Plan for jernbanenettet Status 3, december Plan for jernbanenettet

Transkript

1 Plan for jernbanenettet Status 3, december 2002 Plan for jernbanenettet Status 3, december 2002

2 Med den politiske 5-års aftale for jernbanen og Banestyrelsens aktiviteter blev der fra år 2000 skabt mulighed for at tage fat på en genopretning af det jernbanenet, som gennem de foregående årtier ikke i tilstrækkelig grad har været fornyet i takt med den uundgåelige nedslidning pga brug, vejr og tidens tand i almindelighed. De ekstra bevillinger til fornyelse blev givet med den tilgang, at det var en slags 1.halveg i et forløb, som over en årrække vil bringe jernbanenettet op på et tilfredsstillende niveau. Banestyrelsen startede med i år 2000 at opstille en plan for fornyelses- og vedligeholdelsesindsatsen i perioden , som angiver prioritering og tidsplan for hvilke arbejder, der sættes i gang i fornyelsesprojektet. Planen blev lavet med den intention, at der jævnligt vil blive gjort status, herunder redegjort for hvor der er behov for at revidere i forhold til den oprindelige plan. Det handler både om, at nogle projekter indprioriteres på bekostning af andre projekter, og også om at flytte om på terminerne for nogle af projekterne indbyrdes. Denne rapport er den 3. reviderede status af den plan, der blev opstillet medio December 2002, Jens Andersen Banestyrelsens direktør 2

3 Indledning 4 Økonomi 7 Aktivitetsbudget status 3 7 Aktivitetsbudget status 3 8 Ind- og ud- prioriteringer 9 Anlægsmasse, Tilstand, Gennemførte / Planlagte Aktiviteter 10 Spor 10 Broer 12 Kørestrøm 14 Stærkstrøm 15 Sikring og fjernstyring 16 Tele 18 Bygninger 19 Arealer 20 Bilag 1 Inddeling af anlægselementer 21 Bilag 2 Afsluttede projekter 22 Bilag 3 Igangværende og kommende projekter 23 Bilag 4 Nye og flyttede projekter i fht. status

4 INDLEDNING Plan for Jernbanenettet er baseret på trafikaftalen fra november 1999, som i særlig grad er koncentreret om at genoprette det slidte jernbanenet. Planens målsætning er primært, at vi ved udgangen af planperioden er godt på vej mod et velfungerende og moderniseret jernbanenet i Danmark. Planen har ikke været tænkt som en statisk plan, men at der kan ind- og udprioriteres aktiviteter i takt med ændrede behov. Banestyrelsen har udarbejdet 3 statusnotater til Trafikministeriet, Status 1 af marts 2001, Status 2 af marts 2002 og denne Status 3 af december 2002, der redegør for nødvendige ændringer i forhold til den oprindelige plan. Banestyrelsen beskrev i Plan for Jernbanenettet de fornyelses- og vedligeholdelsesaktiviteter, der var planlagt for perioden , og de økonomiske rammer, der var afsat til formålet. Denne Status 3 præsenterer et billede for, hvor langt vi er nået med at gennemføre aktiviteterne. Derudover er der også lagt fokus på udviklingen af banenettes tilstand - både det generelle billede og for de enkelte anlægselementer var et år, hvor fornyelsen af jernbanenettet i praksis var sat i stå. I år 2000 blev arbejdet igen sat i gang på et niveau svarende til årene Dette bevirkede at mængden af projekter blev 3 doblet med meget kort varsel. Igen i år 2001 er aktiviteterne steget markant. Regnskabet for 2002 er endnu ikke opgjort, men der er arbejdet intens på en fortsat aktivitetsstigning Fornyelse Vedligeholdelse Figur 1 Aktivitetsniveau, mio. kr. i årets priser 4

5 Samtidig med at Banestyrelsen har fået et bevillingsløft, er der også stillet et effektiviseringskrav i nogen omfang har det derfor været nødvendigt at være tilbageholdende med at igangsætte aktiviteter, indtil arbejdsgange, planlægning, udbudsprocesser mm. lever op til effektiviseringskravene. Aktivitetsløftet har haft en positiv effekt på jernbaneproduktet. Efterfølgende er vist nogle af de kvalitetsindikatorer, som Banestyrelsen løbende måler på: Hastighedsnedsættelser: Figuren illustrerer fejl på banenettet og andel af spor med hastighedsnedsættelser, heraf ses udviklingen de seneste år samt effekten af øget fornyelse og vedligehold ,8% 3% % ,7% 1,6% ,4% 0,5% Andel af spor med hastighedsnedsættelse [%] Antal fejl på infrastrukturen 1% % Figur 2 Antal hastighedsnedsættelser og fejl på infrastrukturen Som tommelfingerregel repræsenterer hastighedsnedsættelserne jernbanenettets ydeevne (køreplanen), mens antal fejl repræsenterer pålideligheden af jernbanenettet (regulariteten). Antallet af dage med hastighedsnedsættelser er faldet som følge af en skærpet indsats. Efter en periode hvor fejlniveauet på banenettet har været stigende er kurven nu knækket og stabiliseret sig. 5

6 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% DSB S-tog A/S DSB passagertog Railion Denmark A/S Figur 3 Kanalregularitet fordelt på kunder Regulariteten har udviklet sig positivt, trods øget trafik har det været muligt at hæve kanalregulariteten jf. figur Mio. tog km I alt Hovedbane Regionalbane Lokalbane Figur 4 Producerede togkilometer fordelt på baneklasse Trafikudviklingen har som nævnt været tiltagende, og trenden vil være fortsatte stigninger i takt med at operatørerne indfører nyt togmateriel, DSB s Gode Tog til Alle- køreplan, afslutning af Ringbaneprojektet samt nærbanerne ved Århus og Aalborg. 6

7 ØKONOMI DET OPRINDELIGE AKTIVITETSBUDGET Fornyelse (Udgangspunkt) I alt Spor Broer Kørestrøm Stærkstrøm Sikring og fjernstyring Tele Bygninger Arealer Andet I alt Mio. kr. excl. moms årets priser. Budget i prisniveau Tal er afrundet. AKTIVITETSBUDGET I STATUS 2 Fornyelse (Status 2) I alt Spor Broer Kørestrøm Stærkstrøm Sikring og fjernstyring Tele Bygninger Arealer I alt Mio. kr. excl. moms årets priser. Budget i prisniveau Tal er afrundet. AKTIVITETSBUDGET STATUS 3 Fornyelse (Status 3) I alt Spor Broer Kørestrøm Stærkstrøm Sikring og fjernstyring Tele Bygninger Arealer Kastrup/Øresund/STB I alt Mio. kr. excl. moms årets priser. Budget i prisniveau Tal er afrundet. 7

8 AKTIVITETSBUDGET STATUS 3 Vedligeholdelse (status 3) I alt Spor Broer Kørestrøm Stærkstrøm Sikring og fjernstyring Tele Bygninger Arealer incl ovk/vej/plads Kasterup/Øresund/STB I alt Fornyelse og vedligeholdelse i alt regnskab 2001 regnsskab 2002 budget 2003 budget 2004 budget I ALT Effektivisering (fornyelse) Effektivisering (Vedligehold) Effektivisering I alt Mio. kr. excl. moms årets priser. Budget i prisniveau Tal er afrundet. 8

9 IND- OG UD- PRIORITERINGER I tabellen nedenfor er vist de væsentligste ændringer i forhold til Plan for Jernbanenettet, Status 2, marts I bilag 4 findes den samlede oversigt. Fagområde Indprioritering af nye aktiviteter Ændring af igangværende aktiviteter Spor Vestfyn (excl. ballast) 6 underbundsprojekter Stenstrup-Ringe Forlev underbundsprojekt Overførte opgaver Sporfornyelse Fa nr1 Udprioritering/ udskydelse af aktiviteter Århus-Grenå København-Høje Taastrup Reduktion af puljer Ballastpulje Spor/sporskiftepulje Samlet udvidelse I ALT +98 Broer I ALT 0 Kørestrøm Holte-Hillerød, Køreledning Valby Køreledningsrammer Hellerup-Klam. (ks014) Køretråd s-bane (ks023) I ALT +23 Stærkstrøm Kabelrende Holte-Hil Div. rammer I ALT +16 Fjernstyring I ALT Struer-Thisted, Herning-Skj Fjernstyringsstrategi Sikring Overkørsler mm. Odense-Svendborg Hillerød Esbjerg Kabelanlæg mv -158 I ALT Tele 3 nye projekter puljer I ALT +6 Bygninger Kommandoposter I ALT -5 Arealer Afvanding -16 Andet I ALT Ydre signaler Øresund er overført fra sikringsområdet +36 TOTALT 0 9

10 ANLÆGSMASSE, TILSTAND, GENNEMFØRTE / PLANLAGTE AKTIVITETER For hvert anlægselement er der her en summarisk beskrivelse af anlægsmassens omfang, tilstanden, hvilke aktiviteter der er afsluttet i 2002, og hvilke aktiviteter vi har planlagt at gennemføre i den sidste periode af denne trafikaftale. Der er i forbindelse med arbejdet i år og denne status sket justeringer i prioriteringerne. Justeringerne er sket ud fra en hensigt om at optimere sikkerhed, anlæggets tilstand og regularitet. I bilag 2-4 er der en mere detaljeret beskrivelse af alle aktiviteter, der er gennemført, planlagt, prioriteret ind siden Status 2 og hvilke aktiviteter der er udskudt for at tilgodese ændringer i planen. SPOR Anlægsmassen: Spor omfatter skinner, sveller, befæstelse, skærve-/grus-ballast og banedæmning, i alt 3265 km spor fordelt på 2312 km bane 1. Hovedbane Regionalbane Lokalbane Godsbane S-bane Restbane Banelængde [km] Sporlængde [km] Generel tilstand: Efterfølgende figur illustrerer udviklingen i antallet af hastighedsnedsættelser. Det er lykkedes at knække kurven, og omfanget af hastighedsnedsættelser er nu på niveau med udgangspunktet i ,0% 2,8% 2,0% 1,7% 1,6% 1,0% 0,4% 0,5% 0,0% Figur 5 Andel af spor med nedsat hastighed, grundet tilstand 1 Forklaring til spor- og bane-længde : En dobbletsporet bane har sporlængde 2 gange banelængden. 10

11 En målrettet indsats har i høj grad været med til at knække kurven, og der vil i den kommende tid være en faldende tendens. Imidlertid må dette sammenholdes med den pukkel af spor, som er mere end 30 år, jf. efterfølgende figur km Alder Figur 6 Aldersfordeling af spor, opgjort ultimo 2002 Banestyrelsen gennemfører i øjeblikket med hjælp fra ekstern rådgiver en analyse af sporområdet. Resultatet af denne undersøgelse foreligger i primo 2003 og vil indeholde en detaljeret beskrivelse af sporenes tilstand. Efterfølgende beskrivelse er derfor vores egen nuværende vurdering som revideres, når sporanalysen er færdig: Hovedparten af sporene opfylder gældende regler for sporbeliggenhed og sporvidde, der er dog en del som ikke matcher de normsatte krav. (Derfor er der iværksat en handlingsplan) Betonsvellerne er gennemsnitlig i nogenlunde stand, men der er blandt to-bloksveller en tendens til svære rustangreb på afstandsjernet de fleste træsveller er meget gamle og har revnedannelser. Ballasttykkelsen er i et stort omfang for lille, mens ballastskulderbredde i nogle tilfælde er for smalle. Gennemførte hovedaktiviteter i 2002: Sporombygningen omfatter i 2002 samlet ca. 75 km. Fornyelsen har primært været ældre spor på jyske strækninger bl.a. 39 km på den vestjyske længdebane, 22 km mellem Langå og Struer og 5 km mellem Fredericia og Esbjerg. Derudover er der sporombygget 8 km på S-banen og foretaget nogle spredte fornyelser af underbund og sporskifter. 11

12 Omdisponeringer: Siden Status 2 i marts-02 er der overført ekstra ca. 100 mio. kr. til sporombygning fra fagområdet sikring & fjernstyring derudover er der også udskudt en række ballastrensningsprojekter for at tilgodese et behov for her og nu sporombygninger. På Vestfyn har pludselige revnedannelser i skinnerne genereret et akut behov for fornyelse jf. særskilte notater herom. Fornyelsen af dele af Svendborgbanen med mulighed for 120 km/t er ligeledes indprioriteret og øget aktivitet på Fredericia rangerbanegård har fordret en uforudset sporrenovering. Planlagte aktiviteter: I den resterende del af rammeperioden er der planlagt følgende større ombygninger af spor: 46 km sporombygning på Vestfyn 12,5 km mellem Stenstrup og Ringe 7 km mellem Lunderskov og Esbjerg 5 km mellem Hellerup og Hillerød På stationerne Odense, Holmstrup, Tommerup, Ejby, Middelfart m.fl. Udveksling af 10 sporskifter BROER Anlægsmassen: Banestyrelsen er forvalter af ca mindre broer samt 8 store broer / tunneller. Generel tilstand: Banestyrelsen tilstandsvurderer løbende alle broer og tunneler, beskrevet så der gives en karakter (point). Karaktererne registreres i et IT baseret vedligeholdelsessystem. Efterfølgende figur viser broernes tilstandskarakter. Jo lavere karakter, des bedre. Målet for trafikaftaleperioden er en gennemsnitlig tilstand på 1,2-1,5 svarende til karakteristika ingen bæreevneproblemer. Gennem en forstærket indsat er tilstandskarakteren faldet lidt i dvs. generelt forbedret. Tilstandskarakter 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 1,70 1,70 1,66 1, Gennemsnitskarakterer Mål for perioden: 1,2-1, Figur 7 Gennemsnitskarakter for broer 12

13 Når Banestyrelsen fornyer en bro eller dele af en bro, opgraderes disse til dagens standard, men i det daglige vedligeholdelsesarbejde er tilstandskarakteren et udtryk for en bros tilstand i forhold til den gang, den blev bygget. At et rækværk for en vejbro er fejlfrit indikerer ikke, at nutidige krav til autoværn er opfyldt. Ligeså om tunneler er for små og vejbroer for svage til at kunne bære eller give passage for store tunge landbrugsmaskiner og lastbiler. De mindre broers levetid er år, hvis de hovedistandsættes 2 3 gange i deres levetid. Den gennemsnitlige periode mellem hovedistandsættelserne bliver heraf ca. 35 år. Gennemsnitsalderen for Banestyrelsens broer er pt. 61,4 år og en stor masse af de mindre broer nærmer sig deres sidste hovedistandsættelse. Efterfølgende figur viser aldersfordelingen. På baggrund af denne aldersfordeling forventes det, at der skal en stor indsats til for at holde tilstandskarakteren på et acceptabelt niveau i de næste 10 år år år år år år år år år år år år år Antal år år år år Figur 8 Aldersfordeling af broer og bygværker (8 største broer udtaget) De 8 store broers 2 tilstand vurderes særskilt, idet de har langt større samfundsmæssig betydning, og de økonomiske konsekvenser er langt større, hvis der er et efterslæb på vedligeholdelsen. Det vurderes at de endnu har en funktionsdygtig levetid på mindst 30 år, med undtagelse af Storstrømsbroen, hvor vejbanedelen formodentlig skal fornyes indenfor 10 år. Derudover er der fundet alkalikiesel-reaktion på Lillebæltsbroens Pille 1, som kan medføre betydelige udgifter til forstærkning. 2 Lillebælt-, Storstrøm-, Masnedsund-, Limfjord -, Oddesund-, Frederik d. IX sbro, den sporbærende del af Vestbroen over Storebælt + Storebælts-tunnelerne og den sporbærende del af Øresund + jernbane-tunnelafsnittet. 13

14 Gennemførte hovedaktiviteter i 2002: Der er færdigbygget en del broer indenfor det sidste år, samtidig er nedrevet nogle ældre broer som ikke længere var i brug dette har tilsammen haft en positiv indvirkning på gennemsnitsalderen, som er faldet væsentligt. Derudover er der primært udført mindre reparationer, som samlet set har forbedret tilstanden. Omdisponeringer: På broområdet er de samlede bevilligede fornyelsesmidler stort set uændrede siden forrige status. Nogle af midlerne fra bropuljerne er udmøntede, men der er ikke foretaget egentlige omdisponeringer. Planlagte aktiviteter: I den sidste del af trafikaftalen udmøntes flere puljer til renovering af broer herunder specifikke broprojekter f.eks. ved Tagensvej, Jyllingevej, Ringsted å, Suså, Vejle å, Hastrup plantage og gangtunnel ved Hovedgård. KØRESTRØM Anlægsmassen: Der er samlet ca. 900 km fjernbanespor, som er elektrificeret, og desuden hele S-banen på i alt 420 km spor inkl. depotspor. Fjernbanens kørestrømsanlæg er i god stand og forholdsvis nyt (13-18 år) S-banen består af 8 strækninger, hvoraf den ældste tredjedel af kørestrømsanlæggene er udtjent. En forøget indsats har elimineret tidligere års hastighedsnedsættelser som var begrundet i tilstanden, visse delstrækninger er dog stadig underlagt skærpet observation, indtil en fornyelse gennemføres. Der er planlagt fornyelse af disse udtjente anlæg, dog med undtagelse af en enkelt strækning (Farumbanen), hvor der i denne trafikaftale ikke har været plads i budgettet til en egentlig modernisering eller udskiftning af køreledning. Gennemførte hovedaktiviteter i 2002: Strækningen mellem Hellerup og C.F. Richs Vej er ombygget den ny strækning frem til Ny Ellebjerg station på Køge Bugtbanen bygges i forbindelse med Ringbaneprojektet. Ombygning af kørestrømsanlægget mellem Holte og Hillerød er i gang ca. 50 % færdigt ved årsskiftet, arbejdet på Hillerød og Holte station er afsluttet. Omdisponeringer: På køreledningsprojekterne Holte-Hillerød og Hellerup-Klampenborg er der en aktivitetsudvidelse på 23 mio. kr. Udvidelsen dækker bl.a. ændrede krav til udførelsen. 14

15 Planlagte aktiviteter: Ombygningen af kørestrømsanlægget mellem Valby - København H og Hellerup - Klampenborg, og færdiggørelse af anlægget mellem Holte og Hillerød. På strækningen mellem Valby og Glostrup påbegyndes ligeledes en fornyelse af kørestrømsanlægget. STÆRKSTRØM Anlægsmassen: Stærkstrøm omfatter sporskiftevarme, hoved- og undertavler, belysningsanlæg, nødstrømsanlæg, togforvarmeanlæg, målere, elevatorer (teknik), diverse tekniske anlæg. Generel tilstand: Tilstanden for perronbelysningsanlæg er meget varierende, med restlevetider fra 0 år til 40 år. Banestyrelsen har godt 200 perronbelysningsanlæg, hvoraf de ældste er ca. 50 år gamle. Der er i øjeblikket registreret ca. 50 anlæg som er fornyelsesmodne. Gennemgangen af anlæggene fortsætter trafikaftalen ud, og antallet må forventes at stige. Tilstanden af Banestyrelsens el-tavler er også meget blandet. De ældste tavler er over 50 år gamle. Det er ikke længere muligt at skaffe reservedele til disse anlæg på fornuftige vilkår. Selv små fejl kan derfor sætte disse gamle tavleanlæg ud af drift. Det kan derfor være nødvendigt at forny tavlerne før der opstår fejl. Af Banestyrelsens samlede mængde på ca tavler har vi i øjeblikket registreret 40 tavleanlæg, som er fornyelsesmodne. I samarbejde med DSB foregår der i øjeblikket en bodeling af tavleanlæggende. Når bodeling og tilstandsregistrering er tilendebragt i 2004 vil dette antal formodentlig blive større. Ved trafikaftalens udløb vil mange af de ældste sporskiftevarmeanlæg være udskiftet. Banestyrelsen har imidlertid et stort antal anlæg med gasopvarmning, dels med flaskegasanlæg og dels med tankanlæg. Disse anlægs funktionalitet, vedligeholdelsesomkostninger og energiforbrug svarer ikke til dagens krav, og en udskiftning bør derfor fortsættes i en kommende trafikaftale. De eksisterende nødstrømsanlæg er i god stand. Nogle steder er det imidlertid nødvendigt at udskifte gamle batterianlæg med mere driftssikre anlæg. Gennemførte hovedaktiviteter i 2002: Der er skiftet el-undertavler i Ålborg, disse var nedslidte og sikkerhedskritiske. Ældre flaskegasanlæg i Padborg er fornyet med nye elektriske sporskiftevarmeanlæg. 2 volt sporskiftevarmeanlæg i Lundbye, Glumsø, Kalundborg og Slagelse er ligeledes udskiftet til nye 48 volt anlæg. Opgradering af togforvarmeanlæggenes sikkerhedssystem. Etablering af 3 nye nødstrømsanlæg på Kystbanen. De ældre diselgeneratoranlæg var ikke pålidelige, og der kunne ikke længere skaffes reservedele. I stedet er opført nye miljøvenlige batterianlæg (UPS-anlæg). 15

16 Omdisponeringer: Fornyelse af kabelrende Holte Hillerød indprioriteres. Pulje for fornyelse af hoved- og undertavler reduceres med 3 mio. kr. Planlagte aktiviteter: Afsat pulje til fortsat udskiftning af sporskiftevarme udmøntes, og der gennemføres en række perronbelysningsprojekter og nødstømsforsyningsprojekter. SIKRING OG FJERNSTYRING Anlægsmassen: Fjernstyring og sikring omfatter fjernstyringsanlæg, driftscentraler, betjeningspladser, stations- og strækningssikringsanlæg (linjeblok), signaler, ATC, HKT, overkørselsanlæg, nærføring, kabelanlæg, sporskiftedrev og -motorer, varslingsanlæg mv. Generel tilstand: Sikringsområdet anlægsmasse er generelt meget gammel, og med stor teknologisk og aldersspredning. Der er i 2002 sat en del partiel udskiftning i gang på sikringsområdet. Det har haft en positiv indvirkning på regulariteten jf. nedenstående figur der illustrerer udviklingen i antallet af fejl. Primo 2001 var et estimerede antal fejl for , mens det reelle opgjorte blev reduceret til Specifikt på fjernbanens fjernstyring er der fortaget fornyelser til tidssvarende teknologi med en større pålidelighed. Systemet er pc-baseret og redundant dvs. at ved vedligeholdelse eller fejl på transmissionen kan det stadig betjenes centralt, hvilket er regularitetsforbedrende og mandskabsbesparende Figur 9 Antal fejregistreringer inden for sikringsområdet 16

17 Den gennemsnitlige alder for sikringsanlæggene er stadig stigende og langt større end, hvad der er forsvarligt set ud fra et ønske om at opretholde en høj regularitet og hensigtsmæssig vedligeholdelse. Den største udfordring ved at holde liv i disse aldrende anlæg er fortsat at skaffe reservedele, samt fastholde knowhow internt og hos underleverandører. Knowhow forsvinder i takt med, at der kommer nye produkter på markedet og ældre medarbejdere pensioneres. Sikringsanlæggenes gennemsnitsalder er i dag ca. 29 år for stationsanlæg og 24 år for strækningsanlæg. Det skal ses i lyset af, at de elektroniske sikringsanlæg normalt kun kan supporteres med reservedele i år, herefter er kun ophugning af andre anlæg en mulighed. Aldersfordelingen af sikringsanlæg ses af nedenstående figur: 30 Antal anlæg år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år Figur 10 Aldersfordeling af sikringsanlæg Gennemførte hovedaktiviteter i 2002: Der er gjort et større arbejde for at komme de mange ATC fejl til livs. Problemet er i vid udstrækning et ældningsproblem, da baliserne bliver utætte og der trænger vand ind med fejl til følge. Vellykkede forsøg er fortaget, som efterfølgende er sat igang i hele "ATC" området. Kabelanlægget i Taulov er udskiftet, idet det var anledning til mange fejl. Kabelanlægget er delvis udskiftet i Kolding. Sportavle i Odense og Aalborg er udskiftet, de var ligeledes behæftet med mange fejl. De tre ældste overkørselsanlæg på Grenåbanen (ovk 226a, 225, 163) er udskiftet til nye fuldelektroniske anlæg, deriblandt det anlæg (ovk 163) der i sidste og forrige år gav megen presseomtale; de resterende 5 overkørselsanlæg udskiftes i På strækningen Bramming-Ribe er der etableret signalblok. Århus sikringsanlæg er i den afsluttende fase og konverteret til det oprindelige SR75 fra at være baseret på reduceret ydre signal (RYS). Derudover er der igangsat og afsluttet en mængde små opgaver af regularitetsforbedrende art. Dette er lige fra systematiske udskiftninger af gamle relæer, til renovering af relægrupper. Der er gennemført en lang række fornyelser på fjernstyringsområdet: Alle betjeningsplads datamater, CTC datamater, infoplads datamater, betjeningspladser, skærme, printere mm er udskiftet til nyeste PC teknologi. I korte træk er der etableret en redundant transmissionslinie fra hver regional fjernstyringscentral (RFC) til Driftscentral-Danmark (DCDK), der er etableret dobbelt datamater i RFCérne, så et nedbrud af en datamat, harddisk, strømforsyning eller ventilator ikke påvirker systemet og kan udskiftes uden 17

18 at genere driftssystemet. RFC Fredericia blev idriftsat i januar, DCDK i maj, RFC København i august og RFC Roskilde i september Siden udskiftningen af de gamle CTC datamater har det ikke været nødvendigt at overgive styringen en eneste gang til DCDK, som det var tilfældet mange gange før, med bekostelige udgifter til følge. Fjernstyring i Roskilde er udvidet til også at omfatte komplet betjeningsudstyr til fjernstyring af Køge St. Omdisponeringer: Det har været nødvendigt at tilføre ekstra midler navnlig til en række presserende sporombygningsprojekter, derfor er der flyttet midler primært fra sikrings- og fjernstyringsområdet. Der er ikke tale om, at behovet på sikrings- og fjernstyringsområdet er blevet mindre men det har været mest hensigtsmæssigt at udskyde fornyelsen af nogle af de store sikringsanlæg 3 til efter denne trafikaftale ligeledes er store dele af fjernstyringsstrategiens gennemførelse udskudt. Planlagte aktiviteter: Dele af fjernstyringsstrategien gennemføres herunder fjernstyring af Herning Skjern og Struer Thisted. Afsatte midler til renovering eller udskiftning af ældre sporskiftedrev udmøntes. Fornyelse af blokafsnit på strækningen Gentofte Lyngby udføres. Overkørselsprojekterne forsætter herunder på Grenå-banen, Skanderborg-Silkeborg og mellem Aalborg og Frederikshavn. TELE Anlægsmassen: Omfatter telefoni - og radioanlæg, informationssystemer herunder ure, visuelle trafikinformationssystemer og højttalere. Generel tilstand: Telefonanlægget er generelt i god stand og opfylder eksisterende behov. De nyere MD110 telefoncentraler undergår p.t. en softwaremæssig opdatering, således at de kan holdes i forsvarlig drift nogle år endnu. Tilstand og funktionalitet for de ældre telefoncentraler af typen OCS opretholdes, men med problemer p.g.a. manglende reservedele. Dette er kun muligt ved løbende at kanibaliseres eksisterende idriftværende OCS-anlæg. Radio-infrastrukturen er de allerfleste steder i god teknisk stand set i forhold til specifikationerne. Indførelsen af både hardware og software forbedringer samt udbygninger pågår. Det er indtil videre lykkedes at løse/undgå reservedels- og supportproblemer. Service radio S-tog vil dog ikke kunne opretholdes efter , idet IT- og Telestyrelsen har inddraget frekvenserne. DSB S-tog er underrettet og overvejer, om de vil købe en erstatningstjeneste hos Banestyrelsen, eller om de vil finde en anden leverandør. 3 Sikringsanlæg i Esbjerg og Hillerød 18

19 De nuværende analoge systemer må imidlertid betragtes som teknologisk forældede. De opfylder ikke operabilitetskravene og er på visse punkter ikke velegnede til et multioperatør scenario. De tekniske dele af de visuelle informationssystemer er generelt af rimelig kvalitet. Samtlige tekniske systemer opgraderes i øjeblikket. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af Herefter kan de enkelte målgruppers behov for trafikinformation tilgodeses. Kvaliteten af monitorer mm. er ligeledes rimelig. Den løbende udskiftning/opgradering af visningsmedier fortsætter. Højttalerkvaliteten på de enkelte stationer er meget svingende. Med henblik på at opnå ensartet og tilfredsstillende højttalerkvalitet gennemgås i øjeblikket højttalere og højttalersystemer på samtlige stationer. Urene er også af svingende kvalitet. Opgraderingen af ursignaler fra puls-signal til data-signal er i gang. Herved opnås en mere stabil tidsvisning. Gennemførte hovedaktiviteter i 2002: Der er gennemført: Softwareopdatering af MD110 telefoncentraler og opgradering af informationssystemer på perroner og i afgangshaller. Omdisponeringer: Afsatte midler til radiostrategi er reduceret væsentligt, til gengæld disponeres der til projekter som: Tilpasning og fornyelse af transmissionsnet, oprettelse af LOG for sikkerhedsmæssige radio- og telefonsamtaler, fjernovervågning af teleanlæg og ældre fjernstyringskommunikation omlægges til nyere transmissionsnet. Planlagte aktiviteter: Fornyelse af de passagervendte informationssystemer fortsætter, i form af nye informationsmonitorer og -displays, togviserskilte, ure og højttaleranlæg. Ligeledes videreføres den etapevise fornyelse af strækningsradioanlæg på såvel fjernbaner som S-banen. Derudover gennemføres nævnte projekter under omdisponering : Tilpasning og fornyelse af transmissionsnet, oprettelse af LOG for sikkerhedsmæssige radio- og telefonsamtaler, fjernovervågning af teleanlæg og ældre fjernstyringskommunikation omlægges til nyere transmissionsnet. BYGNINGER Anlægsmassen: Banestyrelsen forvalter ca etage kvm. fordelt på ca bygninger bl.a. kommandoposter, kontorer, tele- og sikringshytter, omformerstationer, værksteder, lager, mødesteder, cykelskure, redskabsskure, toiletter mm. Generel tilstand: Der er gennemført en del renoveringer og den gennemsnitlige tilstandskarakter er forbedret en anelse. Bygningerne er overordnet set dog stadig i generelt dårlig stand. Store dele af bygningsmassen forestår udbedringer som ligger ud over den normale vedligeholdelse. 19

20 Tilstandsskalaen har 5 trin, hvor 1 er karakteren for en udtjent bygning før nedrivning og 5 er for en helt ny eller totalrenoveret bygning. Ultimo 2002 er den gennemsnitlige tilstandskarakter for de besigtigede bygning ca. 2,5. Generelt ligger kommandobygningernes tilstand lidt over dette gennemsnit, mens øvrige bygninger er i en dårligere stand. Gennemførte hovedaktiviteter i 2002: Ca. 110 bygninger primært relæhytter har ved årsskiftet fået fornyet klimaskallen dvs. tag og facade beklædning er udskiftet eller tilføjet. Omdisponeringer: De tilførte midler er reduceret med ca. 5 mio. kr. til 35 mio. kr. indenfor trafikaftaleperioden. Omdisponeringen er primært reguleret på kommandoposterne. Planlagte aktiviteter: Fornyelse af forskellige tekniske bygninger eller bygningsdele bl.a. klimaskallen. AREALER Anlægsmassen: I alt forvalter Banestyrelsen ca ha, der karakteriseres som arealer: Med og uden spor, med og uden bevoksning, perroner, adgangsveje, afvandingsanlæg mv. Generel tilstand: Spor og fritrumsprofil er holdt fri for vegetation og bevoksning. Ca. 20 % af strækningerne er udvidet til et bredere og højere kørevejsprofil, der friholder omgivende infrastruktur og giver bedre oversigtsforhold. Ca. 20 % af grøfter er gennemgravet, øvrige afvandingsanlæg er fortsat i meget ringe stand og må fejlrettes akut. Stikprøver af kloakker antyder en meget ringe tilstand. Ligeledes er hegnenes tilstand meget ringe. Gennemførte hovedaktiviteter i 2002: De gennemførte aktiviteter har primært været det løbende vedligehold såsom: Beskæring af profiler og ukrudtbekæmpelse i spor. Derudover er afvandingen forbedret da enkelte grøfter er opgravet. Udskiftning af perronforkanter samt renovering af hullede og ujævne perroner på S- banen. Omdisponeringer: Der afsat ca. 41 mio. kr. til stationsafvanding dræn og kloaker mv, puljen er reduceret, for at tilgodese mere presserende projekter primært indenfor sporområdet. Planlagte aktiviteter: Fornyelse af stationsafvanding, dræn, kloaker, perron og adgangsveje. 20