5-15R NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRN OG UNGES UDVIKLING OG ADFÆRD
|
|
- Jan Knudsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5-15R NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRN OG UNGES UDVIKLING OG ADFÆRD Lærerskema Til læreren som besvarer skemaet: Dette skema, for børn og unge i 5 til 17 års alderen, kortlægger på en detaljeret måde aldersgruppens færdigheder og adfærdsmønstre. Elever er forskellige. Dette indebærer, at deres færdigheder på forskellige områder varierer meget, og ligeledes hvordan de handler og opfører sig i hverdagen. Elever fungerer naturligvis også forskelligt på forskellige alderstrin. Skemaet indeholder en række udsagn fulgt af svarmuligheder i form af små firkanter, der markerer, til en eller. Marker med et kryds i hvilken grad du mener, at det enkelte udsagn passer med, hvordan din elev almindeligvis fungerer. Tænk over hvordan eleven fungerer sammenlignet med jævnaldrende. Det skal være et aktuelt billede, dvs. inden for de sidste 6 måneder. Nogle udsagn henviser til situationer udenfor skolehverdagen. Hvis det er vanskeligt at vurdere sådanne udsagt, kan du hoppe over dem. Men udfyld mest muligt. Du vil også få nogle spørgsmål om, hvorvidt din elevs måde at fungere på skaber problemer i hverdagen. Giv en samlet vurdering, som tager hensyn til graden af belastning for eleven selv, for elevens skolesituation og for elevens fritid. For disse spørgsmål er der fire svarmuligheder: Slet, Lidt, En hel del eller Rigtig meget. Elevens navn:... Fødselsdato:... Skemaet er udfyldt af:... Dato:... Til fagpersonen, som administrerer dette skema: Skemaet har til hensigt at beskrive lærerens vurdering af sin elevs styrker og vanskeligheder indenfor en række udviklingsområder. Skemaet kan alene danne grundlag for diagnosticering. Administration af skemaet forudsætter viden om normal og atypisk udvikling samt grundlæggende viden om psykometri. Professionel brug, administration og scoring fremgår af MANUALEN. Foruden denne lærerversion foreligger en forældreversion. Dette skema citeres som: Kadesjö, B., Janols. L-O, Korkman, M., Mickelsson, K., Strand, G., Trillingsgaard, A., Lambek, R., Øgrim, G., Bredesen, A., & Gillberg, C. (2017). Five-To-Fifteen-Revised (5-15R). Available at Copyright (2004): Björn Kadesjö, Göteborg, Lars-Olof Janols, Uppsala, Marit Korkman, Helsingfors, Katarina Mickelsson, Helsingfors, Gerd Strand, Oslo, Anegen Trillingsgaard, Århus, Christopher Gillberg, Göteborg. The Copyright is protected under the Swedish Copyright Act the Swedish law Act on Copyright in Literary and Artistic Works (1960:729). Kopiering til eget brug er tilladt. Filnavn: 515_da-DK_teacher.pdf Filversion: 2017.t.1.4 Fildato:
2 til en Motorik - grovmotorik; hvordan eleven bruger sin krop i forskellige aktiviteter: 1. Har svært ved at lære nye motoriske færdigheder som at cykle, svømme, løbe på rulleskøjter eller stå på ski. 2. Har svært ved at kaste eller gribe en bold. 3. Har svært ved at løbe hurtigt. 4. Har svært ved/kan lide at deltage i holdsport som fodbold eller basketball. 5. Har en usr balance; har f.eks. svært ved at stå på ét ben. 6. Snubler eller falder tit. 7. Er klodset i sine bevægelser. Motorik finmotorik; det eleven gør med sine hænder: 8. Synes om at tegne; har svært ved at få det til at ligne noget. 9. Har svært ved at samle, håndtere eller sætte små ting sammen. 10. Har svært ved at hælde vand i et glas uden at spilde. 11. Spilder ofte mad på tøjet eller bordet, når han/hun spiser. 12. Har svært ved at bruge kniv og gaffel. 13. Har svært ved at knappe knapper eller binde snørebånd. 14. Har svært ved at bruge en blyant (trykker for hårdt, ryster på hånden osv.). 15. Har udviklet en tydelig hånddominans, dvs. er hverken klart højre- eller venstrehåndet. 16. Skriver langsomt og med besvær. 17. Har et umodent blyantsgreb, holder blyanten på en usædvanlig måde. Påvirker motoriske vanskeligheder elevens funktion i skolen (spørgsmål 1-17)? Opmærksomhed og koncentration; elevens evne til at være opmærksom eller koncentreret i forhold til forskellige opgaver eller aktiviteter: 18. Er ofte uopmærksom på detaljer eller laver sjuskefejl. 19. Har svært ved at (fast)holde opmærksomheden om opgaver eller aktiviteter. 20. Virker ofte uopmærksom på, hvad der siges til hende/ham. 21. Har svært ved at følge instruktioner og fuldføre opgaver. 22. Har ofte svært ved at organisere sit arbejde med opgaver og aktiviteter. 23. Trættes af eller undviger opgaver, som kræver mental anstrengelse (f.eks. lektier eller andre pligter). 24. Har ofte mistet/glemt ting, som han/hun skal bruge i en aktivitet (f.eks. skolesager, blyanter, bøger, legetøj eller redskaber). 25. Bliver let distraheret eller forstyrret (f.eks. af uvedkommende lyde, som når andre taler, biler der kører forbi etc.) 26. Er ofte glemsom i det daglige. 2
3 til en Overaktivitet og impulsivitet; elevens impulsivitet eller tendens til at blive alt for aktiv: 27. Er konstant i bevægelse på den ene eller anden måde (trommer med fingrene, piller ved noget etc.). 28. Har svært ved at sidde stille på stolen i situationer, hvor det forventes (vender og vrider sig, rejser sig og går). 29. Løber ofte omkring, kravler og klatrer mere, end hvad der passer sig i situationen. 30. Har svært ved at lege eller indgå i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde. 31. Er bestandig i fuld fart, det han/hun gør bliver ofte i alt for højt tempo. 32. Snakker bestandigt (i ét væk). 33. Kaster sig ud i besvarelser, før han/hun har hørt spørgsmålet til ende. 34. Har ofte svært ved at vente på tur (i spil, under måltider etc.). 35. Afbryder ofte andres leg/samtale eller trænger sig på. Påvirker vanskeligheder med koncentration, overaktivitet eller impulsivitet din elevs funktion i skolen (spørgsmål 18-35)? Passivitet/inaktivitet; elevens inaktivitet eller tendens til at blive alt for passiv: 36. Har svært ved at komme i gang med en opgave/aktivitet. 37. Har svært ved at afslutte en opgave/aktivitet, bliver færdig som de andre. 38. Er ofte i sin egen verden eller dagdrømmer. 39. Virker langsom, træg eller energiløs. Påvirker passivitet eller manglende initiativ hos din elev hans/hendes funktion i skolen (spørgsmål 36-39)? Planlægning/organisation; elevens evne til at planlægge og organisere, hvad hun/han skal gøre: 40. Har svært ved at se konsekvensen af sine handlinger og forudser, hvad de kan føre til (f.eks. når man klatrer et farligt sted eller bevæger sig i trafn). 41. Har svært ved at planlægge og organisere en aktivitet (f.eks. få de nødvendige ting med i skole eller på en udflugt). 42. Har svært ved at gennemføre handlinger, som består af flere led (for mindre børn f.eks. at tage tøj på uden voksenstøtte; for større børn f.eks. at læse lektier uden konstant påmindelse). Påvirker vanskeligheder med planlægning din elevs funktion i skolen (spørgsmål 40-42)? 3
4 til en Opfattelse af rum og retninger; elevens opfattelse af rum og retninger i den fysiske verden: 43. Har svært ved at finde rundt (også på kendte steder). 44. Bliver usr ved højdeforskelle (f.eks. på trapper; støtter sig til rækværk, væg osv.). 45. Har svært ved at bedømme afstande og størrelsesforhold. 46. Har svært ved at finde ud af, hvordan ting vender og drejer (for småbørn: vender f.eks. tøj forkert; skolebørn: tager fejl af bogstaver som b, d, p eller tal som 6 og 9). 47. Støder ind i andre mennesker, når han/hun går forbi dem, især hvis pladsen er knap. Tidsopfattelse; elevens evne til at opfatte tid: 48. Har en usr tidsopfattelse (f.eks. svært ved at vurdere, hvornår der er gået 5 minutter eller en time; eller usr på, hvor længe det er siden, noget skete). 49. Har en diffus opfattelse af tid (f.eks. hvad klokken nogenlunde er; om det er formiddag eller eftermiddag; om det er skoledag eller weekend). 50. Spørger flere gange om, hvornår noget skal foregå (f.eks. hvor lang tid der er til, man skal afsted på udflugt, til han/hun skal i skole eller det bliver weekend). 51. Kan aflæse hvad klokken er på uret, men har ingen tidsforståelse. Kropsopfattelse; elevens fornemmelse af kroppen og sanseindtryk: 52. Tager sig af hvordan tøjet sidder på kroppen; retter strømper eller bukser, som er ved at glide ned. 53. Reagerer overraskende lidt på kulde, smerte osv. 54. Har en usr kropsfornemmelse (er f.eks. usr på sin krops størrelse i forhold til omverdenen; støder imod eller vælter ting uden at ville det). 55. Er overfølsom over for berøring (irriteres af stramtsiddende tøj; oplever en let berøring som hårdhændet osv.). 56. Har svært ved at imitere (efterligne) andres bevægelser, ses f.eks. i sanglege eller idræt og sport. Opfattelse af former og figurer; elevens evne til at opfatte former og figurer: 57. Mistolker ofte billeder; opfatter et andet indhold end det tilsigtede (opfatter f.eks et billede af et spejlæg som en blomst). 58. Har svært ved at skelne mellem former, figurer, ord og mønstre, der ligner hinanden. 59. Har svært ved (sammenlignet med jævnaldrende) at tegne, så det ligner (f.eks. en bil eller et hus). 60. Har svært ved at lægge puslespil. Påvirker vanskeligheder med rum og retninger, tidsopfattelse, kropsopfattelse eller opfattelse af former og figurer din elevs funktion i skolen (spørgsmål 43-60)? 4
5 til en Hukommelse; elevens evne til at huske erfaring eller viden: 61. Har svært ved at huske personlige data som sin fødselsdag, adresse (gadenavn, by) osv. 62. Har svært ved at huske navne på personer fra hans/hendes dagligdag (f.eks. lærere eller klassekammerater). 63. Har svært ved at huske navne på dage, måneder og årstider. 64. Har svært ved at huske faktuelle data som læres i skolen, f.eks. kemiske formler, historiske årstal osv. 65. Har svært ved at huske nyligt oplevede hændelser (f.eks. hvad der er sket i løbet af dagen, eller hvad han/hun fik at spise i skolen få timer forinden). 66. Har svært ved at huske hændelser, som ligger længere tilbage i tiden; hvad der skete på en rejse, hvad han/hun fik i julegave sidste år osv. 67. Har svært ved at huske, hvor han/hun har lagt ting fra sig. 68. Har svært ved at huske aftaler, som han/hun har truffet med kammerater, eller hvad han/hun har for af lektier. 69. Har svært ved at lære udenad f.eks. remser, sange, gloser eller multiplikationstabellen. 70. Har svært ved at huske lange instruktioner. 71. Har svært ved at lære sig nye færdigheder eller fremgangsmåder (f.eks. hvordan man leger en bestemt leg eller spiller et bestemt spil). Påvirker hukommelsesvanskeligheder din elevs funktion i skolen (spørgsmål 61-71)? Sprogforståelse; elevens evne til at forstå sprog og tale: 72. Har svært ved at forstå forklaringer og instruktioner. 73. Har svært ved at følge med ved højtlæsning eller historiefortælling. 74. Har svært ved at opfatte, hvad andre mennesker siger (spørger ofte "hvad sagde du?"). 75. Har svært ved abstrakte begreber (f.eks. "i overmorgen", eller talemåder som "at holde hovedet koldt"). 76. Hører ofte forkert eller misopfatter ord. Talesprog; elevens evne til at udtale ord eller udtrykke sig sprogligt: 77. Er usr på sproglyde og udtaler ofte ord forkert. 78. Har svært ved at lære farvernes, bogstavernes eller menneskers navne. 79. Har svært ved at finde ord (siger f.eks.: Den, den, den...! ) eller bruger omskrivninger. 80. Husker ofte ordene lidt forkert (f.eks. musikspiller i stedet for CD-afspiller; pil i stedet for viser på ur). 81. Har svært ved at forklare, hvad han/hun vil. 82. Har svært ved at tale flydende uden ophold. 5
6 til en 83. Har svært ved at udtrykke sig i hele sætninger med rigtig sætningsopbygning og ordbøjning. 84. Har talevanskeligheder (har f.eks. svært ved at udtale visse sproglyde, læsper eller taler nasalt dvs. ud af næsen ). 85. Har svært ved at udtale vanskelige ord som elektrisk eller Konstantinopel. 86. Har en hæs stemme. 87. Stammer. 88. Taler så hurtigt, at det er svært at opfatte, hvad han/hun siger. 89. Taler utydeligt. Verbal kommunikation; elevens evne til at anvende sit sprog og kommunikere med andre: 90. Har svært ved at fortælle om oplevelser eller forklare på måder, så lytteren forstår sammenhængen (f.eks. forklare, hvad han/hun har foretaget sig i løbet af dagen eller i sommerferien). 91. Har svært ved at holde den røde tråd, når han/hun vil berette noget. 92. Har svært ved at være med i en normal samtale, er god til at lytte og tale på skift. Påvirker sproglige vanskeligheder din elevs funktion i skolen (spørgsmål 72-92)? Indlæring af skolefærdigheder; hvis din elev er under 8 år, så gå direkte til spørgsmål 122. Læse, stave og skrive samt regne (kun for elever på 8 år og derover): 93. Har sværere ved læseindlæring, end man ville forvente sammenholdt med, hvordan barnet lærer på andre områder. 94. Har svært ved at forstå, hvad han/hun læser. 95. Har svært ved at læse i passende tempo, når han/hun læser højt (læser for langsomt, for hurtigt, får det til at flyde). 96. Synes om at læse (undgår f.eks. at læse bøger). 97. Gætter meget, når han/hun læser. 98. Har svært ved at stave. 99. Har svært ved at forme bogstaverne og skrive pænt Har svært ved at formulere sig på skrift Har svært ved at lære basale regnefærdigheder (lægge sammen og trække fra dvs. plus og minus stykker ) Har svært ved regneopgaver, som er formuleret skriftligt Har svært ved at lære og anvende regneregler (matematiske regler) Har svært ved at lære og anvende multiplikationstabellen Har svært ved hovedregning. 6
7 til en Lære nyt og anvende viden i skolesammenhæng (kun for elever på 8 år og derover): 106. Har svært ved at opfatte og forstå instruktioner Har svært ved at forstå eller anvende abstrakte begreber (f.eks. begreber som angiver mængde, størrelse eller retning) Har svært ved at deltage i diskussioner med jævnaldrende Har svært ved at tilegne sig facts eller viden om sin omverden Har særlig megen viden inden for noget/nogle områder Har gode kunstneriske eller praktiske evner (udøver musik, tegner, maler, laver sløjd, etc.). Elevens evne til at løse forskellige typer af problemer i skolen og elevens måde at møde en indlæringssituation på (kun for elever på 8 år og derover): 112. Har svært ved at planlægge og organisere sin indlæring (f.eks. i hvilken rækkefølge delopgaver skal gøres, hvor megen tid opgaverne kræver, osv.) Har svært ved at skifte plan eller strategi, når det er nødvendigt (forsøger f.eks. at finde på en ny løsning, når han/hun er kørt fast, eller at ændre arbejdsmåde /strategi, når opgaven ændres) Har svært ved at anvende voksnes/lærerens forklaringer eller instruktioner Har svært ved at løse abstrakte opgaver (dvs. er afhængig af konkret indlæringsmateriale, som man kan se eller røre ved) Har svært ved at fastholde og færdiggøre en opgave, efterlader den ofte halvfærdig Er umotiveret for skolearbejde eller lignende indlæringssituationer Er langsom/omstændelig i sin indlæring Holder ofte for højt tempo, haster sig igennem og sjusker med sine ting Kan tage ansvar for egne opgaver, behøver megen overvågning Er uselvstændig og konstant afhængig af bekræftelse, vil vide om han/hun gør det rigtigt. Påvirker vanskeligheder ved skolefag og indlæring din elevs funktion i skolen (spørgsmål )? Social funktion; hvordan eleven klarer at deltage i forskellige sociale sammenhænge og at være i samspil med andre: 122. Opfatter, hvad andre mennesker signalerer med ansigtsudtryk, gestik, tonefald eller kropsholdning Har svært ved at forstå/leve sig ind i andre menneskers følelser Har svært ved at tage hensyn til andre Har svært ved at udtrykke sine følelser med ord (f.eks. sige at han/hun føler sig ensom, ked af det eller andet) Har en noget monoton eller anderledes stemmeføring. 7
8 til en 127. Har svært ved at udtrykke sine følelser og reaktioner med ansigtsudtryk, gestik eller kropsholdning Kan virke gammelklog Har svært ved at opføre sig som kammeraterne forventer det Er usr på, hvordan man skal opføre sig i forskellige sociale situationer Opfattes som anderledes, sær og speciel af jævnaldrende Gør sig utilsigtet bemærket på måder som kan få kammeraterne til at le Synes ofte at savne sund fornuft Har en svagt udviklet sans for humor Siger ting som er socialt upassende Har svært ved at opfatte/følge regler, anvisninger eller forbud Havner let i skænderier med jævnaldrende Har svært ved at forstå og respektere andres rettigheder Har svært ved gruppearbejde/ gruppeaktiviteter eller holdspil. Definerer/opstiller egne regler Har svært ved at få venner Omgås sjældent med jævnaldrende børn Har svært ved at deltage i gruppelege Tages med i de andre børns lege Bryder sig om fysisk kontakt, f.eks. et knus Har nogle få interesser, som fylder alt for meget i hans/hendes liv, og som påvirker familien og kammeraterne Gentager eller bliver hængende i tilsyneladende meningsløse handlinger Bliver meget foruroliget over små ændringer i de daglige rutiner Har en afvigende form for øjenkontakt. Påvirker sociale vanskeligheder din elevs funktion i skolen (spørgsmål )? Psykiske problemer: 149. Har ringe selvtillid Virker ulykkelig, ked af det eller deprimeret Klager ofte over følelsen af ensomhed Har forsøgt at skade sig selv eller taler om at gøre det Har ringe appetit Udtrykker ofte følelsen af at være værdiløs eller underlegen i forhold til andre børn Klager ofte over mavepine, hovedpine, åndedrætsbesvær eller andre kropslige symptomer Virker anspændt og ængstelig eller klager over nervøsitet. 8
9 til en 157. Bliver meget ængstelig og ked af det, når han/hun skal hjemmefra og f.eks. i skole Sover dårligere end de fleste jævnaldrende ifølge forældrene Har ofte mareridt ifølge forældrene Går ofte i søvne eller får natlige anfald af fortvivlelse, hvor han/hun er til at nå og kan trøstes ifølge forældrene Taber ofte besindelsen / bliver let hidsig Skændes ofte med voksne Nægter ofte at følge voksnes opfordringer Driller og irriterer ofte andre ved med vilje at gøre provokerende ting Giver ofte andre skylden for egne misgerninger Bliver let fornærmet og forurettet Kommer ofte i slagsmål Er grusom mod dyr Lyver og snyder Tager ting og sager hjemme Ødelægger ofte familiemedlemmers eller andre børns ting Har tilbagevendende perioder på nogle døgn med usædvanligt højt aktivitetsniveau og stor iderigdom Lader sig i perioder påfaldende let irritere. Tvangshandlinger eller tanker; handlinger eller tanker som eleven synes at kunne styre: 174. Gentager på en tvangsmæssig måde sine handlinger eller har vaner, som er meget svære at ændre Har tvangstanker/fikse ideer Har ufrivillige bevægelser, rykninger eller grimasser i ansigtet Gentager meningsløse bevægelser som at ryste på hovedet, slå med kroppen, tromme med fingrene Kommer med umotiverede lyde som host eller rømninger, halslyde, hundelignende bjæf, pludselige skrig osv Har svært ved at være stille, f.eks. fløjter, nynner, mumler Gentager ord eller dele af ord på en meningsløs måde Anvender grimme ord og eder på en overdreven måde. Påvirker psykiske problemer, tvangshandlinger eller -tanker din elevs funktion i skolen (spørgsmål )? 9
10 Skemaet har spurgt til forekomsten af forskellige vanskeligheder hos din elev. Men det er også vigtigt at kende særligt gode eller stærke sider hos din elev. Prøv at beskriv nogle af elevens stærke sider: Nævn de problemområder hos din elev, som du synes, skal have mest opmærksomhed: 10
NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD
5 1 5 NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Til læreren som besvarer skemaet: Dette skema kan på en detaljeret måde belyse børns færdigheder og adfærdsmønstre. Børn og unge er forskellige.
Læs mereNORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD
5 1 5 NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Til forældrene: Dette skema kan på en detaljeret måde belyse børns færdigheder og adfærdsmønstre. Børn er forskellige. Dette indebærer, at
Læs mere«2 5» NORDISK SPØRGESKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Småbørnsversion for børn i alderen 2 5 år
«2 5» NORDISK SPØRGESKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Småbørnsversion for børn i alderen 2 5 år Dette skema indeholder en række udsagn om dit barns færdigheder og adfærd inden for forskellige
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs mereDet er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?
Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og
Læs mereINKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 5. NEDSLAG
Velkommen til undersøgelsen. Du skal bruge dit Uni Login til at komme ind på undersøgelsen. Indtast din adgangskode og klik på > for at gå videre. Klik Næste for at gå til næste spørgsmål. Din lærer har
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.
Læs mereOpmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed
1. Kompetencer vedr. motorik og sanser: At kunne koncentrere sig et stykke tid ad gangen At kunne koncentrere sig, når der foregår andre ting omkring en. At være motorisk selvhjulpen, f.eks. at kunne klæde
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål
Læs mereUdkast læringsmål det ca. 6 årige barn
De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand
Læs mereDSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD
DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD Vejledning, bearbejdelse og oversættelse ved Mogens Brødsgaard, speciallæge i psykiatri, Århus. Det er kriterier, som bliver anvendt internationalt
Læs mereIndbydelse til forældresamtale i vuggestuen.
Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns
Læs mereLæreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge deltager i fælles vokseninitierede aktiviteter veksler mellem at være iagttagende
Læs mereADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK
ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereLæringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereAt tænke med øjnene 1. del
At tænke med øjnene 1. del Kapitel 5: Øvelsesark 1 Side 1 af 1 Begrebet at tænke med øjnene betyder, at vi hver især bruger vores øjne og vores hjerner til at kigge på vores omgivelser og de mennesker,
Læs mereSanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)
Læs mereInformation. og Concerta
Information om ADHD og Concerta Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk: forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. ADHD forekommer hos 2-5 % af alle danske
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereINFORMATION OM ADHD OG CONCERTA
DOSERING 18, 36 eller 54 mg tablet tages som engangsdosis om morgenen. INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA Det anbefales at tage en startdosis på 18 mg, der efter behov kan øges trinvist med 18 mg ad gangen,
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Læs mereNavn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:
Navn: Fødselsdato: Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: 0-3 årige 3-3½ årige 3½-4-5 årige 5-6 årige Natur og naturfænomer
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Dato: Id-nummer: Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Forældremyndighed Fælles Mor Far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end sig veksler
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereFarsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger
Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereINKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 4. NEDSLAG
Velkommen til undersøgelsen. Du skal bruge dit Uni Login til at komme ind på undersøgelsen. Indtast din adgangskode og klik på > for at gå videre. Klik Næste for at gå til næste spørgsmål. Din lærer har
Læs mereBørn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat)
Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat) Spørgsmålene er beregnet til børn som dig, der har cystisk fibrose. Dine svar vil hjælpe os med at forstå, hvordan det er at have sygdommen, og hvordan behandlingerne
Læs mereGenerel læreplan 2015 Ådalen
Generel læreplan 2015 Ådalen Tema Overordnede målsætning Læringsmål Sprog Vi ønsker at børnene får mulighed for at udtrykke sig i et nuanceret sprog og kunne kommunikere i et socialt samvær Børnene skal
Læs mereJeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO
. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereAlfer Vuggestue/Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereAT GENKENDE ADHD SYMPTOMER
AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER Følgende viser, hvilken adfærd, man kan møde hos børn. Der er tale om ADHD og også om et antal relaterede tilstande. Hvorfor er det vigtigt at kende symptomerne på ADHD? ADHD
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs mereFra børnehave til skole
Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre
Læs mereAT VÆRE SØHEST I HOLMEBO
2018 AT VÆRE SØHEST I HOLMEBO Annette, Birthe, Irene og Majbritt Holmebo 22-02-2018 Indhold Velkommen... 2 Fælles mål for førskolebørn... 3 Almindelige færdigheder... 3 Grovmotoriske færdigheder... 3 Finmotoriske
Læs mere4 5 år. 0 3 år. 3 4 år. 5 6 år. At føle sig tryg ved sin kernepersoner.
At føle sig tryg ved sin kernepersoner. Kan fornemme stemninger. At barnet giver udtryk for egne behov og følelser. At barnet kan trøstes. At barnet har øjnekontakt. Barnet er generelt nysgerrigt og interesseret
Læs mereKendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereHøjt Begavede barn i trivsel og mistrivsel. Asperger barn
Asperger barn Højt Begavede barn i trivsel og mistrivsel - Har eleven svært ved at danne og opretholde venskaber med jævnaldrende, på grund af dårlige sociale evner eller manglende interesse i andre børn?
Læs mereSkoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole 2015-2016
Vi glæder og til samarbejdet Skoleparat Borup Privatskole 2015-2016 At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn, der skal i skole, skal være klar
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereFaglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læs mereSkole Parathed Vejledning til forældre.
Skole Parathed Vejledning til forældre. Mange er i tvivl omkring sit barns skolegang og i dag stilles der større og større krav til hvad man skal kunne. Ud over at man skal kunne eller være interesserede
Læs mereKære forældre. Vi ønsker dig god læsning.
Kære forældre Denne pjece har til formål, at give dig viden omkring overgangsarbejdet fra børnehaven til fritidsinstitutionen ved Strandvejsskolen. Hensigten er samtidig, at give inspiration til at støtte
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereRapport BASIS Genereret 30. juni 2018
Rapport BASIS Genereret 30. juni 2018 Skolesundhed.dk Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution Rapport udarbejdet for Tønder Kommune Genereret d. 30-06-2018 Valgt undersøgelse Årstal
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Læs mereHasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og
Læs mere5-15 Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd
1 5-15 Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd Til forældrene og professionelle: Dette skema kan på en detaljeret måde belyse børns færdigheder og adfærdsmønstre. Børn er forskellige.
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereAt være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti.
A c Kolding Kommune Bakkeskolen Seestvej 6 6000 Kolding tlf. 7979 7950 Klar til skole! At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn, der skal i
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereSkoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv
Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereForældrefolder. 4.års samtale
Forældrefolder 4.års samtale Læring foregår hele tiden. I familien, i daginstitutionen og dagplejen, i skolen og blandt kammeraterne. Forskning viser, at de kompetencer, som børn lærer tidligt, har stor
Læs mereKLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER
KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER www.struer.dk Klar til skole! At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn,
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereMed denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.
September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereLæreplaner Dagplejen i Fredericia kommune
Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler
Læs mereSCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:
SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereOm besvarelse af skemaet
Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet
Læs mereSroglig udvikling 0-3 år
Sroglig udvikling 0-3 år Det spæde barn har en medfødt evne til at kommunikere og til at lære sprog. 1 Det lille barns sprog 0-3 år Det spæde barn har en medfødt evne til at kommunikere og til at lære
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mere