler) Har svært ved at lære og anvende multiplikationstabellen Har svært ved hovedregning. 6

7 Lære nyt og anvende viden i skolesammenhæng (kun for børn på 8 år og derover): 106. Har svært ved at opfatte og forstå instruktioner Har svært ved at forstå eller anvende abstrakte begreber (f.eks. begreber som angiver mængde, størrelse eller retning) Har svært ved at deltage i diskussioner med jævnaldrende Har svært ved at tilegne sig facts eller viden om sin omverden Har særlig god viden på et enkelt/enkelte områder Har god kunstnerisk/praktisk evne (udøve musik, tegne, male, snedkre, konstruere, sy, str, etc.). Barnets evne til at løse forskellige typer af problemer i skolen og barnets måde at møde en indlæringssituation på (kun for børn på 8 år og derover): 112. Har svært ved at planlægge og organisere sin indlæring (f.eks. i hvilken rækkefølge delopgaver skal gøres, hvor megen tid opgaverne kræver, osv.) Har svært ved at skifte plan eller strategi, når det er nødvendigt (forsøger f.eks. at finde på en ny løsning, når han/hun er kørt fast, eller at ændre arbejdsmåde /strategi, når opgaven ændres) Har svært ved at anvende voksnes/lærerens forklaringer eller instruktioner Har svært ved at løse abstrakte opgaver (dvs. er afhængig af konkret indlæringsmateriale, som man kan se eller røre ved) Har svært ved at fastholde og færdiggøre en opgave, efterlader den ofte halvfærdig Er umotiveret for skolearbejde eller lignende indlæringssituationer Er langsom/omstændelig i sin indlæring Holder ofte for højt tempo, haster sig igennem og sjusker med sine ting Kan tage ansvar for egne opgaver, behøver megen overvågning Er uselvstændig og konstant afhængig af bekræftelse, vil vide om han/hun gør det rigtigt. Påvirker faglige eller indlæringsmæssige vanskeligheder dit barns funktion i hverdagen? Social funktion; hvordan barnet klarer at deltage i forskellige sociale sammenhænge og at være i samspil med andre: 122. Opfatter, hvad andre mennesker signalerer med ansigtsudtryk, gestik, tonefald eller kropsholdning Har svært ved at forstå/leve sig ind i andre menneskers følelser Har svært ved at tage hensyn til andre Har svært ved at udtrykke sine følelser med ord (f.eks. sige at han/hun føler sig ensom, ked af det eller andet) Har en noget monoton eller anderledes stemmeføring. 7

8 127. Har svært ved at udtrykke sine følelser og reaktioner med ansigtsudtryk, gestik eller kropsholdning Kan virke gammelklog Har svært ved at opføre sig som kammeraterne forventer det Er usr på, hvordan man skal opføre sig i forskellige sociale situationer (som f.eks. når familien besøger venner, ved besøg hos lægen, i biografen eller lignende) Opfattes som anderledes, sær og speciel af jævnaldrende Gør sig utilsigtet bemærket på måder som kan være pinlig for forældrene eller få kammeraterne til at le Synes ofte at savne sund fornuft Har en svagt udviklet sans for humor Siger ting som er socialt upassende Har svært ved at opfatte/følge regler, anvisninger eller forbud Havner let i skænderier med jævnaldrende Har svært ved at forstå og respektere andres rettigheder, som fx at mindre børn kan have behov for mere hjælp end større, at forældre skal lades i fred, når de beder om det osv Har svært ved gruppearbejde/ gruppeaktiviteter eller holdspil. Definerer/opstiller egne regler Har svært ved at få venner Omgås sjældent med jævnaldrende børn Har svært ved at deltage i gruppelege Tages med i de andre børns lege Bryder sig om fysisk kontakt, f.eks. et knus Har nogle få interesser, som fylder alt for meget i hans/hendes liv, og som påvirker familien og kammeraterne Gentager eller bliver hængende i tilsyneladende meningsløse handlinger Bliver meget foruroliget over små ændringer i de daglige rutiner Har en afvigende form for øjenkontakt. Påvirker sociale vanskeligheder dit barns funktion i hverdagen? Psykiske problemer: 149. Har ringe selvtillid Virker ulykkelig, ked af det eller deprimeret Klager ofte over følelsen af ensomhed Har forsøgt at skade sig selv eller taler om at gøre det Har ringe appetit. 8

9 154. Udtrykker ofte følelsen af at være værdiløs eller underlegen i forhold til andre børn Klager ofte over mavepine, hovedpine, åndedrætsbesvær eller andre kropslige symptomer Virker anspændt og ængstelig eller klager over nervøsitet Bliver meget ængstelig og ked af det, når han/hun skal hjemmefra og f.eks. i skole Sover dårligere end de fleste jævnaldrende Har ofte mareridt Går ofte i søvne eller får natlige anfald af fortvivlelse, hvor han/hun er til at nå og kan trøstes Taber ofte besindelsen / bliver let hidsig Skændes ofte med voksne Nægter ofte at følge voksnes opfordringer Driller og irriterer ofte andre ved med vilje at gøre provokerende ting Giver ofte andre skylden for egne misgerninger Bliver let fornærmet og forurettet Kommer ofte i slagsmål Er grusom mod dyr Lyver og snyder Tager ting og sager hjemme Ødelægger ofte familiemedlemmers eller andre børns ting Har tilbagevendende perioder på nogle døgn med usædvanligt højt aktivitetsniveau og stor iderigdom Lader sig i perioder påfaldende let irritere. Tvangshandlinger eller tanker; handlinger eller tanker som barnet synes at kunne styre: 174. Gentager på en tvangsmæssig måde sine handlinger eller har vaner, som er meget svære at ændre Har tvangstanker/fikse ideer Har ufrivillige bevægelser, rykninger eller grimasser i ansigtet Gentager meningsløse bevægelser som at ryste på hovedet, slå med kroppen, tromme med fingrene Kommer med umotiverede lyde som host eller rømninger, halslyde, hundelignende bjæf, pludselige skrig osv Har svært ved at være stille, f.eks. fløjter, nynner, mumler Gentager ord eller dele af ord på en meningsløs måde Anvender grimme ord og eder på en overdreven måde. Påvirker psykiske problemer, tvangshandlinger eller -tanker dit barns funktion i hverdagen? 9

10 Beskriv de vanskeligheder hos dit barn som bekymrer dig mest: Beskriv dit barns styrker:. 10

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Denne profil tilhører:

Denne profil tilhører: Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører: Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Førskole Formålet med førskolen:

Førskole Formålet med førskolen: Førskole I forbindelse med modtagelse af førkolebørn den 1. maj hvert år, har vi udarbejdet en beskrivelse af førskoleforløbet vedr. det pædagogiske og praktiske. Formålet med førskolen: At hjælpe børnene

Læs mere

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Løfteteknik i Agerskov Børnehus

Løfteteknik i Agerskov Børnehus 1 Løfteteknik i Agerskov Børnehus Løfteteknik i Agerskov Børnehus Introduktion til medarbejder i Agerskov Børnehus---------------------------------------------------------------side 3 Indledning for personalet------------------------------------------------------------------------------------------------side

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d. Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere