NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD
|
|
|
- Børge Eskildsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5 1 5 NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Til forældrene: Dette skema kan på en detaljeret måde belyse børns færdigheder og adfærdsmønstre. Børn er forskellige. Dette indebærer, at deres færdigheder på forskellige områder, og ligeledes hvordan de handler og opfører sig, varierer meget. Børn fungerer naturligvis også forskelligt på forskellige alderstrin. Skemaet indeholder en række udsagn fulgt af små firkanter, der markerer, vis grad eller eller. Marker med et kryds i hvilken grad du mener, at det enkelte udsagn passer med, hvordan dit barn almindeligvis fungerer i hverdagen. Hvis du mener, at påstanden er relevant pga. barnets alder, så skriv " relevant" i venstre margen. Når du udfylder skemaet, så tænk over hvordan dit barn fungerer sammenlignet med jævnaldrende børn. Det skal være et aktuelt billede, dvs. inden for de sidste 6 måneder. I løbet af spørgeskemaet vil du få spørgsmål om, hvorvidt barnets funktion på forskellige områder skaber problemer i hverdagen. Giv en samlet vurdering, der tager hensyn til belastninger for barnet selv, for familien, i skolen, og i fritiden. For disse spørgsmål er der fire svarmuligheder: Slet Lidt En hel del Rigtig meget For at få et så fuldstændigt billede af dit barn som muligt, beder vi dig udfylde hele skemaet. Tilføj gerne egne kommentarer om dit barns særlige færdigheder og handlemåder. Barnets navn:.. Fødselsdato: Skjemaet er utfylt av:.. Dato: Til den professionelle bruger: Skemaet har til formål at beskrive forældres opfattelse af deres barns styrkesider og vanskeligheder inden for en række udviklingsområder. Det skal alene danne grundlag for diagnosticering. Administration af skemaet forbeholdes professionelle med viden om normal og atypisk udvikling samt grundlæggende viden om psykometri. Retningslinier for professionel brug, administration og scoring fremgår af MANUALEN. Copyright: Björn Kadesjö, Göteborg, Lars-Olof Janols, Uppsala, Marit Korkman, Helsingfors, Katarina Mickelsson, Helsingfors, Gerd Strand, Oslo, Anegen Trillingsgaard, Aarhus, Christopher Gillberg, Göteborg. Kopiering til eget brug er tilladt 1
2 Motorik - grovmotorik; hvordan barnet bruger sin krop i forskellige aktiviteter: 1. Har svært ved at lære nye motoriske færdigheder som at cykle, svømme, løbe på rulleskøjter eller stå på ski. 2. Har svært ved at kaste eller gribe en bold. 3. Har svært ved at løbe hurtigt. 4. Har svært ved/kan lide at deltage i holdsport som fodbold eller basketball. 5. Har en usr balance; har f.eks. svært ved at stå på ét ben. 6. Snubler eller falder tit. 7. Er klodset i sine bevægelser. Motorik finmotorik; det barnet gør med sine hænder: 8. Synes om at tegne; har svært ved at få det til at ligne noget. 9. Har svært ved at samle, håndtere eller sætte små ting sammen. 10. Har svært ved at hælde vand i et glas uden at spilde. 11. Spilder ofte mad på tøjet eller bordet, når han/hun spiser. 12. Har svært ved at bruge kniv og gaffel. 13. Har svært ved at knappe knapper eller binde snørebånd. 14. Har svært ved at bruge en blyant (trykker for hårdt, ryster på hånden osv.). 15. Har udviklet en tydelig hånddominans, dvs. er hverken klart højre- eller venstrehåndet. 16. Skriver langsomt og med besvær. 17. Har et umodent blyantsgreb, holder blyanten på en usædvanlig måde. Påvirker motoriske vanskeligheder dit barns funktion i hverdagen? Opmærksomhed og koncentration; barnets evne til at være opmærksom eller koncentreret i forhold til forskellige opgaver eller aktiviteter: 18. Er ofte uopmærksom på detaljer eller laver sjuskefejl. 19. Har svært ved at (fast)holde opmærksomheden om opgaver eller aktiviteter. 20. Virker ofte uopmærksom på, hvad der siges til hende/ham. 21. Har svært ved at følge instruktioner og fuldføre opgaver. 22. Har ofte svært ved at organisere sit arbejde med opgaver og aktiviteter. 23. Trættes af eller undviger opgaver, som kræver mental anstrengelse (f.eks. lektier eller andre pligter). 24. Har ofte mistet/glemt ting, som han/hun skal bruge i en aktivitet (f.eks. skolesager, blyanter, bøger, legetøj eller redskaber). 25. Bliver let distraheret eller forstyrret (f.eks. af uvedkommnede lyde, som når andre taler, biler der kører forbi etc.) 26. Er ofte glemsom i det daglige. 2
3 Overaktivitet og impulsivitet; barnets impulsivitet eller tendens til at blive alt for aktivt: 27. Er konstant i bevægelse på den ene eller anden måde (trommer med fingrene, piller ved noget etc.). 28. Har svært ved at sidde stille på stolen i situationer, hvor det forventes (vender og vrider sig, rejser sig og går). 29. Løber ofte omkring, kravler og klatrer mere, end hvad der passer sig i situationen. 30. Har svært ved at lege eller indgå i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde. 31. Er bestandig i fuld fart, det han/hun gør, bliver ofte i alt for højt tempo. 32. Snakker bestandigt (i ét væk). 33. Kaster sig ud i besvarelser, før han/hun har hørt spørgsmålet til ende. 34. Har ofte svært ved at vente på tur (i spil, under måltider etc.). 35. Afbryder ofte andres leg/samtale eller trænger sig på. Påvirker vanskeligheder med opmærksomhed, koncentration, overaktivitet eller impulsivitet dit barns funktion i hverdagen? Passivitet/inaktivitet; barnets inaktivitet eller tendens til at blive alt for passivt: 36. Har svært ved at komme i gang med en opgave/aktivitet. 37. Har svært ved at afslutte en opgave/ aktivitet, bliver færdig som de andre. 38. Er ofte i sin egen verden eller dagdrømmer. 39. Virker langsom, træg eller energiløs. Påvirker passivitet eller inaktivitet dit barns funktion i hverdagen? Planlægning/organisation; barnets evne til at planlægge og organisere, hvad hun/han skal gøre: 40. Har svært ved at se konsekvensen af sine handlinger og forudser, hvad de kan føre til (f.eks. når man klatrer et farligt sted eller bevæger sig i trafn). 41. Har svært ved at planlægge og organisere en aktivitet (f.eks. få de nødvendige ting med i skole eller på en udflugt). 42. Har svært ved at gennemføre handlinger, som består af flere led (for mindre børn f.eks. at tage tøj på uden voksenstøtte; for større børn f.eks. at læse lektier uden konstant påmindelse). Påvirker vanskeligheder med planlægning/organisation dit barns funktion i hverdagen? 3
4 Opfattelse af rum og retninger; barnets opfattelse af rum og retninger i den fysiske verden: 43. Har svært ved at finde rundt (også på kendte steder). 44. Bliver usr ved højdeforskelle (f.eks. på trapper; støtter sig til rækværk, væg osv.). 45. Har svært ved at bedømme afstande og størrelsesforhold. 46. Har svært ved at finde ud af, hvordan ting vender og drejer (for småbørn: vender f.eks. tøj forkert; for skolebørn: tager fejl af bogstaver som b, d, p eller tal som 6 og 9). 47. Støder ind i andre mennesker, når han/hun går forbi dem, især hvis pladsen er knap. Tidsopfattelse; barnets evne til at opfatte tid: 48. Har en usr tidsopfattelse (f.eks. svært ved at vurdere, hvornår der er gået 5 minutter eller en time; eller usr på, hvor længe det er siden, et eller andet skete). 49. Har en diffus opfattelse af tid (f.eks. hvad klokken nogenlunde er; om det er formiddag eller eftermiddag; om det er skoledag eller weekend). 50. Spørger flere gange om, hvornår noget skal foregå (f.eks. hvor lang tid der er til, man skal afsted på udflugt, til han/hun skal i skole eller det bliver weekend). 51. Kan aflæse hvad klokken er på uret, men har ingen tidsforståelse. Kropsopfattelse; barnets fornemmelse af kroppen og sanseindtryk: 52. Tager sig af hvordan tøjet sidder på kroppen; retter strømper eller bukser, som er ved at glide ned. 53. Reagerer overraskende lidt på kulde, smerte osv. 54. Har en usr kropsfornemmelse (er f.eks. usr på sin krops størrelse i forhold til omverdenen; støder imod eller vælter ting uden at ville det). 55. Er overfølsom over for berøring (irriteres af stramtsiddende tøj; oplever en let berøring som hårdhændet osv.). 56. Har svært ved at imitere (efterligne) andres bevægelser, ses f.eks. i sanglege eller idræt og sport. Opfattelse af former og figurer; barnets evne til at opfatte former og figurer: 57. Mistolker ofte billeder; opfatter et andet indhold end det tilsigtede (opfatter f.eks et billede af et spejlæg som en blomst). 58. Har svært ved at skelne mellem former, figurer, ord og mønstre, der ligner hinanden. 59. Har svært ved (sammenlignet med jævnaldrende) at tegne, så det ligner (f.eks. en bil eller et hus). 60. Har svært ved at lægge puslespil. Påvirker vanskeligheder med rum og retninger, tidsopfattelse, kropsopfattelse eller opfattelse af former og figurer dit barns funktion i hverdagen? 4
5 Hukommelse; barnets evne til at huske erfaring eller viden: 61. Har svært ved at huske personlige data som sin fødselsdag, adresse (gadenavn, by) osv. 62. Har svært ved at huske navne på personer fra hans/hendes dagligdag (f.eks. lærere eller klassekammerater). 63. Har svært ved at huske navne på dage, måneder og årstider. 64. Har svært ved at huske faktuelle data som læres i skolen, f.eks. kemiske formler, historiske årstal osv. 65. Har svært ved at huske nyligt oplevede hændelser (f.eks. hvad der er sket i løbet af dagen, eller hvad han/hun fik at spise i skolen få timer forinden). 66. Har svært ved at huske hændelser, som ligger længere tilbage i tiden; hvad der skete på en rejse, hvad han/hun fik i julegave sidste år osv. 67. Har svært ved at huske, hvor han/hun har lagt ting fra sig. 68. Har svært ved at huske aftaler, som han/hun har truffet med kammerater, eller hvad han/hun har for af lektier. 69. Har svært ved at lære udenad f.eks. remser, sange, gloser eller multiplikationstabellen. 70. Har svært ved at huske lange instruktioner. 71. Har svært ved at lære sig nye færdigheder eller fremgangsmåder (f.eks. hvordan man leger en bestemt leg eller spiller et bestemt spil). Påvirker hukommelsesvanskeligheder dit barns funktion i hverdagen? Sprogforståelse; barnets evne til at forstå sprog og tale: 72. Har svært ved at forstå forklaringer og instruktioner. 73. Har svært ved at følge med ved højtlæsning eller historiefortælling. 74. Har svært ved at opfatte, hvad andre mennesker siger (spørger ofte "hvad sagde du?"). 75. Har svært ved abstrakte begreber (f.eks. "i overmorgen", eller talemåder som "at holde hovedet koldt"). 76. Hører ofte fejl eller misopfatter ord. Talesprog; barnets evne til at udtale ord eller udtrykke sig sprogligt: 77. Er usr på sproglyde og udtaler ofte ord forkert. 78. Har svært ved at lære farvernes, bogstavernes eller menneskers navne. 79. Har svært ved at finde ord (siger f.eks.: Den, den, den...! ) eller bruger omskrivninger. 80. Husker ofte ordene lidt forkert (f.eks. musikspiller i stedet for CD-afspiller; pil i stedet for viser på ur). 81. Har svært ved at forklare, hvad han/hun vil. 82. Har svært ved at tale flydende uden ophold. 5
6 83. Har svært ved at udtrykke sig i hele sætninger med rigtig sætningsopbygning og ordbøjning. 84. Har talevanskeligheder (har f.eks. svært ved at udtale visse sproglyde, læsper eller taler nasalt dvs. ud af næsen ). 85. Har svært ved at udtale vanskelige ord som elektrisk eller Konstatinopel. 86. Har en hæs stemme. 87. Stammer. 88. Taler så hurtigt, at det er svært at opfatte, hvad han/hun siger. 89. Taler utydeligt. Verbal kommunikation; barnets evne til at anvende sit sprog og kommunikere med andre: 90. Har svært ved at fortælle om oplevelser eller forklare på måder, så lytteren forstår sammenhængen (f.eks. forklare, hvad han/hun har foretaget sig i løbet af dagen eller i sommerferien). 91. Har svært ved at holde den røde tråd, når han/hun vil berette noget. 92. Har svært ved at være med i en normal samtale, er god til at lytte og tale på skift. Påvirker vanskeligheder med sprogforståelse, tale eller kommunikation dit barns funktion i hverdagen? Indlæring af skolefærdigheder; hvis dit barn er under 8 år, så gå direkte til spørgsmål 122. Spørgsmål om børns indlæring i skolen kan være svære for forældre at besvare. Prøv alligevel ud fra den viden du har: Læse, stave og skrive samt regne (kun for børn på 8 år og derover): 93. Har sværere ved læseindlæring, end man ville forvente sammenholdt med, hvordan barnet lærer på andre områder. 94. Har svært ved at forstå, hvad han/hun læser. 95. Har svært ved at læse i passende tempo, når han/hun læser højt (læser for langsomt, for hurtigt, får det til at flyde). 96. Synes om at læse (undgår f.eks. at læse bøger). 97. Gætter meget, når han/hun læser. 98. Har svært ved at stave. 99. Har svært ved at forme bogstaverne og skrive pænt Har svært ved at formulere sig på skrift Har svært ved at lære basale regnefærdigheder (lægge sammen og trække fra dvs. plus og minus stykker ) Har svært ved regneopgaver, som er formuleret skriftligt Har svært ved at lære og anvende regneregler (matematiske regler) Har svært ved at lære og anvende multiplikationstabellen Har svært ved hovedregning. 6
7 Lære nyt og anvende viden i skolesammenhæng (kun for børn på 8 år og derover): 106. Har svært ved at opfatte og forstå instruktioner Har svært ved at forstå eller anvende abstrakte begreber (f.eks. begreber som angiver mængde, størrelse eller retning) Har svært ved at deltage i diskussioner med jævnaldrende Har svært ved at tilegne sig facts eller viden om sin omverden Har særlig god viden på et enkelt/enkelte områder Har god kunstnerisk/praktisk evne (udøve musik, tegne, male, snedkre, konstruere, sy, str, etc.). Barnets evne til at løse forskellige typer af problemer i skolen og barnets måde at møde en indlæringssituation på (kun for børn på 8 år og derover): 112. Har svært ved at planlægge og organisere sin indlæring (f.eks. i hvilken rækkefølge delopgaver skal gøres, hvor megen tid opgaverne kræver, osv.) Har svært ved at skifte plan eller strategi, når det er nødvendigt (forsøger f.eks. at finde på en ny løsning, når han/hun er kørt fast, eller at ændre arbejdsmåde /strategi, når opgaven ændres) Har svært ved at anvende voksnes/lærerens forklaringer eller instruktioner Har svært ved at løse abstrakte opgaver (dvs. er afhængig af konkret indlæringsmateriale, som man kan se eller røre ved) Har svært ved at fastholde og færdiggøre en opgave, efterlader den ofte halvfærdig Er umotiveret for skolearbejde eller lignende indlæringssituationer Er langsom/omstændelig i sin indlæring Holder ofte for højt tempo, haster sig igennem og sjusker med sine ting Kan tage ansvar for egne opgaver, behøver megen overvågning Er uselvstændig og konstant afhængig af bekræftelse, vil vide om han/hun gør det rigtigt. Påvirker faglige eller indlæringsmæssige vanskeligheder dit barns funktion i hverdagen? Social funktion; hvordan barnet klarer at deltage i forskellige sociale sammenhænge og at være i samspil med andre: 122. Opfatter, hvad andre mennesker signalerer med ansigtsudtryk, gestik, tonefald eller kropsholdning Har svært ved at forstå/leve sig ind i andre menneskers følelser Har svært ved at tage hensyn til andre Har svært ved at udtrykke sine følelser med ord (f.eks. sige at han/hun føler sig ensom, ked af det eller andet) Har en noget monoton eller anderledes stemmeføring. 7
8 127. Har svært ved at udtrykke sine følelser og reaktioner med ansigtsudtryk, gestik eller kropsholdning Kan virke gammelklog Har svært ved at opføre sig som kammeraterne forventer det Er usr på, hvordan man skal opføre sig i forskellige sociale situationer (som f.eks. når familien besøger venner, ved besøg hos lægen, i biografen eller lignende) Opfattes som anderledes, sær og speciel af jævnaldrende Gør sig utilsigtet bemærket på måder som kan være pinlig for forældrene eller få kammeraterne til at le Synes ofte at savne sund fornuft Har en svagt udviklet sans for humor Siger ting som er socialt upassende Har svært ved at opfatte/følge regler, anvisninger eller forbud Havner let i skænderier med jævnaldrende Har svært ved at forstå og respektere andres rettigheder, som fx at mindre børn kan have behov for mere hjælp end større, at forældre skal lades i fred, når de beder om det osv Har svært ved gruppearbejde/ gruppeaktiviteter eller holdspil. Definerer/opstiller egne regler Har svært ved at få venner Omgås sjældent med jævnaldrende børn Har svært ved at deltage i gruppelege Tages med i de andre børns lege Bryder sig om fysisk kontakt, f.eks. et knus Har nogle få interesser, som fylder alt for meget i hans/hendes liv, og som påvirker familien og kammeraterne Gentager eller bliver hængende i tilsyneladende meningsløse handlinger Bliver meget foruroliget over små ændringer i de daglige rutiner Har en afvigende form for øjenkontakt. Påvirker sociale vanskeligheder dit barns funktion i hverdagen? Psykiske problemer: 149. Har ringe selvtillid Virker ulykkelig, ked af det eller deprimeret Klager ofte over følelsen af ensomhed Har forsøgt at skade sig selv eller taler om at gøre det Har ringe appetit. 8
9 154. Udtrykker ofte følelsen af at være værdiløs eller underlegen i forhold til andre børn Klager ofte over mavepine, hovedpine, åndedrætsbesvær eller andre kropslige symptomer Virker anspændt og ængstelig eller klager over nervøsitet Bliver meget ængstelig og ked af det, når han/hun skal hjemmefra og f.eks. i skole Sover dårligere end de fleste jævnaldrende Har ofte mareridt Går ofte i søvne eller får natlige anfald af fortvivlelse, hvor han/hun er til at nå og kan trøstes Taber ofte besindelsen / bliver let hidsig Skændes ofte med voksne Nægter ofte at følge voksnes opfordringer Driller og irriterer ofte andre ved med vilje at gøre provokerende ting Giver ofte andre skylden for egne misgerninger Bliver let fornærmet og forurettet Kommer ofte i slagsmål Er grusom mod dyr Lyver og snyder Tager ting og sager hjemme Ødelægger ofte familiemedlemmers eller andre børns ting Har tilbagevendende perioder på nogle døgn med usædvanligt højt aktivitetsniveau og stor iderigdom Lader sig i perioder påfaldende let irritere. Tvangshandlinger eller tanker; handlinger eller tanker som barnet synes at kunne styre: 174. Gentager på en tvangsmæssig måde sine handlinger eller har vaner, som er meget svære at ændre Har tvangstanker/fikse ideer Har ufrivillige bevægelser, rykninger eller grimasser i ansigtet Gentager meningsløse bevægelser som at ryste på hovedet, slå med kroppen, tromme med fingrene Kommer med umotiverede lyde som host eller rømninger, halslyde, hundelignende bjæf, pludselige skrig osv Har svært ved at være stille, f.eks. fløjter, nynner, mumler Gentager ord eller dele af ord på en meningsløs måde Anvender grimme ord og eder på en overdreven måde. Påvirker psykiske problemer, tvangshandlinger eller -tanker dit barns funktion i hverdagen? 9
10 Beskriv de vanskeligheder hos dit barn som bekymrer dig mest: Beskriv dit barns styrker:. 10
NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD
5 1 5 NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Til læreren som besvarer skemaet: Dette skema kan på en detaljeret måde belyse børns færdigheder og adfærdsmønstre. Børn og unge er forskellige.
5-15R NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRN OG UNGES UDVIKLING OG ADFÆRD
5-15R NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRN OG UNGES UDVIKLING OG ADFÆRD Lærerskema Til læreren som besvarer skemaet: Dette skema, for børn og unge i 5 til 17 års alderen, kortlægger på en detaljeret måde
«2 5» NORDISK SPØRGESKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Småbørnsversion for børn i alderen 2 5 år
«2 5» NORDISK SPØRGESKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Småbørnsversion for børn i alderen 2 5 år Dette skema indeholder en række udsagn om dit barns færdigheder og adfærd inden for forskellige
Autisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?
Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og
Hjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK
ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit
DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD
DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD Vejledning, bearbejdelse og oversættelse ved Mogens Brødsgaard, speciallæge i psykiatri, Århus. Det er kriterier, som bliver anvendt internationalt
Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed
1. Kompetencer vedr. motorik og sanser: At kunne koncentrere sig et stykke tid ad gangen At kunne koncentrere sig, når der foregår andre ting omkring en. At være motorisk selvhjulpen, f.eks. at kunne klæde
Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.
Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter
Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Information. og Concerta
Information om ADHD og Concerta Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk: forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. ADHD forekommer hos 2-5 % af alle danske
INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA
DOSERING 18, 36 eller 54 mg tablet tages som engangsdosis om morgenen. INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA Det anbefales at tage en startdosis på 18 mg, der efter behov kan øges trinvist med 18 mg ad gangen,
At tænke med øjnene 1. del
At tænke med øjnene 1. del Kapitel 5: Øvelsesark 1 Side 1 af 1 Begrebet at tænke med øjnene betyder, at vi hver især bruger vores øjne og vores hjerner til at kigge på vores omgivelser og de mennesker,
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Det lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Vores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går
Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO
. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Alfer Vuggestue/Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.
Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:
SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver
Registreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Emotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Kendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og
Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger
Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20
Alsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre
Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune
Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler
Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.
Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi
Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv
Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra
Dit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Dit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Sroglig udvikling 0-3 år
Sroglig udvikling 0-3 år Det spæde barn har en medfødt evne til at kommunikere og til at lære sprog. 1 Det lille barns sprog 0-3 år Det spæde barn har en medfødt evne til at kommunikere og til at lære
ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?
ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? At skulle starte skole kan være en stor omvæltning for både jer og jeres børn. I forældre har måske tanker som er mit barn nu skoleparat og hvad skal han/ hun egentlig kunne,
BANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Nationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
stimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Du er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Du er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Højt Begavede barn i trivsel og mistrivsel. Asperger barn
Asperger barn Højt Begavede barn i trivsel og mistrivsel - Har eleven svært ved at danne og opretholde venskaber med jævnaldrende, på grund af dårlige sociale evner eller manglende interesse i andre børn?
Skole Parathed Vejledning til forældre.
Skole Parathed Vejledning til forældre. Mange er i tvivl omkring sit barns skolegang og i dag stilles der større og større krav til hvad man skal kunne. Ud over at man skal kunne eller være interesserede
De mange intelligenser
De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange
Fra børnehave til skole
Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Forældrefolder. 4.års samtale
Forældrefolder 4.års samtale Læring foregår hele tiden. I familien, i daginstitutionen og dagplejen, i skolen og blandt kammeraterne. Forskning viser, at de kompetencer, som børn lærer tidligt, har stor
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Børn med hjernerystelser
Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter
5-15 Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd
1 5-15 Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd Til forældrene og professionelle: Dette skema kan på en detaljeret måde belyse børns færdigheder og adfærdsmønstre. Børn er forskellige.
Trivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
