Magasinet for pårørende. bedre psykiatri Vinter / Forår BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende bedrepsykiatri.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magasinet for pårørende. bedre psykiatri Vinter / Forår 2012. BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende bedrepsykiatri.dk"

Transkript

1 Magasinet for pårørende Vinter / Forår 2012 BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende bedrepsykiatri.dk

2 02 Vinter / Forår Efter valget: Politikerne skal holdes fast på løfterne Der er nok at tage fat på start med en national handlingsplan Psykisk syge, pårørende og medarbejdere i psykiatrien står og tripper, for at man fra politisk side smøger ærmerne op og tager fat på det helt nødvendige arbejde med at sikre grundlaget for en i Danmark. Det er derfor på høje tid, at man fra politisk side tager ansvar for at igangsætte en ambitiøs, langsigtet og sammenhængende national plan for, hvordan vi i et af verdens rigeste samfund sikrer en bedre behandling af psykisk syge og deres pårørende samt ordentlige rammer for de ansatte i psykiatrien. Den manglende prioritering koster samfundet spandevis af penge. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs hvidbog om mentalt helbred og sygefravær anslår, at psykiske sygdomme årligt koster Danmark 55 mia. kr. Hovedparten af de mange milliarder skyldes førtidspensionering, langt sygefravær og nedsat produktivitet - ikke udgifter til behandling. mange penge man kunne spare, hvis f.eks. 20 % af det beløb blev brugt på forebyggelse, meningsfuld inddragelse af pårørende og mere kvalitet i behandlingen. Det ville med garanti være en uhyre fornuftig investering for samfundet. Det historisk manglende politiske fokus på området, og den dermed manglende økonomiske prioritering, koster samfundet dyrt og svarer på mange måder til at save i den gren, vi sidder på. Lad mig blot nævne nogle enkelte af de forhold, der med fordel kan indgå i en national handleplan: Ligestilling af psykiatrien med det øvrige sundhedsvæsen mht. til økonomisk og politisk prioritering Indførelse af reelle behandlingsgarantier for både børn, unge og voksne med psykiske problemer Stærkere og mere professionelt samarbejde mellem regionalpsykiatrien og kommunerne omkring den enkelte psykisk syge Anerkendelse af pårørende som en ressource og sikring af ordentlige vilkår for pårørende INDHOLD Vinter / Forår 2012 Nyt folketing: Går psykiatrien lysere tider i møde? Familieskoler hjælper psykisk syge: Interview med Anne Fjell Tema: Forældre på venteliste Rundt om psykiatrien LEDER af Ebbe Henningsen, landsformand Folketingsvalgkampen i 2011 blev historisk. For første gang nogensinde kom psykisk syge og pårørendes vilkår på dagsordenen midt i kampen om magten på Christiansborg. En undersøgelse fra BEDRE PSYKIATRI umiddelbart op til valget viste, at fire ud af fem kandidater til Folketinget ønsker at give flere penge til psykiatrien, samt at ni ud ti kandidater anser psykiatrien for at være en væsentlig sundhedsudfordring. Jeg glæder mig over de nye og mildere vinde, der tilsyneladende blæser i vores retning fra Christiansborg og omegn. Der er ingen tvivl om, at der mere end nogensinde er brug for en markant oppriorite-ring af psykiatrien; både hvad angår penge, politisk opmærksomhed og vilje til at prioritere området midt i en krisetid. I hvor høj grad anser du psykiatrien som en væsentlig sundhedsudfordring? 37,6 6,5 0,6 Pct. 55,4 i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad I følge hvidbogen er det kun 10 % af de 55 mia. kr., der bruges på egentlig behandling af mennesker med psykisk sygdom. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor Og jeg har meget, meget mere stående på min liste over nødvendige og fornuftige forslag til, hvordan vi skaber en i Danmark. Medlemmerne af Folketinget og den nye regering er mere end velkommen til at ringe til mig og BEDRE PSYKIATRI. Vi stiller gerne op med konkrete forslag, der vil gøre en forskel for mennesker med psykisk sygdom, deres pårørende og for medarbejderne i psykiatrien. Glemmer de, så husker vi Men det er jo ingen hemmelighed, at træerne ikke uden videre vokser ind i himmelen. BEDRE PSYKIATRI har en meget stor opgave i de kommende år med at holde Folketingets medlemmer og regeringen fast på deres løfter om en og deres ønske om at ville opprioritere psykiatrien. Jeg vil for mit vedkommende gøre alt, hvad jeg overhovedet kan, for at holde politikerne fast på deres løfter ud fra devisen; glemmer de, så husker BEDRE PSYKIATRI Diagnoser: Interview med Svend Brinkmann Hvad sker der lokalt? BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende bedrepsykiatri.dk

3 04 Vinter / Forår Nyt folketing: Historisk mulighed for bedre psykiatri Regeringen har en helt enestående mulighed for et bredt samarbejde om at forbedre den danske psykiatri. BEDRE PSYKIA- TRIs rundspørge blandt folketingskandidaterne før valget viste, at stort set alle kandidater fra samtlige partier vil arbejde for en. af Marie Brogaard og Tor Juul I S-R-SF regeringsgrundlaget var der historisk opmærksomhed til psykiatrien, eksempelvis med det ambitiøse løfte om ligestilling af fysiske og psykiske sygdomme. Derudover lovede regeringen hurtigere hjælp til børn og unge med psykisk sygdom og et bedre samarbejde mellem kommuner, regioner og andre forvaltninger. Netop når det gælder psykiatriområdet, er der rigtig gode muligheder for et bredt samarbejde blandt partierne i Folketinget. En undersøgelse foretaget af BEDRE PSYKIATRI før valget viste, at stort set alle politikere fra samtlige partier vil arbejde for en. Næsten 80 % har svaret, at de vil tilføre flere ressourcer til psykiatrien, og 76 % vil arbejde for en ligestilling af behandlingen af fysiske og psykiske sygdomme. Kampen for en Det er første gang, psykiatrien har haft en plads på den politiske dagsorden under en valgkamp. Politikere fra både høje og venstre side af folketingssalen har spillet ud med forslag. Bedre behandlingsgarantier for psykisk syge, hurtigere behandling til børn og unge samt bedre vilkår for pårørende, er alle forslag, der har været på tale. SF præsenterede i kampens hede idéen om at etablere et psykiatriministerium. BEDRE PSYKIATRI har løbende arbejdet for at hjælpe politikerne med at finde frem til de rigtige forslag. Kort før valgkampen var undersøgelsen af folketingskandidaternes holdning til psykiatrien sat i søen. Efterfølgende blev der sendt faktaark til alle folketingskandidater REGERINGSGRUNDLAGET OG PSYKIATRI PSYKIATRI Regeringen vil prioritere det psykiatriske område. Psykiatriske sygdomme skal ligestilles med fysiske sygdomme. Danskere, der rammes af en psykisk lidelse, skal tilbydes en effektiv og hurtig udredning og behandling. Regeringen vil derfor indføre en udrednings- og behandlingsgaranti for psykiatriske sygdomme. Samtidig vil regeringen udbygge indsatsen i den nære psykiatri og styrke tilbuddene til mennesker med psykiske sygdomme som angst og depression. Regeringen vil som det første prioritere hurtigere hjælp til de børn og unge, der rammes af psykiske lidelser, og mindske ventelisterne for dem, så de ikke mister kontakten til familie, skole, venner. Regeringen vil samtidig nedsætte et udvalg, som får til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. Regeringen vil med afsæt i udvalgets anbefalinger udarbejde en samlet langsigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning af indsatsen over for mennesker med psykiske sygdomme, herunder om samarbejdet mellem kommuner og regioner og forskellige forvaltninger i kommunerne kan gøres mere smidigt for at undgå brud i behandling og tilbud. Desuden vil regeringen hurtigst muligt drøfte med regionerne, hvordan og på hvilke vilkår psykiatrien kan blive en del af den bygningsmæssige opgradering, som regionerne forbereder netop nu for den somatiske del af sundhedsvæsenet. Regeringsgrundlag oktober 2011

4 06 Vinter / Forår om psykiatrien og anbefalinger til forbedringer. Under valgkampen var BEDRE PSYKIATRI i dialog med en række politikere. Politikerne stilles til ansvar BEDRE PSYKIATRI har under valgkampen fulgt nøje med, når psykiatrien har været på dagsordnen, fortæller landsformand Ebbe Henningsen, som nu håber, at politikerne vil holde løfterne. Vi har noteret os politikernes løfter til psykiatrien, så vi har mulighed for at holde dem op på de mange løfter. Som vores rundspørge viste, er mulighederne for et bredt samarbejde om en i høj grad til stede. Vi vil fortsætte dialogen med politikerne, og vi vil huske dem på, hvad de har lovet under valgkampen. Løftebrud i forhold til psykiatrien skal ikke være en gratis omgang, forsikrer Ebbe Henningsen. FOLKETINGSKANDIDATERNES HOLD- NINGER TIL PSYKIATRIEN Fakta om undersøgelsen Før folketingsvalget gennemførte BP Research en analyseenhed under BEDRE PSYKIATRI en undersøgelse af samtlige folketingskandidaters holdning til psykiatrien. Der har været en svarprocent på 51. Respondenterne fordeler sig nogenlunde jævnt på partier og opstillingskreds. I hvor høj grad vil du arbejde for at tilføre psykiatrien flere ressourcer? 0,3 4,0 1,1 16,1 37,6 Pct. 41,0 i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad slet ikke ved ikke I hvor høj grad vil du arbejde for at skabe ligestilling mellem psykiatrien og somatikken? 0,3 11,7 11,7 39,0 Pct. 37,3 i meget høj grad i høj grad i nogen grad i mindre grad ved ikke Familieskoler hjælper psykisk syge og pårørende I Norge gør et samarbejde mellem professionelle, familien og patienten en kæmpe forskel for familier, hvor et medlem er ramt af svær psykisk sygdom. Seniorkonsulent, Anne Fjell, er en af kvinderne bag arbejdet. af Helle Horskjær Hansen Gi psykiatrien en gave - din støtte gør en forskel Hjælp os med at holde det nye folketing fast på løfterne om en. Det kan du gøre ved at give en gave til BEDRE PSYKIATRI. Støt arbejdet ved at klikke ind på stoetbedrepsykiatri.dk. Støtter du med over kr. 500 i 2011, kan du trække din støtte fra i skat. Fra årsskiftet 2011/12 bliver gavebidrag fradragsberettigede fra første krone. Din gave går ubeskåret til konkrete projekter, der er til gavn og glæde for pårørende. Det er ikke kun den enkelte, der bliver ramt af psykisk sygdom. Det gør hele familien, og derfor er det også vigtigt, at den bliver en del af behandlingen så hurtigt som muligt. Og det bliver stadig flere familier i Norge gennem familieskoler. Det er efterhånden normal praksis, at familien bliver inddraget i behandlingen. Problemet er, at der ofte mangler en systematik omkring familiesamtaler. Den systematik har det psykoedukative familiesamarbejde, siger Anne Fjell, der er seniorkonsulent på TIPS sør øst - det regionale kompetencecenter for Tidlig Intervention ved Psykoser, på Oslo Universitetssygehus. Helt grundlæggende handler det psykoedukative arbejde om, at fagpersoner, sammen med familien, samarbejder om behandlingen af patienten. Et samarbejde, som skal struktureres og systematiseres så tidligt i forløbet som muligt, fortæller Anne Fjell om familiearbejdet, der har sine rødder i USA og England. Tilbagefald bliver reduceret Anne Fjell var med til at starte familiearbejdet i 1997, hvor hun oplærte fagpersoner i psykoedukativt familiesamarbejde i Oslo, Roskilde, Haugesund og Stavanger. De professionelle får kompetencer til at hjælpe patienter og deres familier, og så får de en viden om psykiske lidelser, som bliver brugt til at hjælpe hinanden med at løse dagligdags problemer med patienterne, forklarer hun. Hele idégrundlaget er netop, at familien får hjælp til at blive en optimal ressource i behandlingen. De skal ikke føle sig som en del af problemet, snarere tværtimod. Fælles for familietilbuddene er, at resultaterne er rigtig gode. Det, der kendetegner svær psykisk sygdom, er, at der er høj risiko for tilbagefald, og for hvert tilbagefald bliver patientens fremtidsudsigter dårligere.

5 08 Vinter / Forår International forskning viser, at det psykoedukative arbejde reducerer risikoen for tilbagefald ret markant, jo tidligere patienter kommer i behandling, og jo tidligere den nærmeste familie bliver inddraget i behandlingsforløbet, forklarer Anne Fjell. Psykotiske er ofte isolerede Familien har nemlig et stort behov for viden til at tackle situationer i hverdagen. Og det kan de få ved at deltage i et psykoedukativt familiesamarbejde. Familierne får både generel viden og konkrete redskaber i hverdagen, siger hun. Og nok så vigtigt, så møder de andre familier, der står i samme situation som dem og sammen kan de hjælpe med at forbedre både patientens og deres egen livssituation. ANNE FJELL Norsk seniorkonsulent på det regionale kompetencecenter for Tidlig Intervention ved Psykoser på Oslo Universitetssygehus. Hun er uddannet socialrådgiver og klinisk specialist i børne- og ungdomspsykiatri. Tidligere har hun været en del af TIPS projektet med ansvar for familietilbuddet. Anne Fjell vejleder familiearbejde ved psykoser i både Danmark og Norge. I TIPS er hun ansvarlig for at arrangere kurser i ledelse af psykoedukative flerfamiliegrupper og vejleder opstart og gennemførelse af familiearbejde ved psykoser i Helse sør øst. Det er så vigtigt, at familierne får hjælp til at forstå, at de ikke er de eneste. Det gør, at følelsen af skam bliver reduceret, fortæller Anne Fjell og understreger samtidig, at det først og fremmest er patienten, som er i fokus. Patienten bliver bedre til at mestre hverdagen, samtidig med at han eller hun får en bedre dialog med familien. De får hjælp til at snakke om det, der er vanskeligt, og når patientens situation bliver bedre, så vil familiens belastninger også blive mindre, siger hun. Succesen med arbejdet skyldes, ifølge Anne Fjell, at familierne får hjælp til at bruge deres engagement på en gunstig måde for patienterne. Når et familiemedlem udvikler en psykose, er der mange, som bliver isoleret, og det kan skabe en dårlig atmosfære i familien. Ved at bringe familierne så meget mere på banen i en gruppe, så udvider man patientens og familiens sociale netværk, og det giver en bedre stemning i familien og gør behandlingen nemmere, forklarer Anne Fjell, og nævner, at 70 % af de patienter, der har været i familieskolen, er helt afhængige af deres familier. Lange forløb giver pote Et psykoedukativt familiearbejde med familien og patienten er et forløb på mindst ni måneder med møder hver anden uge. Familiearbejdet kan også tilbydes som enkeltfamilieforløb. Men det ser ud til, at en flerfamiliegruppe, hvor fem patienter og deres familiemedlemmer bliver inviteret, giver de bedste resultater. Her får familien nemlig mulighed for at dele erfaringer og tanker med andre familier, og den gruppeeffekt har stor betydning, fortæller Anne Fjell og fortsætter: Uanset hvilket tilbud, det drejer om, så tilrettelægger vi forløbene efter hver enkelt patient. Forløbene er lange, men det har vist sig, at det er det, som skal til for de lange forløb forebygger indlæggelser og gør familierne i stand til at klare mere. Over 200 grupper startet op Alene siden 2001 er over 200 familiegrupper startet op i Norge og familierne er glade for tilbuddet. Det kan være svært for familien at føle sig som en ressource i behandlingen. Og der er det vores opgave som fagpersoner at sige til dem, at de har gjort det så godt, de kunne, men også kvalificere dem til yderligere at være en ressource i hverdagen, siger Anne Fjell. Netop fagpersonerne spiller en stor rolle for familiearbejdets succes. Når vi involverer os i arbejdet, skal vi være i stand til at give mere af os selv end ved traditionel terapi. Den professionelle skal vide mere om det at knytte sig til familier, fortæller Anne Fjell. Det er nemlig vigtigt, at der bliver sat god tid af på at skabe en god alliance mellem patienten, familien og fagpersonen. Det er helt afgørende for at opnå den tillid, der er essentiel i arbejdet med psykisk syge og deres familier. Derfor er de professionelle, der deltager, også uddannet specielt til at møde patienten og familien, siger Anne Fjell. TIPS Som en del af det norsk-danske forskningsprojekt, Tidlig Intervention ved Psykoser (TIPS), blev patienter med nydebuterede psykoser og deres familier tilbudt at deltage i en psykoedukativ flerfamiliegruppe hver 14. dag gennem to år. Familieinterventionen var tilrettelagt i samarbejde med den amerikanske psykiater William McFarlane. Den amerikanske psykiater havde nemlig påvist, at det kunne reducere risikoen for tilbagefald at deltage i en flerfamiliegruppe for patienter med skizofreni og deres familier.

6 10 Vinter / Forår Stærkere forældre vil give raskere børn BEDRE PSYKIATRIs nye undersøgelse har givet et blik på livet som forældre til psykisk syge børn på venteliste. Resultaterne er ikke for sarte sjæle, forældrene hjemsøges af stress, sygdom, fyringer og skilsmisser. Derfor har BEDRE PSYKIATRIs udspil til en bedre børne- og ungepsykiatri et klart budskab: Vi skal ikke bare nedkæmpe ventelisterne, der skal også gøres meget mere for forældrene. af Tor Juul Danske Regioners seneste aktivitetstal afslørede igenigen, at en stor gruppe børn stod på venteliste i børneog ungepsykiatrien. Der er tale om børn, hvoraf hele 40 % havde ventet længere end de to måneder, som behandlingsgarantien ellers forsikrer dem imod. De syge børn er der selvfølgelig blevet talt og skrevet meget om, men hvad med den store gruppe forældre, som gemmer sig bag tallene? TEMA Forældre på venteliste BEDRE PSYKIATRI har i en undersøgelse afdækket vilkårene for forældrene til et barn, der står på venteliste. Rystende resultater Det er rystende resultater, og vi kan entydigt konkludere, at ventelisterne i børne- og ungepsykiatrien er en enorm byrde for forældrene. Sygemeldinger, sygdom og stress er noget, som virkelig kan undergrave fa- milielivet hvilket vi også kan se på den bemærkelsesværdigt høje andel skilsmisser blandt forældrene, fortæller Ebbe Henningsen, landsformand for BEDRE PSYKIATRI. Næsten to ud af tre forældre fortalte, at de oplevede stress pga. deres barns tid på venteliste i psykiatrien. Mere end hver tredje forældre havde været sygemeldt. Hver fjerde forældre havde oplevet en eller flere depressioner. De kedelige resultater bliver ved og ved. Men undersøgelsen giver også et indtryk af, hvor manglerne findes. Eksempelvis svarer et stort flertal af forældrene, at de ikke har modtaget tilstrækkelig information fra det offentlige om behandlingsgarantien i psykiatrien. Hos forældrene er der altså mange gode argumenter for at opprioritere indsatsen i børne- og ungepsykiatrien. Desuden har videnskabelige studier vist, at tidlig opsporing og hurtig udredning i høj grad kan begrænse byrden ved psykisk sygdom. Det er på den baggrund, at BEDRE PSYKIATRI nu kommer med et samlet udspil til en bedre børne- og ungepsykiatri. Tid til politisk handling For Ebbe Henningsen er der ingen tvivl: Tilstanden i den danske børne- og ungepsykiatri er tidens største sundhedspolitiske skandale. Den helt åbenlyse udfordring er at få nedbragt de uhyggelige ventelister. Men derudover mener jeg, at der ligger en vigtig opgave i at støtte forældrene langt bedre. Det er de mennesker, som får familien til at hænge sammen. En skilsmisse skader selvfølgelig syge børn mindst lige så meget, som den skader raske børn. BEDRE PSYKIATRIs udspil til en bedre børne- og ungepsykiatri peger i to retninger. For det første, skal behandlingen i børne- og ungepsykiatrien opprioriteres markant, det kræver flere penge og flere rettigheder til DET OPLEVER FORÆLDRENE, NÅR DERES BØRN AFVENTER BEHANDLING 34 % er blevet sygemeldt pga. ventelisterne 63 % har oplevet stress og 25 % har haft en depression 10 % er blevet skilt eller separeret 63 % har oplevet, at det går ud over de andre børn i familien Læs hele undersøgelsen på bedrepsykiatri.dk børnene. Der skal indføres en reel behandlingsgaranti, så sygdommen ikke skal vurderes akut forværret af ventetiden, før barnet får ret til at vælge et privat behandlingstilbud. Desuden skal kvaliteten løftes med pakkeforløb, samlede udredningsenheder og et tæt forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner. En håndsrækning til forældrene Det andet fokusområde i udspillet er en langt større støtte til børnenes forældre. BEDRE PSYKIATRI foreslår et obligatorisk tilbud om 10 gange gratis psykologhjælp til forældrene, mulighed for at indgå i samtalegrupper og en ret til nedsat arbejdstid eller orlov i pressede perioder. Når både forældrene og børnene har den nødvendige støtte og kvalitet i behandlingen, vil vi have den psykiatri i verdensklasse, som vi blev lovet. Der findes en kæmpe gruppe forældre, som allerede leverer en indsats i verdensklasse og de fortjener en håndsrækning, afslutter Ebbe Henningsen. KORT OM UDSPILLET BEDRE PSYKIATRIs udspil Fjern ventelisterne og støt forældrene indeholder syv konkrete forslag. Forslag-ene kan gøres til virkelighed hurtigt hvis politikerne vil prioritere det. BEDRE PSYKIATRI foreslår bl.a. i udspillet: Præmieringsordning 100 mio. kr. Der indføres en præmieringsordning til de dele af børne- og ungepsykiatrien, der øger kapaciteten (og som minimum fastholder kvaliteten) ved at effektivisere organiseringen og den nuværende arbejdstilrettelæggelse. Gratis psykologhjælp til forældrene Forældrenes muligheder for at modtage psykologhjælp skal forbedres markant. Det skal være muligt at modtage samtaler med en psykolog 10 gange (betalt af det offentlige). Forældretilskud Mulighed for tilskud til forældrene til dækning af de merudgifter som følger af, at barnet eller den unge står på venteliste eller er i psykiatrisk behandling. Tilskuddet er endvidere uafhængigt af indkomst og skattefrit. På bedrepsykiatri.dk kan du læse hele udspillet.

7 12 Vinter / Forår Lad os nu være forældre for de her børn! TEMA Forældre på venteliste I halvandet år ventede Pia Schou Toubro på, at sønnen Mads blev udredt, så familien kunne få den nødvendige støtte. For Pia var det en periode med umenneskelig ventetid, depression, en uventet fyring og evig knoklen for sønnens bedste. Nu er hun ikke i tvivl om, hvem det er allervigtigst at hjælpe i sådan en situation: forældrene. af Tor Juul foto Joachim Ladefoged Halvandet år. Så lang tid skulle Pia Schou Toubro vente, før sønnen Mads fik det stempel, som skulle hjælpe med at åbne dørene i det offentlige system. Det blev en lang og benhård proces. Mads skulle vente længe på at blive mødt i øjenhøjde, og hans forældre stod pludselig i uvished og udfordringer op til halsen. Set i bakspejlet er Pia ikke i tvivl: At komme hurtigere gennem systemet er alfa og omega. Det tager længere tid at arbejde sig ud af det bagefter, hvis ventetiden har været lang. En mistet drøm Til at starte med fornægtede Pia, at hendes søn fejlede noget. Derfor slog det så meget hårdere, da de efter al ventetiden pludselig stod med diagnosen infantil autist og Pias egen reaktion kom bag på hende selv og hendes mand. Efter mødet, hvor vi fik diagnosen, reagerede jeg meget kraftigt. Jeg fik det fysisk dårligt og gik simpelthen hjem og kastede op to gange, husker Pia og fortsætter: Det var så sindssygt hårdt, du skal jo igennem en sørgeproces. Jeg havde mistet min drøm for familien. Den er ændret for altid. I bagklogskabens skær mener Pia, at hun var inde og ude af depression i den periode. Det kræver tid at gøre en forskel Det blev selvfølgelig en periode med store omvæltninger i Pias liv, og på et tidspunkt blev hun faktisk opsagt pga. besparelser og fritstillet med det samme. Hun er dog ikke i tvivl om, at det også bragte noget positivt med sig: For forældrene vil det være en god idé med muligheder for orlov eller nedsat tid. Hvis ikke jeg var blevet opsagt, var jeg nok blevet sygemeldt. Der er alle mulige møder, man skal bruge tid på at kontakte lægen, og Mads skal køres til behandling. For Pia betød det, at hun nu kunne begynde at tage tyren ved hornene på hjemmefronten. Hun søgte en masse information, fandt gode forløb til sin søn og kunne nu bruge tid sammen med Mads storesøster, som nemt kunne blive overset i tumulten. Det krævede mange timers dagligt arbejde at holde sammen på alle enderne og sikre Mads det bedst mulige. Det allervigtigste er forældrene Men i sidste ende kom familien gennem ventetiden og usikkerheden. Og Pia kan godt pege på den ene ting, som hjalp dem videre. Langt inde i forløbet bedre sent end aldrig tilbød kommunen Pia og hendes mand et forløb med 12 besøg hos psykoterapeuten Lisbeth. Hvis ikke vi havde været hos hende, så havde vi ikke siddet her nu. For så tror jeg ikke, at Thomas og jeg havde været gift. Det har været en kæmpe succes, at vi fik lov at møde Lisbeth. Vi reagerer forskelligt. Han er en mand og jeg er en kvinde. Jeg sad og græd hver aften, og han gjorde ikke. Min mand har været lige så ked af det, som jeg er, men han viser det bare på en anden måde. Man skal huske hinanden som forældre. Hvis ikke man finder sammen, hvem går det så mest ud over? spørger Pia og slutter: Jeg ved nu, at livet går op og ned... Men det, jeg også ved, er, at når jeg er helt nede, skal jeg nok komme op igen. Den er rigtig god at have med i bagagen! Det fik jeg ved at være hos terapeuten. Gør psykiatriens stemme stærkere - jo flere vi er, jo stærkere står vi! Vi har derfor brug for din hjælp. Vær med til at anbefale et medlemskab af BEDRE PSYKIATRI til dem, du kender, som vil være med til at styrke psykiatriens stemme, når det er dig, der spørger. På Spred budskabet på bedrepsykiatri.dk kan du f.eks. bestille indmeldelsespostkort. Giv dem til familie og venner, eller læg dem på din arbejdsplads eller dit lokale bibliotek. Jo flere, der støtter op om vores sag, jo stærkere er vores stemme for en.

8 14 16 Vinter / Forår Rundt om psykiatrien Tavshedspligten gør det svært for pårørende Ny spørgeskemaundersøgelse af BP-research (BEDRE PSYKIATRI analyse og vidensenhed) viser bl.a., at næsten 66 % eller 2/3 af pårørende oplever, at sundhedspersonalets tavshedspligt i høj eller nogen grad gør det svært at blive inddraget i behandlingen. Samlet svarer 67,4 % eller 2/3 af pårørende også, at sundhedspersonalets tavshedspligt i høj eller nogen grad gør det svært at få informationer om behandlingen, den syge og/eller muligheder for hjælp. Undersøgelsen er gennemført februar til august 2011 og involverer mere end 280 besvarelser. Læs hele undersøgelsen på bedrepsykiatri.dk Danskernes mentale sundhed kortlagt En ny database samler fakta om sundhed og sygelighed om danskerne fordelt på kommuner og regioner. Databasen er baseret på den mest omfattende kortlægning af danskernes sundhed nogensinde, og den gør det let at sammenligne borgernes sundhed (både psykisk og fysisk), så kommunerne bedre kan målrette deres forebyggelsesindsats. Undersøgelsen er gennemført af regionerne og samler besvarelser fra danskere og er dermed uden sammenligning den største af sin slags. Sundhedsprofilerne bliver opdateret næste gang i foråret 2013, hvor resultaterne vil ligge klar i starten af Læs mere på sundhedsprofil2010.dk Psykiatrien efter Strukturreformen I en undersøgelse gennemført i samarbejde med avisen Information i perioden juli til august 2011 har BP-research spurgt 119 pårørende om deres oplevelse af strukturreformens indflydelse på psykiatrien. Da strukturreformen i 2007 har medført en del forandringer på psykiatriområdet, eftersom en række af de tidligere amters opgaver er flyttet til henholdsvis regioner og kommuner, har man i den forbindelse spurgt de pårørende om bl.a. deres oplevelse af disse forandringer. Her har over hver tredje pårørende svaret, at forandringerne opleves som en forværring eller klar forværring. Hver tiende oplever ingen forandring. Undersøgelsen viser også, at mere end hver tredje pårørende har oplevet, at regioner og kommuner er uenige om, hvem der har ansvaret for den psykiske syge. Læs hele undersøgelsen på bedrepsykiatri.dk 25,8 20,8 Pct. 5,8 14,2 11,7 21,7 som en forbedring ingen forandring en forværring en klar forværring ved ikke var ikke pårørende før strukturreformen Hvor god er psykiatrien i din region? Ny analyse giver mulighed for større indsigt i, hvordan den psykiatriske behandling udføres på tværs af regionerne. På baggrund af en række parametre i relation til organisering af behandling, aktivitetsparametre, kvalitet i behandlingen, økonomi og produktivitetsmål sammenlignes regionerne. Hovedkilden er Landspatientregistret med mængder af information om, hvad patienten får af behandling. Bl.a. viser rapporten, at der er sket en stigning i antallet af patienter siden 2007 i behandling i både børne- og ungepsykiatrien og voksenpsykiatrien. Læs hele undersøgelsen på regioner.dk Depression dræner arbejdsmarkedet Ny undersøgelse fra Lundbeck Institut viser, at personer, der lider af depression, oplever eller har oplevet fordomme på arbejdspladsen. Faktisk viser det sig, at kun et fåtal er upåvirket af depressionen, mens de er i arbejde. 88 % af de adspurgte vurderer, at depression i høj eller meget høj grad har indflydelse på deres livskvalitet. Til gengæld viser undersøgelsen også, at pårørende, kolleger og andre bekendte spiller en væsentlig rolle ikke kun i at hjælpe den depressive til at få stillet en diagnose og få adgang til behandling, men også i at komme igennem de svære perioder og i sidste ende til at blive rask. Læs mere på lundbeck.com Psykisk syge dør år tidligere Psykiatriske patienter, der lider af hjertesygdomme og andre fysiske sygdomme, har to til tre gange så høj risiko for at dø i forhold til andre med samme lidelse. Det viser de foreløbige resultater fra en stor, nordisk registerundersøgelse af overdødelighed og forventet levetid for forskellige grupper af psykiatriske patienter. Afhængigt af diagnose kan psykisk syge patienter forvente at leve år kortere. Det fremgår af et fælles nordisk forskningsprojekt, hvor Pårørende kan reducere risikoen for spiseforstyrrelser Ny amerikansk undersøgelse viser, at hvis en familie har fem fællesmåltider om ugen, reduceres risikoen for, at teenagere udvikler spiseforstyrrelser med 35 % i forhold til de familier, hvor man kun spiser sammen en eller ingen gange om ugen. At spise sammen tre eller flere gange kan desuden reducere overvægt med 12 %, mens oddsene for at spise usund mad er 20 % lavere, end når man spiser alene og for at spise sundere mad er 24 procent højere, end når man spiser alene. Samlet set er risikoen for at udvikle ernæringsmæssig usundhed reduceret med 25 %, hvis børn og voksne spiser fem eller flere gange sammen om ugen. Læs mere på pediatrics.aappublications.org Pårørendes tilfredshed med psykiatrien er uændret Den nye tilfredsundersøgelse fra Danske Regioner viser, at pårørendes samlede indtryk af psykiatrien ikke har forbedret sig markant hen over de seneste tre år. Faktisk viser undersøgelsen, at kun hver anden pårørende er tilfreds med distriktspsykiatrien, og det handler både om medinddragelse, at få informationer om behandlingen og sygdommen, at blive betragtet som samarbejdspartner og få relevant støtte og tilbud mv. Læs hele undersøgelsen på regioner.dk forskere fra Danmark, Sverige og Finland har undersøgt dødeligheden blandt psykiatriske patienter. Undersøgelsen, som endnu ikke er offentliggjort, dokumenterer, at de fysiske risikofaktorer fylder unødvendigt meget i dødsstatistikkerne for denne gruppe patienter. Læs mere på nhv.se

9 16 Vinter / Forår Er vi alle psykisk syge? Vi oplever i disse år et boom i psykiatriske diagnoser. De voksne er deprimerede, personlighedsforstyrrede eller angste, mens børnene har ADHD. Men hvad er årsagen til denne stigning, som får WHO til at advare mod en epidemi i mentale sygdomme? BEDRE PSYKIATRI har spurgt Svend Brinkmann, professor i psykologi og forfatter til bogen, Det Diagnosticerede Liv. af Marie Brogaard illustration Mette Aasted I den vestlige verden oplever man en stigning i antallet af psykiatriske diagnoser. Men måske er vi i virkeligheden ikke mere psykisk syge end tidligere. Måske bliver en større del af befolkningen gjort til psykiatriske patienter, fordi almindelige menneskelige problemer får et diagnosestempel. Og måske er samfundets indretning med til at forstærke tendensen. For der er ingen hjælp at hente fra samfundet, hvis ikke du har en diagnose. Lidelse bliver en psykiatrisk diagnose Ifølge Svend Brinkmann har vi som mennesker altid haft brug for at forklare, hvorfor livet kan være svært, hvorfor der er modgang og lidelse og ubehag. Og hvorfor der er nogen, der er anderledes. I dag mangler vi forklaringerne, og derfor tager psykiatrien over, og vi kommer til at sygeliggøre flere og flere dele af livet. Især religiøse og filosofiske fortolkninger af livets problemer er faldet væk. Og tilbage i vores civiliserede verden, står psykiatrien, som pludselig tilsyneladende kan forstå, forklare og afhjælpe en række tilstande, som den ikke tidligere kunne. Og det er selvfølgelig på mange måder godt, men man kan også problematisere, at flere og flere områder af livet bliver sygeliggjort og behandlingskrævende. Det er bivirkningen af det oplyste samfund, at vi får en sygeliggørelse af fænomener, som måske i virkeligheden er naturlige reaktioner. Naturligt at være deprimeret Svend Brinkmann fremhæver modsætningen mellem naturlige reaktioner på svære situationer og reaktioner, som ikke kan forklares. Der er meget, der tyder på, at milde depressioner og måske også middelsvære er noget, de fleste af os vil opleve på et tidspunkt. Og størstedelen af dem går over af sig selv igen også uden behandling. Hvis man indleder et psykiatrisk behandlingsforløb med antidepressiv medicin, så bliver man inviteret ind i en patientrolle. Man kommer til at se sig selv som en, der har en psykisk sygdom. Og det kan måske blive en selvopfyldende profeti. Meget svære depressioner er noget andet. Men måske kommer vi til at sygeliggøre menneskelige problemer som nedtrykthed, melankoli, sørgmodighed, manglende energi, sorg og træthed. Hvis du har haft super travlt i en periode, så er der ikke noget sygt i, at du bagefter føler manglende initiativ og energi og dermed reagerer med depressive symptomer. Hvis fx dit barn dør, så er det ikke sygt, at du sørger og er i sorg over det. Hvornår kan man så sige, at man har det dårligt nok til at kunne kalde det en rigtig depression? Det er et meget stort filosofisk spørgsmål. For det første skal vi til at diskutere det noget mere. Vi mangler at diskutere, hvad det kræver, at de her tilstande skal opfattes som syge. Du kan argumentere for, at noget først er sygeligt, hvis det er en unaturlig reaktion på noget, der sker. Hvis man reagerer med alvorlig skyldsfølelse på, at man har gjort noget forkert, så er det ikke sygt. Hvis reaktionen kommer ud af det blå og ikke kan forklares med noget i omverdenen, så kan man måske tale om, at det er sygt. Svend Brinkmann understreger, at man selvfølgelig stadig skal hjælpe, selv om en reaktion er naturlig. Det er vigtigt at slå fast, at jeg ikke mener, at folk bare skal tage sig sammen. Og at der ikke findes folk, der er psykisk syge. Det er ikke det, der er pointen. Selvfølgelig er der mennesker, der er alvorligt psykisk syge, og de skal hjælpes. Pointen er bare, at grænsen mellem psykisk sygdom og almindelige livsproblemer er blevet meget mere flydende end tidligere. Et stort problem ved det er ifølge Svend Brinkmann, at der bliver færre ressourcer til dem, der virkelig er alvorligt psykisk syge. Vi opgiver måske dem, der for alvor har brug for hjælp, og bruger i stedet ressourcerne på at optimere de mennesker, som i virkeligheden ikke har unormale problemer.

10 18 Vinter / Forår Gi psykiatrien din stemme Uden diagnose ingen hjælp Under antipsykiatribølgen for år siden kæmpede mennesker med psykiske problemer for at undgår en diagnose. Man så det som stigmatiserende, hvis ens problemer og adfærd blev stemplet som syg. I dag oplever vi nærmest det modsatte. I dag handler det i stedet om at tilkæmpe sig en diagnose. Det gælder alt lige fra alkoholikere, som siger, at alkoholisme er en sygdom, til forældre der har børn med ADHD, som ønsker en vished og forståelse af barnets problemer. Det får de i form af en psykiatrisk forklaring på børnenes problemer. Man skal have en diagnose for, at ens problemer bliver anerkendt. Det er ikke et argument for, at vi ikke skal hjælpe folk, der har det svært. Det er et argument for at begynde at diskutere, hvordan vi hjælper dem bedst. Hjælper vi dem bedst ved at få dem til at opfatte deres tilstand som en sygdom, eller er de bedre hjulpet ved at lære at tænke på det som et livsproblem. Ud over at give vished og forklaring på problemerne, betyder en diagnose også, at man har mulighed for at få hjælp. Fordi en diagnose er adgangsbillet til for eksempel specialundervisning og øget støtte i skolen. Til sidst har alle eller ingen en diagnose Ifølge Svend Brinkmann bliver det i stigende grad sådan, at alt, hvad der falder uden for normen, bliver karakteriseret som sygt. Hvis problemer som periodevis manglende sexlyst hos kvinder, nikotinafhængighed og for sund mad bliver til psykiatriske diagnoser, som kan medicineres, så er grænserne for normalitet efter Svend Brinkmanns mening snævret så meget ind, at vi stort set alle har en psykisk sygdom. Der er ting, vi afskærer os selv fra at forstå, når vi bevæger os ud af en vej, hvor vi diagnosticerer alt. Vi afskærer os selv fra at forstå, hvorfor vi har det, som vi har det. I yderste konsekvens kan vi forestille os en situation, hvor det pludselig er unormalt ikke at have en diagnose. STIL SPØRGSMÅL TIL SVEND BRINKMANN Hvis du har et spørgsmål til Svend Brinkmann, om hans syn på diagnosticering, kan du sende det til Hans svar vil blive bragt på vores hjemmeside i starten af december. Bliv medlem - og vær med til at give psykiatrien en stærkere stemme. Se mere på bedrepsykiatri.dk Virksomheder for en - der er mange måder at hjælpe på Giv håb for fremtiden - betænk os i dit testamente Sekretariat Livjægergade København Ø ISSN , Redaktion Ebbe Henningsen (ansvarsh.) Sekretariatets medarbejdere Landsbestyrelsen Landsformand: Ebbe Henningsen Næstformand: Katrine Tilma Du kan finde hele landsbestyrelsen på bedrepsykiatri.dk Artikler i kan frit citeres med kildeangivelse. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Design: Studio Painted Tryk: PE Offset A/S Oplag: stk. BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende bedrepsykiatri.dk Vi arbejder for en og ordentlige vilkår for pårørende. Virksomheder kan støtte os ved at give et sponsorat af sine produkter. Vi har brug for lidt af hvert. Lige fra kursussteder over PC-udstyr til tryk af magasiner og pjecer. Et samarbejde med BEDRE PSYKIATRI kan også bruges til at vise medarbejdere og omverdenen, at virksomheden tager et socialt ansvar. Se mere på bedrepsykiatri.dk under Støt os. Vær med til at sikre, at BEDRE PSYKIATRI også i fremtiden kan være et effektivt talerør for Danmarks pårørende. Betænk os i dit testamente. Vælger du at tilgodese BEDRE PSYKIATRI, tilbyder vi at betale omkostningerne til advokat og notar. Læs mere om arv og testamente under Støt os på bedrepsykiatri.dk

11 BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende Livjægergade København Ø Hvad sker der lokalt? Gå ikke glip af næste spændende foredrag eller temaaften Se mere på din lokalafdelings hjemmeside på bedrepsykiatri.dk BEDRE PSYKIATRI har lokalafdelinger 54 steder i landet. Lokalafdelingerne tilbyder løbende relevante foredrag om og for pårørende ligesom de afholder samtalegrupper for pårørende. På bedrepsykiatri.dk kan du også finde kontaktoplysninger på formand og bestyrelse i din lokalafdeling.

Kort om undersøgelsen

Kort om undersøgelsen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført fra 30. marts til 23. april 2012 af BP Research en analyseenhed under BEDRE PSYKIATRI. 352 pårørende har medvirket i den webbaserede undersøgelse. Respondenterne

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

National handlingsplan - 15 forslag til ligestilling af psykiatrien

National handlingsplan - 15 forslag til ligestilling af psykiatrien National handlingsplan - 15 forslag til ligestilling af psykiatrien Resumé Dette er BEDRE PSYKIATRI s bud på en national handlingsplan med 15 forslag 1, som vil sikre, at danskernes ønske om en bedre psykiatri

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Pårørende. fra belastning til ressource SAMARBEJDE, TROVÆRDIGHED OG SYNLIGHED - 20 ÅR - I DE PÅRØRENDES TJENESTE BEDRE PSYKIATRI NR.

Pårørende. fra belastning til ressource SAMARBEJDE, TROVÆRDIGHED OG SYNLIGHED - 20 ÅR - I DE PÅRØRENDES TJENESTE BEDRE PSYKIATRI NR. BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende EFTERÅR/VINTER 2012 2013 NR.2-20 ÅR - I DE PÅRØRENDES TJENESTE SAMARBEJDE, TROVÆRDIGHED OG SYNLIGHED Pårørende fra belastning til ressource Ressource magasinets

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen August 2014 Så er sommeren ved at blive sen, og vi håber I har nydt den. Et forhåbentligt smukt efterår går os i møde, og i hvert fald kan vi glæde os over al den nye

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Sådan skaber vi en psykiatri i verdensklasse

Sådan skaber vi en psykiatri i verdensklasse Sådan skaber vi en psykiatri i verdensklasse - Fælles udspil fra BEDRE PSYKIATRI og SIND Indledning BEDRE PSYKIATRI og SIND fremlægger med dette fælles udspil en række konkrete forslag til både regeringen

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Klinik for spiseforstyrrelser

Klinik for spiseforstyrrelser Klinik for spiseforstyrrelser Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at undersøgelse,

Læs mere