temamateriale 2010 Din krop dit liv dit valg klasse Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel Undervisningsmateriale til lærere

Transkript

1 Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel Tema 2 Prævention, sexsygdomme og temamateriale 2010 Din krop dit liv dit valg klasse Undervisningsmateriale til lærere 2010 / 1

2 Introduktion Din krop dit liv dit valg I temamaterialet for 6.-7 klasse sættes fokus på retten til kroppen, kroppens udvikling og pubertet, krops- og kønsbilleder samt kroppens betydning for identiteten. De unge kommer typisk i puberteten, når de er mellem 10 og 16 år. Så udvikler kroppen sig fra en barnekrop i retning af en voksenkrop, og det afføder mange spørgsmål, usikkerheder og dilemmaer for de fleste unge. Spørgsmål om kroppen er noget af det, der fylder allermest i Sex & Samfunds anonyme ungerådgivning, Sexlinien for Unge. Nogle unge er bange for at se forkerte ud, andre er bange for, at kroppen ikke fungerer, som den skal, og andre igen føler sig forkerte i deres krop. Alle spørgsmålene kan kategoriseres under overskriften Er min krop god nok? Er jeg god nok?. Det er helt almindeligt at være usikker på mange ting, når man er ung. Der går en masse energi til udvikling af krop og hjerne, og de unge er i fuld gang med at skabe en egen identitet. Derfor er det også vigtigt for de unge, at de ved, hvad der faktisk sker med kroppen og hjernen: at alle udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo, og at andre unge er ligeså usikre som dem selv. De unges kropslige usikkerheder skal ses i sammenhæng med det store samfundsmæssige fokus på kroppen i bl.a. film, porno, musikindustri osv. Et fokus, der hos mange unge skaber urealistiske forestillinger om, hvordan piger og drenge skal se ud for at være attraktive. Med temaet om kroppen retter vi opmærksomheden mod og stiller spørgsmålstegn ved nogle af disse forestillinger om, hvordan en rigtig krop skal se ud. Gennem billeder, historier og eksempler præsenterer vi i dette temamateriale til Uge Sex 2010 de unge for alternative vinkler på kroppen. At en krop kan se ud på uendelig mange forskellige måder og at de krops- og skønhedsidealer, som de unge tager for givet, har været forskellige i forskellige tider og forskellige samfund. Med dette materiale ønsker vi jer god fornøjelse med Uge Sex Med venlig hilsen Bjarne B. Christensen Generalsekretær, Sex & Samfund Billederne i Uge Sex-materialerne Sex & Samfund har valgt at forholde sig kritisk til de krops- og kønsbilleder, der præsenteres i medierne med bl.a. billedmaterialet til grundog temamateriale. Billederne er et produkt af et fotoprojekt hos Sex & Samfund, der har til formål at fremvise kroppen på en anden måde end den, som unge (og voksne) ellers oftest præsenteres for. Kropsbillederne er taget af helt almindelige mennesker i forskellige aldre, farve og form, og der er ikke brugt Photoshop eller retouchering i bearbejdningen af billederne. Alle modeller har stillet op frivilligt for den gode sag: at præsentere unge for et alternativt og mere realistisk kropsbillede. Billederne pryder hele materialet, og vi har desuden udarbejdet øvelser i materialet, der arbejder konkret med billederne i forhold til modemagasiners kropsbilleder, og håber, det vil give anledning til spændende diskussioner i klasserne. Bagerst i temamaterialerne findes arbejdsark med billederne, der kan kopieres og bruges i undervisningen. Indhold Introduktion: Din krop dit liv dit valg Fælles Mål og temamaterialet Øvelse Arbejdsark Artikler og supplerende information Uge Sex 2010 Sex & Samfund, 2010 Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold og redaktion : Mette Gundersen, Line Anne Roien, Joachim Maxen, Marianne Lomholt, Nana Rytter Nielsen og Marie Benkert Holtet. Foto: Stephen Monaghan, Illustrationer: Piotr Bromblik 2010 / 2

3 Introduktion Fælles Mål og temamaterialet Temamaterialet til årets Uge Sex er, som alt andet Uge Sex-materiale, tænkt i tæt relation til Fælles Mål for Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab, som er rammen for seksualundervisningen i folkeskolen. Dette betyder blandt andet, at indholdet og øvelserne er udvalgt således, at de kan bidrage bedst muligt til udviklingen af elevernes handlekompetence, herunder deres visioner for egen og andres seksuelle sundhed, ligesom der er skelet til trinmålene fra mellemtrin og udskoling. Trinmål efter 6. klasse Efter 6. klasse skal eleverne kende til forandringer i puberteten, kønsroller og kønsrollers betydning for eget og andres liv og have kendskab til reklamer og anden mediepåvirkning indenfor sundhedsområdet. De skal desuden være i stand til at aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner og fortælle om de mest udbredte kønssygdomme. Trinmål efter 9. klasse Efter 9. klasse skal eleverne kunne forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner ligesom de skal kunne analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning indenfor sundhedsområdet. Vejledning til temamaterialet for klasse Temamaterialet består otte øvelser, der behandler temaet kroppen fra forskellige indholds- og undervisningsmæssige tilgange. Der gøres brug af forskellige typer vurderingsøvelser, cases, rollespil og billedøvelser, og det er muligt at benytte både én enkelt øvelse eller flere i sammenhæng. Alle øvelser er inddelt i afsnittene: mål, tidsforbrug, materialer, forberedelse, beskrivelse og tips til underviseren. Der findes desuden et temamateriale målrettet klasse, hvor noget af indholdet fra temamaterialet for klasse går delvist igen og noget er unikt for disse klassetrin. Inddelingen i klassetrin er vejledende, og nogle 7. klasser vil dermed kunne gøre god brug af øvelserne i klassematerialet, ligesom nogle 8. klasser vil have glæde af øvelserne i klassematerialet. Bagerst i materialet findes arbejdsark til nogle af øvelserne samt en oversigt over gode links og litteratur, der kan bruges i planlægningen af seksualundervisningen. Andre undervisningsideer Øvelserne i dette temamateriale kan benyttes sammen med de mange øvelser, der findes i grundmaterialet Uge Sex 2010 til hhv klasse og klasse. Øvelserne er her inddelt i temaerne Unge og seksualitet, Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet/abort samt Kærlighed, forelskelse og et begyndende sexliv. Derudover er der i 2010 udviklet et webbaseret undervisningsmateriale, Udfordringen på hjemmesiden til elever, Udfordringen handler om at træffe gode valg om seksuel sundhed indenfor seks kategorier: kroppen, prævention, normer og tabuer, sex, forelskelse og rettigheder. Eleverne skal i grupper guide en pige, Sarah, eller dreng, Jacob, igennem seks udfordringer. Udfordringerne er f.eks. hvordan det er at være forelsket, at være den første eller sidste til noget, at føle sig udenfor, fordi man ikke tænker på kærester, at være forelsket i en af sit eget køn osv. Undervejs præsenteres grupperne for andre gruppers besvarelser og valg, som de derved kan sammenligne med deres egne. Gruppernes forløb vil være forskellige, fordi de præsenteres for forskellige udfordringer. Når eleverne har guidet karakteren gennem de seks udfordringer, bliver forløbet udskrevet som præsentation til fremlæggelse. Materialet er aldersdifferentieret, og ved tilmelding til Uge Sex modtager læreren koder til materialet, der passer til klassens alderstrin / 3

4 Temamateriale klasse Prævention, Din krop dit sexsygdomme liv dit valg og 1. Undervisning om pubertet og kroppen anonyme spørgsmål Mål At udvikle viden som baggrund for at træffe informerede valg: At eleverne kender til relevante informationer om pubertet og kroppen. At eleverne oplever muligheder for identifikation og engagement i undervisningen gennem brugen af anonyme spørgsmål. Forberedelse Før arbejdet med øvelsen er det vigtigt at fortælle eleverne: At formålet er, at alle skal have mulighed for at stille sine spørgsmål. At der ikke findes dumme spørgsmål. At man viser respekt for hinanden ved ikke at grine af hinandens spørgsmål også selv om man ikke ved, hvem der har stillet dem. Underviseren læser evt. op på fagligt stof om krop og pubertet, inden spørgsmålene gennemgås i klassen. Se f.eks. Sex & Samfunds hjemmeside: her kan du også bestille pjecer om f.eks. sexsygdomme og prævention på webshoppen. Eller se Sex & Samfunds undervisningssite der har mange nyttige informationer og links. Tid og materialer Tidsforbrug 2-3 timer, evt. fordelt i mindre portioner over en længere periode. Materialer En beholder, der kan bruges som postkasse til anonyme spørgsmål. Evt. hæftet Teenageguide, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen i Bestilles på dk/udgivelser. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at klassen skal arbejde med temaet pubertet og kroppen, og at det er meningen, at eleverne skal have mulighed for at få svar på deres spørgsmål om temaet gennem undervisningen. Det kan f.eks. være spørgsmål om, hvordan kroppen udvikler sig hos drenge og piger, om menstruation, om kønsorganer og alt det andet, som har sammenhæng med at udvikle sig fra barn til ung. Der sættes en postkasse op i klassen, hvor alle kan lægge sine spørgsmål, som underviseren med hjælp fra eleverne vil forsøge at svare på i undervisningen. Spørgsmålene er anonyme. Efter introduktionen udleveres et stykke ens papir til alle i klassen, og underviseren beder alle om, at skrive et spørgsmål om temaet på papiret. Der skal ikke skrives navn på, og eleven skal ikke selv læse det op. Hvis man ikke ved, hvad man skal skrive, lader man bare som om, man skriver noget og folder papiret sammen. Alle spørgsmål lægges herefter i postkassen og eleverne opfordres til at lægge flere spørgsmål i de kommende dage. Inden der arbejdes med spørgsmålene, læser underviseren dem igennem og tjekker eventuelt op på fagligt indhold. Underviseren kan også vælge at kategorisere spørgsmålene inden gennemgangen, så de spørgsmål, der minder om hinanden, læses højt samtidig. Arbejdet med elevernes spørgsmål kan herefter foregå samlet eller fordelt over en længere periode, hvor der tages et par spørgsmål, hver gang man mødes. Underviseren kan gennemgå spørgsmålene således: Spørgsmålet læses højt for klassen, f.eks. Hvornår får man menstruation første gang?. Underviseren giver det svar, hun synes passer bedst, f.eks. De fleste piger får deres menstruation første gang, når de er mellem 10 og 14 år. Afhængigt af spørgsmålets karakter kan underviseren vælge at udvide spørgsmålet om menstruation ved f.eks. at spørge klassen: Men hvad er menstruation egentligt? eller Tror I der findes piger, som får menstruation, før de er 2010 / 4 fortsættes

5 1. Undervisning om pubertet og kroppen anonyme spørgsmål fortsat 10 år, eller efter de er 14 år?. Sammen med eleverne prøver man at finde svar. I dette tilfælde typisk ved at gennemgå menstruationscyklus, noget om kroppens hormoner mv. og lade eleverne stille supplerende spørgsmål til dette. Herefter læser underviseren et nyt spørgsmål op, og gennemgår det ud fra den samme struktur. Dette fortsættes, indtil alle spørgsmål er gennemgået. Der kan være spørgsmål som underviseren ikke føler sig rustet til at svare på eller ikke har lyst til at svare på. Enten fordi det kræver en faglig indsigt, man ikke har (f.eks. en detaljeret viden om hormoner og p-piller), eller fordi det handler om noget, som man ikke selv har lyst til at tale om (f.eks. hvordan man konkret onanerer). Begge dele er helt ok, og det er meget vigtigt at være opmærksom på sine faglige og følelsesmæssige begrænsninger. Sker dette, kan man som underviser f.eks. benytte sig af disse muligheder: Hvis det handler om manglende faglig viden: 1. Spørgsmålet læses højt for eleverne og lægges herefter til side. Underviseren siger, at man vil prøve at finde et svar, og vender tilbage til klassen med det. 2. Spørgsmålet læses højt for eleverne, og sammen med eleverne prøver underviseren at finde svar ved at søge i litteratur eller på nettet, kontakte fagpersoner eller lignende. På denne måde engageres eleverne i undersøgelsen, og de lærer at opspore relevant faglig viden. Af relevante sites kan nævnes Sex & Samfunds undervisningssite, der bl.a. indeholder et sexikon, hvor eleverne kan få svar på mange spørgsmål. Hvis det handler om noget følelses- eller holdningsmæssigt: 3. Spørgsmålet læses højt for eleverne, og underviseren siger, at man ikke er den rigtige til (eller at man ikke har lyst til) at svare på denne type spørgsmål, og derfor vil man opfordre eleverne til selv at søge svar på dette i deres fritid. Eleverne kan henvises til andre steder, hvor de kan få svar på deres spørgsmål, f.eks. Sexlinien for unge, eller ved at læse i materialer som Teenageguide fra Sundhedsstyrelsen. Tips til underviseren Ideen med at arbejde med anonyme spørgsmål er primært at undervise med udgangspunkt i et behov for viden, som er reelt hos eleverne. Eleverne er ofte meget lydhøre og engagerede, når deres egne spørgsmål benyttes i undervisningen, og underviseren kan ligeledes tilrettelægge niveauet i undervisningen ud fra den konkrete klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på elevernes potentielle usikkerhed og sårbarhed, når de skriver spørgsmålet. De er ofte bange for, at kammeraterne skal finde ud af, at det er dem, der har skrevet det. Som underviser kan du imødekomme usikkerheden ved at være ekstra tilstedeværende i situationen og f.eks. ikke vende ryggen til eller kigge ned i bordet, imens eleverne formulerer deres spørgsmål. Det er vigtigt, at alle elevernes spørgsmål tages alvorligt og gennemgås der må ikke være elever, der ikke får svar på deres spørgsmål og herigennem oplever, at deres usikkerhed ikke anerkendes. Husk på at der, bag fjollede eller frække spørgsmål, også kan gemme sig reelle bekymringer og usikkerheder / 5

6 2. Fra stol til stol om kropsidealer Mål Udvikling af kritisk sans og evne til at tage personligt stilling: At eleverne med kroppen øver sig i at tage stilling og anerkende deres egne og andres standpunkter. At eleverne reflekterer individuelt og i fællesskab over temaet kroppen. Forberedelse Inden øvelsen påbegyndes, skal alle eleverne introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Tid og materialer Tidsforbrug Ca minutter. Materialer Ingen ud over stole til alle elever. Ud fra den viden, man har om sin klasse, kan underviseren evt. på forhånd vælge nogle af udsagnene ud (se listen), som man ønsker at fokusere på. Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt start med et eller flere almene udsagn (se listen). Eleverne vurderer individuelt, om de er enige eller uenige i udsagnet. Hvis de er uenige, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også er enige (man må ikke gå direkte tilbage til den stol, man kom fra). Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med underviseren. Efter alle udsagn er læst højt, eller indimellem udsagnene, spørger underviseren: "Var der nogle spørgsmål, hvor I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive siddende?". Med dette spørgsmål tages fat i tvivlen og nuanceringen hos eleverne, og det er denne, det er særlig interessant at tale med dem om. Samtalen fortsættes ved, at elevernes stillingtagen til forskellige udsagn undersøges ud fra, hvad de selv bringer op. Underviserens rolle er at spørge ind til elevernes forklaringer med åbenhed og respekt: Hvorfor tror du, at du var i tvivl her?, Kan du fortælle lidt mere om det? osv. Læreren kan også igangsætte refleksioner hos eleverne med spørgsmål som: Hvorfor tror I, at jeg spurgte om det? Hvis elevernes standpunkter skal anerkendes, er det vigtigt at undgå en diskussion mellem eleverne om, hvilke standpunkter der er rigtige eller forkerte. Lad i stedet baggrunden for de forskellige standpunkter blive hørt. fortsættes 2010 / 6

7 2. Fra stol til stol om kropsidealer fortsat Udsagn om kroppen: I dag er det (mandag, tirsdag, et dejligt vejr osv.) Det er vigtigt at have det godt med sig selv. Det er vigtigt at have det godt med sin krop. Det er vigtigt at have en flot krop. En flot krop kan se ud på mange forskellige måder. En flot krop er det samme som en sund krop. En flot krop er ikke altid det samme som en sund krop. De fleste er glade for deres krop. De fleste er tilfredse med deres krop. Mange ville ønske, at noget var anderledes på deres krop. Det betyder noget, hvad andre synes om ens krop. Drenge går mere op i, hvordan kroppen ser ud, end piger. Piger går mere op i, hvordan kroppen ser ud, end drenge. De fleste unge vil gerne ligne modeller. De fleste unge ligner modeller. De fleste ved godt, at man ikke kan komme til at ligne modeller. Det er ok at blive opereret, hvis man ikke er tilfreds med sin krop. Det er ikke ok at blive opereret, hvis man ikke er tilfreds med sin krop. Det er bedst at være glad for sin krop. Det kan være svært at være glad for sin krop. Tips til underviseren Med denne øvelse vil man ofte opleve, at eleverne ikke altid giver udtryk for deres egen stillingtagen, men derimod gør som de andre. Dette er imidlertid en helt naturlig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Tværtimod har de måske en mere eller mindre bevidst indre dialog om, hvorvidt de skal rejse sig eller ej selv om de andre ikke gør det samme. Denne indre dialog er meget væsentlig og forudsætningen for, at den enkelte elev på et senere tidspunkt måske har mod til at melde sin egen holdning ud over for gruppen. Derudover er det væsentligt, at man ikke presser eleverne til at deltage i den efterfølgende samtale. Her er det helt okay udelukkende at lytte til, hvad de andre siger, hvis det er det, man har mest lyst til. Denne type undervisning kaldes for vurderingsøvelser eller aktive vurderinger. Læs mere om disse i Sex & Samfunds undervisningshæfte Bedre seksualundervisning eller på / 7

8 3. Cases fra Sexlinien kroppen Mål Udvikling af visioner for egen og andres seksuelle sundhed: At eleverne agerer eksperter på problemstillinger vedr. kroppen og identitet. At eleverne får mulighed for at reflektere og give råd uden at bringe sig selv i spil. At eleverne erfarer, at der ikke er ét rigtigt svar, men flere. Forberedelse Underviseren udvælger spørgsmål fra Sexlinien for Unge, som er relevante for elevernes alderstrin og erfaringsniveau. Se forslag i arbejdsarket til denne øvelse eller find selv gode spørgsmål på Hvis eleverne selv finder spørgsmål, reserveres IT-lokalet. Tid og materialer Tidsforbrug Ca. Tidsforbrug minutter. Ca minutter pr. case. Materialer Hvis eleverne selv finder spørgsmål, Ingen tager det ud ca. over én lektion. stole til alle elever. Materialer Kopier af arbejdsarket Cases fra Sexlinien kroppen. Beskrivelse Øvelsen kan gennemføres på to måder: 1. Underviseren præsenterer deltagerne for et brevkassespørgsmål (en case ), evt. på en overhead. Underviseren fortæller eleverne, at det er et ægte spørgsmål stillet på dk, som er en anonym brevkasse, hvor unge kan henvende sig, hvis de har problemer eller spørgsmål omkring sex og følelser. 2. Alternativt inddeles eleverne i grupper, og hver gruppe finder spørgsmål fra Fordelen er, at de valgte spørgsmål opleves som relevante, og eleverne lærer at bruge Sexlinien for Unge. Ulempen er, at det tager længere tid. Spørgsmålet læses op, evt. af en elev. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper à to-fem personer, hvor det er deres opgave at være rådgivere og give gode råd og svar på spørgsmålet. Giv dem blot to-fire minutter at tale sammen i. Husk at gøre eleverne opmærksomme på, at der ikke findes nogle rigtige eller forkerte svar. Underviseren interviewer nu grupperne ( Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke råd har I? ) og skriver stikord op på tavlen. Gennemgangen sluttes med en opsummering. Tips til underviseren Der er flere fordele ved at benytte sig af autentiske cases i undervisningen. Det engagerer eleverne, at spørgsmålene er ægte og kommer fra rigtige unge ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at man ikke taler om de konkrete elevers egne erfaringer, men taler om andre unge, der ligeså godt kunne være eleverne selv, men som netop ikke er det. Den centrale udfordring for underviseren er at skabe et åbent forum for samtalen om casen, hvor det er elevernes tanker og holdninger, der er i fokus og ikke underviserens / 8

9 4. Hvem bestemmer over din krop? Fire-hjørner øvelse Mål Udvikling af visioner for egen og andres seksuelle sundhed samt evne til at tage personligt stilling: At eleverne trænes i at træffe kompetente og oplyste valg i forhold til egen og andres seksualitet. At eleverne øver sig i brugen af konkrete redskaber til håndtering af vanskelige situationer. At eleverne reflekterer over, at der er flere handlemuligheder samt mulige konsekvenser ved forskellige handlinger. Forberedelse Inden øvelsen påbegyndes, skal alle eleverne introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Tid og materialer Tidsforbrug 1-2 Tidsforbrug timer. Ca minutter afhængig af om I Materialer vælger arbejde med et eller flere Eksemplarer dilemmaer. af kopier med rettighederne (én på hvert ark) til alle grupper. Materialer Ingen. Beskrivelse Underviseren præsenterer eleverne for et dilemmafyldt spørgsmål samt fire mulige svar, som de skal tage stilling til. Hvert hjørne i klassen repræsenterer en svarmulighed. Underviseren stiller sig i det konkrete hjørne, når man læser svaret op. Hjørnet Andre muligheder giver elever, der ikke synes, at nogle af de tre andre svar er gode, mulighed for at stille sig her. Når alle svarene er læst op, placerer eleverne sig i det hjørne, som de synes, beskriver den bedste svarmulighed. Når alle har placeret sig ved et hjørne, kan øvelsen fortsætte på to måder: 1. Underviseren går hen til hvert hjørne og spørger ind til synspunkterne ved f.eks. at sige Er der nogen, der vil fortælle, hvorfor de synes, at dette er det bedste svar? (Fordelen ved denne måde er, at elever, der ikke har lyst, ikke presses til at argumentere for deres standpunkt). Kan der også være nogen ulemper ved denne løsning? 2. Underviseren beder eleverne ved hvert hjørne om at tale sammen i mindre grupper på to-tre personer, inden man skal argumentere for sit standpunkt for resten af klassen (Fordelen ved dette kan være, at man først øver sig i at argumentere blandt ligesindede ). Når argumenter fra de fire hjørner er hørt, spørger underviseren, om der er nogle af eleverne, der har skiftet mening, efter de har hørt de andres svar. Hvis der er det, gives de lov til at flytte sig til et andet hjørne og evt. fortælle om, hvad der fik dem til at ændre mening. fortsættes 2010 / 9

10 4. Hvem bestemmer over din krop? Fire-hjørner øvelse fortsat Dilemma 1: Hatun har været ude og købe noget nyt tøj, som hun er helt vildt glad for. Da hun kommer hjem bliver hendes forældre sure, fordi de ikke kan lide tøjet, og de siger, at Hatun skal bytte det. Hvad skal Hatun gøre? 1. Hatun skal gøre, hvad hendes mor og far siger. 2. Hatun skal insistere på at beholde tøjet. 3. Hatun skal prøve at snakke med sine forældre om det. 4. Andre muligheder. Dilemma 2: Mads har et problem. Der er ikke lås på døren ud til toilettet hjemme hos Mads, og når Mads f.eks. er i bad, kommer hans mor og storesøster bare ind uden at banke på eller spørge om lov. Mads synes det er meget ubehageligt, og han ved ikke, hvad han skal gøre? 1. Mads skal få sat en lås på døren. 2. Mads skal acceptere, at sådan er det. 3. Mads skal snakke med hele familien om det. 4. Andre muligheder. Dilemma 3: Malik er kæreste med Marie, og de er glade for hinanden. Men nu ved Malik ikke hvad han skal gøre. De sidste par gange, han har været sammen med Marie, har hun forsøgt at få hånden ned i Maliks bukser. Malik er ikke klar til det endnu, men har heller ikke ønsket at såre Marie ved at sige nej. Hvad skal han gøre? 1. Malik skal fortælle Marie, at han ikke er klar. 2. Malik skal slå op med Marie. 3. Malik skal lade Marie få hånden ned i sine bukser. 4. Andre muligheder. Tips til underviseren Hvis det skulle hænde, at et hjørne står helt tomt, så lad eleverne diskutere, hvorfor de tror, at ingen har placeret sig der. Hvis eleverne fordeler sig meget ulige i hjørnerne, er det vigtigt, at underviseren forsøger at være positivt opmærksom på de elever, der er i mindretal. Står der kun én elev i et af hjørnerne, stiller underviseren sig her og leder øvelsen herfra. Denne type undervisning kaldes for vurderingsøvelser eller aktive vurderinger. Læs mere om disse i Sex & Samfunds undervisningshæfte Bedre seksualundervisning eller på / 10

11 5. Krop og grænser rollespil Mål At blive bevidst om egne og andres grænser: At reflektere over egne og andres grænser særligt i relation til kroppen. At bruge rollespillet til at sætte ord på konkrete kropslige situationer, der handler om grænser. Ingen. Forberedelse Tid og materialer Tidsforbrug 45 min. - 1,5 time. Materialer Ingen. Beskrivelse Eleverne fordeler sig på to rækker, så de står to og to over for hinanden. Øvelsen har størst virkning, hvis afstanden mellem eleverne er stor, f.eks. fra den ene væg til den anden. Den ene række står stille, mens den anden række langsomt nærmer sig. Når eleven, der står stille, føler, at den anden elev er kommet tæt nok på/ikke skal komme tættere, siger han eller hun stop. Øvelsen kan også udvides, så flere elever nærmer sig en elev. Dette føles oftest mere ubehageligt. Efter øvelsen spørger underviseren ind til elevernes oplevelser: Hvordan oplevede I det, når nogen kom for tæt på?, Var det ubehageligt og hvor mærkede I ubehaget?, Hvorfor føltes det/føltes det ikke ubehageligt? I dialogen kan man også komme ind på, hvilken forskel der er på, når én elev nærmer sig, og når en gruppe elever nærmer sig. Og om der vil være forskel på, hvem det er: Om det er nogen, man kender, eller om det er fremmede? Efter dialogen om kroppens grænser skal eleverne arbejde med korte rollespil om krop og grænser. De inddeles i cirka fem grupper, som hver skal lave et rollespil, der varer højst 2-3 minutter. Grupperne får min. til at forberede rollespillet, afhængig af om de selv skal finde på den situation der skal spilles eller ej. Alternativt kan klassen brainstorme på relevante situationer, som grupperne kan vælge sig ind på. Eller hvis underviseren mener, at der er problemstillinger, der er særligt relevante for klassen, kan underviseren på forhånd definere situationerne. Ikke alle i gruppen behøver at spille en rolle, men alle skal deltage i ideudviklingen. Gruppens opgave er: 1. At finde på en situation, hvor man som ung kan opleve, at ens grænser bliver overskredet. 2. At finde på de karakterer, der optræder i situationen. 3. At lave en dialog, der knytter sig til situationen. Hver gruppe fremviser sit rollespil og efter hvert spil (eller når alle er vist) leder underviseren en dialog med klassen om: Hvad handlede situationen/situationerne om? Hvordan kunne man se, at grænserne blev overskredet? Hvilke muligheder for handlinger var der i rollespillene? Hvordan reagerede karaktererne på, at deres grænser blev overskredet? Var det en god måde at reagere på? Hvad kunne de ellers have gjort? Hvilke elementer i rollespillene var genkendelige for dem? Handlede de om noget, som mange unge oplever? Tror de, at det kan være svært for unge at vide, hvor ens grænser er? F.eks. i forhold til kroppen og til hvem der må være tæt på og røre ved den? Hvordan mærker man, hvor ens kropslige grænser er og hvad gør man, når man mærker, at de er tæt på at blive overskredet? Det kan være spændende og givtigt at diskutere udfaldet eller løsningen på de gennemspillede situationer og sammen finde på andre mulige udfald. Hvis grupperne har mod på det, kan disse alternative løsninger gennemspilles / 11 Tips til underviseren Rollespil er en god måde at konkretisere vanskelige dilemmaer og situationer for eleverne, og det træner dem i at tage og stilling og handle i situationer, som de selv kan komme i. Når rollespillet introduceres, skal det understreges, at det ikke er skuespil, og at det ikke handler om at spille godt, men om at ridse problemstillinger og løsningsforslag op. Når du skal arbejde med elevernes grænsesætning, kan det være væsentligt for dig at vide, hvor et menneskes intimgrænse går. Intimgrænsen i forhold til dem, man kender, men ikke er intime med f.eks. klassekammerater eller ens lærer vil typisk være en armslængde. Bedste venner/veninder, kærester og forældre vil man typisk lukke helt ind til kroppen. Forskellige mennesker kan selvfølgelig have forskellige grænser. Vær derfor også opmærksom på elevernes grænser i denne øvelse. Nogle kan synes, at det er meget ubehageligt at få folk for tæt på. Sørg derfor for, at eleverne ikke føler sig tvunget til at være med især til den del af øvelsen, hvor flere elever nærmer sig én elev. Denne øvelse er en videreudvikling af øvelsen Stopleg om at komme for tæt på fra Uge Sex-materialet 2009.

12 6. Hvordan ser kroppen ud? Samarbejds- og billedøvelse Mål At udvikle en bevidsthed om krop og stereotyper samt kritisk sans: At eleverne forholder sig kritisk i relation til reklamer og mediers stereotype fremstillinger af kroppe. At eleverne udvikler bevidsthed om deres egen krop, og hvilken betydning den har for deres opfattelse af sig selv. Forberedelse Underviseren kan selv sørge for at finde de nødvendige materialet til øvelsen eller kan evt. bede eleverne om selv at medbringe nogen til undervisningen. Tid og materialer Tidsforbrug 1-2 timer. Materialer Reklameblade, modemagasiner, ungdomsblade mv. Sakse, lim og karton. Arbejdsarket Kroppe. Beskrivelse Som introduktion laver eleverne en samtaleøvelse om fire spørgsmål, der på forskellig måde alle handler om kroppen. Ideen med øvelsen er, at alle skal komme til orde og få sat nogle tanker i gang omkring temaet. Øvelsen tager ca. 15 min. at lave, og den foregår således: 1. Eleverne placeres i to cirkler (en ydercirkel og en indercirkel) med front mod hinanden således, at hver elev står over for en makker. Lad dem evt. give hinanden hånden, så det sikres, at alle ved, hvem de står over for. 2. Underviseren instruerer eleverne i, at de nu vil blive stillet en række spørgsmål, som de skal tale om. Ved det første spørgsmål taler personen i ydercirklen i et minut om sine umiddelbare tanker om spørgsmålet. Makkeren i indercirklen lytter interesseret. 3. Dernæst bytter de, således at personen i indercirklen taler i et minut om samme spørgsmål, mens makkeren lytter. 4. Så takker de hinanden for samtalen, og personen i ydercirklen rykker én gang til højre, og får dermed en ny makker. Eleverne i indercirklen rykker sig ikke. 5. Nu får de et nyt spørgsmål fra underviseren, og igen taler først eleverne i ydercirklen i et minut, hvorefter eleven i indercirklen taler et minut. 6. Så får man endnu engang en ny makker, og dette fortsætter indtil eleverne har talt om alle fire spørgsmål. fortsættes 2010 / 12

13 6. Hvordan ser kroppen ud? Samarbejds- og billedøvelse fortsat De fire spørgsmål, som eleverne skal tale om er: Er det vigtigt for unge at have det godt med sin krop? Hvorfor eller hvorfor ikke? Går drenge og piger lige meget op i, hvordan deres kroppe og tøj ser ud? Er en flot krop og en sund krop altid det samme? Hvorfor eller hvorfor ikke? Synes I, at unge prøver at ligne de modeller, de ser i bladene, eller de kendte, de ser i tv eller film? Efter denne indledende øvelse inddeles eleverne i mindre grupper, hvor drenge og piger skal arbejde sammen. De udleveres en række blade samt sakse, lim og karton. Deres opgave er nu at finde eksempler på billeder af kroppe i bladene og lave to collager, der viser hhv. drenge-/ mandekroppe og pige-/kvindekroppe. Når collagerne er færdige, hænges de op til udstilling i klassen. Eleverne går rundt og ser på hinandens plancher, inden den endelig dialog om disse foregår i fællesskab. Underviseren kan f.eks. tage udgangspunkt i disse spørgsmål i opsamlingen: Hvilke ligheder og forskelle er der på de collager, I har lavet? Er der fællestræk i de måder, hvorpå hhv. drenge-/mandekroppe og pige-/kvindekroppe vises i de reklamer og bladene, som I har brugt? Hvilke? Synes I, at de billeder af kroppe, som collagerne viser, ligner virkelighedens kroppe? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvordan er de evt. anderledes? Inddrag arbejdsarket Kroppe med billeder af helt almindelige mennesker bagerst i materialet til sammenligning. Hvilke ligheder og forskelle er der på de rigtige mennesker, og dem der er afbildet i modebladene? Hvorfor tror I ikke at modebladene bruger sådan nogle billeder? Tror I, at de modeller der bruges i bladene ser præcis sådan ud, som vi ser på billederne eller tror I, at man bruger særlige tricks til at få dem til at se ud på en bestemt måde (ved f.eks. at ændre i billederne: gøre dem tyndere, med renere hud, med lysere hud, med større bryster, mindre hår på kroppen osv.)? Tror I, at det det påvirker unge som jer (eller voksne), at man altid ser modeller, der ser ud på en bestemt måde i bladene? Ønsker man f.eks., at man selv så sådan ud? Og hvad så, hvis man ikke gør? Tips til underviseren Til den afsluttende diskussion kan underviseren f.eks. fokusere på følgende forskelligheder mellem modekroppene og de rigtige kroppe: modellernes forskellige hudfarve, kropsform, alder, behåring, mærker på kroppen, posering/ikke posering, type (f.eks. kropsudsmykning), graviditet. Eleverne gøres opmærksom på, at de billeder, der er i modebladene har været igennem en computer, hvor alle mærker, deller osv. er fjernet. Så de oprindelige billeder ser helt forskellige ud. Hvis pointen om billedmanipulation skal understreges yderligere, kan grupperne bruge et eller flere af billederne fra Sex & Samfunds materiale og prøve selv at manipulere med det, så det ligner modebladenes billeder. Det vil vise eleverne forskellen på det oprindelige billede og det manipulerede billede. Øvelsen kræver, at skolen har adgang til relevante programmer, f.eks. Photoshop / 13

14 7. Udfordringen gruppearbejde med brug af sexfordig.dk Mål At udvikle visioner for egen og andres seksuelle sundhed samt kritisk sans: At eleverne i fællesskab reflekterer og forhandler handlingsorienteret over dilemmaer, der knytter sig realistisk til unges liv. At eleverne trænes i at træffe kompetente og oplyste valg i forhold til egen og andres seksuelle sundhed. Forberedelse Sørg for at få den kode til brug af Udfordringen på som tildeles ved tilmelding til Uge Sex. Vær opmærksom på, at koden passer til klassetrin. Reservér computere med internetforbindelse. Tid og materialer Tidsforbrug 2 timer. Materialer Computere. Beskrivelse Eleverne inddeles i grupper à tre-fire personer. Det er en væsentlig pointe, at grupperne sammensættes af blandede køn, da de hermed lærer hinandens forskellige tilgange uanset køn. Hver gruppe skal bruge en computer med internetforbindelse. Ved hjælp af den tildelte kode, der er målrettet klassetrin, logger gruppen ind på Her kan de vælge mellem to karakterer, Jacob og Sarah, som de skal følge i Udfordringen. Ved hjælp af instruktionen på hjemmesiden kommer gruppen til at arbejde med op til seks forskellige udfordringer, som knytter sig til den karakter, de har valgt. De udfordringer, som gruppen udsættes for, afgøres tilfældigt ved kast med en terning via computeren. Udfordringer knytter sig til seks kategorier: Prævention, forelskelse, kroppen, normer og tabuer, sex og rettigheder. Eleverne ser ikke direkte disse kategorier. Gruppen skal i fællesskab svare på en række spørgsmål, som knytter sig til udfordringerne. Undervejs i processen kan de følge med i, hvad andre elever har svaret på de samme spørgsmål. Når gruppen har været igennem alle seks situationer (eller tidligere hvis man ønsker dette), kan gruppen trykke på et felt, der leder frem til en præsentationsside. Denne fortsættes 2010 / 14

15 7. Udfordringen gruppearbejde med brug af sexfordig.dk fortsat kan både printes ud og vises elektronisk (i et PowerPoint-lignende format). Gruppen skal nu forberede sig på at præsentere deres arbejde og diskussioner for resten af klassen. De skal særligt lægge vægt på, hvordan deres karakter forholder sig til sin egen krop og til andres kroppe: Hvilke situationer handlede fra forskellige vinkler om kroppen? Hvilke spørgsmål havde karakteren om temaer relateret til kroppen? Hvilke erfaringer gjorde karakteren sig, som måske havde konsekvenser for hans/ hendes syn på sin krop, oplevelser med sin krop eller tanker om sin krop? Herefter fremlægger hver gruppe på skift sin karakters udfordringer og diskuterer de valg, de har truffet i forhold til disse. Underviseren og de andre elever må gerne stille opklarende og uddybende spørgsmål til gruppen. Undervisningen afsluttes med, at der samles op på arbejdet med Udfordringen. Læreren kan f.eks. stille følgende spørgsmål: Hvilke af Jacobs og Sarahs udfordringer handlede særligt om forholdet til kroppen? Hvad lærte eller gjorde karaktererne i disse situationer? Brug evt. arbejdsarket Sarahs og Jacobs udfordringer kroppen til gennemgang af nogle af situationerne. Er der forskel på den måde, grupperne har rådgivet hhv. Jacob og Sarah på? Hvorfor tror I, at det evt. kan være? Er der nogen udfordringer, som eleverne blev særligt overraskede over både dem der handlede om kroppen og alle de andre? Og både i forhold til selve udfordringen og i forhold til deres svar på den? Tror I, at de udfordringer og situationer, som Jacob og Sarah blev udsat for, er nogle, som mange unge kan genkende? Hvad tror I, at unge på Jacobs og Sarahs alder særligt bekymrer sig om i forhold til deres krop? Tips til underviseren Øvelsen her er beskrevet med et særligt fokus på arbejdet med temaet kroppen. Men Udfordringen kan også benyttes uden dette tema, og i så fald udelades bare de forslag, der er beskrevet i relation til elevernes præsentationer og opsamlingen. Underviserens rolle i arbejdet med Udfordringen er primært gennem åbne og uddybende spørgsmål at støtte eleverne i gruppearbejdet samt at styre fremlæggelserne og den afsluttende dialog mellem grupperne. Læs mere om tankerne bag Udfordringen i lærervejledningen til der findes på hjemmesiden / 15

16 8. Din krop dit liv dit valg. SMS-novelle Mål Udvikling af visioner for egen og andres seksuelle sundhed: At eleverne i fællesskab formulerer deres tanker og holdninger om temaet Din krop dit liv dit valg. At eleverne skaber et konkret produkt om unge og kroppen. Forberedelse Underviseren kan evt. forberede sig på genren sms-novelle via internettet, hvor det er muligt at læse sms-noveller og finde forskelligt materiale om brug af smsnoveller i undervisningen. Tid og materialer Tidsforbrug Min. 2 timer gerne mere hvis eleverne skal komme i dybden med både form og indhold. Materialer Evt. mobiltelefoner, men det er ikke afgørende. Beskrivelse Eleverne introduceres til genren smsnovelle. Spørg eleverne, om de har hørt om sms-noveller før, og hvad de tror, en sms-novelle er? Underviseren supplerer elevernes viden med følgende: At sms-noveller er korte historier, der er opbygget omkring en relativt enkelt handling med få involverede personer. At der særligt er fokus på personerne, der beskrives igennem det, de skriver, og den måde, de skriver det på. Der er ikke en fortæller til stede i sms-novellen. At sms-noveller mest består af dialog (replikker) og næsten intet fokus har på beskrivelser af handlinger. At handlingen (konflikten) f.eks. kan være bygget op omkring en situation, der allerede er sket, og som læserne først får viden om gennem de forskellige sms er. Det kan også være en situation, der udvikler sig over tid, hvilket bliver tydeligt gennem tidsperspektivet i sms erne. Eleverne inddeles i grupper med fire elever i hver. Hver gruppe skal finde på ideer til, hvad en sms-novelle om temaet Din krop dit liv dit valg kan handle om. Herefter arbejder eleverne sammen to og to om selve skrivningen af sms-novellen. Opgaven er, at skrive en sms-novelle, der foregår som en sms-udveksling mellem max. fire personer. Eleverne skal skrive historien på papir og herefter inddele den i sms er med max. 160 tegn i hver. Hvis der er nogle beskeder, der er længere, kan de fordeles over to sms er. Hvis der er mulighed for det, og hvis eleverne f.eks. har mobilabonnement med fri sms, kan de sende de færdige noveller til hinanden. Ellers kan de præsenteres på papir eller via en Power-Point præsentation. Afslut arbejdet med novellerne med at tale med eleverne om: Hvad handlede novellerne om? Hvordan viste de temaet Din krop dit liv dit valg? Hvordan var det at arbejde med genren sms-novelle? Hvad var let, og hvad var svært? Kunne de fortælle nogen gode historier på denne måde? Hvilke fordele og ulemper er der ved sms-novellen frem for en almindelig novelle eller andre måder at kommunikere historier på? Tips til underviseren Sms-noveller er en relativ ny genre inden for litteraturen, der siden år 2000 har bredt sig verden over fra Japan og andre asiatiske lande. Denne form for litteratur skrives gennem et medie, som de unge bruger og forholder sig til dagligt. Det er i høj grad en kommunikationsform, som de kan forholde sig til, og hvor de er på hjemmebane, og derfor er genren også utrolig spændende i forhold til målgruppen. Lad evt. eleverne stifte bekendtskab med eksempler på sms-noveller, før eller efter de selv prøver kræfter med én. Dette er ikke afgørende for øvelsens succes, men kan give eleverne inspiration til deres eget arbejde og de muligheder, der findes i genren / 16

17 Arbejdsark: Cases fra Sexlinien - kroppen Sexlinien for Unge er Sex & Samfunds anonyme brevkasse på internettet, hvor alle kan få svar på spørgsmål om kroppen, følelser, kærlighed, sex og seksualitet. Sexlinien findes på Eksempel 1: Større bryster? Hej. Hvor gammel skal jeg være, før mine bryster bliver større? Nu er jeg 12 og har ikke ret store bryster. Kh. fra mig Eksempel 2: Den er skæv Hej Sexlinien! Jeg er en dreng på 13 som synes min pik er en del skæv i stiv tilstand men ikke i slap.. Ved ikke hvor meget men den krummer til venstre og har ikke rigtig lyst til at sige det til nogen.. kan jeg gøre noget selv? Hilsen 13 Eksempel 3: Menstruation hvornår? Hej jeg er en pige på 13 år. Mine veninder er begyndt at få menstruation, men jeg har ikke selv fået det endnu. Jeg har haft sådan noget hvidt slim ud af skeden i 2-3 år og forstår ikke hvornår jeg får min menstruation. Er det normalt? Kan i hjælpe mig? Gør det ondt at have menstruation? Hilsen mig Eksempel 4: Pinligt i skolen Hej. Jeg er en Dreng på 14 år, jeg har stiv pik hele tiden, hvad kan det skyldes, jeg har ca. haft det i 2 måneder. Den er ca. 13 cm i stiv tilstand, og det er ret pinligt at gå rundt med stiv pik i skolen.hilsen Drengen med den Stive pik Eksempel 5: Barbere hår? Heej. Jeg har hår (dernede) og jeg ved ikke om jeg skal barbere dem væk eller hvad? Er bare bange for at skære mig. Hilsen en der er i tvivl Eksempel 6: Morgenrejsning Hver nat når jeg sover, får jeg stivert. Hvorfor? Og bliver den ved med det hele livet? Eller er det kun mens pikken vokser? Jeg har haft det så at sige hver nat det sidste år og har nu en pik 17.5 cm. (for et år siden var den 14 cm eller sådan noget). Så har man morgenrejsning hele livet eller kun når pikken vokser? 2010 / 17

18 Arbejdsark: Kroppen Se flere arbejdsark med billeder på / 18

19 Arbejdsark: Kroppen Se flere arbejdsark med billeder på / 19

20 Arbejdsark: Jacobs og Sarahs udfordringer kroppen Jacob er i skole og har matematik. Klassen er inddelt i grupper og hver gruppe skal fremlægge en opgave for resten af klassen oppe ved tavlen. Da det bliver Jacobs gruppes tur, sker der noget, som gør Jacob vildt nervøs: hans pik bliver stiv, og han kan ikke få den til at lægge sig ned. De andre fra gruppen rejser sig og går op til tavlen. Jacob bliver siddende. Når Sarah tager tøjet af og kigger sig i spejlet, synes hun, at hendes krop ser grim ud. Tidligere tænkte hun ikke ret meget over sin krop, men nu er hun begyndt at lægge mærke til, hvordan andre ser ud. Jacobs er træt af sin mor. Hun spørger om alt muligt om, hvordan det føles for ham, at kroppen forandrer sig. En dag spurgte hun, om han er begyndt at onanere. Jacob blev meget pinlig og sur samtidig, men han vidste ikke, hvad han skulle sige. Sarahs veninde Anna er en af de første i klassen, der har fået bryster, hun har også fået hår under armene. Sarah har lagt mærke til det og synes, at Anna ser flot ud, men hun har også lagt mærke til, at Anna er begyndt at lugte. Når Sarah er tæt på Anna, kommer der en meget kraftig svedlugt, Sarah synes, at det lugter ulækkert. Jacobs krop ændrer sig meget for tiden, men der er især én ting, som Jacob er bekymret over: hans bryster er begyndt at vokse. Han har været til læge og fik af vide, at det er almindeligt, at drenges bryster vokser, når de kommer i puberteten. Lægen sagde også, at drenge ikke udvikler rigtige bryster som piger. Jacob er alligevel bange for, at de ikke holder op med at vokse. Sarah kan mærke, at hendes krop er ved at ændre sig. Brysterne har en mærkelig form, de er ikke flotte, tænker Sarah. Hun synes, at de andre piger fra klassen ser anderledes ud, deres bryster er pænere. Når de skal have idræt, er det rigtig svært for Sarah. Hun stiller sig tit med ryggen til de andre og lader være med at gå i bad. Men nu er pigerne begyndt at lægge mærke til, at hun gemmer sine bryster for dem, de spørger, hvad hun er bange for, og hvorfor hun aldrig går i bad. Når Jacob har idræt og bagefter bader sammen med de andre drenge, lægger han mærke til, at hans pik er større end de andres. Jacob synes, den er for stor, og han kan ikke lide, at de alle sammen kan se den. På det sidste har han ikke haft lyst til at bade overhovedet. Især efter en dag, hvor nogle af de andre drenge snakkede om, at han havde den største pik i klassen. Selma har en irriterende moster. Hun kommer tit på besøg, og så krammer hun Selma og kysser hende mange gange på kinderne. Det kan Selma ikke lide / 20

21 Artikler og supplerende information Sexfordig.dk Til undervisningen på klassetrin kan Sex & Samfunds undervisningsmateriale til skoleelever, med fordel bruges. Siden indeholder elementet Udfordringen, som er direkte tilrettelagt til brug i undervisningen på klassetrin (se øvelse 7), en kendis voxpop, hvor kendte unge fortæller om deres oplevelser med temaer som pubertet, kærester og den første gang samt faktuelle og handlingsorienterede informationer i Sexikon og Guider. OBS! For at kunne benytte undervisningselementet Udfordringen, skal man være tilmeldt Uge Sex-kampagnen og herigennem have tildelt en kode til klassen. Supplerende litteratur til undervisere Litteraturen er rettet til den lærer, der bruger Uge Sex-undervisningsmaterialerne. Materialerne giver en introduktion til forskellige didaktiske og praktiske overvejelser, som underviseren skal gøre sig i forbindelse med seksualundervisningen. Bedre seksualundervisning Undervisningshæftet til undervisere indeholder Sex & Samfunds 15 bedste øvelser samt temaer med øvelser. Bogen bestilles gennem Sex & Samfunds webshop på Undervisning om kondomer af Hans Olsson (oversættelse af artiklen Metoder fra Kondomboken, 2003,RFSU). Artiklen giver forslag til forskellige metoder og øvelser, som underviseren kan bruge i seksualundervisningen inden for emnerne prævention og kondomer. Øvelserne kan let varieres og ændres, så de passer til den enkelte klasse, både i alder og øvrig sammensætning. Øvelserne viser, hvordan man kan skabe konstruktiv diskussion i klasserummet, og kommer med flere forskellige eksempler på konkrete øvelser. Artiklen kan downloades fra Sex og risikoadfærd (oversættelse af artiklen Sex och risktagende af Ronny Tikkanen fra Kondomboken, 2003, RFSU). Artiklen beskriver, hvordan seksuel risikoadfærd er påvirket af forskellige menneskelige faktorer. Underviseren får nogle bud på, hvilke hensyn der skal tages, når information om risikoadfærd og sexsygdomme skal formidles videre. Artiklen kan downloades fra Ung åriges seksualitet unges viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning; Sundhedsstyrelsen Kan downlades på Parat til sex - om unges seksuelle adfærd; Red. Casper Aaen, Brian Linke og Marianne Lomholt; Gyldendals Boghandel 2002 Antologien behandler emner som kønsidentitet, kærlighed og følelser, pornografi, myter, internetsex, etniske minoriteter m.m., som alle er væsentlige at kende til for dem, som arbejder med at vejlede unge. Gode links til lærere og elever Hjemmeside for eleverne til brug i undervisningen. Hjemmeside for Uge Sex projektet. Sex & Samfunds hjemmeside om seksualundervisning målrettet undervisere. Sexlinien for Unge en rådgivningsside for unge om sex, sexsygdomme, prævention, kærlighed og følelser. Sex & Samfunds hovedside Sex & Samfunds faktaside om sexsygdomme. Sex & Samfunds faktaside om abort. Sex & Samfunds faktaside om prævention. Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor Fælles Mål for sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab kan findes. Søg på seksualundervisning og grundskolen for at finde input til materialer og undervisning. Se desuden oversigten med litteratur på / 21