NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD
|
|
- Edvard Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5 1 5 NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Til læreren som besvarer skemaet: Dette skema kan på en detaljeret måde belyse børns færdigheder og adfærdsmønstre. Børn og unge er forskellige. Dette indebærer, at deres færdigheder på forskellige områder, og ligeledes hvordan de handler og opfører sig, varierer meget. Børn og unge fungerer naturligvis også forskelligt på forskellige alderstrin. Skemaet indeholder en række udsagn fulgt af små firkanter, der markerer, til en vis grad eller eller. Marker med et kryds i hvilken grad du mener, at det enkelte udsagn passer med, hvordan din elev almindeligvis fungerer i skolen. Når du udfylder skemaet, så tænk over hvordan din elev fungerer sammenlignet med jævnaldrende. Du skal besvare ud fra hvordan din elev fungerer her og nu, dvs. inden for de sidste 6 måneder. Du vil også få spørgsmål om, hvorvidt elevens funktion på de forskellige områder skaber problemer i skolen. For disse spørgsmål er der fire svarmuligheder: For disse spørgsmål er der fire svarmuligheder: Slet, Lidt, En hel del eller Rigtig meget. For at få så fuldstændigt billede af din elev som muligt, bedes du besvare alle spørgsmål. Tilføj gerne egne kommentarer om din elevs særlige færdigheder og handlemåder. Elevens navn:.. Fødselsdato: Skemaet er udfyldt af:.. Dato: Til den professionelle som administrerer skemaet: Skemaet har til formål at beskrive lærerens opfattelse af elevens styrkesider og vanskeligheder inden for en række udviklingsområder. Det skal alene danne grundlag for diagnosticering. Administration og scoring forbeholdes professionelle med viden om normal og atypisk udvikling samt grundlæggende viden om psykometri. Retningslinier fremgår af MANUALEN. Copyright: Björn Kadesjö, Göteborg, Lars-Olof Janols, Uppsala, Marit Korkman, Helsingfors, Katarina Mickelsson, Helsingfors, Gerd Strand, Oslo, Anegen Trillingsgaard, Aarhus, Christopher Gillberg, Göteborg, R Lambek, Aarhus. Kopiering til eget brug er tilladt 1
2 til en Motorik - grovmotorik; hvordan eleven bruger sin krop i forskellige aktiviteter: 1. Har svært ved at lære nye motoriske færdigheder som at cykle, svømme, løbe på rulleskøjter eller stå på ski. 2. Har svært ved at kaste eller gribe en bold. 3. Har svært ved at løbe hurtigt. 4. Har svært ved/kan lide at deltage i holdsport som fodbold eller basketball. 5. Har en usr balance; har f.eks. svært ved at stå på ét ben. 6. Snubler eller falder tit. 7. Er klodset i sine bevægelser. Motorik finmotorik; det eleven gør med sine hænder: 8. Synes om at tegne; har svært ved at få det til at ligne noget. 9. Har svært ved at samle, håndtere eller sætte små ting sammen. 10. Har svært ved at hælde vand i et glas uden at spilde. 11. Spilder ofte mad på tøjet eller bordet, når han/hun spiser. 12. Har svært ved at bruge kniv og gaffel. 13. Har svært ved at knappe knapper eller binde snørebånd. 14. Har svært ved at bruge en blyant (trykker for hårdt, ryster på hånden osv.). 15. Har udviklet en tydelig hånddominans, dvs. er hverken klart højre- eller venstrehåndet. 16. Skriver langsomt og med besvær. 17. Har et umodent blyantsgreb, holder blyanten på en usædvanlig måde. Giv nogle eksempler på motoriske aktiviteter, som du synes, at din elev klarer : Påvirker motoriske vanskeligheder elevens funktion i skolen (spørgsmål 1-17)? Opmærksomhed og koncentration; elevens evne til at være opmærksom eller koncentreret i forhold til forskellige opgaver eller aktiviteter: 18. Er ofte uopmærksom på detaljer eller laver sjuskefejl. 19. Har svært ved at (fast)holde opmærksomheden om opgaver eller aktiviteter. 2
3 til en 20. Virker ofte uopmærksom på, hvad der siges til hende/ham. 21. Har svært ved at følge instruktioner og fuldføre opgaver. 22. Har ofte svært ved at organisere sit arbejde med opgaver og aktiviteter. 23. Trættes af eller undviger opgaver, som kræver mental anstrengelse (f.eks. lektier eller andre pligter). 24. Har ofte mistet/glemt ting, som han/hun skal bruge i en aktivitet (f.eks. skolesager, blyanter, bøger, legetøj eller redskaber). 25. Bliver let distraheret eller forstyrret (f.eks. af uvedkommnede lyde, som når andre taler, biler der kører forbi etc.) 26. Er ofte glemsom i det daglige. Børns og unges opmærksomhed og koncentrationsevne varierer ofte meget. Beskriv gerne situationer/sammenhænge hvor din elev har let ved at koncentrere sig: Overaktivitet og impulsivitet; elevens impulsivitet eller tendens til at blive alt for aktiv: 27. Er konstant i bevægelse på den ene eller anden måde (trommer med fingrene, piller ved noget etc.). 28. Har svært ved at sidde stille på stolen i situationer, hvor det forventes (vender og vrider sig, rejser sig og går). 29. Løber ofte omkring, kravler og klatrer mere, end hvad der passer sig i situationen. 30. Har svært ved at lege eller indgå i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde. 31. Er bestandig i fuld fart, det han/hun gør, bliver ofte i alt for højt tempo. 32. Snakker bestandigt (i ét væk). 33. Kaster sig ud i besvarelser, før han/hun har hørt spørgsmålet til ende. 34. Har ofte svært ved at vente på tur (i spil, under måltider etc.). 35. Afbryder ofte andres leg/samtale eller trænger sig på. Påvirker vanskeligheder med koncentration, overaktivitet eller impulsivitet din elevs funktion i skolen (spørgsmål 18-35)? 3
4 til en Passivitet/inaktivitet; elevens inaktivitet eller tendens til at blive alt for passiv: 36. Har svært ved at komme i gang med en opgave/aktivitet. 37. Har svært ved at afslutte en opgave/aktivitet, bliver færdig som de andre. 38. Er ofte i sin egen verden eller dagdrømmer. 39. Virker langsom, træg eller energiløs. Påvirker passivitet eller manglende initiativ hos din elev (spørsmål 36-39) hans/hendes funktion i skolen? Planlægning/organisation; elevens evne til at planlægge og organisere, hvad hun/han skal gøre: 40. Har svært ved at se konsekvensen af sine handlinger og forudser, hvad de kan føre til (f.eks. når man klatrer et farligt sted eller bevæger sig i trafn). 41. Har svært ved at planlægge og organisere en aktivitet (f.eks. få de nødvendige ting med i skole eller på en udflugt). 42. Har svært ved at gennemføre handlinger, som består af flere led (for mindre børn f.eks. at tage tøj på uden voksenstøtte; for større børn f.eks. at læse lektier uden konstant påmindelse). Påvirker vanskeligheder med planlægning din elevs funktion i skolen (spørgsmål 40-42)? Opfattelse af rum og retninger; elevens opfattelse af rum og retninger i den fysiske verden: 43. Har svært ved at finde rundt (også på kendte steder). 44. Bliver usr ved højdeforskelle (f.eks. på trapper; støtter sig til rækværk, væg osv.). 45. Har svært ved at bedømme afstande og størrelsesforhold. 46. Har svært ved at finde ud af, hvordan ting vender og drejer (for småbørn: vender f.eks. tøj forkert; for skolebørn: tager fejl af bogstaver som b, d, p eller tal som 6 og 9). 47. Støder ind i andre mennesker, når han/hun går forbi dem, især hvis pladsen er knap. Tidsopfattelse; elevens evne til at opfatte tid: 48. Har en usr tidsopfattelse (f.eks. svært ved at vurdere, hvornår der er gået 5 minutter eller en time; eller usr på, hvor længe det er siden, et eller andet skete). 49. Har en diffus opfattelse af tid (f.eks. hvad klokken nogenlunde er; om det er formiddag eller eftermiddag; om det er skoledag eller weekend). 4
5 til en 50. Spørger flere gange om, hvornår noget skal foregå (f.eks. hvor lang tid der er til, man skal afsted på udflugt, til han/hun skal i skole eller det bliver weekend). 51. Kan aflæse hvad klokken er på uret, men har ingen tidsforståelse. Kropsopfattelse; elevens fornemmelse af kroppen og sanseindtryk: 52. Tager sig af hvordan tøjet sidder på kroppen; retter strømper eller bukser, som er ved at glide ned. 53. Reagerer overraskende lidt på kulde, smerte osv. 54. Har en usr kropsfornemmelse (er f.eks. usr på sin krops størrelse i forhold til omverdenen; støder imod eller vælter ting uden at ville det). 55. Er overfølsom over for berøring (irriteres af stramtsiddende tøj; oplever en let berøring som hårdhændet osv.). 56. Har svært ved at imitere (efterligne) andres bevægelser, ses f.eks. i sanglege eller idræt og sport. Opfattelse af former og figurer; elevens evne til at opfatte former og figurer: 57. Mistolker ofte billeder; opfatter et andet indhold end det tilsigtede (opfatter f.eks et billede af et spejlæg som en blomst). 58. Har svært ved at skelne mellem former, figurer, ord og mønstre, der ligner hinanden. 59. Har svært ved (sammenlignet med jævnaldrende) at tegne, så det ligner (f.eks. en bil eller et hus). 60. Har svært ved at lægge puslespil. Påvirker vanskeligheder med rum og retninger, tidsopfattelse, kropsopfattelse eller opfattelse af former og figurer din elevs funktion i skolen? Hukommelse; elevens evne til at huske erfaring eller viden: 61. Har svært ved at huske personlige data som sin fødselsdag, adresse (gadenavn, by) osv. 62. Har svært ved at huske navne på personer fra hans/hendes dagligdag (f.eks. lærere eller klassekammerater). 63. Har svært ved at huske navne på dage, måneder og årstider. 64. Har svært ved at huske faktuelle data som læres i skolen, f.eks. kemiske formler, historiske årstal osv. 65. Har svært ved at huske nyligt oplevede hændelser (f.eks. hvad der er sket i løbet af dagen, eller hvad han/hun fik at spise i skolen få timer forinden). 66. Har svært ved at huske hændelser, som ligger længere tilbage i tiden; hvad der skete på en rejse, hvad han/hun fik i julegave sidste år osv. 5
6 til en 67. Har svært ved at huske, hvor han/hun har lagt ting fra sig. 68. Har svært ved at huske aftaler, som han/hun har truffet med kammerater, eller hvad han/hun har for af lektier. 69. Har svært ved at lære udenad f.eks. remser, sange, gloser eller multiplikationstabellen. 70. Har svært ved at huske lange instruktioner. 71. Har svært ved at lære sig nye færdigheder eller fremgangsmåder (f.eks. hvordan man leger en bestemt leg eller spiller et bestemt spil). Påvirker hukommelsesvanskeligheder din elevs funktion i skolen? Sprogforståelse; elevens evne til at forstå sprog og tale: 72. Har svært ved at forstå forklaringer og instruktioner. 73. Har svært ved at følge med ved højtlæsning eller historiefortælling. 74. Har svært ved at opfatte, hvad andre mennesker siger (spørger ofte "hvad sagde du?"). 75. Har svært ved abstrakte begreber (f.eks. "i overmorgen", eller talemåder som "at holde hovedet koldt"). 76. Hører ofte fejl eller misopfatter ord. Talesprog; elevens evne til at udtale ord eller udtrykke sig sprogligt: 77. Er usr på sproglyde og udtaler ofte ord forkert. 78. Har svært ved at lære farvernes, bogstavernes eller menneskers navne. 79. Har svært ved at finde ord (siger f.eks.: Den, den, den...! ) eller bruger omskrivninger. 80. Husker ofte ordene lidt forkert (f.eks. musikspiller i stedet for CD-afspiller; pil i stedet for viser på ur). 81. Har svært ved at forklare, hvad han/hun vil. 82. Har svært ved at tale flydende uden ophold. 83. Har svært ved at udtrykke sig i hele sætninger med rigtig sætningsopbygning og ordbøjning. 84. Har talevanskeligheder (har f.eks. svært ved at udtale visse sproglyde, læsper eller taler nasalt dvs. ud af næsen ). Beskriv evt. hvilke: 6
7 til en 85. Har svært ved at udtale vanskelige ord som elektrisk eller Konstantinopel. 86. Har en hæs stemme. 87. Stammer. 88. Taler så hurtigt, at det er svært at opfatte, hvad han/hun siger. 89. Taler utydeligt. Beskriv: Verbal kommunikation; elevens evne til at anvende sit sprog og kommunikere med andre: 90. Har svært ved at fortælle om oplevelser eller forklare på måder, så lytteren forstår sammenhængen (f.eks. forklare, hvad han/hun har foretaget sig i løbet af dagen eller i sommerferien). 91. Har svært ved at holde den røde tråd, når han/hun vil berette noget. 92. Har svært ved at være med i en normal samtale, er god til at lytte og tale på skift. Påvirker sproglige vanskeligheder din elevs funktion i skolen (spørgsmål 72-92)? Indlæring af skolefærdigheder; hvis din elev er under 8 år, så gå direkte til spørgsmål 122. Læse, stave og skrive samt regne (kun for elever på 8 år og derover): 93. Har sværere ved læseindlæring, end man ville forvente sammenholdt med, hvordan barnet lærer på andre områder. 94. Har svært ved at forstå, hvad han/hun læser. 95. Har svært ved at læse i passende tempo, når han/hun læser højt (læser for langsomt, for hurtigt, får det til at flyde). 96. Synes om at læse (undgår f.eks. at læse bøger). 97. Gætter meget, når han/hun læser. 98. Har svært ved at stave. 99. Har svært ved at forme bogstaverne og skrive pænt Har svært ved at formulere sig på skrift Har svært ved at lære basale regnefærdigheder (lægge sammen og trække fra dvs. plus og minus stykker ) Har svært ved regneopgaver, som er formuleret skriftligt Har svært ved at lære og anvende regneregler (matematiske regler). 7
8 til en 104. Har svært ved at lære og anvende multiplikationstabellen Har svært ved hovedregning. Lære nyt og anvende viden i skolesammenhæng (kun for elever på 8 år og derover): 106. Har svært ved at opfatte og forstå instruktioner Har svært ved at forstå eller anvende abstrakte begreber (f.eks. begreber som angiver mængde, størrelse eller retning) Har svært ved at deltage i diskussioner med jævnaldrende Har svært ved at tilegne sig facts eller viden om sin omverden Har særlig megen viden inden for noget/nogle områder. Giv et eksempel: 111. Har gode kunstneriske eller praktiske evner (udøver musik, tegner, maler, laver sløjd, etc.). Giv et eksempel: Elevens evne til at løse forskellige typer af problemer i skolen og elevens måde at møde en indlæringssituation på (kun for elever på 8 år og derover): 112. Har svært ved at planlægge og organisere sin indlæring (f.eks. i hvilken rækkefølge delopgaver skal gøres, hvor megen tid opgaverne kræver, osv.) Har svært ved at skifte plan eller strategi, når det er nødvendigt (forsøger f.eks. at finde på en ny løsning, når han/hun er kørt fast, eller at ændre arbejdsmåde /strategi, når opgaven ændres) Har svært ved at anvende voksnes/lærerens forklaringer eller instruktioner Har svært ved at løse abstrakte opgaver (dvs. er afhængig af konkret indlæringsmateriale, som man kan se eller røre ved) Har svært ved at fastholde og færdiggøre en opgave, efterlader den ofte halvfærdig Er umotiveret for skolearbejde eller lignende indlæringssituationer Er langsom/omstændelig i sin indlæring Holder ofte for højt tempo, haster sig igennem og sjusker med sine ting Kan tage ansvar for egne opgaver, behøver megen overvågning Er uselvstændig og konstant afhængig af bekræftelse, vil vide om han/hun gør det rigtigt. Påvirker vanskeligheder ved skolefag og indlæring din elevs funktion i skolen (spørgsmål )? 8
9 til en Social funktion; hvordan eleven klarer at deltage i forskellige sociale sammenhænge og at være i samspil med andre: 122. Opfatter, hvad andre mennesker signalerer med ansigtsudtryk, gestik, tonefald eller kropsholdning Har svært ved at forstå/leve sig ind i andre menneskers følelser Har svært ved at tage hensyn til andre Har svært ved at udtrykke sine følelser med ord (f.eks. sige at han/hun føler sig ensom, ked af det eller andet) Har en noget monoton eller anderledes stemmeføring Har svært ved at udtrykke sine følelser og reaktioner med ansigtsudtryk, gestik eller kropsholdning Kan virke gammelklog Har svært ved at opføre sig som kammeraterne forventer det Er usr på, hvordan man skal opføre sig i forskellige sociale situationer (som f.eks. når familien besøger venner, ved besøg hos lægen, i biografen eller lignende) Opfattes som anderledes, sær og speciel af jævnaldrende Gør sig utilsigtet bemærket på måder som kan være pinlig for forældrene eller få kammeraterne til at le Synes ofte at savne sund fornuft Har en svagt udviklet sans for humor Siger ting som er socialt upassende Har svært ved at opfatte/følge regler, anvisninger eller forbud Havner let i skænderier med jævnaldrende Har svært ved at forstå og respektere andres rettigheder, som fx at mindre børn kan have behov for mere hjælp end større, at forældre skal lades i fred, når de beder om det osv Har svært ved gruppearbejde/ gruppeaktiviteter eller holdspil. Definerer/opstiller egne regler Har svært ved at få venner Omgås sjældent med jævnaldrende børn Har svært ved at deltage i gruppelege Tages med i de andre børns lege Bryder sig om fysisk kontakt, f.eks. et knus Har nogle få interesser, som fylder alt for meget i hans/hendes liv, og som påvirker familien og kammeraterne Gentager eller bliver hængende i tilsyneladende meningsløse handlinger Bliver meget foruroliget over små ændringer i de daglige rutiner Har en afvigende form for øjenkontakt. Påvirker sociale vanskeligheder din elevs funktion i skolen (spørgsmål )? 9
10 til en Psykiske problemer: 149. Har ringe selvtillid Virker ulykkelig, ked af det eller deprimeret Klager ofte over følelsen af ensomhed Har forsøgt at skade sig selv eller taler om at gøre det Har ringe appetit Udtrykker ofte følelsen af at være værdiløs eller underlegen i forhold til andre børn Klager ofte over mavepine, hovedpine, åndedrætsbesvær eller andre kropslige symptomer Virker anspændt og ængstelig eller klager over nervøsitet Bliver meget ængstelig og ked af det, når han/hun skal hjemmefra og f.eks. i skole Sover dårligere end de fleste jævnaldrende Har ofte mareridt Går ofte i søvne eller får natlige anfald af fortvivlelse, hvor han/hun er til at nå og kan trøstes Taber ofte besindelsen / bliver let hidsig Skændes ofte med voksne Nægter ofte at følge voksnes opfordringer Driller og irriterer ofte andre ved med vilje at gøre provokerende ting Giver ofte andre skylden for egne misgerninger Bliver let fornærmet og forurettet Kommer ofte i slagsmål Er grusom mod dyr Lyver og snyder Tager ting og sager hjemme Ødelægger ofte familiemedlemmers eller andre børns ting Har tilbagevendende perioder på nogle døgn med usædvanligt højt aktivitetsniveau og stor iderigdom Lader sig i perioder påfaldende let irritere. Tvangshandlinger eller tanker; handlinger eller tanker som eleven synes at kunne styre: 174. Gentager på en tvangsmæssig måde sine handlinger eller har vaner, som er meget svære at ændre Har tvangstanker/fikse ideer. Beskriv hvilke: 10
11 til en 176. Har ufrivillige bevægelser, rykninger eller grimasser i ansigtet Gentager meningsløse bevægelser som at ryste på hovedet, slå med kroppen, tromme med fingrene Kommer med umotiverede lyde som host eller rømninger, halslyde, hundelignende bjæf, pludselige skrig osv Har svært ved at være stille, f.eks. fløjter, nynner, mumler Gentager ord eller dele af ord på en meningsløs måde Anvender grimme ord og eder på en overdreven måde. Påvirker psykiske problemer, tvangshandlinger eller -tanker din elevs funktion i skolen (spørgsmål )? 11
12 Skemaet har spurgt til forekomsten af forskellige vanskeligheder hos din elev. Men det er også vigtigt at kende særligt gode eller stærke sider hos din elev. Prøv at beskriv nogle af elevens stærke sider: Nævn de problemområder hos din elev, som du synes, skal have mest opmærksomhed: Tak for hjælpen. 12
NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD
5 1 5 NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Til forældrene: Dette skema kan på en detaljeret måde belyse børns færdigheder og adfærdsmønstre. Børn er forskellige. Dette indebærer, at
Læs mere5-15R NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRN OG UNGES UDVIKLING OG ADFÆRD
5-15R NORDISK SKEMA TIL VURDERING AF BØRN OG UNGES UDVIKLING OG ADFÆRD Lærerskema Til læreren som besvarer skemaet: Dette skema, for børn og unge i 5 til 17 års alderen, kortlægger på en detaljeret måde
Læs mere«2 5» NORDISK SPØRGESKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Småbørnsversion for børn i alderen 2 5 år
«2 5» NORDISK SPØRGESKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Småbørnsversion for børn i alderen 2 5 år Dette skema indeholder en række udsagn om dit barns færdigheder og adfærd inden for forskellige
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereVærdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.
Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereLæreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:
Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: Kravler op og ned af stole/borde osv. Spiser selv: bruger kniv, gaffel, fingre, drikker
Læs mereBrobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.
Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.! Laven Børnehave!! Skolefritidsordning Et godt samarbejde mellem børnehave og skole er en væsentlig forudsætning for en god skolestart for det
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter
Læs merePersonlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. ved barnets 2½ år. Sociale. Krop & bevægelse. Kultur
Personlige kompetencer Natur Sociale kompetencer Trivselssamtale ved barnets 2½ år Sprog Krop & bevægelse Kultur 12 Dagplejen Dagplejens telefontider: Mandag - torsdag kl. 12.00-14.00 Torsdag tillige kl.
Læs mere5-15 Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd
1 5-15 Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd Til forældrene og professionelle: Dette skema kan på en detaljeret måde belyse børns færdigheder og adfærdsmønstre. Børn er forskellige.
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereVurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.
Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. 1. Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever.
Læs mereEn god skolestart et fælles ansvar
PÅ VEJ I SKOLE En god skolestart et fælles ansvar De fleste børn er glade for at gå i børnehave og de fleste børn glæder sig til at komme i skole. Hos jer forældre går der givet vis mange tanker gennem
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mereUNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling
UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af Funktionel Familieterapi (FFT). I spørgeskemaet bliver du spurgt til dig og din familie. Der er
Læs mereGenerelle Strategier
Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det
Læs mereÅrsplanen for Børnehaveklassen 2015/16
Årsplanen for Børnehaveklassen 2015/16 Nord-Vest Privatskole er en skole med flest børn af irakisk og libanesisk herkomst. Vi bestræber os på, at udviklede de tosprogede børns danske og arabiske sprog
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereGrovmotorik. Jorden er giftig
Fra 5 år Grovmotorik Gå på forskellige måder på tæer/hæle/m. lange skridt/små trin forlæns/sidelæns/sidelæns Gå balance på en streg, kantsten, træstamme m.v. Stå på ét ben statueleg stå trold Løbe på forskellige
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs merePersonlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. Sociale Krop & bevægelse. Kultur
Personlige kompetencer Natur Sprog Trivselssamtale Sociale kompetencer Krop & bevægelse Kultur 2 Overgang fra dagpleje til børnehus Trivsels samtale For at sikre barnet en god overgang til børnehus, tilbyder
Læs mereJa, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3 år til barnets skolestart.
Læs mereForslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab
Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,
Læs mereBARNETS SPROGLIGE UDVIKLING
BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side
Læs mereRenlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03
Renlighed - farvel til bleen En vejledning fra Sundhedsplejen Oktober 2013-10-03 Hvordan fungerer vandladning og afføring? Et spædbarn tisser mange gange om dagen og det sker helt ubevidst. Når blæren
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereBULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereMaglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.
Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse. Vores mål med at have disse arbejdspapirer er, at vi kan blive mere præcise i vores udførelse af opgaven. Vi ønsker at blive
Læs mereÅrsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe
Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe Generelt for klassen: 0.-1.c består af 5 elever, 2 piger og 3 drenge. Heraf går 3 elever
Læs mereForslag til undervisningsplan for børnehaveklassen på Den dansk-franske Skole
Forslag til undervisningsplan for børnehaveklassen på Den dansk-franske Skole Formål Formålet med denne læreplan er, at definere retningslinjerne for lærernes daglige virke, herunder retningslinjer for
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for
Læs mereHvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP
Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar
Læs mereMusik og Idræts dagplejer Janett Larsen
Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen Kirsebærbakken 3, 4572 Nr. Asmindrup 26216884/59311033 Jeg vil gerne give børnene en tryg og rolig hverdag i dagpleje. Der er altid tid til knus, kram og trøst.
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 9. september 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 9. juni 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereNår cykelhjelm ikke er nok
Udviklingsrapport ERROR! NO TEXT OF SPECIFIED STYLE IN DOCUMENT.- Når cykelhjelm ikke er nok Error! Reference source not found. Introduktion Kære projektleder og projektmedarbejdere Denne rapport præsenterer
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle
Læs merePædagogiske tilgange i det daglige arbejde med læreplanstemaer
Pædagogiske tilgange i det daglige arbejde med læreplanstemaer Vores værdigrundlag, vision, forståelse af kerneopgaven, og læreplanstemaer udgør grundlaget for nedenstående beskrivelse af de mere konkrete
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.
Læs meremhtml:file://h:\buf\skoleafdeling\udviklingsafdelingen\studentermedhjælper\kis\...
Page 1 of 11 Generel tilfredshed glad Ikke så tit Er du glad for din skole? 65 / 28% 149 / 64% 16 / 7% 3 / 1% dem alle sammen de fleste en nogle enkelte Nej, ingen af dem Er du glad for dine lærere? 59
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereLæreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereFeltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)
Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er
Læs mereBØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011
BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål
Læs mereRAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)
Læs mereGenerel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%
Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,
Læs mereJa, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%
Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle
Læs mereLæreplan for de 3 til 6 årige børn.
Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereKevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX
Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 27. august 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereMiddagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014
Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mere